Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 425
Offentligt
1665099_0001.png
Virksomheds og strategiplan 2016
Qaasuitsup Kommunia
Social og familieområdet
Social & Familie, Ilulissat, januar 2016
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0002.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Indholdsfortegnelse
1
2
3
SOCIALDIREKTØRENS
FORORD
NY ORGANISERING AF SOCIALOMRÅDET
EN GOD KOMMUNE FOR ALLE
4 FAGLIGE STRATEGIER
5 MISSION: DEN AKTIVE BORGER
6 STYRKET BORGERKONTAKT
7 UDVIKLING AF DET SOCIALE ARBEJDE
8 SOCIAL KAPITAL
9 ØKONOMISK BALANCE
* BØRN OG UNGEPOLITIKKEN
* HANDICAPPOLITIKKEN
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0003.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
1.
Socialdirektørens forord
Med virksomhedsplanen for 2016 sætter vi kursen for det næste år.
Det ser ud til, at også de kommende år vil være præget af, at det Grønlandske velfærdssystem er
under økonomisk og værdimæssigt pres. Samtidig stilles der stigende krav til det offentlige. Borgere
og politikere forventer mindst samme service som hidtil. Flere borgere efterspørger det offentliges - og
hermed også Socialforvaltningens - ydelser.
Børne- og unge området bliver stadig mere udfordret og vi skal blive endnu bedre til at håndterer de
komplekse opgaver og udfordringer som vi møder. Kommunens børnepolitik skal være en integreret
del af vores arbejde i 2016 og skal danne grundlag for arbejdet på børne- og ungeområdet.
Der er samtidig stigende krav til borgerne. Den enkelte skal kunne mestre sit liv og samtidig udvikle
sig i takt med de stadige forandringer i samfundet. Den nye alderspensionslovgivning er trådt i kraft 1.
januar 2016 og den nye førtidspensionslov vil træde i kraft 1. juli 2016. Der er mere fokus på, at vores
borgere bliver selvforsørgende. De borgere, der søger støtte i Socialforvaltningen har tit svært ved at
leve op til alle disse forventninger og udfordringer. Vi vil tilbyde dem støtte til deres egen proces, så de
hver især kan håndtere deres udfordringer. Og vi vil også hjælpe dem med at gøre deres netværk og
deres relationer til samfundet stærkere. Det er i et spændingsfyldt dilemma mellem omsorg og
selvforsørgelse, at vi i de kommende år skal finde bæredygtige løsninger.
For at kunne håndtere disse udfordringer har vi gennemtænkt Socialforvaltningens grundlag og
prioriteringer, som nu præsenteres i denne virksomhedsplan. Her er vi i overensstemmelse med
Qaasuitsup Kommunias værdigrundlag om
Plads til at leve.
Og vi udvikler vores mål gennem
Alle
skal med – målsætningen for de mest udsatte i Qaasuitsup Kommunia
Det er vores udgangspunkt, at borgeren ønsker at tage ansvar for sit eget liv og at være en del af det
samfundsmæssige fællesskab.
Den aktive Borger
er derfor en forudsætning for at realisere visionen
om, at Qaasuitsup Kommunia skal være en god kommune for alle. Men realiseringen af
Den aktive
Borger
er ikke let, hverken for borgeren eller for medarbejderen. Vi vil styrke mere personorienterede
og fællesskabsinkluderende praksisser i det sociale arbejde. Og vi vil hjælpe den enkelte borger med
at kunne mestre sit liv bedst muligt. Vi lægger hermed et større ansvar over på den enkelte borger –
og samtidig et større ansvar over på familien og det nære samfund omkring borgeren. På den anden
side giver et samarbejde med borgerne som ligestillede partnere større muligheder for personlige
succeser og for større social sammenhængskraft.
Det er vores forhåbninger. Men vi vil også have viden om, dels hvad vi gør, dels om det virker for
borgeren. Vi sætter derfor øget fokus på effekten for borgeren og dokumenterer, at borgeren med
vores støtte og hjælp kan opnå progression i forhold til
Personlig udvikling, Netværk og
medborgerskab
og
Læring og selvforsørgelse.
Hvordan vi vil gøre det, vil virksomhedsplanen vise. Her findes beskrivelser af, hvilke konkrete
målsætninger og afledte effekter vi søger at opnå på de forskellige områder. Hvilke særlige ydelser og
metoder vi tager i anvendelse indenfor børneområdet samt hvordan vi gennem nytænkning og
organisering når målet og hvordan vi skaber såvel de kompetencemæssige som de økonomiske
forudsætninger.
Mit håb er, at virksomhedsplanen vil bidrage til synlighed, forståelse og perspektiv og dermed bliver til
glæde i vores arbejde. I sidste instans vil vi alle bidrage til, at de mest udsatte borgere forbliver en del
af det sociale fællesskab – som aktive borgere med respekt for demokratiske rettigheder og pligter.
Med venlig hilsen
Henrik SóloySocialdirektør
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0004.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
2. Ny organisering af socialområdet og indsats 2016
For at opnå en bedre opgaveløsning vil der ske en ændring af stillinger samt oprettelse af nye
stillinger.
Sagsbehandlerne i byerne bruger meget tid på dokumentation og papirarbejde. Lovgivningen er
efterhånden så kompleks at sagsbehandlingen og tildeling i byerne ofte er forskellig da en
harmonisering og ensartethed ikke er sket.
Derfor vil de tunge og vanskelige beregninger og håndteringer blive centraliseret til Ilulissat. Dette vil
ske ved oprettelse af et ydelseskontor som fremover vil forestå beregning og tildeling af hjælp til
borgerne.
Det betyder ikke at stillinger skal nedlægges i byerne. Tværtimod vil medarbejderne få mere tid til den
borgernære service samt bruge mere kvalitetstid til børn- og unge sagerne som vil blive opprioriteret i
2016 i samarbejde med departement for familie.
Indsatsområde 2016 – børn og unge
Børneområdet bliver styrket i 2016 med flere stillinger, nuværende stillinger bliver omprioriteret til
børneområdet samt et styrket samarbejde med departement for familie og flere eksterne aktører.
Konkret betyder det at:
Kommunal døgninstitution i Qasigiannguit med 12 nye medarbejdere
1 ny familieplejekonsulent i centraladministrationen
1 projektkoordinator som ansættes og betales af departement for familie.
2 nye medarbejdere i Kullorsuaq
5 mellemleder stillinger bliver omdannet til sagsbehandler til børneområdet
Kurser i familierådslagning med ekstern underviser med erfaring fra Norge
Samarbejde med foreningen Grønlandske børn. Første workshop i Ilulissat marts 2016.
4
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0005.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Forenkling af procedurer. Herunder underretning som kun skal ske til en mailadresse i
kommunen.
Styrket samarbejde med departement for familie som stiller rejsehold til rådighed i samarbejde
med kommunens eget rejsehold.
Herudover kommer flere lokale tiltag hvor bygderne vil blive prioriteret. Bygderne skal integreres bedre
i socialområdet og have et løbende formaliseret samarbejde med byerne og centralforvaltningen.
Bygdebesøg vil blive opprioriteret i 2016.
5
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0006.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
3. En god kommune for alle
Qaasuitsup Kommunia vision er, at kommunen vil være en god kommune for alle. Der vil være plads
til forskellighed og mangfoldighed. Men det er ikke lige let for alle at være med i fællesskabet.
Samfundet forventer, at borgerene er velfungerende på det individuelle plan. Det betyder, at man som
borger for eksempel har selvkontrol, ved noget om sig selv og sine omgivelser, kan passe på sig selv
socialt og sundhedsmæssigt, har orden i sin økonomi og styr på sin boligsituation mm. Det forventes
også, at den enkelte har gode relationer til sine omgivelser og deltager som en aktiv borger, både i de
nære netværk i lokalområdet og i samfundet i øvrigt (ved at deltage i valg, være medlem af foreninger
osv.). Endelig forventes det, at den enkelte tager en uddannelse og får job, så vedkommende kan
forsørge sig selv og sin familie.
