REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 428
Offentligt

Rapport

om tekniske løsninger til

hindring af indsattes brug af

mobiltelefoner

September 2016

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning

.................................................................................................................................3

1.1.

Ekspertgruppens kommissorium

........................................................................................3

1.2.

Ekspertgruppens sammensætning.......................................................................................4

Tekniske løsninger til hindring af indsattes brug

mobiltelefoner...........................................4

2.1.

Detektering

.........................................................................................................................4

2.1.1.

Beskrivelse

..................................................................................................................4

2.1.1.1.

Mobildetektorer........................................................................................................4

2.1.1.2.

Magnetdetektorer

.....................................................................................................5

2.1.1.3.

Andre elektronikdetektorer.......................................................................................5

2.1.2. Regulering

...................................................................................................................6

2.1.3. Hvor anvendes detektering i dag?

...............................................................................6

2.1.4. Fordele og ulemper......................................................................................................6

2.1.5. Udenlandske erfaringer

...............................................................................................7

2.2.

Særlige mobilnet

–

DAS

(Distribueret

Antenne System)....................................................7

2.2.1.

Beskrivelse

..................................................................................................................7

2.2.2. Regulering

...................................................................................................................8

2.2.3. Hvor anvendes særlige mobilnet i dag?.......................................................................8

2.2.4. Fordele og ulemper......................................................................................................8

2.2.5. Udenlandske erfaringer

...............................................................................................9

2.3.

Jamming

.............................................................................................................................9

2.3.1. Beskrivelse

..................................................................................................................9

2.3.2. Regulering

.................................................................................................................10

2.3.3. Hvor anvendes jamming i dag?

.................................................................................11

2.3.4. Fordele og ulemper....................................................................................................12

2.3.5. Udenlandske erfaringer

.............................................................................................13

Økonomiske konsekvenser......................................................................................................13

3.1.

Nyborg Fængsel

...............................................................................................................13

3.2.

Helsingør Arrest

...............................................................................................................14

3.3.

Kofoedsminde

..................................................................................................................15

Analyse og anbefaling

.............................................................................................................16

Bilag

–

oversigt over tekniske løsninger......................................................................................20

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

1. Indledning

I marts 2016 modtog justitsministeren en redegørelse fra kriminalforsorgen, Køben-

havns Politi, PET og Rigsadvokaten om forholdene for de varetægtsfængslede i terror-

sagen fra København. Redegørelsen viste, at myndighederne havde kendskab til, at de

fem personer fra terrorsagen havde haft adgang til mindst 12 og muligvis flere mobilte-

lefoner. Samtidig rejste redegørelsen flere spørgsmål omkring kontrolindsatsen og den

fysiske sikring i de danske fængsler og arresthuse.

Der er i de senere år fundet et betydeligt antal mobiltelefoner i danske fængsler og arre-

sthuse (ca. 1.700-1.900 mobiltelefoner årligt). Den eksisterende indsats mod mobiltele-

foner i kriminalforsorgens institutioner består navnlig i visitationer og undersøgelser

med håndholdte mobildetektorer og bagagescannere. Endvidere er der mange steder op-

sat metaldetektorkarme og etableret overvågning af gårdtursarealer for at hindre indkast

af mobiltelefoner og andre effekter.

Der har derudover på socialområdet været eksempler på, at pædofilidømte personer med

nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt på særligt sikrede afdelinger på Kofoeds-

minde, og som har dom med vilkår om overvåget benyttelse af telefon og internet, alli-

gevel har været i besiddelse af mobiltelefon og internet, som de har anvendt til pædofile

formål. På socialområdet er udfordringen bl.a., at de pågældende personer færdes på op-

holdsarealer, hvor de kan være sammen med personer, der ikke har sådanne domme

med vilkår om overvåget benyttelse af telefon og internet.

Med udgangspunkt i de problemer, som myndighedernes redegørelse fra marts 2016 vi-

ste, præsenterede justitsministeren 21 tiltag, der skal forstærke indsatsen mod mobiltele-

foner i fængslerne. Det fremgår af tiltag nr. 12, at en ekspertgruppe med eksterne eks-

perter skal undersøge tekniske løsninger, der skal hindre indsattes brug af mobiltelefo-

ner (f.eks. jamming) og hurtigt komme med en anbefaling til et eventuelt valg af en tek-

nisk løsning.

1.1. Ekspertgruppens kommissorium

Det fremgår af ekspertgruppens kommissorium, at ekspertgruppen nærmere skal under-

søge tekniske løsninger, der kan hindre indsattes brug af mobiltelefoner. Efter omstæn-

dighederne vil de tekniske løsninger også kunne anvendes i forhold til personer, der er

anbragt i en boform på det sociale område på baggrund af en strafferetlig afgørelse,

hvor domstolene har truffet afgørelse om begrænsning i brugen af mobiltelefon.

Det fremgår endvidere af kommissoriet, at ekspertgruppen skal undersøge, hvilke tekni-

ske løsninger der findes til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, herunder fordele

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

og ulemper med forskellige løsninger og deres praktiske anvendelse. Ekspertgruppen

skal endvidere give et skøn over de økonomiske omkostninger forbundet med forskelli-

ge tekniske løsninger. Endelig skal ekspertgruppen i relevant omfang indhente oplysnin-

ger om andre landes erfaringer på området.

1.2. Ekspertgruppens sammensætning

Ekspertgruppen har bestået af repræsentanter for Justitsministeriet, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvaret, Forsvarets Efterretningstjene-

ste, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Energistyrelsen og Social- og Indenrigs-

ministeriet.

Derudover har repræsentanter fra telebranchen deltaget i et af ekspertgruppens møder.

Ekspertgruppen har afholdt 5 møder i perioden fra maj til august 2016.

2. Tekniske løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner

Der findes i dag forskellige former for tekniske løsninger, der kan hindre brugen af mo-

biltelefoner i fængsler og boformer på det sociale område. Det gælder f.eks. i forhold til

mobiltelefondetektorer, der kan identificere og lokalisere indsmuglede mobiltelefoner.

