REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 398: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., lov om real-kreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love (Ændring af reglerne for tinglysning og realkreditbelåning vedrørende visse tele-, energi og vandforsyningsvirksomheder)

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 398
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. august 2016

Formueretskontoret

Louise Hauberg

Wilhelmsen

2016-7010-0148

2050636

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tinglysning, lov om afgift af ting-

lysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.,

lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og for-

skellige andre love

(Ændring af reglerne for tinglysning og realkreditbelåning vedrørende vis-

se tele-, energiforsynings- og vandforsyningsvirksomheder)

§1

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014,

som ændret ved § 15 i lov nr. 573 af 4. maj 2015 og § 2 i lov nr. 580 af 4.

maj 2015, foretages følgende ændringer:

Efter § 37 indsættes:

»§

37 a.

En sampantsætning af flere forbundne faste ejendomme ejet af en

erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester eller en energi- eller vandforsyningsvirksomhed, hvis drift forud-

sætter, at to eller flere af virksomhedens ejede faste ejendomme er forbun-

det af rør, kabler, antenner eller lignende, omfatter, når dette er aftalt, også

driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste ejen-

domme, for så vidt det ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af de på-

gældende ejendomme.

Stk. 2.

§ 37, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en tinglyst panteret

efter denne bestemmelse.«

§ 47 c, stk. 4, nr. 1,

ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 398: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., lov om real-kreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love (Ændring af reglerne for tinglysning og realkreditbelåning vedrørende visse tele-, energi og vandforsyningsvirksomheder)

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015, som

ændret senest ved § 3 i lov nr. 641 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-

dringer:

§ 510, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 37«: », § 37 a«.

§ 518, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Udlæg i to eller flere af de i tinglysningslovens § 37 a nævnte ejendom-

me omfatter, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige

det i tinglysningslovens § 37 a nævnte tilbehør.«

§ 520, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.

§ 589, stk. 1,

ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.

§ 592, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.

§3

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 959 af 21. august 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. de-

cember 2015, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 3, nr. 4,

affattes således:

»4) Ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed«

I §

5, stk. 3,

indsættes som

nr. 5:

»5) Ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i

elektroniske kommunikationsnet.«

§ 10, stk. 4, nr. 2

§ 11, stk. 6,

ændres »kollektive energiforsynings-

anlæg til »ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed.«

§ 11, stk. 4,

ændres »§ 37, stk. 1,« til: »§ 37, stk. 1, og § 37 a, stk. 1,«.

§ 33 c

indsættes som nyt

stk. 5:

»Stk.

Tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lignende, der forbin-

der to eller flere faste ejendomme og er en forudsætning for ejendommen-

es drift, jf. § 37 a i tinglysningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen af

de faste ejendomme.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

§4

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar

2015, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni 2016, foretages føl-

gende ændring:

§ 152 d

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lignende, der forbin-

der to eller flere faste ejendomme og er en forudsætning for ejendommen-

es drift, jf. § 37 a i tinglysningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen af

de faste ejendomme.«

§5

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007,

som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 221 af 21. marts 2011 og senest ved § 3

i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:

§ 10, stk. 1,

indsættes som

nr. 4:

»4) Erklæringer som er tinglyst til og med den 31. december 2017, om at

en pantsætning er omfattet af tinglysningslovens § 37 a. Den i 1. pkt.

nævnte erklæring skal vedrøre sampantsætninger for samme pantsikrede

beløb og i samme faste ejendomme, som er tinglyst senest den 31. decem-

ber 2016. Der skal ved anmeldelsen afgives en erklæring om, at tinglysnin-

gen er omfattet af 1. pkt.«

§ 10, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udformningen af er-

klæringen efter stk. 1, nr. 4, 3. pkt.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, finder dog ikke anvendelse på virksomhedspant efter ting-

lysningslovens § 47 c, som er tinglyst før lovens ikrafttræden.

§7

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§ 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland og Færøerne med de ændringer, som de grønlandske og færøske

forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet el-

ler -tjenester (televirksomheder) og energi- og vandforsyningsvirk-

somheder

3.1.

Opbygning af elektroniske kommunikationsnet

3.1.1. Faste ejendomme i elektroniske kommunikationsnet

3.1.2. Transport af datatrafik

3.2.

Opbygning af energi- og vandforsyningsnet

3.2.1 Elforsyningsnet

3.2.2 Naturgasforsyningsnet

3.2.3 Varmeforsyningsnet

3.2.4 Køleforsyningsnet

3.2.5 Vand og Spildevand

4. Nye regler om sampantsætning af flere faste ejendomme i tele- og

forsyningsnet

4.1.

Gældende ret

4.1.1. Tinglysningsloven

4.1.2. Retsplejeloven

4.2.

Justitsministeriets overvejelser

4.2.1. Overvejelser vedrørende begrænsningerne efter de gæl-

dende regler

4.2.2. Overvejelser vedrørende valg af model for tinglysning af

pantebreve i visse tele- og forsyningsvirksomheder

4.2.3. Afhændelse af ejendomme og driftsmateriel omfattet af

sampantsætningen

4.2.4. Overvejelser vedrørende allerede tinglyste pantebreve,

herunder allerede stiftet virksomhedspant

4.2.5. Overvejelser vedrørende justeringer i retsplejeloven

4.3.

Lovforslagets udformning

4.3.1. Overordnet om den foreslåede ordning og dens anven-

delsesområde

4.3.2. Tinglysning af pantebreve i medfør af den foreslåede be-

stemmelse

4.3.3. Afhændelse af ejendomme og driftsmateriel, der er om-

fattet af sampantsætningen

4.3.4. Panteret i forsikringssummer

4.3.5. Ændringer i retsplejeloven

5. Penge- og realkreditinstitutbelåning af televirksomheder og ener-

gi- og vandforsyningsvirksomheder

5.1.

Gældende ret

5.1.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

5.1.2. Lov om finansiel virksomhed

5.2.

Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

5.2.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

5.2.2. Lov om finansiel virksomhed

5.3.

Lovforslagets udformning

5.3.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

5.3.2. Lov om finansiel virksomhed

6. Tinglysningsafgiftsloven

6.1.

6.2.

ning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets udform-

10. Miljømæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer mv.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Samtlige det daværende Folketings partier indgik i februar 2015 en aftale

om en vækstplan for digitalisering i Danmark. Aftaleparterne var enige om

at iværksætte initiativer på fire områder, herunder i forhold til at sikre god

mobil- og bredbåndsdækning i hele landet. For at opnå dette mål skal det

sikres, at digital infrastruktur (dvs. faste ejendomme, der er indrettet med

henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, herun-

der det tilhørende elektroniske kommunikationsnet) kan realkreditbelånes.

Det er en forudsætning for at yde et realkreditlån, at der stilles sikkerhed i

fast ejendom, eller at der er en fordring på en offentlig myndighed. Et ting-

lyst pantebrev i en fast ejendom, der er indrettet med særlig erhvervsvirk-

somhed for øje, omfatter i et vist omfang også det til virksomheden høren-

de driftsinventar og driftsmateriel, selvom dette isoleret set har karakter af

løsøre, jf. tinglysningslovens § 37.

Opbygningen af elektroniske kommunikationsnet og forsyningsnet til at

transportere el, gas, vand, varme mv. er i vidt omfang ens. Derfor vil om-

fanget af en panteret i en fast ejendom ejet af en erhvervsmæssig udbyder

af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester (herefter televirksom-

hed, som nærmere beskrevet nedenfor i pkt. 3.1) kunne være det samme,

som omfanget af en panteret i en fast ejendom ejet af en energi- eller vand-

forsyningsvirksomhed.

Efter regeringens vurdering er der ikke efter de gældende regler i tinglys-

ningsloven tilstrækkelig sikkerhed for, at et tinglyst pantebrev i en fast

ejendom, som er ejet af en tele- eller forsyningsvirksomhed, hvis drift for-

udsætter, at to eller flere af virksomhedens faste ejendomme er forbundet

af forskellige former for driftsmateriel, også omfatter det driftsmateriel,

der forbinder flere af virksomhedens ejendomme. Sådant driftsmateriel er

både en forudsætning for virksomhedens samlede drift og repræsenterer en

væsentlig økonomisk værdi.

For at sikre at digital infrastruktur er realkreditbelånbar, hvilket bidrager til

at opnå god mobil- og bredbåndsdækning i hele landet, foreslås klare reg-

ler for, hvad der er omfattet af et tinglyst pantebrev i en televirksomhed.

Ligeledes foreslås klare regler for, hvad der er omfattet af et tinglyst pante-

brev i en energi- og vandforsyningsvirksomhed for at fjerne en eventuel

usikkerhed om, hvad en panteret omfatter, og for at understøtte den fortsat-

te udbygning og vedligeholdelse af energi- og vandforsyningsnettene.

Regeringen foreslår således, at tinglysningsloven skal give mulighed for,

at en sampantsætning af flere forbundne faste ejendomme ejet af en tele-

eller forsyningsvirksomhed omfatter driftsinventar og driftsmateriel, som

forbinder disse faste ejendomme, selvom dette driftsinventar og driftsma-

teriel ikke har en entydig driftsmæssig tilknytning til en konkret fast ejen-

dom. Regeringen foreslår endvidere, at der indsættes en ny ejendomskate-

gori vedrørende faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirige-

re datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, i lov om realkreditlån og

realkreditobligation m.v., således at disse ejendomme får en lånegrænse på

60 pct. for lån finansieret med realkreditobligationer.

Som en konsekvens af de foreslåede ændringer i tinglysningsloven foreslås

herudover ændringer af retsplejelovens regler om bl.a. udlæg i fast ejen-

dom og tinglysningsafgiftslovens regler om afgifter i forbindelse med ting-

lysning af en erklæring vedrørende sampantsætninger, som følger af de fo-

reslåede ændringer af tinglysningsloven. Formålet med den foreslåede æn-

dring af tingslysningsafgiftsloven er at sikre og tydeliggøre, at en tinglyst

erklæring om sampantsætning omfattet af den foreslåede § 37 a i tingslys-

ningsloven, som vedrører en tidligere tinglyst sampantsætning af samme

faste ejendomme og for samme pantsatte beløb, ikke vil udløse en variabel

tinglysningsafgift.

Endelig foreslås som en konsekvens af de foreslåede ændringer i tinglys-

ningsloven ændringer af lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v. og lov om finansiel virksomhed, således at driftsinventar og driftsma-

teriel omfattet af ændringen i tinglysningsloven i en vis udstrækning kan

indgå i institutternes værdiansættelse af faste ejendomme til brug for lå-

neudmåling m.m.

2. Baggrund

Som led i udmøntningen af aftalen om en vækstplan for digitalisering i

Danmark har regeringen overvejet, i hvilket omfang digital infrastruktur,

herunder navnlig kablede bredbåndsnet og antenner, kan omfattes af et

tinglyst pantebrev i visse faste ejendomme, jf. tinglysningslovens § 37.

Tinglysningslovens § 37 kan være af stor betydning for, hvad der kan stil-

les til sikkerhed for et realkreditlån i en fast ejendom, der ejes af en er-

hvervsvirksomhed. Det er regeringens vurdering på baggrund af en for-

tolkning af tinglysningslovens § 37, at der ikke efter de gældende regler i

tinglysningsloven er tilstrækkelig sikkerhed for, at et tinglyst pantebrev i

en fast ejendom, som er ejet af en tele- eller forsyningsvirksomhed, hvis

drift forudsætter, at to eller flere af virksomhedens faste ejendomme er for-

bundet af forskellige former for driftsmateriel, også omfatter det driftsma-

teriel, der forbinder flere af virksomhedens ejendomme.

Regeringen ønsker derfor at sikre, at pantebreve i disse virksomheder, der

er stiftet som en sampantsætning af flere af virksomhedens forbundne faste

ejendomme, også omfatter det driftsinventar og driftsmateriel, der ligger

mellem de pantsatte faste ejendomme.

3. Erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet

og -tjenester (televirksomheder) og energi- og vandforsyningsvirksom-

heder

For både televirksomheder og energi- og vandforsyningsvirksomheder er

driften baseret på en underliggende netinfrastruktur, benævnt henholdsvis

elektroniske kommunikationsnet og energi- og vandforsyningsnet. Opbyg-

ningen af disse net er overordnet set ens, idet de består af en central del,

som via knudepunkter forgrenes, så husstande og virksomheder forbindes

til de centrale dele af nettet. Knudepunkterne kan være fast ejendom.

Ligesom der er forskel på funktionen af elektroniske kommunikationsnet

og energi- og vandforsyningsnet, er der forskel på det driftsinventar og

driftsmateriel, som anvendes i nettene. I pkt. 3.1 og 3.2 uddybes opbygnin-

gen og funktionen af henholdsvis elektroniske kommunikationsnet og

energi- og vandforsyningsnet.

3.1. Opbygning af elektroniske kommunikationsnet

Elektroniske kommunikationsnet i Danmark består overordnet set af to ho-

vedelementer.

For det første findes de centrale dele af de elektroniske kommunikations-

net, der via kabler forbinder datatrafikken mellem bygninger over relativt

store geografiske afstande. De centrale dele af de elektroniske kommuni-

kationsnet er nødvendige for at skabe forbindelserne på tværs af landet og

kaldes ofte ”transportnet”.

For det andet findes mere omfangsrige, lokale dele af de elektroniske kom-

munikationsnet, der via mobilsignaler og/eller kabler forbinder de enkelte

husstande og virksomheder til centraler og gennem centralerne videre til

de centrale dele af de elektroniske kommunikationsnet. De lokale dele af

de elektroniske kommunikationsnet sikrer således husstandens eller virk-

somhedens adgang og tilkobling til andre dele af de elektroniske kommu-

nikationsnet og kaldes ofte ”accesnet”. Elektroniske kommunikationsnet,

som anvender radiofrekvenser, kaldes også trådløse net eller mobilnet,

mens elektroniske kommunikationsnet, som anvender kabler, også kaldes

fastnet.

De elektroniske kommunikationsnet bruges til transport af datatrafik. Når

en kunde hos en televirksomhed, eksempelvis en privat person, virksom-

hed eller offentlig institution, benytter sig af eksempelvis taleopkald, vi-

deoopkald, adgang til hjemmesider eller brug af audio- og videostream-

ingtjenester, ydes en elektronisk kommunikationstjeneste. Med televirk-

somhed menes en erhvervsmæssig udbyder, som defineret i § 2, nr. 2, i lov

om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.

128 af 7. februar 2014, som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015 (heref-

ter benævnt teleloven). En televirksomhed er således en udbyder, som med

et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester omfattet af teleloven som sin hovedydelse eller som en ikke-ac-

cessorisk del af virksomheden. Når der henvises til en televirksomhed, skal

således forstås en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunika-

tionsnet eller -tjenester som anført i den foreslåede § 37 a, stk. 1.

En elektronisk kommunikationstjeneste er i § 2, nr. 7, i teleloven defineret

som en tjeneste, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kom-

munikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved

hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellem netterminerings-

punkter, herunder både tovejskommunikation og envejskommunikation, jf.

definitionen af et nettermineringspunkt nedenfor.

Brugen af elektroniske kommunikationstjenester indebærer som anført, at

der sker transport af datatrafik i de elektroniske kommunikationsnet. Det

bemærkes i den forbindelse, at elektroniske kommunikationsnet skal for-

stås i overensstemmelse med definitionen heraf i § 2, nr. 4, i teleloven,

hvoraf det fremgår, at det elektroniske kommunikationsnet udgør enhver

form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes

til formidling af elektroniske tjenester.

For en given elektronisk kommunikationstjeneste kan transporten af data-

trafik ske gennem elektroniske kommunikationsnet ejet af televirksomhe-

der.

Dirigeringen af datatrafikken håndteres af elektronisk udstyr i de elektroni-

ske kommunikationsnet. Det elektroniske udstyr modtager datatrafikken

og læser denne for derigennem at bestemme, hvor datatrafikken skal diri-

geres videre til. Datatrafikken kan dirigeres videre til andet elektronisk ud-

styr i det elektroniske kommunikationsnet, hvor datatrafikken så igen vil

blive læst og videredirigeret, eller til et nettermineringspunkt som er ende-

punktet for den specifikke datastrøm.

Nettermineringspunktet defineres i teleloven som den fysiske eller logiske

grænseflade i et elektronisk kommunikationsnet, der udgør en slutbrugers

tilslutning til dette, jf. § 2, nr. 6. Ved slutbruger forstås der i teleloven en

bruger af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som ikke på

kommercielt grundlag stiller de pågældende elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester til rådighed for andre, jf. § 2, nr. 3, i teleloven. En tele-

virksomhed kan eje al infrastrukturen fra den centrale del af telenettet ind-

til slutbrugeren, ligesom der kan være tilfælde, hvor tredjepart ejer f.eks.

den sidste del af infrastrukturen, som forbinder slutbrugeren til telenettet.

Hvis der er flere ejere af infrastruktur på en strækning frem mod en slut-

bruger, vil der være punkter i nettet, som afgrænser de enkelte parters ejer-

skab.

Når der i det efterfølgende henvises til elektroniske kommunikationsnet,

elektroniske kommunikationstjenester og nettermineringspunkter skal be-

greberne forstås i overensstemmelse med det ovenfor anførte og som nær-

mere defineret i telelovens § 2.

3.1.1. Faste ejendomme i elektroniske kommunikationsnet, herunder deres

funktion

Det elektroniske udstyr kan være placeret i forskellige typer af konstruk-

tioner.

Det elektroniske udstyr kan være placeret i almindelige bygninger, og kan

være fast ejendom. Disse bygninger kaldes ofte ”centraler” eller ”datacen-

tre”, men vil i det efterfølgende samlet blive benævnt ”centraler”. Centra-

lerne yder dækning til et afgrænset geografisk område, hvor bl.a. kunder

og nettermineringspunkter er entydigt forbundet til én specifik central.

Centralen kan være ejet af en televirksomhed, det vil sige en erhvervsmæs-

sig

udbyder

elektroniske

kommunikationsnet

eller

-tjenester, som også ejer det øvrige driftsinventar og driftsmateriel i det

elektroniske kommunikationsnet, eller centralen kan være lejet helt eller

delvist af en tredjepart, som ikke nødvendigvis yder elektroniske kommu-

nikationstjenester.

På forbindelserne mellem to centraler og mellem en central og de tilhøren-

de nettermineringspunkter er det elektroniske udstyr placeret i mindre kon-

struktioner, som typisk er gadeskabe, teknikhuse, repeater sites m.v. Disse

konstruktioner kan ikke betegnes som fast ejendom, men har i stedet ka-

rakter af løsøre. Løsøre alene kan ikke danne grundlag for realkreditbelå-

ning.

Centralerne er knudepunkter i de elektroniske kommunikationsnet, idet da-

tatrafikken ved enhver type af elektronisk kommunikationstjeneste dirige-

res via minimum én central og typisk via flere. Det elektroniske udstyr pla-

ceret i centraler kan således dirigere datatrafik fra centralen og videre mod

et nettermineringspunkt eller videre til en anden central. Centralerne og det

elektroniske udstyr, der er placeret i centralerne, er således afgørende for

funktionen af elektroniske kommunikationsnet. Det bemærkes i den for-

bindelse, at der anvendes forskellige typer af elektronisk udstyr i de elek-

troniske kommunikationsnet. Mere centralt placeret elektronisk udstyr ud-

fører mere komplicerede funktioner, og derved er omkostningen ved det

mere centralt placerede elektroniske udstyr højere end for det mere decen-

tralt placerede elektroniske udstyr, som udfører mindre komplicerede

funktioner. Det elektroniske udstyr, som udfører mere komplicerede funk-

tioner, er som hovedregel placeret i centralerne.

3.1.2. Transport af datatrafik

Transporten af datatrafik fra centraler og videre i elektroniske kommunika-

tionsnet kan ske enten via radiofrekvenser eller via kabler nedgravet i jor-

den, jf. definitionen af elektroniske kommunikationsnet ovenfor. Den in-

frastruktur, som anvendes til at transportere data mellem centraler eller

mellem centraler og nettermineringspunkter, er forbundet til centralerne og

placeret på dels samme matrikel som centralen, dels og især på matrikler

uden for den, som centralen ligger på. Infrastrukturen placeret uden for

matriklen, som centralerne ligger på, betegnes i det efterfølgende som øv-

rig infrastruktur. Elektroniske kommunikationsnet består således af centra-

lerne med den infrastruktur, der er placeret på matriklerne, samt den øvrige

infrastruktur.

Selvom det elektroniske udstyr, som er placeret på centralen, er forskelligt,

og selvom teknologien er forskellig afhængigt af, om det elektroniske

kommunikationsnet er et trådløst net eller et fastnet, er det overordnede

formål med det elektroniske kommunikationsnet det samme. Formålet er

transport af datatrafik til eller mellem nettermineringspunkter.

Ved kablede elektroniske kommunikationsnet kan der typisk anvendes tre

forskellige typer af teknologier, henholdsvis fiberkabler, kobberkabler og

koaksialkabler, hvor sidstnævnte anvendes i de såkaldte kabel-tv-net. De

fysiske kabler, som graves ned i jorden, er således lavet af forskellige slags

materiale med forskellige egenskaber. Kablerne kan indeholde op til flere

hundrede forbindelser, som hver især kan anvendes til at levere elektroni-

ske kommunikationstjenester til kunderne. I elektroniske kommunikations-

net kan der endvidere anvendes kombinationer af de tre typer teknologier,

normalt fiberkabler i kombination med én af de to andre typer. Det skyl-

des, at fiberkabler også kan anvendes til at opgradere andre teknologier, så

der kan transporteres større mængder datatrafik i elektroniske kommunika-

tionsnet og derigennem leveres flere og mere datakrævende elektroniske

kommunikationstjenester.

Centralerne og det elektroniske udstyr placeret på centralerne er som an-

ført knudepunkter for transport af datatrafikken i både trådløse og kablede

elektroniske kommunikationsnet.