Men vi lever samtidig i en tid, hvor der stilles store krav til den enkelte, fordi der hele tiden sker
forandringer. Der er krav om, at vi konstant udvikler os og omstiller os, at vi tilpasser os til ny teknik og
nye måder at kommunikere og arbejde på, at vi får nye arbejdsopgaver – og at vi vil forholde os til
andre sprog og kulturer og til nye sociale relationer og familieformer.
Borgere, der søger støtte i Socialforvaltningen har tit svært ved at leve op til alle disse forventninger
og udfordringer. De borgere, socialforvaltningen møder, er meget forskellige: Det er børn, der er blevet
svigtet, unge med store problemer i ungdomslivet (skole, kammerater, fritid, sundhed osv), familier
med alvorlige problemer, børn, unge og voksne med handicap, psykiske lidelser, misbrug og
hjemløshed.
Socialforvaltningens primære opgave er at tilbyde borgerne støtte, så de hver især kan håndtere
deres udfordringer. Men vi skal også hjælpe dem med at gøre deres netværk og deres relationer til
samfundet stærkere.
Visionen er, at alle børn og unge skal sikres mulighed for adgang til fællesskabet med lige ret
og lige værdig, i såvel barndommen, ungdommen og op igennem voksentilværelsen.
Målet er at børn og unge med særlige behov oplever progression i forhold til personlig udvikling,
netværk og medborgerskab samt selvforsørgelse og læring.
Det er afgørende, at børn og unge med særlige behov føler, at de er vigtige og at de kan bidrage med
noget positivt til fællesskabet. Det er ikke en enkel opgave, og der er ingen lette løsninger. Det er
vigtigt, at anerkende de udfordringer, der er forbundet hermed, og sikre respekten for forskellighed,
herunder hvad det for det enkelte barn/unge vil sige at indgå i et godt børnefællesskab. Hvor det for
nogle børn og unge er målet, at kunne indgå i fællesskabet på almenområdet, vil det gode
børnefællesskab for andre børn og unge være et beskyttet fællesskab.
I vores støtte til barnet/den unges udvikling og deres mulighed for at deltage i fællesskabet tager vi
udgangspunkt i forebyggelsesindsatsen og de opstillede beskyttelses- og risikofaktorer.
I det sociale arbejde søger vi inspiration fra erfaringer fra andre kommuner og andre lande samt
forskningen. Vi har igangsat flere nye tiltag på børne og familieområdet med henblik på at styrke
ressourcerne til familierne. Der bliver indsat flere ressourcer til børneområdet og der vil blive tilført
mere efteruddannelse og erfaringsudveksling. Familierådslagning vil blive indført i Qaasuitsup
Kommunia i 2016. Et tiltag som Norge har gode erfaringer med og hjælper væsentligt med
nedbringelse af anbringelse af børn. Beskyttende faktorer kan være alt lige fra omsorgsfulde forældre,
gode familiebånd, støttende sociale relationer, mental sundhed til uddannelse og beskæftigelse.
Risikofaktorer kan være lavt selvværd, psykisk ustabilitet og/eller psykiske lidelser, social eksklusion,
misbrug og vold i familien fattigdom og manglende uddannelse og beskæftigelse.
6
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0007.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
For at vores indsats kan blive så god som mulig, er det vigtigt, at vi sammen med borgeren lægger en
plan. På den måde understøtter vi antallet og kvaliteten af de beskyttende faktorer er, som de skal
være. I den forbindelse er det afgørende, at vi også samarbejder med andre forvaltninger og
institutioner i kommunen. Eksempelvis er de vigtigste beskyttende faktorer for børn og unge, at børn
og unge får en god skolegang, og selvom indsatsen i skolen ikke er vores primære kerneopgave i
Socialforvaltningen, har vi en særlig opgave at samarbejde med KUF i forhold til at understøtte dette.
Ligeledes er det vigtigt, at vi samarbejder med Erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen, hvis vi skal
sikre at beskæftigelse og selvforsørgelse, som er nogle af de vigtigste beskyttelsesfaktorer for voksne.
Det tværfaglige samarbejde skal også styrkes så sundhedsmyndigheder og politi inddrages i et fast
forankret samarbejde. Det er vigtigt at alle aktører omkring barnet og den unge bidrager med viden og
information så tidligt som muligt. Hermed vil en forbyggende og målrettet indsats så tidligt som muligt
kunne iværksættes.
7
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0008.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
4.
Faglige strategier
Socialforvaltningens to driftsområder arbejder alle mod visionen om et godt liv for alle – og med
missionen om Den aktive Borger. I forlængelse heraf er der udviklet to faglige strategier, som specifikt
forholder sig Socialforvaltningens forskellige målgrupper.
Socialforvaltningens faglige strategier følger de intentioner, som ligger bag børne- og unge Politiken i
Qaasuitsup Kommunia samt nationale og internationale planer, målsætninger og principper, som
berører Socialforvaltningens målgrupper.
Familier, Børn og Unge
Familier, Børn og Unge har vil i 2016 være den primære målgruppe og indsatsgruppe i kommunen.
Dette sker i samarbejde med departement for familie samt familiehusene. En overordnet fælles
strategi, hvis mål er
social inklusion og etablering af gode børnefællesskaber
vil danne grundlag
for arbejdet i 2016. Hermed får børn og unge mulighed for at udvikle sig til aktive medborgere - til
glæde og gavn for den enkelte og for samfundet.
I arbejdet med at støtte udsatte familier, børn og unge følges også selvstyrets ambitioner og indsatser
om social inklusion og tidlig indsats over for børn og unge med det formål at sikre en rettidig indsats.
Handicap
Medborgerskab
er handicapområdets faglige strategi og pædagogiske tilgang. Borgere med
handicap er på forskellig måde afhængige af, at samfundet hjælper og støtter dem i at deltage i
samfundet og realisere deres personlige ønsker til kvaliteten af eget liv. Arbejdet i forhold til børn og
voksne med handicap tager udgangspunkt i Qaasuitsup Kommunias Handicappolitik, som bygger på
centrale dele i FN’s handicapkonvention.
8
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0009.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
5. Mission: Den aktive borger
Begrebet
Den aktive Borger
beskriver den måde, vi i Socialforvaltningen samarbejder med de
borgere, der søger vores støtte.
Det er vores udgangspunkt og vores grundlæggende forståelse, at borgeren så vidt muligt ønsker at
være aktiv. Det skal forstås på den måde, at borgeren ønsker at tage ansvar for sit eget liv og at være
en del af det samfundsmæssige fællesskab.
Den aktive Borger
er derfor en forudsætning for at
realisere visionen om, at Qaasuitsup Kommunia skal være en god kommune for alle.
Der findes ikke én rigtig måde at være aktiv på. Vi vil ikke opstille idealer for, hvilket liv den enkelte
borger skal leve. Det er borgerens ressourcer, der bestemmer, hvor aktiv han eller hun kan være, og
vi afstemmer forventninger efter borgerens udfordringer og ressourcer.
Det er ikke enkelt at realisere tilgangen om Den aktive Borger, hverken for borgeren eller for
medarbejderen.
Af-institutionalisering er en forudsætning
Vores sociale system har tidligere været med til at gøre borgere til klienter, patienter og
passive modtagere af omsorg og ydelser. Det har påvirket både medarbejdernes og borgernes
forståelse af, hvad det sociale arbejde går ud på.
I de senere år er der sket et stort paradigmeskift, en
af-institutionalisering,
hvor store døgninstitutioner
er blevet nedlagt. Men det ikke nok at af-institutionalisere ved at bryde mursten ned. Man skal også
fjerne ’institutionerne’ fra medarbejderes, lederes og borgeres tankegange. For at gøre det, er det
nødvendigt med omfattende aflæring af tidligere tankegange og praksisser - og indlæring og udvikling
af nye. Processen er både stor, kompleks og vil tage tid, og den kræver dedikeret ledelse.
