REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 402
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. august 2016

Politikontoret

Bjarke Gano

2016-19203-1002

2047990

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

(Strakstilhold)

§1

I lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, jf. lov nr. 112 af 3. februar

2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 434 af 1. maj 2013 og § 3 i lov nr. 633

af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

Efter § 2 indsættes:

”§

2 a.

Tilhold kan gives foreløbigt, hvis

1) en person med rimelig grund er mistænkt for at krænke en anden som

anført i § 2, stk. 1, nr. 1,

2) betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, og

3) personen ikke har en rimelig interesse i at kontakte den anden.

Stk. 2.

Et tilhold efter stk. 1 gælder indtil videre og bortfalder, når der træf-

fes afgørelse efter § 2 eller § 4 eller om tilbagekaldelse.

Stk. 3.

En afgørelse efter § 2 eller § 4 skal så vidt muligt træffes senest 60

dage efter forkyndelsen af afgørelsen efter stk. 1.

I § 5, 1. pkt., indsættes efter ”indtil 5 år”: ”, jf. dog § 2 a, stk. 2”.

I § 16 indsættes som 2. pkt.:

”En afgørelse om tilhold skal ikke forkyndes på ny, hvis der er sket for-

kyndelse af et tilhold efter § 2 a angående et tilsvarende forbud mod kon-

takt mv.”.

§2

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§3

Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning helt el-

ler delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønland-

ske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Strakstilhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Tilhold

2.1.2. Opholdsforbud

2.1.3. Bortvisning

2.1.4. Fælles bestemmelser

2.1.5. Straf

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3. Lovforslagets udformning

2.3.1. Generelt om strakstilhold

2.3.2. Betingelser for meddelelse af strakstilhold

2.3.3. Politiets sagsbehandling

2.3.4. Forkyndelse

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ifølge en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet udsættes mere end

100.000 danskere årligt for såkaldt stalking, dvs. systematisk og vedvaren-

de forfølgelse eller chikane fra en anden person.

Stalking er et uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed og ret til at be-

stemme over eget liv og deltage frit i samfundet. Regeringen ønsker derfor

at skærpe indsatsen mod stalking ved bl.a. at sikre, at der kan sættes hurtigt

ind mod fredskrænkelser, forfølgelse og chikane.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Justitsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

præsenterede i marts 2016 det fælles udspil ”Stop Stalking”, som har til

formål at skærpe indsatsen mod stalking, forfølgelse og chikane. Udspillet

indeholder syv initiativer, som skal styrke politiets indsats over for bl.a.

stalking, forbedre hjælpen og rådgivningen for stalkingudsatte samt styrke

fagfolks og befolkningens viden om stalking. Formålet med lovforslaget er

at gennemføre den del af udspillet, hvor en lovændring vurderes at være

nødvendig.

Med lovforslaget foreslås det, at der gives mulighed for at meddele en fo-

reløbig afgørelse om tilhold (et såkaldt strakstilhold) som midlertidigt skal

beskytte den forurettede og eventuelt medlemmer af forurettedes husstand,

indtil der af politidirektøren kan træffes en endelig afgørelse om tilhold el-

ler opholdsforbud. Strakstilholdet omfatter de samme typer af forbud og

har samme retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de gældende be-

stemmelser i tilholdsloven.

Forslaget indebærer navnlig en lempelse af det almindelige mistankekrav

(”begrundet mistanke”) ved meddelelse af tilhold med henblik på at sikre

en hurtig beskyttelse af den forurettede. Det foreslås således, at et forelø-

bigt tilhold kan gives, hvis en person med rimelig grund er mistænkt for at

krænke en anden, der er bestemte grunde til at antage, at personen fortsat

vil krænke den anden, og den pågældende ikke har en rimelig interesse i at

kontakte den forurettede.

Endvidere foreslås en lempelse af reglerne om forkyndelse af tilhold i til-

fælde, hvor et tilsvarende foreløbigt tilhold allerede er forkyndt.

2. Strakstilhold

2.1. Gældende ret

Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (herefter tilholdsloven) tråd-

te i kraft den 1. marts 2012 og indeholder et samlet regelsæt om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning. Tilholdslovens formål er at beskytte perso-

ner mod at blive udsat for fredskrænkelse, forfølgelse og chikane, herunder

stalking.

2.1.1. Tilhold

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Ved et tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden ved personlig,

mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk kommunika-

tion, eller på anden måde kontakte eller følge efter en anden, jf. tilholdslo-

vens § 1.

Bestemmelsen omfatter for det første ”kontakt”. Kontakt kan forekomme

på forskellige måder. Det er efter lovens forarbejder afgørende, at den på-

gældendes adfærd reelt har karakter af en henvendelse eller kontakt fra

personen til den forurettede, jf. bemærkningerne til § 1 til forslag nr. L 10

af 9. november 2012 til tilholdsloven. Det er derimod ikke afgørende, om

kontakten sker direkte. Efter bestemmelsen er enhver kontakt forbudt,

medmindre det af særlige grunde må anses for beføjet, jf. lovens § 13.

Bestemmelsen omfatter for det andet at ”følge efter” den anden. Udtrykket

”følge efter” sigter bl.a. til tilfælde, hvor en person følger efter den foruret-

tede uden helt at nærme sig, således at adfærden ikke eller ikke med sik-

kerhed kan betegnes som kontakt.

Et tilhold kan begrænses til et forbud mod visse former for adfærd eller

henvendelser mv.

Endvidere kan et tilhold udstrækkes til at omfatte et medlem af den foru-

rettedes husstand, hvis det findes nødvendigt af hensyn til formålet med

tilholdet, jf. lovens § 6. Ifølge lovens forarbejder kan et tilhold også ud-

strækkes til at omfatte flere medlemmer af den pågældendes husstand, hvis

det i forhold til hver enkelt af disse må anses for nødvendigt af hensyn til

formålet med tilholdet, jf. bemærkningerne til § 6 i forslaget til tilholdslo-

ven.

Betingelserne for, at et tilhold kan gives, fremgår af lovens § 2.

Efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra a, er det en betingelse, at der er begrundet mi-

stanke om, at en person har krænket en andens fred ved at forfølge eller

genere den anden ved kontakt mv. som anført i § 1.

Det beror ifølge lovens forarbejder på en konkret vurdering af samtlige

faktiske og retlige forhold, der indgår i sagen, om der foreligger en sådan

krænkelse af freden, jf. bemærkningerne til § 2 i forslaget til tilholdsloven.

Krænkelse af en andens fred kan f.eks. bestå i hyppige uønskede henven-

delser eller i andre handlinger, der ikke i sig selv er strafbare, men som op-

leves som ubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal, deres ind-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

hold eller et udtrykt ønske om at være fri for yderligere kontakt. Herud-

over vil en enkeltstående krænkelse kunne være af en så grov beskaffen-

hed, at krænkelsen i sig selv kan danne grundlag for et tilhold.

