REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 403
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. august 2016

Politikontoret

MRE/PES

2016-19203-1003

2053803

UDKAST

Forslag

til

lov om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og

lov om politiets virksomhed

(Initiativer mod handel med hash mv. og politiets anvendelse af peber-

spray)

§1

I lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler,

som ændret ved § 14 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende æn-

dringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Forudgående advarsel kan dog undlades, hvis der inden for de seneste 3

måneder over for den, der råder over lokalerne, er nedlagt forbud vedrø-

rende andre lokaler inden for en radius af 500 meter.«

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »den lokale presse« til: »et eller flere egnede

medier«.

§2

I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august

2015, foretages følgende ændringer:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

§ 6, stk. 1,

ændres »lov om våben og eksplosivstoffer § 4, stk. 1,« til:

»lov om knive og blankvåben m.v. § 1«.

Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a.

Peberspray må kun anvendes med henblik på

1) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,

2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,

3) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige

institutioner, virksomheder eller anlæg,

4) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,

5) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv

modstand, eller

6) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres pas-

siv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsæt-

telig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart

uegnet.

Stk. 2.

Før peberspray tages i brug mod person, skal det så vidt muligt til-

kendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge peberspray,

hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt

sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.

Stk. 3.

Har politiets brug af peberspray mod person medført gener, der

skønnes at kræve lægehjælp, skal den pågældende straks undersøges af en

læge.«

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-

ger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Baggrunden for lovforslaget

2. Styrkede redskaber mod hashklubber

2.1. Gældende ret

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Politiets anvendelse af peberspray

3.1. Gældende ret

3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

1. Indledning

1.1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke politiindsatsen mod handel med

hash i de såkaldte hashklubber.

De eksisterende regler i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler

(hashklubloven) har generelt haft en positiv effekt på bekæmpelsen af den

systematiske handel med hash på bestemte lokaliteter. Politiet oplever dog,

at reglerne bliver forsøgt omgået ved, at handelen flyttes til en anden loka-

litet, ofte i umiddelbar nærhed af de lokaler, som er ramt af et besøgsfor-

bud, hvorved hashklubbens eksisterende kundegrundlag kan bibeholdes.

Det er uacceptabelt, og det foreslås derfor, at der i sådanne situationer ska-

bes hjemmel til at nedlægge et besøgsforbud uden forudgående advarsel til

den, der råder over lokalerne. På den måde vil politiet hurtigere og mere

effektivt kunne gribe ind, hvis personkredsen bag en hashklub, der rammes

af et besøgsforbud, blot genåbner hashklubben i andre lokaler i nærheden,

for eksempel en anden lejlighed i samme beboelsesejendom. Der henvises

til pkt. 2 nedenfor.

Det foreslås desuden at måden, hvorpå politiet skal offentliggøre besøgs-

forbud efter hashklubloven moderniseres, således at dette fremover blot

skal ske i et eller flere egnede medier og ikke nødvendigvis, som hidtil, i

den lokale presse.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige initiativer til

bekæmpelse af hashhandlen gennem en udvidelse af politiets muligheder

for at meddele såkaldte zoneforbud – der vil blive reguleret administrativt

– og ved en øget politimæssig indsats mod hashhandlen på internettet.

Lovforslaget har endvidere til formål at lovfæste politiets anvendelse af

peberspray i politiloven, ligesom det gør sig gældende for politiets øvrige

magtmidler. Politiloven vil dermed indeholde en samlet opregning af be-

tingelserne for politiets anvendelse af skydevåben, stav, hunde, gas og pe-

berspray, herunder de grundlæggende betingelser for politiets magtanven-

delse. Politiets anvendelse af peberspray er i dag reguleret administrativt.

2. Styrkede redskaber mod hashklubber

2.1. Gældende ret

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

2.1.1.

Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler giver politiet mu-

lighed for administrativt at træffe beslutning om, at det er forbudt at mod-

tage besøgende eller at opholde sig som besøgende i bestemte lokaler, når

visse nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Formålet med loven er at sikre, at der kan gribes mere effektivt ind over

for såkaldte hashklubber og andre former for organiseret kriminel virk-

somhed, der foregår i bestemte lokaler og præger nærmiljøet ved at genere

og skabe utryghed hos omkringboende, jf. Folketingstidende 2000-01, Til-

læg A, side 7288. Loven betegnes på den baggrund almindeligvis som has-

hklubloven.

2.1.2.

Betingelserne for, at politiet kan nedlægge et forbud mod besøgende

i bestemte lokaler, fremgår af hashklublovens § 1, stk. 1, mens indholdet af

et forbud fremgår af bestemmelsens stk. 2-4.

Efter hashklublovens § 1, stk. 1, kan politidirektøren nedlægge forbud,

hvis der i bestemte lokaler foregår virksomhed på en måde, som systema-

tisk indebærer strafbare handlinger. Den strafbare aktivitet skal ifølge for-

arbejderne til bestemmelsen fremtræde som et væsentligt formål med be-

nyttelsen af lokalerne.

Den virksomhed, der foregår i de pågældende lokaler, og som systematisk

indebærer strafbare handlinger, skal efter hashklublovens § 1, stk. 1, end-

videre være egnet til at medføre utryghed og ulempe hos omkringboende.

Ved vurderingen skal der ifølge bestemmelsens forarbejder især lægges

vægt på, om den virksomhed, der foregår i lokalerne, fremmer en adfærd,

som reelt vil præge det pågældende nærmiljø på en måde, der typisk ska-

ber utryghed hos omkringboende og fremmer en generel forråelse af nær-

miljøet.

Inden der kan nedlægges forbud, skal politiet give en advarsel til den, der

råder over lokalerne, jf. hashklublovens § 1, stk. 1. Ifølge forarbejderne til

bestemmelsen, skal advarslen således gives til ejeren, andelshaveren eller,

hvis virksomheden drives i lejede lokaler, lejeren eller fremlejetageren. Er

det en forening eller anden juridisk person, der f.eks. står som lejer, gives

advarslen til den, der er beføjet til at repræsentere foreningen. Advarslen

vil kunne gives mundtligt eller skriftligt.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Fremgangsmåden ved meddelelse af en advarsel efter bestemmelsen vil

normalt være, at politiet opsøger den person, det overvejes at give en ad-

varsel om forbud. Den pågældende gøres bekendt med sagen og får mulig-

hed for at fremkomme med sine bemærkninger (partshøring), inden der ta-

ges endelig stilling til, om advarslen skal gives. Hvis det besluttes straks at

meddele en advarsel udleveres på stedet en skriftlig advarsel, som bl.a. in-

deholder en begrundelse og oplysning om, at advarslen kan påklages. En

skriftlig advarsel, som ikke meddeles på stedet, vil kunne sendes til den

pågældende. Advarslen anses i disse tilfælde for givet, når den er kommet

frem til adressaten, f.eks. er lagt i postkassen. Se nærmere herom nedenfor

under pkt. 2.1.6.