Arbejdet med
Den aktive Borger
foregår derfor på to planer: Dels vil vi fortsætte af-
institutionaliseringen i Socialforvaltningen ved at styrke mere personorienterede og
fællesskabsinkluderende praksisser i det sociale arbejde. Dels vil vi hjælpe den enkelte borger med at
få af-institutionaliseret sit liv og sin tankegang. På den måde kan vi mødes med borgeren som en
partner, som
Den aktive Borger
Hvad vil det sige at være en aktiv borger?
De borgere, som vi har kontakt med, udgør en meget blandet flok med vidt forskellige
ressourcer, med vidt forskellige handicaps og sårbarheder og med meget forskellige
barndoms-, ungdoms- og voksenlivserfaringer.
Der findes ikke én rigtig måde at være aktiv på. Vi vil ikke opstille idealer for, hvilket liv den enkelte
borger skal leve. Det er borgerens ressourcer, der bestemmer, hvor aktiv han eller hun kan være, og
vi afstemmer forventninger efter borgerens udfordringer og ressourcer. Når en borger har søgt om
hjælp hos os, skal vi forstå det som en invitation til en dialog om, hvad borgeren vil, og hvad vi kan
hjælpe med.
Men der er grænser for systemets formåen. På den ene side er der opsat love, regler, bestemmelser
og serviceniveauer for, hvad vi kan – og i nogle tilfælde skal yde. På den anden side vil vi heller ikke
se på, at en borger bare går til. I vores arbejde er der er et alvorligt dilemma, der handler om hvilken
frihed den, enkelte har, og hvilken myndighed, vi må udøve.
9
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0010.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Det skal således understreges, at det sociale arbejde er et dilemmafyldt etisk, juridisk og menneskeligt
felt. På trods af det er det vores beslutning at gennemføre en omfattende af-institutionalisering og
fastholde missionen om Den aktive Borger.
Inddragelse af borgeren - og borgerens ressourcer
Vi betragter borgeren som en partner, som skal inddrages og lyttes til. Vi mener, at borgerens
indflydelse skal styrkes i alle dele af vores arbejde.
Borgeren skal inddrages / borgeren har selvbestemmelse
Vi vil samarbejde med borgeren og borgerens netværk, og vi vil samarbejde med frivillige
organisationer. Når vi arbejder med handleplaner og resultatdokumentation, har borger og
medarbejder en reel dialog om mål, indsatser og udvikling.
Ved også at ansætte medarbejdere med brugerbaggrund trækker vi på værdifulde erfaringer, der
beriger vi vores samlede kompetencer.
Borgeren har ressourcer til udvikling
Vores udgangspunkt er, at alle borgere har ressourcer, selv om de nogle gange er begrænsede. For
at styrke disse ressourcer, vil vi
støtte borgeren i at få øje på det, han eller hun selv kan klare med hjælp fra familie og venner
støtte borgeren og borgerens nærmeste pårørende i at bevare kontakten til hinanden og evt.
genetablere brudte relationer
give borgeren redskaber til at forholde sig aktivt til sin egen situation.
Nye måder at arbejde på
Af-institutionalisering forudsætter helt nye måder at arbejde på.
Vi vil samarbejde meget mere og på en helt anden måde med borgeren. Vi har allerede erfaringer
med det, fx i arbejdet med en styrket recovery-orientering, brugen af resultatdokumentation i arbejdet
med handleplaner mv.
Vi vil også gerne gå endnu videre i forhold til at ansætte medarbejdere med brugerbaggrund, dvs.
medarbejdere, der har egne erfaringer med psykiske, sociale og andre vanskeligheder. Det har vist
sig, at organisationer, der har medarbejdere med brugerbaggrund, kan noget andet og mere end de
traditionelle organisationer. Både tilgangen, forståelsen og resultaterne bliver anderledes og bedre.
At ansætte flere medarbejdere med brugerbaggrund forudsætter en rummelighed i vores nuværende
organisation. Det forudsætter også træning af de pågældende medarbejdere og ledere, så de på en
konstruktiv og givende måde kan bruge erfaringerne i deres arbejde. Det er udfordring, men utallige
danske og udenlandske eksempler viser, at det kan lade sig gøre.
Mange borgere har lyst og evner til at indgå som frivillige i arbejdet. Det kommende år vil der blive
arbejdet med en plan for yderligere inddragelse af kræfter fra civilsamfundet i arbejdet. Det kan være
frivillige i lokalsamfundet, frivillige foreninger og organisationer og frivillige fra virksomheder.
10
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0011.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Der åbner sig her store perspektiver for såvel en mere bred som dyb inddragelse af hele
civilsamfundet i det sociale arbejde. Inddragelse af frivillige i arbejdet kræver forandringer af vores
forvaltningsmæssige arbejde. Det tager tid.
Civilsamfundet og det nære miljøs ansvar
Inklusion kræver også, at vi medvirker til at styrke civilsamfundets og det nære miljøs ansvar
for den enkelte – i familien, i skolen, i foreningslivet på arbejdspladsen og i lokalområdet i
øvrigt.
Vi vil
se borgeren som en del af et netværk (familie, nære venner, lokalsamfund) og støtte, at
netværket hjælper med de udfordringer, borgeren har (fx via netværksmøder)
medvirke til større rummelighed i skoler, på arbejdspladser og i fritidslivet og hjælpe med at
bringe frivillige, ressourcestærke organisationer på banen. Disse frivillige netværk kan
tilbyde en mere stabil og fremtidssikret indsats end de midlertidige indsatser, vi kan give.
påvirke byens fysiske planlægning vedrørende boliger og uderum.
Den aktive borger – ansvar og muligheder
Når vi sætter fokus på Den aktive Borger, lægger vi et større ansvar over på den enkelte borger – og
samtidig et større ansvar over på det nære samfund omkring borgeren. Når vi ser borgeren som vores
partner, giver det på den anden side større mulighed for personlige succeser og for større social
sammenhængskraft.
11
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0012.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
6. Styrket borgerkontakt - og en organisation i udvikling
Det er afgørende, at borgerne i deres kontakt med socialforvaltningen føler sig hørt, inkluderet
og ligeværdigt inddraget. Det skal sikres, at der er en åben dialog og god samarbejdskultur
med borgerne på alle niveauer i socialforvaltningen.
Udover en styrkelse af dialogen mellem borgeren og socialforvaltningen gælder for mange af de
borgere, der har kontakt med socialforvaltningen, at de samtidig har kontakt til mange andre
forskellige offentlige og private aktører. For nogle kan dette give anledning til forvirring og utryghed. At
udvikle og styrke den kommunale koordinering og sikre, at borgerne oplever en sammenhængende og
koordineret indsats, er derfor af afgørende betydning.
Sådan arbejdes der med målsætningen
24–timers regel
Med det formål at styrke dialogen og sikre, at borgerne oplever en åbenhed og hjælpsomhed i
kontakten til socialforvaltningen, vil alle borgere, som henvender sig med en klage, blive kontaktet
direkte inden for 24 timer. Gennem den direkte, telefoniske kontakt får borgeren en mundtlig kvittering
for klagen, en mulighed for at præcisere den og oplysninger om, hvordan klagen vil blive behandlet.
Mødet med forældrene på handicapområdet
I arbejdet med at styrke forældreinddragelsen vil der endvidere blive sat et særligt fokus på at styrke
samarbejdet med forældrene på handicapområdet og deres møde med socialforvaltningen. Dette vil i
første omgang ske ved at skabe inddragende dialogbaserede forløb, hvor der åbnes op for nye ideer
og ønsker til samarbejdet med forældrene med det mål at nå frem til en stærkere samarbejdskultur.
Fokus vil være på samarbejdet i et 0 – 23 års perspektiv, så overgange til voksenområdet tænkes
med.
Koordinerende sagsbehandler
Det er afgørende, at borgerne i deres kontakt med socialforvaltningen oplever en sammenhængende
og koordineret sagshåndtering på tværs af alle aktører i sagen. Socialforvaltningen indgår såvel i det
tværfaglige samarbejde med at udmønte tværgående koordinering i komplekse familiesager som i
arbejdet med etableringen af en koordineret sagsbehandler i Sociale Forhold og Beskæftigelse.