Et tilhold kan desuden gives efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, hvis der er be-

grundet mistanke om, at en person mod en anden har begået et strafbart

forhold, der kan sidestilles med en fredskrænkelse. Dette kan være opfyldt

ved, at forholdet har karakter af en egentlig, strafbar fredskrænkelse som

f.eks. husfredskrænkelse eller trusler efter straffelovens § 266.

Det er ikke et krav, at der er faldet dom i en eventuel straffesag. Et straf-

bart forhold, der kan sidestilles med en fredskrænkelse, vil således efter

omstændighederne kunne danne grundlag for et tilhold, uden at gennemfø-

relse af en straffesag skal afventes.

Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, er det endvidere en betingelse for meddelelse

af et tilhold, at der er begrundet mistanke om, at der er sket fredskrænkelse

eller er begået et strafbart forhold mod den anden. Det er endvidere en be-

tingelse, at der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende fortsat

vil krænke den anden, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.

Tilholdslovens § 2, stk. 2 og 3, indeholder særlige regler om tilhold.

Efter stk. 2 kan et tilhold således gives i tilfælde, hvor der er begrundet mi-

stanke om, at en person har begået en grov personfarlig lovovertrædelse

efter straffelovens bestemmelser om drab, røveri, frihedsberøvelse, vold,

brandstiftelse, voldtægt eller anden seksualforbrydelse eller forsøg herpå,

jf. § 2, stk. 2, nr. 1. Det er dernæst en betingelse, at forurettede eller dennes

nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke findes at skulle tåle kon-

takt med den pågældende, jf. § 2, stk. 2, nr. 2.

Efter stk. 3 kan tilhold endvidere gives, hvis en person med rimelig grund

mistænkes for at have begået eller forsøgt at begå en overtrædelse af straf-

felovens bestemmelse om ulovlig tvang ved at tvinge en anden til at indgå

ægteskab eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.

Et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, jf. § 5.

2.1.2. Opholdsforbud

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Efter lovens § 3 kan en person ved et opholdsforbud (geografisk bestemt

tilhold) forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset områ-

de i nærheden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannelses- eller op-

holdssted eller andet område, hvor denne ofte færdes. Et opholdsforbud

omfatter dog ikke færden og ophold, som af særlige grunde må anses for

beføjet, jf. § 13.

Opholdsforbud kan ligesom tilhold udstrækkes til at omfatte et eller flere

medlemmer af forurettedes husstand, jf. § 6 og bestemmelsen forarbejder.

Betingelserne for at udstede et opholdsforbud fremgår af lovens § 4.

Opholdsforbud kan gives, hvis betingelserne for meddelelse af tilhold er

opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at der er begrundet mistanke om,

at den pågældende har udsat den anden person for oftere gentagen kræn-

kelse efter § 2, stk. 1, nr. 1 (fredskrænkelse eller strafbart forhold, der kan

sidestilles med fredskrænkelse), forsætligt har overtrådt et tilhold eller har

udsat den anden for grov personfarlig kriminalitet omfattet af § 2, stk. 2,

eller har udøvet eller forsøgt at udøve ulovlig tvang i forbindelse med æg-

teskab eller en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed omfattet af § 2, stk.

3, eller har begået en lovovertrædelse, der kan føre til bortvisning, jf. hertil

pkt. 2.1.3 nedenfor. Det er endelig en betingelse, at et tilhold ikke kan an-

ses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden person.

Det er ikke en betingelse for at meddele et opholdsforbud, at den pågæl-

dende er meddelt et tilhold. Opholdsforbud kan således meddeles samtidig

med tilhold eller uden et samtidigt tilhold. Formålet med et opholdsforbud

vil dog normalt indebære, at tilhold meddeles samtidigt med opholdsfor-

buddet, hvis den pågældende ikke allerede har et tilhold, jf. bemærkninger-

ne til § 4 i lovforslaget til tilholdsloven.

Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år, jf. § 5.

2.1.3. Bortvisning

Tilholdsloven indeholder herudover regler om bortvisning.

Efter lovens § 8 kan en person over 18 år forbydes at opholde sig i sit

hjem. En person kan i henhold til § 8 bortvises, når der er begrundet mi-

stanke om, at den pågældende mod et medlem af sin husstand har begået

en overtrædelse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller ned-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

værdigende behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.), § 266 (trusler)

eller en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (seksu-

alforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den

personlige frihed), og som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 må-

neder. Bortvisning kan endvidere ske, hvis den pågældende person har opt-

rådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem

af husstanden.

Det er en yderligere betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydel-

ser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger, jf. § 10.

2.1.4. Fælles bestemmelser

Efter lovens § 12 må et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning ikke

stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes

forhold, hensynet til den eller dem, foranstaltningen skal beskytte, og ka-

rakteren af den adfærd, der er udvist fra den pågældendes side. Der skal

således foretages en særskilt proportionalitetsvurdering med henblik på at

fastslå, om en afgørelse om tilhold, opholdsforbud og bortvisning er et ri-

meligt indgreb i det konkrete tilfælde.

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan besluttes efter anmodning fra

den person, som foranstaltningen skal beskytte, eller når almene hensyn

kræver det, jf. lovens § 14. Må det f.eks. antages, at forurettede af frygt ik-

ke tør anmode om et tilhold mv., kan politiet af egen drift tage initiativ

hertil. Dette bør dog ifølge forarbejderne kun ske, hvor der er risiko for

mere alvorlige overgreb, herunder vold, voldtægt eller overgreb mod børn,

jf. bemærkningerne til § 14 i lovforslaget til tilholdsloven.

Afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning træffes af politidirek-

tøren, jf. § 15, stk. 2. Afgørelserne er underlagt forvaltningslovens regler.

Statsadvokaten behandler klager over tilhold, opholdsforbud og bortvis-

ning, og statsadvokatens afgørelse kan ikke påklages, jf. § 15, stk. 3.

Afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning skal forkyndes, jf. §

16, 1. pkt. Ved forkyndelse af opholdsforbud og bortvisning skal den på-

gældende vejledes om retten til at kræve afgørelsen indbragt for retten, jf.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

§ 16, 2. pkt. En afgørelse om tilhold, opholdsforbud eller bortviskning får

virkning fra forkyndelsestidspunktet.

Der gælder efter lovens § 17, stk. 1, en særlig hurtig og let adgang til dom-

stolsprøvelse af afgørelser om opholdsforbud eller bortvisning. Den, der

gives opholdsforbud eller bortvises, kan således inden 14 dage, efter at af-

gørelsen er forkyndt for den pågældende, kræve, at politiet indbringer af-

gørelsen for byretten. En anmodning om indbringelse for retten har ikke

opsættende virkning, jf. § 17, stk. 4.