2.1.3.

Justitsministeriet har ved cirkulæreskrivelse nr. 12113 af 22. juni

2001 om lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler fastsat nærmere

retningslinjer for politiets behandling af sager om nedlæggelse af forbud

efter loven.

Under pkt. 6 i cirkulæreskrivelsen er det bl.a. anført, at det skal fremgå af

advarslen, at et forbud efter loven vil blive nedlagt, hvis lokalerne fortsat

anvendes på en sådan måde, at lovens betingelser for at nedlægge et for-

bud er opfyldt.

Der skal ikke i advarslen gives den, der råder over lokalerne, en egentlig

frist til lovliggørelse af forholdene. Et forbud vil derfor også kunne ned-

lægges selv ganske kort tid efter en meddelt advarsel. Der skal dog natur-

ligvis i praksis gives den, der råder over de pågældende lokaler, og som

har modtaget en advarsel, en reel mulighed for at træffe foranstaltninger til

at få ændret benyttelsen af de pågældende lokaler, sådan at et forbud kan

undgås.

Træffer den, der råder over lokalerne, ikke foranstaltninger med henblik på

at efterleve advarslen, og er betingelserne således fortsat til stede, kan der

nedlægges et forbud. Forinden der træffes afgørelse om at nedlægge et for-

bud, skal der foretages fornyet partshøring. Der vil i den forbindelse efter

omstændighederne kunne følges samme fremgangsmåde som beskrevet

ovenfor vedrørende meddelelse af advarsel, således at forbuddet eventuelt

meddeles på stedet (umiddelbart efter partshøringen) over for den, der rå-

der over lokalerne.

2.1.4.

Efter hashklublovens § 1, stk. 2, indebærer et forbud – med de und-

tagelser, der er nævnt i bestemmelsens stk. 3 og 4, jf. herom nedenfor – at

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

det er forbudt at modtage besøgende eller at opholde sig som besøgende i

eller i umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler. Ifølge forarbejderne

til bestemmelsen vil et forbud således som udgangspunkt være overtrådt,

uanset om det f.eks. kan bevises, at en person, der træffes i en hashklub,

konkret har villet købe eller modtage hash ved den pågældende lejlighed.

Forbuddet omfatter ikke personer, som er nærmeste pårørende til personer

med fast bopæl i lokalerne, jf. hashklublovens § 1, stk. 3, eller personer,

som modtages eller opholder sig i lokalerne alene for at deltage i en for-

samling med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, hvis loka-

lerne også forud for, at forbuddet blev nedlagt, anvendtes til en sådan for-

samlingsvirksomhed, jf. bestemmelsens stk. 4.

Et forbud gælder i 3 måneder og kan forlænges med indtil 3 måneder ad

gangen, jf. hashklublovens § 2, stk. 1. Som anført i bestemmelsens forar-

bejder kan et forbud tilbagekaldes, inden 3-måneders perioden er udløbet.

Den, der råder over lokalerne, kan således selv skabe grundlag for at få

forbuddet ophævet ved at bringe den kriminelle aktivitet til ophør og tage

initiativ til i stedet at benytte lokalerne til et andet (lovligt) formål.

2.1.5.

Efter hashklublovens § 2, stk. 2, 1. pkt., skal politiet bekendtgøre et

forbud ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse. Skiltningen

skal opsættes uden for de pågældende lokaler efter nærmere aftale med

ejeren eller på nærmeste offentlige vej, jf. pkt. 6 i Justitsministeriets cirku-

læreskrivelse nr. 12113 af 22. juni 2001.

Politiet skal endvidere give særskilt meddelelse om forbuddet til den, der

råder over lokalerne, jf. hashklublovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Den, der råder over lokalerne, kan efter hashklublovens § 3, stk. 1 og 2,

kræve, at afgørelser om nedlæggelse af forbud indbringes for domstolene

af den myndighed, der har truffet afgørelsen. En anmodning om dom-

stolsprøvelse har ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendel-

se bestemmer andet, jf. bestemmelsens stk. 3.

Efter hashklublovens § 4, stk. 1, straffes overtrædelse af et forbud med bø-

de. Straffen kan i gentagelsestilfælde stige til fængsel i indtil 4 måneder.

2.1.6.

Sager om nedlæggelse af forbud er omfattet af de almindelige for-

valtningsprocessuelle regler i forvaltningsloven. Både selve forbuddet og

den forudgående advarsel er således afgørelser i forvaltningslovens for-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

stand. Det betyder i forhold til den, der er part i sagen, at forvaltningslo-

vens almindelige regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og

klagevejledning mv. finder anvendelse.

Den, der råder over det pågældende lokale, vil være part i en sag om ned-

læggelse af forbud. Hvorvidt andre må anses for at have partsstatus i for-

hold til en forbudssag vil afhænge af, om de pågældende har en væsentlig

og individuel interesse i sagen.

Det vil i den forbindelse i almindelighed kunne lægges til grund, at perso-

ner, hvis tilknytning til et lokale udelukkende består i at være besøgende,

ikke kan anses for parter. Heller ikke omkringboende personer vil i almin-

delighed kunne anses for parter under politiets advarsels- og forbudssag,

medmindre der i forhold til den enkelte beboer foreligger konkrete om-

stændigheder, der indebærer, at vedkommende har en væsentlig og indivi-

duel interesse i sagen.

Politikredsenes afgørelser i form af advarsel og forbud i medfør af hash-

klublovens § 1, stk. 1, kan påklages til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens §

109, stk. 1. Rigspolitiets afgørelse kan ikke påklages til Justitsministeriet,

jf. retsplejelovens § 109, stk. 2.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1. Besøgsforbud uden forudgående advarsel

2.2.1.1.