Den øvrige infrastruktur i trådløse elektroniske kommunikationsnet består

overordnet set af antenner placeret på master eller andre høje konstruktio-

ner samt basestationer. Antennerne kan modtage og videresende datatrafik

til og fra nettermineringspunkter henholdsvis til og fra centraler. Basesta-

tioner indeholder det elektroniske udstyr, som anvendes til at dirigere data-

trafikken til og fra antennerne. Basestationer kan f.eks. være placeret for

foden af masten eller i et loftsrum, hvis antennen er placeret på taget af en

høj bygning.

Den øvrige infrastruktur i kablede elektroniske kommunikationsnet udgø-

res primært af de fysiske kabler, som typisk er gravet ned i jorden, og som

ofte er placeret i såkaldte kabelrør. Yderligere kan der være ét eller flere

fordelingspunkter, hvor et stort kabel med mange forbindelser deles op i

flere mindre kabler, hver især med færre forbindelser. På den måde kan

dækningsområdet for det kablede elektroniske kommunikationsnet udbre-

des, ligesom der kan skabes forbindelse mellem en central og nettermine-

ringspunkterne. På fordelingspunktet kan der være placeret elektronisk ud-

styr, som kan have simple dirigeringsmæssige funktioner, eller som kan

forstærke signalet, så datatrafikken kan transporteres over længere afstan-

de.

For både trådløse og kablede elektroniske kommunikationsnet gælder, at

den overvejende etableringsomkostning henhører til den øvrige infrastruk-

tur.

3.2. Opbygningen af energi- og vandforsyningsnet

Der findes en række forsyningsnet i Danmark, som transporterer energi i

form af eksempelvis elektricitet, naturgas, opvarmet vand eller damp fra

bl.a. en producent til slutbrugerne eller til en anden aftager. Energiforsy-

ningsvirksomhed i den foreslåede § 37 a, stk. 1, i tinglysningsloven skal

forstås som virksomhed inden for produktion og transport af energiforsy-

ning, dvs. elektricitet, gas samt fjernvarme og -køling. Ved vandforsy-

ningsvirksomhed forstås virksomhed inden for produktion og transport af

drikkevand samt transport og rensning af spildevand.

Det er en betingelse for anvendelsen af den foreslåede § 37 a i tinglys-

ningsloven, at virksomhedens drift forudsætter, at to eller flere af forsy-

ningsvirksomhedens faste ejendomme er forbundet af rør, kabler eller lig-

nende. Bestemmelsen er ikke begrænset til transport af energi og vand i de

egentlige transmissions og distributionsnet, men kan eksempelvis også

omfatte rør- eller ledningsnet hos en energiproduktionsvirksomhed til brug

for virksomhedens transport af den producerede energi mellem flere faste

ejendomme ejet af produktionsvirksomheden.

Udformningen af forsyningsnettene afhænger af, hvilken forsyningsform

der er tale om. Nedenfor gennemgås alene de primære eksempler på virk-

somheder, som vil være omfattet af begrebet energi- og vandforsynings-

virksomhed, i den foreslåede § 37 a, stk. 1, i tinglysningsloven.

3.2.1. Elforsyningsnet

Det danske elforsyningsnet består overordnet set af transmissions- og di-

stributionsnet.

Transmissionsnettene udgør den overordnede elinfrastruktur og har til for-

mål at transportere elektricitet fra produktionssteder (f.eks. store kraftvær-

ker) til transformerstationer i distributionsnettet eller at forbinde nettet

med andre sammenhængende elforsyningsnet. Der kan endvidere være en-

kelte store elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet. Transmis-

sionsnettene er nødvendige for at skabe forbindelser på tværs af landet og

til udlandet. Transmissionsnettene er ejet af Energinet.dk eller denne virk-

somheds helejede datterselskaber, som således er transmissionsvirksomhe-

der.

Distributionsnettene er de mere omfangsrige net, som transporterer elektri-

citet til slutbrugerne, som kan være husstande og virksomheder. Mindre el-

produktionsanlæg tilsluttes også distributionsnet. Distributionsnettene dri-

ves af netvirksomheder efter bevilling for et nærmere afgrænset område, jf.

§ 19 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016.

Netvirksomheden skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af

de bevillingspligtige aktiviteter, jf. § 51, stk. 4, i lov om elforsyning.

Net- og transmissionsvirksomhedernes net afgrænses mod hinanden i hen-

hold til aftaler mellem virksomhederne.

Transmissions- og netvirksomheder ejer således infrastrukturen i form af

anlæg og lednings- og kabelnet fra det punkt, hvor et produktionsanlæg til-

sluttes elforsyningsnettet til det punkt, hvor slutbrugeren tilsluttes, eller der

sker tilslutning til udenlandske net.

3.2.1.1. Faste ejendomme i elforsyningen

Produktionsanlæggene i elforsyningen er f.eks. kraftvarmeværk, vindmøl-

ler og solcelleanlæg.

I elforsyningssystemet indgår herudover transformerstationer, som trans-

formerer elektricitet fra et spændingsniveau til et andet, og kabelover-

gangsstationer som placeres ved sammenkobling mellem nedgravede kab-

ler og højspændingsledninger. I transmissionssystemet indgår der ligeledes

en række forbindelser til udlandet. Enkelte af disse er vekselstrømsforbin-

delser som føres igennem transformerstationer, mens andre er jævnstrøms-

forbindelser, som kræver etablering af konverterstationer i forbindelse med

transformerstationerne, for at omforme vekselstrøm til jævnstrøm og mod-

sat. Disse anlæg indgår som en del af det sammenhængende elforsynings-

system.

De enkelte komponenter, der udgør elforsyningssystemet, herunder trans-

former-, konverter-, og kabelovergangsstationer, kan være placeret i al-

mindelige bygninger (anlæg), der kan udgøre fast ejendom. De kan også

være fritliggende, f.eks. transformerstationer placeret i forbindelse med en

bygning, som indeholder elektronisk udstyr. Anlæggene ejes af transmis-

sions- eller netvirksomheden og kan være placeret på virksomhedens egen

grund eller på lejet grund. Hvorvidt det enkelte anlæg udgør en fast ejen-

dom vil afhænge af en konkret vurdering af anlæggets karakter, herunder

om anlægget er bestemt til varig forbliven på stedet.

I elforsyningsnettet indgår også bl.a. kabelskabe, som indeholder elektro-

nisk udstyr. Disse placeres bl.a. uden for transformerstationer ved distribu-

tionsnettet for at fordele elektricitet mellem transformerstationer mv. og

herfra ud til slutbrugerne. Disse kabelskabe kan ikke betegnes som fast

ejendom, men har i stedet karakter af løsøre. Løsøre alene kan ikke danne

grundlag for realkreditbelåning.

Den infrastruktur i form af kabler og højspændingsledninger, som anven-

des til at transportere elektricitet mellem produktionsanlæg, transformer-

stationer mv. og herfra til henholdsvis producenter og slutbrugere, er pla-

ceret på dels samme matrikel som produktionsanlæg, transformerstationer

mv., men især uden for denne matrikel. Infrastrukturen placeret uden for

den faste ejendoms matrikel, betegnes i det efterfølgende som øvrig infra-

struktur.

3.2.2. Naturgasforsyningsnet

Det danske naturgasforsyningssystem består overordnet set af transmis-

sions- og distributionsnet samt gaslagre.

Transmissionsnettene udgør den overordnede gasinfrastruktur ved trans-

port af gas på landjorden og har til formål, at sikre transport af gas fra bor-

inger i Nordsøen via et gasbehandlingsanlæg, fra det tyske transmissions-

net eller fra opgraderingsanlæg (opgraderet biogas). Fra transmissionsnet-

tet transporteres naturgassen videre til distributionsnettet, udenlandske af-

tagere eller danske gaslagre. Fra gaslagrene kan gassen sendes tilbage til

transmissionsnettet. Transmissionsnettene er nødvendigt for at skabe for-

bindelser på tværs af landet og til udlandet.

Transmissionsnettene er ejet af Energinet.dk eller denne virksomheds hele-

jede datterselskaber, som således er transmissionsselskaber.

Distributionsnettene er de mere omfangsrige net, som transporterer natur-

gas til de enkelte slutbrugere, som kan være husstande og virksomheder.

Enkelte store gasforbrugende virksomheder modtager gas direkte fra trans-

missionsnettet. Anlæg, der opgraderer biogas til naturgas, kan også sende

gas ud i distributionsnettet. Distributionsnettene drives af distributionssel-

skaber efter tildelt bevilling for et nærmere afgrænset område, jf. § 10 i lov

om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november

2013. Distributionsselskabet skal eje de anlæg, som anvendes til gennem-

førelsen af de bevillingspligtige aktiviteter, jf. § 30, stk. 4, i lov om natur-

gasforsyning. Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber

kan dog drive distributionsnet uden bevilling. Der er aktuelt tre distribu-

tionsselskaber i Danmark.

Fra distributionsnettet transporteres gassen via stikledninger, som udgør en

del af distributionsnettet, til målere hos slutbrugerne. Distributionsselska-

berne ejer og driver både stikledninger og målere.

Transmissions-, distributions-, gasbehandlings- og gaslagerselskaber ejer

således infrastrukturen på landjorden indtil slutbrugerens installation.

Transmissions- og distributionsnettene består udelukkende af nedgravede

gasrør.

3.2.2.1 Fast ejendom i naturgasforsyningen

Der findes to gaslagre i Danmark, som har til formål at give mulighed for

at lagre, injicere eller udtrække gas til transmissionsnettet. Lagrene ejes og

drives af Energinet.dk i et særskilt selskab. Derudover findes der anlæg til

opgradering af biogas.

I transmissions- og distributionsnettet indgår særlige måler- og regulator-

stationer (M/R-stationer), der regulerer naturgastrykket til og fra transmis-

sionsnettet og i distributionsnettet, som en nødvendig del af naturgasforsy-

ningssystemet.

M/R-stationen består af en fast teknisk installation og vil typisk også om-

fatte gasfyr eller anden energitilførsel, der bruges i processen for at sikre

gasflow i forbindelse med trykreguleringen. Stationerne vil være ejet af

transmissions- og distributionsselskabet og vil typisk være placeret over

jorden som en del af netforløbet på transmissions- og distributionsnettet.

Af sikkerhedsmæssige årsager er de som udgangspunkt installeret på en

matrikel, som også er ejet af transmissions- eller distributionsselska-

bet. Stationen kan være placeret fritstående, men beskyttet mod vejrlig el-

ler i en bygning. M/R-stationen vil som udgangspunkt være fast ejendom.

Der kan være flere M/R-stationer på en gasrørslinje med henblik på at sæt-

te trykket ned for den gas, der skal ud til slutbrugerne, eller sætte trykket

op for den gas, der injiceres i nettet.

Gasrør, som er placeret uden for den matrikel, som gaslageret, M/R-statio-

nen mv. er placeret på, betegnes i det følgende som øvrig infrastruktur.

3.2.3. Varme- og køleforsyningsnet

Det danske varmeforsyningsnet består overordnet af transmissions- og di-

stributionsnet, men i de fleste områder er der udelukkende et distributions-

net.

Fjernvarmen transporteres fra fjernvarmeværket via fjernvarmeledninger i

transmissions- og distributionsnettet frem til slutbrugeren. Ledningsnettet,

der transporterer det varme vand rundt, er meget omfattende og strækker

sig samlet set over 60.000 km i Danmark. Der er dog tale om mange lokale

net, som ofte ikke er fysisk forbundne, idet transport over større afstande

medfører varme- og tryktab i ledningsnettet. Varmeforsyningsnet består

primært af nedgravede ledninger, men der er også enkelte ledninger over

jordoverfladen. Desuden kan der være ledninger, som føres under vand i

havne mv.

I nogle store fjernvarmemarkeder fordeles fjernvarmen først i store trans-

missionsledninger til de enkelte områder, og herefter i mere fintmaskede

distributionsnet. Transmissionsnettene er typisk placeret i de store byer

med centrale værker, mens det i de mindre byer og enkelte bydele udeluk-

kende er distributionsnet, som fordeler varmen.

Flere af de mellemstore værker leverer desuden fjernvarme til et sammen-

hængende net, hvor flere distributionsnet er indbyrdes forbundne. For at

sikre stabil varmeforsyning er der etableret over 200 lokale spids- og reser-

velastenheder, der er koblet på enten transmissions- eller distributionsnet-

tene.

Mange mindre decentrale værker ejer også lokale distributionsnet. Der er i

disse tilfælde tale om isolerede forsyninger, hvor der kun er én producent

og ét distributionsnet.

Ofte fungerer fjernvarme i samspil med fjernkøling, således at damp eller

varmt vand fra fjernvarmevirksomhederne anvendes til at producere

køling. Overskudsvarme fra produktion af fjernkøling via en varmepumpe

kan ligeledes anvendes til at producere fjernvarme.

Køleforsyningsnettet består af et distributionsnet, hvor der kan være til-

koblet pumpestationer og varmevekslere. Fjernkøleanlægget nedkøler en

væske eksempelvis med koldt havvand eller en eldrevet kompressor, som

via distributionsnettet, transporteres fra værket til slutbrugeren. Distribu-

tionsnettet er oftest et nedgravet rørnet.

3.2.3.1. Faste ejendomme i varme- og køleforsyningen

De enkelte rør, pumper og vekslere mv. kan være placeret i forskellige ty-

per af konstruktioner.

Varme- og køleforsyningsnettet anvender bl.a. vekslerstationer, som æn-

drer temperaturen i vandet. Vekslerstationer vil typisk være placeret, hvor

hovedledningen fra værket med meget varmt vand fordeles ud til mindre

områder med mere spredt bebyggelse, hvor det er mest energieffektivt at

distribuere varmen ved en lavere temperatur.

Varme- og køleforsyningsnet anvender endvidere pumpestationer, der sik-

rer, at vandet fordeles med det rette tryk. Dette skal sikre, at vandspild

minimeres, og at energieffektiviteten er optimal.

De enkelte rør, pumper og vekslere m.v. kan være placeret i almindelige

bygninger, som kan være fast ejendom. Disse bygninger kan kaldes ”var-

mecentraler”, ”kølecentraler”. ”varmevekslercentraler” eller ”pumpestatio-

ner” mv., men vil i det efterfølgende samlet blive benævnt ”centraler”.

Centralerne yder dækning til et afgrænset geografisk område, hvor bl.a.

kunder ofte er entydigt forbundet til én specifik central. Centralen kan væ-

re ejet af en varme- eller køle forsyningsvirksomhed, det vil sige en leve-

randør af fjernvarme eller fjernkøling, som også ejer det øvrige driftsin-

ventar og driftsmateriel i varme- eller køleforsyningsnettet, eller centralen

kan være lejet helt eller delvist af en tredjepart, som ikke nødvendigvis le-

verer fjernvarme eller fjernkøling.

Den infrastruktur, som anvendes til at transportere fjernvarme eller fjern-

køling mellem centraler og videre til slutbrugerne, og som er placeret på

matrikler uden for den, som centralen er placeret på, betegnes i det efter-

følgende som øvrig infrastruktur.

3.2.4. Drikkevand

Den danske vandforsyningsstruktur er decentral, hvilket betyder, at drikke-

vandet typisk produceres på en vandforsyning i lokalområdet. Der er ca.

2.600 vandforsyningsselskaber i Danmark. Ud over de fælles vandforsy-

ningsselskaber er der ca. 50.000 små vandforsyninger, der hver forsyner

mindre end 10 ejendomme. Som regel består de mindre vandforsyninger

kun af en brønd eller en boring, og langt de fleste forsyner kun en enkelt

husstand.

Drikkevand fremstilles af grundvand, der bliver pumpet op fra undergrun-

den (indvinding). Herefter bliver vandet normalt iltet og filtreret på et

vandværk (behandling), inden det pumpes ud til slutbrugerens vandhaner

(distribution). En vandforsyningsvirksomhed skal have indvindingstilladel-

se for at pumpe vand op fra undergrunden.

Grundvandet transporteres i vandledninger til et vandværk, som behandler

vandet, inden drikkevandet transporteres gennem andre vandledninger ud

til slutbrugerne. Transporten af vandet sker i nedgravede vandledninger.

Vandforsyningerne ejer ledningsnettet, og forestår etablering, drift, vedli-

gehold og distribution af drikkevand til forbrugerne.

Som følge af de store forskelle mellem de små og store vandforsyninger er

ledningsnettet også meget forskelligt, og ofte er ledningsnettet ikke et sam-

menhængende net.

3.2.4.1. Faste ejendomme i vandforsyningsnet

De enkelte vandværker, vandledninger og pumper kan være placeret i for-

skellige typer af konstruktioner.

Fra kildepladsen (vandboringen) har vandforsyningsvirksomheden nedgra-

vet vandledninger med henblik på at føre grundvandet hen til vandværket.

Vandværket er en bygning, hvor grundvandet behandles, og er ofte place-

ret i nærheden af drikkevandsboringen.

Transporten af drikkevandet over længere afstande sker ved hjælp af pum-

per, som ofte er placeret i almindelige bygninger. Disse bygninger kaldes

blandt andet ”pumpehuse”, ”pumper” eller ”pumpestationer” mv., men vil

i det efterfølgende samlet blive benævnt ”pumper”. Pumperne yder hjælp

til et afgrænset geografisk område, hvor bl.a. slutbrugere ofte er forbundet

til én pumpe. Pumpen er ejet af vandforsyningen, som også ejer det øvrige

driftsinventar og driftsmateriel i ledningsnettet. Hvorvidt den enkelte pum-

pe udgør en fast ejendom vil afhænge af en konkret vurdering af pumpens

karakter, herunder om pumpen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Pumperne kan være opstillet på egen eller lejet grund i bebyggede områder

eller i det åbne land.

Transporten af drikkevand fra vandværker sker via rør og ledninger ned-

gravet i jorden. Den infrastruktur, som anvendes til at transportere vand fra

vandværket og ud i vandledningerne, er en pumpe, som pumper vandet ud

til forsyningsområdet. Der kan dog være behov for flere pumper, når drik-

kevandet transporteres over længere afstande. Disse pumper kan dels være

placeret på matrikler uden for forsyningsområdet og på matrikler i forsy-

ningsområdet.

Infrastruktur placeret uden for de matrikler, som vandværket og pumperne

er placeret på, betegnes i det efterfølgende som øvrig infrastruktur. Vand-

forsyningen består således af vandledninger, der er placeret på samme ma-

trikler som vandværket og pumperne, samt den øvrige infrastruktur.

3.2.5. Spildevandsforsyningen

Spildevand, som afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse

mv., opsamles for hovedparten i kloaknettet. Spildevandet opsamles både

fra offentlige og private arealer og ledes via kloaksystemer – ofte over

større strækninger – til renseanlægget.

Kloaknettet (infrastrukturen) er ejet af spildevandselskaberne, som forestår

etablering, drift og vedligehold af den offentlige kloak frem til skel.

3.2.5.1. Faste ejendomme i spildevandsnettet

Spildevand opsamles oftest ude hos forbrugerne, og ledes via kloaknettet

hen til renseanlæg, hvor spildevand bliver behandlet, inden det udledes

igen. Derudover opsamles tag- og overfladevand via kloakker, og transpor-

teres som oftest via kloaknettet til renseanlægget.

Den enkelte spildevandsforsyning har til brug for transporten af spildevan-

det opsat pumper, som kan være placeret i forskellige typer af konstruktio-

ner. Endvidere kan spildevandsforsyningen have etableret opsamlingsbas-

siner til tag- og overfladevand.

Der er lidt over 1.000 renseanlæg i Danmark. Renseanlæggene er bygnin-

ger, hvor spildevandet behandles, og er ofte placeret i forsyningsområdet.

Kloaknettet er nedgravede ledninger, som transporterer spildevand fra for-

brugerne til renseanlæggene.

Til brug for transporten af spildevandet over længere afstande, er der opsat

pumper. Disse kan være placeret i almindelige bygninger, som kan være

fast ejendom. Disse bygninger kaldes blandt andet ”pumpehuse”, ”pum-

per” eller ”pumpestationer” mv., men vil i det efterfølgende samlet blive

benævnt ”pumper”. Pumperne yder hjælp til et afgrænset geografisk områ-

de. Pumperne er ejet af spildevandsforsyningen, som også ejer det øvrige

driftsinventar og driftsmateriel i ledningsnettet. Pumperne kan være opstil-

let på egen eller lejet grund i bebyggede områder eller i det åbne land.

Transporten af spildevand fra forbruger til renseanlægget kan f.eks. ske via

rør og kloakledninger nedgravet i jorden. Den infrastruktur, som anvendes

til at transportere spildevand fra forbruger og ud i kloaknettet, er pumper,

som transporterer spildevandet til renseanlægget. Disse pumper kan dels

være placeret på matrikler uden for forsyningsområdet og på matrikler i

forsyningsområdet.

Infrastruktur placeret uden for de matrikler, som rensningsanlægget og

pumperne er placeret på, betegnes i det efterfølgende som øvrig infrastruk-

tur. Spildevandsforsyningen består således af kloakledninger, der er place-

ret på samme matrikler som renseanlægget og pumperne, samt den øvrige

infrastruktur.

4. Nye regler om sampantsætning af flere faste ejendomme i tele- og

forsyningsnet

4.1. Gældende ret

4.1.1. Tinglysningsloven

4.1.1.1.

Tinglysningsloven indeholder regler om den sikringsakt (tinglys-

ning), en rettighedshaver skal iagttage for at beskytte sin ret over for kon-

kurrerende rettighedshavere. Tinglysning af rettigheder i løsøre sker i per-

sonbogen, mens tinglysning af rettigheder i fast ejendom sker i tingbogen

med henvisning til ejendommens matrikelnummer eller, for så vidt angår

bygninger på fremmed grund, til bygningens blad i tingbogen med fornø-

den henvisning til og fra grundens ejendomsblad.