2.1.5 Straf

Det følger af § 21, at den, der forsætligt overtræder et tilhold, et opholds-

forbud eller en bortvisning, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

stk. 1. Det skal ved fastsættelse af straffen indgå som en skærpende om-

stændighed, at forholdet har udgjort et led i en systematisk og vedvarende

forfølgelse eller chikane (stalking), jf. stk. 2.

Overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning påtales kun efter

den forurettedes anmodning, medmindre almene hensyn kræver påtale, jf.

stk. 3. Dette indebærer, at der ikke rejses tiltale for mindre alvorlige over-

trædelser, som forurettede ikke selv ønsker forfulgt.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Stalking og anden forfølgelse og chikane kan have store konsekvenser for

den forurettede, men også for vedkommendes omgivelser, herunder den

forurettedes børn, familie, arbejdsgiver osv.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1 og 2.1.2 ovenfor, kan der med hjemmel i til-

holdsloven gives strafsanktionerede forbud til en person mod at kontakte

eller følge efter en anden og medlemmer af dennes husstand (tilhold) og

mod at opholde sig eller færdes i et afgrænset område, hvor den anden og

medlemmer af dennes husstand ofte færdes (opholdsforbud). Tilhold og

opholdsforbud er beskyttelsesforanstaltninger, som skal medvirke til at

værne den forurettede mod yderligere krænkelser.

Meddelelse af tilhold og opholdsforbud er en forvaltningsretlig afgørelse.

Forvaltningslovens krav om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejled-

ning finder derfor anvendelse. Efter det almindelige officialprincip er det

endvidere politiets ansvar, at der foreligger de oplysninger mv., som er

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

nødvendige for, at der kan træffes afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst

grundlag. Politiets sagsbehandling (sagsoplysning) skal således afdække,

om tilholdslovens betingelser for at give et tilhold eller et opholdsforbud er

opfyldt.

Tilholdslovens betingelser for at meddele et tilhold eller opholdsforbud

sammenholdt med kravene i forvaltningsloven og de almindelige forvalt-

ningsretlige principper kan – afhængig af bl.a. sagens kompleksitet og par-

ternes vilje til at medvirke i processen – indebære en betydelig sagsbe-

handlingstid, inden der kan træffes afgørelse om tilhold eller opholdsfor-

bud.

Den tid, det efter omstændighederne kan tage at træffe en endelig afgørelse

om tilhold, kan af den forurettede opleves som en særligt belastende perio-

de, hvor politiet kun kan gribe ind, hvis henvendelserne til den forurettede

efter deres karakter er strafbare.

Det foreslås derfor, at der indføres en mulighed for hurtigere at give et til-

hold end hidtil, således at der i visse tilfælde skal kunne gives et foreløbigt

tilhold (strakstilhold), der giver politiet mulighed for hurtigt at give en

midlertidig beskyttelse, indtil der af politidirektøren træffes en endelig af-

gørelse om tilhold eller opholdsforbud (eller begge dele).

Med henblik på at sikre, at der kan træffes en hurtig afgørelse om tilhold,

foreslås det således, at den foreløbige afgørelse kan træffes på baggrund af

et lavere mistankekrav end det, der almindeligvis gælder ved meddelelse

af tilhold. Det foreslås derfor, at et tilhold allerede kan gives, når der på

baggrund af sagens oplysninger er en rimelig grund til, at en person er

mistænkt for at krænke den forurettede. Der henvises til pkt. 2.3.2 neden-

for.

Et tilhold indebærer et indgreb i den personlige frihed for den, som tilhol-

det rettes mod. Da et strakstilhold vil kunne meddeles allerede, når en per-

son med rimelig grund er mistænkt for at krænke en anden, finder Justits-

ministeriet, at muligheden for at give et strakstilhold bør begrænses til de

situationer, hvor den, som strakstilholdet rettes mod, ikke har en rimelig

interesse i at kontakte den anden.

Justitsministeriet har overvejet, om der bør fastsættes en tidsmæssig græn-

se for varigheden af et strakstilhold. Dette vil imidlertid efter Justitsmini-

steriets opfattelse give et vist incitament til at forhale politiets sagsbehand-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

ling for den, som tilholdet rettes mod. På den baggrund har Justitsministe-

riet fundet, at et strakstilhold bør gælde, indtil der af politidirektøren træf-

fes en endelig afgørelse om, at der skal meddeles tilhold eller opholdsfor-

bud, at der ikke kan meddeles tilhold eller opholdsforbud, eller at der i øv-

rigt skal ske tilbagekaldelse af strakstilholdet.

For at sikre at strakstilholdet inden en rimelig tid følges op af en endelig

afgørelse angående tilhold eller opholdsforbud, hvis ikke politidirektøren

forinden – f.eks. på forurettedes foranledning – har tilbagekaldt tilholdet,

foreslår Justitsministeriet, at den endelige afgørelse angående tilhold eller

opholdsforbud så vidt muligt skal træffes af politiet senest 60 dage efter at

afgørelsen om strakstilhold er forkyndt. Der henvises til pkt. 2.3.3 neden-

for.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning vil kunne bi-

drage til, at den forurettede hurtigt og effektivt beskyttes, og samtidig gø-

res det omgående klart for den, der krænker den forurettedes fred, at den

forurettede ikke ønsker kontakt, og at den pågældende kan drages til an-

svar ved at tilsidesætte dette ønske. Den begrænsede varighed af et

strakstilhold sammenholdt med, at strakstilholdet ikke skal gives, når der

foreligger en rimelig interesse i at kontakte den anden, medvirker til, at

strakstilholdet ikke bør kunne anses som et særligt forstyrrende indgreb i

den pågældendes frihed.

Et strakstilhold forudsættes i øvrigt alene anvendt i de situationer, hvor de

tidsmæssige hensyn taler for det. Der er således ikke grund til at træffe af-

gørelse om et strakstilhold, hvis politiet vil kunne afslutte undersøgelserne

til brug for politidirektørens endelige afgørelse om tilhold eller opholdsfor-

bud inden for samme tidsperiode, som det ville tage at træffe en foreløbig

afgørelse.

2.3. Lovforslagets udformning

2.3.1. Generelt om strakstilhold

Med lovforslaget lægges der op til, at politiet kan give et tilhold foreløbigt,

indtil der af politidirektøren kan træffes en endelig afgørelse angående til-

hold eller opholdsforbud efter de gældende bestemmelser.

Politiet kan således give et foreløbigt tilhold (strakstilhold) enten i forbin-

delse med en anmodning om at meddele et tilhold mv. eller i forbindelse

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

med, at politiet af egen drift har iværksat sagsbehandling angående tilhold

mv.

