REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 392
Offentligt

Indbrudscertificering af boliger i Danmark

Juni 2016

Udgiver: TryggeByer

TryggeByer er en rådgivningsvirksomhed med speciale i de fysiske forholds betydning for

kriminalitet og utryghed i konkrete situationer. Se mere på TryggeByer.dk

Udgivelsesår: juni 2016

Forfattere: Karsten Nielsen & Nanna Gabrielsen

Tak til følgegruppen bestående af Tine Aabye (F&P), Jan Alstrøm (Dansk Byggeri), Søren

Meyer (Grundejernes Investeringsfond), Maiken S. Poulsen (DBI), Mogens Hansen (Sikker-

hedsbranchen), Hans Peter de Place Hansen (DKR), Morten J. Lægaard (Teknologisk Insti-

tut) for løbende opbakning og sparring.

En særlig stor tak til arkitekt maa Bo Grönlund for at yde en uundværlig indsats i forhold til

løbende drøftelser af centrale aspekter, planlægning af studietur og generel kvalificering af

arbejdet med rapporten.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Forord

Danmark ligger i toppen i Europa, når det gælder indbrud i private hjem. Næsten 4 gange i

timen bryder tyve ind i et dansk hjem. Det er langt hyppigere end i nabolandene, Sverige,

Norge og Tyskland. Og selv om det gennem de senere år er lykkedes at knække kurven og

reducere antallet af indbrud, er niveauet stadig meget højt, når det sammenlignes med ni-

veauet i andre lande.

Ser man antallet af indbrud i en historisk sammenhæng, er det også meget højt. I sidste del

af 1900-tallet skete der en mangedobling i antallet af indbrud, og det tal har stort set ikke

ændret sig de seneste 30 år. De mange indbrud har store konsekvenser for samfundet i

form af ressourcer og økonomi og for den enkelte borger i form af tab af ejendom, besvær,

samt frygt og bekymring. Det er derfor med god grund, at danske myndigheder og organisa-

tioner de senere år har haft stigende fokus på indbrudsproblemet og på forskellig måde har

forsøgt at bringe indbrudstallet ned.

Herværende rapport skal ses som et led i denne bestræbelse. Den undersøger muligheden

for at indføre en forebyggelsesmetode, som blandt andet i Holland har nedbragt antallet af

indbrud i boliger ganske markant. Det drejer sig om en frivillig certificeringsordning med

indbrudshæmmende krav, som kan indarbejdes i både den enkelte bolig, i nærområdet og

hele boligområdet. Rapporten belyser den hollandske certificeringsordning og vurderer,

hvorvidt der er grundlag for at implementere en certificeringsordning i Danmark og i så fald

hvordan. Rapportens formål er således ikke at implementere en certificeringsordning – men

at vurdere grundlaget for at implementere en hollandsk-inspireret certificeringsordning og

pege på mulige måder at gøre det på. Såfremt relevante interessenter måtte ønske det, kan

rapporten således efterfølgende indgå i et videre arbejde med at udvikle og implementere en

indbrudscertificeringsordning i Danmark.

Rapporten er udfærdiget af TryggeByer og finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, For-

sikring & Pension, Grundejernes Investeringsfond, Østifterne, Sikkerhedsbranchen og Dansk

Låsesmede Forening. Projektet er gennemført i perioden fra oktober 2015 til juni 2016.

En nærmere beskrivelse af den hollandske certificeringsordning findes i en særskilt delrap-

port udfærdiget af arkitekt maa Bo Grönlund med titlen: ”Holland – Trygge boliger. PKVW –

the Police Label”.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Indhold

Resumé ........................................................................................................................ 5

Indledning .................................................................................................................... 7

Den danske indbrudssituation .......................................................................................... 9

Omfanget af indbrud i Danmark .................................................................................... 9

Indbrudssituationen i Danmark sammenlignet med andre lande ...................................... 14

Individuelle konsekvenser af indbrud ........................................................................... 14

Samfundsmæssige konsekvenser af indbrud ................................................................. 15

Danskernes indbrudsforebyggende tiltag ...................................................................... 16

Den hollandske model – Police Label Secure Housing ....................................................... 17

SWOT-analyse af den hollandske model ....................................................................... 25

Hvad siger de danske interessenter? .............................................................................. 27

Grundlaget for en certificeringsordning i Danmark............................................................ 29

Indbrudscertificering i Danmark ..................................................................................... 31

I hvilken grad skal den danske ordning være en kopi af den hollandske? ................... 33

Skal ordningen rette sig mod nybyggeri, eksisterende byggeri eller begge? ............... 34

Hvor mange indholdsmæssige skalatrin skal ordningen omfatte? .............................. 34

I hvilken grad skal ordningen tage hensyn til værdimæssig risikoklassificering? .......... 35

I hvilken grad skal ordningen tage hensyn til geografisk risikoklassificering? .............. 36

Skal ordningen have et fast antal krav eller mulighed for gradueret pointtælling? ....... 36

Skal ordningen omfatte ét samlet eller flere del-certifikater? .................................... 37

Hvilket kvalitetssikringssystem skal ordningen baseres på? ...................................... 38

Hvordan skal ordningen forankres organisatorisk? .................................................. 40

10. Hvordan skal ordningen finansieres? ..................................................................... 41

Næste skridt mod en dansk certificeringsordning ............................................................. 43

Gennemførelse af pilotprojekt ..................................................................................... 43

Igangsætning af pilotprojekt ....................................................................................... 43

Konklusion .................................................................................................................. 45

Litteratur .................................................................................................................... 47

Bilag 1: Geografisk fordeling af indbrud i Danmark 2015 .................................................. 49

Bilag 2: Teoretisk baggrund for certificering som indbrudsforebyggende metode.................. 52

Bilag 3: Kvalitativ afdækning af udvalgte interessenters syn på en dansk

indbrudscertificeringsordning ......................................................................................... 54

Bilag 4: Forslag til projektskitse for pilotprojekt ............................................................... 64

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Resumé

Denne rapports formål er dels at vurdere grundlaget for implementering af en indbrudscerti-

ficering i Danmark, dels at præsentere og diskutere forskellige scenarier for, hvordan dette

kan lade sig gøre.

Målgruppen for rapporten er aktører med en interesse i at udvikle og implementere en ind-

brudscertificeringsordning i Danmark. Ønsket med rapporten er, at den kan være med til at

kvalificere beslutningsgrundlaget i forbindelse med en eventuel implementering af en dansk

indbrudscertificeringsordning.

Rapporten indeholder en diskussion af, hvorvidt det i Danmark vil være givtigt at implemen-

tere en ordning lignende den hollandske, ligesom den giver bud på, hvordan en dansk certi-

ficeringsordning kan udformes, hvad angår forhold som blandt andet organisatorisk foran-

kring, kriminalpræventivt indhold, kvalitetssikring og finansiering. Det sker på baggrund af

en redegørelse for den danske indbrudssituation, en kortlægning og vurdering af den hol-

landske model samt en kvalitativ afdækning af udvalgte danske interessenters syn på en

eventuel dansk certificeringsordning.

Rapportens hovedkonklusioner er:



Den danske indbrudssituation er alvorlig. Indbrudstallet er de seneste år gået ned,

men ligger stadig højt såvel i en historisk som i en international sammenhæng.

Indbrud koster hvert år samfundet flere milliarder kroner. Samtidig har indbrud store

konsekvenser for det enkelte offer, hvorfor indbrud ligger højt på listen over emner,

som danskerne bekymrer sig om.



Den hollandske indbrudscertificeringsordning har vist særdeles gode resultater: Un-

dersøgelser viser at ordningen kan nedbringe risikoen for indbrud med over 90% i

nybyggeri og med over 70 % i eksisterende boligbyggeri.



Flere danske interessenter er positivt indstillet over for videre dialog om en dansk

indbrudscertificeringsordning. Interessenterne påpeger såvel fordele som udfordrin-

ger ved en dansk indbrudscertificeringsordning, men det er TryggeByers vurdering,

at ingen nævnte udfordringer har en karakter, som kan eller bør bremse et videre

udviklingsarbejde.



En dansk indbrudscertificeringsordning bør være inspireret af den hollandske men ik-

ke være en direkte kopi. Den bør tage højde for den hollandske models svagheder og

være tilpasset de danske vilkår og rammer, som den skal udvikles og implementeres

inden for.



TryggeByer anbefaler en dansk indbrudscertificeringsordning som:



målrettes såvel nye som eksisterende boliger

er helhedsorienteret og omfatter kriterier på tre skalatrin hhv. boligen (skalsik-

ring), bygningskomplekset (grunden og bygningen) og området (byplanlægning

og det offentlige rum)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



baseres på et 3-minutters modstandskrav uanset boligens værdimæssige og geo-

grafiske risikoklassificering,

baseres på et fast antal krav uden mulighed for vægtning af de enkelte kriterier.

består af tre del-certifikater – for hhv. boligen, boligkomplekset og boligområdet

– der kan udstedes enkeltvist eller samlet.

baseres på et kvalitetssikringssystem bestående af produktcertificering efter eu-

ropæiske standarder og nationale kravspecifikationer (for delkomponenter), kvali-

ficering af rådgivere, sælgere, kontrollanter og muligvis installatører.





forankres i et tværgående partnerskab etableret til opgaven og i et dertil hørende

centralt sekretariat ligeledes etableret til opgaven.

er brugerfinansieret men med offentlig støtte.

TryggeByer anbefaler, at der igangsættes et pilotprojekt med henblik på at udvikle og

afprøve en indbrudscertificeringsordning i en dansk kontekst.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Indledning

I Danmark er der ikke krav om indbrudssikre døre og vinduer, ligesom der ikke findes frivil-

lige certificeringsprogrammer, der stiller specifikke krav til beskyttelse mod indbrud i private

hjem. Overvejelserne om foranstaltninger mod den høje indbrudsrate har imidlertid bragt

certificering frem som et muligt tiltag, idet der blandt andet henvises til gode erfaringer i

udlandet - først og fremmest Holland.

Som udgangspunkt er tanken bag en frivillig certificeringsordning, at den drives af interesse

hos borgere, bygherrer, offentlige myndigheder samt leverandører af materialer og ydelser,

og at den skal systematisere og formidle viden om forskellige virksomme metoder, som kan

bidrage til færre indbrud.

Andre led i at forstå og håndtere indbrudsproblemet i Danmark er blandt andet tiltag i Ener-

gistyrelsen og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Energistyrelsen udgav i 2012

”Vejledning om indbrudssikring af private hjem” og i 2015 rapporten ”Analyse af konsekven-

serne ved indførelse af indbrudssikringskrav i det danske bygningsreglement”. Førstnævnte

har til formål at orientere boligejere og lejere af boliger om tekniske og bygningsmæssige

tiltag i boligen, der kan bidrage til at forebygge indbrudskriminalitet. Sidstnævnte har til

formål at analysere de forventede konsekvenser af at indføre krav til indbrudssikring af byg-

ningsmæssige elementer, bl.a. yderdøre og vinduer i det danske bygningsreglement. Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriet udgav i 2015 rapporten ”Erfaringer med ind-

brudsforebyggelse i Holland, England, Sverige og Danmark”. Rapporten har til formål at be-

lyse indbrudsforebyggende tiltag, der er særligt effektive i forhold til den enkelte bolig, byg-

ningens design og i boligernes tilknyttede arealer.

I forhold til herværende rapport har den omstændighed, at Holland udmærker sig ved en

relativt lav indbrudsrate, ført til dansk interesse for især to hollandske tiltag:



For det første er der indført en frivillig certificeringsordning: "Police Label Secure Hou-

sing". Ud over sikring af boligernes døre, vinduer og låse, mv. indebærer certificerings-

ordningen, at også nærmiljøet og hele boligområdet indrettes med kriminalpræventive

og tryghedsskabende hensyn fx boligområdets størrelse, indretningen af offentlige area-

ler, parkeringspladser, lyssætning mm.



For det andet har det siden 1999 været lovpligtigt at udstyre nye boliger med vinduer,

døre og låse, som en indbrudstyv med almindeligt håndværktøj skal bruge mindst tre

minutter på at bryde op. Dette lovkrav er udviklet på baggrund af den ovenfor nævnte

frivillige certificeringsordning, men indeholder kun krav til sikring af selve boligen

De to tiltag har vist bemærkelsesværdige resultater: Hvor certificeringsordningen er anvendt

i nybyggeri, er det således lykkedes at sænke risikoen for indbrud med over 90 %, mens

Det danske bygningsreglement indeholder ikke indbrudsforebyggende krav på linje med i Hollands, men henviser

til DS/EN 14383 – serien ”Forebyggelse af kriminalitet - By- og bygningsplanlægning”.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

risikoen for indbrud er reduceret med 73 % i det eksisterende boligbyggeri alene ved certifi-

cering.

På grund af de positive resultater er der fra flere sider udtrykt interesse for en hollandsk

inspireret certificeringsordning tilpasset danske forhold. Det gælder blandt andet fra bi-

dragsyderne til herværende rapport.

Spørgsmålet er imidlertid, om de hollandske certificeringserfaringer kan omsættes til kon-

krete initiativer, som kan implementeres i en dansk kontekst – og i givet fald hvordan det

kan ske. Formålet med herværende undersøgelse og rapport er at søge svar på netop disse

spørgsmål.

Rapportens datagrundlag

Rapporten baserer sig primært på nedenstående datagrundlag:



Desk research

Der er foretaget en grundig gennemgang af litteratur og hjemmeside, som beskriver certifi-

ceringsordningen i Holland – herunder forskellige evalueringer af ordningen.



Studiebesøg

Der er gennemført studiebesøg i Holland. Studiebesøget har primært haft til formål at inter-

viewe centrale professionelle aktører involveret i ordningen i Holland med henblik på at per-

spektivere den foreliggende litteratur på området samt at opnå en mere dybdegående viden

om, hvordan ordningen fungerer i praksis. Studiebesøget var tilrettelagt i samarbejde med

CCV (hollandsk regeringsstøttet, kriminalpræventivt center).



Kvalitative interviews med udvalgte interessenter

Der er gennemført kvalitative interviews med 19 udvalgte interessenter i Danmark. Temaer-

ne i de kvalitative interviews har været interessenternes vurdering af fordele og udfordringer

forbundet med implementeringen af en frivillig certificeringsordning i Danmark samt deres

bud på forudsætningerne for at en eventuel dansk certificeringsordning bliver vellykket.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Den danske indbrudssituation

I dette afsnit belyses den danske situation på indbrudsområdet. Formålet er at belyse den

danske indbrudssituation med henblik på bedst muligt at kunne vurdere, hvorvidt en certifi-

ceringsordning er relevant som supplement til den eksisterende forebyggelse i Danmark, og

hvilke indbrudsmæssige aspekter en eventuel indbrudscertificeringsordning i Danmark skal

forholde sig til.

Hovedpointerne vedrørende den danske indbrudssituation er:



Indbrudstallet er de seneste 6 år gået ned, men ligger i 2015 stadig højt såvel i en

historisk som i en international sammenhæng.

Det reelle indbrudsomfang (og forsøg på indbrud) er større end politiets tal angiver,

da indbrud generelt er forbundet med høje mørketal (dvs. ikke anmeldte indbrud).

Indbrud i beboelse sker langt overvejende i villaer og i række-, kæde- og dobbelthu-

se – sammenlignet med etageboliger.

Der er stor geografisk variation i udbredelsen af indbrud i Danmark.

Der er betydelige omkostninger ved indbrud, både for de direkte ofre og for samfun-

det generelt.

Danskerne frygter i høj grad indbrud, men gør kun meget lidt for at forebygge, at det

sker.

Læsere som er godt inde i den danske indbrudsproblematik og dets omkostninger, kan evt.

springe afsnittet over.

Omfanget af indbrud i Danmark

Anmeldelsestallet for indbrudstyveri var relativt lavt og stabilt frem til 1960, men som ved

andre former for kriminalitet skete der fra 1960 en voldsom stigning. Anmeldelsestallet for

indbrudstyveri er gået ned gennem de senere år, men det ligger stadig meget højt, både når

man sammenligner med situationen årtier tilbage og med situationen i andre lande.

I opgørelserne fra både politiet og Danmarks Statistik skelnes der mellem tre kategorier af

indbrudstyveri: 1) Indbrud i forretning, virksomheder, mv. (inkl. offentlige bygninger), 2)

Indbrud i beboelse og 3) Indbrud i ubeboede bygninger (pulterkamre, skure, ubeboede

sommerhuse og lignende)

Udviklingen i de 3 kategorier fremgår af grafen (baseret på tal fra Danmarks Statistik) på

næste side.

Betegnelserne er ændret med tiden, men inddelingen i tre kategorier har været fastholdt under hele perioden fra

1960.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Indbrudskategorier 1960 - 2015

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

1985

1961

1963

1965

1967

1969

1971

1973

1975

1977

1979

1981

1983

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

Forretning, virksomhed, mv

Ubeboede bygninger

Beboelse

Ved grafens første år - 1960 - var anmeldelsestallene:

Forretninger, virksomheder, mv.: 11.262

Ubeboede bygninger: 5.919

Beboelse: 3.560

I alt: 20.741

Ved det samlet set højeste antal indbrud i 1986 var anmeldelsestallene:

Forretninger, virksomheder, mv.: 63.733:

Ubeboede bygninger: 25.676

Beboelse: 34.493

I alt: 123.902

Ved grafens slutning i 2015 var anmeldelsestallene:

Forretninger, virksomheder, mv.: 16.872

Ubeboede bygninger: 13.342

Beboelse: 33.129

I alt: 63.343

Der er således sket en 6-dobling af det samlede indbrudstal fra 1960 til 1986 – hvorfra det

er halveret frem til i dag.

Grafen viser også, at indbrudstallet i forretninger, virksomheder, mv. i næsten hele perioden

har ligget langt over tallet for indbrud i beboelse men nu – ligesom tallet for ubeboede byg-

ninger - ligger markant under tallet for beboelse. Forklaringen på det store fald i indbrud i

forretninger, virksomheder, mv., angives af Forsikring & Pension at være sikringskrav til

virksomhederne siden midten af 1990-erne.

Udviklingen i antallet af indbrud i beboelse har ikke fulgt udviklingen på de to andre ind-

brudsområder. Som det fremgår af nedenstående graf er indbrud i beboelse ca. 10-doblet i

2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

perioden fra 1960 til 1986, og her har niveauet ligget siden. I 2009 var der endda tale om

mere end 13 gange flere indbrud end i 1960. Som det fremgår toppede det anmeldte ind-

brudstal i 2010. Siden er tallet gået ned, men ligger stadig højt historisk set. De seneste års

nedgang er således relativ.

Indbrud i beboelse 1960 - 2015

60000

50000

40000

30000

20000

10000

Grafen er baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Omfanget af forsøg på indbrudstyveri

En del af de ovennævnte indbrudstyverier er ikke blevet gennemført – men er derimod

for-

søg

på indbrud. Rigspolitiets Statistikafdeling oplyser følgende

Periode

Antal

anmeldte

indbrudsforsøg

2011

6189

2012

5777

2013

5777

2014

5309

2015

4514

Forsøg på indbrud er interessante i denne sammenhæng, fordi det må antages, at jo bedre

borgerne beskytter sig mod indbrud, jo flere forsøg vil der ske på bekostning af gennemførte

indbrudstyverier. Indbrudscertificering vil derfor antageligt føre til flere forsøg i forhold til

gennemførte indbrud. På nuværende tidspunkt udgør forsøg ca. 1/7 af de samlede indbrud.

”Mørketal” - indbrud eller indbrudsforsøg, der ikke anmeldes til politiet

En del indbrud og indbrudsforsøg anmeldes ikke til politiet. Det kan der være mange grunde

til, men især må det antages, at indbrud begået i kollegieværelser og i boliger, hvor beboer-

ne ikke har forsikring, ikke anmeldes til politiet. Politiets tal giver derfor ikke nødvendigvis et

retvisende billede af indbrudssituationen i Danmark. Omfanget af ikke-anmeldte forhold kal-

des ”mørketal”.

Bemærk at tallene indgår i det samlede tal for indbrudstyveri i beboelse.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Mørketallet fremkommer ved at sammenligne politianmeldelser med resultater af såkaldte

”offerundersøgelser”, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen interviewes om selvople-

vet kriminalitet. Forskellige undersøgelser viser varierende mørketal.

Tryghedsindex i Københavns Kommune for årene 2009 – 2014 viser et gennemsnitligt mør-

ketal for indbrud på 45,9 %.

Den landsdækkende offerundersøgelse ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet”

viser følgende anmeldelsesprocent fordelt efter indbrud og indbrudsforsøg:

År

2012

2013

2014

Indbrud

92%

86%

Indbrudsforsøg

65%

61%

Indbrud og forsøg

87%

86%

Anmeldelsesprocenten er ifølge offerundersøgelsen i nogen grad bestemt af det stjålnes

værdi, idet næsten alle indbrud, hvor det stjålnes værdi er mere end 500 kr., anmeldes til

politiet, mens det langt fra er tilfældet, når det stjålnes værdi er mindre end 500 kr.

Der er på denne baggrund ingen tvivl om, at det faktiske indbrudstal, herunder forsøg på

indbrud, er højere end politiets data. I førnævnte offerundersøgelse har man beregnet, hvor

mange borgere og hvor stor en andel af befolkningen som udsættes for indbrud og indbruds-

forsøg i deres bolig om året. Resultatet er at 116.000 personer i 2014 blev udsat for ind-

brud/indbrudsforsøg, hvilket svarer til 2,8 % af befolkningen (16-74 år).

Befolkningstal og udvikling i antal boliger i Danmark

Omfanget af indbrud skal naturligvis ses i forhold til både befolkningstal og hvor mange og

hvilke boliger, der findes. Befolkningstallet er grundlag for beregning af, hvor stor en del af

befolkningens boliger, som udsættes for indbrud, ligesom det også antages, at der er flere

indbrudstyve, jo større befolkningstallet er.

I perioden fra 1960 til 2015 er befolkningstallet steget fra 4,6 million til 5,7 million, mens

antallet af boliger er steget fra godt 1,4 million til godt 2,6 million (afrundede tal fra Dan-

marks Statistik). Gennemsnitligt er der bygget mere end 20.000 boliger pr. år i denne perio-

de, hvor husstandene samtidig er blevet mindre (gennemsnit 2,2 personer pr. bolig i 2015).

Antallet af nyopførte boliger har betydning ved en certificeringsordning og ses af nedenstå-

ende graf at ligge mellem 8.800 og 12.900 boliger for perioden 2010 – 2014 – og således

væsentligt under gennemsnittet for hele perioden fra 1960. Forholdet mellem forskellige

boligtyper har også betydning ved en certificering, da både forebyggelsesmetoder og ind-

brudsrisiko er forskellige ved forskellige boligtyper. I de seneste år er der opført flere etage-

boliger end hhv. parcel/stuehuse og række-kæde-dobbelthuse uden, at det dog har ændret

ved, at der stadig er en høj andel af parcelhuse i Danmark (Tal fra Danmarks Statistik).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Opførte boligtyper 2010 - 2014

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

2010

2011

2012

2013

2014

etageboliger

I alt

parcel/stuehuse

række-kæde-dobbelthuse

Indbrud i forskellige boligtyper

Indbrud i beboelse sker langt overvejende i villaer (ovenfor benævnt parcel/stuehuse) og i

række-, kæde- og dobbelthuse – sammenlignet med etageboliger. Risikoen for indbrud er

således 3-4 gange større i en bolig i en af de to førstnævnte kategorier end i en etagebolig.

Det numeriske indbrudstal for hovedkategorierne af boliger for perioden 2010 – 2014 frem-

går af nedenstående graf. Kategorien parcel/stuehus er her slået sammen med række-, kæ-

de- og dobbelthuse og opdelt efter beliggenhed i hhv. bymæssigt eller landligt område – i

sidstnævnte tilfælde betegnet som landejendom (Tal fra Danmarks Statistik).

Indbrud i beboelsestyper 2010 - 2014

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

2010

Indbrud i villa. O. lign.

2011

2012

Indbrud i lejlighed

2013

2014

Indbrud i landejendom

Indbrud i værelse

Indbrudsrisikoen i boligtyperne i forhold til antallet af boliger er af TryggeByer beregnet på

baggrund af ovennævnte tal fra 2014 til gennemsnitligt hhv. 1,9 % for parcel/stuehuse samt

række-kæde og dobbelthuse og 0,7 % for etageboliger pr år. Antallet af de to nævnte bolig-

kategorier er i 2015 hhv. 1.545.000 enheder og 1.013.000 enheder.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Udsathed for indbrud i forhold til geografi

Sammenligning af indbrudshyppigheden i landets kommuner viser store forskelle i forhold til

kommunernes geografiske placering. Generelt er der større indbrudshyppighed i større by-

kommuner og forstadskommuner, hvorimod fx danske øer har markant lavere indbrudshyp-

pighed. Den mindst udsatte kommune, Ærø, er fx 11 gange mindre udsat for indbrud end

den mest udsatte kommune, Gribskov (forskel i indbrudsrisiko for kommunerne fremgår af

bilag nr. 1 – udregnet af TryggeByer på baggrund af tal fra Rigspolitiet).

De geografiske forskelle i indbrudsrisikoen i Danmark har betydning for overvejelser om dif-

ferentierede certificeringskrav eller ensartede krav. Det kan fx være relevant med lempelige-

re krav i mindre udsatte dele af landet.

Indbrudssituationen i Danmark sammenlignet med andre lande

Som nævnt er Danmark i et internationalt perspektiv hårdt ramt af indbrud. De nyeste tal

(2014) viser, at Danmark har flere indbrud end Norge, Sverige og Tyskland tilsammen, målt

pr. indbygger. Danmark har 6,6 gange så mange indbrud som Norge, 2,5 gange så mange

indbrud som Sverige og 3,5 gange så mange indbrud som Tyskland (Danmarks Statistik).

Individuelle konsekvenser af indbrud

Indbrud har såvel økonomiske som mentale konsekvenser for det enkelte offer.

Økonomiske konsekvenser

En undersøgelse af danskernes udsathed for kriminalitet viser, at det gennemsnitlige tab pr

indbrud i 2014 var 20.000 kr. (Pedersen et al 2015).

Samlet set blev der i 2014 stjålet for 1,1 milliard kr. Beløbet er alene udtryk for ofrenes vur-

dering af det stjålnes værdi - udgifter til udbedring af skader på boligen eller andre omkost-

ninger efter selve indbruddet er ikke indeholdt.

Der findes ikke tal, der alene omhandler erstatning for skader på bygninger efter indbrud.

Ifølge Forsikring & Pension udgjorde erstatningerne for skader på bygninger efter såvel tyve-

ri som hærværk i 2014 126 millioner for villaer og 59 millioner for store beboelsesejendom-

me. Samme år var der 19.462 skader på villaer og 3.556 skader på store beboelsesejen-

domme. Det betyder at udgiften pr. skade er 6.474 kr. for villaer og 16.592 for store bebo-

elsesejendomme.

Mentale konsekvenser

Udover de økonomiske konsekvenser har indbrud en række mentale og følelsesmæssige

konsekvenser. Af Trygfondens landsdækkende tryghedsmåling (2015) fremgår, at næsten

hver fjerde frygter at blive udsat for indbrud.

Grafen nedenfor viser forskellen mellem faktisk udsathed og bekymring ved forskellige kri-

minalitetstyper. Den viser, hvor stor en andel af borgerne i København, der henholdsvis be-

kymrer sig for og rent faktisk har været udsat for forskellige kriminalitetstyper/gener (Kø-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

benhavns Kommunes tryghedsundersøgelse 2015). Som det fremgår af grafen, er indbrud

dén form for kriminalitet, som bekymrer borgerne mest.

Samfundsmæssige konsekvenser af indbrud

Indbrud har ikke alene konsekvenser for det enkelte offer. Indbrud har også store sam-

fundsøkonomiske konsekvenser

Man kan tale om direkte og indirekte omkostninger for samfundet som følge af kriminalitet.

De direkte omkostninger vedrører driften af strafferetsplejen, såsom politiet, domstolene og

kriminalforsorgen samt konsekvensen af kriminaliteten, såsom forsikringsudgifter. Indirekte

omkostninger dækker fx over, at en stor produktiv indsats går med at forhindre kriminalitet,

og at fængselsindsatte i stedet kunne have udført produktivt arbejde på arbejdsmarkedet.

Der findes desværre – så vidt vi er orienteret – ingen modeller for beregning af udgifterne

forårsaget af indbrud alene. Rockwoolfonden nærmer sig dog i et forskningsprojekt, hvoraf

følgende udgifter for 2015 fremgår:

Politiet (alene efterforskning og forfølgning af strafbare forhold)

Domstolene (alene straffesager)

Kriminalforsorgen: Årets resultat 2005

Forsikringsselskaberne: udbetalt erstatning ved indbrud

I alt

2.520 mio. kr.

301 mio. kr.

2.231 mio. kr.

995 mio. Kr.

6.047 mio. Kr.

Til trods for at tallene er behæftet med en vis usikkerhed, fordi de ikke dækker indbrud ale-

ne, er der ingen tvivl om, at indbrud medfører store samfundsmæssige udgifter.

Indbrudskriminalitet har udover økonomiske konsekvenser også en miljømæssig konsekvens. I Storbritannien er

der foretaget miljømæssige beregninger af omkostningen ved indbrudstyveri i beboelse ud fra det stjålnes værdi,

reparation af skader efter indbrud, genanskaffelse, offerrådgivning, sundhedstjeneste og strafferetspleje. Det årlige

udslip af CO2 er for 2007 beregnet til 716.250 tons som følge af indbrudstyveri (Pease et al 2011).

Bemærk venligst at tallene ikke dækker udgifter til bygningsskader dvs. ødelagte døre, vinduer mm. i forbindelse

med indbrud. Udgiften er således større end angivet her.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Danskernes indbrudsforebyggende tiltag

For at imødegå indbrudsproblemet er der gennem årene udgivet en række vejledninger om

indbrudsforebyggelse i Danmark. De handler om alt fra nabohjælp og skalsikring til tryg-

hedsvandringer og byplanlægning. Alligevel gør danskerne generelt mindre for at beskytte

deres hjem mod indbrud end borgere i andre lande (Justitsministeriets ’Indbrudspakke’

2010). Den hollandske kriminolog, Jan Van Dijk, har sammenholdt danske offerundersøgel-

ser med den faktiske risiko for at blive udsat for indbrud. Han konkluderer, at danskerne

sammenlignet med andre landes befolkninger er forholdsvis ”ubekymrede” omkring

forebyg-

gelse

af indbrud

, set i forhold til hvor forholdsvis almindeligt forekommende denne forbry-

delse er. Som følge af denne ”underbekymring” foretages der kun få investeringer i ind-

brudsbeskyttelse i de danske hjem (Dijk 2013). Denne analyse underbygges af tal fra For-

sikring & Pension, som anslår, at op mod 90 % af danskerne beskytter sig imod indbrud,

men at der ofte er tale om ”bløde” tiltag, såsom automatiske lystændere eller uformelle afta-

ler med naboen om at holde øje med boligen

. Således er det kun ca. 33 % af de danskere,

som har oplevet indbrud i deres nærområde, der anskaffer sig indbrudssikre låse, og 15 %

der får installeret en indbrudsalarm (Nielsen et al 2014)

I denne sammenhæng er det desuden bemærkelsesværdigt, at flertallet af befolkningen ikke

regner med hjælp fra politiet, hvis de bliver udsat for trusler eller indbrud. Deltagerne i

Trygfondens tryghedsmåling (2015) er spurgt, i hvilken grad de forventer at få den hjælp af

politiet, som man i praksis har brug for ved indbrud i hus. Her forventer 68 % slet ikke, i

mindre grad eller kun i nogen grad at få hjælp, mens 30 % i høj grad og i meget høj grad

forventer hjælp.

Danskerne frygter således – med god grund - indbrud og forventer ikke at få den nødvendi-

ge hjælp af politiet, hvis de skulle blive udsat for indbrud. Alligevel gør danskerne kun meget

lidt for at forebygge at blive udsat for indbrud.

Ikke at forveksle med bekymring for at blive udsat for indbrud.

I forhold til hårde tiltag til skalsikring

Denne tendens fremgår ligeledes af Statens Byggeforsknings Instituts undersøgelse ”Tryghed i parcelhusområ-

der”, (2006), som viser, at de fleste mennesker er opmærksomme på, at de kan blive udsat for indbrud. Alligevel

tages truslen sjældent alvorligt, og beboerne foretager sig først noget i forhold til at indbrudssikre boligen, når de

har været udsat for indbrud.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Den hollandske model – Police Label Secure Housing

Det følgende er en kort og opsummerende præsentation af den hollandske indbrudscertifice-

ringsordning. Med mindre andet specifikt er angivet bygger den på rapporten ”Holland –

Trygge boliger, PKVW – the Police Label”, udarbejdet af arkitekt maa, Bo Grönlund. Rappor-

ten er et supplement til foreliggende rapport og indeholder en detaljeret beskrivelse af den

hollandske certificeringsordning.

Hvad er Police Label Secure Housing?

Police Label Secure Housing er en hollandsk certificeringsordning af boliger og boligområder.

Certifikatet kaldes PKVW – Politicertifikat Bo Trygt (Politie Keurmerk Veilig Wonen). Formålet

med PKVW er primært indbrudsforebyggelse men også forebyggelse af tyveri af og fra biler,

tyveri, hærværk og uciviliseret adfærd samt reduktion af utryghed i relation hertil.

Hvad er det teoretiske udgangspunkt for PKVW?

PKVW baserer sig på en situationel tilgang til kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse. Den

situationelle tilgang tager udgangspunkt i selve kriminalitetssituationen og har fokus på,

hvad der i den konkrete situation henholdsvist hæmmer eller fremmer kriminalitet. Krimina-

litetsforebyggelsen består i at påvirke den potentielle kriminalitetssituation ved at forhindre

eller besværliggøre adgang til kriminelle mål, øge risikoen for opdagelse eller mindske ud-

byttet af en kriminel handling mm. Ud fra denne forståelse af kriminalitet og forebyggelse er

det meningsfuld at inddrage andre aktører end politiet i arbejdet med at forebygge kriminali-

tet. Også organisationer, foreninger og borgere har nemlig direkte indflydelse på, hvor nemt

eller vanskeligt det er at begå kriminalitet fx ved at beskytte sig mod indbrud ved hjælp af

en certificeringsordning

. (For en nærmere beskrivelse af det teoretiske udgangspunkt hen-

vises til bilag 2).

Hvordan blev PKVW udviklet og implementeret i Holland?

Udviklingsarbejdet med PKVW startede i 1994 i en af Hollands daværende politikredse. Initi-

ativtagerne var Politiet, Indenrigsministeriet og Justitsministeriet. I 1995 kom yderligere to

politidistrikter med i forsøget, og i 1996 udkom den første håndbog for nye boliger. I 1997

var samtlige politikredse med, og den første håndbog for eksisterende boliger udkom.

Den formelle ledelse af ordningen blev varetaget af SEV (Housing Experiments Steering

Group) – en styregruppe forankret i Indenrigsministeriet, som ligeledes støttede projektet

økonomisk. SEV blev superviseret af Ministry of Interior. Politikredsenes arbejde blev under-

støttet af Secure Housing Service Centre – et af SEV til opgaven oprettet PKVW rådgivnings-

og informationscenter, som havde til opgave at støtte udviklingen og udbredelsen af ordnin-

I forbindelse med situationel kriminalitetsforebyggelse tales ofte om risikoen for forskydning af kriminaliteten til

andre geografiske områder, andre kriminelle mål, andre tider eller andre kriminalitetsformer – såkaldt ”displace-

ment”. Forskningen viser imidlertid at displacement kun i meget lille grad finder sted og at der i mange tilfældet er

tale om spredning af nytte som resultat af situationelle indsatser.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

gen i udviklingsperioden. I 1998 blev PKVW gjort til en officiel ordning i Holland med hånd-

bøger og eget logo "Politimærket for Trygge Boliger". Certifikaterne blev udstedt af Police

Label Secure Housing Committees eller politiets projektledere i de forskellige politiregioner.

I 1998 blev der gennemført en evaluering af PKVW. Evalueringen viste, at ordningen stadig

var sårbar og trængte til videre udvikling, forankring og udbredelse, men at resultaterne var

gode nok til, at ordningen kunne fortsætte i drift. I evalueringen blev der sat spørgsmåls-

tegn ved ordningens fortsatte forankring hos politiet, fordi projektet i udviklingsperioden

havde vist sig dels stort og langstrakt, dels meget arbejdskrævende for politiet. Det kunne

derfor have gavn af en bredere organisatorisk forankring.

Pr. 1.1.1999 blev ordningen implementeret som drift, og "Secure Housing Service Centre"

blev nedlagt. Politiet fortsatte med at være hovedansvarlige for PKVW, men Nederlands Poli-

tie Instituut overtog PKVW mærket.

I 1999 blev en del af certificeringsordningen indskrevet i det hollandske bygningsreglement.

Det var hermed forankret i lovgivningen, at byggematerialer, herunder døre og vinduer, skal

kunne modstå indbrud i mindst 3 minutter. Bestemmelsen gælder for alt nybyggeri af boli-

ger, men ikke for eksisterende byggerier.

I 2004 blev den kriminalpræventive effekt af PKVW- ordningen evalueret igen, og på bag-

grund heraf besluttede Indenrigsministeriet, at PKVW var udviklet nok til at kunne varetages

lokalt af kommunerne i stedet for af politiet. I 2005 blev den centrale administration af

PKVW derfor overført til CCV – forkortelse af Center for Crime Prevention and Safety - et

statsligt støttet kriminalpræventivt institut nedsat af Indenrigsministeriet og Justitsministeri-

et i 2002. Ansvaret for markedsføring samt PKVW i nybyggeriet blev placeret i kommunerne,

og det udførende ansvar for sikring af eksisterende boliger og certificering af disse placeret

hos PKVW-certificerede-sikkerhedsfirmaer (PKVW sikkerhedsfirmaerne). Kontrol og certifika-

ter i de nye boliger varetages herefter af certificeringsinstitutter, og for de eksisterende boli-

ger af PKVW-certificerede sikkerhedsfirmaer. Begge håndbøger blev opdateret efter over-

gang til CCV med nye udgaver i 2008, 2011 og 2015.

Hvordan er PKVW organiseret og forankret i dag?

Følgende aktører er i dag involveret i den hollandske certificeringsordning:



Ministeriet for Tryghed og Justits: Politisk ansvarlig, opsyn med CCV/PKVW, finansiering.

CCV: Ansvarlig for de centrale dele af PKVW systemet fx håndbøgerne, koordinering,

hjemmeside, og andre kommunikative opgaver.

PKVW-certificerede sikkerhedsfirmaer (knap 300 stk.): Rådgiver, installerer, certificerer -

primært enkeltboliger.

PKVW projektrådgivere: Rådgiver og certificerer i forbindelse med større projekter.

Inspektører: Inspektion af godkendte sikkerhedsfirmaer og rådgivere, overblik over god-

kendte firmaer og rådgivere.

SKG og SKH: Udfører produkttests – og godkendelser samt udarbejder og opdaterer pro-

dukt- og producentlister.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



Uddannelsesudbydere: Planlægning og gennemførelse af to forskellige PKVW uddannel-

ser (hhv. sikkerhedsfirmaer og rådgivere) samt opdateringsdage.

Eksaminationsorgan:

uddannelser.

Kommuner: Støtter og implementerer PKVW i praksis

Politiet: Har ikke længere en formel rolle i PKVW.

Eksaminering

forbindelse

med

gennemførelse

PKVW-

Hvad indebærer PKVW i praksis?

PKVW er bygget op omkring to manualer – én for nybyggeri og én for eksisterende byggeri

(defineret som mere end 2 år gammelt). De to manualer beskriver en række kriterier, hvoraf

hovedparten er obligatoriske, mens et mindre antal er anbefalinger. Kun de obligatoriske er

pointgivende i forhold til certificeringen. Kriterierne er kategoriseret ud fra en række over-

ordnede kategorier, som hver udgør et nødvendigt skalatrin i den kriminalpræventive plan-

lægning. Håndbogen for eksisterende boliger er bygget op omkring tre overordnede katego-

rier, mens håndbogen for nye boligområder er bygget op omkring fem overordnede katego-

rier.

De fem overordnede kategorier og tilhørende kriterier vedrørende nybyggeri er følgende:

1. Byplanlægning og bydesign

• Synlige gang- og cykelruter (obligatorisk)

• Udformning af vej- og stisystemer (obligatorisk)

• Skala, boligdifferentiering og bygningshøjde bør være tryg, varieret og identitetsgiven-

de (anbefaling)

• Sammenhæng med omkringliggende bebyggelser - maks. 100 meter (anbefaling)

• Klare og lettilgængelige koblinger på bydelsniveau (anbefaling)

• Områder til rekreation og afslapning (anbefaling)

• Let tilgængelige og trygge servicefaciliteter i bydelen (anbefaling)

2. Offentlige områder

• Offentlig belysning (obligatorisk)

• Tryg udendørs parkering (obligatorisk)

• Trygge fælles parkeringsgarager (obligatorisk)

• Fælles udendørsarealer i boligområdet (obligatorisk)

• Trygge stoppesteder for offentlig transport (anbefaling)

• Trygge bymøbler og lokale faciliteter (anbefaling)

• Plan for ren- og vedligeholdelse af det offentlige rum (anbefaling)

3. Byggegrunden

• Trygge bagside-stier (obligatorisk)

• Trygge opbevaringsrum, skure eller private garager (obligatorisk)

• Udformning og placering for enfamiliehuse – tryg forside: (anbefaling)

• Udformning og placering for enfamiliehuse – tryg bagside (anbefaling)

• Tryg opdeling og placering af bygninger (anbefaling)

• Tryg indhegning på potentielt udsatte steder (anbefaling)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

4. Bygningen

• Beboelsesbygninger - størrelse og adgangsforhold (obligatorisk)

• Trygge passager gennem bygninger (obligatorisk)

• Inviterende, men trygge indgangspartier (obligatorisk)

• Trygge indgangsdøre til fælles områder, fx cykelrum og opbevaringsområ-

der (obligatorisk)

• Belysning i fællesrum (obligatorisk)

• Sikre døre til fælles rum og funktioner (obligatorisk)

• Fælles opbevaringsfaciliteter (obligatorisk)

• Trygge og praktiske opbevaringsfaciliteter (obligatorisk)

• Skalsikring af opbevaringsrum (obligatorisk)

• Andre servicefaciliteter i beboelsesbygninger skal være trygge for beboerne (obligatorisk)

• Fælles parkeringsgarage skal være trygt og praktisk (obligatorisk)

• Fælles cykelrum skal være trygt (obligatorisk)

• Plan for ren- og vedligeholdelse af bygninger (anbefaling)

5. Boligen

• Udsyn til de offentlige rum udenfor (obligatorisk)

• Gennemsigtige indgangsdøre med belysning (obligatorisk)

• Indbrudssikre døre (obligatorisk)

• Indbrudssikre vinduer og ventilationshuller (obligatorisk)

• Indbrudssikre individuelle garager (obligatorisk)

• Indbrudssikre opbevaringsrum/skure (obligatorisk)

• Røgalarm (obligatorisk)

• Information og kommunikation (anbefaling)

Håndbogen for nye boliger omfatter 25 obligatoriske kriterier, mens håndbogen for eksiste-

rende boliger indeholder 21 obligatoriske kriterier.

Hvert kriterium er oversat til en kravspecifikation, som definerer, hvad der er påkrævet samt

specifikationer for, hvordan kravet skal opfyldes. Der lægges vægt på effekten frem for me-

toden, og tanken er, at manualerne skal fungere som en guide til at få tænkt de nødvendige

kriminalpræventive hensyn ind helt fra starten af nye bygge- og renoveringsprojekter.

I 2015 blev certifikatet opdelt i tre selvstændige certifikater for såvel nye som eksisterende

boliger

:1) boligen, bygningskomplekset (grunden og bygningerne) 3) Området (byplan

og offentlige rum. De tre certifikater kan udstedes hver for sig eller samlet. Samlet udgør de

det totale Police Label Secure Housing for hhv. eksisterende eller nye boliger.

Før 2015 var opdelingen alene gældende for eksisterende boliger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Hvordan foregår PKVW certificeringsprocessen i praksis?

Større projekter

Pr. november 2015 findes der 10-12 PKVW projektrådgivere i Holland. Projektrådgiverne kan

involveres i større projekter med boligbyggeri uden at det dog er et krav om certificering.

Rådgivningsprocessen initieres af de aktører, som igangsætter byggeprojektet fx boligorga-

nisationen eller projektudvikleren, dvs. de aktører som har beslutningskompetence i forhold

til, hvordan projektet gennemføres. Certificeringen af byggeriet foretages efter inspektion

ved en autoriseret inspektør.

Mindre projekter

Pr. november 2015 findes der knap 300 certificerede PKVW-sikkerhedsfirmaer dvs. firmaer,

hvor mindst en medarbejder har gennemført det særlige PKVW kursus for PKVW forebyggel-

sesrådgivere. De PKVW-certificerede sikkerhedsfirmaer er blandt andet byggemarkeder,

alarmfirmaer og andre firmaer, som på forskellig vis arbejder med indbrudsforebyggende

rådgivning, salg og installation. Forebyggelsesrådgivernes primære kunder er beboere, som

ønsker at certificere deres eksisterende bolig. Forebyggelsesrådgiverne rådgiver, sælger og

installerer sikkerhedsprodukter og udsteder PKVW certifikater efter udført arbejde. Beboere

kan desuden selv købe og installere det krævede udstyr, hvorefter det PKVW-certificerede

sikkerhedsfirma inspicerer og udsteder certifikatet.

Samtlige PKVW certificeringsgodkendelser udløber efter 10 år med mindre der gencertifice-

res.

Hvordan fungerer uddannelsesdelen af PKVW, og hvad består den af?

Til PKVW knytter sig tre typer af kurser:

PKVW forebyggelsesrådgiver

For medarbejdere ved PKVW-certificerede sikkerhedsfirmaer. Kurset varer 2-3 dage af-

hængig af den enkelte deltagers byggefaglige kompetence. Kurset fokuserer på renovering

af eksisterende bygninger og dækker emner som fx baggrunden for PKVW, typiske ind-

brudsmetoder, belysning, samarbejde med politiet, certificerede produkter mm.

Opdateringskursus målrettet forebyggelsesrådgivere.

For medarbejdere som allerede har gennemført PKVW forebyggelsesrådgiver-uddannelse.

Kurset varer en dag og tilbydes hvert andet år. Kurset dækker emner i lighed med kurset til

PKVW forebyggelsesrådgiver med vægt på forhold, som har ændret sig de seneste to år.

PKVW projektrådgiver: For rådgivere i forhold til større byggeprojekter

For personer som ønsker at udføre rådgivning i forbindelse med større byggeprojekter. Kur-

set varer 3-4 dage. Kurset fokuserer på rådgivning i forhold til nye boligområder og dækker

emner som fx bygningskrav for nye bygninger, byplanlægning, planlægningsprocessen, in-

volvering af relevante aktører mm. Kurset er bredere og mere omfattende end uddannelsen

til PKVW forebyggelsesrådgiver.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

For alle tre kurser gælder, at de udbydes af to private uddannelsesudbydere hhv. Minerva-

Bv og Beveilingingscentrum, som afvikler kurserne flere forskellige steder i Holland. CCV er

ansvarlig for at fastlægge kursernes faglige indhold og for at udarbejde uddannelsesmateria-

le.

Hvordan ser PKVW mærket ud, og hvordan kan det bruges?

PKVW har eget mærke. Mærket bruges i forskellige sammenhænge – såvel på

enkeltboliger, boligområder og produkter (fx låse, håndtag, greb mm), som er

certificerede i forhold til PKVW. Der er intet krav om, at certificerede boliger og

produkter skal bære mærket. Det viste mærke er PKVW-sikkerhedsfirmaernes

godkendelsesmærke. Det egentlige PKVW-mærke udgøres af firkanten i midten.

Hvad koster det at få en bolig PKVW-certificeret?

Vollaard og van Ours har i 2011 undersøgt de prismæssige aspekter af PKVW. Ifølge deres

undersøgelse koster det ca. 430 euro som en ekstra udgift at få nye boliger indbrudscertifi-

cerede, hvilket svarer til ca. 0,2 % af den samlede boligpris. Det forudsætter, at certifice-

ringskravene tænkes ind fra starten af byggeprocessen. Prisen for en PKVW-certificering af

en eksisterende bolig afhænger af udgangsniveauet og af hvor mange døre og vinduer, der

kan nås fra boligen udefra. Prisen kan derfor variere meget. Udgifterne til gencertificering af

PKVW efter 10 år er ca. 35 euro for selve certifikatet. Hertil kommer udgifter til inspektion

og evt. nødvendig forbedring. Flere forsikringsselskaber giver 10-30 % rabat til PKVW-

certificerede boliger.

Hvordan er PKVW lovgivningsmæssigt forankret?

PKVW er en frivillig certificeringsordning. Siden 1999 har det dog været forankret i lovgiv-

ningen, at dén del af ordningen, som omhandler selve boligen, herunder døre og vinduer,

skal kunne modstå indbrud i mindst 3 minutter. Dette krav skal være opfyldt for alle nye

boligbyggerier, mens det er frivilligt i forhold til renovering af eksisterende boliger.

Bouwbesluit 2012 (Bygningsreglementet 2012) artikel 2129, 2130 og 2131 omhandler fore-

byggelse af indbrud i nye boliger samt i boliger, hvor der bliver bygget til. Døre, vinduer,

rammer og lignende konstruktionselementer under en vis højde fra jorden skal være ind-

brudssikrede i sikringsklasse 2 (3 minutter) i følge NEN 5096. Låse og hængsler skal være af

høj kvalitet mht. indbrudssikring samt bidrage til social sikkerhed.

Med indbrudsforebyggelse indskrevet i bygningsreglementet er alle nye boliger i Holland si-

den ca. 2001 indbrudssikrede, men det betyder ikke, at de dermed bliver PKVW certificere-

de. Det kræver nemlig en særlig certificeringsprocedure, som ikke er lovpligtig.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Hvordan fungerer den hollandske produktcertificering knyttet til PKVW?

PKVW baserer sig på sikringsklasse 2 (3 minutters modstandsdygtighed) og tager udgangs-

punkt i boliger i risikoklasse 1, svarende til værdier i boligen på maksimum 50.000 euro. For

boliger med større værdier anbefales yderligere sikringstiltag svarende til sikringsklasse 3 (5

minutters modstandsdygtighed).

De mest centrale standarder i forhold til PKVW er:



NEN 5096 vedrører modstandskraft mod indbrud for facadeelementer. Standarden

omhandler både klassificering og test. NEN 5096 bygger på EN 1627-30, men er ikke

identisk. Blandt andet anbefaler NEN 5096 mindre mål på ikke-sikrede åbninger.



NEN 5089 vedrører modstandskraft mod indbrud for bygningskomponenter, som er

mindre end hele vinduer og hele døre. Standarden omhandler både klassificering og

test af komponenter. Der findes ingen samlet EN standard svarende til NEN 5089.



NEN 5087 vedrører højder på facader og tag, som skal indbrudssikres. Denne stan-

dard er specifik hollandsk.

I tillæg til NEN standarderne findes et stjernemærkningssystem. Stjernemærkningssystemet

administreres af SKG og baserer sig på BRL 3104: 21-08-2012 ”Building hardware for roo-

fing and facade elements” og er certificeringsgrundlaget for indbrudshæmmende bygnings-

komponenter som låse, bolte, cylindere og hængsler. SKG opererer med en stjernemærk-

ning (1, 2 eller 3 stjerner) af produkter. Jo flere stjerner et produkt har, jo mere mod-

standsdygtigt er det overfor indbrud. PKVW tager udgangspunkt i 2 stjerner, hvilket svarer

til 3 minutters modstandskraft. De hollandske NEN standarder vedrørende indbrudssikring

og stjernemærkningen er ligeværdige.

SKG foretager tests af diverse produkter. Det er imidlertid ikke nødvendigt for SKG at teste

alle produkter og alle produktkombinationer. Hvis komponenterne allerede er testede fx i et

andet land, og testen kan godkendes af SKG, foretager SKG ikke en test, men baserer sin

eventuelle certificering på testrapporten. Selve certificeringen er således en godkendelse,

som de nationale testinstitutter laver. Ifølge SKG har hvert land sin egen certificering, men

mange testinstitutter accepterer andre CEN-EN baserede testrapporter. Samtlige fabrikanter,

som får certificeret et produkt, skal have et ISO 9000 kvalitetssystem. I samarbejde med

CCV opdaterer SKG sine produktlister i forhold til PKVW to gange årligt.

Hvordan er PKVW finansieret i dag?

De forskellige aktørers involvering i PKVW finansieres således:



Ministerieniveauets rolle: Skattefinansieret

CCVs rolle: Ca. 2.000.000 DKK pr. år fra Ministeriet for Tryghed og Justits

PKVW Sikkerhedsfirmaer: Markedsbetaling (boligejerne betaler)

PKVW projektrådgivere: Markedsbetaling (boligudviklerne betaler)

Inspektører: Markedsbetaling

Produktcertificering: Markedsbetaling (ca. 22.000 – 120.000 DKK/år/pr. produkt)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



Uddannelse: Markedsbetaling (5.000 – 6.500 DKK for 2-3-dages kursus)

Eksaminationsorgan for uddannede: Markedsbetaling

Kommunerne: Skattefinansieret.

Har PKVW en utrygheds- og kriminalitetsforebyggende effekt?

PKVW-ordningen er flere gange og på forskellige måder blevet evalueret i forhold til evnen til

at kunne reducere indbrudskriminalitet. Til trods for at evalueringerne fremkommer med

forskellige tal, er der på tværs af undersøgelserne enighed om, at PKVW er i stand til at re-

ducere kriminalitet i betydelig grad.

Reduktionen af indbrudsrisikoen er størst i forbindelse med nybyggeri. En undersøgelse

(Nauta 2004) viste en reduceret indbrudsrisiko på 95 % for nybyggeri og 73 % for PKVW-

forbedrede boliger i det eksisterende boligbyggeri – sammenlignet med et repræsentativt

udsnit af den hollandske boligmasse. En anden undersøgelse (Lopez et al, 2010) viste en

indbrudsreduktion i nyere PKVW certificerede områder på 65 % sammenlignet med boligom-

råder fra samme periode, der kun har bygningsreglementets skalsikring (Grönlund 2016).

CCV angiver i 2015 en indbrudsreduktion på 50-90 % for alle certificerede boliger afhængig

af, hvor stor en del af PKVW anbefalingerne, som gennemføres (Grönlund 2016).

En anden undersøgelse har sammenlignet indbrud i samtlige boliger bygget i perioden 1993-

2000 med indbrud i samtlige boliger bygget i perioden 2001-2005, dvs. efter at indbrudsfo-

rebyggelse blev en del af bygningsreglementet. De fandt en reduktion på 26 %. Denne eva-

luering handler alene om selve skalsikringen, som ændringen af bygningsreglementet hand-

ler om. Der er ikke påvist nogen forskydning af kriminalitet til andre steder eller anden kri-

minalitet (Vollard et al 2011).

En spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2010 har desuden vist, at beboere i PKVW-

certificeret byggeri er betydeligt mere trygge end beboere i byggeri, der ikke er PKVW-

certificeret (Jongejan et al 2003).

Hvor udbredt er PKVW i Holland?

I 2015 var der ca. 702.000 PKVW certificerede boliger, svarende til 9 % af den hollandske

boligmasse. Udbredelsen rækker dog ud over de certificerede boligområder/boliger i form af

boliger indrettet efter ordningen men uden at blive certificeret.

Siden 2001/2002 er over 900.000 nye boliger skalsikrede til PKVW standard gennem byg-

ningsreglementet fra 1999. Det svarer til ca. 12 % af den samlede boligmasse. Selv om dis-

se boliger ifølge CCV er indbrudssikrede svarende til PKVW-niveau, er der ved mange af dem

ikke foretaget en certificering.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

SWOT-analyse af den hollandske model

I det følgende præsenteres en sammenfattende SWOT-analyse af den hollandske certifice-

ringsordning. SWOT-analysen giver svar på følgende spørgsmål:



Hvad er den hollandske ordnings styrker?

Hvad er den hollandske ordnings svagheder?

Hvilke trusler står ordningen overfor i Holland?

Hvilke muligheder kan ordningen drage nytte af fremover?

Formålet med SWOT-analysen er at skabe overblik over den hollandske ordnings status på

nuværende tidspunkt. Analysen fungerer dermed som en form for evaluering af den holland-

ske ordning og dermed som pejlemærke for en vurdering af, dels i hvilken grad den hol-

landsk model er værd at tage udgangspunkt i under en dansk kontekst, dels hvilke forhold

man især bør være opmærksom på i udvikling og implementering af en hollandsk-inspireret

certificeringsordning i Danmark.

STYRKER

generere den ønskede værdi/effekt.



ning for udbredelsen, fordi politiet i Holland

er et godt ”brand”



Ordningen er gennemarbejdet med klare

krav, der regelmæssigt bliver opdateret

Ordningen forebygger ikke kun indbrud,

men også anden udendørs kriminalitet og

uønsket adfærd



Der er ikke konstateret forskydning af kri-

minalitet

Effekten rækker ud over de certificerede



boligområder/boliger i form af boliger ind-

rettet efter ordningen men uden at blive

certificeret



Flertallet af beboere i certificerede boliger

føler sig mere trygge end beboere i ikke



certificerede boliger



Ordningen er afprøvet gennem 20 år og



har vist sin holdbarhed

Opfyldelsen af kravene medfører en meget

lav ekstraudgift ved nybyggeri

Udvendige

vedligeholdelsesudgifter

kan

påregnes at blive mindre end uden PKVW,



da der bliver mindre hærværk og ucivilise-

ret adfærd



SVAGHEDER

den at skabe den ønskede værdi/effekt.

Det tager lang tid at få en stor andel af cer-

tificerede boliger. Andelen af nybyggeri er

lille, og eksisterende boliger og boligområder

er dyrere og vanskeligere at certificere

Omkostninger til certificering af en eksiste-

rende bolig kan ikke forventes at blive hen-

tet hjem ved salg

Ordningen er delvist ufleksibelt i forhold til

forskellige stedlige og bygningsmæssige for-

hold

Produktcertificerings-delen er ret komplice-

ret i etableringsjsfasen og kræver normer og

standarder udover de internationale fra CEN

Ordningen skal løbende opdateres mht. mo-

dus operandi, produkter, firmaer, m.m.

Ordningen for nybyggeri er følsom, fordi

boligbyggeriet er konjunkturfølsomt

Med indførelse af ordningens skalsikrings-

krav i bygningsreglementet er ordningen

generelt blevet svækket, idet den lovpligtige

skalsikring har reduceret fokus på ordnin-

gens brede tilgang herunder på byplandelen

Effekten af ordningens skalsikring er nem-

mere at måle og fremvise end effekten af

ordningens andre dele. Det kan hæmme ud-

Forhold i ordningen, som gør den i stand til at Forhold i ordningen, som gør det vanskeligt for

Selve mærkatet/logoet har positiv betyd-



REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



Samfundsmæssig cost benefit via nedgang

i indbrudstallet.

Systemet er forenklet og gjort mere fleksi-

belt i 2015

Bygger blandt andet på internationalt god-

kendte CEN standarder (klasse 2 med 3

minutters indbrudsbeskyttelse)



bredelse af ordningens andre dele, selv om

disse ser ud til at have mere end dobbelt så

stor effekt som skalsikringsdelen

Den nuværende markedsføring af ordningen

via kommunerne er ikke altid stærk nok til,

at ordningen slår tydeligt igennem

Den unge generation af hollændere har et

ringe kendskab til PKVW

Fordelen for beboerne er ikke tydelig nok

Ordningen er kun udbredt til ca. 10% af de

hollandske boliger.



Giver forsikringsrabat

Ordningen omfatter et komplet system af



håndbøger, produktlister, firmalister, ud-



dannelse, inspektører, tests og certificering

med et konsistent sikringsniveau



Ordningen omfatter både nye og eksiste-

rende boliger

Ordningen tilbyder et overskueligt og sam-

let overblik over virksomme indbrudsfore-

byggende metoder på flere skalatrin.

MULIGHEDER

nytte for at forbedre sin nuværende situation



mere med henblik på at forankre og udbre-

de ordningen



Borgerne kan adresseres mere direkte i

TRUSLER

reducere ordningens fordele og værdi/effekt.

Ordningen afhænger af politisk velvilje og

prioritering, fx økonomisk støtte til CCV cen-

tralt, økonomisk støtte fra kommunerne med

særlige tilskud samt opbakning fra politiet

Mange af de involverede sikkerhedsfirmaer

er små, hvilket gør ordningen sårbar



Rådgiverne for større projekter er få, og til-

strømning af nye synes at være gået i stå

Nybygningsdelen risikerer at forsvinde fra

ordningen, da bygningsreglementets skalsik-

ringskrav kan undergrave motivationen for

certificering og fremstå som en billig erstat-

ning



Der er tendens til stagnerende udvikling i

antallet af PKVW certifikater, og mange boli-

ger bliver ikke gencertificeret efter 10 år



Der er i Holland tendenser til yderligere de-

regulering af byplanlægning og byggeri, bl.a.

drøftes privatisering af udstedelse af bygge-

tilladelser. Dette vil i givet fald svække

kommunernes indflydelse på byggeriet.

Forhold i omverdenen som ordningen kan ud- Forhold i omverdenen som kan medvirke til at

De almene boligselskaber kan inddrages



markedsføringen, så der skabes større ef-



terspørgsel på certificerede boliger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Hvad siger de danske interessenter?

Som baggrund for foreliggende rapport er der i perioden december 2015 til februar 2016

foretaget en kvalitativ afdækning af udvalgte interessenters syn på en eventuel dansk ind-

brudscertificeringsordning.

Afdækningen baserer sig på interviews med repræsentanter fra 19 udvalgte organisationer,

som hver især har eller kan få en interesse i en frivillig indbrudscertificeringsordning. De

deltagende organisationer er: Dansk Byggeri, Forsikring & Pension, Midt- og Vestsjællands

Politi (Kriminalpræventivt sekretariat), Det Kriminalpræventive Råd, Sikkerhedsbranchen,

Velux, Nationalt Forebyggelses Center (Rigspolitiet), Sydøstjyllands Politi (Kriminalpræven-

tivt Sekretariat), Teknologisk Institut, Vestegnens Politi (Kriminalpræventivt sekretariat),

Ballerup Kommune (Teknik og Miljø), Domea, Dansk Brandteknisk Institut, Boligselskaber-

nes Landsforening, Vinduesindustrien, Dansk Industri, LivingLab Dovista, Jeld-Wen og Par-

celhusejernes Landsforening.

Afdækningens centrale spørgsmål er:



Hvilke fordele mener interessenterne, at en indbrudscertificeringsordning i Danmark kan

medføre?

Hvilke udfordringer oplever interessenterne, at en indbrudscertificeringsordning i Dan-

mark kan medføre?

Hvilke forudsætninger er væsentlige, for at interessenterne vil bakke op om en dansk

indbrudscertificeringsordning?

Formålet med afdækningen er at kvalificere beslutningen om, hvorvidt der bør og kan im-

plementeres en frivillig indbrudscertificeringsordning i Danmark, og hvilke forhold der skal

tages højde for i en eventuel videre planlægning og implementering af en dansk certifice-

ringsordning.

Hovedpointer

Sammenfattende er afdækningens hovedpointer:



Ingen interessenter er direkte afvisende overfor en frivillig indbrudscertificeringsordning,

og der er således umiddelbart opbakning til at fortsætte dialogen om muligheden for at

indføre en frivillig certificeringsordning i Danmark.



Der er enighed om, at en frivillig certificeringsordning kan medføre en række fordele i

forhold til det indbrudsforebyggende arbejde i Danmark. Den primære fordel er færre

indbrud, men også fordele som fx et skarpere fagligt fokus i det indbrudsforebyggende

arbejde, bedre overblik over eksisterede viden om virksom forebyggelse, bedre samar-

bejde om indbrudsforebyggelse på tværs af faggrupper, mersalg af indbrudshæmmende

produkter mm. nævnes som fordele.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



Interessenterne ser flere udfordringer forbundet med implementeringen af en indbruds-

certificeringsordning i Danmark fx risiko for social slagside på boligområdet, økonomiske

udgifter forbundet med testning og certificering af indbrudshæmmende produkter, mang-

lende efterspørgsel fra forbrugerne, manglende dokumentation for effekt i en dansk kon-

tekst mm. Udfordringerne er af varierende karakter og styrke, men det er TryggeByers

opfattelse, at samtlige udfordringer kan håndteres i et eventuelt videre planlægnings- og

implementeringsarbejde.



Interessenterne fremhæver flere forudsætninger for en succesfuld certificeringsordning i

Danmark, fx at certificeringsordningen er enkel og overskuelig, at den er forankret i en

stærk og troværdig organisation, at den opnår en vis volumen i form af mange brugere,

at den er helhedsorienteret (dvs. indeholder krav på flere forskellige kriminalpræventive

skalatrin) mm.



Samtlige interessenter giver udtryk for, at de – på forskellig vis - ønsker at bidrage til et

videre udviklingsarbejde. Samtlige interessenter ønsker at blive hørt, og flere ønsker at

blive mere direkte involveret i et videre arbejde.

For mere uddybende indblik i afdækningens metodiske fremgangsmåde og resultater henvi-

ses til bilag 3.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Grundlaget for en certificeringsordning i Danmark

Spørgsmålet der besvares i dette afsnit er: Mener vi, at der - på baggrund af indbrudssitua-

tionen i Danmark, erfaringerne fra Holland og interviews med udvalgte danske interessenter

- er grundlag for at arbejde videre med en hollandsk-inspireret indbrudscertificeringsordning

i Danmark? Svaret er: Ja, der er godt grundlag for at arbejde videre. Svaret beror på besva-

relsen af følgende tre relaterede spørgsmål.

1. Er der behov for tiltag som kan påvirke indbrudssituationen i Danmark?

Danmark har i 30 år haft et højt indbrudsniveau i private boliger, og de samfundsmæssige

konsekvenser af indbrudstyveri er store. Samtidig er indbrud en af de kriminalitetstyper,

som danskerne frygter mest, ligesom indbrud har store emotionelle konsekvenser for ofrene.

Indtil nu har hverken den strafferetslige eller forebyggende indsats ændret væsentligt på

indbrudssituationen. Samtidig er der på det individuelle plan ikke mange, som beskytter sig

tilstrækkeligt mod indbrud – til trods for at indbrud er en af de kriminalitetsformer, som

danskerne frygter mest. De seneste års fald i antallet af indbrud har ikke brudt indbrudsrisi-

koens langvarigt høje niveau. Den samlede situation vedrørende indbrud i beboelse taler

derfor helt åbenlyst for et greb, der har potentiale til at ændre situationen i en bedre ret-

ning.

2. Styrker de hollandske erfaringer grundlaget for indbrudscertificering i Danmark?

Hvor indbrudscertificering er ført ud i praksis, viser de hollandske erfaringer indiskutabelt en

god effekt i forhold til at få nedbragt indbrudsrisikoen både i nybyggeri og i det eksisterende

byggeri

. Det har imidlertid været vanskeligt at udbrede ordningen – især i det eksisterende

byggeri – og kun ca. 10 % af boligmassen er indtil nu certificeret. Mange af de forebyggende

metoder, som indgår i den hollandske certificeringsordning, er dog indarbejdet i det bebyg-

gede miljø, uden at der er gennemført egentlige certificeringer. Ordningens virksomme me-

toder er således mere udbredte, end de officielle tal for certificeringen viser. Samlet set vur-

derer vi, at de hollandske erfaringer styrker grundlaget for en certificeringsordning i Dan-

mark. Det gælder både med hensyn til ordningens forebyggende effekt og med hensyn til

læringspunkter, der kan kvalificere en dansk udviklingsproces.

3. Styrker de danske interessenter grundlaget for indbrudscertificering i Danmark?

Interessenterne påpeger en række fordele ved en certificeringsordning i Danmark, og der er

umiddelbart opbakning til at gå videre med at se på dens muligheder – i hvert fald er ingen

af de deltagende interessenter direkte imod. Udover reducerede indbrudstal anføres blandt

andet, at en certificeringsordning kan give et skarpere fagligt fokus, bedre overblik og mere

systematik i indbrudsforebyggende metoder og et nemmere tværfagligt samarbejde. Inte-

Der findes selvsagt ikke lignende danske resultater, men både Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Standard,

Sikkerhedsbranchen, Forsikring & Pension m.fl. har gennem de seneste årtier udgivet en række anbefalinger til

indbrudsforebyggende metoder.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

ressenterne italesætter også en række udfordringer, men det er TryggeByers opfattelse, at

ingen af udfordringerne er af så vanskelig en karakter, at de er umulige at håndtere eller

kan spænde ben for et videre udviklingsarbejde med en certificeringsordning i Danmark.

Forudsætningen for den forholdsvis positive indstilling til videre dialog om en certificerings-

ordning er, at det i det konkrete udviklings- og implementeringsarbejde grundigt overvejes,

hvordan udfordringerne håndteres bedst muligt, og at interessenterne involveres i overvejel-

serne.

Konklusion

Den danske indbrudssituation er alvorlig og kalder på mere effektive forebyggelsesmæssige

greb. De markante resultater fra Holland og den relativt velvillige indstilling hos danske inte-

ressenter giver anledning til at betragte en certificeringsordning som et relevant svar på

indbrudsproblemet i Danmark

. I det videre arbejde med en dansk certificeringsordning bør

der tages højde for den hollandske models styrker og svagheder, ligesom en dansk model

bør være tilpasset de rammer og vilkår, der eksisterer i Danmark, og som på forskellig vis

kan understøtte arbejdet med at udvikle og implementere en dansk certificeringsordning.

I næste afsnit diskuteres forskellige scenarier for, hvordan en dansk certificeringsordning

kan organiseres, sammensættes og udfoldes.

Dermed ikke sagt, at en indbrudscertificeringsordning er eneste vej at gå i forhold til at forebygge indbrud i Dan-

mark. Det ligger imidlertid uden for rammerne af denne rapport, at vurdere indbrudscertificering i forhold til andre

indbrudsforebyggende tiltag.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Indbrudscertificering i Danmark

I dette afsnit ser vi på forskellige scenarier for, hvordan en indbrudscertificeringsordning kan

implementeres i Danmark. Afsnittet er struktureret ud fra 10 overordnede principielle

spørgsmål, som hver især repræsenterer et centralt element af en samlet certificeringsord-

ning.

De 10 spørgsmål er følgende:

1. I hvilken grad skal den danske ordning være en kopi af den hollandske?

2. Skal ordningen rette sig mod nybyggeri, eksisterende byggeri eller begge?

3. Hvor mange indholdsmæssige skalatrin skal ordningen omfatte?

4. I hvilken grad skal ordningen tage hensyn til værdimæssig risiko-klassificering?

5. I hvilken grad skal ordningen tage hensyn til geografisk risiko-klassificering?

6. Skal ordningen have faste metodekrav eller mulighed for gradueret pointtælling?

7. Skal ordningen omfatte ét samlet eller flere del-certifikater?

8. Hvilket kvalitetssikringssystem skal ordningen baseres på?

9. Hvordan skal ordningen forankres organisatorisk?

10. Hvordan skal ordningen finansieres?

Hvert spørgsmål kan besvares på forskellig måde, og svaret på hvert spørgsmål er med til at

tegne konturerne af forskellige modeller for en dansk certificeringsordning. De 10 spørgsmål

kan opfattes som processuelle trin, dvs. trin som skal besvares et efter et, og hvor svaret på

det ene spørgsmål påvirker svaret på de næste.

I skemaet på næste side fremgår spørgsmålene med udvalgte svarmuligheder. Den skemati-

ske oversigt angiver forskellige muligheder for udvikling af en certificeringsordning i Dan-

mark og anskueliggør dermed hvor mange forskellige kombinationsmuligheder og modeller,

der findes for en dansk certificeringsordning. Svarmuligheden markeret med fed skrift er

TryggeByers svarforslag.

Efter den skematiske oversigt følger TryggeByers argumentation for hvert af de 10 svarfor-

slag. Svarene baserer sig på de hollandske erfaringer og TryggeByers viden om og forståelse

af den kontekst, som ordningen i givet fald skal implementeres inden for i Danmark.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Skematisk oversigt over de 10 principielle spørgsmål og udvalgte svarmuligheder

1. Dansk eller hollandsk model

Kopi af den hollandsk model

Inspireret af den hollansk model

2. Nye eller eksisterende boliger

Kun nye boliger

Kun eksisterende boliger

Nye og eksisterende boliger

3. Antal indholdsmæssige skalatrin

Kun Skalsikring

Bygningsdesign og

byplanlægning

Skalsikring, bygningsdesign

og byplanlægning

4. Værdimæssig risikoklassificering

Ingen hensyn til værdimæssig

risikoklassificering

Hensyn til værdimæssig risikoklassificering

5. Geografisk risikoklassificering

Ingen hensyn til geografisk

risikoklassificering

Hensyn til geografisk risikoklassificering

6. Faste krav eller gradueret pointtælling

Faste krav

7. Antal certifikater

Ét samlet certifikat

Flere del-certifikater

8. Kvalitetssikringssystem

Alle produkter og aktører

certificeres

Kun certificering af produkter

9. Organisatorisk forankring

Markedsuafhængig organisation

Markedsafhængig organisation

10. Finansiering

Ren markedsfinansiering

Markedsfinansiering med offentlig tilskud

Tværgående partnerskab

Certificering af produkter og

udvalgte aktører

Gradueret pointtælling

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

1. I hvilken grad skal den danske ordning være en kopi af den hollandske?

Den hollandske certificeringsordning har påvist bemærkelsesværdigt gode resultater, og det

er derfor nærliggende at implementere en certificeringsordning i Danmark, som ligger tæt

op af den hollandske. TryggeByer mener imidlertid ikke, at der er grundlag for at implemen-

tere en model, som er en direkte kopi af den hollandske. Der bør i udviklingen og implemen-

teringen af en dansk model tages højde for den hollandske models styrker og svagheder, og

for de vilkår og rammer, som en dansk model skal implementeres inden for.

I forhold til det hollandske udgangspunkt for implementeringen af en certificeringsordning er

der flere forhold, som er værd at bemærke. For det første er den danske indbrudssituation

en anden end den daværende hollandske. Den hollandske ordning blev igangsat i en tid,

hvor indbrudstallene var stigende. Som det fremgår af andet afsnit i foreliggende rapport, er

det danske indbrudstal højt men trods alt nedadgående. Motivationen for at indføre en certi-

ficeringsordning kan derfor være en anden i Danmark i dag, end den var i Holland i

1990’erne.

For det andet er den økonomiske situation en anden – ikke mindst vedrørende politiets res-

sourcer. Det er ikke realistisk, at det danske politi investerer blot tilnærmelsesvist så mange

ressourcer i en certificeringsordning, som det hollandske politi gjorde, i betragtning af at det

danske politi giver udtryk for at være presset på ressourcer.

For det tredje er Danmark befolkningsmæssigt et mindre land end Holland. Udgifterne for-

bundet med udvikling, implementering og drift af en indbrudscertificeringsordning skal der-

for fordeles på færre brugere – formentlig med relativt større udgift til følge for denne del af

ordningen.

For det fjerde bygger den hollandske model på hollandske standarder (udover EN-

standarder), som ikke på nuværende tidspunkt har nogen tilsvarighed i Danmark. Omvendt

er udviklingen af normer og standarder generelt kommet betydeligt længere i dag, da ideen

med certificering nu er meget udbredt og alment kendt i mange brancher. I dag vil der såle-

des være flere normer og standarder at bygge på i udviklingen af en dansk ordning sam-

menlignet med, da den hollandske ordning blev udviklet. Det gør et dansk udviklingsarbejde

lettere.

For det femte er man i dag mere vant til at arbejde med certificering i Danmark, end man

var, da den hollandske ordning blev søsat. Certificering er i dag en alment kendt og anvendt

metode til kvalitetssikring. Det betyder, at der er mange certificerings-erfaringer at trække

på og evt. bygge videre på i udviklingen af en dansk indbrudscertificeringsordning.

Endelig synes den danske boligforeningskultur er være stærkere end den hollandske, hvilket

kan være et aktiv for en dansk certificeringsordning i forhold til at få den udbredt og imple-

menteret som en naturlig del af boligforeningernes drift.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

I tillæg til de nævnte forskelle kan der være forskellige regler og love med relevans for certi-

ficeringsordningen fx vejregler, belysningsregler og planlovgivning. På baggrund heraf er

TryggeByers vurdering, at en dansk certificeringsordning ikke kan være en kopi af den hol-

landske, men at den bør udvikles og implementeres med inspiration og læring fra Holland.

2. Skal ordningen rette sig mod nybyggeri, eksisterende byggeri eller begge?

TryggeByer mener, at en dansk certificeringsordning bør målrettes såvel nybyggeri som ek-

sisterende byggeri. Ordningen får dermed bred rækkevidde, da alle boliger i princippet kan

certificeres. Det betyder mulighed for mange brugere af ordningen (volumen) og dermed

potentiale til stor samlet effekt i forhold til indbrudssituationen.

Erfaringerne fra Holland er, at certificeringsordningens effekt er størst ved nybyggeri, og at

flere af de byplanmæssige krav er vanskelige at opfylde ved renoveringer i det eksisterende

byggeri. Der bygges imidlertid relativt få nye boliger i Danmark, og en ordning alene målret-

tet nybyggeri vil derfor i realiteten ikke kunne udbredes til hele boligmassen, og dermed vil

ordningens effekt i forhold til indbrudstallet lade vente på sig. Samtidig vil en ordning alene

målrettet nybyggeri ikke give mulighed for gen-certificering efter en årrække, da gen-

certificering forudsætter en ordning for eksisterende boliger.

En udfordring ved en ordning for det eksisterede byggeri er tilvejebringelse af et særligt

normsystem for delkomponenter, da det i eksisterende byggeri ikke nødvendigvis er hen-

sigtsmæssigt at udskifte hele komponenter (fx hele vinduer eller hele døre), men ofte kun

delkomponenter (fx hængsler, låse) eller fx montering af sikkerhedskinner. Ifølge Teknolo-

gisk Institut er der inden for de eksisterende EN-standarder imidlertid ikke mulighed for at

teste og klassificere alle delkomponenter efter de samme principper som i EN 1627 (fx i for-

hold

til

minutters

evne.

modstandskraft).

ordning

målrettet

Der

findes

EN-standarder

byggeri

vil

til

teste

kræ-

og klassificere mange delkomponenter, men ikke altid med fokus rettet mod deres indbruds-

hæmmende

eksisterende

derfor

ve supplerende kravspecifikationer. I den henseende vil man kunne finde inspiration i det

Hollandske stjernemærkesystem, som netop er udviklet til certificering af delkomponenter i

forhold til indbrudsforebyggelse. Teknologisk Institut er ved at opbygge kompetencer på

området og forventer at være klar til at kunne gennemføre tests af delkomponenter i forhold

til indbrudsmodstand i løbet af 2016.

3. Hvor mange indholdsmæssige skalatrin skal ordningen omfatte?

Med indholdsmæssige skalatrin forstås de indbrudsforebyggende metoder, som certifice-

ringsordningen skal omfatte, og spørgsmålet er, hvor bred en metodemæssig tilgang certifi-

ceringsordningen skal have – fra fokus alene på sikring af den enkelte bolig til inddragelse af

hele områder på et bredere byplanmæssigt niveau.

Jfr. afsnit 3 omfatter den hollandske model 3 skalatrin for eksisterende byggeri og 5 skala-

trin for nybyggeri. De forskellige skalatrin bør vurderes dels i forhold til den kriminalpræven-

tive effekt dels i forhold til, hvor let de lader sig indbefatte i en certificeringsordning. I en

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

opstartsfase kan skalsikringsdelen synes krævende at indarbejde som følge af kravene til

standardiserede tests og godkendelsesprocedurer. Når først produkterne er certificerede, er

håndteringen af skalsikringsdelen imidlertid forholdsvis nem. Byplanlægningsprincipperne –

og de dertil hørende evalueringsprincipper – er mindre håndfaste, giver rum til fortolkning

og er umiddelbart mere diffuse at arbejde med. De kan imidlertid forholdsvis nemt beskri-

ves, og den primære forudsætning for arbejdet med byplanprincipperne er viden, som rela-

tivt nemt kan opnås via rådgivning og uddannelse. Det samme gælder for det rumlige byg-

ningsdesign. Erfaringerne fra Holland er, at effekten af skalsikringsdelen er god men betyde-

ligt mindre end en indsats, som inddrager de øvrige skalatrin. Skalsikringsdelen er imidlertid

en forudsætning for en certificering af især parcelhuse og ved renovering af etagebyggerier,

fordi råderummet for de øvrige skalatrin her vil være begrænset

TryggeByer mener, at en dansk certificeringsordning bør være bred, helhedsorienteret og

omfatte tre metodemæssige skalatrin - hhv. boligen, bygningskomplekset (grunden og byg-

ningerne) og området (byplanlægning og de offentlige rum). Det primære argument er, at

omfanget af forebyggende metoder er afgørende for den samlede effekt – uanset at nogle er

vanskeligere at håndtere end andre. Præcis hvilke krav, der skal udmøntes på hvert af de

tre skalatrin, må afgøres efter analyser af modus operandi, koster og effektstudier. Målet må

naturligvis være at definere de krav, som i kombination har potentiale til at give den størst

mulige indbrudsforebyggende effekt. Kravene bør dog også ses i forhold til de allerede eksi-

sterende råd og anvisninger i Danmark og CEN vedrørende trygge byer og boligområder

4. I hvilken grad skal ordningen tage hensyn til værdimæssig risikoklassificering?

Værdimæssig risikoklassificering handler om, hvorvidt alle boliger bør sikres på samme ni-

veau uafhængig af deres værdimæssige risikoklassificering, eller om boliger af forskelig

værdi bør sikres på forskelligt niveau.

Den hollandske certificeringsordning baserer sig på sikringsklasse 2 (dvs. modstandsresi-

stens i 3 minutter) og tager udgangspunkt i boliger i risikoklasse 1 (svarende til værdier i

boligen på maksimum 50.000 euro). For boliger med større værdier anbefales yderligere

sikringstiltag.

En ordning med forskellige krav om forskellig modstandsresistens for forskellige risikoklasser

indebærer et mere kompliceret system, ligesom det vil være forholdsvis dyrt at certificere

boliger med høj værdimæssig risikoklassificering, når det indebærer certificering efter en

højere sikringsklasse (fx 5 minutters modstandskrav). Ifølge Niras har man i Holland overve-

jet at ændre kravene til døre og vinduers modstandsresistens fra 3 til 5 minutter for at imø-

degå indbrudstyvenes stigende brug af elektriske hjælpemidler. Ændringen er dog opgivet

Se bl.a. Almennet: Bo Trygt, 2012; Dansk Standard DS/INF 470:2004: Anvisning for teknisk forebyggelse af vold

og hærværk, 2004; Det Kriminalpræventive Råd: Guide til mere trygge byer - Byplanlægning der skaber tryghed,

2014; Københavns kommune, Teknik og Miljøforvaltningen: TMf: Trygt og skønt boligområde - en designguide til

social bæredygtighed, 2014; Europastandard / Dansk Standard: CEN/TR 14383-2:2007 Prevention of crime - Urban

planning and building design - Part 2: Urban planning; European Commission / Agis Safepolis, Handbook, 2007.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

på nuværende tidspunkt af økonomiske hensyn. Særligt vinduer med højere modstandskraft

vurderes nemlig at være for dyre i forhold til den øgede sikkerhed (Niras 2015).

På den baggrund mener TryggeByer, at en dansk certificeringsordning bør baseres på et 3

minutters modstandskrav som grundlæggende sikringsniveau uanset boligens værdimæssige

risikoklassificering. For boliger med høj risikoklassificering (dvs. over et givent niveau) kan

der med fordel defineres en række ekstra anbefalinger fx baseret på et 5-minutters krav.

Anbefalingerne kan fx være forberedelse til elektronisk sikring i forbindelse med nybyggeri,

andre døre, vinduer og låse, sikringsglas, mm.

5. I hvilken grad skal ordningen tage hensyn til geografisk risikoklassificering?

Geografisk risikoklassificering handler om, hvorvidt alle boliger bør sikres på samme niveau

uafhængig af, om de befinder sig i et høj- eller lavrisikoområde hvad angår indbrud, eller om

der skal tages særlige geografisk baserede forholdsregler.

Det væsentligste argument for en indbrudscertificeringsordning med geografisk risiko-

klassificering er, at indbrudssikringen bedre kan målrettes de steder, hvor risikoen for ind-

brud er størst. Ved at tage hensyn til geografiske risiko-klassificeringer kan man således

anvende ressourcerne, hvor der er størst behov.

Det er imidlertid TryggeByers opfattelse, at udfordringerne forbundet hermed er større end

gevinsten, primært fordi hensyn til geografisk risikoklassificering vil gøre ordningen mere

kompliceret. Udover et geografisk klassificeringssystem forudsættes nemlig at certificerings-

ordningen udvikles til at modsvare klassificeringsprincipperne, hvilket vil kræve graduerede

kriterier, som kan være vanskelige at fortolke for aktørerne. Samtidig vil hensyn til geogra-

fisk risikoklassificering stille krav om en hyppig opdatering af systemet, da risikoprofilen for

områder – og de dertil hørende risikoklasser – kan skifte over tid.