Derudover er der mulighed for etablering af særlige mobilnetværk, hvor kun mobiltele-

foner, som er registreret på en positivliste, vil have netværksdækning. Endelig er der

mulighed for jamming af mobilsignaler, hvor en radiosender – en jammer – udsender

støj på de frekvenser, som benyttes til f.eks. mobilnetværk og trådløse datanetværk.

De forskellige tekniske løsninger beskrives nærmere nedenfor samt i bilaget.

Det bemærkes, at der den 1. august 2016 blev indført et totalt mobilforbud i kriminal-

forsorgens institutioner.

2.1. Detektering

2.1.1. Beskrivelse

2.1.1.1. Mobildetektorer

En mobildetektor er en avanceret radiomodtager, der kan identificere en tændt mobilte-

lefon i samme rum i en afstand på op til 15 meter fra telefonen. En mobildetektor kan

registrere en vilkårlig type af mobiltelefon, uafhængig af det benyttede frekvensbånd el-

ler teknologi (2G, 3G etc.). Udover mobiltelefoner kan en mobildetektor også være

indstillet til at opdage en computer med aktiv WiFi eller bluetooth. En mobildetektor

kan imidlertid ikke identificere telefoner eller computere, der er slukkede.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

Der markedsføres flere forskellige typer af mobildetektorer. Mobildetektorer kan være

enten håndholdte eller fastinstallerede, f.eks. indbygget i cellerne. De mest robuste er

meget vanskelige at ødelægge og anvendes i celler i flere amerikanske fængsler.

2.1.1.2. Magnetdetektorer

Derudover eksisterer der såkaldte magnetdetektorer (MSD eller Magneto Static De-

tectors). Magnetdetektoren detekterer magneter og alle ferromagnetiske metaller. For at

en mobiltelefon kan afgive lyd, er det nødvendigt med en højttaler, og magneten er et

nødvendigt element til at omsætte elektriske svingninger til mekanisk fremstillede lyd-

bølger. Magnetdetektoren kan i modsætning til mobildetektoren også identificere sluk-

ket elektronik.

Magnetdetektoren er fremstillet med henblik på at kunne påvise besiddelse af mobiltele-

fon skjult på en person. Der detekteres således mobiltelefoner, uanset i hvilken form de

optræder, f.eks. er der set eksempler på, at mobiltelefoner er indbygget i ure, nøgleringe

mv.

Detektoren er fremstillet af rustfrit stål og slagfast forstærket plast og er meget anvende-

lig, idet den ikke kræver fastmontering, men er flytbar i ét stykke med en vægt på ca. 24

kg.

Detektoren opstilles således, at indsatte, anbragte eller besøgende bevæger sig tæt forbi

detektoren. Hvis en person er i besiddelse af en mobiltelefon, er der mulighed for både

akustisk og visuel alarm (indikation på i hvilken højde genstanden befinder sig). Det er

ligeledes muligt at placere detektoren skjult bag en væg eller dør, hvorved personer kan

detekteres, uden at de er bevidste om, at der sker detektion.

2.1.1.3. Andre elektronikdetektorer

Endelig findes der andre elektronikdetektorer, der ved hjælp af radiobølger udsender

energi på forskellige frekvenser, der sætter silicium-bindinger i elektronikkomponenter i

svingninger. Resultatet er, at man – ligesom med magnetdetektorer – kan identificere

elektronik, selv om det er slukket. Selv små simkort kan detekteres.

Detektoren er på størrelse med en håndflade og er sat på en teleskopstang. Detektorens

overflade stryges hen over overfladen på f.eks. møbler, lofter og vægge mv. (”sweepi-

ng”). Hvis der forefindes elektroniske komponenter, kommer der udslag i instrumentet,

og man undersøger den pågældende genstand nærmere for at finde kilden til signalet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

2.1.2. Regulering

Anvendelsen af detektering kræver ikke lovændringer. Det bemærkes dog, at radioud-

styrslovens

§ 17 om radioudstyr skal overholdes, dvs. at detektoren skal være konstrue-

ret, så den ikke forstyrrer andet udstyr. Hertil kommer, at detektorer skal være CE-mær-

kede, jf. lovens § 18, stk. 3.

2.1.3. Hvor anvendes detektering i dag?

Kriminalforsorgen har pt. fastinstallerede mobildetekteringsenheder på celleniveau i et

arresthus og en særligt sikret afdeling i et fængsel. Når en mobiltelefon bliver aktiveret

af en indsat på en celle, aktiveres alarmen med lokationsangivelse, og personalet kan ef-

terfølgende konfrontere den indsatte og inddrage mobiltelefonen. Der er i perioden

2014-2015 fundet ca. 20 mobiltelefoner med det installerede udstyr.

Derudover har kriminalforsorgen i 2015 indført håndholdte enheder til detektering af al

kendt mobiltrafik. Der er indkøbt 95 enheder i alt, som er fordelt i samtlige fængsler og

arresthuse. Der er ved hjælp af enhederne fundet adskillige ulovlige mobiltelefoner.

Endelig har kriminalforsorgen forsøgsvis i foråret 2016 indkøbt 2 magnetdetektorer. De

testes i øjeblikket i to udvalgte fængsler, og erfaringerne er indtil videre så gode, at det

overvejes at indkøbe flere, så de findes i samtlige fængsler og arresthuse.

På Kofoedsminde planlægges det at etablere fastinstalleret detektering af mobiltelefoner

og WiFi på udvalgte rum. Den forventede opstart er omkring medio oktober 2016.

Andre elektronikdetektorer anvendes i Forsvaret og i politiet i forbindelse med sikker-

hedssweepinger ved arrangementer mv.

2.1.4. Fordele og ulemper

Ved hjælp af detektering er det muligt at identificere og lokalisere indsmuglede mobilte-

lefoner og computere. Detektering hindrer til gengæld ikke indsmuglede mobiltelefoner

eller computere i at virke. Mobildetektorer kan alene identificere tændte mobiltelefoner

eller computere med aktiv Wifi eller bluetooth, mens magnetdetektorer og andre elek-

tronikdetektorer også kan identificere slukket elektronik.