Strakstilholdet omfatter de samme typer af forbud og har samme retsvirk-

ning som et tilhold, der meddeles efter de gældende bestemmelser i til-

holdsloven. Det indebærer bl.a., at tilholdet omfatter de forhold, der er

nævnt i tilholdslovens § 1, herunder at det kan begrænses til at omfatte et

forbud mod visse former for adfærd eller henvendelser. Overtrædelse af

tilholdet kan endvidere straffes efter lovens § 21. Det er forudsat, at der

ved straffastsættelsen anvendes det samme strafniveau som hidtil. Herud-

over finder tilholdslovens kapitel 3 om fælles bestemmelser anvendelse på

tilholdet.

Endvidere kan et strakstilhold også i medfør af tilholdslovens § 6 omfatte

et eller flere medlemmer af forurettedes husstand, hvis det findes nødven-

digt af hensyn til formålet med tilholdet.

2.3.2. Betingelser for meddelelse af strakstilhold

Det foreslås, at meddelelse at et strakstilhold betinges af, at en person med

rimelig grund er mistænkt for at krænke en anden som anført i § 2, stk. 1,

nr. 1. Det vil sige, at der skal være en rimelig grund til at mistænke perso-

nen for at have krænket den andens fred ved at forfølge eller genere den

anden ved kontakt mv. som anført i tilholdslovens § 1 eller ved at have be-

gået et strafbart forhold, der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse,

mod den anden. Der henvises til afsnit 2.1.1 ovenfor.

Det er efter forslaget kun muligt at give et strakstilhold, når der har været

en forudgående fredskrænkelse. Dette svarer til kravet efter § 2 stk. 1.

Der er ved forslaget til udformningen af mistankekravet (”rimelig grund er

mistænkt”) tilsigtet en væsentlig lempelse af kravet til mistankens styrke i

forhold til det almindelige mistankekrav efter § 2, stk. 1, nr. 1 (”begrundet

mistanke”). Det lempede mistankekrav forstås i overensstemmelse med

eksempelvis retsplejelovens § 755 om anholdelse og tilholdslovens § 2,

stk. 3. Det indebærer, at der skal være visse konkrete holdepunkter for at

antage, at en person har krænket den anden som anført i § 2, stk. 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, neden-

for.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Det lavere mistankekrav indebærer, at politiet ikke nødvendigvis skal vur-

dere, at oplysningerne i sagen på tidspunktet for meddelelse af et strakstil-

hold er tilstrækkelige til, at der kan meddeles et tilhold efter § 2 eller et op-

holdsforbud efter § 4. Omvendt skal politiet ikke give et strakstilhold, hvis

det på forhånd kan udelukkes, at betingelserne i tilholdslovens § 2, stk. 1,

nr. 1, er opfyldt, f.eks. fordi kontakten mv. ikke udgør en fredskrænkelse

eller kan sidestilles med en fredskrænkelse.

Politiet kan efter meddelelse af et strakstilhold foretage yderligere efter-

forskning i sagen, herunder bl.a. indhente teleoplysninger, fremsætte edi-

tionsbegæringer eller foretage afhøringer, ligesom forurettede efterfølgen-

de kan fremkomme med yderligere oplysninger til brug for sagen.

Som nævnt er formålet med tilholdet at værne den forurettede mod yderli-

gere krænkelser. Kravet i tilholdslovens § 2, stk. 1, nr. 2 (indikationskra-

vet), hvorefter der skal foreligge bestemte grunde til at antage, at den på-

gældende fortsat vil krænke den anden, skal derfor også være opfyldt i re-

lation til et strakstilhold. Reglen forudsættes som hidtil anvendt under hen-

syntagen til de særlige forhold, der knytter sig til tilholdssager. Dette inde-

bærer bl.a., at betingelsen om gentagelsesfare i højere grad vil være op-

fyldt end det enslydende krav (”bestemte grunde”) i retsplejelovens § 762,

stk. 1, nr. 2, selv om der kun er oplysninger om få eller eventuelt et enkelt

forhold, ligesom der ofte vil være tale om forhold, der ikke har udløst straf,

herunder et endnu ikke pådømt forhold. Der henvises i øvrigt til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, nedenfor.

Herudover foreslås det, at det er en betingelse for at meddele et strakstil-

hold, at den person, som tilholdet rettes mod, ikke har rimelig interesse i at

kontakte den anden. Betingelsen begrænser intensiteten af indgrebet og

udelukker anvendelsen af strakstilhold i de komplicerede sager, hvor en

nærmere undersøgelse af hensyn til bl.a. risikoen for misbrug og optrap-

ning af en konflikt bør afventes. Ordningen vil f.eks. ikke omfatte sager,

som udspringer af uenighed om samværsretten til fælles børn eller nabo-

stridigheder. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1,

nedenfor.

I de situationer, hvor et strakstilhold ikke kan anvendes, skal politiet dog

som hidtil vurdere, om der er behov for, at der så vidt muligt træffes en

særlig hurtig afgørelse om tilhold, herunder ved brug af en telefonisk

partshøring.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Strakstilholdet har ikke til formål at træde i stedet for eller ændre på poli-

tiets anvendelse af andre tiltag i relation til stalking, forfølgelse og chika-

ne. For eksempel bør politiet fortsat benytte sig af uformelle formaninger,

hvis der f.eks. er grund til at tro, at personen vil ændre sin adfærd som føl-

ge af en formaning.

Et tilhold efter den foreslåede ordning skal herudover opfylde tilholdslo-

vens § 12 om proportionalitet. Bestemmelsen indebærer, at der i hvert en-

kelt tilfælde vil skulle foretages en særskilt proportionalitetsvurdering med

henblik på at fastslå, at tilholdet ikke står i misforhold til den herved for-

voldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til den eller dem,

som foranstaltningen skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er ud-

vist fra den pågældendes side.

2.3.3. Politiets sagsbehandling

En beslutning om at meddele et strakstilhold vil være en forvaltningsretlig

afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1, og behandlingen af sådanne sa-

ger vil derfor skulle ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslo-

ven samt øvrige forvaltningsretlige regler og grundsætninger.

Særligt i forhold til partshøring bemærkes, at reglerne herom findes i for-

valtningslovens § 19. Hvis partshøring skal gennemføres, vil dette normalt

kunne ske på både et mundtligt og et skriftligt grundlag, men skal altid

gennemføres på en måde og under vilkår, der giver parten en rimelig mu-

lighed for at varetage sine interesser under sagen.