Der findes ikke i dansk ret en definition af fast ejendom i tinglysningslo-

vens forstand. Udgangspunktet er, at jordarealer og bygninger på arealerne

er fast ejendom, mens fysiske genstande er løsøre. Under visse betingelser

kan løsøregenstande, der er anbragt i eller på en fast ejendom, dog blive en

bestanddel af den faste ejendom. Dette indebærer, at der ikke særskilt kan

stiftes rettigheder over sådanne løsøregenstande, men alene over den faste

ejendom sammen med dens bestanddele (enhedsgrundsætningen). Dette

spørgsmål reguleres bl.a. i tinglysningslovens § 37 og § 38.

4.1.1.2.

Tinglysningslovens § 38, som gælder for al fast ejendom, regulerer

i hvilket omfang genstande, der indlægges i en bygning, omfattes af ting-

lyst pant i ejendommen. Kun indlagt løsøre, som i almindelighed er at anse

som en bestanddel af fast ejendom, omfattes af reglen i § 38. Som eksemp-

ler på sådant løsøre nævnes i selve bestemmelsen ledninger, varmeanlæg

og husholdningsmaskiner. I beboelsesejendomme vil hårde hvidevarer,

som køleskab og komfur, således være omfattet af bestemmelsen. I er-

hvervsejendomme vil kun løsøre, som er anvendeligt for en erhvervsvirk-

somhed i almindelighed være omfattet af bestemmelsen. Som eksempler

kan nævnes ventilationsanlæg, elevatorer og også hårde hvidevarer i det

omfang, de er indlagt til brug for virksomhedens ansatte. Anlæg, som ale-

ne er beregnet til anvendelse i en specialiseret erhvervsvirksomhed på

ejendommen, er derimod ikke omfattet af en panteret i den faste ejendom i

medfør af tinglysningslovens § 38.

Kabelnet, rør og antenner mv., som anvendes til at dirigere datatrafik eller

distribution af el, varme etc. som led i tele- eller forsyningsvirksomhed er

ikke anvendelige for en erhvervsvirksomhed i almindelighed og vil derfor

ikke være omfattet af tinglysningslovens § 38.

4.1.1.3.

Tinglysningslovens § 37 omfatter faste ejendomme, der er varigt

indrettet med erhvervsvirksomhed for øje. I medfør af tinglysningslovens §

37 kan løsøre under visse betingelser pantsættes som tilbehør til en fast

ejendom og dermed opnå retsværn ved iagttagelse af sikringsakt efter reg-

lerne om fast ejendom. Det pågældende driftsinventar og driftsmateriel

skal – for at blive omfattet af en tinglysning i en fast ejendom ejet af er-

hvervsvirksomheden – høre til erhvervsvirksomheden og i øvrigt være ejet

af erhvervsvirksomheden. Tilbehør, som er købt med ejendomsforbehold

eller er leaset, omfattes således ikke af pantsætningen i medfør af tinglys-

ningslovens § 37. En panthaver i en fast ejendom kan endvidere give af-

kald på pant i tilbehøret efter tinglysningslovens § 37, da bestemmelsen

forudsætter, at der opnås panteret i tilbehøret ”når intet andet et aftalt”.

Tinglysningslovens § 37 omfatter kun driftsinventar og driftsmateriel, der

hører til erhvervsvirksomheden. Forarbejderne til tinglysningslovens § 37

forholder sig ikke direkte til, hvad der ligger i, at virksomhedens driftsin-

ventar og driftsmateriel skal være ”dertil hørende” for at kunne være om-

fattet af tinglysningslovens § 37. Det anføres imidlertid i forarbejderne, at

hensynet til realkreditten begrunder, at tilbehøret i form af tekniske og in-

dustrielle anlæg er omfattet af en panteret i den faste ejendom, da disse an-

læg er bestemmende for ejendommens samlede værdi, jf. Vinding Kruses

Tinglysning samt nogle Spørgsmål i vor Realkredit (Betænkning) (1923),

s. 279.

Efter tinglysningslovens § 47 b, stk. 2, kan indehaveren af driftsmateriel

og driftsinventar, som driver sin virksomhed fra en lejet ejendom, under-

pantsætte dette som løsøre. Efter bestemmelsen er det en forudsætning, at

driftsmateriellet og driftsinventaret hører til virksomheden. Yderligere er

det en betingelse efter § 47 b, stk. 2, at erhvervsvirksomheden drives fra

den lejede ejendom. Ifølge retspraksis, jf. U 1983.425 V og U 1984.829/1

V, er betingelsen om at ”drive erhvervsvirksomhed” fra de lejede lokaler

ikke opfyldt, hvis virksomheden primært drives fra en ejet ejendom, mens

den lejede ejendom er at betragte som et accessorium hertil.

4.1.1.3.1.

Der ses ikke at være trykt retspraksis, der direkte forholder sig

til, om kabelnet, rør, forsyningsledninger og antenner mv. kan anses for at

være tilbehør til en erhvervsejendom efter tinglysningslovens § 37, stk. 1,

når (dele af) det pågældende driftsmateriel befinder sig langt fra den ejen-

dom, hvorfra virksomheden drives. Den eksisterende retspraksis på områ-

det er konkret begrundet og vedrører primært driftsmateriel i form af biler,

værktøj mv., som anvendes uden for erhvervsvirksomheden. Der kan her-

om navnlig henvises til afgørelserne U 1978.287 SH, U 1980.178 H, U

1983.450 V og U 1984.609 V.

I U 1978.287 SH fandt skifteretten, at tinglysningslovens § 37 ikke omfat-

tede driftsmateriel til en entreprenørvirksomhed, som permanent blev an-

vendt uden for entreprenørvirksomheden på forskellige byggepladser. Ret-

ten udtalte, at tinglysningslovens § 37 må forstås således, ”at der såvel

mellem den faste ejendom og erhvervsvirksomheden som mellem disse og

driftsmateriellet må være et sådant tilknytnings- eller afhængighedsfor-

hold, at der derved sættes en grænse for panterettens omfang”.

Et tilsvarende resultat følger af Højesterets dom i U 1980.178 H, hvor no-

get entreprenørmateriel ikke fandtes omfattet af tinglysningslovens § 37,

idet ”det omhandlede entreprenørmateriel var bestemt til anvendelse uden

for den ejendom, hvorfra virksomheden blev administreret”. Det bemær-

kes, at Højesterets præmisser i den juridiske litteratur er blevet kritiseret

for at være for vidtgående (H. K. Jespersen, Ejendomsbestanddele og tilbe-

hørspant, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (1986), s. 137 ff. Kritikken

drejer sig primært om befordringsmidler). Her anføres det også, at henset

til de faktiske omstændigheder i sagen, at selve ejendommen – et kontor-

hus – havde en salgsværdi på 7 mio. kr., og at entreprenørmateriellet havde

en værdi på ca. 13,5 mio. kr., var Højesterets dom tvingende nødvendig ud

fra et praktisk synspunkt, da der ellers ikke ville være nogen rimelig græn-

se for tilbehørspanterettens omfang.

I begge domme udtalte domstolene, at materiellets størrelse og mængde

var ganske uafhængig af ejendommen og dens indretning, og der ville,

hvis panteret i ejendommen skulle omfatte dette materiel, ikke bestå nogen

rimelig grænse for panterettens omfang.

På den anden side fandt Vestre Landsret i U 1983.450 V, at nogle maski-

ner, der primært anvendtes uden for ejendommen, var omfattet af tinglys-

ningslovens § 37. Vestre Landsret lagde bl.a. vægt på, at ejendommen var

varigt indrettet til maskinstation og entreprenørvirksomhed, at der på ejen-

dommen var maskinhuse, hvor maskinerne, som tilhørte maskinstationen,

var fast anbragt, når de ikke var i brug, og hvor de blev klargjort og repare-

ret. Landsretten udtalte således, at uanset at maskinernes antal og sammen-

sætning ikke havde været afgørende afhængig af ejendommen og bygnin-

gen på denne, og at de var bestemt til anvendelse uden for ejendommen,

var de omfattet af tinglysningslovens § 37.

Ligeledes fandt Østre Landsret i U 1984.609 V, at nogle varebiler, der

udelukkende anvendtes til transport af virksomhedens egne varer, havde en

sådan tilknytning til den pantsatte ejendom og den her udøvede produk-

tionsvirksomhed, at de var omfattet af tinglysningslovens § 37. Landsret-

ten kom frem til dette resultat, selvom bilerne stort set ikke befandt sig på

den pantsatte ejendom, men hovedsagelig anvendtes til udkørsel af de fær-

dige varer fra lejede lokaler til virksomhedens kunder.

Retspraksis synes at illustrere, at der såvel mellem den faste ejendom og

erhvervsvirksomheden som mellem disse og driftsmateriellet må være et

sådant tilknytnings- eller afhængighedsforhold, at der derved sættes en

grænse for panterettens omfang i medfør af tinglysningslovens § 37. En

panteret kan således formentlig ikke omfatte driftsmateriel, der alene har

en begrænset forbindelse til den virksomhed, der drives fra ejendommen.

Det er anført i den juridiske litteratur, at også driftsmateriel, som ikke be-

finder sig på den pantsatte ejendom, men som eksempelvis befinder sig på

en lejet ejendom kan være omfattet af tilbehørspantet efter tinglysningslo-

vens § 37 (H. K. Jespersen, Ejendomsbestanddele og tilbehørspant, Jurist-

og Økonomforbundets Forlag (1986), s. 140 ff. og H. Willumsen, Tinglys-

ningsloven med kommentarer, Jurist- og Økonom Forlag (1997), s. 312

ff.). Dette forudsætter dog, at virksomheden drives fra den ejede ejendom

og også, at driftsmateriellet i hvert fald af og til anvendes og/eller anbrin-

ges på den pantsatte ejendom (H. K. Jespersen, Ejendomsbestanddele og

tilbehørspant, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (1986), s. 140 ff.). Et

eksempel herpå er U 1983.181 V, hvor en svinebesætning, som på grund

af pladsmangel på den ejede pantsatte landbrugsejendom var anbragt i leje-

de staldlokaler på naboejendommen, fandtes at indgå som et integreret led

i landbrugsvirksomheden og derfor var omfattet af pantet i den ejede faste

ejendom.

Om en virksomheds driftsmateriel i mangel af anden aftale omfattes af et

tinglyst pantebrev i en fast ejendom, jf. tinglysningslovens § 37, afhænger

af, om driftsmateriellet har en tilstrækkelig tilknytning til den faste ejen-

dom, pantebrevet er tinglyst i. Grænsen for en panterets omfang i medfør

af tinglysningslovens § 37 må antages at afhænge af den tilknytning, virk-

somhedens driftsmateriel, herunder rør, kabler, forsyningsledninger og an-

tenner mv., har til den faste ejendom, der er omfattet af et tinglyst pante-

brev. Det kan heller ikke udelukkes, at den geografiske afstand mellem

den faste ejendom og det pågældende driftsmateriel kan indgå som et mo-

ment i en domstols vurdering af, om driftsmateriel, som befinder sig uden

for den matrikel, som den faste ejendom er beliggende på, omfattes af et

tinglyst pantebrev i ejendommen. Ligeledes er det uvist, hvilken vægt en

domstol vil tillægge den eventuelt høje økonomiske værdi af driftsmateri-

ellet sammenlignet med den faste ejendoms eventuelle selvstændige lave

værdi. Dommen U 1980.178 H tager ikke specifikt stilling til denne pro-

blemstilling.

4.1.1.3.2.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.1, er det elektroniske

udstyr i de centrale dele af det elektroniske kommunikationsnet placeret i

almindelige bygninger (centraler), der kan udgøre faste ejendomme. Hvor-

vidt sådanne centraler må anses som faste ejendomme vil bero på, om de

er bestemt til varig forbliven på stedet, hvilket bl.a. kan konstateres ved in-

stallationen eller størrelsen af konstruktionen. Centralerne er særligt opfør-

te bygninger, der er indrettet med særligt elektronisk udstyr udelukkende

til brug for centralens funktion som knudepunkt i de elektroniske kommu-

nikationsnet, og hvor det elektroniske udstyr er helt nødvendigt for centra-

lens funktion. Sådanne bygninger må anses som faste ejendomme, der er

varigt indrettet med særlig erhvervsvirksomhed for øje, og er således efter

deres karakter omfattet af anvendelsesområdet for tinglysningslovens § 37.

Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.1.1 og 3.1.2 kan de elektroniske kommu-

nikationsnet anvendes til henholdsvis at transportere datatrafik fra én cen-

tral (en fast ejendom) ud mod eksempelvis et nettermineringspunkt, eller

mellem centraler, der hver især udgør en fast ejendom.

Omfanget af en panteret i centralerne i medfør af tinglysningslovens § 37

må bero på de momenter, som er opregnet i pkt. 4.1.1.3.1 ovenfor. Om en

panteret i den faste ejendom (centralen) omfatter den ”øvrige infrastruk-

tur”, som dette begreb er defineret ovenfor i pkt. 3.1.2, vil som udgangs-

punkt afhænge af den øvrige infrastrukturs tilknytning til den central, der

tinglyses pant i.

Et tinglyst pantebrev i en central vurderes som udgangspunkt at omfatte

den øvrige infrastruktur, når den øvrige infrastruktur har en entydig drifts-

mæssig tilknytning til én konkret central.

Derimod er det Justitsministeriets vurdering, at det ikke kan lægges til

grund, at et tinglyst pantebrev i en central vil omfatte den øvrige infra-

struktur, der forbinder flere centraler, og som således har en direkte drifts-

mæssig funktion for flere faste ejendomme. I disse tilfælde kan det ikke af-

gøres entydigt, hvilken central den øvrige infrastruktur, er tilknyttet.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.2, anvender energi- og vandforsy-

ningsvirksomhederne en infrastruktur, som overordnet følger samme op-

bygning som televirksomhederne. Energi- og vandforsyningsnettene består

således af et omfattende forsyningsnet, der er forbundet ved nogle centrale

knudepunkter, såsom transformerstationer, M/R-stationer, centraler og

pumper, der kan udgøre faste ejendomme. Disse er særligt opførte kon-

struktioner, der er varigt indrettet med særligt udstyr udelukkende til brug

for eksempelvis at fordele elektricitet eller vand i forsyningsnettet. Når så-

danne konstruktioner er bestemt til varig forbliven på stedet, hvilket kan

konstateres ved installationen eller størrelsen af konstruktionen, må kon-

struktionerne anses som faste ejendomme, der er varigt indrettet med sær-

lig erhvervsvirksomhed for øje. Disse er således efter deres karakter om-

fattet af anvendelsesområdet for tinglysningslovens § 37.

Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.2 kan forsyningsnettene anvendes til hen-

holdsvis at transportere elektricitet, vand, varme mv. fra én konstruktion

(en fast ejendom) ud mod et forbrugssted, eller mellem konstruktioner, der

hver især udgør en fast ejendom.

Omfanget af en panteret i konstruktionerne i medfør af tinglysningslovens

§ 37 må bero på de momenter, som er opregnet i pkt. 4.1.1.3.1 ovenfor.

Om en panteret i den faste ejendom omfatter den øvrige infrastruktur, dvs.

det forsyningsnet, som ikke er placeret på den faste ejendoms matrikel, vil

som udgangspunkt afhænge af dette forsyningsnets tilknytning til den faste

ejendom, der tinglyses pant i.

Et tinglyst pantebrev i eksempelvis en transformerstation, en pumpestation

eller et kraftvarmeværk vurderes som udgangspunkt at omfatte den øvrige

infrastruktur, når infrastrukturen ikke forbinder flere faste ejendomme ejet

af den samme forsyningsvirksomhed, men har entydig driftsmæssig til-

knytning til én konkret ejendom.

Derimod er det Justitsministeriets vurdering, at det ikke kan lægges til

grund, at et tinglyst pantebrev i en fast ejendom vil omfatte den øvrige in-

frastruktur, særlig net og ledninger, der forbinder flere faste ejendomme,

og som således har en direkte driftsmæssig funktion for flere faste ejen-

domme. Dette kan f.eks. være tilfældet med transmissionsnet, der forbin-

der elforsyningsnet mellem forskellige transformerstationer, der er ejet af

samme virksomhed. I disse tilfælde kan det ikke afgøres entydigt, hvilken

transformerstation den øvrige infrastruktur, er tilknyttet.

Et tinglyst pantebrev i eksempelvis en transformerstation, en pumpestation

eller et kraftvarmeværk må således antages at omfatte det driftsmateriel,

der alene har en driftsmæssig tilknytning til den konkrete faste ejendom,

men der er ikke efter de gældende regler i tinglysningsloven tilstrækkelig

sikkerhed for at det driftsmateriel, herunder rør, kabler, forsyningslednin-

ger og antenner mv., der forbinder to eller flere faste ejendomme ejet af er-

hvervsvirksomheden også vil være omfattet af pantebrevet. Sådanne kabler

mv., der forbinder to eller flere faste ejendomme, har en direkte driftsmæs-

sig funktion for flere faste ejendomme ejet af erhvervsvirksomheden, og

det kan derfor ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslås til hvilken ejen-

dom, kablerne mv. er nærmest tilknyttet.

4.1.1.4.

Efter tinglysningslovens § 37, stk. 1, omfatter et tinglyst pantebrev

i en fast ejendom ikke driftsinventar og driftsmateriel, som udskilles ifølge

en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. Hensigten med formule-

ringen er ifølge forarbejderne til tinglysningsloven at sikre, at der altid er

et vist minimum af tilbehør tilbage til betryggelse af panthaverne, jf. Rigs-

dagstidende 1925-26, tillæg A, sp. 4602.

Ved en udskillelse forstås typisk en afhændelse af tilbehør. Hvis der er

sket en udskillelse, er det næste spørgsmål, om denne er sket ifølge regel-

mæssig drift. I den juridiske litteratur er det anført, at det afgørende for,

om dette er tilfældet, er, om der fortsat er tilstrækkeligt tilbehør tilbage til

at sikre en forsvarlig drift af erhvervsvirksomheden (Rørdam og Carsten-

sen, Pant, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2002), s. 237). Ligeledes

anføres det i den juridiske litteratur, at det afgørende er, om dispositionen

er driftsøkonomisk begrundet (H. K. Jespersen, Ejendomsbestanddele og

tilbehørspant, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (1986), s. 158). Hvis

dispositionen eksempelvis alene sker for at forbedre pantsætterens likvidi-

tet, er udskillelsen ikke lovlig efter § 37.

Det er fastslået i retspraksis, at hvis salg af hele besætningen fra en land-

brugsejendom ikke sker i forbindelse med en forsvarlig omlægning af drif-

ten, vil denne disposition ikke kunne omfattes af begrebet ”udskillelse iføl-

ge en regelmæssig drift”, jf. U 1996.1409 V, U 1986.332 H og U 1953.626

Ø. Ifølge denne retspraksis er afhændelsen af køer i forbindelse med over-

gang til kvægløst landbrug en forsvarlig omlægning af driften.

I U 1972.1058 Ø kom Østre Landsret frem til, at salget af en opslånings-

maskine fra et bageri ikke var sket ifølge en regelmæssig drift. Afhændel-

sen skete i forbindelse med, at debitor opdelte fremstillingsvirksomheden –

henholdsvis fremstilling af konditorvarer og af brød – mellem sine to ba-

gerier. Landsretten lagde til grund, at en sådan maskine, som hører til et

moderne bageris normale driftsmateriel, altid vil være blandt bageriets ma-

skiner, og at opdelingen af bageriernes fremstillingsvirksomhed ikke beret-

tigede debitor til at afhænde maskinen uden panthavers samtykke.

4.1.1.5.

Såfremt en genstand er omfattet af et tinglyst pantebrev i en fast

ejendom i medfør af tinglysningslovens § 37, afskæres pantsætteren fra at

disponere over genstanden på en sådan måde, at panthavernes sikkerheds-

ret krænkes.

Tinglysningslovens § 37 omfatter ikke driftsmateriel, hvis anskaffelse er

finansieret ved særskilt underpant, jf. tinglysningslovens § 47, stk. 1, så-

fremt det sker inden eller i nær forbindelse med, at genstanden indsættes i

virksomheden. Panthaverne i den faste ejendom kan således ikke påberåbe

sig tinglysningslovens § 1 og § 27 som hjemmel for ekstinktion af rettighe-

der over løsøret. Et pantebrev i den faste ejendom vil dog omfatte en even-

tuel friværdi i det indlagte løsøre, som er særskilt underpantsat i medfør af

tinglysningslovens § 47, stk. 1.

Det følger af tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1, at virksomhedspant

ikke kan omfatte aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af ting-

lysningslovens § 37, uanset hvornår panteretten i den faste ejendom er

tinglyst. Omfattes driftsmateriellet således af en panteret i den faste ejen-

dom efter tinglysningslovens § 37, vil driftsmateriellet helt udgå af virk-

somhedspantet.

Baggrunden for denne regel er ifølge forarbejderne til tinglysningslovens §

47 c for det første, at det ville være vanskeligt at fastslå prioritetsstillingen,

hvis driftsmateriellet på samme tid skulle være omfattet af både virksom-

hedspantet og en panteret i den faste ejendom, da man ville være nødt til at

kende anskaffelsestidspunktet for hvert enkelt aktiv for at fastlægge priori-

tetsstillingen. For det andet ville pantet i den faste ejendom blive udhulet i

takt med udskillelsen af aktiver af pantet, da nye aktiver ville blive omfat-

tet af virksomhedspantets førsteprioritet allerede ved erhvervelsen, men in-

den den driftsmæssige og stedlige tilknytning til den faste ejendom, som er

en betingelse for tinglysningslovens § 37. Herudover fremgår det af forar-

bejderne, at driftsmateriel fortsat burde kunne indgå i den finansierings-

mæssige sammenhæng ved belåning af den faste ejendom, da materiellet

ofte vil have en højere belåningsværdi ved en samlet belåning med den fa-

ste ejendom end ved en belåning sammen med varelageret. Se i det hele

lovforslag af 27. april 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkurslo-

ven og andre love (Virksomhedspant), Folketingstidende 2004-06, tillæg

A, s. 7356 ff.