Detektorer udsender til forskel fra jamming, jf. pkt. 2.3. nedenfor, ikke radiosignaler, og

de forstyrrer således ikke anden radiokommunikation hverken i eller uden for den på-

gældende institution eller boform. Derudover kan detektering begrænses til at omfatte

de personer, der er et ønske om at undersøge.

Lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

Personalet skal uddannes i at anvende detektorer. Al personale i kriminalforsorgens in-

stitutioner er uddannet i at anvende håndholdte mobildetektorer. En del af personalet er

endvidere uddannet i at anvende fastinstallerede mobildetektorer, ligesom man er i gang

med at uddanne personale i anvendelse af magnetdetektorer, f.eks. i forhold til kalibre-

ring af udstyret.

For så vidt angår andre elektronikdetektorer vil man få det største udbytte med en trænet

operatør med den rette tekniske baggrund. En almindelig fængselsfunktionær eller per-

sonalet på en boform vil eksempelvis have svært ved at skelne mellem almindelig elek-

tronik, og elektronik hvori der er indbygget eller skjult en mobiltelefon. Dette vil kræve,

at elektronikken åbnes og kigges igennem for rette forståelse. Derudover vil en lang

række materialer og komponenter give udslag i instrumentet. Som eksempler kan næv-

nes røgdetektorer, lamper på strømskinner og visse materialeovergange i byggemateria-

ler.

2.1.5. Udenlandske erfaringer

For så vidt angår kriminalforsorgsområdet i Europa har 12 lande i en rundspørge oplyst,

at de anvender mobildetekteringsudstyr af forskelligt art. Af samme rundspørge fremgår

det, at flere lande er begyndt at anvende magnetdetektorer.

2.2. Særlige mobilnet – DAS (Distribueret Antenne System)

2.2.1. Beskrivelse

Et særligt mobilnet (DAS) er et netværk, hvor kun mobiltelefoner, som er registreret på

en positivliste, vil have netværksdækning. Ikke-registrerede mobiltelefoner vil ikke kun-

ne ringe fra eller modtage opkald et sted, hvor der er etableret et særligt mobilnet. Der

er dog mulighed for at indrette systemet på en måde, så alle telefoner – uanset om de er

registreret på positivlisten eller ej – vil have mulighed for at ringe til alarmcentralen.

DAS etableres normalt som særlige indendørs netværk i bygninger med henblik på at

sikre god indendørs mobildækning, men vil efter omstændighederne også kunne sikre

den ønskede dækning udendørs.

DAS består af et antal antenner med tilhørende mobilsendere, der er opsat på en måde,

så alle mobiltelefoner automatisk vil tilslutte sig DAS-mobilnettet. Dette sikrer, at inds-

muglede telefoner ikke hopper over på de almindelige mobilnet.

DAS kan støtte alle de mobiltelefonteknologier, der findes i Danmark, dvs. GSM,

UMTS og LTE, ligesom DAS kan opbygges, så det i princippet dækker både indendørs-

og udendørs arealer.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

2.2.2. Regulering

Anvendelse af radiofrekvenser til mobilkommunikation kan kun ske på grundlag af til-

ladelse udstedt af Energistyrelsen, jf. frekvenslovens

§ 6.

Mobilselskaberne har frekvenstilladelser, som de anvender til at opbygge deres respekti-

ve mobilnet med, og det vil være de samme frekvenser, der skal anvendes til at opbygge

DAS.

Et DAS-system opbygget af mobilselskaberne forudsætter ikke ændring af lovgivnin-

gen, eller at der udstedes frekvenstilladelser eller på anden måde dispenseres fra gæl-

dende regler, idet det er mobilselskaberne, der i forvejen har frekvenstilladelserne, som

opsætter systemet. Det betyder også, at mobilselskaberne vil kunne sikre, at systemet ik-

ke forstyrrer anden måske livsvigtig radiokommunikation, som foregår udenfor den på-

gældende institutions område. Et DAS-system opbygget af andre, jf. pkt. 2.2.4. neden-

for, ville kræve nærmere overvejelser.

2.2.3. Hvor anvendes særlige mobilnet i dag?

DAS-teknikken er almindelig brugt af mobilselskaberne til at skabe tilfredsstillende in-

dendørsdækning for deres kunder i f.eks. kontorbygninger eller fabrikshaller, hvor mo-

derne byggematerialer kun i ringe grad tillader mobilsignaler udenfor bygningen at

trænge ind.

2.2.4. Fordele og ulemper

Et DAS-mobilnet kan indrettes, så kun mobiltelefoner på en positivliste vil kunne an-

vende systemet, og alle andre mobiltelefoner vil blive afvist. Dermed slipper kun

opkald, sms og datatrafik igennem, hvis det kommer fra en telefon, som er godkendt. De

lovlige brugere på positivlisten vil opnå en god indendørsdækning. DAS er imidlertid

kun effektivt, hvis positivlisten til stadighed vedligeholdes og opdateres. Denne vedlige-

holdelse skal ske et sted, hvor den ikke uretmæssigt kan tilgås.

DAS-mobilnettet vil enten kræve, at alle mobilselskaber skal være med i opbygning og

drift af systemet, eller at systemet leveres af en enkelt producent. I forhold til mobilsel-

skaberne er der den udfordring, at hvis blot et enkelt selskab mangler, vil systemet ikke

blokere for telefoner, der er tilsluttet dette selskab. Det bemærkes desuden, at DAS-mo-

bilnet i dag anvendes til at skabe forbedret mobildækning og ikke – som i dette tilfælde

– til at forhindre visse mobiltelefoner i at opnå dækning. Der ville derfor i givet fald væ-

re behov for, at teleselskaberne udvikler en ny type DAS-system, hvilket vurderes at

være meget omkostningsfuldt og tidskrævende.

Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser med senere ændringer.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

I udlandet er der set eksempler på, at et DAS-mobilnet også vil kunne leveres af en en-

kelt producent, der har teknologien til at arbejde på tværs af de nationale udbydere. Det-

te system fungerer på samme måde som mobilselskabernes DAS-netværk, jf. pkt. 2.2.1.

ovenfor. Erfaringerne hermed er dog fortsat sparsomme.