Politiet oplever, at nedlæggelse af et besøgsforbud efter hashklub-

loven kan resultere i, at handlen flyttes til andre lokaler, som ikke er om-

fattet af forbuddet, men som ofte ligger umiddelbart i nærheden af de for-

budsomfattede lokaler, hvorved det hidtidige kundegrundlag kan bevares.

Dette indebærer, at politiet – før der kan nedlægges et nyt besøgsforbud

for de aktuelle lokaler – skal give den, der råder over lokalerne, en ny ad-

varsel, ligesom der skal gives den pågældende en reel mulighed for at træf-

fe foranstaltninger til at få ændret benyttelsen af de pågældende lokaler, jf.

pkt. 2.1 ovenfor.

2.2.1.2.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at hashklubloven bør

ændres, så politiets muligheder for at skride ind i en sådan situation styr-

kes.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Det foreslås derfor at ændre hashklublovens § 1, stk. 1, således at forudgå-

ende advarsel til den, der råder over lokalerne, kan undlades, hvis der in-

den for de seneste 3 måneder over for den pågældende er nedlagt forbud

efter hashklubloven vedrørende andre lokaler inden for en radius af 500

meter.

Dette indebærer, at politiet under de angivne omstændigheder vil kunne

nedlægge besøgsforbud uden først at give en advarsel til den, der råder

over lokalerne. Politiet vil dermed hurtigere kunne gribe ind i en situation,

hvor den , der rammes af et besøgsforbud, blot genåbner hashklubben i

andre lokaler i nærheden, f.eks. en anden lejlighed i samme beboelsesejen-

dom.

Der tilsigtes ingen ændringer af de øvrige betingelser for at nedlægge for-

bud. Det vil således fortsat være en betingelse, at der i de pågældende lo-

kaler foregår virksomhed på en måde, som systematisk indebærer strafbare

handlinger, og som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos om-

kringboende, jf. hashklublovens § 1, stk. 1.

Endvidere vil forvaltningslovens almindelige regler om partsaktindsigt,

partshøring, begrundelse og klagevejledning mv. fortsat finde anvendelse i

sager om meddelelse af advarsel og nedlæggelse af forbud.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Offentliggørelse af besøgsforbud

2.2.2.1.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.5, skal politiet bl.a. bekendtgøre

et forbud ved meddelelse i den lokale presse, jf. hashklublovens § 2, stk. 1,

1. pkt.

Politikredsene anvender i praksis ofte de almindelige husstandsomdelte

aviser og blade til at bekendtgøre forbud efter hashklubloven. Flere poli-

tikredse har imidlertid bemærket, at ordningen forekommer forældet, og at

man i mange tilfælde formentlig kunne nå en større og mere relevant kreds

af personer ved offentliggørelse af forbuddet på eksempelvis hjemmesiden

for den politikreds, som har udstedt forbuddet eller på de sociale medier.

2.2.2.2.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at bestemmelsen om of-

fentliggørelse af besøgsforbud efter hashklubloven bør moderniseres.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Det foreslås at ændre bestemmelsen i hashklublovens § 2, stk. 2, 1. pkt.,

således at kravet om bekendtgørelse i ”den lokale presse” ændres til et

krav om bekendtgørelse i ”et eller flere egnede medier”.

Politiet vil herefter i hvert enkelt tilfælde kunne foretage en konkret vurde-

ring af, hvordan et nedlagt forbud efter hashklubloven bekendtgøres mest

hensigtsmæssigt. Bekendtgørelse vil således f.eks. kunne ske på politiets

hjemmeside eller på de sociale medier, ligesom det – som hidtil – vil være

muligt at bekendtgøre et forbud i den lokale presse.

Politiet vil fortsat tillige skulle opsætte skiltning om forbuddet, jf. hash-

klublovens § 2, stk. 2, 1. pkt., og give særskilt meddelelse om forbuddet til

den, der råder over lokalerne, jf. lovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

3. Politiets anvendelse af peberspray som magtmiddel

3.1. Gældende ret

3.1.1. Politilovens bestemmelser om magtanvendelse

Politilovens kapitel 4 regulerer politiets anvendelse af magt såvel inden for

som uden for strafferetsplejen.

Politilovens § 15 indeholder en udtømmende opregning af de opgaver,

hvor magt kan anvendes. Det fremgår således af bestemmelsen, at politiet

må anvende magt

1) med henblik på at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den of-

fentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige

sikkerhed,

2) med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben,

3) med henblik på at bringe strafbar virksomhed til ophør eller i forbindel-

se med efterforskning og forfølgning af strafbare forhold,

4) som led i bistand til andre myndigheder,

5) som led i udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver samt

6) med henblik på at vurdere, om et barn eller en beruset, syg eller hjælpe-

løs person befinder sig i fare.

De grundlæggende betingelser for politiets magtanvendelse fremgår af po-

litilovens § 16. Heraf fremgår, at politiets magtanvendelse skal være nød-

vendig og forsvarlig og alene må ske med midler og i en udstrækning, der

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Det skal indgå i

vurderingen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indebærer risiko for,

at udenforstående kan komme til skade. Derudover skal magt anvendes så

skånsomt som omstændighederne tillader, således at eventuelle skader be-

grænses til et minimum.

I politilovens §§ 17-20 findes de særlige bestemmelser om politiets anven-

delse af skydevåben, stav, hund og gas. Bestemmelserne indeholder en

udtømmende opregning af de situationer, hvor de nævnte magtmidler må

anvendes af politiet.

Politiloven indeholder ikke særlige bestemmelser om politiets anvendelse

af peberspray.

3.1.2. Magtanvendelsesbekendtgørelsen

Magtanvendelsesbestemmelserne i politiloven suppleres af bekendtgørelse

nr. 978 af 21. september 2004 om politiets anvendelse af visse magtmidler

mv. (magtanvendelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Bekendtgø-

relsen er udstedt med hjemmel i politilovens § 21.

I magtanvendelsesbekendtgørelsen findes i §§ 1 og 2 generelle bestem-

melser om politiets magtanvendelse, der svarer til bestemmelserne i politi-

lovens §§ 15 og 16. Bekendtgørelsens §§ 4-9 vedrører den nærmere an-

vendelse af skydevåben, §§ 10-14 vedrører den nærmere anvendelse af

stav, §§ 15-20 vedrører brug af hund til magtanvendelse, §§ 21-25 vedrø-

rer anvendelse af gas, og §§ 25 a-25 d vedrører anvendelse af peberspray.