Da strakstilholdet skal kunne iværksættes hurtigt, bør det altid overvejes at

gennemføre partshøringen mundtligt, f.eks. telefonisk, i forbindelse med,

at politiet har opsøgt den pågældende eller efter omstændighederne i for-

bindelse med, at politiet er tilkaldt til en igangværende fredskrænkelse. Det

bemærkes, at der skal gøres notat om en partshøring i overensstemmelse

med, hvad der følger af offentlighedslovens § 13 og af god forvaltnings-

skik. Af bevismæssige grunde bør det under alle omstændigheder altid no-

teres, hvis partshøringen er gennemført mundtligt.

Det bemærkes samtidig, at partshøringen i en sag om strakstilhold – i over-

ensstemmelse med kravet til mistankegrundlaget i sådanne sager, jf. pkt.

2.3.2 – alene vil skulle angå de forhold, som udgør en rimelig grund til mi-

stanken om fredskrænkelse, og de oplysninger, der giver bestemte grunde

til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden. Endvidere

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

vil den pågældende skulle have lejlighed til at udtale sig om interessen i

kontakten.

Det bemærkes, at den efterfølgende sag om meddelelse af et tilhold eller

opholdsforbud, jf. umiddelbart nedenfor, er en selvstændig afgørelse, og at

bl.a. reglerne om partshøring ligeledes skal iagttages i forhold til denne se-

nere afgørelse.

Strakstilholdet gælder indtil videre og bortfalder, når politiet træffer afgø-

relse vedrørende tilhold efter § 2 eller opholdsforbud efter § 4, eller politi-

et i øvrigt finder anledning til at tilbagekalde tilholdet. Dette tilsiger efter

Justitsministeriets opfattelse, at afgørelsen om strakstilhold inden for en ri-

melig tid af politidirektøren skal følges op af en afgørelse om, at et ende-

ligt tilhold eller opholdsforbud skal meddeles, eller at betingelserne herfor

ikke er opfyldt (eller at der i øvrigt er grund til at træffe afgørelse om, at

strakstilholdet skal tilbagekaldes).

Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at politiet så vidt muligt skal

træffe en endelig afgørelse om tilhold eller opholdsforbud senest 60 dage

efter forkyndelse af strakstilholdet. Det er Justitsministeriets vurdering, at

det som udgangspunkt bør være muligt, at få foretaget supplerende parts-

høring, gennemføre øvrige sagsoplysningsskridt og træffe en afgørelse se-

nest inden for den angivne frist. Hvis afgørelsen kan træffes tidligere, bør

udløbet af fristen ikke afventes.

Som det fremgår, indeholder den foreslåede ordning ikke en absolut af-

grænsning af den tidsmæssige udstrækning af et strakstilhold, jf. også pkt.

2.2 ovenfor. Det forhold, at politiet ikke har truffet afgørelse efter udløbet

af 60 dage efter forkyndelsen medfører således ikke, at strakstilholdet bort-

falder. Et strakstilhold bortfalder først, når der træffes en endelig afgørelse

eller en afgørelse om tilbagekaldelse.

På den baggrund foreslås det, at tilholdslovens § 5, hvorefter tilhold gives

for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, ikke gælder for et strakstilhold. Politi-

direktøren kan dog i forbindelse med fastsættelsen af varigheden af det en-

delige tilhold tage højde for, at der har været givet et strakstilhold.

En afgørelse om tilhold kan påklages til Statsadvokaten. Statsadvokatens

afgørelse kan ikke påklages, jf. tilholdslovens § 15, stk. 3. Bestemmelsen

foreslås ikke ændret og gælder derfor også for et strakstilhold. På grund af

fristen på 60 dage, jf. ovenfor, vil det imidlertid i sagens natur ikke altid

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

være muligt at tage stilling til en klage angående et strakstilhold, før der er

truffet en endelig afgørelse om tilhold eller opholdsforbud.

En afgørelse om strakstilhold vil endvidere i overensstemmelse med de al-

mindelige regler for prøvelse af forvaltningsafgørelser kunne indbringes

for domstolene.

2.3.4. Forkyndelse

Det følger af tilholdslovens § 16, at afgørelser om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning skal forkyndes. En afgørelse om tilhold mv. får virkning fra

forkyndelsestidspunktet. Der henvises til pkt. 2.1.4 ovenfor.

Forkyndelse har generelt til formål at sikre, at en meddelelse kommer frem

til adressaten, således at adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt

med indholdet, samt at sikre den, der har iværksat forkyndelsen, det for-

nødne bevis for, at meddelelsen er kommet frem, således at de til forkyn-

delsen knyttede retsvirkninger kan indtræde.

Justitsministeriet finder ikke grundlag for at fravige tilholdslovens krav om

forkyndelse i relation til et strakstilhold. Ministeriet har herved navnlig

lagt vægt på, at retsvirkningerne af et strakstilhold er de samme, som

retsvirkningerne af et endeligt tilhold truffet af politidirektøren, herunder

ved overtrædelse af tilholdet.

Justitsministeriet finder, at det derimod er ubetænkeligt at fravige kravet

om forkyndelse af det endelige tilhold, såfremt der er sket forkyndelse af

et strakstilhold, som indeholder et tilsvarende forbud mod kontakt mv.

Forkyndelse af strakstilholdet har således givet adressaten mulighed for at

gøre sig bekendt med tilholdet og retsvirkningerne heraf samtidig med, at

der er sikret bevis for, at meddelelsen er kommet frem. Den pågældende

har herved bl.a. også fået mulighed for at gøre sig bekendt med, at

strakstilholdet er en foreløbig afgørelse, som så vidt muligt senest 60 dage

efter forkyndelse vil blive fulgt op af en endelig afgørelse. Såfremt den en-

delige afgørelse ikke modtages, giver det vedkommende anledning til at

forhøre sig hos politiet om afgørelsen.

Det er som omtalt en forudsætning, at strakstilholdet indeholder et tilsva-

rende forbud mod kontakt mv. som det endelige tilhold truffet af politidi-

rektøren. Afgørelser om tilhold kan således begrænses til et forbud mod

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

visse former for adfærd eller henvendelser. Såfremt det endelige tilhold ik-

ke er identisk med strakstilholdet – i forhold til typen af forbud eller den

omfattede personkreds – forudsættes det, at forkyndelsesreglerne iagttages.

Det samme gælder i øvrigt, såfremt politidirektøren tilbagekalder strakstil-

holdet, inden den endelige afgørelse om tilhold træffes.

Virkningerne af et tilhold indtræder på tidspunktet for forkyndelsen. Dette

gælder også for et strakstilhold.

Virkningerne af den endelige afgørelse om tilhold træder i kraft, når afgø-

relsen træffes af politidirektøren, såfremt der ikke skal ske forkyndelse.

Afgørelsen skal i givet fald straks sendes til den pågældende. Strakstilhol-

det bortfalder, når der træffes afgørelse efter § 2 eller § 4 eller om tilbage-

kaldelse, jf. pkt. 2.3.3 ovenfor.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for det offentlige af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet af betydning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget giver mulighed for, at et tilhold kan gives foreløbigt bl.a. på

baggrund af et lavere mistankekrav.