Derudover vil DAS-systemet kun kunne forhindre uautoriseret brug af mobiltelefoner

tilsluttet de offentlige mobilnet, men kan ikke forhindre brug af anden form for radi-

okommunikation, f.eks. via WiFi, bluetooth og walkie-talkie. Dette indebærer, at en

indsat eller en anbragt f.eks. vil kunne anvende en indsmuglet WiFi-forbindelse til at

kontakte personer uden for institutionen eller boformen.

Desuden vil der være en risiko for, at DAS-systemet på grund af den nødvendige krafti-

ge sendestyrke udover den ønskede dækning vil kunne have en betydelig udendørsdæk-

ning. Det betyder, at mobiltelefoner uden for det dækkede område vil kunne blive fan-

get af systemet, og da disse mobiltelefoner ikke optræder på positivlisten, vil de ikke

kunne anvendes. Det vil kunne forekomme for naboer til de sikrede områder. Dette for-

hold svarer til udfordringerne ved jamming, jf. punkt 2.3. nedenfor.

Endelig kan det forudses, at der trods god dækning fra et DAS-system vil være steder på

de sikrede områder, hvor dækningen fra DAS-systemet er svagere end den dækning, der

kommer udefra via det almindelige mobilnet. På disse steder vil der være risiko for, at

en mobiltelefon vil kunne forbinde sig til det almindelige mobilnet.

2.2.5. Udenlandske erfaringer

For så vidt angår kriminalforsorgsområdet i Europa har tre lande i en rundspørge oplyst,

at de anvender DAS-lignende systemer til mobilblokering. Et land har oplyst, at der er

tale om et komplekst system med adskillige antenner for at sikre, at der ikke skabes for-

styrrelser uden for institutionerne. Alle tre lande har ligeledes installeret mobildetekte-

ringsudstyr.

2.3. Jamming

2.3.1. Beskrivelse

En jammer er et apparat, der er konstrueret til at forstyrre f.eks. mobilsignaler, så det ik-

ke er muligt at tale i sin mobiltelefon eller få adgang til mobilt bredbånd. En jammer er

således en radiosender, der virker ved at udsende støj på de frekvenser, som f.eks. mo-

bilnettet og trådløse datanet bygger på.

Jamming kan stoppe al kommunikation, der anvender radiofrekvenser, dvs. mobildata,

indbrudsalarmer, WiFi, bluetooth, broadcastradioer, satellittelefoner, walkie-talkies, trå-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

dløse telefoner (DECT), GPS samt flykommunikation og togenes sikkerhedskommuni-

kation.

For at være effektivt skal et jammingsignals styrke være kraftigere end det signal, som

skal jammes (overdøves). Skal eksempelvis et mobiltelefonsignal fra en sendemast jam-

mes lige ved masten, er der behov for høj effekt, mens den tilsvarende jammingeffekt et

par kilometer derfra vil skulle være væsentlig lavere.

Jamming kan være mere eller mindre intelligent. Simpel jamming består typisk af et

støjsignal, som sendes ud med høj effekt på et bredt frekvensområde. Det indebærer, at

al kommunikation i det pågældende område jammes, medmindre området radioskærmes

for at forhindre jammersignalerne i at slippe ud i omgivelserne.

Målrettet jamming (også kaldet ”adaptive responsive jamming” eller ”spotjamming”) er

derimod tilpasset til kun at ramme særlige frekvensområder af interesse, ligesom effek-

ten tilpasses, så den netop kun har det nødvendige niveau for at overdøve senderen. Må-

lrettet jamming vil således lytte efter bestemte signaler og alene reagere på de signaler,

som den er defineret til at jamme. Det indebærer, at de potentielle skadevirkninger for

omgivelserne er markant mindre end ved simpel jamming.

Derudover kan jamming være indrettet, så den forstyrrer radiosystemers signalering ved

at sende fejlagtige koder. Eksempelvis kunne der sendes fejlagtige GPS-signaler til for-

virring af en GPS-modtagers koordinatopfattelse.

2.3.2. Regulering

Det er som udgangspunkt ulovligt at sælge og bruge jammere i EU, jf. Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængelig-

gørelse af radioudstyr på markedet

Det følger dog af direktivet, at det ikke finder anvendelse på radioudstyr, der udeluk-

kende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, for-

svar, statens sikkerhed, herunder statens økonomiske stabilitet, hvis der er tale om akti-

viteter, der vedrører statslige sikkerhedsanliggender, eller med statens aktiviteter på det

strafferetlige område

Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr

og elektromagnetiske forhold og ved bekendtgørelse nr. 295 af 18. marts 2016 om ra-

dioudstyr og elektromagnetiske forhold. Det følger af loven, at radioudstyr bl.a. skal

Artikel 10, stk. 1, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2 og artikel 7 og 9, jf. artikel 3, stk. 2, i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om

tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet.

Jf. direktivets artikel 1, stk. 3.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

være konstrueret, så radioudstyret både anvender frekvenser på en effektiv måde og un-

derstøtter en effektiv anvendelse af frekvenser, så uacceptable forstyrrelser undgås

Det følger endvidere af loven, at Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at

loven ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og radioudstyr, der udelukkende

anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende Forsvaret

. Dette er sket ved bekendt-

gørelsen om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, og Forsvarets brug af udstyr er

derfor generelt undtaget.

Derudover finder loven ikke anvendelse på politiets anvendelse af apparater, faste anlæg

og radioudstyr med henblik på at forstyrre eller afbryde elektroniske kommunikations-

tjenester, der sker som led i indgreb foretaget efter retsplejelovens § 791 c

Der er ikke på nuværende tidspunkt hjemmel til at anvende jamming i kriminalforsor-

gens institutioner eller i boformer på det sociale område, men Energistyrelsen kan fast-

sætte nærmere regler om, at loven ikke finder anvendelse på radioudstyr, der udelukken-

de anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, statens

sikkerhed eller statens aktiviteter inden for strafferetsplejen

. Der kan i den forbindelse

fastsættes nærmere regler om anvendelsen af radioudstyret

. Det kan f.eks. være rele-

vant at fastsætte konkrete tekniske krav og begrænsninger for anvendelsen for ikke at

forårsage forstyrrelser af anden frekvensanvendelse.