For så vidt angår politiets anvendelse af peberspray, fremgår det af magt-

anvendelsesbekendtgørelsens § 25 a, at anvendelse må ske med henblik på

1) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,

2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,

3) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige

institutioner, virksomheder eller anlæg,

4) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,

5) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv

modstand, eller

6) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres pas-

siv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsæt-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

telig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart

uegnet.

Disse betingelser svarer til betingelserne i politilovens § 18 om politiets

anvendelse af stav og til dels betingelserne i politilovens § 19 om politiets

anvendelse af hund. Der gælder således de samme indikationskrav for po-

litiets anvendelse af peberspray som for anvendelse af stav og hund.

Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 25 b foreskriver, at før peberspray ta-

ges i brug, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet

har til hensigt at bruge peberspray, hvis ikke politiets påbud efterkommes.

Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed

for at efterkomme påbuddet.

Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 25 c skal politiet efter anvendel-

se af peberspray så vidt muligt og i fornødent omfang tilbyde at afhjælpe

gener forårsaget af, at en person har været eksponeret for peberspray. Den

pågældende skal desuden straks undersøges af en læge, hvis politiets brug

af peberspray har medført gener, som skønnes at kræve lægehjælp.

Det følger endelig af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 25 d, at politiet

kun må anvende peberspray af typer, som er godkendt af Rigspolitiet.

3.1.3. Peberspray

Peberspray er en væske, der består af et peberekstrakt, og som ved hjælp af

en drivgas sprøjtes mod den, som den koncentrerede stråle rettes imod. Det

aktive stof i peberspray er capsaicin (oleoresin capsicum).

Pebersprayen udsender en tynd, komprimeret stråle, som virker i en af-

stand af op til ca. 6 meter. Peberspray skal ramme den pågældende i ansig-

tet for at virke optimalt, og som forårsager akut øjenkrampe med deraf føl-

gende midlertidig blindhed, som varer i ca. 30-45 minutter. Peberspray er

derfor effektivt som middel til pacificering. Virkningen indtræffer øjeblik-

keligt, selv hvis den pågældende har lukket øjnene under påvirkningen,

fordi pebersprayen vil virke, når vedkommende blinker med øjnene. Foru-

den akut øjenkrampe giver peberspray svien i huden, irritation af slimhin-

derne og hoste, og desuden vil den pågældende blive desorienteret og føle

ubehag.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Ved anvendelse af peberspray kan der ydes hjælp til den ramte ved at skyl-

le ansigtet og øjnene med vand, da det lindrer smerterne og skyller peber-

partiklerne væk. Virkningen forsvinder helt efter ca. 2 timer, men hvis an-

sigtet og øjnene skylles, forsvinder smerterne efter ca. 45 minutter.

Rigspolitiet har bl.a. samarbejdet med Sundhedsstyrelsen i forbindelse

med fastlæggelsen af det nuværende niveau af capsaicin i den type peber-

spray, som anvendes af politiet.

3.1.4. Politiets anvendelse af peberspray

3.1.4.1. Forsøgsordningen

Indførelsen af peberspray som magtmiddel skete på baggrund af erfaringer

i tre politikredse med en forsøgsordning, som blev iværksat den 1. juni

2006. Formålet med forsøget var bl.a. at afdække, om peberspray var egnet

til at indgå som et magtmiddel for politiet i sammenhæng med skydevå-

ben, stav, hund og gas. Derudover ønskede man at afdække, om anvendel-

sen af peberspray ville medføre en nedgang i anvendelsen af andre magt-

midler, og om der kunne konstateres færre fysiske skader på politifolk og

borgere under anholdelse i forsøgskredsene i forsøgsperioden.

Af Rigspolitiets evaluering af forsøget fremgår bl.a., at peberspray vurde-

res at være et velegnet magtmiddel, og som kan medvirke til, at der sker

færre skader på både borgere og politifolk under anholdelser, idet vold-

somme anholdelser med for eksempel anvendelse af stav i større omfang

kan undgås.

På baggrund af de gode erfaringer med anvendelse af peberspray som

magtmiddel anbefalede Rigspolitiet i forbindelse med evalueringen, at pe-

berspray hurtigst muligt blev indført som et permanent magtmiddel for

dansk politi.

Politiets brug af peberspray blev herefter tilladt som magtmiddel pr. 1. ja-

nuar 2008 i forbindelse med en ændring af magtanvendelsesbekendtgørel-

sen.

3.1.4.2. Politiets retningslinjer for anvendelse af peberspray

Rigspolitiet har på baggrund af magtanvendelsesbekendtgørelsen udarbej-

det kundgørelse II nr. 57 af 15. januar 2008 om politiets anvendelse af pe-

berspray.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

I kundgørelsen gengives de almindelige betingelser (indikationskrav) for

politiets magtanvendelse med peberspray, som fremgår af magtanvendel-

sesbekendtgørelsens §§ 25 a-c.

Derudover henvises i kundgørelsen til politilovens §§ 15 og 16 om de

grundlæggende regler for politiets anvendelse af magt, og det fremhæves i

den forbindelse, at anvendelse af peberspray skal være nødvendig og for-

svarlig og stå i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. An-

vendelsen skal være så skånsom, som omstændighederne tillader, og såle-

des at eventuelle skader begrænses til et minimum. Peberspray må kun an-

vendes af personale, der er uddannet hertil.

Det fremgår endvidere af kundgørelsen, at enhver anvendelse af peber-

spray skal indberettes til ledelsen i den lokale politikreds på en særlig blan-

ket, og at politikredsene periodevis skal sende statistik over anvendelsen af

peberspray til Rigspolitiet.

Rigspolitiet har desuden i efteråret 2013 sendt en skrivelse til samtlige po-

litikredse om politiets anvendelse af peberspray. Skrivelsen er udarbejdet

på baggrund af en henvendelse til Rigspolitiet fra Den Uafhængige Politik-

lagemyndighed om politiets anvendelse af peberspray over for førere af

køretøjer i fart, herunder knallerter og motorcykler.

I skrivelsen til politikredsene redegøres der indledningsvis for de alminde-

lige bestemmelser om politiets magtanvendelse i politiloven samt betingel-

serne for anvendelse af peberspray i magtanvendelsesbekendtgørelsen. I

forhold til nødvendighedsbetingelsen i politilovens § 16 fremgår det i den

forbindelse bl.a., at hvis magtanvendelsen indebærer handlinger, der ud-

sætter andre personer for livsfare, er betingelsen skærpet, således at magt-

anvendelsen skal være absolut nødvendig. Det fremgår endvidere i forhold

til forsvarlighedsbetingelsen i politilovens § 16, at det skal indgå i den

konkrete forsvarlighedsvurdering, om magtanvendelsen indebærer risiko

for, at udenforstående kan komme til skade.

