Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 396
Offentligt
1657756_0001.png
Østerbro den 17/8 2016
Til Folketingets Retsudvalg
Henvendelse til Folketingets Retsudvalg vedrørende Folketingets Ombudsmands manglende
vilje til at behandle klager vedrørende advokat Boris Frederiksen, Kammeradvokaten, og visse
myndigheders lovstridige forvaltning i samspil med advokat Boris Frederiksen.
Jeg fremsender denne henvendelse som reaktion på det svar, jeg har fået fra Folketingets Ombudsmand
den 5. august 2016 (Bilag), hvoraf det tydeligt fremgår, at ombudsmanden ved vicedirektør Kaj Larsen
konsekvent udviser en udtalt modvilje mod at behandle meget alvorlige klager over diverse myndigheders
lovstridige forvaltning, når denne foregår i samspil med Kammeradvokatens bestyrelsesformand, advokat
Boris Frederiksen.
Jeg skal opfordre Retsudvalgets sekretariat til sammen med det her fremsendte materiale også at
fremsende til Retsudvalgets medlemmer det til Retsudvalget den 1. august 2016 indsendte materiale, idet
Retsudvalgets medlemmer bør være bekendt med indholdet og alvorligheden af de til Folketingets
Ombudsmand fremsendte klager af 6. november 2014 og 9. februar 2016 for reelt at kunne forholde sig til
min kritik.
Min kritik af Folketingets Ombudsmands sagsbehandling
Idet jeg henviser til det af mig til Retsudvalget indsendte materiale den 1. august 2016 (Klage til
Ombudsmanden af 9. februar 2016 med bilag og følgebrev), kan jeg nu oplyse, at jeg den 5. august 2016
har fået svar fra Folketingets Ombudsmand ved vicedirektør Kaj Larsen.
Kaj Larsen meddeler nu efter at have ”syltet” sagen i 6 måneder til min betydelige forundring, at han ikke
har tænkt sig at indlede en ombudsmandsundersøgelse på trods af den indsendte klages meget alvorlige
karakter. Idet det er Kaj Larsen, der vurderer sagen, er min forundring dog ikke helt så stor. Det var også
ham, der med en tilsvarende søgt begrundelse afviste at realitetsbehandle den ligeså alvorlige klage af 6.
november 2014, der er medsendt som bilag i henvendelsen af 1. august 2016.
Mine kommentarer til de faktuelle forhold som de er fremstillet af vicedirektør Kaj Larsen i svar
af 5. august 2016
Sager anlagt af likvidatorerne.
Kaj Larsen henviser til sager, der uden generalforsamlingens forudgående accept er anlagt i august og
december 2015 af likvidatorerne ved retten i Roskilde, og påstår, at resultatet af disse sager vil afklare
gyldigheden af det afholdte valg 15. februar 2011. Kaj Larsen synes enten ikke at have forstået sagerne eller
ikke at have læst de nedlagte påstande, endsige at tage hensyn til den basale jura omkring
forældelse/passivitet, herunder specielt i forbrugerret. Valget er gyldigt og kan ikke længere omstødes efter
dansk ret. Generalforsamlingen, der blev valgt ved valget, er gyldig og beslutningsdygtig. Dette kan heller
ikke længere udfordres juridisk. Beslutningerne, denne generalforsamling har truffet, er aldrig juridisk
udfordret og kan ikke længere udfordres. De skal følgelig respekteres af alle, herunder også likvidatorerne,
1
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 396: Henvendelse af 17/8-16 fra Martin Laugesen om Ombudsmandens manglende vilje til at behandle klager over visse myndigheder og personer
1657756_0002.png
der ellers arbejder uden for deres mandat, og herved begår de i så fald mandatsvig, idet de kræver
millionstore honorarer for arbejdet.
For de anlagte sager gælder:
1. Der er ikke nedlagt påstand om valgets ugyldighed.
2. Der er ikke nedlagt påstand om selve generalforsamlingens ugyldighed.
3. Der er ikke nedlagt påstand om nogen generalforsamlings beslutnings ugyldighed.
Nedlæggelse af påstand om ovenstående ville øjeblikkeligt føre til at sagen skulle afvises af retten, idet
fristen på 3 måneder for indgivelse af stævning ikke er overholdt.
Hvordan Kaj Larsen kommer frem til, at dette spørgsmål om valgets gyldighed skulle kunne afklares ved de
anlagte sager uanset udfaldet, synes uforståeligt og i direkte modstrid med gældende lovgivning. Kaj
Larsens ordvalg er en direkte gengivelse af advokat Boris Frederiksens ordvalg, når han bestiller de
lovstridige afgørelser hos diverse myndigheder.