Det bemærkes, at jammere anvender samme frekvenser, som mobilnettet bygger på. Te-

leselskaberne (TDC, Telia, Telenor og 3) har købt brugsretten til at bruge frekvenser til

mobilkommunikation, og det betyder, at der ikke er andre, der har lov til at bruge disse

frekvenser. Eventuel brug af jamming af mobilkommunikation vil således forudsætte en

tæt forudgående dialog med teleselskaberne, der umiddelbart ser muligheder for et sam-

arbejde vedrørende anvendelse af jamming, givet at der er tale om et tilpas afgrænset

omfang, jf. også pkt. 2.3.4. nedenfor. Det er i den forbindelse afgørende, at jammingen

ikke utilsigtet forstyrrer omgivelserne. Teleselskaberne har ikke købt brugsrettighederne

til frekvenser til WiFi og bluetooth, der kan anvendes af alle, så længe visse specifikke

tekniske vilkår overholdes.

2.3.3. Hvor anvendes jamming i dag?

Jamming anvendes de steder, hvor der er interesse i at obstruere en vellykket sending

mellem en sender og en modtager. Det kan være militært, hvor det forhindrer udløsnin-

gen af en vejsidebombe eller fjenden i at kommunikere på sine radiofrekvenser. I politi-

Jf. lovens § 17, stk. 1, nr. 3.

Jf. lovens § 1, stk. 5.

Jf. lovens § 1, stk. 3.

Jf. lovens § 1, stk. 6.

Jf. lovens § 1, stk. 7.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

regi ses jamming som en måde at forhindre uhensigtsmæssig kommunikation mellem

gerningsmænd i forbindelse med en alvorlig kriminel handling.

I det kriminelle miljø er jamming blevet særdeles udbredt og ses ofte i bandemiljøet og

ved anden organiseret kriminalitet.

2.3.4. Fordele og ulemper

Jamming vil inden for det område, der jammes, stoppe al kommunikation, der anvender

de jammede radiofrekvenser. Det betyder, at jamming vil umuliggøre enhver brug af

f.eks. mobiltelefoner og WiFi-forbindelser indenfor det jammede område. Det er ikke

muligt at jamme udvalgte mobiltelefoner og lade andre gå fri. Det kan dog være overor-

dentligt vanskeligt at opnå en effektiv jamming, der dækker hele det ønskede område,

da der normalt vil være større eller mindre dækningshuller i jammingen, hvor en mobil-

telefon alligevel kan benytte det normale mobilnet.

For så vidt angår simpel jamming betyder det imidlertid også, at jamming vil umuliggø-

re anvendelse af andet udstyr, der benytter de samme eller nærtliggende frekvenser,

f.eks. personalets DECT-telefoner (personoverfaldsalarmer). Samtidig vil simpel jamm-

ing på de pågældende institutioners og boformers udendørs arealer betyde, at også al

mobilkommunikation uden for institutionerne og boformerne vil kunne blive påvirket.

Det kan have konsekvenser i forhold til f.eks. flykommunikation, togenes sikkerheds-

kommunikation, GPS (og de dermed forbundne tjenester) samt borgere og virksomhe-

der i området omkring institutionerne.

Området, der ønskes jammet, skal være forsynet med en afskærmning, der forhindrer

jammersignalerne i at slippe ud til omgivelserne, der ikke skal jammes. Jamming funge-

rer kun optimalt i radioskærmede områder, f.eks. i en særlig radioskærmet fængselscel-

le, hvor der inde i væggen er opsat en specialdesignet metalafskærmning. Det er vigtigt,

at de indsatte ikke kan få adgang til enten at ødelægge afskærmningen, så jammerens

signaler trænger ud af fængselscellen, eller at ødelægge jammeren.

Ulempen er, at en sådan radioskærmning – udover at være yderst omkostningsfuld –

skal vedligeholdes og jævnligt kontrolleres for effektivitet, og det vil være særdeles

vanskeligt at radioskærme vinduer og døre effektivt. Når en dør eller et vindue åbnes til

et radioskærmet rum, vil det bryde radioskærmningen. Herudover kan sprækker mellem

dør, dørkarm og gulv være nærmest umulige at sikre i forhold til radioskærmningen.

Vinduer vil også skulle forsynes med en afskærmning. En sådan afskærmning af vindu-

er er i praksis umulig at gennemføre, da de indsatte skal have ”udsyn til blå himmel”,

hvorfor vinduerne ikke må tildækkes helt.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

Målrettet jamming vil derimod ikke have de samme potentielle skadevirkninger som

simpel jamming. Målrettet jamming kan således tilpasses til kun at ramme særlige fre-

kvensområder af interesse, hvorfor man f.eks. kan lade personalets DECT-telefoner gå

fri. Samtidig vil målrettet jamming i f.eks. en fængselscelle ske med så lav effekt, at af-

skærmning af cellen ikke forventes at være nødvendig. Derudover vil der ikke være be-

hov for at jamme med høj effekt, hvorfor skadevirkningerne for omgivelserne minime-

res i forhold til simpel jamming. Det forudsætter dog, at den pågældende fængselscelle

befinder sig på en vis afstand fra fængslets ydermure og de omkringliggende områder.

2.3.5. Udenlandske erfaringer

For så vidt angår kriminalforsorgsområdet i Europa har fem lande i en rundspørge op-

lyst, at de anvender en form for jamming i en eller flere af deres institutioner. Flere lan-

de oplyser imidlertid, at dækningen ikke er fuldstændig. Alle fem lande har også instal-

leret detekteringsudstyr.

3. Økonomiske konsekvenser

Med udgangspunkt i tre forskellige konkrete institutioner og boformer – Nyborg

Fængsel, Helsingør Arrest og Kofoedsminde – gennemgås nedenfor de økonomiske

konsekvenser af de forskellige tekniske løsninger til hindring af mobiltelefoner. Det be-

mærkes, at de økonomiske konsekvenser af DAS og simpel jamming ikke er medtaget i

de konkrete eksempler, da det er vanskeligt at give et retvisende omkostningsestimat.