Herudover fremgår det af skrivelsen til politikredsene, at kravet om, at den

konkrete magtanvendelse skal være både nødvendig og forsvarlig medfø-

rer, at der vil opstå situationer, hvor den konkrete magtanvendelse nok vil

opfylde nødvendighedsbetingelsen, men ikke forsvarlighedsbetingelsen. I

sådanne situationer vil den konkrete magtanvendelse derfor ikke efter

Rigspolitiets opfattelse være i overensstemmelse med politiloven.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

For så vidt angår politiets anvendelse af peberspray over for førere af køre-

tøjer, fremgår det af skrivelsen til politikredsene, at eksponering med pe-

berspray af en fører af et køretøj(herunder knallert og motorcykel), under

kørsel med henblik på at bringe køretøjet til standsning, som alt overvejen-

de udgangspunkt ikke kan antages at stå i et rimeligt forhold til det mål,

der forfølges. Det skyldes, at anvendelsen af peberspray i en sådan situa-

tion vil medføre fare for, at føreren, eventuelle passagerer eller andre til-

stedeværende kommer alvorligt til skade.

3.1.4.3. Indberetninger over politiets faktiske anvendelse af peberspray

Det fremgår af Rigspolitiets kundgørelse II nr. 57 af 15. januar 2008 om

politiets anvendelse af peberspray, at anvendelse af peberspray skal indbe-

rettes til ledelsen i den lokale politikreds, som efterfølgende skal godkende

anvendelsen. Kopi af indberetningen skal desuden fremsendes til Rigspoli-

tiet.

På baggrund af de indsendte indberetninger har Rigspolitiet oplyst følgen-

de om omfanget af politiets anvendelse af peberspray i perioden 2009-

2013:

Årstal

2013

2012

2011

2010

2009

Antal indberetninger

1.149

1.428

1.654

1.290

1.427

Tallene vedrører færdigbehandlede og foreløbige indberetninger. Tallet for 2013 dækker

også Færøerne og Grønland, hvilket ikke er tilfældet for de øvrige år.

Rigspolitiet har desuden oplyst, at peberspray i hele perioden er det magt-

middel, der, sammenlignet med skydevåben, stav, tjenestehund og gas, er

anvendt hyppigst af politiet.

Rigspolitiet har endnu ikke færdigbehandlet de indsendte indberetninger

for 2015, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt kan siges noget om po-

litiets anvendelse af peberspray i 2015. Rigspolitiet har dog på baggrund af

de indsendte indberetninger for 2014 oplyst, at politiets anvendelse af pe-

berspray i 2014 i overvejende grad er anvendt for at afværge et påbegyndt

eller overhængende angreb på person eller for at sikre gennemførelse af

tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand. Der henvises til

skemaet nedenfor.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Begrundelse for anvendelse af peber-

spray (indikationskrav)

At afværge et påbegyndt eller overhæn-

gende angreb på person.

At afværge overhængende fare i øvrigt

for personers liv og helbred.

At afværge et påbegyndt eller overhæn-

gende angreb på samfundsvigtige institu-

tioner, virksomheder eller anlæg.

At afværge et påbegyndt eller overhæn-

gende angreb på ejendom.

At sikre gennemførelse af tjenestehand-

linger, mod hvilke der gøres aktiv mod-

stand.

At sikre gennemførelse af tjenestehand-

linger, mod hvilke der gøres passiv mod-

stand, såfremt tjenestehandlingens gen-

nemførelse skønnes uopsættelig, og an-

den og mindre indgribende magtanven-

delse skønnes åbenbart uegnet.

Antal anvendt

peberspray

311

Antal anvendt

peberspray i

procent

35 %

472

53 %

893

100 %

Tallene vedrører samtlige politikredse inklusiv Færøerne og Grønland og dækker over

færdigbehandlede indberetninger.

Rigspolitiet har desuden oplyst, at politiet i 2014 i de fleste tilfælde har an-

vendt peberspray udendørs og oftest på gaden eller i åbent terræn. Der

henvises til skemaet nedenfor.

Lokation

Andre offentlige steder

Bodega og lignende

Bolig

Bus-/togstation

Festival/koncertområde

Fodboldstadion

Gaden

Offentlige transportmid-

ler

Idrætsanlæg i øvrigt

Opgang

Restaurant, café eller lig-

nende

Skov

Inde

120

Ude

476

Total

132

478

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Åbent terræn

Andet

241

27 %

652

73 %

893

100 %

3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Peberspray er det magtmiddel, som politiet hyppigst gør brug af, og da po-

litiets magtanvendelse efter omstændighederne kan indebære vidtgående

indgreb i borgernes integritet, finder Justitsministeriet, at politiets anven-

delse af dette magtmiddel bør reguleres direkte i politiloven i lighed med

politiets anvendelse af de øvrige magtmidler(f.eks. stav, hund og gas).

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at politiets anvendelse af peber-

spray – som hidtil – skal ske i overensstemmelse med de generelle princip-

per for politiets magtanvendelse, der er beskrevet i politilovens § 15 og §

16, og i de konkrete situationer, der er beskrevet i lovforslagets § 20 a,

som er en videreførelse af bestemmelserne i magtanvendelsesbekendtgø-

relsens § 25 a, nr. 1-6. Det bemærkes i den forbindelse, at de gældende be-

stemmelser i magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 25 a-25 d fortsat finder

anvendelse ved siden af de foreslåede bestemmelser i politiloven om poli-

tiets anvendelse af peberspray, herunder at politiet skal afhjælpe gener for-

årsaget af, at en person har været eksponeret for peberspray.

Politiets magtanvendelse skal således i en konkret situation være nødven-

dig, forsvarlig, så skånsom, som omstændighederne tillader, samt propor-

tional i forhold til de interesser, der søges beskyttet med magtanvendelsen.

Det indgår i den forbindelse i forsvarlighedsvurderingen, om magtanven-

delsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade.