En virksomhedspanthaver, som vil sikre sig imod, at der tinglyses en pan-

teret i en fast ejendom, som omfatter løsøret, der er virksomhedspant i, kan

få tinglyst en deklaration på ejendommen, hvorefter pantsætning af ejen-

dommen kun kan ske med virksomhedspanthavers samtykke.

4.1.1.6.

Det følger af tinglysningslovens § 37, stk. 2, at en tinglyst panteret

i en ejendom, der er forsikret, tillige omfatter det pantsattes forsikrings-

summer. Det gælder også for tilbehør, der er omfattet af en pantsætning i

medfør af tinglysningslovens § 37.

Bestemmelsen supplerer forsikringsaftalelovens § 54, jf. §§ 56-58 og 86-

88, hvorefter panthaver er inddraget under en eventuel forsikringsaftale og

dermed, når intet andet er aftalt, giver panthaveren en status som sikret i

forsikringsaftalelovens forstand. Tinglysningslovens § 37, stk. 2, vil såle-

des have selvstændig betydning i de tilfælde, hvor det i en forsikringsaftale

er bestemt, at forsikringen ikke dækker tredjemands interesse.

Det fremgår endelig af tinglysningslovens § 37, stk. 3, at bestemmelsen ik-

ke gælder for de i tinglysningslovens § 42 c nævnte køretøjer, som er om-

fattet af tinglysningslovens kapitel 6 a om tinglysning i bilbogen.

4.1.2. Retsplejeloven

Som beskrevet i pkt. 4.1.1.2-4.1.1.3 kan et tinglyst pantebrev i fast ejen-

dom, jf. tinglysningslovens § 37 og § 38, også omfatte tilbehør til den på-

gældende faste ejendom.

Det fremgår af retsplejelovens § 510, stk. 1, at der kun kan foretages sær-

skilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, som er omfattet af tinglysningslo-

vens § 37 eller § 38, hvis der foreligger samtykke fra skyldneren og andre,

som har rettigheder over tilbehøret.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 518, stk. 2, at udlæg i fast ejen-

dom, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige omfat-

ter det i tinglysningslovens § 37 og § 38 nævnte tilbehør.

Retsplejelovens § 518, stk. 2, indebærer, at det samme tilbehør til en fast

ejendom efter tinglysningslovens § 37 og § 38, som er omfattet af pant

stiftet ved aftale i den faste ejendom, er omfattet af et udlæg i den faste

ejendom (retspant).

Ved erhvervsejendomme udgør ejendom og tilbehør sædvanligvis en

driftsøkonomisk enhed. Det er derfor ikke ønskværdigt, hvis der sker en

adskillelse af ejendom og tilbehør i forbindelse med, at der foretages ud-

læg i den faste ejendom. Retsplejelovens § 510, stk. 1, er som altoverve-

jende hovedregel til hinder for, at en sådan adskillelse finder sted ved sær-

skilt udlæg i tilbehøret, mens retsplejelovens § 518, stk. 2, tilstræber at

modvirke en sådan adskillelse ved, at der ikke kan foretages udlæg i den

faste ejendom uden tilbehøret.

4.2. Justitsministeriets overvejelser

4.2.1. Overvejelser vedrørende begrænsningerne efter de gældende regler

4.2.1.1.

Erhvervsvirksomheder inden for tele- og energiforsynings- og

vandforsyningsområdet er kendetegnet ved, at deres ydelser skal leveres

over et geografisk område, der strækker sig ud over et enkelt matrikelnum-

mer. Det forudsætter, at flere faste ejendomme (eksempelvis såkaldte tele-

centraler med elektronisk udstyr, kraftvarmeværker, pumpestationer, ren-

seanlæg, vandværker, transformerstationer og lignende), der har en funk-

tionel betydning for virksomhedens samlede drift, er indbyrdes forbundne

af forskellige former for driftsmateriel. Sådanne virksomheders driftsin-

ventar og driftsmateriel består typisk af rør, kabler, forsyningsledninger og

antenner eller lignende, der kan have betydning for dirigering af datatrafik

i elektroniske kommunikationsnet eller for distribution af vand, varme,

elektricitet, gas eller lignende. Sådant driftsmateriel har en så erhvervsspe-

cifik karakter, at det ikke er omfattet af tinglysningslovens § 38. Det vil

derfor for sådanne virksomheder være tinglysningslovens § 37, som defi-

nerer, hvad der er omfattet af et tinglyst pantebrev i en fast ejendom, der er

indrettet med erhvervsvirksomhed for øje.

Som anført i lovforslagets pkt. 4.1.1.3.2 er det Justitsministeriets vurde-

ring, at det ikke kan lægges til grund, at rør, kabler, antenner eller lignen-

de, der forbinder to eller flere faste ejendomme ejet af en erhvervsvirksom-

hed, i medfør af de gældende regler er omfattet af et tinglyst pantebrev i en

af erhvervsvirksomhedens faste ejendomme, da sådant driftsmateriel har

en direkte driftsmæssig funktion for flere af erhvervsvirksomhedens faste

ejendomme.

Tinglysningslovens § 37 tager således ikke i tilstrækkelig grad højde for de

særlige virksomhedsformer, der findes på tele- og energiforsynings- og

vandforsyningsområdet, og som forudsætter, at der mellem virksomhedens

faste ejendomme er mellemliggende rør, kabler, antenner eller lignende,

som har en generel driftsmæssig funktion for den samlede virksomhed, og

som derfor ikke kan henføres til én konkret fast ejendom. Denne retstil-

stand kan føre til, at penge- og realkreditinstitutter er tilbageholdende med

at yde lån med sikkerhed i sådanne virksomheders faste ejendomme.

Justitsministeriet bemærker, at tinglysningslovens § 37, der er en af ting-

lysningslovens mest centrale og grundlæggende bestemmelser, generelt

har vist sig velegnet til at afgrænse området for pant i fast ejendom. Justits-

ministeriet finder således ikke, at den generelle bestemmelse i tinglys-

ningslovens § 37 bør ændres for at tage højde for de særlige problemstil-

linger, som opstår i forbindelse med tinglysning af pant i televirksomheder

og energi- og vandforsyningsvirksomheder. I stedet bør der indføres en ny

bestemmelse i tinglysningsloven, som skal tage højde for de særlige pro-

blemer, der er identificeret for så vidt angår tele- og forsyningsvirksomhe-

der, hvis drift forudsætter, at to eller flere af virksomhedens ejede faste

ejendomme er forbundet af rør, kabler, forsyningsledninger, antenner eller

lignende.

Justitsministeriet finder samtidig, at i det omfang tele- og forsyningsvirk-

somheders særlige kendetegn ikke nødvendiggør en særlig regulering, bør

der være parallelitet mellem tinglysningslovens § 37 og den foreslåede nye

bestemmelse.

4.2.1.2.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor behov for at ind-

sætte en ny bestemmelse i tinglysningsloven, den foreslåede § 37 a, der

målrettet tager sigte på den type tele- og energiforsynings- og vandforsy-

ningsvirksomheder, hvis drift forudsætter, at flere af virksomhedens ejede

faste ejendomme er indbyrdes forbundne af driftsinventar og driftsmateriel

i form af bl.a. rør, kabler, forsyningsledninger, antenner eller lignende, og

hvor tinglysningslovens § 37 ikke medfører en tilstrækkelig regulering.

En hensigtsmæssig pantsætning af sådanne virksomheder, hvis drift er af-

hængig af, at flere faste ejendomme er indbyrdes forbundne af forskellige

former for driftsinventar og driftsmateriel, forudsætter således, at flere af

disse faste ejendomme er pantsat samlet, og at et tinglyst pantebrev i disse

ejendomme også omfatter det mellemliggende driftsinventar og driftsmate-

riel. Derved sikres det, at långivere får sikkerhed i sådanne virksomheder

på en måde, så de dele af virksomhedens aktiviteter, der har betydning for

dens drift, og som repræsenterer en betydelig økonomisk værdi, er omfat-

tet af det tinglyste pantebrev.

4.2.2. Overvejelser vedrørende valg af model for tinglysning af pantebreve

i visse tele- og forsyningsvirksomheder

4.2.2.1.

Generelt bemærkes det, at pant i fast ejendom, som nævnt under

pkt. 4.1.1.1, stiftes med henvisning til ejendommens matrikelnummer, el-

ler, for så vidt angår bygninger på fremmed grund, til bygningens blad i

tingbogen. Der kan ikke herudover foretages en nærmere positiv opregning

af, hvad parterne i en låneaftale anser for omfattet af pantebrevet i den fa-

ste ejendom.

Løsøre, der hører til en fast ejendom, kan efter de gældende regler blive

omfattet af pantebrevet i den faste ejendom, hvis løsøret efter en samlet

vurdering har en tilstrækkelig tæt tilknytning til ejendommen. Denne til-

knytning til ejendommen afgøres, som nævnt under pkt. 4.1.1.3.1, ud fra

en række objektive kriterier. En aftale mellem parterne kan derimod ikke

bevirke, at forståelsen af, hvad der kan pantsættes i tingbogen som (en del

af) fast ejendom, bliver udvidet.

4.2.2.2.

Justitsministeriet har overvejet en ordning, hvorefter en sampant-

sætning af to eller flere af de omfattede virksomheders faste ejendomme,

når dette er aftalt, omfatter driftsinventar og driftsmateriel, som forbinder

de pågældende faste ejendomme.

De omfattede virksomheder vil således kunne sampantsætte ejede faste

ejendomme i såkaldte ”klynger”, hvor pantet i de faste ejendom også vil

omfatte tilbehør, som forbinder de pantsatte ejendomme.

Det bemærkes, at begrebet ”sampantsætning” er et nyt begreb i tinglys-

ningsloven, men at der i praksis er blevet tinglyst pantebreve, der giver

sikkerhed i flere faste ejendomme. Et eksempel fra praksis, hvor panteret-

ten gennem tinglysningen blev givet i tre faste ejendomme ejet af den sam-

me ejer, er Højesterets dom i U 1987.913 H. Ved dommen statueredes det,

at en panteret, som var givet gennem tinglysning af et ejerpantebrev på tre

forskellige ejendomme ejet af den samme ejer, ikke indebar, at den sikker-

hedsmæssige ramme blev udvidet ud over ejerpantebrevets pålydende, når

det ikke var aftalt, at hver ejendom skulle hæfte for hele beløbet. Hvis kre-

ditor således har pant i flere solidarisk hæftende ejendomme ejet af den

samme ejer, vil kreditor frit kunne vælge, i hvilken rækkefølge vedkom-

mende vil søge sig fyldestgjort i dem, men der kan ikke søges fyldestgørel-

se ud over pantebrevets pålydende, jf. Østre Landsrets domme i U

1977.210/2 Ø og U 1996. 339 Ø. Endelig skal det bemærkes, at de enkelte

faste ejendomme, som er en del af en sampantsætning, i øvrigt vil kunne

være behæftet forskelligt.

En fast ejendom, som er en del af en sampantsætning, kan ikke udgå af det

pantsatte uden panthavers samtykke. Dette følger af tinglysningslovens §

10, stk. 1, hvorefter et dokument for at kunne tinglyses skal fremtræde som

udstedt af den, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over den pågæl-

dende ret, eller som udstedt med hans samtykke. For at en ejendom eller

en del af en ejendom kan udgå af det pantsatte, skal der tinglyses en relak-

sationspåtegning på pantebrevet, hvorved panthaver giver samtykke til, at

ejendommen udgår af det pantsatte.

En ordning hvorefter en sampantsætning af to eller flere af de omfattede

virksomheders faste ejendomme, når dette er aftalt, omfatter driftsinventar

og driftsmateriel, som forbinder de pågældende faste ejendomme, vil sikre,

at det til virksomheden hørende driftsinventar og driftsmateriel, der forbin-

der ejede faste ejendomme, omfattes af panthavers sikkerhed og dermed

indgår i den værdiansættelse, som ligger til grund for beregningen af et re-

alkreditlån. Samtidig vil ordningen indebære, at virksomhederne sikres

fleksibilitet i forhold til at kunne opnå realkreditfinansiering af forskellige

dele af tele- eller forsyningsnettet fra forskellige realkreditinstitutter.

Justitsministeriet finder, at en sådan ordning vil fjerne den usikkerhed, som

de gældende regler indebærer. Ordningen foreslås indsat som en ny § 37 a

i tinglysningsloven. Den foreslåede ordning er nærmere beskrevet neden-

for i pkt. 4.3.

Med henblik på at sikre, at det kan konstateres, om der sker en sampant-

sætning efter den foreslåede § 37 a, foreslås det, at der skal lyses en erklæ-

ring på pantebrevet om, at debitor tilhører kredsen af de i den foreslåede §

37 a nævnte virksomheder, og at pantet, der vedrører flere selvstændige fa-

ste ejendomme, omfatter det af bestemmelsen omfattede tilbehør.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke tilsigter at ændre definitio-

nen af begrebet fast ejendom i dansk ret.

4.2.3. Afhændelse af ejendomme og driftsinventar og driftsmateriel omfat-

tet af sampantsætningen

En sampantsætning i medfør af den foreslåede bestemmelse i tinglysnings-

lovens § 37 a vil som nævnt medføre, at flere faste ejendomme samlet ud-

gør den pantsatte genstand. Det giver anledning til overvejelser om, i hvil-

ket omfang en virksomhed efter den foreslåede bestemmelse har mulighed

for at disponere over disse ejendomme, uden at det sker på bekostning af

panthavers sikkerhed.

Som anført ovenfor under pkt. 4.2.2.2 vil en ejendom, som er sampantsat

sammen med andre ejendomme, kun kunne udgå af det pantsatte, hvis der

foreligger et samtykke fra panthaver. Panthaver vil således skulle give

samtykke til afhændelsen af en ejendom, som er omfattet af sampantsæt-

ningen, og der er således tilstrækkelig sikkerhed for, at en virksomhed ikke

kan afhænde en sampantsat ejendom uden inddragelse af panthaver.

For så vidt angår driftsinventar og driftsmateriellet, som forbinder de på-

gældende sampantsatte faste ejendomme, bør dette kun kunne udskilles

ifølge en regelmæssig drift af de pågældende ejendomme. Ligesom tilfæl-

det er efter tinglysningslovens § 37, bør det således efter den foreslåede §

37 a sikres, at der altid er et vist minimum af driftsmateriel tilbage til be-

tryggelse af panthaverne.

4.2.4. Overvejelser vedrørende allerede tinglyste pantebreve, herunder al-

lerede stiftet virksomhedspant

Den foreslåede § 37 a bør være et supplement til de almindelige regler om

tinglysning af pantebreve i faste ejendomme, der er indrettet med særlig

erhvervsvirksomhed for øje. Såfremt en erhvervsvirksomhed, der efter sin

karakter er omfattet af den foreslåede § 37 a, ønsker at foretage pantsæt-

ning efter denne bestemmelse, kræver det, at den pågældende virksomhed

får tinglyst en erklæring herom på pantebrevet i de faste ejendomme. Ting-

lyses erklæringen på et allerede eksisterende pantebrev i flere faste ejen-

domme ejet af en af de omfattede virksomheder, vil dette ikke påvirke de

eventuelt eksisterende panterettigheder efter tinglysningslovens § 37 og §

38.

Ligesom det er tilfældet efter tinglysningslovens § 37, vil driftsinventar og

driftsmateriel, hvis anskaffelse er finansieret ved særskilt underpant, jf.

tinglysningslovens § 47, stk. 1, såfremt det sker inden eller i nær forbindel-

se med, at genstanden indsættes i virksomheden, ikke være omfattet af den

foreslåede § 37 a. Et pantebrev i den faste ejendom vil dog omfatte en

eventuel friværdi i det indlagte løsøre, som er særskilt underpantsat i med-

før af tinglysningslovens § 47, stk. 1.

Et af formålene med den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 37

a er at sikre, at det omfattede driftsmateriel indgår i den finansieringsmæs-

sige sammenhæng ved belåning af den faste ejendom. Dette formål ville

kunne udhules, hvis dette driftsinventar og driftsmateriel kunne være gen-

stand for virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c. De samme

grunde, som er anført ovenfor i pkt. 4.1.1.5 vedrørende forholdet mellem

pant efter tinglysningslovens § 37 og virksomhedspant, gør sig gældende

for forholdet mellem den foreslåede § 37 a og virksomhedspant. Pant i det

samme tilbehør efter virksomhedspanteordningen og som følge af den fo-

reslåede § 37 a ville således gøre det vanskeligt at fastslå prioritetsstillin-

gen i tilbehøret, og pantet i den faste ejendom ville blive udhulet i takt med

udskillelsen af aktiver af pantet, da nye aktiver ville blive omfattet af virk-

somhedspantets førsteprioritet allerede ved erhvervelsen, men inden den

driftsmæssige og stedlige tilknytning til de faste ejendomme, som er en be-

tingelse for tinglysningslovens § 37 a.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at et virksomhedspant ikke bør

kunne omfatte aktiver, der er omfattet af en tinglyst panteret i medfør af

den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a. Omfattes driftsin-

ventar og driftsmateriellet således af en panteret i den faste ejendom efter

den foreslåede § 37 a, vil pantet helt udgå af virksomhedspantet. Det be-

mærkes, at en tilsvarende retsstilling gælder for så vidt angår aktiver om-

fattet af en tinglyst panteret i medfør af tinglysningslovens § 37, jf. tinglys-

ningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1.

For ikke at fratage allerede eksisterende virksomhedspanthavere deres pan-

teret, er der imidlertid behov for at fravige ovenstående udgangspunkt for

så vidt angår virksomhedspant, som er tinglyst på tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Således vil virksomhedspant, som er tinglyst efter tinglys-

ningslovens § 47 c på tidspunktet for lovens ikrafttræden, ikke blive

fortrængt af tinglyst pant efter den foreslåede § 37 a, jf. overgangsbestem-

melsen i lovforslagets § 6, stk. 2.

Justitsministeriet finder ikke, at driftsinventar og driftsmateriel omfattet af

et virksomhedspant på tidspunktet for lovens ikrafttræden samtidig kan

være omfattet af en tinglyst panteret efter den foreslåede § 37 a. I forbin-

delse med etableringen af virksomhedspanteordningen blev det lagt til

grund, at driftsinventar og driftsmateriel ikke på samme tid skulle kunne

være omfattet af både virksomhedspantet og en panteret i en fast ejendom,

jf. ovenfor i pkt. 4.1.1.5. Justitsministeriet finder ikke, at der er grundlag

for at fravige dette udgangspunkt i forbindelse med den ovenfor skitserede

overgangsordning for så vidt angår virksomhedspant.

4.2.5. Overvejelser vedrørende justeringer i retsplejeloven

Den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a omhandler

sampantsætning af to eller flere forbundne faste ejendomme ejet af en tele-

eller energi- eller vandforsyningsvirksomhed. Efter den foreslåede § 37 a

vil sampantsætningen i en sådan situation, når dette er aftalt, tillige omfatte

driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste ejen-

domme.

For at retsstillingen ved udlæg (retspant) i fast ejendom bliver den samme

som ved stiftelse af pant i form af en sampantsætning efter den foreslåede

§ 37 a, er det efter Justitsministeriets opfattelse nødvendigt at foretage en

ændring af retsplejelovens § 518, stk. 2. Således bør det fremgå af retsplej-

elovens § 518, stk. 2, at en kreditor, der foretager udlæg i de i den foreslåe-

de § 37 a nævnte ejendomme, får samme retsstilling som en panthaver vil-

le kunne opnå efter tinglysningslovens § 37 a. Den foreslåede ændring vil

indebære, at en kreditors udlæg i ejendomme omfattet af den foreslåede §

37 a tillige vil omfatte det i bestemmelsen nævnte driftsmateriel og drift-

sinventar.

En panthaver, som alene stifter pant i en af de i den foreslåede § 37 a

nævnte ejendomme, vil ikke have pant i det i bestemmelsen nævnte tilbe-

hør. Ligeledes vil en kreditor, som alene foretager udlæg i én af disse ejen-

domme, heller ikke have udlæg i det i den foreslåede § 37 a nævnte tilbe-

hør. En efterfølgende tvangsauktion vil således i sådanne tilfælde heller ik-

ke omfatte det i den foreslåede § 37 a nævnte tilbehør.

4.3. Lovforslagets udformning

4.3.1. Overordnet om den foreslåede ordning og dens anvendelsesområde

4.3.1.1.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 37 a i ting-

lysningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, der kan finde anvendelse i de si-

tuationer, hvor en virksomhed, hvis drift forudsætter, at to eller flere af

virksomhedens ejede faste ejendomme er forbundet af rør, kabler, forsy-

ningsledninger, antenner eller lignende, sampantsætte flere af virksomhe-

dens forbundne faste ejendomme.

Det foreslås, at de omfattede virksomheder selv kan vælge, om de ønsker

at foretage en sampantsætning efter den nye bestemmelse. Såfremt en tele-

eller energi- eller vandforsyningsvirksomhed, der falder inden for forsla-

gets anvendelsesområde, sampantsætte flere af virksomhedens faste ejen-

domme i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil det tinglyste pante-

brev, når det aftales, også omfatte driftsinventar og driftsmateriel, der for-

binder de pågældende faste ejendomme.

Den foreslåede regel vil således kun kunne anvendes, hvis der er tale om

en tele- eller energi- eller vandforsyningsvirksomhed, hvis drift forudsæt-

ter, at to eller flere af virksomhedens ejede faste ejendomme er forbundet

af rør, kabler, antenner eller lignende, og hvis en sådan virksomhed har fo-

retaget en sampantsætning af to eller flere af virksomhedens egne forbund-

ne faste ejendomme. Hvis disse betingelser er opfyldt, vil pantet i den faste

ejendom også kunne omfatte driftsinventar og driftsmateriel, herunder rør,

kabler, antenner eller lignende, som forbinder de af virksomheden ejede

faste ejendomme.

