Politiet svigtede os groft!
For ca. 3 1/2 år siden gik en af mine kunder konkurs. Mit firma Dansk Teknik & Værktøj ApS (DTV)
i Hadsund havde ca. 80.000 til gode hos kunden ”WM”. En mangelfuld rådgivning fra min
daværende advokat medførte, at jeg stod dårligt i forhold til at få mine penge. Jeg blev ikke
informeret om konkursen hos Hadsund-firmaet, og da jeg opdagede det, var ejeren af WM (her
kaldet K) simpelthen stukket af.
Ved ankomsten til WMs bygning i Hadsund, kunne jeg konstatere, at ejeren havde stjålet en stor
del af sit eksisterende produktionsapparat, alle tegninger, computere, halvfabrikata og naturligvis
mine svejsemaskiner, K ikke havde betalt.
Jeg anslog, at tyveriet havde en samlet værdi på mindst 500-1.000 tkr. Bl.a. var der foregået et
stort udviklingsarbejde i WM – al dokumentation og alle resultater af dette var fjernet.
Medbringende en liste med bl.a. stelnumre på mine svejsemaskiner gik jeg til Hadsund Politi med
en anmeldelse for tyveri. De kunne og ville ikke hjælpe mig. ”Hvis vi skal blande os i tyverier fra
konkursboer, kunne vi ikke lave andet” – det var beskeden! Men så får betjentene øje på, at K er
flyttet nordpå (de kender hans nye adresse) – og jeg får besked på at henvende mig hos Ålborg
Politi. Her indgiver jeg anmeldelse for tyveri og afventer sagens gang. Sagen er ligetil.
Ca. 14 dage senere modtager jeg brev - sagen er henlagt? Jeg kontakter nu chefen for
Kriminalpolitiet i Ålborg. Beskeden er, at de ikke bruger tid på den slags sager – de har andre
prioriteter.
Her efter fulgte flere telefonsamtaler med Politiet og Kurator i Viborg – men der var intet at gøre.
Politiet ville end ikke køre ud til den mistænkte, for at se om han var i besiddelse af tyvegodset.
Særligt to bemærkninger fra Kriminalpolitiet faldt mig svære at forstå. I den sidste telefonsamtale
sagde Kriminalchefen: ”Asger, hvis du vil have dine maskiner tilbage, må du selv køre ud og hente
dem” – endelig sluttede han med ”Det er min pligt at oplyse dig om, at du kan klage over min
afgørelse; men jeg kan sige på forhånd, at det kommer der ikke noget ud af”. For dem der ikke ved
det: Det er Politiet, som behandler klager over Politiet.
Min kone og jeg mistede de 80.000. Vi havde nok ikke fået dem alligevel; men at se K stikke af med
vore maskiner for at starte produktion andetsteds, rystede min tro på retfærdig og Politiet. Jeg
opgav kampen, og Politiet lod tyven løbe.
Ovenstående sag er i øvrigt dokumenteret og journaliseret hos Ålborg Politi.
Jeg har spurgt før. Hvad er det Politiet har så travlt med, at de ikke kan eller vil tage sig af
kriminalitet? Hvor er prioriteterne blevet af – sidder de i bødeblokken og i fotovognen sammen
med retfærdigheden?