Omkostningerne vurderes imidlertid at være af en sådan karakter, at disse løsninger er

mindre realistiske. I forhold til simpel jamming vil der således være behov for ra-

dioskærmning, og eksempelvis vil et Faraday-bur på 12 m

– som er et afskærmet bur,

der blokerer alle elektriske felter og dermed indebærer, at der ikke er elektromagnetisk

stråling ud af buret – koste ca. 3-400.000 kr. Hertil kommer, at rummets samlinger, dør-

rigler og trin løbende vil skulle vedligeholdes og udskiftes med henblik på at opretholde

den blokerende funktionalitet.

3.1. Nyborg Fængsel

Nyborg Fængsel er et lukket fængsel bygget i 1913 med 281 pladser. Der er bl.a. et af-

snit for stærkt negativt styrende indsatte (rocker/bande-indsatte), politigård vest (indsat-

te som er placeret i et særligt restriktivt regime), en fokusafdeling (indsatte hvis adfærd

gør ophold på fællesskabsafdeling utilrådeligt) og særligt sikrede pladser (indsatte som

er stærkt undvigelsestruede). De indsatte kommer fortrinsvis fra Fyn og Sjælland.

Fængslet er forbeholdt afsonere, der typisk har fået en længere dom eller er dømt for

farlig kriminalitet.

Fængslet er beliggende i udkanten af Nyborg og er omkranset af en 5 meter høj ring-

mur. Der er ca. 300 ansatte.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

Der vil i fængslet kunne etableres et fastmonteret anlæg til detektering af al kendt mo-

biltelefoni, herunder 2G, 3G, 4G, WiFi og bluetooth. Anlægget kan forberedes til også

at kunne anvende spotjamming.

Detektorenheder koster anslået 18.500 kr. pr. opsat og installeret enhed. Prisen indehol-

der detektering af mobiltelefoni og WiFi samt forberedelse til spotjamming. Hertil kom-

mer projektering, server og idriftsættelse, som samlet andrager ca. 400.000 kr. Såfremt

der ønskes aktiv spotjamming, vil dette koste yderligere ca. 12.000 kr. pr. detektoren-

hed. Derudover skal der afholdes udgifter til drift og vedligeholdelse. Dette anslås til 3

pct. af etableringsomkostningerne pr. år.

Personalet skal uddannes i betjening af anlægget. Uddannelsen er ret enkel og ikke sær-

lig tidskrævende. Udgiften anslås derfor til at være lav.

Anslået pris – med de ovennævnte forbehold – for et fastinstalleret anlæg til detektering

af mobiltelefoni og inklusiv spotjamming beløber sig til 11.258.000 kr. for hele fængs-

let. I prisen er medtaget samtlige celler samt 75 fællesrum, hvortil de indsatte har ad-

gang. Vælges en løsning med mobildetektering uden spotjamming vil prisen for samme

antal detektorer være 6.986.000 kr.

Vælger man at lave en installation som beskrevet, men begrænset til en typisk afdeling i

fængslet med 16 celler og tilhørende fællesarealer, er den anslåede pris for et anlæg med

detektion inklusiv spotjamming 1.100.000 kr. inklusiv server og idriftsættelse. Vælges

en løsning med mobildetektering uden spotjamming anslås prisen til 825.000 kr. inklu-

siv server og idriftsættelse.

Priserne omfatter levering af samtlige komponenter til idriftsættelse af anlæggets

hardware, software, hovedføringsveje og kabling etc., der indgår i det fuldt færdige og

driftsklare anlæg. Udgiften omfatter ikke drift af anlægget og uddannelse.

Det bemærkes derudover, at håndholdte mobildetektorer koster 10.500 kr. pr. stk. Mag-

netdetektorer koster 51.600 kr. pr. styk. Andre elektronikdetektorer koster omkring

45.000 kr. pr. styk eksklusiv moms.

3.2. Helsingør Arrest

Helsingør Arrest er bygget i 1992 og er Danmarks nyeste og største arresthus med plads

til 69 indsatte. Arresten er beliggende ved siden af politistationen i udkanten af Helsin-

gør. Arresthuset er opdelt i 6 afdelinger fordelt på 3 etager.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

Der vil i arresthuset kunne etableres et fastmonteret anlæg til detektering af al kendt mo-

biltelefoni, herunder 2G, 3G, 4G, WiFi og bluetooth. Anlægget kan forberedes til også

at kunne anvende spotjamming.

Detektorenheder koster anslået 18.500 kr. pr. opsat og installeret enhed. Prisen indehol-

der detektering af mobiltelefoni og WiFi samt forberedelse til spotjamming. Hertil kom-

mer projektering, server og idriftsættelse, som samlet andrager ca. 400.000 kr. Såfremt

der ønskes aktiv spotjamming, vil dette koste yderligere ca. 12.000 kr. pr. detektoren-

hed. Derudover skal der afholdes udgifter til drift og vedligeholdelse. Dette anslås til 3

pct. af etableringsomkostningerne pr. år.

Anslået pris for et fastinstalleret anlæg til detektering af mobiltelefoni og inklusiv spo-

tjamming beløber sig til 3.602.500 kr. for arresthuset. I prisen er medtaget samtlige cel-

ler og fællesrum, hvortil indsatte har adgang. Vælges en løsning med mobildetektering

uden spotjamming vil prisen for samme antal detektorer være 2.342.500 kr.

Vælger man at lave en installation som beskrevet ovenfor på en afdeling i arresthuset

med 12 celler og tilhørende fællesarealer, er den anslåede pris for et anlæg med detek-

tion inklusiv spotjamming 949.000 kr. inklusiv server og idriftsættelse. Vælges en løs-

ning med mobildetektering uden spotjamming anslås prisen til 733.000 kr. inklusiv ser-

ver og idriftsættelse.