4.3.1.2.

De omfattede virksomheder vil efter den foreslåede regel kunne

sampantsætte ejede faste ejendomme i såkaldte ”klynger”, hvor pantet i

den faste ejendom også vil omfatte driftsinventar og driftsmateriel, som

forbinder de pantsatte ejendomme. Virksomheden bestemmer selv række-

vidden af en klynge, som opfylder betingelserne i den foreslåede § 37 a i

tinglysningsloven. En given fast ejendom vil kun kunne indgå i én klynge.

Begrebet ”sampantsætning” er et nyt begreb i tinglysningsloven, men

sampantsætning er anvendt i praksis, hvor en sådan indebærer, at pantha-

ver ved ét pantebrev har pant i mere end én ejendom. En sampantsætning

af flere forbundne faste ejendomme efter den foreslåede § 37 a vil udover

at omfatte driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de faste ejendom-

me, have de samme retsvirkninger som sampantsætningen i øvrigt har. Se i

det hele ovenfor pkt. 4.2.2.2.

Den foreslåede § 37 a skal være et supplement til de eksisterende § 37 og §

38 i tinglysningsloven. Et pantebrev i de omfattede virksomheders faste

ejendomme, som er forbundet af rør, kabler, forsyningsledninger, antenner

eller lignende, vil, hvis ikke andet er aftalt, omfatte tilbehør efter tinglys-

ningslovens § 37 og § 38, jf. eksempelvis pkt. 6 i pantebrevsformular ”Al-

mindelige betingelser (B)”. Dermed vil pantet i den faste ejendom eksem-

pelvis omfatte infrastruktur, som anvendes til at transportere datatrafik fra

centralen ud mod et nettermineringspunkt, jf. ovenfor under pkt. 4.1.1.3.2,

hvor dette er nærmere beskrevet. Ligeledes vil pantet i en fast ejendom i en

elforsyningsvirksomhed eksempelvis omfatte infrastruktur, som anvendes

til at transportere el fra en transformerstation til et forbrugssted, jf. ovenfor

under pkt. 4.1.1.3.2. Hvis pantet i den faste ejendom tillige skal omfatte

rør, kabler, forsyningsledninger, antenner eller lignende, der forbinder de

pågældende faste ejendomme, skal der tinglyses en erklæring om, at debi-

tor er omfattet af de i tinglysningslovens § 37 a nævnte virksomheder, og

pantet, der vedrører flere selvstændige faste ejendomme, omfatter det i be-

stemmelsen anførte tilbehør. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af

den foreslåede § 37 a, at der er sket en pantsætning, som omfatter tilbehør

efter tinglysningslovens § 37 og § 38.

Den foreslåede nye bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a vil således

sikre, at sådant tilbehør, der ikke umiddelbart er omfattet af en panteret i

medfør af den almindelige bestemmelse i tinglysningslovens § 37, vil kun-

ne være omfattet af en pantsætning i medfør af § 37 a.

4.3.1.3.

Som nævnt ovenfor i pkt. 4.3.1.2 vil den foreslåede bestemmelse

kunne anvendes af de omfattede virksomheder som supplement til tinglys-

ningslovens § 37 og § 38. Det er ikke sigtet, at den foreslåede bestemmelse

i tinglysningslovens § 37 a skal have betydning for fortolkningen af den al-

mindelige bestemmelse i tinglysningslovens § 37.

Efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, er driftsinventar og driftsmateriel, der

forbinder to eller flere faste ejendomme ejet af en tele- eller energi- eller

vandforsyningsvirksomhed, omfattet af en sampantsætning af de pågæl-

dende ejendomme, når dette er aftalt. Efter bestemmelsen er det således

kun rør, kabler, antenner forsyningsledninger, eller lignende, som forbin-

der faste ejendomme ejet af de omhandlede virksomheder, som er omfattet

af pantet i den faste ejendom. Efter bestemmelsen skal disse rør, kabler,

forsyningsledninger, antenner eller lignende for at blive omfattet af pantet

endvidere være en forudsætning for ejendommens drift. Det vil sige, at den

tele- eller energi- eller vandforsyningsvirksomhed, som drives fra ejen-

dommen, ikke kan drives uden det pågældende driftsinventar og driftsma-

teriel.

Også rør, kabler, forsyningsledninger, antenner eller lignende, som forbin-

der faste ejendomme ejet af en af de omfattede virksomheder, og som lø-

ber gennem en lejet ejendom, vil kunne være omfattet af pantet i de faste

ejendomme efter den foreslåede § 37 a. Rør, kabler, antenner og lignende,

som løber gennem en lejet ejendom, skal ligesom ejendommen være ejet af

den pågældende virksomhed. Som anført ovenfor under pkt. 4.1.1.3.1, kan

driftsinventar og driftsmateriel, som befinder sig på en lejet ejendom, også

være omfattet af tilbehørspantet efter tinglysningslovens § 37, så længe

virksomheden primært drives fra den ejede ejendom og materiellet i hvert

fald af og til anvendes og/eller anbringes på den pantsatte ejede ejendom.

Ligesom det er tilfældet efter den gældende § 37 vil driftsinventar og

driftsmateriel efter den foreslåede § 37 a således kunne løbe gennem en le-

jet ejendom.

4.3.2. Tinglysning af pantebreve i medfør af den foreslåede bestemmelse

Med henblik på at sikre, at det kan konstateres, om der sker en sampant-

sætning efter den foreslåede § 37 a, foreslås det, at der skal lyses en erklæ-

ring på pantebrevet om, at debitor er en virksomhed omfattet af den fore-

slåede § 37 a, og at pantet, der vedrører flere selvstændige faste ejendom-

me, omfatter det af bestemmelsen omfattede tilbehør.

Der vil med hjemmel i tinglysningslovens § 50 f, stk. 2, blive fastsat nær-

mere regler i tingbogsbekendtgørelsen om erklæringen, som skal tinglyses,

førend den foreslåede § 37 a finder anvendelse på pantet.

4.3.3. Afhændelse af faste ejendomme og driftsmateriel, der er omfattet af

sampantsætningen

Med henblik på at sikre, at en långiver, der har fået tinglyst et pantebrev i

medfør af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a, ikke ri-

sikerer at få udhulet sit pant ved, at televirksomheden eller energi- og

vandforsyningsvirksomheden på urimelig vis afhænder driftsinventar og

driftsmateriel, der er omfattet af pantsætningen, foreslås der fastsat nærme-

re regler for, under hvilke betingelser en sådan afhændelse kan ske.

Det foreslås, at virksomheden kun kan afhænde driftsinventar og driftsma-

teriel, som forbinder de sampantsatte ejendomme, når det afhændes ifølge

en regelmæssig drift af de pågældende ejendomme.

Reglen om afhændelse ifølge en regelmæssig drift skal grundlæggende

forstås på samme måde som reglen i tinglysningslovens § 37 om udskillel-

se ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom og den eksiste-

rende praksis herom, som er beskrevet ovenfor i pkt. 4.1.1.4.

4.3.4. Panteret i forsikringssummer

4.3.4.1.

De særlige kendetegn ved televirksomheder og energi- og vandfor-

syningsvirksomheder nødvendiggør ikke en særlig regulering af panteret i

forsikringssummer. Det foreslås derfor, at en tinglyst panteret i medfør af

den foreslåede bestemmelse – i lighed med tinglysningslovens § 37 – også

omfatter det pantsattes forsikringssummer. Der henvises til bemærkninger-

ne om tinglysningslovens § 37, stk. 2, ovenfor i pkt. 4.1.1.6.

Den foreslåede § 37 a, stk. 2, indebærer således, at tinglysningslovens §

37, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en tinglyst panteret i medfør af

den foreslåede § 37 a.

4.3.5. Ændringer i retsplejeloven

Som en konsekvens af de foreslåede ændringer i tinglysningsloven foreslås

mindre ændringer af retsplejelovens regler om bl.a. udlæg i fast ejendom.

Der indsættes således en henvisning til den foreslåede § 37 a i retspleje-

lovens § 510, stk. 1, om særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, § 520

om udskillelse af tilbehør til fast ejendom ifølge en regelmæssig drift og §

589, stk. 1 og § 592, stk. 1, om i hvilket omfang tilbehør til fast ejendom er

omfattet af brugeligt pant.

Derudover foreslås det, at der foretages en ændring i retsplejelovens § 518,

stk. 2, for at sikre, at en udlægshaver (retspanthaver) får samme retsstilling

som en panthaver efter den foreslåede § 37 a. Det foreslås således, at det

tilbehør, der omfattes af den foreslåede § 37 a, også kan være omfattet af

et udlæg i sådanne faste ejendomme.

Det bemærkes, at de ovenstående ændringer i retsplejelovens regler om

udlæg tillige vil have betydning ved en kreditors anmodning om en arrest i

den faste ejendom efter retsplejelovens kapitel 56. Efter retsplejelovens §

631, stk. 2, finder bl.a. retsplejelovens §§ 508-518, og § 520, stk. 1, 1. pkt.,

tilsvarende anvendelse ved fogedrettens behandling af en anmodning om

arrest.

5. Penge- og realkreditinstitutbelåning af televirksomhed og energi- og

vandforsyningsvirksomheder

5.1. Gældende ret

5.1.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

5.1.1.1.

Realkreditobligationer reguleres af national lovgivning, mens sær-

ligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer regu-

leres af EU-lovgivning, der på nogen punkter suppleres eller præciseres af

national regulering. Det gælder eksempelvis i forhold løbetid og afdrags-

profil.

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. finder anvendelse på

realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dæk-

kede obligationer og andre værdipapirer, som udstedes af realkreditinsti-

tutter, og de realkreditlån, som ydes på grundlag heraf, samt på udenland-

ske kreditinstitutters udstedelse af realkreditobligationer her i landet og de

realkreditlån, som ydes på grundlag heraf, jf. herved lovens § 1, stk. 1.

Artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 638/2012 (herefter

benævnt CRR) regulerer bl.a. hvilke aktivtyper, der kan stilles som sikker-

hed for udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede re-

alkreditobligationer. En af aktivtyperne er lån med sikkerhed i fast ejen-

dom.

Realkreditlån ydes mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af real-

kreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede re-

alkreditobligationer.

Reglerne i CRR om fast ejendom som sikkerhed for udstedelse af særligt

dækkede obligationer gælder også for pengeinstitutter, der udsteder særligt

dækkede obligationer.

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indeholder ingen defi-

nition af fast ejendom. Det fremgår heller ikke af CRR, hvad der forstås

ved fast ejendom, ligesom der ikke findes nogen fælleseuropæisk praksis

for fortolkningen af begrebet fast ejendom. Udgangspunktet for sikkerhed i

form af lån med pant i fast ejendom som grundlag for belåning med særligt

dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er derfor

den nationale definition af fast ejendom og tilbehør hertil. For nærmere om

begrebet fast ejendom henvises til beskrivelsen af tinglysningslovens reg-

ler, jf. nærmere herom under pkt. 4.1.1. Endvidere henvises til pkt. 10 om

lovforslagets forhold til EU-retten.

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og CRR indeholder

bl.a. de nærmere regler for, hvad der kan gives realkreditlån i og inden for

hvilke lånegrænser.

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indeholder i § 5 en be-

stemmelse om lånegrænser for forskellige ejendomskategorier, herunder

forskellige typer af erhvervsejendomme. Bestemmelsen gælder for lån fi-

nansieret med realkreditobligationer.

Faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elek-

troniske kommunikationsnet, er ikke en ejendomskategori defineret i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. i dag. Det er vurderingen, at denne

ejendomstype ikke kan rummes af de specifikke kategorier, der findes i loven.

Realkreditbelåning af sådanne ejendomme ville derfor i dag skulle ske i

overensstemmelse med lovens § 5, stk. 4, der vedrører realkreditbelåning

af andre ejendomme end de i loven specifikt definerede. Belåning af ejen-

domme efter § 5, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v. sker med en lånegrænse på 40 pct.

Realkreditbelåning af faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at

dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet finansieret med sær-

ligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer vil i

dag skulle ske mod sikkerhed i de aktivtyper, der følger af artikel 129, stk.

1, litra f, punkt i, i CRR.

Faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i

elektroniske kommunikationsnet, vil her høre under den generelle defini-

tion af erhvervsejendomme i CRR, der kan belånes med en lånegrænse på

60 pct.

5.1.1.2.

Det følger af § 11, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditob-

ligationer m.v. om og i hvilket omfang tilbehør omfattet af § 37 og § 38 i

tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom.

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 c, stk. 3 og 4,

fastsætter i hvilket omfang, tilbehør til den faste ejendom jf. tinglysnings-

lovens § 37 og § 38 kan indgå ved værdiansættelsen af denne for lån finan-

sieret med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditob-

ligationer. Det følger således af § 33 c, stk. 3, i lov om realkreditlån og re-

alkreditobligationer m.v., at tilbehør omfattet af § 38 i tinglysningsloven

kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom, ligesom det fremgår af §

33 c, stk. 4, at indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for den-

nes drift, kan indgå ved værdiansættelsen.

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 c, stk. 4, følger

således i vidt omfang tinglysningslovens § 37, dog med begrænsninger i

forhold til tilbehør, der ikke nødvendigvis permanent befinder sig på ejen-

dommen, eksempelvis rullende driftsmateriel. Med »indretninger i er-

hvervsejendommen til brug for dennes drift« i § 33 c, stk. 4, skal således

forstås fastgjort inventar, der ikke umiddelbart kan flyttes, og som ikke fal-

der under tilbehør omfattet af § 38 i tinglysningsloven. Det er således et

krav, at inventaret indgår som en naturlig og integreret del af driften af den

pågældende erhvervsejendom. Det er også et krav, at inventaret er indlagt

for ejerens bekostning, som det også gælder for § 38-tilbehør. Med be-

stemmelsen vil eksempelvis et malkeanlæg eller et udmugningsanlæg, der

er indlagt i en landbrugsejendom kunne indgå ved værdiansættelsen af

denne, ligesom besætning, der indgår i en kontinuerlig produktion, kan det.

Tilsvarende vil eksempelvis et fastgjort transportbånd i en industriejen-

dom, der knytter sig til driften af denne, kunne indgå ved værdiansættel-

sen.

Muligheden for at inddrage tilbehør til fast ejendom afgrænses således i

udgangspunktet af bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 37 og 38 og

derefter af henholdsvis § 11, stk. 4, og § 33 c. Det indebærer, at såfremt

rør, kabler, forsyningsledninger, antenner eller lignende, der forbinder to

eller flere faste ejendomme, har driftsmæssig tilknytning til mere end en

fast ejendom, og derfor ikke omfattes af tinglysningslovens § 37, kan tilbe-

høret ikke indgå ved værdiansættelsen af den faste ejendom, jf. nærmere

under pkt. 4.2.1.1.

5.1.2. Lov om finansiel virksomhed

5.1.2.1.

Lov om finansiel virksomhed § 152 d gælder for lån med pant i

fast ejendom, som pengeinstitutter finansierer med særligt dækkede ob-

ligationer.

Lov om finansiel virksomhed § 152 d, stk. 3, bestemmer, at tilbehør omfat-

tet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af den faste

ejendom, og § 152 d, stk. 4, bestemmer, at et pengeinstitut, der udsteder

særligt dækkede obligationer med sikkerhed i erhvervsejendomme, kan la-

de indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift indgå

ved værdiansættelsen. Der gælder således samme regler for pengeinstitut-

ter som realkreditinstitutter.

Der henvises således til pkt. 5.1.1.2. vedrørende afgrænsning af tilbehør,

der kan indgå ved værdiansættelsen af en fast ejendom til brug for realkre-

ditbelåning.

5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

5.2.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

5.2.1.1.

Der har ikke tidligere været klarhed over muligheden for at bruge

faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i

elektroniske kommunikationsnet, som grundlag for realkreditbelåning.

Tvivlsspørgsmålet omkring definitionen af sådanne ejendomme kan have

været en hindring for realkreditbelåning.

En lovændring vil tydeliggøre muligheden for brug af faste ejendomme,

der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommu-

nikationsnet som sikkerhedsgrundlag for realkreditbelåning. Lovændrin-

gen vil indebære, at det klart fremgår, hvilken lånegrænse, løbetid og af-

dragsprofil der skal gælde for realkreditbelåning af faste ejendomme, der

er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommuni-

kationsnet finansieret med realkreditobligationer.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af en vurdering af, at faste ejendom-

me, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske

kommunikationsnet, ikke kan rummes indenfor de eksisterende ejendom-

skategorier.

Son nævnt under pkt. 5.1.1.1. følger lånegrænsen for lån med i pant i faste

ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektro-

niske kommunikationsnet finansieret med særligt dækkede obligationer og

særligt dækkede realkreditobligationer direkte af artikel 129 i CRR. Løbe-

tid og afdragsprofil for disse lån følger af § 33 c, stk. 1, i lov om realkre-

ditlån og realkreditobligationer m.v..

Det bemærkes, at der i lighed med andre typer af erhvervsudlån vil være

tale om en lovramme, som realkreditinstitutterne skal agere indenfor. Lå-

nevilkår såsom løbetid og afdragsprofil vil herefter være baseret på real-

kreditinstitutternes kreditpolitikker, herunder vurdering af pantets forven-

tede værdiforringelse, funktionelle nedslidning og teknologiske forældelse.

5.2.1.2.

Den foreslåede ændring af tinglysningsloven, hvorefter der indsæt-

tes en ny bestemmelse, der skal håndtere ejendomme ejet af tele- eller for-

syningsvirksomheder, hvis drift forudsætter, at to eller flere af virksomhe-

den ejede faste ejendomme er forbundet af rør, kabler, antenner eller lig-

nende nødvendiggør en ændring af §§ 11 og 33 c i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v.

Ændringen af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. §§ 11 og

33 c skal sikre, at det klart fremgår af lovgivningen, i hvilket omfang tilbe-

hør til ejendomme omfattet af tinglysningslovens § 37 a kan indgå i værdi-

ansættelsen af faste ejendomme, der sampantsættes til sikkerhed for real-

kreditbelåning.

Der henvises til pkt. 4.2.2. for beskrivelse af overvejelserne bag indsættel-

sen af § 37 a i tinglysningsloven.

5.2.2. Lov om finansiel virksomhed

5.2.2.1.

Pengeinstitutter har også mulighed for at få tilladelse til at udstede

særligt dækkede obligationer til brug for finansiering af udlån mod sikker-

hed i fast ejendom. Reglerne for hvilke ejendomme, der kan stilles til sik-

kerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, og for værdiansæt-

telsen af disse, inklusive eventuelt tilbehør, svarer til reglerne herom i lov

om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. for lån finansieret med sær-

ligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

Det foreslås derfor at ændre lov om finansiel virksomhed § 152 d, der fast-

sætter reglerne for at lade tilbehør indgå ved værdiansættelsen af faste

ejendomme, der ligger til sikkerhed for udstedelsen af særligt dækkede ob-

ligationer. Det medfører, at bestemmelsen også fremover svarer til lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 c, så der sikres lige mulig-

heder for penge- og realkreditinstitutter for belåning i overensstemmelse

med den nye § 37 a i tinglysningsloven.

5.3. Lovforslagets udformning

5.3.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

5.3.1.1.

Forslaget om en ny ejendomskategori vedrørende faste ejendom-

me, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske

kommunikationsnet, indebærer, at denne indsættes som ny ejendomskate-

gori i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Det foreslås kon-

kret, at erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -

tjenesters (televirksomheders) faste ejendomme, der er indrettet med hen-

blik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, tilføjes i §

5, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, således at denne

ejendomstype får en lånegrænse på 60 pct. for lån finansieret med realkre-

ditobligationer. Tilsvarende følger allerede direkte af artikel 129, stk. 1, li-

tra f, punkt i, i CRR for lån finansieret med særligt dækkede obligationer

og særligt dækkede realkreditobligationer.

Det bemærkes, at realkreditlån med pant i faste ejendomme, der er indret-

tet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet,

skal amortiseres efter de generelle regler herfor, således at den maksimale

løbetid er 30 år, men at der ved fastsættelse af løbetid og afdragsprofil skal

tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og de for pantet gæl-

dende lånegrænser, jf. §§ 3 og 33 c i lov om realkreditlån og realkreditob-

ligationer m.v.

Bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån

ved overgang til anden ejendomskategori, jf. bekendtgørelse nr. 148 af 29.

februar 2008 (herefter: ejendomskategoribekendtgørelsen), vil blive æn-

dret som følge af den foreslåede ændring, således at definitionen af faste

ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektro-

niske kommunikationsnet, kommer til at fremgå af bekendtgørelsen i lig-

hed med, hvad der gælder for de øvrige ejendomskategorier.

Reglerne om værdiansættelse af fast ejendom, der ligger til sikkerhed for

realkreditlån, fremgår af bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån

i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede

realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, jf. bekendtgørelse

nr. 287 af 27. marts 2014, som ændret ved bekendtgørelse nr. 541 af 26.

maj 2016 og bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og

låneudmåling, jf. bekendtgørelse nr. 286 af 27. marts 2014, som ændret

ved bekendtgørelse 540 af 26. maj 2016 (herefter: værdiansættelsesbe-

kendtgørelserne). Værdiansættelsesbekendtgørelserne vil blive tilpasset i

overensstemmelse med regler for værdiansættelse af faste ejendomme, der

er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommuni-

kationsnet. Værdiansættelsen vil skulle ske til markedsværdi på baggrund

af en rentabilitetsberegning. Der skal ved værdiansættelsen og ved fastsæt-

telse af løbetid og amortiseringsprofil som altid tages hensyn til aktuel risi-

ko for ændringer i markedsforhold eller strukturændringer samt pantets

forventede værdiforringelse. Det er i særdeleshed væsentligt for et seg-

ment, der er præget af en hastig teknologisk udvikling og hvor der er be-

grænsede erfaringer med salg af aktiverne. De nærmere regler herfor vil

blive fastlagt ved ændringen af bekendtgørelsen.