Spørgsmålet om, hvorvidt politiet i en konkret situation bør gribe til magt-

anvendelse ved brug af peberspray, må efter Justitsministeriets opfattelse

bero på en konkret politifaglig vurdering af omstændighederne i en given

situation. Der skal således bl.a. foretages en konkret vurdering af en række

faktiske omstændigheder, herunder bl.a. antallet af involverede personer

og disse personers fysik og sindstilstand. Derudover skal der foretages en

konkret vurdering af, hvilket magtmiddel der i en given situation må anses

for mest egnet og samlet set må forventes at medføre mindst skade.

Justitsministeriet finder i den forbindelse, og i lighed med den øvrige regu-

lering af politiets anvendelse af magtmidler, at det ikke er hensigtsmæssigt

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

at søge at fastsætte en detaljeret regulering af alle de situationer, hvor

magtanvendelse med peberspray vil kunne forekomme. Det vil således ef-

ter Justitsministeriets opfattelse næppe være muligt at udarbejde en udtøm-

mende opregning af disse situationer, ligesom reglerne om politiets magt-

anvendelse ikke bør blive så detaljerede, at der ikke fremover levnes plads

til politiets skøn.

Omvendt finder Justitsministeriet, at det er klart, at der vil være situatio-

ner, hvor der generelt bør udvises særlig tilbageholdenhed med anvendel-

sen af peberspray, f.eks. i tilfælde, hvor et køretøj ønskes bragt til stands-

ning (som nævnt ovenfor under punkt 3.1.4.2) eller i tilfælde, hvor en per-

son er ilagt håndjern.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for det offentlige af betydning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: […]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/min-

dreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Ingen

Negative

konsekvenser/mer-

udgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kommu-

ner og regioner

Administrative

konsekvenser

for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Overimplemen-

tering af EU-ret-

lige minimums-

forpligtelser

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-

ter.

Nej

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter hashklublovens § 1, stk. 1, er det betingelse for at nedlægge et forbud

mod besøgende i bestemte lokaler, at der er givet en forudgående advarsel

til den, der råder over lokalerne.

Det foreslås, at der indsættes et 2. punktum i bestemmelsen, hvorefter for-

bud mod besøgende i bestemte lokaler vil kunne nedlægges uden forudgå-

ende advarsel til den, der råder over lokalerne, hvis der inden for de sene-

ste 3 måneder over for den pågældende i medfør af hashklublovens § 1,

stk. 1, er nedlagt forbud vedrørende andre bestemte lokaler inden for en ra-

dius af 500 meter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring indebærer, at politiet fremover skal bekendtgøre et

besøgsforbud i et eller flere egnede medier i stedet for ved meddelelse i

den lokale presse.

Politiet vil efter den foreslåede ændring fremover i hvert enkelt tilfælde

kunne foretage en konkret vurdering af, hvordan et nedlagt forbud efter

hashklubloven bekendtgøres mest hensigtsmæssigt. Bekendtgørelse vil så-

ledes f.eks. kunne ske på politiets hjemmeside eller på de sociale medier,

ligesom det – som hidtil – vil være muligt at bekendtgøre et forbud i den

lokale presse.

Politiet vil fortsat tillige skulle opsætte skiltning om forbuddet, jf. hash-

klublovens § 2, stk. 2, 1. pkt., og give særskilt meddelelse om forbuddet til

den, der råder over lokalerne, jf. lovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Til § 2

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 376

af 27. april 2016 om knive og blankvåben m.v.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om politiets anvendelse af

peberspray. Peberspray omfatter de af Rigspolitichefen godkendte typer.

Bestemmelsen er en videreførelse af de eksisterende regler om peberspray

i bekendtgørelse nr. 978 af 21. september 2004 om politiets anvendelse af

visse magtmidler m.v. (magtanvendelsesbekendtgørelsen) med senere æn-

dringer.

Bestemmelsen omfatter den faktiske anvendelse af peberspray samt ad-

varsler og andre tilkendegivelser om anvendelse af peberspray. Som ved

anvendelse af f.eks. stav, jf. bemærkningerne til politilovens § 18, jf. Fol-

ketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 5937, må politiet ikke – mundtligt

eller ved sin blotte optræden – bevidst give indtryk af at ville anvende pe-

berspray, medmindre betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det beror

på en konkret vurdering af den enkelte polititjenestemands håndtering af

pebersprayen, hvornår der foreligger en tilkendegivelse om anvendelse af

peberspray.

Den foreslåede bestemmelse i § 20 a,

stk. 1,

indeholder en udtømmende

opregning af de situationer, hvor peberspray må anvendes som magtmid-

del. De nævnte situationer svarer til, hvornår der efter den gældende admi-

nistrative regulering er adgang til at anvende peberspray. Bestemmelserne

svarer i øvrigt til de situationer, hvor der efter politiloven kan anvendes

stav og til dels de situationer, hvor der efter politiloven kan anvendes

hund.

Den forslåede bestemmelse i § 20 a,

stk. 1, nr. 1,

medfører, at peberspray

kan anvendes med henblik på at afværge et påbegyndt eller overhængende

angreb på person. Ifølge bemærkningerne til politilovens § 17, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, Tillæg A, side 5934, omfatter et overhængende an-

greb i forhold til det påbegyndte angreb det tidsmæssigt fjernere, men dog

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

sikre angreb. Som ved anvendelse af bl.a. stav, er det dog ikke ethvert per-

sonangreb, der kan mødes med anvendelse af peberspray. Brug af peber-

spray skal stå i rimeligt forhold til angrebet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20 a,

stk. 1, nr. 2,

kan peberspray an-

vendes med henblik på at afværge overhængende fare i øvrigt for perso-

ners liv eller helbred. Som ved politiets anvendelse af bl.a. stav, er det ikke

enhver fare for personskade, der kan berettige anvendelse af peberspray.

Magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til den fare, der søges afvær-

get.

Bestemmelsen sigter navnlig til de situationer, hvor politiet anvender magt

over for en person af hensyn til den pågældende selv (nødhjælpstilfælde).