Den foreslåede ordning har positive konsekvenser for den, tilholdet skal

beskytte, fordi der i visse tilfælde hurtigt kan indtræde en midlertidig be-

skyttelse. Det lavere mistankekrav og muligheden for at træffe afgørelse

på et mere foreløbigt grundlag må samtidig anses at kunne have negative

retssikkerhedsmæssige konsekvenser for den, tilholdet rettes mod. Der

henvises til pkt. 2.2 ovenfor.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XXX til den XXX været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Politiforbundet, Politidirektørforeningen, Advokatrådet,

Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty Inter-

national, Rigsombudsmanden i Grønland, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Journalistforbund, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske Medier, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumenta-

tions- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Forbrugerrådet

Tænk, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene,

Danner, Kvinderådet, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK),

Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Offerrådgivningen i Danmark, Dansk

Stalking Center, Justitia, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), KL, Fagligt

Fælles Forbund – 3F, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter,

SOS mod Racisme og Trykkefrihedsselskabet.

9. Sammenfattende skema

Positive konse-

Negative konsekven-

kvenser/mindreud- ser/merudgifter

gifter

Økonomiske konsekven- Ingen.

Ingen af betydning.

ser for stat, kommuner

og regioner

Administrative konse-

Ingen.

Ingen af betydning.

kvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konse-

Ingen.

Ingen af betydning.

kvenser for erhvervsli-

vet mv,

Administrative konse-

Ingen.

Ingen af betydning.

kvenser for erhvervsli-

vet mv.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Miljømæssige konse-

kvenser

Ingen.

Administrative kon-

sekvenser for borge-

Lovforslaget inde- Det foreslåede mistan-

bærer, at der kan kekrav, som er lavere

gives et tilhold fo- end det almindelige mi-

reløbigt, hvorved stankekrav efter den

der hurtigere ind- gældende bestemmelse,

træder en beskyttel- og muligheden for at

se mod fredskræn- træffe afgørelse på et

kelser, forfølgelse mere foreløbigt grund-

og chikane, herun- lag må anses for at

der stalking.

kunne have negative

retssikkerhedsmæssige

konsekvenser for den,

tilholdet rettes mod.

Indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i tilholdslovens § 2 a, som giver

mulighed for at give et tilhold foreløbigt (strakstilhold).

Tilholdet kan gives i forbindelse med en anmodning om at meddele et til-

hold efter lovens § 2 eller et opholdsforbud efter lovens § 4 eller i forbin-

delse med, at politiet af egen drift har iværksat sagsbehandling angående

de nævnte foranstaltninger.

Et tilhold efter den foreslåede bestemmelse omfatter de samme typer af

forbud og har samme retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de

gældende bestemmelser i tilholdsloven. Det indebærer bl.a., at tilholdet

omfatter de forhold, der er nævnt i § 1, herunder at det kan begrænses til at

omfatte et forbud mod visse former for adfærd eller henvendelser, og at

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

overtrædelse af tilholdet kan straffes efter tilholdslovens § 21 (som ikke

foreslås ændret). Herudover finder tilholdslovens kapitel 3 om fælles be-

stemmelser anvendelse på tilholdet.

Forslaget til

stk. 1

indeholder de betingelser, der skal være opfyldt, for at

der kan gives et foreløbigt tilhold.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at et tilhold kan gives, hvis en person med rime-

lig grund er mistænkt for at krænke en anden som anført i § 2, stk. 1, nr. 1.

Karakteren af de forhold, som kan føre til et tilhold efter den foreslåede

bestemmelse følger af lovens § 2, stk. 1, nr. 1 (som ikke foreslås ændret).

Tilhold efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra a, kan således meddeles, når den pågæl-

dende har krænket den andens fred ved at forfølge eller genere den anden

ved kontakt som anført i § 1. Fredskrænkelsen kan som hidtil bestå i hyp-

pige uønskede henvendelser eller i andre handlinger, der ikke i sig selv er

strafbare, men som opleves som ubehagelige og forstyrrende på grund af

deres antal, deres indhold eller et udtrykt ønske om at være fri for yderlige-

re kontakt. Herudover vil en enkeltstående krænkelse kunne være af en så

grov beskaffenhed, at krænkelsen i sig selv kan danne grundlag for at give

et tilhold. Med definitionen af tilhold i § 1 vil fredskrænkelse navnlig kun-

ne ske ved at forfølge eller genere den anden ved personlige, mundtlige el-

ler skriftlige henvendelser, anden kontakt eller ved at følge efter den an-

den. Det følger af fremhævelsen i § 1, at også henvendelser foretaget via

elektronisk kommunikation vil kunne udgøre en fredskrænkelse, der kan

udløse et tilhold.

Tilhold kan endvidere efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1,

litra b, gives på grundlag af et strafbart forhold. Efter bestemmelsen vil i

princippet alle strafbare forhold rettet mod den, tilholdet skal beskytte,

kunne udløse et tilhold. Det kræves imidlertid som hidtil, at strafbare for-

hold, der skal begrunde tilhold, kan sidestilles med en fredskrænkelse om-

fattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a. Betingelsen kan være opfyldt ved, at for-

holdet har karakter af en egentlig, strafbar fredskrænkelse (som f.eks. hus-

fredsfredskrænkelse eller strafbare trusler) eller ved strafbart forhold, som

efter de konkrete omstændigheder kan sidestilles med en fredskrænkelse.

Selv om tyveri normalt ikke vil være omfattet af bestemmelsen, kan f.eks.

en række tyverier, hvis motiv ikke er vinding, men chikane, efter omstæn-

dighederne begrunde et tilhold. Karakteren af det strafbare forhold vil end-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

videre have betydning ved vurderingen af, om indikationskravet er opfyldt,

jf. bemærkningerne til stk. 1, nr. 2, nedenfor.

Det er efter forslaget kun muligt at give det foreløbige tilhold, når der har

været en forudgående fredskrænkelse. Dette svarer til kravet efter den gæl-

dende bestemmelse i § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse stiller endvidere krav til styrken af mistanken

om, at der er sket fredskrænkelse eller er begået et strafbart forhold mod

den anden (mistankekrav). Der er ved forslaget til udformningen af mi-

stankekravet (”rimelig grund er mistænkt”) tilsigtet en væsentlig lempelse

af kravet til mistankens styrke i forhold til mistankekravet ved meddelelse

af en endelig afgørelse om tilhold efter § 2, stk. 1, nr. 1 (”begrundet mi-

stanke”).