For alle tre ovennævnte punkters vedkommende reguleres disse af selskabslovens § 109, Stk. 2. En
generalforsamlingsbeslutning kan kun omgøres ved dom, og der skal stævnes med påstand om ugyldighed
inden 3 måneder (undtagelsesbestemmelserne er ikke relevante her). Dette gælder følgelig også for selve
generalforsamlingens beslutningsdygtighed eller et valg, hvor generalforsamlingens medlemmer vælges,
ellers bliver bestemmelsen i selskabsloven meningsløs.
Der er derimod nedlagt påstand om, at de tegnede forsikringer skulle være udtryk for proforma. Dette er
for det første ikke korrekt. Produktet er lødigt, det har været solgt i årtier under fuldt tilsyn, det er en
tillægsforsikring, der forøger kundens samlede dækningssum uanset hvilke andre forsikringer, han har.
Likvidatorerne har selv opkrævet præmier på produktet under likvidationsforløbet, ligesom de også har
udbetalt erstatning på en skade i 2014 på en tilsvarende forsikring. Forsikringerne har endvidere også
været en handelsvare, idet Lokalforsikring Næstved havde indgået aftale om at købe dem i 2013, noget
Finanstilsynet blokerede ved forhaling (forløbet fremgår af Ombudsmandsklagen af 6. november 2014).
Proforma i juridisk forstand kan således umuligt være tilstede under disse betingelser, og søgsmålene skal
nok snarere ses som et forsøg på at dække over Finanstilsynets lovstridige behandling af selskabet samt
likvidatorernes stærkt ansvarspådragende adfærd under likvidationsforløbet.
Vicedirektør Kaj Larsens henvisning til at jeg skulle henvende mig til Finanstilsynet eller klage endnu en
gang til Erhvervsankenævnet.
Her synes Kaj Larsen at være af den opfattelse, at jeg igen burde henvende mig til Finanstilsynet og/eller
klage igen til Erhvervsankenævnet, inden han vil vurdere, om han vil tage klagen op. Synspunktet kan kun
opfattes som useriøst. Jeg klager jo netop over Finanstilsynets åbenlyse og helt bevidste lovstridige
forvaltning på bestilling af advokat Boris Frederiksen, noget jeg har kæmpet med dem om gennem flere år.
Endnu en henvendelse med et naivt håb om, at Finanstilsynet nu pludseligt helt af egen kraft vil erkende
deres egne fejl/lovstridige forvaltning og på den måde udstille sig selv offentligt, synes aldeles meningsløs.
Vicedirektør Kaj Larsens påstår også, at jeg ikke har udtømt mine muligheder for at klage til
Erhvervsankenævnet over Finanstilsynets afgørelse af 2. november 2015. Det synes at have forbigået hans
opmærksomhed, at jeg som en ikke uvæsentlig del af klagen har klaget over, at Erhvervsankenævnet ikke
realitetsbehandler klager, og at de uberettiget har afvist at behandle en klage om den identiske afgørelse af
1. april 2015, der gik forud for afgørelsen af 2. november 2015 om fastholdelse af suspensionen af
selskabets vedtægter. Her opfandt man en forklaring om, at jeg som en af dem, den af advokat Boris
Frederiksen bestilte lovstridige afgørelsen fratager rettigheder, ikke skulle være klageberettiget. At bede
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 396: Henvendelse af 17/8-16 fra Martin Laugesen om Ombudsmandens manglende vilje til at behandle klager over visse myndigheder og personer
1657756_0003.png
mig om at udarbejde endnu en klage til det nævn, som ikke realitetsbehandler dem, et ankenævn, som der
netop i min klage til Ombudsmanden er klaget over og tillige et nævn, som er præget af en udtalt grad af
indspisthed og direkte inhabilitet for flere medlemmers vedkommende, når det kommer til klager over
Finanstilsynet, kan kun opfattes som useriøst.
Vicedirektør Kaj Larsens manglende vilje til at indlede en ombudsmandsundersøgelse af inhabiliteten og
den manglende realitetsbehandling af klager i Erhvervsankenævnet.
Vicedirektør Kaj Larsen anfører uden nærmere begrundelse, at han ikke vil indlede en undersøgelse af
forholdene i Erhvervsankenævnet og henviser her blot til sin ret til selv at bestemme, om han vil undersøge
et forhold, der er klaget over. Den ret har Ombudsmanden, det vil jeg ikke bestride. Det forekommer mig
dog at være i direkte modstrid med netop Folketingets Ombudsmands formål, at man ikke vil undersøge
sagen, når der klages over, at et ankenævn under staten er præget af indspisthed med de myndigheder,
som det er klageinstans for, at det ikke realitetsbehandler selv (måske i særdeleshed) meget alvorlige
klager over disse myndigheders ageren og at dette ankenævns medlemmer for fleres vedkommende er
direkte inhabile i sager, der vedrører de myndigheder, som Erhvervsankenævnet er klageinstans for.
Konklusion.
Det fremgår nu klart for mig, at det som borger er umuligt at få realitetsbehandlet selv alvorlige klager over
den lovstridige og kritisable forvaltningspraksis, der er opstået mellem Kammeradvokatens
bestyrelsesformand, advokat Boris Frederiksen, og de myndigheder, han til daglig betjener i sin egenskab af
formand for Kammeradvokaten.
Erhvervsankenævnet er præget af indspisthed og inhabilitet og realitetsbehandler ikke klager over
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, hvilket ellers er dets primære opgave.
Ombudsmanden afviser at behandle enhver klage over netop disse myndigheders ageren. I det mindste når
den foregår i forening med eller på bestilling af Kammeradvokatens bestyrelsesformand til støtte for hans
arbejde som privatpraktiserende advokat. Om dette skyldes misforstået loyalitet med disse myndigheder,
eller at kammeradvokatens formand nu er blevet så magtfuld, at han, og de der agerer i forening med ham,
skal anses for hævet over den lovgivning, der gælder for alle andre borgere, kan jeg ikke afgøre.
Jeg mener med mine klager til Folketingets Ombudsmand (af 9. februar 2016 og 6. november 2014) tydeligt
at have påvist, at der bevidst forvaltes i direkte modstrid med gældende lovgivning, og at der for
Erhvervsankenævnets vedkommende er tale om en helt uacceptabel situation præget af indspisthed og
inhabilitet, når de gælder de myndigheder, ankenævnet er klageinstans for.
Ringen er nu sluttet. Finanstilsynet træffer en lovstridig afgørelse, der klages til Erhvervsankenævnet, der
ikke realitetsbehandler klagen, der klages til Ombudsmanden over både Finanstilsynet og
Erhvervsankenævnet, Ombudsmanden afviser at behandle klagen og opfordrer nærmest provokerende mig
til igen at henvende mig til netop de myndigheder, der er klaget til Ombudsmanden over.
En borger har med denne konstruktion ingen mulighed for at få realitetsbehandlet sine alvorlige klager over
netop de myndigheder og personer, der her er tale om!
Jeg må som konklusion på ovenstående bede Folketingets Retsudvalg om at presse på for at denne
retstilstand, der ikke hører hjemme i et retssamfund, bliver ændret, og at statens myndigheder under
Justitsministeren og Erhvervsministeren agerer inden for lovgivningen også når det gælder forhold, hvor
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 396: Henvendelse af 17/8-16 fra Martin Laugesen om Ombudsmandens manglende vilje til at behandle klager over visse myndigheder og personer
1657756_0004.png
Kammeradvokatens bestyrelsesformand, advokat Boris Frederiksen, i tydelig egen interesse forlanger noget
andet. Jeg behøver blot at henvise til Peer Kølendorf sagen, for at minde om, den kritisable adfærd,
advokat Boris Frederiksen også i andre sager udviser som statens advokat.
Der er tilsyneladende opstået en praksis, hvor der er visse personer og bestemte myndigheder, der er
hævet over gældende lovgivning og ingen af de dertil oprettede kontrolinstanser, ønsker at undersøge
dem, når der indgives alvorlige og velbegrundede klager, idet en realitetsbehandling uafviseligt vil føre til
alvorlig kritik.
Jeg vil stærkt opfordre Folketingets Retsudvalg til at tage de beskrevne forhold op og forsøge at få denne
uacceptable praksis ændret.
Med venlig hilsen
Martin Sibast Laugesen
Civ. Ing kemi, HD Finansiering
Delegeret i FS Brandkassen G/S i Likvidation
Adresse: Ndr. Frihavnsgade 88, I.th., 2100 København Ø
Tlf.mobil: 2616 8809
E-mail:
[email protected]
Bilag:
Brev af 5. august 2016 fra Folketingets Ombudsmand
4