5.3.1.2.

Forslaget til ændring af § 11 og § 33 c i lov om realkreditlån og re-

alkreditobligationer m.v. vedrørende ejendomme ejet af tele- eller energi-

eller vandforsyningsvirksomheder, hvis drift forudsætter, at to eller flere af

virksomheden ejede faste ejendomme er forbundet af rør, kabler, antenner

eller lignende, indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse vedrørende

inddragelse af tilbehør omfattet af den nye bestemmelse i tinglysningslo-

vens § 37 a i værdiansættelse af ejendommene.

Det bemærkes i den forbindelse, at der, bortset fra landbrugsejendomme,

ikke gælder belåningsgrænser udover den generelle lånegrænse for, i hvil-

ket omfang tilbehør, der er omfattet af et tinglyst pantebrev i en fast ejen-

dom, der er indrettet med særlig erhvervsvirksomhed for øje, jf. tinglys-

ningslovens § 37, kan indgå ved værdiansættelsen af ejendommen. Dette

vil også gælde for ejendomme ejet af tele- eller energi- eller vandforsy-

ningsvirksomhed, hvis drift forudsætter, at to eller flere af virksomheden

ejede faste ejendomme er forbundet af rør, kabler, antenner eller lignende.

Forslagene til indsættelse af ny ejendomskategori og ændring af mulighed

for inddragelse af tilbehør ved værdiansættelsen ændrer ikke på realkredi-

tinstitutternes virksomhedsområde.

5.3.2. Lov om finansiel virksomhed

5.3.2.1.

Forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed § 152 d ved-

rørende ejendomme ejet af tele- eller energi- eller vandforsyningsvirksom-

heder, hvis drift forudsætter, at to eller flere af virksomheden ejede faste

ejendomme er forbundet af rør, kabler, antenner eller lignende, indebærer,

at der indsættes en ny bestemmelse vedrørende inddragelse af tilbehør om-

fattet af den nye bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a i værdiansættel-

sen af ejendommene.

Vedrørende belåningsgrænser for tilbehøret henvises til pkt. 5.3.1.2.

6. Tinglysningsafgiftsloven

6.1. Gældende ret

Der skal ved tinglysning af et pantebrev i en fast ejendom som udgangs-

punkt betales en toleddet afgift bestående af en fast afgift på 1.660 kr. og

en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, jf. tinglysningsaf-

giftslovens § 5, stk. 1. Det pantsikrede beløb, som er afgiftsgrundlaget, er

pantebrevets nominelle værdi, dvs. pantebrevets hovedstol.

I de tilfælde, hvor der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller

løsøre under et eksisterende tinglyst pant i den faste ejendom, skal der be-

tales fuld tinglysningsafgift efter hovedreglen i tinglysningsafgiftslovens §

5, stk. 1, jf. stk. 4, det vil sige både den faste afgift på 1.660 kr. og en vari-

abel tinglysningsafgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, medmindre der

er tale om tinglysning af en matrikulær ændring.

Inddragelse af "yderligere fast ejendom" (pantudvidelser) omfatter efter

tinglysningsafgiftsloven de situationer, hvor man udvider pantet med en

anden eller flere andre ejendomme, men hvor panteretten i den oprindeligt

pantsatte ejendom bibeholdes. I disse situationer vil der således igen skulle

betales fuld tinglysningsafgift i form af både en fast afgift på 1.660 kr. og

en variabel tinglysningsafgift på 1,5 pct. af det pantsatte beløb.

6.2. Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Såfremt erhvervsvirksomheder på tele- og forsyningsområdet i forbindelse

med en låneoptagelse foretager en sampantsætning efter den foreslåede §

37 a i tinglysningsloven som sikkerhed for et lån, vil en tinglysning af en

sådan sampantsætning som udgangspunkt udløse tinglysningsafgift efter

hovedreglen i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, i form af en fast afgift

på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Hvis en erhvervsvirksomhed, omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglys-

ningsloven, efter de almindelige regler allerede har tinglyst en sampantsæt-

ning i flere faste ejendomme, vil tinglysning af en erklæring om en

sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven som ud-

gangspunkt også i disse tilfælde udløse en fuld afgift efter tinglysningsaf-

giftslovens § 5, stk. 1. Dette skyldes, at det tilhørende driftsinventar og

driftsmateriel i form af f.eks. rør, kabler, antenner m.v., som forbinder de

faste ejendomme omfattet af sampantsætningen, i udgangspunktet udvider

det tidligere tinglyste pant i den faste ejendom / de faste ejendomme, som

allerede er blevet tinglyst.

Da ovennævnte driftsinventar og driftsmateriel allerede som led i den tidli-

gere sampantsætning var forudsat omfattet af det tinglyste pant, har den

oprindelige fastsættelse af afgiftsgrundlaget efter tinglysningsafgiftsloven

imidlertid allerede taget højde for det omhandlede driftsmateriel og drift-

sinventar i form af f.eks. kabler, rør m.v. Den efterfølgende tinglyste er-

klæring om sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningslo-

ven, bør derfor ikke udløse en ny variabel tinglysningsafgift i disse tilfæl-

de, da denne allerede er blevet afregnet i forbindelse med den tidligere

tinglyste sampantsætning i samme faste ejendomme, som den tinglyste er-

klæring om en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningslo-

ven vedrører. Det foreslås derfor, at en tinglysning af en erklæring om, at

en sampantsætning er omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningslo-

ven, ikke anses som en udvidelse af det eksisterende pant.

Forslaget om en ændring af tinglysningsafgiftsloven skal således sikre og

tydeliggøre, at en tinglyst erklæring om sampantsætning omfattet af den

foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, som vedrører en allerede tinglyst

sampantsætning af samme faste ejendomme og for samme pantsatte beløb,

alene vil udløse en fast afgift på 1.660 kr.. Med den foreslåede § 37 a i

tinglysningsloven vil de rør, kabler mv., som forbinder de faste ejendom-

me, som er omfattet af sampantsætningen, formelt blive omfattet af en al-

lerede tinglyst sampantsætning, når dette er aftalt. Den tinglyste erklæring

om, at en sampantsætning skal anses for omfattet af den foreslåede § 37 a i

tinglysningsloven, skal således omfatte de samme faste ejendomme, og det

samme pantsikrede beløb (fordring) som den oprindelige sampantsætning,

hvor der efter de almindelige regler allerede er betalt tinglysningsafgift.

Det er i den forbindelse et krav, at den oprindelige pantsætning er tinglyst

senest den 31. december 2016.

Det foreslås samtidig, at den foreslåede fritagelse for variabel tinglysnings-

afgift ved tinglysning af en erklæring om sampantsætning tidsmæssigt be-

grænses til alene at finde anvendelse på erklæringer, der er tinglyst til og

med den 31. december 2017. Med tidsbegrænsningen vil de virksomheder,

der allerede har foretaget sampantsætning, og som efter den foreslåede §

37 a i tinglysningsloven ønsker at tinglyse en erklæring om sampantsæt-

ning have tid til at få tinglyst erklæringen på eksisterende låneforhold.

Hvis der ikke på tidspunktet for tinglysning af en erklæring om sampant-

sætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven foreligger en allere-

de tinglyst sampantsætning, det vil sige pantsætning af flere faste ejen-

domme samtidigt, til sikkerhed for den samme fordring, men alene sær-

skilte pantsætninger, som kun giver sikkerhed i den enkelte faste ejendom

for det i henhold til hvert enkelte pantebrev pantsikrede beløb, vil en lå-

neomlægning, hvor man som noget nyt vælger at tinglyse en sampantsæt-

ning, blive anset som en ny pantsætning. Dette vil udløse en toleddet afgift

efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven. Det samme gælder i

de tilfælde, hvor der ved sampantsætningen inddrages yderligere fast ejen-

dom under pantet, eller der som led i sampantsætningen sker en låneforhø-

jelse.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for det offentlige af betydning.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Det vurderes, at lovforslaget vil kunne øge realkreditinstitutternes forret-

ningsomfang. Dette følger af, at der ved præciseringen af muligheden for

realkreditfinansiering af faste ejendomme, der er indrettet med henblik på

at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, bliver der skabt

klare rammer, som giver mulighed for, at realkreditinstitutterne kan over-

tage dele af finansieringen fra tidligere finansieringskilder.

Det vurderes samtidig, at i det omfang, finansieringen flyttes til realkredi-

tinstitutter, vil pengeinstitutterne kunne miste forretningsomfang som følge

heraf, ligesom investorer, der køber virksomhedsobligationer, vil få redu-

ceret deres investeringsmuligheder i denne obligationstype. I dag er faste

ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektro-

niske kommunikationsnet, bl.a. finansieret ved virksomhedsobligationer

og af pengeinstitutter.

Det vurderes endvidere, at lovforslaget kan betyde, at realkredit- og penge-

institutterne vil kunne øge deres forretningsomfang som følge af mulighe-

den for inddragelse af tilbehør til fast ejendom omfattet af den foreslåede §

37 a i tinglysningsloven ved værdiansættelse til brug for realkreditbelåning

og pengeinstitutbelåning med særligt dækkede obligationer.

Det forventes, at lovforslaget kan give erhvervsmæssige udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet og -tjenester (teleselskaber) en besparelse på

deres finansieringsomkostninger som følge af muligheden for realkredit-

belåning af faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere

datatrafik i elektroniske kommunikationsnet. Den samlede besparelse i fi-

nansieringsomkostningerne afhænger af teleselskabernes udnyttelsesgrad,

altså i hvor høj grad, selskaberne ønsker at omlægge til realkreditfinansie-

ring i stedet for den finansiering, selskaberne har i dag, samt af, i hvilket

omfang realkreditinstitutterne ønsker at tilbyde finansiering af disse faste

ejendomme, og til hvilken pris. Prisen består både af bidrag, som fastsæt-

tes af realkreditinstitutterne, og den pris, der fastsættes på obligationsmar-

kedet for den givne obligation.

Som det fremgår af pkt. 5.3.1.1 udgør lånegrænsen 60 pct. af markedsvær-

dien (rentabilitetsberegning) af infrastrukturen med en maksimal løbetid på

30 år uden særlige krav til afdragsprofilen. Det tager tid for selskaberne at

omstille til realkreditfinansiering, bl.a. da nuværende finansiering skal ind-

fries. Ved fuld indfasning af muligheden for realkreditfinansiering af hele

telenettet kan besparelsen opgøres som følger:

1,5 % x 25 mia. kr. x 60 % x 100 % = 225 mio. kr.

Dette afspejler, at såfremt rentebesparelsen efter fratræk af bidragssats er

1,5 procentpoint, og markedsværdien af infrastrukturen, som realkreditin-

stitutterne ønsker at belåne, er 25 milliarder kroner, og såfremt selskaberne

udnytter muligheden fuldt ud, medfører dette besparelser for ca. 225 mio.

kr.

[Beregning af effekt på BNP udestår og er under udarbejdelse.]

For virksomheder omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven,

som efter de gældende regler allerede har tinglyst en sampantsætning i fle-

re faste ejendomme, hvor driftsinventar og driftsmateriel var forudsat om-

fattet af det tinglyste pant, vil lovforslaget medføre, at realkreditinstitutter-

ne skal forholde sig til, om der er behov for at håndtere forholdet. Dette

kan ske i form af supplerende sikkerhedsstillelse eksempelvis statspapirer

eller garantier fra et pengeinstitut, yderligere sikkerhed fra låntager, eller at

realkreditinstituttet foretager ny tinglysning af pantforholdet med henblik

på at bringe dette i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i

tinglysningslovens § 37 a. Uanset om håndtering sker ved supplerende sik-

kerhedsstillelse, ved at låntager stiller yderligere sikkerhed eller ved ny

tinglysning, vil det indebære en udgift for realkreditinstitutterne. Der er ta-

le om en engangsomkostning, hvor der ikke vurderes at være løbende ad-

ministrative byrder.

Som det fremgår af pkt. 6.2. i de almindelige bemærkninger vil tinglysning

af en erklæring om sampantsætning omfattet af den foreslåede § 37 a i

tinglysningsloven, som vedrører en allerede tinglyst sampantsætning af

samme faste ejendomme og for samme pantsatte beløb, ikke udløse varia-

bel tinglysningsafgift, men alene den faste afgift på 1.660 kr. Lovforslaget

vurderes derfor at forhindre en utilsigtet økonomisk byrde i form af ekstra

variabel tinglysningsafgift for de berørte virksomheder.

Lovforslaget indebærer, at realkreditinstitutter, der ønsker at yde udlån

med sikkerhed i faste ejendomme omfattet af den foreslåede § 37 a i ting-

lysningsloven, i et vist omfang vil skulle tilpasse interne forretningsgange

og processer i overensstemmelse hermed. Disse justeringer vurderes at

medføre en række omstillingsomkostninger. Der er tale om en engangsom-

kostning, hvor der ikke vurderes at være løbende administrative byrder.

Endvidere vil indberetninger til Finanstilsynet skulle tilpasses som følge af

tilføjelsen af de nye ejendomskategorier, således at realkreditinstitutterne

fremover vil skulle indberette i henhold hertil. Der er tale om en løbende

administrativ byrde, der dog alene er en mindre tilpasning i forhold til alle-

rede eksisterende indberetningskrav.

Det er Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings vurdering, at forsla-

get medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De kvan-

tificeres derfor ikke yderligere.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Som det fremgår ovenfor under pkt. 5.1.1.1 indeholder lov om realkredit-

lån og realkreditobligationer m.v. og CRR bl.a. de nærmere regler for,

hvad der kan gives realkreditlån i og inden for hvilke lånegrænser. Real-

kreditlån ydes mod registreret pant i fast ejendom eller fordring på en of-

fentlig myndighed på grundlag af realkreditobligationer, særligt dækkede

obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.

CRR artikel 129 bestemmer, at særligt dækkede obligationer og særligt

dækkede realkreditobligationer kan udstedes mod sikkerhed i beboelsese-

jendomme eller i erhvervsejendomme. Beboelsesejendomme er defineret i

CRR artikel 4, nr. 75. Erhvervsejendomme er ikke defineret. Der findes ik-

ke udtalelser fra EBA (European Banking Authority) om artikel 129, stk.

1, i CRR, der vedrører forståelsen af, om tilbehørspant er omfattet af be-

grebet erhvervsejendomme, eller retspraksis fra EU-Domstolen herom.

Det fremgår ikke af CRR, hvad der forstås ved fast ejendom, ligesom der

ikke findes nogen fælleseuropæisk praksis for fortolkningen af begrebet

fast ejendom. Udgangspunktet for sikkerhed i form af lån med pant i fast

ejendom som grundlag for belåning med særligt dækkede obligationer og

særligt dækkede realkreditobligationer er derfor den nationale definition af

fast ejendom og tilbehør hertil.

Kan noget tinglyses i tingbogen og derfor vedrører rettigheder over fast

ejendom, herunder som tilbehør til fast ejendom efter de regler, der gælder

herfor, har man i Danmark vurderet tinglysningen som den nødvendige og

i mange tilfælde tilstrækkelige betingelse for at anse noget som fast ejen-

dom. Se nærmere vedrørende definitionen af fast ejendom og tilbehør til

fast ejendom efter tinglysningsloven, jf. pkt. 4.1.1 ovenfor.

Ved implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kre-

ditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning), der senere afløstes af CRR,

valgte man dog at indskrænke adgangen til at lade bl.a. tilbehør til erhverv-

sejendomme, herunder landbrugsejendomme indgå i værdien af den faste

ejendom. Man valgte således en fortolkning af fast ejendom, der indskræn-

kede anvendelsesområdet i forhold til sædvanlig dansk praksis ved at und-

tage det tilbehør, der efter den mest umiddelbare fortolkning vanskeligt

kunne anses som fast ejendom. Dermed er det alene inventar, der ikke

umiddelbart kan flyttes, eller stambesætning, når denne indgår i en konti-

nuerlig produktion og således kan betragtes som en art produktionsanlæg,

der kan tinglyses som tilbehør til fast ejendom, hvis denne skal tjene som

sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dække-

de realkreditobligationer. Disse indskrænkninger fremgår af § 33 c, stk. 4,

i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og § 152 d, stk. 4, i

lov om finansiel virksomhed

I disse tilfælde er det således ikke alene tinglysningen i tingbogen, der ud-

gør den nødvendige og tilstrækkelige betingelse i forhold til afgrænsning

af den faste ejendom, men også reglerne i lov om finansiel virksomhed og

lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Udover disse ind-

skrænkninger i hvad der kan indgå ved værdiansættelsen af pant i fast

ejendom, er der ikke taget lovgivningsmæssig stilling til, i hvilket omfang,

værdien af tilbehør til en fast ejendom kan indgå i forbindelse med belå-

ning finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt

dækkede realkreditobligationer. Bortset fra disse tilfælde gælder sædvanlig

praksis, hvorefter tinglysning i tingbogen er den nødvendige og oftest til-

strækkelige betingelse for at anse noget som fast ejendom, inklusive tilbe-

hør hertil omfattet af tinglysningen.

Det fremgår ikke af CRR artikel 129, om eller i hvilket omfang tilbehør til

fast ejendom kan indgå i sikkerhedsgrundlaget, når en fast ejendom anven-

des som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer og sær-

ligt dækkede realkreditobligationer. Der er således ikke noget i affattelsen

af bestemmelserne, der giver grund til at antage, at inddragelse af tilbehør

til den faste ejendom i sikkerhedsgrundlaget vil være i modstrid med CRR.

12. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. august 2016 til den 21.

september 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Landsskatteretten, Sø- og Handelsretten,

Tinglysningsretten, byretterne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andels-

net ApS, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Aura Fiber, Barablu, Bolignet

A/S, Bolignetforeningen, Bolignet-Aarhus F.M.B.A, Boxer TV ApS,

Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen Digitale Medier, Bred-

bånd Nord, Bredbåndsforeningen Primanet, Bredbåndsforeningen Vestd-

jursnet.dk, Børsmæglerforeningen, Canal Digital Danmark A/S, Cepos,

CEVEA, Cirque Bredbånd A/S, Colt, Comflex, Companymobile (Unotel),

ComX Networks A/S, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),

CorpNordic Denmark A/S, CSC Danmark A/S, Danish Venture Capital

and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Ra-

dio, Dansk Aktionærforening, Dansk Beredskabskommunikation A/S,

Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk El-forbund

(DEF), Dansk Energi, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Dansk Fjernvarme, Den

Danske Fondsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,

Dansk Inkassobrancheforening, Dansk Internet Forum, Dansk IT, Dansk

Kredit Råd, Dansk Net, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Told & Skatte-

forbund, Danske Advokater, Danske eWIRE A/S, Danske Regioner, Den

Danske Landinspektør Forening, DI Digital, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, DONG Energy, DSB, Ejendomsforeningen Dan-

mark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Energi Danmark A/S,

Energi Fyn, Energi Nord A/S, Energi Viborg Elnet A/S, EnergiMidt, Ener-

ginet.dk, Energitilsynet, Erhvervsankenævnet, Everlove, Facilicom A/S,

FasCom A/S, Fiberby, Finans og Leasing, Finanshuset I Fredensborg, Fi-

nansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Firstcom

A/S, Finansrådet, Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Foreningen af J.A.K. Pengeinsti-

tutter, FRR - Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsau-

toriserede Revisorer, Foreningen Danske Antenneanlæg, Forsikring &

Pension, Forsyning Helsingør Elnet A/S, Frederikshavn Forsyning A/S,

Føroya Tele, FaaborgVest AF, Galten Elværk, Garantifonden for indsky-

dere og investorer, GEV Net A/S, Gigabit, Glentevejs Antennelaug, Glo-

bal Connect A/S, Global Crossing, HEF, Hiper, Hi3G Denmark ApS, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, HMN Naturgas, HTSi – Erhvervsor-

ganisationen, HOFOR A/S, Håndværksrådet, IBM Danmark,

ICE.NET/net1, Investeringsforeningsrådet, Investeringsfondsbranchen, IT-

branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening (KL), KRAKA,

Kviknet, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landbrugsraadet,

Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, LEF Net A/S, Lokale Penge-

institutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Midtfyns Elforsyning

A.m.b.A., Mineraloliebrancheforeningen, Mira Internet, NEF, Net1, Net-

group A/S, Netteam A/S, Nianet A/S, NKE-Elnet A/S, NM Net ApS, NOE

Net A/S, Nord Energi Net A/S, Nordby AF, Nordic Connect, NRGi, Ny-

fors Net A/S, Orange FT Group, Parknet, Pengeinstitutankenævnet, Per-

spektiv Bredbånd, Praktiserende Landinspektørers Forening, RAH – Ener-

gi til Vestjylland, Realkreditankenævnet, Realkreditforeningen, Realkredi-

trådet, Redsppot ApS, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-

den på Færøerne. Sammenslutning af Lokale Radio- og TV-stationer,

Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Seas-NVE, SRF – Skattefaglig

forening, Syd Energi (Stofa), Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

TDC A/S, Teleankenævnet, Teleindustrien, Telia, Telenor A/S, Tele Gre-

enland A/S, Tellio, Teracom, Tre-For, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, Uni-

versal Telecom, Verdo, Vest Net A/S, Vestforsyning Net A/S, Vestjyske

Net A/S, Viptel ApS, Waoo!, Østjysk Energi, Østkraft Net A/S, Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

13. Sammenfattende skema

Positive

konsekven- Negative

konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

Økonomiske konse- Ingen af betydning

Ingen af betydning

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative kon- Ingen af betydning

Ingen af betydning.

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse- Bredere finansierings- Visse

omstillingsom-

kvenser for erhvervs- muligheder i penge- og kostninger

livet

realkreditinstitutter for

tele- og forsyningsvirk-

somheder. Bedre mu-

lighed for at opnå sik-

kerhed for penge- og

realkreditinstitutter.