Som ved anvendelse af stav, vil peberspray endvidere kunne være beretti-

get i situationer, hvor nogen søger at forhindre politiet i at hjælpe en per-

son i fare, f.eks. ved at stille sig i vejen for politiets adgang til det sted,

hvor personen befinder sig. Hvilket magtmiddel, der skal anvendes i den

konkrete situation, må bero på en konkret vurdering af, hvad der i den på-

gældende situation er nødvendigt og forsvarligt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20 a,

stk. 1, nr. 3,

kan peberspray an-

vendes med henblik på at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb

på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg. Udtrykket

”samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg” har samme be-

tydning som i politilovens § 17, stk. 1, nr. 3, om anvendelse skydevåben. I

bemærkningerne til denne bestemmelse, jf.. Folketingstidende 2003-04,

Tillæg A, side 5935, er det anført, at bestemmelsen omfatter offentlige in-

stitutioner med en særlig betydning for samfundets funktion, men også pri-

vate virksomheder af særlig betydning kan være omfattet. Som eksempler

nævnes kongehuset, Folketinget, ministerierne, politi- og retsbygninger,

jernbaneanlæg, broer, havne, lufthavne, telefonanlæg, banker og posthuse,

samt større eller livsvigtige industrianlæg.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 20 a, stk. 1, nr. 4,

medfører, at peberspray

kan anvendes med henblik på, at afværge et påbegyndt eller overhængende

angreb på ejendom. Udtrykket ”ejendom” har samme betydning som i po-

litilovens § 18, stk. 1, nr. 4, om anvendelse af stav. Af bemærkningerne til

denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 5937,

fremgår, at angreb på fast ejendom og andre formuegoder er omfattet. Den

økonomiske værdi af godet er ikke i sig selv afgørende for, om der er tale

om et angreb omfattet af bestemmelsen. Værdien kan dog have betydning

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

ved vurderingen af, om det vil være nødvendigt og forsvarligt at anvende

stav.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 20 a, stk. 1, nr. 5,

kan peberspray an-

vendes med henblik på at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod

hvilke der gøres aktiv modstand. Som i politilovens § 18, stk. 1, nr. 5, om

anvendelse af stav, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 5937,

forstås ved ”tjenestehandlinger” bl.a. anholdelse/frihedsberøvelse, påbud,

visitation og fratagelse af genstande, eller hvis politiet søger at skaffe sig

adgang til et ikke-frit tilgængeligt sted. Udtrykket ”aktiv modstand” kan

omfatte en række situationer fra omfattende uroligheder til situationer,

hvor en anholdt/pågrebet person holder fast i en genstand eller andre per-

soner, når politiet forsøger at føre den pågældende væk. Det omfatter også

situationer, hvor en pågrebet person forsøger at slå eller rive sig løs fra en

polititjenestemands greb, eller hvor en person gør fysisk modstand mod en

visitation. Der kan også være tale om, at tredjemand forsøger at lægge for-

hindringer i vejen for politiets arbejde, f.eks. at personer forsøger at forhin-

dre en anholdelse eller at befri en anholdt. I bemærkningerne til politi-

lovens § 18, stk. 1, nr. 5, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side

5937, henvises desuden til, at straffelovens § 119, stk. 3, om at det er straf-

bart at forsøge at lægge f.eks. politiet hindringer i vejen for udførelse af

deres tjeneste eller hverv, kan være vejledende for, hvornår der foreligger

aktiv modstand mod en tjenestehandling.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 20 a, stk. 1, nr. 6,

kan peberspray an-

vendes med henblik på at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod

hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemfø-

relse skønnes uopsættelig, og anden og mindre indgribende magtanvendel-

se skønnes åbenbart uegnet. Udtrykket ”passiv modstand” skal forstås i

overensstemmelse med politilovens § 18, stk. 1, nr. 6. Det fremgår af be-

mærkningerne til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 2003-04, Til-

læg A, side 5938, at passiv modstand f.eks. omfatter situationer, hvor en

anholdt, der ønskes ført væk, ikke følger med, men forholder sig passiv, el-

ler hvor en større menneskemængde stimler sammen på offentlige veje

mv., og ikke forlader stedet på trods af politiets påbud herom. Passiv mod-

stand omfatter også situationer, hvor en anholdt – uden at slå eller rive sig

fri fra en polititjenestemand – forsøger at undvige ved f.eks. at løbe fra ste-

det. Hvis en anholdt derimod slår eller river sig fri fra en polititjeneste-

mand for at løbe fra stedet, vil situationen være omfattet af bestemmelsen i

nr. 5 om aktiv modstand. Passiv modstand, der indebærer risiko for nogens

liv eller helbred, f.eks. ved at en person blokerer for adgang til en person,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

der forsøger selvmord eller på anden måde er i fare, vil være omfattet af

bestemmelsens nr. 2. Bestemmelsen i nr. 6 vil således i praksis navnlig

omfatte tjenestehandlinger med henblik på at afværge fare for ordensfor-

styrrelser, bringe strafbar virksomhed til ophør, eller pågribe personer, der

har eller med rimelig grund mistænkes for at have begået en forbrydelse.

Som ved anvendelse af f.eks. stav, vil det som udgangspunkt ikke være

forsvarligt at anvende peberspray mod personer, der alene yder passiv

modstand, og der stilles derfor krav om, at tjenestehandlingen skal være

uopsættelig, samt at andre og mindre indgribende midler skal skønnes

åbenbart uegnede. Derved præciseres og uddybes kravet om nødvendighed

og forsvarlighed i en situation, hvor der bliver tale om at gribe ind over for

passiv modstand.

Det må bero på en konkret vurdering og afvejning af flere forhold, herun-

der navnlig de mulige konsekvenser ved at undlade at gribe ind, om gen-

nemførelse af en tjenestehandling er uopsættelig. Som udgangspunkt må

tjenestehandlinger med henblik på at afværge forstyrrelser af vigtige sam-

fundsfunktioner, f.eks. kollektiv transport, brandslukning, ambulancekør-

sel, hjemmepleje mv., eller at bryde en blokade af en større færdselsåre an-

ses for uopsættelige. Endvidere vil pågribelse/anholdelse af en gernings-

mand ofte være en opsættelig tjenestehandling, navnlig hvis den pågælden-

de træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det forhold,

der begrunder anholdelsen.

Passiv modstand kan udøves af en eller flere personer, og der kan være

forskel i politiets muligheder for at anvende peberspray i de forskellige si-

tuationer. De konkrete omstændigheder, herunder f.eks. antallet af betjente

over for antallet af personer, der modsætter sig politiets tjenestehandlinger,

samt muligheden for forstærkning, spiller en væsentlig rolle ved vurderin-

gen af, om tjenestehandlingen kan gennemføres ved hjælp af almindelig

fysisk magtanvendelse, dvs. uden brug af magtmidlerne i §§ 17-20 a.