12
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0013.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
7. Udvikling af det sociale arbejde
Omdrejningspunktet for udviklingen af det sociale arbejde for familier, Børn og Unge, er at der hele
tiden tilrettelægges og tilpasses vores indsatser og metoder med henblik, at børn og unge med
særlige behov kan opnå samme muligheder for udvikling og trivsel som deres jævnaldrene.
Metoder
At tilpasse indsatsen så den bedst mulig støtter det enkelte barn/unge i udfoldelsen af deres
ressourcer og kompetencer fordrer, at opgaveløsningen sætter fokus på, hvilke indsatser der virker. Vi
baserer derfor vores indsats på erfaringsudveksling i egen kommune samt fra andre kommuner og
lande.
Tidlig opsporing
I forbindelse med at sikre at børn og unge opnår samme muligheder for udvikling og trivsel er en tidlig
opsporing og klare indikatorer for tegn på begyndende mistrivsel hos børn og unge af afgørende
betydning. Jo tidligere og jo mere relevant, der handles på begyndende vanskeligheder hos børn og
unge med særlige behov, jo større sandsynlighed for, at udfordringerne kan afhjælpes inden
vanskelighederne vokser sig store og der er behov for langvarige indgribende foranstaltningsforløb.
Sådan arbejdes der med målsætningen
Tidlig indsats
I udviklingen af det sociale arbejdes der at sikre, at børn og unge med særlige behov får en så tidlig,
målrettet og helhedsorienteret indsats som muligt.
Dette indebærer, at vi arbejder systematisk for tidligt at identificere børn og unge i vanskeligheder. Vi
tilrettelægger indsatsen så tæt på barnet eller den unge som muligt og vi har fokus på at samarbejde
på tværs af faggrupper. Endvidere har vi fokus på et tæt samarbejde på tværs af såvel myndighed- og
udførerområdet, i overgange mellem børn/unge og voksne.
Tværfagligt samarbejde
Familier, Børn og Unge indgår i det formaliserede, strategiske samarbejde, der er etableret mellem
Socialforvaltningen, skole- og fritidsforvaltningen, sundhedsområdet og Politiet. Den fælles
samarbejdsmodel, er forankret i byerne med en styregruppe og har til formål at sikre, at der sker en
fælles prioritering fra øverste strategiske ledelsesniveau til konkrete udviklings-, implementerings- og
driftstiltag. Dette sker gennem et øget fokus på at skabe forenkling, sikre retning og strategisk fokus,
styrke den fælles implementeringskraft og endelig understøtte udviklingstiltag både på centralt og
decentralt niveau. Der arbejdes inden for følgende fokusområder: Forebyggelse, tidligt indsats,
uddannelse til alle, trivsel, inklusion for alle samt kriminalitetsforebyggelse.
Bedre tegn på inklusion
Et fælles perspektiv i samarbejdet med Børn og Unge er endvidere at arbejde med at opnå bedre tegn
på inklusion. Hvad der bringer et barn eller en ung i en position for at blive udsat?
De tre overordnede effektmål
For at vi lykkedes med at opfylde målsætningen om Børn og Unge med særlige behov opnår samme
mulighed for udvikling og trivsel progression i forhold til personlig udvikling, netværk og
13
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0014.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
medborgerskab samt læring og selvforsørgelse arbejdes der med en række konkrete indsatsområder
og metoder.
Personlig udvikling
I indsatsen i forhold til personlig udvikling er der fokus på at sikre, at barnet og/eller den unge får de
nødvendige redskaber og strategier til at kunne mestre eget liv og udvikle kompetencer til håndtering
af de udfordringer og den risikoadfærd de står overfor, herunder eksempelvis seksuel krænkelse,
psykiske problemstillinger og kriminalitet.
Kriminalitetsforebyggelse
Som et særligt indsatsområde i forhold til at ændre risikoadfærd er indsatsen i forhold til forebygge
kriminalitet blandt udsatte børn og unge. Gennem lokale og opsøgende indsatser arbejder
miljøarbejderne på at skabe trygge, sunde og aktive bydele ved at sætte målrettet fokus på
kriminalitetsforebyggelse i udsatte områder. Gennem øget aktivitet og tryghed i de udsatte
boligområder sikrer vi sammenhængskraft i Qaasuitsup Kommunia, således at vi aktivt arbejder mod
segregerede parallelsamfund og reproduktion af den sociale arv. I arbejdet med kriminalitets- og
gadeplansindsatsen indgår vi i et tæt samarbejde med blandt andet Uddannelse og
kulturforvaltningen, Politi og sundhedsvæsenet.
Skole og Beskæftigelse
En af de centrale beskyttelsesfaktorer i forhold til at sikre børn og unges trivsel og fremtidige udvikling
er fastholdelse i skole og beskæftigelse. Der vil blive stor fokus på at understøtte og fremme udsatte
og handicappede børns skolegang og muligheder for beskæftigelse. Vi indgår i et tæt samarbejde
med uddannelsesforvaltningen og erhvervsforvaltningen om udviklingen af området.
Netværk og medborgerskab
Vanskeligheder knytter sig sjældent til barnet eller den unge alene. Derfor er familien og netværket
omkring barnet eller den unge centrale i forhold til at finde holdbare løsninger.
Familierådslagning
I forhold til at sikre inddragelsen af familien og den unge vil der i 2016 blive iværksat nye tiltag.
Herunder familierådslagning hvor der er hentet gode erfaringer fra Norge. I sager, hvor
bekymringsgraden hos børnene er så stor, at der overvejes anbringelse, kan rådslagning bruges til at
afdække netværket, samt til at afklare, hvorvidt der kan skabes den nødvendige sikkerhed for barnet i
hjemmet. Der lægges i rådslagningen afgørende vægt på, at det er familiernes egne ord, der
anvendes og sættes mål ud fra og ikke de professionelles.
Familieplejestrategi
I forhold til at sikre, at børn og unge vokser op i familielignede relationer, vil der ved behov for
anbringelse uden for hjemmet ligeledes fortsat være fokus på, at børn og unge, i det omfang det er
muligt, anbringes i familiepleje. Der sættes i særlig grad fokus på en styrkelse af indsatsen i forhold til
børn og unge med handicap samt en yderligere styrkelse af netværksanbringelse.
14
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0015.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
8. Social kapital
Social kapital er Socialforvaltningens tilgang til, hvordan vi samarbejder om de sociale indsatser. Det
er måden, vi i fællesskab løser vores kerneopgave på:
at hjælpe de mest udsatte borgere.
Med en høj social kapital har ledere og medarbejderne i organisationen de bedste forudsætninger for
at løse den fælles opgave. Social kapital består af de relationer, der opstår, når ledere og
medarbejdere løser kerneopgaven sammen og i bedste fald skaber tillid, samarbejde og retfærdighed.
Disse tre dimensioner af social kapital er kendetegnende for, hvordan Socialforvaltningen samarbejder
med og omkring borgerne.
Grundlaget er at tillid, samarbejde og retfærdighed skal præge hele Socialforvaltningen. Det skal
præge forholdet mellem ledelse og medarbejdere, medarbejderne imellem og på tværs af de enkelte
afdelinger i forvaltningen. Samtidig er det også tilgangen til eksterne samarbejdspartnere, så der i
fællesskab kan realisere visionen
I Qaasuitsup Kommunia er der plads til mange forskellige
mennesker, oplevelser og udvikling.
Med andre ord handler social kapital om relationerne i og omkring Socialforvaltningen. Der er
forbindende relationer, som skaber sammenhæng mellem ledelse og medarbejdere. Der er samlende
relationer imellem kollegaerne, som knytter dem sammen internt. Og der er brobyggende relationer på
tværs af afdelinger og udadtil. Alle relationer styrkes, når der samarbejdes om kerneopgaven.
Social kapital er et vigtigt ledelsesværktøj. Det er det, fordi en tillidsfuld organisation, som opleves
retfærdig og har et godt samarbejde, også har højere kvalitet, højere trivsel og højere produktivitet.