Priserne omfatter levering af samtlige komponenter til idriftsættelse af anlæggets

hardware, software, hovedføringsveje og kabling etc., der indgår i det fuldt færdige og

driftsklare anlæg. Udgiften omfatter ikke drift af anlægget og uddannelse.

3.3. Kofoedsminde

Kofoedsminde er en landsdækkende specialboform i Rødby efter servicelovens

§ 108

for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne med 53 særligt sikrede

pladser samt 14 pladser, der ikke er særligt sikrede. Beboerne er anbragt på boformen på

baggrund af en strafferetlig afgørelse. Der er boformer andre steder i landet, hvor voks-

ne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne er anbragt på baggrund af en

strafferetlig afgørelse. Disse boformer har imidlertid ikke særligt sikrede afdelinger. I

forbindelse med afgørelse om, hvorvidt en person skal anbringes på Kofoedsmindes sik-

rede afdelinger, indgår en afvejning af bl.a. sikkerhedsmæssige hensyn og kriminalite-

tens art og grovhed.

Lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 om social service.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

At en afdeling er særligt sikret betyder ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsen på vok-

senområdet

, at det er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. Det er regule-

ret i samme bekendtgørelse

, at kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune har pligt

til at etablere tilbud i særlig sikret afdeling på Kofoedsminde og til i dette tilbud at mod-

tage personer, som i henhold til dom eller kendelse skal optages i et særligt botilbud.

Kofoedsminde drives af Region Sjælland. Udgiften til de sikrede afdelinger er objektivt

finansieret, sådan at alle kommuner bidrager til finansieringen efter befolkningstal.

Der tages i det følgende udgangspunkt i, at telefon- og internetadgangen alene begræn-

ses for udvalgte beboere/sikrede afdelinger på Kofoedsminde, idet størstedelen af bebo-

erne har ret til at anvende telefon og internet. Der er således tale om et meget begrænset

antal beboere, der har dom med vilkår om overvåget benyttelse af telefon og internet.

Der vil kunne etableres et fastmonteret anlæg til detektering af mobiltelefoni og interne-

tadgang (bluetooth og WiFi) på den særligt sikrede afdeling Højbo 2 samt det tilhørende

udeanlæg. Anlægget kan forberedes til også at kunne anvende spotjamming.

Leverandøren skal udføre installationen under hensyn til, at der på matriklen er anbragt

personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er frihedsberøvet, herunder sikkerheds-

forhold som kan besværliggøre installationen af anlægget. Det skal desuden klarlægges,

om installationen skal gennemføres således, at den daglige drift af afdelingen samt dertil

hørende udeanlæg kan opretholdes.

En anslået pris, med de ovennævnte forbehold, for et fastinstalleret anlæg til detektering

af mobiltelefoni og internetadgang i afdeling Højbo 2 samt det tilhørende udeanlæg vil

beløbe sig til 1.450.000 kr.

Prisen omfatter levering af samtlige komponenter til idriftsættelse af anlæggets hardwa-

re, software, hovedføringsveje og kabling etc., der indgår i det fuldt færdige og drifts-

klare anlæg. Udgiften omfatter ikke drift af anlægget.

4. Analyse og anbefaling

Som det fremgår ovenfor kan der være både fordele og ulemper forbundet med de gen-

nemgåede tekniske løsninger.

Det kan imidlertid konstateres, at detektering af mobiltelefoner – som allerede anvendes

i dag – har ført til fund af adskillige ulovlige mobiltelefoner. Samtidig anvendes detek-

§ 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 392 af 23. april 2014 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt

i boformer efter serviceloven.

Jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 4.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

tion af forskellig art med succes i andre europæiske lande. I kriminalforsorgen har fokus

indtil nu været på mobildetektorer, der imidlertid ikke kan detektere slukkede telefoner.

Der er dog igangsat et forsøg med magnetdetektorer, der også kan identificere slukket

elektronik, og erfaringerne er indtil videre så gode, at det overvejes at indkøbe yderlige-

re. Derudover er detektering den billigste af de gennemgåede løsninger. Det anbefales

på den baggrund, at der både i kriminalforsorgens institutioner og på Kofoedsminde ar-

bejdes videre med detektering, herunder ved anvendelse af detekteringsenheder, der kan

identificere slukket elektronik.

Andre elektronikdetektorer anvendes ikke i øjeblikket i kriminalforsorgen, og det største

udbytte med disse vil alene kunne opnås med en trænet operatør med den rette bag-

grund. Det anbefales derfor, at kriminalforsorgen – i stedet for at etablere og uddanne

særligt personale hertil – igangsætter et samarbejde med de myndigheder, som allerede

anvender denne detektortype i dag.

Etableringen af et DAS-mobilnet sker normalt med henblik på at sikre god mobildæk-

ning og ikke – som det vil være tilfældet i denne situation – med henblik på at modvirke

mobilkommunikation. Det betyder, at mobilselskabernes eksisterende type af DAS-net-

værk ikke vil kunne anvendes, men at selskaberne vil skulle udvikle en ny type DAS-

system. Dette vurderes at være meget omkostningsfuldt og tidskrævende. Det bemærkes

dog, at der i udlandet er set eksempler på, at et DAS-mobilnet også vil kunne leveres af

en enkelt producent, men erfaringerne hermed er fortsat sparsomme.

Hertil kommer, at der fra den 1. august 2016 er indført et mobilforbud i alle kriminal-

forsorgens institutioner, og der er således ikke noget hensyn til at sikre god dækning for

mobiltelefoner. Desuden vil et DAS-mobilnet alene kunne forhindre anvendelsen af mo-

biltelefoner, mens DAS ikke kan hindre andre former for kommunikation, eksempelvis

via WiFi. På den baggrund anbefales det ikke at gå videre med DAS på nuværende tids-

punkt.

Jamming vil kunne stoppe al kommunikation, der anvender radiofrekvenser, bl.a. mobil-

data og WiFi. Simpel jamming indebærer imidlertid en stor risiko for forstyrrelser af

omgivelserne, som alene og kun i et vist omfang vil kunne afværges ved hjælp af af-

skærmning, hvilket imidlertid er en meget omkostningsfuld løsning. Samtidig vil simpel

jamming i kriminalforsorgens institutioner umuliggøre personalets muligheder for at an-

vende personoverfaldsalarmer (DECT-telefoner). I forhold til Kofoedsminde vil simpel

jamming betyde, at den store gruppe af beboere, der har ret til adgang til internet og mo-

biltelefoni, ikke længere vil have mulighed herfor.