Yder et større antal personer modstand ved at forholde sig passive, kan det

efter omstændighederne være vanskeligere at gennemføre tjenestehandlin-

gen ved hjælp af almindelig fysisk magtudøvelse. Hvis en sådan tjeneste-

handling ikke kan gennemføres ved hjælp af almindelig fysisk magtudø-

velse må politiet først og fremmest overveje at anvende gas, og kun så-

fremt dette middel skønnes åbenbart uegnet, kan anvendelse af andre

magtmidler, herunder peberspray, være berettiget. Der henvises i den for-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

bindelse også til bemærkningerne til politilovens § 18 og § 19, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, Tillæg A, side 5937-5940.

Hvis en eller ganske få personer yder modstand ved at forholde sig passivt,

må det antages, at det næsten undtagelsesfrit vil være muligt at gennemfø-

re tjenestehandlingen ved brug af almindelig fysisk magt.

Vurderingen af, hvilket magtmiddel der i en given situation er det mest

hensigtsmæssige, må bero på en konkret vurdering af, hvad der i den på-

gældende situation er nødvendigt og forsvarligt. Der vil dog være situatio-

ner, hvor der generelt bør udvises særlig tilbageholdenhed med anvendelse

af peberspray, f.eks. i tilfælde hvor et køretøj ønskes bragt til standsning

eller i tilfælde, hvor en person er ilagt håndjern, jf. også de almindelige be-

mærkninger til dette lovforslag, punkt. 3.2 ovenfor.

§ 20 a, stk. 2,

fastsættes det, at det før peberspray tages i brug mod en

person, så vidt muligt skal tilkendegives vedkommende, at politiet har til

hensigt at bruge peberspray, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det

skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at

efterkomme påbuddet.

Det formelle krav om tilkendegivelse af, at peberspray i givet fald vil blive

brugt, er en præcisering af de almindelige betingelser for magtanvendelse i

politilovens § 16.

I nogle tilfælde vil der ikke være tid til at give påbud eller advare om brug

af peberspray. I sådanne tilfælde kan politiet bruge peberspray umiddel-

bart.

Det fremgår af den foreslåede

§ 20 a, stk. 3,

at såfremt politiets brug af pe-

berspray mod en person har medført gener, der skønnes at kræve læge-

hjælp, skal vedkommende straks undersøges af en læge.

Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 25 c, stk. 1, at politiet

efter anvendelse af peberspray så vidt muligt og i fornødent omfang skal

tilbyde at afhjælpe gener forårsaget af, at en person har været eksponeret

for peberspray.

Såfremt gener skønnes at kræve lægehjælp, skal politiet således tilkalde el-

ler opsøge lægehjælp, så snart det konstateres, at gener ikke blot kan af-

hjælpes af politiet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Bestemmelsen forpligter dog ikke politiet til med magt at gennemtvinge

lægehjælp til en person mod den pågældendes vilje, hvis denne skønnes at

være i stand til at varetage sine egne interesser.

Til § 3

Ikrafttræden

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Til § 4

Territorial gyldighed

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at

loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Loven kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland ved

kongelig anordning med de ændringer, som de særlige færøske og grøn-

landske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om forbud mod besøgende i

bestemte lokaler, jf. lov nr. 471 af

7. juni 2001, som ændret ved § 14 i

lov nr. 538 af 8. juni 2006, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 1.

Foregår der i bestemte lokaler

virksomhed på en måde, som syste-

matisk indebærer strafbare handlin-

ger, og som er egnet til at medføre

ulempe og utryghed hos omkring-

boende, kan politidirektøren ned-

lægge forbud som nævnt i stk. 2 ef-

ter forudgående advarsel til den, der

råder over lokalerne.

Stk. 2-4.

[… ]

§ 1, stk. 1,

indsættes som

pkt.:

»Forudgående advarsel kan dog

undlades, hvis der inden for de se-

neste 3 måneder over for den, der

råder over lokalerne, er nedlagt for-

bud vedrørende andre lokaler inden

for en radius af 500 meter.«

§ 2.

[… ]

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »den

Stk. 2.

Politiet bekendtgør et for- lokale presse« til: »et eller flere eg-

bud som nævnt i § 1 ved skiltning nede medier«.

og ved meddelelse i den lokale

presse. Politiet giver endvidere sær-

skilt meddelelse om forbudet til

den, der råder over lokalerne.

§2

I lov om politiets virksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 956 af 20.

august 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 6.

På steder, hvor der efter lov om

våben og eksplosivstoffer § 4, stk.

1, gælder forbud mod at besidde el-

ler bære knive m.v., kan politiet be-

sigtige en persons legeme samt un-

dersøge tøj og andre genstande,

herunder køretøjer, med henblik på

at kontrollere, om nogen besidder

eller bærer våben, jf. stk. 2.

§ 6, stk. 1,

ændres »lov om vå-

ben og eksplosivstoffer § 4, stk. 1,«

til: »lov om knive og blankvåben

m.v.§ 1«.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

Stk. 2-4.

[ …]

Efter

§ 20

indsættes:

» § 20 a. Peberspray må kun anven-

des med henblik på

1) at afværge et påbegyndt eller

overhængende angreb på person,

2) at afværge overhængende fare i

øvrigt for personers liv eller hel-

bred,

3) at afværge et påbegyndt eller

overhængende angreb på samfunds-

vigtige institutioner, virksomheder

eller anlæg,

4) at afværge et påbegyndt eller

overhængende angreb på ejendom,

5) at sikre gennemførelse af tjene-

stehandlinger, mod hvilke der gøres

aktiv modstand, eller

6) at sikre gennemførelse af tjene-

stehandlinger, mod hvilke der gøres

passiv modstand, såfremt tjeneste-

handlingens gennemførelse skønnes

uopsættelig, og anden og mindre

indgribende magtanvendelse skøn-

nes åbenbart uegnet.

Stk. 2.

Før peberspray tages i

brug mod person, skal det så vidt

muligt tilkendegives vedkommen-

de, at politiet har til hensigt at bru-

ge peberspray, hvis ikke politiets

påbud efterkommes. Det skal end-

videre så vidt muligt sikres, at ved-

kommende har mulighed for at ef-

terkomme påbuddet.

Stk. 3.

Har politiets brug af pe-

berspray mod person medført ge-

ner, der skønnes at kræve læge-

hjælp, skal den pågældende straks

undersøges af en læge«.

§4

Loven træder i kraft den […].

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 403: Udkast til om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed, fra justitsministeren

og grønlandske forhold tilsiger.