Administrative kon- Ingen

Mulig håndtering af ek-

sekvenser for er-

sisterende lån i ny kon-

hvervslivet

struktion, og administra-

tionsomkostninger pga.

indberetningskrav (min-

dre tilpasninger).

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for borger-

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-ret- Artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ten

ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-

synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber og om ændring af forordning (EU)

nr. 638/2012 (CRR) regulerer bl.a. hvilke aktivty-

per, der kan stilles som sikkerhed for udstedelse af

særligt dækkede obligationer og særligt dækkede

realkreditobligationer. En af aktivtyperne er lån

med sikkerhed i fast ejendom.

Det fremgår ikke af CRR artikel 129, om eller i

hvilket omfang tilbehør til fast ejendom kan indgå

i sikkerhedsgrundlaget, når en fast ejendom anven-

des som sikkerhed for udstedelse af særligt dække-

de obligationer og særligt dækkede realkreditob-

ligationer. Der er således ikke noget i affattelsen af

bestemmelserne, der giver grund til at antage, at

inddragelse af tilbehør til den faste ejendom i sik-

kerhedsgrundlaget vil være i modstrid med CRR

Overimplementering

af EU-retlige mini-

mumsforpligtelser

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (tinglysningsloven § 37 a)

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som tinglysningslovens §

37 a. Bestemmelsen skal give mulighed for, at en sampantsætning af flere

forbundne faste ejendommen ejet af en televirksomhed eller energi- eller

vandforsyningsvirksomhed, også, når dette er aftalt, omfatter driftsinventar

og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste ejendomme.

Ved televirksomhed forstås i denne sammenhæng en virksomhed, som

med et kommercielt formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester omfattet af teleloven som sin hovedydelse eller som en ikke-ac-

cessorisk del af virksomheden. Ved energiforsyningsvirksomhed forstås en

virksomhed inden for produktion og transport af energi i form af f.eks.

elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling Ved vandforsyningsvirksomhed

forstås virksomhed inden for produktion og transport af drikkevand samt

transport og rensning af spildevand.

Bestemmelsen finder alene anvendelse for televirksomheder og energi- og

vandforsyningsvirksomheder, hvis drift forudsætter, at to eller flere af

virksomhedens ejede faste ejendomme er forbundet af rør, kabler, antenner

eller lignende. Sådanne virksomheder er beskrevet i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger pkt. 3. Bestemmelsen skal endvidere være et supple-

ment til den eksisterende bestemmelse i tinglysningslovens § 37.

Efter

stk. 1

i den foreslåede bestemmelse skal bestemmelsen alene finde

anvendelse, hvis flere af virksomhedens ejede faste ejendomme er

sampantsat, hvorved forstås, at det tinglyste pantebrev giver sikkerhed i

flere af virksomhedens ejede faste ejendomme. Begrebet ”sampantsæt-

ning” er et nyt begreb i tinglysningsloven, men i praksis er der blevet ting-

lyst pantebreve, der giver sikkerhed i flere faste ejendomme.

En sampantsætning af flere forbundne faste ejendomme efter den foreslåe-

de § 37 a vil, udover at omfatte driftsinventar og driftsmateriel der forbin-

der de faste ejendomme, have de samme retsvirkninger som sampantsæt-

ninger i øvrigt har. Disse er beskrevet ovenfor i lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 4.2.2.2 og indebærer bl.a., at ejendommene vil hæfte

solidarisk for pantegælden, at kreditor ikke kan søge sig fyldestgjort ud

over pantebrevets pålydende, at ejendommene kan være behæftet forskel-

ligt, og at en ejendom ikke kan udgå af sampantsætningen uden panthavers

samtykke.

En ejendom, som er sampantsat sammen med andre ejendomme, vil kun

kunne udgå af det pantsatte, hvis der foreligger et samtykke fra panthaver.

Hvis der foretages ændringer i sampantsætningen, eksempelvis ved at en

ejendom udgår af det pantsatte, vil pantsætningen så længe denne opfylder

betingelserne i den foreslåede § 37 a, om at den omfatter flere forbundne

faste ejendomme ejet af en tele- eller energi- eller vandforsyningsvirksom-

hed, fortsat være omfattet af den foreslåede § 37 a. Hvis afhændelsen af en

ejendom imidlertid indebærer, at sampantsætningen ikke længere opfylder

betingelserne i den foreslåede § 37 a, vil pantet ikke længere være omfattet

af den foreslåede § 37 a. Tinglysningsretten vil ikke af egen drift kunne

rette i det tinglyste pantebrev i de faste ejendomme ved at aflyse den ting-

lyste erklæring om, at den foreslåede § 37 a finder anvendelse på pantet.

Tinglysningsretten vil derimod, i de tilfælde hvor pantsætningen ikke op-

fylder kriterierne for en § 37 a pantsætning, eksempelvis hvor der kun er

én ejendom tilbage på pantebrevet, kunne fjerne bemærkningen om § 37 a

fra tingbogens summariske del.

De omfattede virksomheder vil efter den foreslåede § 37 a kunne sampant-

sætte ejede faste ejendomme i såkaldte ”klynger”, hvor pantet i den faste

ejendom også vil omfatte driftsinventar og driftsmateriel, som forbinder de

pantsatte ejendomme. Virksomhederne bestemmer selv rækkevidden af en

klynge, som opfylder betingelserne i den foreslåede § 37 a. En given fast

ejendom vil kun kunne indgå i én klynge.

Hvis en omfattet virksomhed sampantsætter nogle af sine faste ejendomme

i en klynge og i den forbindelse tinglyser en erklæring om, at pantet er om-

fattet af den foreslåede § 37 a, vil rør, kabler, antenner eller lignende, som

forbinder de pantsatte ejendomme, blive omfattet af pantet som tilbehørs-

pant til de faste ejendomme. Rør, kabler, antenner eller lignende, som ikke

løber mellem de pantsatte ejendomme, men som løber mellem én af de

pantsatte ejendomme og en anden ejendom ejet af den samme virksomhed,

vil ikke være omfattet af § 37 a-pantet i klyngen og heller ikke af en pante-

ret efter tinglysningslovens § 37. Ligeledes vil rør, kabler, antenner eller

lignende, som løber mellem to individuelle klynger ejet af den samme

virksomhed ikke være omfattet af § 37 a-pantet i nogen af klyngerne eller

omfattet af en panteret efter tinglysningslovens § 37. Rør, kabler, antenner

eller lignende ejet af pantsætter, som løber mellem en ejendom i en klynge

og eksempelvis en slutbruger eller en ejendom ejet af en anden, vil deri-

mod kunne være omfattet af pantet i den faste ejendom i medfør af tinglys-

ningslovens § 37.

Det bemærkes, at en sampantsætning efter den foreslåede nye bestemmelse

indebærer, at panthaver kan overtage den pågældende del af virksomheden

ved brugeligt pant i overensstemmelse med reglerne herom i retspleje-

lovens kapitel 54, i det omfang anden lovgivning ikke er til hinder herfor.

Fortsat drift af virksomheden forudsætter således, at panthaver – foruden

de enkelte faste ejendomme – også kan overtage det mellemliggende drift-

sinventar og driftsmateriel, som har betydning for flere af virksomhedens

faste ejendomme, og som har betydning for den fortsatte drift af virksom-

heden som sådan.

Den foreslåede bestemmelse omhandler alene tinglysning af panterettighe-

der. Der kan således fortsat tinglyses servitutter, der alene påhviler enkelte

faste ejendomme omfattet af en pantsætning i medfør af den foreslåede be-

stemmelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt.

4.2.2 og 4.3.1.

Med henblik på at sikre, at det kan konstateres, om der sker en sampant-

sætning efter den foreslåede § 37 a, foreslås det, at der skal lyses en erklæ-

ring på pantebrevet om, at debitor er en virksomhed omfattet af den fore-

slåede § 37 a, og at pantet, der vedrører flere selvstændige faste ejendom-

me, omfatter det af bestemmelsen omfattede tilbehør.

Der vil med hjemmel i tinglysningslovens § 50 f, stk. 2, blive fastsat nær-

mere regler i tingbogsbekendtgørelsen om erklæringen, som skal tinglyses,

førend den foreslåede § 37 a finder anvendelse på pantet.

Erklæringen vil kunne afgives på såvel nye pantebreve som på en påteg-

ning til et allerede tinglyst pantebrev. Når erklæringen er afgivet, vil denne

fremgå af det tinglyste dokument, og det vil fremgå i den summariske ting-

bog, at pantebrevet er tinglyst i henhold til tinglysningslovens § 37 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt.

4.3.2.

Ligesom det er tilfældet efter tinglysningslovens § 37, vil driftsinventar og

driftsmateriel, hvis anskaffelse er finansieret ved særskilt underpant, jf.

tinglysningslovens § 47, stk. 1, såfremt det sker inden eller i nær forbindel-

se med, at genstanden indsættes i virksomheden, ikke være omfattet af den

foreslåede § 37 a. Dog vil en friværdi i det underpantsatte løsøre kunne

gribes af pantebrevet i den faste ejendom og således af § 37 a-pantet.

Tilbehørspant efter tinglysningslovens § 37 er ikke til hinder for, at der ly-

ses et løsørepantebrev i det samme løsøre med respekt af de eksisterende

panterettigheder. Tilsvarende vil gælde i forhold til den foreslåede § 37 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt.

4.2.4.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens

stk. 1,

at en tele- eller energi- eller

vandforsyningsvirksomhed, som er omfattet af den foreslåede bestemmel-

se, og som har tinglyst en erklæring herom på pantebrevet i de sampantsat-

te faste ejendomme, kun kan udskille driftsinventar og driftsmateriel, der

forbinder de pågældende faste ejendomme, som led i en regelmæssig drift

af de pågældende ejendomme.

Reglen om udskillelse ifølge en regelmæssig drift skal forstås på samme

måde som den tilsvarende regel i tinglysningslovens § 37, og den eksiste-

rende praksis herom. Rør, kabler, antenner eller lignende, som er omfattet

af tilbehørspantet til de faste ejendomme efter den foreslåede § 37 a, vil så-

ledes kun kunne afhændes, hvis det sker ifølge en regelmæssig drift af de

pågældende ejendomme. Det afgørende for vurderingen af, om udskillel-

sen er sket ifølge en regelmæssig drift, vil være, om der efter en afhændel-

se er tilstrækkeligt tilbehør tilbage til at sikre en forsvarlig drift af virk-

somheden, og om dispositionen er driftsøkonomisk motiveret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt.

4.2.3 og 4.3.3.

Det foreslås i

stk. 2,

at tinglysningslovens § 37, stk. 2 og 3, også skal finde

anvendelse på en tinglyst panteret efter den foreslåede § 37 a.

Dette indebærer, at en tinglyst panteret i medfør af den foreslåede bestem-

melse – i lighed med tinglysningslovens § 37, stk. 2 – også vil omfatte det

pantsattes forsikringssummer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt.

4.1.1.6 og 4.3.4.

Til nr. 2 (tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1)

Det foreslås, at tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1, justeres, så det

fremgår, at et virksomhedspant i en virksomhed, som foretager en tinglys-

ning efter den foreslåede bestemmelse i § 37 a, ikke omfatter aktiver, der

er omfattet af et pant i medfør af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven.

Ændringen har til formål at sikre, at en pantsætning efter den foreslåede

nye bestemmelse i § 37 a fortrænger et eventuelt virksomhedspant i det på-

gældende driftsmateriel, således at det sikres, at en tinglyst panteret hæfter

på erhvervsvirksomhedens sampantsatte faste ejendomme som en drifts-

mæssig enhed, hvis driftsinventar og driftsmateriel gør den egnet til at fun-

gere efter sit formål som tele- eller forsyningsvirksomhed. Dette formål vil

kunne udhules, hvis dette driftsinventar og driftsmateriel kunne være gen-

stand for en virksomhedspantsætning til fordel for en enkelt panthaver,

hvorved det ikke vil indgå i finansieringsmæssig sammenhæng ved belå-

ning af virksomhedens faste ejendomme.

Rør, kabler, antenner eller lignende, som omfattes af den foreslåede be-

stemmelse i tinglysningslovens § 37 a, udgår således helt af virksomheds-

pantet. Reglen fraviger den almindelige tinglysningsretlige regel om, at

prioritetsstillingen mellem flere tinglyste rettigheder afgøres efter tinglys-

ningstidspunktet, men er dog ikke en prioritetsregel, idet det fastslås, at ak-

tivet helt vil udgå af virksomhedspantet, hvis det er omfattet af et pant ef-

ter tinglysningslovens § 37 a.

Såfremt en virksomhedspanthaver, der har pant i rør, kabler, antenner eller

lignende, vil sikre sig imod, at det pågældende driftsmateriel bliver omfat-

tet af en tinglysning efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 37 a, må virksomhedspanthaver tinglyse en deklaration på virksomhe-

dens ejendomme, hvorefter pantsætning af virksomhedens ejendomme kun

kan ske ved virksomhedspanthavers samtykke.

For ikke at fratage allerede eksisterende virksomhedspanthavere deres pan-

teret efter den foreslåede § 37 a, er der behov for at fravige ovenstående

udgangspunkt for så vidt angår virksomhedspant, som er tinglyst efter

tinglysningslovens § 47 c på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Virksom-

hedspant, som således allerede er tinglyst på tidspunktet for lovens ikraft-

træden, vil ikke blive fortrængt af en § 37 a tinglysning. Driftsinventar og

driftsmateriel vil således ikke kunne være omfattet af både virksomheds-

pantet og pantet i den faste ejendom efter den foreslåede § 37 a. Se nær-

mere om overgangsbestemmelsen nedenfor under § 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt.

4.2.4.

Til § 2

Til nr. 1 (retsplejeloven § 510, stk. 1, 1. pkt.)

Det fremgår af retsplejelovens § 510, stk. 1, at særskilt udlæg kun kan fo-

retages i tilbehør til fast ejendom, skib eller luftfartøj, som omfattes af

tinglysningslovens § 37 eller § 38, sølovens § 47, stk. 1-3, eller lov om re-

gistrering af rettigheder over luftfartøjer § 22, med samtykke fra skyldne-

ren og andre, som har rettigheder over tilbehøret.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i retspleje-

lovens § 510, stk. 1, indsættes en henvisning til tinglysningslovens § 37 a,

således at der også – med samtykke fra skyldneren og andre, som har ret-

tigheder over tilbehøret – kan foretages særskilt udlæg i tilbehør til fast

ejendom, som omfattes af tinglysningslovens § 37 a.

Til nr. 2 (retsplejeloven § 518, stk. 1)

Det fremgår af retsplejelovens § 518, stk. 2, 1. pkt., at udlæg i fast ejen-

dom, med mindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige omfat-

ter det i tinglysningslovens § 37 og § 38 nævnte tilbehør.

For at sikre at retspanthaver kan få udlæg i det samme tilbehør til en fast

ejendom, som en panthaver, hvis ret hviler på en aftale, kan få pant i, fore-

slås det, at der i retsplejelovens § 518, stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt., hvor-

efter udlæg i de i tinglysningslovens § 37 a nævnte ejendomme, medmin-

dre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige omfatter det i tinglys-

ningslovens § 37 a nævnte tilbehør.

Dette medfører, at såfremt en kreditor foretager udlæg i de i den foreslåede

§ 37 a nævnte ejendomme, ejet af de omfattede virksomheder, vil udlæg-

get, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige omfatte

det tilbehør, som er nævnt i den foreslåede § 37 a.

Det forudsættes i den forbindelse, at udlægget (og en eventuelt senere

tvangsauktion) omfatter samtlige ejendomme i pantsætningsklyngen.

Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget indebærer, at der i forbindelse

med tvangsauktion over ejendomme og tilbehør omfattet af § 37 a i ting-

lysningsloven skal ske samlet opråb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt.

4.2.6 og 4.3.5.

Til nr. 3 (retsplejeloven § 520, stk. 1, 1. pkt.)

Det fremgår af retsplejelovens § 520, stk. 1, 1. pkt., at et udlæg i fast ejen-

dom, der tillige omfatter det i tinglysningslovens § 37 nævnte tilbehør til

ejendommen, ikke er til hinder for, at skyldneren udskiller de nævnte akti-

ver ifølge en regelmæssig drift af ejendommen.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i retspleje-

lovens § 520, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til tinglysningslovens

§ 37 a, således at et udlæg i fast ejendom, der tillige omfatter det i tinglys-

ningslovens § 37 a nævnte tilbehør til ejendommen, ikke er til hinder for,

at skyldneren udskiller sådanne aktiver ifølge en regelmæssig drift af ejen-

dommen.

Til nr. 4 (retsplejeloven § 589, stk. 1)

Det fremgår af retsplejelovens § 589, stk. 1, at det af panthaverens anmod-

ning til fogedretten om at overtage den faste ejendom til brugeligt pant

skal fremgå, om hele ejendommen og eventuelt tillige det i tinglysningslo-

vens § 37 omhandlede tilbehør omfattes af anmodningen.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i retspleje-

lovens § 589 indsættes en henvisning til tinglysningslovens § 37 a, således

at det af panthaverens anmodning også skal fremgå, om det i tinglysnings-

lovens 37 a omhandlede tilbehør tillige omfattes af anmodningen.

Det bemærkes, at f.eks. krav om bevilling til drift af den pågældende virk-

somhed vil kunne være til hinder for overtagelse til brugelig pant.

Til nr. 5 (retsplejeloven § 592, stk. 1, 2. pkt.)

Det fremgår af retsplejelovens § 592, stk. 1, at så længe panthaveren har en

ejendom til brug, har panthaveren ret til at oppebære ejendommens ind-

tægter. Panthaveren er berettiget til at afhænde det i tinglysningslovens §

37 omhandlede tilbehør og foretage andre dispositioner vedrørende ejen-

dommen, for så vidt dette kan anses for et led i en regelmæssig drift af

ejendommen.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i retspleje-

lovens § 592, stk. 1, 2. pkt. indsættes en henvisning til tinglysningslovens

§ 37 a, således at panthaveren, der har en ejendom til brug, tillige er beret-

tiget til at afhænde det i tinglysningslovens § 37 a omhandlede tilbehør, for

så vidt dette kan anses for led i en regelmæssig drift af ejendommen.

Til § 3

Til nr. 1 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer § 5, stk. 3, nr. 4)

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 5 fastsætter låne-

grænser for de enkelte ejendomskategorier for lån finansieret med realkre-

ditobligationer. Ejendomskategorierne er angivet i forholdsvis overordne-

de beskrivelser, der defineres nærmere i ejendomskategoribekendtgørel-

sen.

Det foreslås, at ejendomskategorien i § 5, stk. 3, nr. 4, ændres fra ”kollek-

tive energiforsyningsanlæg” til ”ejendomme til brug for energiforsynings-

virksomhed”. Kollektive energiforsyningsanlæg er i dag i § 10 i ejendom-

skategoribekendtgørelsen nærmere defineret som ”anlæg til produktion,

transmission, distribution eller lagring af varme, elektricitet eller brandbare

gasser til en flerhed af ejendomme.”

Baggrunden for ændringen er i højere grad at ensarte formuleringen af be-

stemmelsen med den foreslåede formulering af tinglysningsloven § 37 a.

Det er ikke hensigten med ændringen, at der skal ske ændringer i hvilke

ejendomme, der omfattes af ejendomskategorien.

Ejendomskategoribekendtgørelsens § 10 vil blive konsekvensændret som

følge af den foreslåede lovændring, ligesom værdiansættelsesbekendtgø-

relserne vil blive ændret som følge heraf.

Det bemærkes, at ejendomme som vandværker, rensningsanlæg og ejen-

domme til brug for energiforsyning, der ikke er omfattet af § 10 i ejendom-

skategoribekendtgørelsen, herunder eksempelvis køleforsyning, hører til

ejendomskategorien industri- og håndværksejendomme, jf. § 5, stk. 3, nr.

3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Ejendomme ejet af

en energi- eller vandforsyningsvirksomhed, jf. tinglysningslovens § 37 a

kan således i forhold til realkreditbelåning, herunder værdiansættelse til

brug herfor, være omfattet af kategorien industri- og håndværksejendom-

me eller af kategorien ejendomme til brug for energiforsyningsvirksom-

hed.

Til nr. 2 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer § 5, stk. 3, nr. 5)

Det foreslås, at der indsættes en ny ejendomskategori i § 5, stk. 3, i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v., så det præciseres efter hvilken

lånegrænse, der kan ydes realkreditlån i erhvervsmæssige udbydere af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters faste ejendomme, der er

indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunika-

tionsnet. Denne gælder for lån finansieret med realkreditobligationer. Lå-

negrænser for realkreditlån finansieret med særligt dækkede obligationer

og særligt dækkede realkreditobligationer er nærmere beskrevet i de al-

mindelige bemærkninger pkt. 5.1.1.1.

Det overordnede formål med elektroniske kommunikationsnet er transport

af datatrafik med henblik på at levere elektroniske kommunikationstjene-

ster til kunder. Centralerne, der udgør faste ejendomme, er i den forbindel-

se knudepunkter, idet datatrafikken ved enhver type af elektronisk kommu-

nikationstjeneste dirigeres via minimum én central. Transporten af datatra-

fik fra centraler og videre i elektroniske kommunikationsnet sker via øvrig

infrastruktur, jf. pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger. Denne infra-

struktur er således også nødvendig for, at centralen kan anvendes til at le-

vere elektroniske kommunikationstjenester til kunder.

For nærmere om opbygningen af elektroniske kommunikationsnet m.v.

henvises til de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 3.1.

Realkreditlån med pant i faste ejendomme, der er indrettet med henblik på

at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, skal amortiseres

efter de generelle regler herfor, således at den maksimale løbetid er 30 år,

men at der ved fastsættelse af løbetid og afdragsprofil skal tages hensyn til

pantets forventede værdiforringelse og de for pantet gældende lånegræn-

ser, jf. § 3 og § 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,

jf. pkt. 5.3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.1.1.