Målrettet jamming vil derimod kunne tilpasses til kun at ramme særlige frekvensområ-

der af interesse, ligesom effekten kan tilpasses, så de potentielle skadevirkninger for

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

omgivelserne formindskes markant i forhold til simpel jamming, ligesom personalets

DECT-telefoner kan gå fri. Målrettet jamming har imidlertid ikke tidligere været an-

vendt i Danmark på dette område, ligesom der ikke på nuværende tidspunkt er hjemmel

hertil. Det anbefales på den baggrund, at der i bekendtgørelsen om radioudstyr og elek-

tromagnetiske forhold skabes hjemmel til i første omgang at igangsætte et forsøg med

målrettet jamming på celleniveau eller eventuelt afdelingsniveau i enkelte institutioner

på kriminalforsorgens område og på Kofoedsminde.

Da jamming anvender de frekvenser, som teleselskaberne har købt brugsretten til, vil et

forsøg forudsætte en tæt forudgående dialog med teleselskaberne. Det anbefales således

endvidere, at forsøget udarbejdes og designes i samarbejde med telebranchen med hen-

blik på at sikre, at jammingen ikke utilsigtet forstyrrer omgivelserne, og at forsøget sker

på institutioner, der er egnede hertil. De relevante myndigheder vil afholde udgifterne til

teleselskabernes tekniske bistand til forsøget. Efter forsøget foretages der en evaluering

sammen med telebranchen med henblik på en samlet vurdering af, om der skal bygges

videre på forsøget eller ej. Evalueringen skal herunder vurdere eventuelle forstyrrelser

af de omkringliggende omgivelser og belyse, i hvilket omfang anvendelse af jamming

ud fra en genebetragtning kan være acceptabel visse steder, men ikke andre.

På denne baggrund anbefales det,



at der både i kriminalforsorgens institutioner og på Kofoedsminde arbejdes vide-

re med detektering, herunder ved anvendelse af detekteringsenheder, der kan

identificere slukket elektronik,

at kriminalforsorgen igangsætter et samarbejde med de myndigheder, som an-

vender andre elektronikdetektorer,

at der skabes hjemmel til at igangsætte et forsøg med målrettet jamming på cel-

leniveau eller eventuelt afdelingsniveau i enkelte institutioner på kriminalforsor-

gens område og på Kofoedsminde, og at forsøget udarbejdes og designes i sam-

arbejde med telebranchen med henblik på at sikre, at jammingen ikke utilsigtet

forstyrrer omgivelserne.



Det bemærkes, at den teknologiske udvikling på området – samt opfindsomheden i for-

hold til at omgå de tekniske forhindringer – er i stadig hastig udvikling. Denne rapport

beskriver således de tekniske løsningsmuligheder, der eksisterer på nuværende tids-

punkt. Det anbefales, at ekspertgruppen samles igen om 2 år med henblik på at sikre, at

de foreslåede løsninger fortsat er de mest effektive i forhold til at forhindre indsattes

brug af mobiltelefoner, ligesom der på dette tidspunkt må forventes at foreligge yderli-

gere internationale erfaringer med anvendelsen af DAS-systemer. Brugen af målrettet

jamming skal i den sammenhæng tages op til overvejelse, hvis der er udviklet egnede

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

alternativer hertil, eller hvis de indsatte har fundet veje til at omgå virkningen af jamm-

ingen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

Bilag – oversigt over tekniske løsninger

Mobildetektor

En lille håndholdt detektor, som kan detektere alle

former for mobiltelefoni uanset det benyttede fre-

kvensbånd eller teknologi (2G, 3G etc.), herunder

opkald, SMS, netværksopdateringer, e-mail og inter-

netbrug.

Fastinstallerede anlæg til mobildetektering

Anlægget svarer til håndholdte mobildetektorer, men

er indbygget i f.eks. cellerne. Hvis en indsat tænder

en mobiltelefon, vil anlægget detektere den aktive te-

lefon. Anlægget afgiver en alarm, så personalet orien-

teres om, at der anvendes en telefon i en nærmere an-

given celle.

Magnetdetektor (MSD eller Magnetic Static De-

tector)

Anvendes til detektion af mobiltelefoner, metaller,

magneter og andre ulovlige genstande gemt i beklæd-

ning eller i kroppens hulrum. Den er transportabel,

vejrbestandig og ledningsfri. Detekterer også slukket

elektronik.

Andre elektronikdetektorer

Udsender ved hjælp af radiobølger energi på forskel-

lige frekvenser, der sætter silicium-bindinger i elek-

tronikkomponenter i svingninger. Anvendes til detek-

tion af slukket elektronik, herunder mobiltelefoner.

Særlige mobilnet – DAS (Distribueret Antenne Sy-

stem)

Etableres normalt som særlige indendørs netværk i

bygninger med henblik på at opnå god indendørs mo-

bildækning. DAS består af et antal antenner med til-

hørende mobilsendere, der er opsat på en måde, så al-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 428: Rapport om teknisk løsninger til hindring af indsattes brug af mobiltelefoner, fra justitsministeren

le mobiltelefoner automatisk vil tilslutte sig DAS-mo-

bilnettet. Kun mobiltelefoner, der er registreret på en

positivliste, vil have netværksdækning.

Simpel jamming

En radiosender – en jammer – udsender støj på de fre-

kvenser, der ønskes blokeret, f.eks. mobilnetværk og

trådløse netværk, så det ikke er muligt at tale i sin

mobiltelefon eller få adgang til netværk. Simpel jam-

ming blokerer hele tiden de valgte frekvenser.

Målrettet jamming (”adaptive responsive jamm-

ing” eller spotjamming)

Som simpel jamming, men vil kun jamme aktivt, når

der detekteres forsøg på at anvende det frekvensbånd,

som ønskes blokeret.