”Rimelig grund” skal forstås i overensstemmelse med eksempelvis rets-

plejelovens § 755 om anholdelse og tilholdslovens § 2, stk. 3. Det indebæ-

rer, at der skal være visse konkrete holdepunkter for at antage, at den foru-

rettede af den anden er krænket som anført i § 2, stk. 1, nr. 1.

Det vil således bero på et konkret skøn, der foretages af politiet, om der i

den enkelte sag foreligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistan-

kekravet. Dette kan f.eks. bero på forurettedes forklaring, herunder særligt

når oplysninger fra udenforstående, breve, sms-beskeder, e-mails eller en

oversigt over modtagne opkald støtter forklaringen, der i øvrigt forekom-

mer troværdig. Herudover kan der lægges vægt på indholdet og karakteren

af henvendelserne, parternes indbyrdes relation og forurettedes forhold. En

enkelt grov henvendelse vil også kunne opfylde mistankekravet.

En mistanke kan ligeledes være til stede, hvis den, tilholdet retter sig mod,

tidligere har fået tilhold eller opholdsforbud i forhold til den forurettede el-

ler medlemmer af dennes husstand. Desuden kan der foreligge en mistan-

ke, hvis den pågældende tidligere har fået tilhold i forhold til andre, som er

uvedkommende for den pågældende, og det nye forhold også vedrører en

påstået krænkelse af en fremmed og uvedkommende person.

Det lavere mistankekrav indebærer, at politiet ikke nødvendigvis skal vur-

dere, at oplysningerne i sagen på tidspunktet for meddelelse af tilholdet vil

være tilstrækkelige til, at der senere kan meddeles et tilhold efter § 2 eller

et opholdsforbud efter § 4. Omvendt skal politiet ikke meddele tilholdet,

hvis det på forhånd kan udelukkes, at betingelserne i tilholdslovens § 2,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

stk. 1, nr. 1, er opfyldt, f.eks. fordi kontakten mv. ikke udgør en fredskræn-

kelse eller kan sidestilles med en fredskrænkelse.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at betingelserne i den gældende § 2, stk. 1, nr. 2,

skal være opfyldt, for at tilholdet kan gives.

Tilholdslovens § 2, stk. 1, nr. 2, indeholder et indikationskrav. Det følger

af bestemmelsen, at der skal foreligge bestemte grunde til at antage, at den

pågældende fortsat vil krænke den anden. Reglen forudsættes som hidtil

anvendt under hensyntagen til de særlige forhold, der knytter sig til til-

holdssager. Dette indebærer bl.a., at betingelsen om gentagelsesfare i høje-

re grad vil være opfyldt end det enslydende krav (”bestemte grunde”) i

retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, selv om der kun er oplysninger om få

eller eventuelt et enkelt forhold, ligesom der ofte vil være tale om forhold,

der ikke har udløst straf, herunder et endnu ikke pådømt forhold.

I de tilfælde, hvor fredskrænkelser har karakter af henvendelser, der ikke i

sig selv er strafbare eller truende, foruroligende, fornærmelige, fysisk foru-

lempende eller lignende, hvor det hovedsageligt er henvendelsernes antal,

der bevirker, at de opleves som ubehagelige eller forstyrrende, skal der

som hidtil i almindelighed foreligge flere fredskrænkelser, der er foregået

over en vis periode, førend tilhold meddeles. Der må desuden tages hensyn

til sandsynligheden for, at krænkelserne fortsætter, hvis der ikke gribes

ind. I den vurdering kan indgå bl.a. den pågældendes motiv til krænkelser-

ne samt krænkelsernes karakter. Hvis henvendelser sker uden rimelig

grund, f.eks. efter at den anden klart har udtrykt ønske om at være fri for

kontakt, vil der ofte kunne meddeles tilhold, og der behøver således ikke at

være tale om et større antal henvendelser. Dette følger af, at hver enkelt ny

henvendelse viser den pågældendes vilje til at sætte sig ud over anmelde-

rens ønske om at være i fred.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at det er en betingelse for at meddele tilholdet,

at den, tilholdet rettes mod, ikke har en rimelig interesse i at kontakte den

anden.

Betingelsen vil navnlig være opfyldt i tilfælde, hvor den formodede kræn-

kelse mv. foretages af en for den forurettede fremmed og uvedkommende

person, f.eks. hvor en i offentligheden kendt person forfølges. Endvidere

vil betingelsen være opfyldt i forhold til bekendte eller personer, som den

forurettede har afbrudt forholdet til eller ikke ønsker at indgå i et forhold

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

med, f.eks. tidligere kærester, klassekammerater eller personer, som ken-

der hinanden fra de sociale medier eller en datingside.

En rimelig interesse i kontakt foreligger omvendt bl.a. i situationer, hvor

parterne har fælles børn, er i familie med hinanden, er naboer, i handels-

og erhvervsmæssige forhold eller i andre tilfælde, hvor der foreligger en

saglig, objektiv begrundelse for en regelmæssig kontakt.

Tilholdet skal herudover opfylde kravet om proportionalitet i tilholdslo-

vens § 12 (som ikke foreslås ændret).

Tilholdet kan påklages til den regionale statsadvokat efter de gældende

regler i tilholdslovens § 15, stk. 3. En afgørelse om tilhold vil endvidere i

overensstemmelse med de almindelige regler for prøvelse af forvaltnings-

afgørelser kunne indbringes for domstolene.

Tilholdet kan desuden i medfør af tilholdslovens § 6 (som ikke foreslås

ændret) omfatte et medlem af forurettedes husstand, hvis det findes nød-

vendigt af hensyn til formålet med tilholdet. Som hidtil kan tilholdet også

udstrækkes til at omfatte flere medlemmer af den pågældendes husstand,

hvis det i forhold til hver enkelt af disse må anses for nødvendigt af hensyn

til formålet med tilholdet eller opholdsforbuddet.

Det foreslåede

stk. 2

vedrører tidspunktet for, hvornår tilholdet bortfalder.

Virkningen af tilholdet indtræder på tidspunktet for forkyndelsen og gæl-

der efter den foreslåede bestemmelse indtil videre. Tilholdet bortfalder, når

der træffes en afgørelse angående tilhold efter § 2, opholdsforbud efter § 4

eller om tilbagekaldelse.

Afgørelsen kan gå ud på, at et endeligt tilhold og/eller et opholdsforbud gi-

ves, eller at betingelserne herfor ikke er opfyldt. Afgørelsen kan endvidere

gå ud på, at tilholdet tilbagekaldes, f.eks. fordi den forurettede har trukket

sin anmodning om tilhold tilbage og almene hensyn ikke taler for, at be-

handlingen skal fortsætte.