Til nr. 3 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer § 10, stk. 4, nr. 2,

og § 11, stk. 6)

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer § 10, stk. 4, nr. 2, og § 11,

stk. 6, henviser til ejendomskategorien kollektive energiforsyningsanlæg.

Med forslaget ændres betegnelsen ”kollektive energiforsyningsanlæg« til

»ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed” som en konsekvens

af lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 4 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer § 11, stk. 4)

Det fremgår af § 11, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v., at ud over grund og bygninger kan bygningstilbehør, jf. tinglysnings-

lovens § 38, samt det i tinglysningslovens § 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der

er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages ved værdi-

ansættelsen af ejendommen. Dette gælder for alle ejendomskategorier,

men kun for lån finansieret med realkreditobligationer.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved § 37 a indsættes

som ny bestemmelse i tinglysningsloven foreslås det, at § 11, stk. 4, i lov

om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ændres, så tilbehør omfat-

tet af tinglysningslovens § 37 a, ligesom tilbehør omfattet af tinglysnings-

lovens § 37 og § 38, kan medtages ved værdiansættelsen af en ejendom.

Til nr. 5 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer § 33 c, stk. 5)

Det følger af § 33 c, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v., at indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift

kan indgå ved værdiansættelsen af den faste ejendom. Dette gælder for alle

ejendomskategorier men alene for lån finansieret med særligt dækkede ob-

ligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.

Det foreslås, at der efter stk. 4 indsættes et nyt stk. 5, der indebærer, at til-

behør omfattet af § 37 a i tinglysningsloven i form af rør, kabler, antenner

eller lignende, der forbinder faste ejendomme til brug for ejendommenes

drift kan indgå ved værdiansættelsen af de faste ejendomme. For beskri-

velse af § 37 a i tinglysningsloven henvises til pkt. 4.3.1. i de almindelige

bemærkninger.

Ændringen af § 33 c indebærer, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner

eller lignende, der forbinder ejendomme omfattet af den foreslåede § 37 a i

tinglysningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen.

Kravet om, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lignende, skal

forbinde de pågældende faste ejendomme indebærer, at det alene vil være

det tilbehør, der ikke umiddelbart kan flyttes, der vil kunne omfattes af be-

stemmelsen. Således vil eksempelvis rullende driftsmateriel ikke kunne

indgå ved værdiansættelsen af ejendomme i overensstemmelse med den

foreslåede § 33 c, stk. 5, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v.

Det fremgår af forslaget til tinglysningslovens § 37 a, stk. 1, at pantet om-

fatter driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste

ejendomme, for så vidt det ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af de

pågældende ejendomme. Et realkreditinstitut skal i sin virksomhedsstyring

sikre sig, at instituttet overholder kravet om, at aktivernes samlede værdi

svarer til værdien af de udstedte obligationer, og at pantesikkerheden for

det enkelte lån overholder lånegrænsen. Dette gælder også, såfremt drift-

sinventar og driftsmateriel afhændes som led i den regelmæssige drift eller

på anden vis. Det kan enten ske ved nyt pant, lånenedbringelse eller ved at

der stilles supplerende sikkerhed. Se endvidere pkt. 4.2.2.2. i de almindeli-

ge bemærkninger vedrørende muligheden for at lade ejendomme eller dele

heraf udgå af pantet.

Realkreditlån i sådanne ejendomme skal amortiseres efter de generelle reg-

ler herfor, således at den maksimale løbetid er 30 år, men at der ved fast-

sættelse af løbetid og afdragsprofil skal tages hensyn til pantets forventede

værdiforringelse og de for pantet gældende lånegrænser, jf. §§ 3 og 33 c i

lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Ved vurderingen af

pantets forventede værdiforringelse skal alle ejendomme samt driftsinven-

tar og driftsmateriel inddrages, jf. pkt. 5.3.1.1 i de almindelige bemærknin-

ger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1 (lov om finansiel virksomhed § 152 d, stk. 5)

Lov om finansiel virksomhed § 152 d finder anvendelse på pengeinstitut-

ter, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, og regule-

rer løbetider, afdragsprofiler og værdiansættelse af den faste ejendom, der

stilles til sikkerhed for lån, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt

dækkede obligationer.

Det bestemmes i § 152 d, stk. 4, at indretninger indlagt i en erhvervsejen-

dom til brug for dennes drift kan indgå ved værdiansættelsen af den faste

ejendom i samme omfang, som tilbehør omfattet af § 37 i tingslysningslo-

ven i dag kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom, jf. § 33 c, stk. 4,

i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. pkt. 5.1.1.2 og

5.2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter stk. 4 indsættes et nyt

stk. 5,

der indebærer, at til-

behør i form af rør, kabler, antenner eller lignende omfattet af den foreslå-

ede § 37 a i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejen-

dom, Denne bestemmelse svarer til den foreslåede bestemmelse i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 c, stk. 5, for realkreditin-

stitutters udlån finansieret med særligt dækkede obligationer og særligt

dækkede realkreditobligationer.

Ændringen af § 152 d indebærer, at det tilbehør i form af og rør, kabler,

antenner eller lignende, der forbinder de ejendomme, som er omfattet af

den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen.

Kravet om, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lignende, skal

forbinde de pågældende faste ejendomme, indebærer, at det alene vil være

det tilbehør, der ikke umiddelbart kan flyttes, der vil kunne omfattes af be-

stemmelsen. Således vil eksempelvis rullende driftsmateriel ikke kunne

indgå ved værdiansættelsen af ejendomme i overensstemmelse med den

foreslåede § 152 d, stk. 5.

Det fremgår af forslaget til tinglysningslovens § 37 a, stk. 1, at pantet om-

fatter driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste

ejendomme, for så vidt det ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af de

pågældende ejendomme.

Et pengeinstitut skal i sin virksomhedsstyring sikre sig, at instituttet over-

holder kravet om, at aktivernes samlede værdi svarer til værdien af de ud-

stedte obligationer, og at pantesikkerheden for det enkelte lån overholder

lånegrænsen. Dette gælder også, såfremt driftsinventar og driftsmateriel af-

hændes som led i den regelmæssige drift eller på anden vis. Det kan enten

ske ved nyt pant, lånenedbringelse eller ved at der stilles supplerende sik-

kerhed. Det kan også ske ved, at lån med tilhørende pantebrev tages ud af

registret over aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dæk-

kede obligationer. Se endvidere pkt. 4.2.2.2. i de almindelige bemærknin-

ger vedrørende muligheden for at lade ejendomme eller dele heraf udgå af

pantet.

Der henvises til pkt. 5.2.2 og 5.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Nr. 1 (tinglysningsafgiftsloven § 10, stk. 1, nr. 4)

Forslaget til en ny § 10, stk. 1, nr. 4, i tinglysningsafgiftsloven skal ses i

sammenhæng med den foreslåede ændring af tinglysningsloven, hvorefter

en ny § 37 a foreslås indsat i tinglysningsloven. Der henvises til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Med forslaget til en ny § 10, stk. 1, nr. 4, tydeliggøres det, at en tinglyst er-

klæring om sampantsætning, omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglys-

ningsloven, som vedrører en allerede tinglyst sampantsætning af samme

faste ejendomme og for samme pantsatte beløb, alene udløser en fast afgift

på 1.660 kr.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 4, alene

omfatter de tilfælde, hvor sampantsætningen efter den foreslåede § 37 a i

tinglysningsloven, omfatter pant i faste ejendomme, der senest den 31. de-

cember 2016 er tinglyst som sampantsætning. Nye pantsætninger i form af

en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, som

omfatter en eller flere faste ejendomme, der ikke tidligere er tinglyst pant i,

såvel som pantudvidelser og låneforhøjelser, er omfattet af de almindelige

regler i tinglysningsafgiftsloven, hvorefter sådanne tinglysninger som ud-

gangspunkt vil udløse henholdsvis fuld tinglysningsafgift for pantudvidel-

ser og afgift af forhøjelsen af det pantsikrede beløb for låneforhøjelser, jf.

tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 6. Det samme gælder i de tilfælde, hvor

tidligere, enkeltstående tinglyste pantsætninger vedrørende forskellige for-

dringer samles og tinglyses under én ny sampantsætning.

Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse på de erklæringer om

sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, der er ting-

lyst til og med den 31. december 2017. Med den foreslåede tidsbegræns-

ning vil de virksomheder, der allerede har foretaget en sampantsætning, og

som efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven ønsker at tinglyse en

erklæring om sampantsætning have tid til at få tinglyst erklæringen på ek-

sisterende låneforhold. Erklæringer, der efter den foreslåede § 37 a i ting-

lysningsloven er tinglyst efter den 31. december 2017, vil i forhold til ting-

lysningsafgiften blive behandlet efter de almindelige regler i tinglysnings-

afgiftsloven.

Til nr. 2 (tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 5)

Med det foreslåede § 10, stk. 5, 2. pkt., til tinglysningsafgiftsloven fore-

slås, at skatteministeren administrativt kan fastsætte de nærmere regler om

udformningen af den afgiftserklæring, som virksomheder, omfattet af den

foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, skal afgive i forbindelse med tinglys-

ning af en erklæring om sampantsætning i henhold til den foreslåede § 37

a i tinglysningsloven. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte nær-

mere regler om de oplysninger, som de berørte virksomheder skal afgive i

forbindelse med tinglysning af erklæringen om sampantsætningen efter

den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven. Det forventes, at bemyndigelses-

bestemmelsen vil blive udmøntet i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen

Til § 6

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2017. Der vil således efter den 1. januar 2017 kunne tinglyses en erklæring

på eksisterende og nye pantebreve, som giver pant i flere faste ejendomme

ejet af tele- og forsyningsvirksomheder, om at § 37 a finder anvendelse.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 2,

ikke finder anvendelse på allerede tinglyst virksomhedspant. Den særlige

overgangsbestemmelse for så vidt angår virksomhedspant er indsat for ik-

ke at fratage allerede eksisterende virksomhedspanthavere deres panteret

med den foreslåede § 37 a. Virksomhedspant, som allerede er tinglyst efter

tinglysningslovens § 47 c på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil såle-

des ikke blive fortrængt af, at der tinglyses et § 37 a-pant. Se nærmere om

baggrunden for denne bestemmelse ovenfor i bemærkningerne til lovfor-

slagets § 1, nr. 2.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og in-

debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

formueretlige område. De foreslåede ændringer vedrørende tinglysningslo-

ven skal derfor ikke gælde eller ved kongelig anordning kunne sættes i

kraft for Færøerne.

Tinglysningsloven kan ikke sættes i kraft for Grønland, og ændringerne

vedrørende tinglysningsloven skal derfor heller ikke kunne sættes i kraft

for Grønland.

For så vidt angår den foreslåede ændring af tinglysningsafgiftsloven be-

mærkes, at tinglysningsafgiftsloven ikke finder anvendelse på Færøerne og

Grønland.

Retsplejeloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, der har egne rets-

plejelove, og ændringerne vedrørende retsplejeloven skal derfor ikke gæl-

de eller kunne sættes i kraft for hverken Færøerne eller Grønland.

Det foreslås i

stk. 2,

at ændringen af lov om realkreditlån og realkreditob-

ligationer m.v. helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland ved konge-

lig anordning med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Realkreditområdet er færøsk særanliggende. Lov om realkreditlån og real-

kreditobligationer m.v. finder dog anvendelse på realkreditlån med pant i

fast ejendom på Færøerne, hvis udlånet er finansieret ved udstedelse af re-

alkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkende

realkreditobligationer i Danmark eller ydet af realkreditinstitutter med

godkendelse i Danmark.

Det foreslås i

stk. 3,

at lov om finansiel virksomhed helt eller delvist kan

sættes i kraft for Grønland og Færøerne ved kongelig anordning med de af-

vigelser, som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1.

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1075 af 30. september 2014, som ændret

ved § 15 i lov nr. 573 af 4. maj 2015 og § 2

i lov nr. 580 af 4. maj 2015, foretages føl-

gende ændringer:

Efter

§ 37

indsættes:

»§

37 a.

En sampantsætning af flere for-

bundne faste ejendomme ejet af en er-

hvervsmæssig udbyder af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester eller en

energi- eller vandforsyningsvirksomhed,

hvis drift forudsætter, at to eller flere af

virksomhedens ejede faste ejendomme er

forbundet af rør, kabler, antenner eller lig-

nende, omfatter, når dette er aftalt, også

driftsinventar og driftsmateriel, der forbin-

der de pågældende faste ejendomme, for så

vidt det ikke udskilles ifølge en regelmæs-

sig drift af de pågældende ejendomme.

Stk. 2.

§ 37, stk. 2, finder tilsvarende an-

vendelse på en tinglyst panteret efter denne

bestemmelse.«

47 c.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Uanset stk. 3 omfatter virksom-

hedspant ikke:

aktiver

omfattet af en tinglyst panteret

i medfør af § 37, uanset hvornår panteret-

ten i den faste ejendom er tinglyst,

2-5)

---

Stk. 5-7.

---

§ 47 c, stk. 4, nr. 1,

ændres »§ 37« til:

»§§ 37 og 37 a«.

§ 2.

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1255 af 16. november 2015, som ændret se-

nest ved § 3 i lov nr. 641 af 8. juni 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 510.

Særskilt udlæg kan kun foretages i

tilbehør til fast ejendom, skib eller luft-

fartøj, som omfattes af tinglysningslo-

vens § 37 eller § 38, sølovens § 47, stk.

1-3, eller lov om registrering af rettighe-

der over luftfartøjer § 22, med samtykke

fra skyldneren og andre, som har rettig-

heder over tilbehøret. Skyldnerens

samtykke kan tilbagekaldes, indtil udlæg

er foretaget. Reglen gælder, uanset om

tilbehøret er pantsat.

Stk. 2-4.

---

§ 510, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§

37«: », § 37 a«.

§ 518.

---

Stk. 2.

Udlæg i fast ejendom omfatter,

medmindre andet fremgår af fogedrettens

optegnelser, tillige det i tinglysningslo-

vens §§ 37 og 38 nævnte tilbehør. Opteg-

nelse af de enkelte tilbehørsgenstande er

kun nødvendig, hvis fordringshaveren

anmoder om det. Omfatter udlægget til-

behøret, indgår også aktiver af denne be-

skaffenhed, som senere tilføres ejendom-

men, under udlægget.

Stk. 3-4.

---

§ 518, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Udlæg i to eller flere af de i tinglys-

ningslovens § 37 a nævnte ejendomme om-

fatter, medmindre andet fremgår af foged-

rettens optegnelser, tillige det i tinglys-

ningslovens § 37 a nævnte tilbehør.«

§ 520.

Et udlæg i fast ejendom, der tillige

omfatter det i tinglysningslovens § 37

nævnte tilbehør til ejendommen, er ikke

til hinder for, at skyldneren udskiller de

nævnte aktiver ifølge en regelmæssig

drift af ejendommen. Er anmodning om

tvangsauktion indgivet, eller erklærer ud-

lægshaveren at ville indgive sådan an-

modning inden 14 dage, kan fogedretten

dog efter udlægshaverens anmodning fra-

tage skyldneren denne ret, hvis det skøn-

§ 520, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 37« til:

»§§ 37 og 37 a«.

nes nødvendigt af hensyn til udlægshave-

rens fyldestgørelse. Er indkaldelse sket til

et møde som nævnt i § 563, stk. 1 eller 2,

eller til tvangsauktion, kan fogedretten

træffe sådan bestemmelse også efter an-

modning af andre rettighedshavere.

Stk. 2.

---

§ 589.

Det skal af panthaverens anmod-

ning fremgå, om hele ejendommen og

eventuelt tillige det i tinglysningslovens

§ 37 omhandlede tilbehør omfattes af an-

modningen.

Stk. 2-4.

---

§ 592.

Så længe panthaveren har en ejen-

dom til brug, har panthaveren ret til at

oppebære ejendommens indtægter. Pant-

haveren er berettiget til at afhænde det i

tinglysningslovens § 37 omhandlede til-

behør og foretage andre dispositioner

vedrørende ejendommen, for så vidt dette

kan anses for et led i en regelmæssig drift

af ejendommen.

Stk. 2-4.

---

§ 589, stk. 1,

ændres »§ 37« til: »§§ 37

og 37 a«.

§ 592, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 37« til:

»§§ 37 og 37 a«.

§ 3.

I lov om realkreditlån og realkreditobliga-

tioner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af

21. august 2015, som ændret ved § 8 i lov

nr. 1563 af 15. december 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 5.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Inden for en lånegrænse på 60 pct.

af ejendommens værdi kan der ydes lån

til følgende ejendomskategorier:

1-3) ---

4) Kollektive energiforsyningsanlæg

Stk. 4.

---

§ 5, stk. 3, nr. 4,

affattes således: »4)

Ejendomme til brug for energiforsynings-

virksomhed«.

§ 5, stk. 3,

indsættes som

nr. 5:

»5) Ejendomme, der er indrettet med hen-

blik på at dirigere datatrafik i elektroniske

kommunikationsnet.«

§ 10.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Realkreditinstituttet kan fravige

stk. 2 og 3 i følgende tilfælde:

1) ---

2) Genanskaffelsessummen med fradrag

for stand og karakter kan lægges til grund

ved værdiansættelsen af industri- og

håndværksejendomme og kollektive

energiforsyningsanlæg, hvis dette er for-

svarligt under hensyntagen til låntagers

kreditværdighed og den fra ejendommen

drevne virksomheds indtjeningsevne.

Forudsætningen herfor er, at ejendom-

mens ejer eller et selskab forbundet med

ejeren anvender mere end halvdelen af

ejendommen.

§ 10, stk. 4, nr. 2,

§ 11, stk. 6,

æn-

dres »kollektive energiforsyningsanlæg« til:

ejendomme til brug for energiforsynings-

virksomhed«.

§ 11.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Ud over grund og bygninger kan

bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens §

38, samt det i tinglysningslovens § 37,

stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af

tinglyst pantebrev i den faste ejendom,

medtages ved værdiansættelsen af ejen-

dommen.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

Indekslån til ejendomme bortset

fra kollektive energiforsyningsanlæg kan

alene ydes på grundlag af værdien af

grund og bygninger samt bygningstilbe-

hør, jf. tinglysningslovens § 38.

§ 11, stk. 4,

ændres »§ 37, stk. 1,« til:

»§ 37, stk. 1, og § 37 a, stk. 1,«.

§ 10, stk. 4, nr. 2,

§ 11, stk. 6,

æn-

dres »kollektive energiforsyningsanlæg« til:

ejendomme til brug for energiforsynings-

virksomhed«.

§ 33 c.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Lån med pant i fast ejendom ydet

på grundlag af udstedelse af særligt dæk-

kede realkreditobligationer eller særligt

dækkede obligationer skal sikres ved

særskilt pantebrev og må ikke ydes mod

sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebre-

ve og skadesløsbreve, jf. dog stk. 6 og 8.

Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan

ligge til sikkerhed for et lån finansieret

ved udstedelse af særligt dækkede real-

kreditobligationer eller særligt dækkede

obligationer.

Stk. 6.

Pantebreve i fast ejendom, der er

tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til

sikkerhed for lån finansieret ved udste-

delse af særligt dækkede realkreditob-

ligationer eller særligt dækkede obliga-

tioner. Uanset 1. pkt. kan ejerpantebreve

og skadesløsbreve dog ikke ligge til sik-

kerhed for lån finansieret ved udstedelse

af særligt dækkede realkreditobligationer.

Stk. 7.

For lån finansieret ved udstedelse

af særligt dækkede obligationer kan kra-

vet i § 11, stk. 1, 1. pkt., om, at låntager

skal eje den faste ejendom, og kravet i §

23, stk. 1, om, at låntager hæfter person-

ligt for lånet, fraviges.

Stk. 8.

Finanstilsynet kan dispensere fra

stk. 5 ved lån, der ydes til fast ejendom,

der er beliggende uden for Danmark,

Færøerne og Grønland.

§ 33 c

indsættes som nyt

stk. 5:

»Stk.

Tilbehør i form af rør, kabler, an-

tenner eller lignende, der forbinder to eller

flere faste ejendomme og er en forudsæt-

ning for ejendommenes drift, jf. § 37 a i

tinglysningsloven, kan indgå ved værdian-

sættelsen af de faste ejendomme.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

§ 4.

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 632 af

8. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 152 d.

---

Stk. 2-4.

---

§ 152 d

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Tilbehør i form af rør, kabler, an-

tenner eller lignende, der forbinder to eller

flere faste ejendomme og er en forudsæt-

ning for ejendommenes drift, jf. § 37 a i

tinglysningsloven, kan indgå ved værdian-

sættelsen af de faste ejendomme.«

§ 5.

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret

bl.a. ved § 14 i lov nr. 221 af 21. marts

2011 og senest ved § 3 i lov nr. 1569 af 15.

december 2015, foretages følgende æn-

dring:

Efter

§ 10, stk. 1,

indsættes:

»4) Erklæringer som er tinglyst til og med

den 31. december 2017, om at en pantsæt-

ning er omfattet af tinglysningslovens § 37

a. Den i 1. pkt. nævnte erklæring skal ved-

røre sampantsætninger for samme pantsik-

rede beløb og i samme faste ejendomme,

som er tinglyst senest den 31. december

2016. Der skal ved anmeldelsen afgives en

erklæring om, at tinglysningen er omfattet

af 1. pkt. «

§ 10.

Selv om en tinglysning er omfattet

af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter

§ 7 for tinglysning af:

1-3) ---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om dokumentation for, at

betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

§ 10, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for udformningen af erklæringen ef-

ter § 10, stk. 1, nr. 4, 3. pkt.«

§ 6.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2017.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, finder dog ikke anvendel-

se på virksomhedspant efter tinglysningslo-

vens § 47 c, som er tinglyst før lovens

ikrafttræden.

§ 7.

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 3 kan ved kongelig anordning helt

eller delvist sættes i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 3.

§ 4 kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Grønland og

Færøerne med de afvigelser, som de grøn-

landske og færøske forhold tilsiger.