Samarbejde på tværs
Hvis borgerne skal blive bedre til at mestre eget liv og inkluderes i samfundet, er den fælles
indsats afgørende. Derfor fokuseres der på samarbejde på tværs og på nye måder – både i
forhold til eksterne samarbejdspartnere og internt i kommunen.
15
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0016.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Ved at indgå i dialog og være gode til
samskabelse
med vigtige kræfter i samfundet, fx erhvervslivet,
de faglige organisationer, boligforeninger, bruger- og pårørendeorganisationerne, frivillige foreninger
og mange andre. I forhold til at understøtte at borgeren får adgang til arbejdsmarkedet og bliver en del
af det samfundsmæssige fællesskab, er det eksempelvis afgørende at vi sætter ind sammen med de
lokale virksomheder og får skabt partnerskaber mellem dem og de kommunale indsatser.
Ligeledes spiller de frivillige organisationer ofte en betydningsfuld rolle i forhold til borgernes
personlige udvikling, netværk og medborgerskab, læring og selvforsørgelse. Det er derfor også vigtigt,
at vi støtter det vigtige frivillige, sociale arbejde, som kan supplere den sociale indsats, der ydes i
Socialforvaltningen.
Der vil også i højere grad blive arbejdet på tværs i de interne organisatoriske grænser mellem
driftsområder, forvaltninger og institutioner, så det sikres, at borgerne hjælpes hurtigst og bedst muligt
videre i deres liv igennem en koordineret indsats. For at fremme inklusionen af udsatte børn og unge
indenfor normalområdet vil et tæt samarbejde med undervisningsforvaltningen blive opprioriteret.
Ligeledes er samarbejde med Erhvervsforvaltningen vigtig, når borgere med handicap og socialt
udsatte voksne skal have en ungdomsuddannelse og få tilknytning til arbejdsmarkedet.
Indenfor Socialforvaltningen, bestræbes det at styrke samarbejdet på tværs af egne driftsområder.
Hermed understøttes overgange (eksempelvis overgangen fra barn til voksenlivet i forhold til borgere
med handicap).
På den måde møder vi borgeren som et helt menneske.
16
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0017.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
9. Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv
En sund økonomi og en solid faglighed går hånd i hånd i socialforvaltningen. Økonomisk
balance er således en af hjørnestenene i socialforvaltningens virksomhed, og det er en helt
grundlæggende præmis, at det tildelte budget overholdes.
Det skal sikres, at der er skabe økonomisk råderum for udvikling af nye indsatser og tilbud. Dette
indebærer at der løbende skal være opmærksomhed på effektiv anvendelse af de økonomiske, faglige
og sociale ressourcer.
I socialforvaltningen er målet om at styrke den tidlige, forebyggende og målfokuserede indsats for på
længere sigt at nedbringe behovet for døgnindsatser.
Hvordan arbejdes der med målsætningen?
Gennem løbende opfølgning på aktivitetsstrategi og bestillerplan sikres en tidligere synliggørelse af
ændrede behov og dermed mulighed for hurtigere tilpasning heraf, hvilket betyder, at det bedre kan
leveres den hjælp og støtte barnet/den unge og familien har behov for. Heri ligger eksempelvis, et
ønske om at mindske brugen af eksterne tilbud, men søger at få dækket borgernes behov bedst
muligt internt i Qaasuitsup Kommunia.
Der er igangsat forskellige strategier, dels med henblik på at sikre budgettet, dels med henblik på at
sætte fokus på tidlige forebyggende og lokale indsatser. I de tilfælde, der viser sig at være behov for
en anbringelse udenfor hjemmet er udgangspunktet, at denne skal ske i familiepleje – hvis muligt i en
netværksplejefamilie.
De øvrige strategier på området er:
Tids- og målfokuserede indsatser. Anbringelse og hjælp sker for en fast periode i kommunen.
Fastholdelse i nærmiljøet, herunder bygdemiljøet
I forhold til skabelsen af økonomisk råderum for udvikling af nye initiativer sættes på tværs af
socialforvaltningen et kontinuerligt fokus på afdækning af effektiviseringsmuligheder. Dette vil ske ved
inddragelsen af såvel medarbejdere og ledere, herunder vil effektiviseringsmuligheder indgå som et
fast punkt på de lokale afdelingsmøder.
17
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0018.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia
Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for
området.
Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge op til 18 år uanset baggrund og
forudsætninger
FN’s børnekonvention
Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset hvor i verden, de kommer fra.
Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

Børns grundlæggende rettigheder - fx mad, sundhed og et sted at bo
Børns ret til udvikling - fx skolegang, fritid, leg og information
Børns ret til beskyttelse - fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
Børns ret til medbestemmelse - som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed
Fire værdier i Qaasuitsup Kommunia
Børne- og Ungepolitikken tager udgangspunkt i de fire værdier, der ses som pejlemærket for den
samlede indsats på området:
Fællesskab
Mangfoldighed
Læring
Gæstfrihed
Formål
Børne- og Ungepolitikken danner den overordnede ramme for arbejdet med kommunens børn og unge
på tværs af faggrupper, institutioner og forvaltninger.
Politikken beskriver, hvordan kommunen skal sikre den røde tråd i alle børns og unges liv, uanset
deres ressourcer og de familiemæssige, sociale og kulturelle baggrunde.
Børne- og Ungepolitikken skal
bidrage til indhold og kvalitet i børn og unges liv
styrke indsatsen for særligt udsatte børn og unge samt deres familier
understøtte forsørgere, dag- og fritidstilbud, skoler, PPR, socialarbejdere, samt idræts- og
kulturelle foreninger i, at børn og unges generelle og særlige behov tilgodeses bedst muligt
18
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0019.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
fremme en fælles forståelse og opfattelse af visioner, politiske mål og konkrete handlinger i
hverdagen
skabe rammer for udvikling, læring, uddannelse og aktiviteter
fremme ansvaret for kærlighed, tryghed og omsorg
Grundforudsætninger for udvikling, læring og trivsel
Familien er fundamentet i børn og unges trivsel og udvikling
Børn og unge har brug for nære og ansvarlige voksne, som kan støtte og motivere dem i deres
udvikling, sundhed, trivsel samt selvstændighed
Børn og unge har krav på medbestemmelse og indflydelse på eget liv, samt et miljø med
trygge og tydelige rammer.
Børn og unges ressourcer er udgangspunktet for udvikling og læring
Børn og unges forskellighed er en styrke, der skal understøttes
Der samarbejdes om at skabe gode overgange mellem de tilbud børn og unge møder igennem
deres opvækst, og det tilstræbes at skabe en sammenhæng og en helhed i barnets liv i hjemmet
og i de offentlige tilbud.
Grundforudsætninger for selvværd, fællesskab og sund livsstil
Børn og unge stimuleres til at udvikle selvværd og sund livsstil.
Børn og unge udfordres og stimuleres til at udvikle deres intellektuelle, sociale, kreative og
fysiske færdigheder.
Børn og unge styrkes i at være en del af fællesskabet og tage ansvar for hinanden.
Børn og unge biddrager til styrkelsen af det demokratiske samfund, bl.a. ved at have
medindflydelse i deres liv.
Børn og unge indgår i aktiviteter og undervisning der fremmer en alsidig udvikling, læring og
en sund livsstil.
Der stilles krav der matcher det enkelte barns eller unges ressourcer og udviklingsniveau.
Der skabes lyst til udvikling og læring
Grundforudsætninger for kultur og miljø
Børn og unge lærer at anerkende og rumme forskellighed og mangfoldighed ved at:
Opleve mangeartede kreative og kunstneriske udtryksformer og blive opmuntret til selv at
udtrykke sig.
19
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0020.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Opleve trygheden ved et kulturelt tilhørsforhold, og samtidig udvikle åbenhed og nysgerrighed
over for de, der har et andet kulturelt tilhørsforhold.
Være en del af de kulturskabende og kulturbevarende tiltag i kommunen.
Vise respekt og forståelse for forskellighed og opleve at forskellighed er en styrke.
Tage ansvar for et rent og bæredygtigt miljø og opleve naturens betydning og menneskets
afhængighed af den.
Grundforudsætninger for kærlighed, tryghed og omsorg
Forsørgerne har hovedansvaret for at skabe kærlige og trygge rammer for barnet og den unge
Alle borgere har et fælles ansvar for at yde omsorg, så børn og unge får et godt og indholdsrigt
liv
Samarbejdet med forsørgerne er fundamentalt i sikringen af et godt børneliv
Forsørgerne skal mødes med respekt og faglig indstilling, som kan være en støtte for dem i
skabelsen af et trygt og udviklende miljø for barnet og den unge
Forsørgerne skal støttes i at følge barnets dagligdag i de offentlige tilbud, så børn og unge
oplever et trygt og kærligt liv
Sammenhæng og helhed i barnets og den unges liv i hjemmet og i de offentlige tilbud skal
tilstræbes
Underliggende årlige strategier med mål, handleplaner og evalueringer
Handicapområdet
Forebyggelsesområdet
Dagtilbudsområdet
Fritidsområdet
Undervisningsområdet
Kulturområdet
Opfølgning
Den overordnede politiske målsætning revurderes efter behov og mindst hvert fjerde år efter
hvert Kommunalbestyrelsesvalg
De underliggende strategier revurderes årligt i forbindelse med hovedområdernes
afrapportering til deres respektive politiske udvalg.
20
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0021.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28.05 2015
______________________
Kristian Broberg
Formand
KUF Udvalget
________________________
Kristian Jeremiassen
Formand
Socialudvalget
________________________
Ole Dorph
Borgmester
Qaasuitsup Kommunia
Bilag:
Børnekonventionen
21
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0022.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
-
Innarluutillit pillugit politikki
Handicappolitik
-
Qaasuitsup Kommuneani innarluutillit
-
Aallaqqaasiut:
Innarluutillit /innorluutillit
1
inuttulli allatut ataqqinassuseqartuupput. Inuit assigiinngitsuuvugut
innarluuteqarnerlu tassaavoq assigiinngissutsitta ilaat, peqqissutsimut nammineersinnaassutsimullu
killiliisuusoq. Innarluutillit minnerunngitsumik inuunerminni assigiinngitsutigut pisariaqartitaqarput.
Innarluutillillu pitsaanerpaamik atugassaqartitaanissaat Qaasuitsup Kommuniata kissaatigaa.
Innarluutillit inuunerminni oqariartuutissaqartarput ilisimasaqarlutillu tunniukkusutaminnik. Innarluuteqarneq
anersaakkut timikkullu ineriartornissamut sapinngisamik killiliisuussariaqanngilaq – tamannami inuiaqatigiit
ineriartornerannut pingaaruteqarluinnartuuvoq.
Innarluuteqarluni inuunermi, oqaluttuarnikkut, takutitsinikkut allatigulluunniit anersaakkut pigisanik
ingerlatitseqqinnissamut periarfissaqarnissaq pingaaruteqarpoq. Taamatut periarfissaqarnermi inuiaqatigiit
assigiinngitsuunitsinnut takussutissaqarluarluta akornatsinnilu ilisarisimanerulerluta inooqatigiinnissatsinnut
tunngavigissaarnerulissagatta.
Innarluutillip nammineersinnaassusaa ataqqinassusialu ajoquserneqassanngillat, timikkut tarnikkullu
atugarisamigut inissisimanini pillugu innarluutilik immikkoortinneqassanngilaq. Timikkut anersaakkullu
piginnaaneqarnertik aallaavigalugu timiminnik atuisinnaanissaat anguniarneqartuassaaq. Soqutigisaallu
aallaavigalugit, peqatigiiffiit kattuffiillu attuumassuteqartut suleqatigalugit anersaakkut inuunerminni
ineriartortuarnissaat aqqutissiuttuarneqassalluni.
-
Siunertarineqartut:
Qaasuitsup kommuniata makku anguniagarai:
- Innarluutillit sapinngisamik sivisuumik nammineq najukkani naleqquttunilu najugaqarnissaat.
- Innuttaaqataasut innarluutillit sapinngisamik toqqissisimanartumik imaqartumillu inuuneqarnissaat
anguniarneqartuassaaq.
- Qulakkeerneqassaaq, kaammattorneqarlutillu innarluutillit imminnut ikiornissaat, (imminut
ikorsinnaanermut ilitsersuullugit) aammalu kommunip tungaaniit pisariaqartitaannik
aalajangiisoqassatillugu sapinngisamik peqataatinneqartassallutik.
- Namminneq piumassutsiminnik innarllutillit peqatigiiffii aamma siunnersuisooqaatigiiffiit Qaasuitsup
kommuniani inissisimasut innarluutillit pillugit aalajangiinerni peqataatinneqartarnissaat.
- Innarluutilinnik sullissineq aaqqissuunneqassaaq, qulakkeerniarlugu , sapinngisamik nukissat
pigineqartut atorluarneqarnissaat, kiisalu qulakkiissallugu innarluutillit pisariaqartitsineq
tunngavigalugu sapinngisamik sullinneqarnissaat.
Anguniakkat:
- Innarluutilinnik sullissinermi pitsaaliuineq aqqutigalugu pitsaanerpaamik ikiuinissaq qulakkeerniarlugu
anguniakkap qullitittuarnissaa.
- Innarluutillinnik sullissinermi sanngiinnerusut ikiorneqartarnissaat salliutissallugu.
- Innarluutillit sapinngisamik nammineq angerlarsimaffimminni najugaqarnissat anguniartuassallugu,
ilisarisimasaminni, toqqissisimanartumilu angerlarsimanissat pissutigalugu.
1
Oqaaseq innarluuteqarneq allaaserisap sinnerani atorneqarpoq, oqaaseq innorluuteqarneq ilanngullugu
isumagineqarluni
22
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0023.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
-
-
-
-
Sapinngisamik timimikkut tarnimikkullu innarluutillit, naleqqutinngitsumik najugaqartillugit,
naleqqutumut toqqissisimanartumullu nuutsinneqarnissaat anguniatuassallugu.
Ikiorsiissutit timikkut pisariaqartitat pigineqarnissaat.
Innarluutillit ornittagaqarnissaat, ataatsimoorfigisinnaasanik, sanaluttarfinnik, kiisalu
suliassaqartitsivinnik, il.il..
Sulisut ikiuuttuarnissaat, innarluutillit ilinniagaqarnissamut/ilinniaqqinnissamut periarfissaannut.
Isumassorneqarneq:
Innarlutillip kommunep susassaqarfiiniinnerani inuttut naleqqassusaa tamatigut ataqqineqassaaq. Taamaammat
aamma sulisoq sullissinermini ataqqinnittumik pissuseqarnissaa pisariaqarpoq.
Sullissinerup tungaatigut pitsanngoriartortoqarsinnaaqqullugu sulisorisat ilinniarteqqinneqartarnissaannut
pilersaarummik peqartariaqarpoq, anguniakkat anguneqarsinnaaqqullugit.
Kommunep innarluutillillu akornanni suleqatigiinnermi naligiittoqarsinnaaqqullugu innarluutilinnut
paasititsiniaanermik paasissutissiisarnermillu suliniutit annertusarneqarnissaat ineriartortinneqarnissaallu
pisariaqarpoq, taamaaliornikkut assigiissumik sullissineq aqqutissiorlugulu anguniarneqassammat.
Innarluuteqarneq qanoq innarluutilimmut isumaqarnersoq kinguneqarnersorlu paaseqatigiiffiusariaqarpoq.
Sulisup sulinermini innarluutilik qitiutissagaa anguniagaavoq.
Inuiaqatigiinni ineriartorneq pillugu ataavartumik paasissutissiisoqartarnissaa anguniagaavoq.
Nappatsaaliuineq pinaveersaartitsinermillu suliniutit pillugit innarluutillip paasititsiniaavigineqartarnissaa
anguniagaavoq.
Innarluutillip aamma nammineq inuunerminut inuunerminillu ingerlatsinerminut akisussaanissaa
pingaaruteqarpoq.
-
Ineqarniarnikkut pissutsit:
Innarluutillit nammineersinnaanerusut sapinngisamik namminerisaminnik najukkaminniiginnartarnissaat
anguniagaavoq. Ulluinnarnilu atugarisaat pitsaasooqqullugit boligstøttep illuutaaniippata, inissiarsuarni
najugaqartuuppata
imaluunniit
namminerisaminnik
illoqarpata
tamarmik
naligiimmik
periarfissaqartitaasariaqarput.
Timikkut,
tarnikkut
inooqataanikkullu piginnaasat
apeqqutaatillugit
innarluutillip
ineqarnikkut
pisariaqartitaannut aamma aningaasaqarnikkut naleqquttumik qinigassinneqarnissaminnut periarfissaqarnissaat
taamatuttaaq anguniagaavoq.
Ineqarnerup
tungaatigut
najugaqariaatsinik
allaanerusunik
qinigassat
ilaneqarnissaat
soorlu
najugaqaqatigiiffinnik, kiisalu najugaqarfiit innarluutilinnut naleqqussakkat annertusarneqarnissaat
anguniagaavoq. Taamatuttaaq najugaqatigiiffinni ineqartitsinermi isiginiarneqartassaaq sapinngisamik
peqatigiissinnaasut – atukkamikkut assigiissuteqarnerusut – ineqatigiisittarnissaat taamaalilluni
toqqissisimasumik najugaqatigiinneq aqqutissiuukkumallugu.
-
Sunngiffik/kulturi:
Innarluutillip timini atorlugu sammisaqarnissaminut periarfissaqartuarnissaa anguniagaavoq.
Timersornikkullu ingerlatsivigineqarneq pineqartunut naleqqutuusariaqarmat, timersuutit assigiinngitsut
ataatsimoortillugit peqatigiiffimmi ataatsimi ingerlanneqarnissaat pisariaqarpoq.
Innarluutillit timersoqatigiiffimmik peqatigiiffeqarpata tamanna kommunip pisussaaffigaa peqatigiiffittut
allatulli tapersersussallugu.
Taamatuttaaq innarluuutillit anersaakkut inuunerminni unittuunnginnissaat anguniagaavoq.
Innarluutillit kulturikkut assigiinngitsunik piginnaaneqartut eqqumaffiginissaat pingaaruteqarpoq. Innarluutilik
pitsorluttoq allatulluunniit timikkut innarluuteqartoq erinarsornermik soqutigisaqaruni allatulli erinarsornermik
aallutaqarnissaminik periarfissaqartariaqarpoq.
Eqqarsartaatsimigut peqqissoq avatit atornissaat killiliilluni eqqarsaatit naqitanngornissaannut allatulluunniit
saqqummiunnissaannut periarfissat peeruttutut ilisimappata, siunnersorluarneqarnikkut periarfissat allat
aqqutigalugit eqqarsaatit inuiaqatinut saqqummiunnissaanut periarfissaqarnissaa anguniagaavoq.
23
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0024.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Kulturikkut sulianik saqqummiussinissamut, inunnik allanik naapitsinissamut, kiisalu
sunngiffimmi -
kulturikkullu sammisaqartitsinerni allani innarluutillit sunniuteqaqataaffigisinnaasaannik periarfissarsiornermi
peqatigiiffiit aqqutigalugit suleqatigalugillu aaqqissuussisoqartassaaq.
Tamakku naammassineqarsinnaaqqullugit inissat eqqarsaatigalugit pilersitsinissaq anguniagaavoq.
Innarluutillit timersornikkut periarfissaqarnissaat anguniagaavoq; ingerlatsinikkut – atortorisatigut –
innarluutilinnut naleqqussagaasumik.
-
Avatangiisit/atortorisallu
Avatangiisit innarluutilinnut naleqquttuunissaat anguniagaavoq. Taamaammat pisortat ingerlatsivii tamarmik
piffiillu allat tikikkuminartuusinnaaqqullugit ilusilersorneqarnissaat sulissutiginiarneqassaaq; tamakku
isaariaappata, nunaminiuppata il. il. assigiimmik.
Angallannikkut atortulersuutit – illoqarfiup iluani angallassissutit –
innarluutilinnut tamatigut
naleqqussarneqartuarnissaat sulissutigineqassaaq. Aqqusernit eqqaanni issiaarfeqarnissaa tummeqqallu
naleqqussagaasut, siunertaavoq anguniarneqassasut.
-
-
Anguniakkat allat:
Siunissami innarluutillit inuunerminnut sunniuteqaqataanissaat pingaaruteqarpoq. Taamatuttaaq inuunerminni
misilittakkamik kinguaariinnut tullernut ingerlatitseqqittarnissaat pingaaruteqarpoq. Taamaammat inoqatinut
sukkulluunniit attaveqarnissaminnut periarfissaqartuarnissaat, kiisalu attaveqarnerup annertusarneqartuarnissaa
pisariaqarpoq anguniagaallunilu.
-
-
Suleqatigiinnikkut pissutsit:
Innarluutilinnik isumaginninnerup pitsaanerulernissaa aammalu sutigut tamatigut innarluutillit atugarisaasa
pitsaanerulernissaat anguniarlugu pisortat susassaqarfiisa akornanni suleqatigiinnerup ineriartortinneqarnissaa
annertusarneqarnissaalu sulissutigineqartariaqarpoq.
Anguniakkanut makku ilaapput:
Innarluutilinnut suleqatigiissitanik siunnersuisooqatigiinnik illoqarfinni tamani pilersitsinissaq
Attaveqatigiinneq pitsaanerusoq
Susassaqarfiit assigiinngitsut akornanni eqaannerusumik suleqatigiilernissaq kiisalu sullitaq qitiutillugu.
Sullissineq pitsaasoq. Taamaammat innarluutillit pillugit siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqarpoq tassungalu
ilanngullugu innarluutilinnut siunnersorteqalernissaq Qaasuitsup kommuniani anguniagaavortaaq.
24
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0025.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
DE HANDICAPPEDE I QAASUITSUP KOMMUNE
-
-
Indledning:
De handicappede er, ligesom alle andre mennesker, ærværdige. Vi er alle forskellige, og det at være handicappet,
er en af forskellighederne, der begrænser ens helbred og selvstændighed. De handicappede har ikke mindst,
behov for forskellige ting i deres liv. Qaasuitsup Kommune ønsker, at de handicappede bør have de bedst mulige
levevilkår.
De handicappede har nogle budskaber og erfaringer i deres liv, som de gerne vil videregive. Og det, at være
handicappet, bør så vidt muligt ikke være nogen hindring for, at de kan udvikle sig åndeligt og fysisk – da dette
har en vital betydning for samfundets udvikling.
De handicappede bør have mulighed for at videregive erfaringer gennem fortælling og demonstration. Disse
danner grundlag for vores forskellighed, og at vi kommer til at kende hinanden bedre i vores samfund.
Den handicappedes selvstændighed og værdighed må ikke krænkes, og den handicappede skal ikke
diskrimineres på grund af sin fysiske eller psykiske tilstand. Man må stræbe efter, at de har mulighed for at bruge
deres krop på grundlag af deres fysiske og psykiske formåen. Og man bør bane vejen for, at de altid kan udvikle
deres åndelige liv, på grundlag af deres interesser og i samarbejde med de respektive foreninger og
organisationer.
Målsætninger:
Det er Qaasuitsup Kommunia’s målsætning at:
Handicappede skal have muligheder for at kunne blive boende længst muligt i egen og egnet hjem
Handicappede medborgere skal have mulighed for at opretholde en så tryg og meningsfuld tilværelse
som muligt
Handicappede skal sikres og tilskyndes, i størst muligt omfang, at tage vare på sig selv (hjælp til
selvhjælp), og de handicappede, skal fra kommunens side, medinddrages i beslutningsprocesser der
vedrører deres behov.
De frivillige Handicapforeninger og Handicapråd skal inddrages i beslutningsprocesser der vedrører
handicappede i Qaasuitsup kommunia.
Handicapforsorgen skal organiseres så den sikrer en bedst mulige udnyttelse af de ressourcer der er til
rådighed, og som sikrer at de handicappede, der har behov for det, får den bedst mulige hjælp.