En afgørelse om tilhold skal ikke forkyndes på ny, hvis der er sket forkyn-

delse af et tilhold efter § 2 a med et tilsvarende forbud mod kontakt mv., jf.

bemærkningerne til lovforslaget til § 1, nr. 3, nedenfor. Virkningerne af

det endelige tilhold indtræder, når afgørelsen træffes, såfremt der ikke skal

ske forkyndelse. I tilfælde, hvor forkyndelse kan undlades, får det endelige

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

tilhold således virkning samtidig med, at det foreløbige tilhold bortfalder.

Det foreslåede

stk. 3

vedrører tidspunktet for, hvornår en endelig afgørelse

vedrørende tilhold efter § 2 eller opholdsforbud efter § 4 senest bør træf-

fes. Det foreslås, at dette så vidt muligt skal ske senest 60 dage efter, at til-

holdet efter stk. 1 er forkyndt.

Med ordlyden ”så vidt muligt” tilsigtes, at særlige forhold, som ikke kan

tilregnes politiet, kan begrunde, at den endelige afgørelse ikke træffes in-

den for senest 60 dage. Dette kan f.eks. være tilfældet som følge af, at den,

tilholdet rettes mod, undgår politiets henvendelser, eller det er nødvendigt

at foretage særligt langvarige efterforskningsskridt. Er det alene den foru-

rettedes forhold, der er skyld i overskridelse af fristen, kan det efter om-

stændighederne give anledning til, at strakstilholdet tilbagekaldes. Den en-

delige afgørelse angående tilhold mv. bør som udgangspunkt ikke udsættes

på, at der træffes afgørelse om et eventuelt underliggende strafbart forhold.

Hvis afgørelsen kan træffes tidligere, bør udløbet af fristen på de 60 dage

ikke afventes.

Det forhold, at politiet ikke har truffet afgørelse efter udløbet af de 60 dage

efter forkyndelsen medfører ikke, at tilholdet bortfalder. Tilholdet bortfal-

der først, når der træffes en endelig afgørelse eller en afgørelse om tilbage-

kaldelse.

Et tilhold efter den foreslåede § 2 a forudsættes alene anvendt i de situatio-

ner, hvor de tidsmæssige hensyn taler for det. Der er således ikke grund til

at træffe en foreløbig afgørelse, hvis sagsbehandlingen til brug for politidi-

rektørens endelige afgørelse om tilhold eller opholdsforbud kan afsluttes

inden for samme tidsperiode, som det ville tage at træffe den foreløbige af-

gørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 5, 1. pkt., i tilholdsloven, at et tilhold gives

for et bestemt tidsrum på indtil 5 år.

Det foreslås, at der ikke skal fastsættes en tidsmæssig grænse for varighe-

den af et tilhold efter den foreslåede § 2 a i lovforslagets § 1, nr. 1.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Virkningen af tilholdet, som indtræder på tidspunktet for forkyndelsen,

gælder således ifølge den foreslåede § 2 a, stk. 2, indtil videre og bortfal-

der, når der træffes en afgørelse angående tilhold efter § 2, opholdsforbud

efter § 4 eller om tilbagekaldelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger og be-

mærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 16, 1. pkt., i tilholdsloven, at afgørelser om

tilhold, opholdsforbud og bortvisning skal forkyndes.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af forkyndelseskra-

vet, som gælder ved afgørelse om tilhold efter tilholdslovens § 2, stk. 1, i

tilfælde af, at der forinden er sket forkyndelse af et tilhold efter den fore-

slåede § 2 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, såfremt tilholdet indeholder et til-

svarende forbud mod kontakt mv. Med ”kontakt mv.” menes kontakt som

anført i tilholdslovens § 1.

Afgørelser om tilhold kan begrænses til et forbud mod visse nærmere an-

givne former for adfærd eller henvendelser. Dette gælder også for tilhold,

der er meddelt efter den foreslåede § 2 a, selv om der som følge af afgørel-

sens foreløbige karakter formentlig sjældent vil være grundlag for at be-

grænse forbuddet til visse former for adfærd eller henvendelser rettet mod

den forurettede.

Det bør derfor være en forudsætning for at kunne fravige forkyndelseskra-

vet, at den af politidirektøren trufne endelige afgørelse om tilhold ikke om-

fatter andre forbud end det foreløbige tilhold efter den foreslåede § 2 a. Så-

fremt det endelige tilhold ikke er identisk med det foreløbige tilhold – i

forhold til typen af forbud eller den omfattede personkreds – forudsættes

det, at forkyndelsesreglerne iagttages.

Virkningerne af et tilhold indtræder på tidspunktet for forkyndelsen. Virk-

ningerne af den endelige afgørelse om tilhold træder dog i kraft, når afgø-

relsen træffes, såfremt der ikke skal ske forkyndelse på ny. Afgørelsen skal

i givet fald straks sendes til den pågældende.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Til § 3

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Bestemmelsen fastslår, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Grøn-

land. De foreslåede ændringer af tilholdsloven kan dog ved kongelig an-

modning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning, jf. lov nr. 112 af 3. fe-

bruar 2012, som ændret ved § 3 i

lov nr. 434 af 1. maj 2013 og § 3 i

lov nr. 633 af 12. juni 2013, foreta-

ges følgende ændringer:

Efter § 2 indsættes:

”§

2 a.

Tilhold kan gives foreløbigt,

hvis

1) en person med rimelig grund er

mistænkt for at krænke en anden

som anført i § 2, stk. 1, nr. 1,

2) betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 2,

er opfyldt, og

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 402: Udkast til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (strakstilhold), fra justitsministeren

3) personen ikke har en rimelig in-

teresse i at kontakte den anden.

Stk. 2.

Et tilhold efter stk. 1 gælder

indtil videre og bortfalder, når der

træffes afgørelse efter § 2 eller § 4

eller om tilbagekaldelse.

Stk. 3.

En afgørelse efter § 2 eller §

4 skal så vidt muligt træffes senest

60 dage efter forkyndelsen af afgø-

relsen efter stk. 1.

§ 5.

Et tilhold gives for et bestemt

tidsrum på indtil 5 år. Et opholds-

forbud gives for et bestemt tidsrum

på indtil 1 år.

§ 16.

Afgørelser om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning skal

forkyndes. Ved forkyndelse af op-

holdsforbud og bortvisning skal den

pågældende vejledes om retten til at

kræve afgørelsen indbragt for ret-

ten.

I § 5, 1. pkt., indsættes efter

”indtil 5 år”: ”,jf. dog § 2 a, stk. 2”.

I § 16 indsættes som 2. pkt.:

”En afgørelse om tilhold skal ikke

forkyndes på ny, hvis der er sket

forkyndelse af et tilhold efter § 2 a

angående et tilsvarende forbud mod

kontakt mv.”.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar

2017.

§3

Loven gælder ikke for Grønland,

men kan ved kongelig anordning

helt eller delvist sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger.