REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EU-retsakter, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 42
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. oktober 2015

EU-retskontoret

Stinne Andersen

2015-6100-0049

1756258

Notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af

nye EU-retsakter

Efter Lissabon-Traktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 deltager

Danmark ikke længere i vedtagelsen af retsakter på området for politimæs-

sigt eller strafferetligt samarbejde, og disse retsakter er ikke bindende for

og finder heller ikke anvendelse i Danmark, jf. protokol nr. 22 om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten.

Det fremgår af protokollens artikel 2, sidste punktum, at ”Især er EU-

retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager,

der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttrædelse, og som ændres,

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark uændret.”

Det betyder, at hvis en sådan retsakt, der er vedtaget før Lissabon-

Traktatens ikrafttrædelse, ændres, f.eks. således at et antal artikler omfor-

muleres, vil de nye artikler ikke være bindende for Danmark, men det

gamle instrument vil i øvrigt i dets helhed fortsat være gældende for Dan-

mark.

Hidtil har man fra dansk side været af den opfattelse, at hvis derimod en

retsakt på området for politimæssigt eller strafferetligt samarbejde, der er

vedtaget før Lissabon-Traktatens ikrafttræden, ophæves eller helt erstattes

af en ny retsakt efter Lissabon-Traktatens ikrafttræden, vil den gamle rets-

akt ikke længere være bindende for og ikke finde anvendelse i Danmark.

Der var generel enighed herom under forhandlingerne i 2007 om Lissabon-

Traktaten og Protokol nr. 22 om Danmarks stilling.

I forbindelse med forhandlingerne i 2010 om et nyt direktiv om menne-

skehandel gav Rådets Juridiske Tjeneste imidlertid udtryk for den opfattel-

se, at gamle retsakter på området for politimæssigt eller strafferetligt sam-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EU-retsakter, fra justitsministeren

arbejde, der ophæves eller erstattes af en ny retsakt efter Lissabon-

Traktatens ikrafttræden, som udgangspunkt fortsat vil være gældende for

Danmark. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, idet de andre medlems-

stater vil kunne beslutte, at en ophævet eller helt erstattet retsakt ikke læn-

gere skal være gældende for eller finde anvendelse i Danmark, hvis den

nye retsakt ellers måtte blive uanvendelig for de andre medlemsstater.

Regeringen orienterede ved notits af 3. december 2010 om ophævelse af

EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EU-retsakter, jf.

EUU, Alm. del - bilag 128, Folketingets Europaudvalg herom. Regeringen

orienterede endvidere om, at Danmark ville fortsætte drøftelserne om

spørgsmålet med de andre medlemslande samt andre centrale aktører.

Spørgsmålet har bl.a. været drøftet på ny i forbindelse med forhandlin-

gerne om Kommissionens forslag til en ny forordning om EU-agenturet for

samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol).

Justitsministeren orienterede i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 Folketingets Europaud-

valg om fortsættelsen af drøftelserne, herunder om, at det blev drøftet,

hvorvidt den gamle rådsafgørelse om Europol fra 2009 fortsat skulle finde

anvendelse for Danmark og dermed eventuelt kunne udgøre et retsgrund-

lag for et fortsat dansk engagement i Europol, selv om samarbejdet for de

øvrige medlemsstater vil blive reguleret af den nye forordning, når denne

træder i kraft.

Justitsministeren anførte i den forbindelse, at når man ser på det konkrete

forordningsforslag, er der lagt op til betydelige ændringer i Europol-

samarbejdet, både organisatorisk og i det daglige samarbejde mellem Eu-

ropol og medlemsstaterne. Dette gælder også i forhold til kontrollen med

Europols arbejde.

Justitsministeren nævnte videre, at uanset hvilket synspunkt man måtte

indtage i diskussionen om den danske protokol, så forekommer det derfor

– som følge af de store ændringer, der er lagt op til – under alle omstæn-

digheder ikke muligt, at Danmark skulle kunne fortsætte som en del af

samarbejdet i Europol på grundlag af den nugældende rådsafgørelse.

Danmark står derfor til at måtte forlade Europol, når den nye forordning

træder i kraft.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EU-retsakter, fra justitsministeren

Den særlige situation, hvor en ny EU-retsakt etablerer et nyt retligt grund-

lag for et EU-agentur inden for det politimæssige og strafferetlige samar-

bejde, er endvidere aktuel i forbindelse med den kommende forordning om

CEPOL (Det Europæiske Politiakademi). Det indgår som et element i den

politiske aftale, der er indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentet om

CEPOL-forordningsforslaget, at Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissi-

onen i forbindelse med vedtagelsen afgiver en fælles erklæring, hvoraf

fremgår, at som følge af protokol nr. 22, hvorefter Danmark ikke er bundet

af CEPOL-forordningen, som erstatter den tidligere CEPOL-beslutning,

vil Danmark ikke længere deltage i CEPOL fra det tidspunkt, hvor den nye

forordning finder anvendelse.

På tilsvarende vis vil den kommende Europol-forordning etablere et nyt

retsgrundlag for Europol. Der er derfor grund til at tro, at EU-lovgiver på

samme måde som i tilknytning til CEPOL-forordningsforslaget vil erklæ-

re, at Danmark ikke længere kan deltage i Europol fra det tidspunkt, hvor

den kommende Europol-forordning finder anvendelse.

Justitsministeren redegjorde på et møde i Folketingets Europaudvalg

den 28. februar 2014 for, at det endvidere var Rådets Juridiske Tjenestes

opfattelse, at de to retsakter (rammeafgørelse 2008/978/EU om den euro-

pæiske bevissikringskendelse og de bestemmelser, der vedrører indefrys-

ning af bevismateriale i rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af

formuegoder og bevissikringsmateriale), som direktivet om den europæi-

ske efterforskningskendelse erstatter, ikke formelt ville blive ophævet i

forhold til Danmark, men hvis Danmark kom til at stå tilbage som den

eneste medlemsstat, der fortsat var bundet af retsakterne, ville de gamle

regler ikke i praksis få nogen virkning i forhold til Danmark.

Rådets Juridiske Tjeneste har ved brev af 12. marts 2014 bekræftet over

for Danmark, at hvor kun én medlemsstat er bundet af de ovenstående er-

stattede retsakter vedrørende strafferetligt samarbejde, vil de miste deres

praktiske betydning og derfor ikke have nogen virkning i forhold til den

tilbageværende medlemsstat.

Siden 2010 har Rådet overordnet fulgt den opfattelse, som blev tilken-

degivet af Rådets Juridiske Tjeneste i forbindelse med forhandlingerne om

menneskehandelsdirektivet, jf. pkt. 4 ovenfor. Dermed kan det konstateres,

at den hidtidige danske opfattelse af retsstillingen for Danmark, hvis en

retsakt på området for politimæssigt eller strafferetligt samarbejde, der er

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EU-retsakter, fra justitsministeren

vedtaget før Lissabon-Traktatens ikrafttræden, ophæves eller helt erstattes

af en ny retsakt, ikke har nydt opbakning blandt de andre medlemsstater i

Rådet eller hos Rådets Juridiske Tjeneste.

Som følge heraf er retsstillingen den, at retsakter, der er vedtaget inden

Lissabon-Traktatens ikrafttræden, der ophæves eller helt erstattes af nye

retsakter, der er omfattet af retsforbeholdet, og som Danmark derfor ikke

deltager i, som udgangspunkt vil fortsætte med at gælde for Danmark. Det-

te udgangspunkt kan dog fraviges, idet de andre medlemsstater vil kunne

beslutte, at en ophævet eller helt erstattet retsakt ikke længere skal være

gældende for eller finde anvendelse i Danmark, hvis den nye retsakt ellers

måtte blive uanvendelig for de andre medlemsstater. Hertil kommer, at

hvis Danmark kommer til at stå tilbage som den eneste medlemsstat, der

fortsat er bundet af en gammel retsakt vedrørende politimæssigt og straffe-

retligt samarbejde, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse el-

ler fastlægger det retlige grundlag for eksisterende EU-organer, vil den

gamle retsakt ikke i praksis have nogen virkning i forhold til Danmark.

Det bemærkes, at en sådan konsekvens støttes af de andre medlemsstater.