Delmål:
At den bedste mulige hjælp sikres ved forebyggende arbejde på handicapområdet
prioriteres højt
At hjælpen til de svageste handicappede prioriteres
At handicappede skal være længst muligt i og egnet hjem og dermed i vante og trygge omgivelser
At det skal være muligt at flytte en fysisk eller psykisk handicappet fra en uhensigtsmæssig bolig til en
hensigtsmæssig bolig med mulighed for boligændringer
At de nødvendige fysiske hjælpemidler skal være til stede
At handicappede sikres udfoldelsesmuligheder, Væresteder, Værksteder, aktivitetshuse m.v.
At personalet der varetager støttehjælp til handicappede løbende får mulighed for
uddannelse/efteruddannelse og relevante kurser.
Omsorg:
Menneskeværd skal respekteres overalt, hvor den handicappede møder kommunen. Derfor er det også vigtigt, at
medarbejderen er respektfuld ved sagsbehandling.
For at der hele tiden kan ske serviceforbedringer, bør der være et efteruddannelsesprogram for personalet, som
skal resultere i at målene kan blive nået.
25
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0026.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
For at samarbejdet mellem kommunen og den handicappede kan være ligeværdigt, er det nødvendigt at
oplysnings- og informationsaktiviteterne overfor den handicappede udbygges og udvikles. For dermed at opnå
ligeværdighed i sagsbehandling.
Der bør være forståelse for, hvad det indebærer, at være handicappet og hvilke konsekvenser det medfører for
den handicappede.
-
-
-
-
Målet er, at den ansatte skal sætte den handicappede i centrum i sit arbejde.
Målet er, at den handicappede løbende informeres om udviklingen i samfundet.
Målet er, at den handicappede oplyses om sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
Målet er at der løbende sker oplysningsarbejde i lokalsamfundet omkring det at være handicappet, så den
handicappede møder ligeværdighed og accept fra alle sider, og at det således sikres, at den handicappede
ikke møder nedgørelse eller mobning i lokalsamfundet
Det er vigtigt, at den handicappede oplæres i også at tager ansvar for eget liv og livsførelse.
-
Boligforhold:
Det er et mål, at de handicappede bor i deres eget hjem under værdige former og i relation til den enkeltes
formåen. Da deres daglige tilværelse skal være god, bør alle have lige muligheder, hvad enten de bor i
boligstøttehuse, boligblokke eller eget hus.
Målet er, at den handicappede får muligheden for at vælge et tilpasset boligbehov, der er økonomisk passende
for den handicappede, afhængig af fysisk, psykisk og social formåen.
Målet er at boligtilbuddet udvides med alternative boligformer, såsom bokollektiver for handicappede,
boenheder for handicappede samt en udbygning af handicapvenlige boliger. Desuden skal man stræbe efter, at de
der kan sammen og har lignende vilkår kan bo sammen, for at kunne bane vejen for et trygt bofælleskab.
Skole og uddannelsesmuligheder:
Handicappede børn og unge skal have samme muligheder for at modtage undervisning på lige fod med som ikke
handicappede børn og unge. Det er vigtigt at understrege at de nødvendige faciliteter og hjælpemidler skal være
til stede på undervisningsstedet / uddannelsesstedet. Ligeledes skal de handicappede, have samme muligheder og
udfoldelsesmuligheder der vedrører forskellige sociale arrangementer på skolerne.
Det er vigtigt at skolerne har en indretning der er handicapvenligt såvel indendørs som udendørs
Det er vigtigt at kommunen, i sin anlægs- og aktivitetsplan, indarbejder undervisningsmiljøer/specialskoler til
børn med svære psykiske handicaps. Her tænkes især på børn med diagnose autisme og ADHD, da disse børn
kræver særlige og specielle omgivelser, der imødekommer deres behov for små grupper, samt strukturerede og
faste undervisningsskemaer. Herunder er det også vigtigt, at der oprettes heldagsskoler, hvor undervisning og
fritidsaktiviteter kan kombineres med hinanden.
- Målet er lige undervisningsmuligheder til handicappede som til ikke handicappede
- Handicaptoiletter, nødvendige hjælpemidler skal forefindes på skolerne
- Handicapvenlige adgangsforhold samt indretning i lokaler
- Samme muligheder for at deltage i lejrskoler og andre sociale arrangementer
- Biblioteker skal være handicapvenlige
- Prioritering af særlige undervisningsmiljøer til handicappede, skal højnes
Fritid/kultur:
Målet er, at den handicappede bør have en mulighed for fysisk aktivitet. Idrætstilbud bør være tilpasset den
enkelte, og forskellige idrætstilbud bør afvikles samlet og under den samme sportsforening.
Det er også et mål, at de handicappede ikke går i stå i deres åndelige liv.
Det er vigtigt, at man er opmærksom på de handicappedes evner og erfaringer på kulturområdet.
Den handicappede, som er gangsbesværet eller har en anden fysisk handicap, bør have ligesom alle andre
muligheden for at kunne gå til sang-/sangkorsaktiviteter.
Det er et mål, at hvis mulighederne for at kunne tilkendegive sin mening på skrift eller på en anden måde, synes
at være udtømte pga. manglende bevægeapparater/legemsdele, bør den åndsfrisk handicappet tilbydes alternative
muligheder, til at kunne tilkendegive sin mening til samfundet.
26
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Præsentationer fra Retsudvalgets studietur til Grønland
1665099_0027.png
Virksomheds og strategiplan: Socialområdet
Muligheden til videreførelse af kulturelle værdier, møde med andre mennesker og andre fritids- og kulturelle
aktiviteter, hvor de handicappede kan have medindflydelse, kan tilrettelægges gennem - og i samarbejde med -
foreningerne.
-
-
Målet er at der skabes fysiske rammer, der tilgodeser disse udfoldelser.
Målet er at de handicappede har muligheden for at dyrke idræt, med redskaber og udstyr tilpasset de
handicappede.
Beskæftigelse:
De handicappedes evner skal ses på som en ressource, og hvilke muligheder der er for at udnyttet deres
færdigheder og restevner. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at kommunen bruger ressourcer på at løbende at
udvikle de handicappede igennem læring og specialundervisning, så man kan, så vidt muligt, kanalisere de
handicappede videre ud i erhvervslivet bl.a. igennem beskyttede arbejdspladser.
- Målet er at der etableres Beskyttede Værksteder i alle byer i kommunen
- Målet er at etablere tæt samarbejde med byernes erhvervsdrivende, med henblik på etablering af
arbejdspladser til handicappede
- Målet er at etablere arbejdspladser som bliver tilpasset den handicappedes behov
- Målet er at de handicappede i større omfang bliver integreret i samfundets erhvervsliv.
Miljø/faciliteter:
Formålet er, at miljøet og omgivelserne skal være handicapvenlige. Derfor bør man stræbe efter, at alle
offentlige institutioner og andre steder er indrettede, således at de er lettilgængelige. Det være sig indgange og
arealer mv.
Man må stræbe efter, at trafikstrukturen er tilpasset de handicappede. Der bør være bænke ved vejene, og
trapperne skal være tilpassede.
Andre formål:
Det er vigtigt, at de handicappede i fremtiden har medindflydelse på deres tilværelse. Ligesom det er vigtigt, at
deres livserfaringer bliver videreført til den næste generation. Derfor er det nødvendigt, at kontakten til
medmennesker til enhver tid er en mulighed, samt at kontakten bliver udbygget.
Samarbejdsforhold:
For at opnå en bedre handicapforsorg med henblik på forbedring af de handicappedes levevilkår på alle områder,
må man stræbe efter, at samarbejdet myndighederne imellem bliver udviklet og udbygget.
Nogle af formålene er:
-
-
-
-
Etablering af Handicapråd i alle byer i kommunen
En bedre kommunikation
Et smidigere samarbejde mellem de forskellige instanser og med klienten i centrum.
En bedre service, som opnås ved at der ansættes handicaprådgivere / handicapkonsulent.
27