På den baggrund anbefaler TryggeByer en model, hvor der ikke tages hensyn til geografisk

risikoklassificering, og at de samme certificeringskriterier dermed kommer til at gælde over-

alt uanset den reelle risiko for indbrud. Supplerende kan man arbejde for tilskud fra Lands-

byggefonden eller andre fonde, som målrettes områder, hvor risikoen for indbrud er størst.

Der kan således tages hensyn til den geografiske risikoklassificering, uden at det bliver en

del af certificeringsordningen som sådan, hvilket til en vis grad vil kompensere for ordnin-

gens manglende geografiske fleksibilitet. Også markedsføringsmæssigt kan certificerings-

ordningen vægte indsatser i geografiske højrisikoområder.

6. Skal ordningen have et fast antal krav eller mulighed for gradueret pointtæl-

ling?

Spørgsmålet handler om, hvorvidt samtlige krav i certificeringsordningen skal være opfyldt

for at opnå certifikat, eller om der kan opnås certifikat ved blot at udfylde et udvalg af kra-

vene. Sidstnævnte forudsætter, at de enkelte krav i ordningen kan pointsættes i forhold til

at kunne vurdere, om der er opnået nok point til at kunne opnå certifikat.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Den hollandske certificeringsmodel opererer både med obligatoriske krav og anbefalinger,

men selve certificeringen baserer sig på et fast antal obligatoriske kriterier, som alle skal

være opfyldt for at opnå certificering. Certificering opnås udelukkende, når samtlige krav er

opfyldt.

I Holland har det faste antal kriterier medført, at en del borgere bruger certificerings-

ordningen som rettesnor i forhold til indbrudssikring af deres hjem uden nødvendigvis at

opfylde samtlige krav og dermed uden at kunne opnå certificering. Det kan fx være ved at

vælge produktkomponenter, som ikke er på ordningens positivliste, men som alligevel kan

have en indbrudshæmmende effekt eller ved at sikre udvalgte døre og vinduer men ikke

alle, osv. Det er naturligvis en fordel, at borgerne sikrer sig, men de faste kriterier kan såle-

des afholde borgere fra en certificering, hvilket bremser ordningens udbredelse og dermed

effekten af den.

Til trods for ulemperne ved et fast system mener TryggeByer, at en dansk certificeringsord-

ning bør basere sig på et fast tællesystem. Det skyldes, at der i forhold til den kriminalpræ-

ventive effekt ikke er forskningsmæssigt belæg for tildeling af differentierede point. Gradue-

ret pointtælling rejser nemlig blandt andet spørgsmål om, hvad der bør tælle med, hvor me-

get forskellige tiltag bør tælle i forhold til hinanden, og hvordan de forskellige tiltag fungerer

sammen – spørgsmål som der ikke er forskningsmæssigt belæg for at besvare kvalificeret på

de enkelte tiltags niveau.

7. Skal ordningen omfatte ét samlet eller flere del-certifikater?

Spørgsmålet handler om, hvorvidt ordningens krav til hvert af de indholdsmæssige skalatrin

skal være opfyldt for at opnå certifikat, eller om kravene for hvert skalatrin kan opfattes

som selvstændige delelementer, som kan certificeres særskilt.

Siden 2015 har det hollandske certifikatet for såvel nybyggeri som eksisterende byggeri væ-

ret opdelt i tre individuelle del-certifikater målrettet forskellige interessenter:



Boligen: Individuelle husejere eller lejere

Bygningskomplekset (grunden og bygningerne): Bolig- og ejerforeninger

Området (byplanen og det offentlige rum): Lokale myndigheder og hele boligområder

De tre certifikater kan udstedes hver for sig eller samlet.

Opdelingen er indført med henblik på at gøre ordningen mere fleksibel og for at give forskel-

lige interessenter mulighed for at kunne gennemføre separate certificeringer.

Opdelingen i del-certifikater kan imidlertid medføre ulemper. En udfordring er, at en ordning

med del-certifikater kræver mere administration. En anden – og nok mere alvorlig – ulempe

er risikoen for, at fokus flyttes fra den samlede certificeringsordning og dermed den samlede

ordnings forebyggelsespotentiale. Et mere snævert fokus vil mindske ordningens effekt, fordi

ordningens store effekt netop opnås ved den helhedsorienterede tilgang. Opdelingen i del-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

certifikater i Holland er endnu så ny, at der ikke foreligger dokumenterede erfaringer med

den.

Til trods for disse ulemper mener TryggeByer, at en dansk certificeringsordning bør følge

den hollandske opdeling i 3 del-certifikater. Opdeling i del-certifikater er med til at tydeliggø-

re, hvem der er primær ansvarshaver for de forskellige niveauer, hvilket vi mener vil gøre

det praktiske arbejde med certificeringsprocessen nemmere at målrette. Med risiko for at

ordningens effekt reduceres, mener vi - i betragtning af den danske indbrudssituation og

danskernes dårlige beskyttelse mod indbrud - at certificering på et eller to skalatrin er bedre

end ingen certificering. En opdelt ordning vil gøre den nemmere og mere overskueligt at gå

til for brugerne og vil i nogen grad kompensere for den manglende fleksibilitet, som de faste

metodekrav - diskuteret i spørgsmål 6 – medfører.

8. Hvilket kvalitetssikringssystem skal ordningen baseres på?

Spørgsmålet handler om, hvordan det sikres, at ordningen i praksis fungerer på en måde,

som sikrer den ønskede effekt. Det handler således ikke om indholdet i certificeringsordnin-

gens krav, men om hvilket kvalitetssikringssystem, der skal tænkes ind i certificeringsord-

ningen for at ordningens krav opfyldes på tilfredsstillende måde.

Det er TryggeByers holdning, at forudsætningen for en effektiv ordning i Danmark er et for-

holdsvis omfattende kvalitetssikringssystem. Vi antager, at jo mere omfattende kvalitetssik-

ringssystem, jo større sikkerhed for tilfredsstillende opfyldelse af krav og dermed mere ef-

fekt af ordningen. På den anden side medfører et mere omfattende system flere udgifter ved

ordningen. Det handler således om at ramme et kvalitetssikringsniveau, som både sikrer

opfyldelse af ordningens krav og holder udgifter og administrativt arbejde på et acceptabelt

niveau.

Den hollandske certificeringsordning bygger på flere indlejrede kvalitetssikringssystemer

bestående af certificering af indbrudshæmmende produkter, certificering af to slags rådgive-

re, to slags kontrollanter og af firmaer, som sælger og/eller rådgiver om de certificere-

de produkter. Erfaringen fra Holland er, at de mange kvalitetssikringsniveauer bidrager til at

gøre ordningen omstændelig men også kvalitetssikker, troværdig og effektiv. Efter Trygge-

Byers opfattelse vil et mindre kvalitetssikkert system være muligt men samtidig gøre det

vanskeligt for brugerne at vide, hvilken kvalitet og dermed effekt man reelt får i ordningen.

Der er imidlertid også udfordringer ved det hollandske kvalitetssikringssystem, som man i en

dansk sammenhæng bør forholde sig til. Det hollandske personsammenfald mellem rådgiver,

sælger, installatør og kontrollant hvad angår indbrudshæmmende produkter og skalsikring

for eksisterende boliger – er efter TryggeByers opfattelse problematisk i forhold til uvildig-

hed og troværdighed. Ved en dansk ordning bør disse funktioner derfor overvejes adskilt.

Dernæst er de hollandske rådgivere for større projekter typisk små enkeltmandsfirmaer, der

i antal svinder ind og kun nyuddannes i meget begrænset omfang. Årsagen synes at være,

at efterspørgslen efter rådgivning til større projekter ikke er stor nok til en personlig levevej

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

for rådgiverne. En dansk ordning kan derfor med fordel lægges an på rådgivere blandt alle-

rede eksisterende rådgivere fx arkitekter, ingeniører mm. – ikke som en fuldtidsbeskæftigel-

se men en service, som eksisterende rådgivere er kvalificerede til at yde.

På baggrund heraf anbefaler TryggeByer et kvalitetssikringssystem bestående af følgende

komponenter:



Produktcertificering af produkter til skalsikring efter europæiske standarder for hele

døre og vinduer og efter nye supplerende nationale kravspecifikationer vedrørende

delkomponenter. Produktcertificering vil øge brugernes mulighed for at foretage kva-

lificerede valg vedrørende indbrudshæmmende produkter, da en indbrudshæmmende

effekt af produkter selv sagt er vanskelig for den enkelte forbruger at vurdere uden

forudgående test med de rette testfaciliteter og -producerer. Produktcertificering stil-

ler imidlertid krav om grundige overvejelser dels vedrørende kriterier for certificerin-

gen af delkomponenter for eksisterende boliger, dels vedrørende tidsperspektivet for

implementering af ordningen for både nye og eksisterende boliger, da der på nuvæ-

rende tidspunkt kun findes et begrænset udbud af indbrudscertificerede produkter på

det danske marked



Kvalificering og muligvis certificering af sælgere, rådgivere og kontrollanter. Som

bruger af ordningen skal man kunne være sikker på at opnå relevant og korrekt råd-

givning, og at kontrolprocessen følger definerede retningslinjer. Kvalificeringen og

den eventuelle certificering bør ske på en måde, så der så vidt muligt ikke er person-

sammenfald mellem funktionerne, og så rådgivningsfunktion for nye boliger og større

renoveringer tænkes sammen med allerede eksisterende rådgivningsfunktioner, som

hos fx arkitekter, ingeniører og lignende.



Kvalificering og eventuelt certificering af installatører. Installatører af de indbruds-

hæmmende produkter skal naturligvis kunne udføre installationsarbejdet korrekt.

Spørgsmålet er imidlertid, om der er behov for særskilt kvalificering relateret til certi-

ficeringsordningen, eller om det er tilstrækkeligt og mere hensigtsmæssigt at ind-

tænke kvalificeringen som en del af installatørernes grunduddannelse og/eller alme-

ne efteruddannelse. Dette spørgsmål bør overvejes i en videre proces.

mere

detaljeret

udformning

certificeringsordningens

kvalitetssikringssystem

bør efter TryggeByers opfattelse ske i samarbejde med danske eksperter vedrørende kvali-

tetssikring. Det vil være en såvel administrativ som økonomisk fordel så vidt muligt at base-

re kvalitetssikringssystemet på kvalitetssikringsstrukturer, der allerede findes i Danmark. Fx

kunne man i den detaljerede planlægning lade sig inspirere af indeklimaklassificeringsord-

ningen, Sikkerhedsbranchens forskellige ISO 9001-certificeringer, Byggeriets Kvalitetskon-

trol, Forsikring & Pensions produktregistreringssystem, Dancerts produktcertificering mm.

I denne sammenhæng bør det nævnes, at erhvervsvirksomheder siden 1990’erne har anvendt

indbrudshæmmende produkter, og at Forsikring & Pension fra 1. januar 2016 stiller krav om, at alle produkter til

skalsikring af erhvervsbygninger er certificeret i henhold til de fælleseuropæiske normer (EN 1627 –

1630). Produktcertificering er således ikke et ukendt fænomen i Danmark, selvom det endnu kun i begrænset om-

fang er udbredt blandt producenter og forbrugere i forbindelse med boliger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

9. Hvordan skal ordningen forankres organisatorisk?

Med organisatorisk forankring menes, hvem der skal eje – og dermed være afsender af -

certificeringsordningen i en driftsfase

TryggeByer mener, at en dansk indbrudscertificeringsordning bør forankres i et tværgående

partnerskab, der etableres til opgaven, og i et dertil hørende centralt sekretariat ligeledes

etableret til opgaven. Partnerskabet kan bestå af forskellige private og offentlige organisati-

oner, som gensidigt forpligter sig til at udbrede og drive ordningen. Partnerskabet vil give

ordningen en bred faglig og organisatorisk forankring, der kan trække på troværdighed, fag-

lighed og kommunikationskanaler, som hver af de deltagende parter repræsenterer – forhold

som TryggeByer - baseret på de hollandske erfaringer - finder afgørende for certificerings-

ordningens succes og fremtidssikring. Således fastslår en evaluering af den hollandske ud-

viklingsperiode, at det er til gavn for ordningen at blive forankret i et privat/offentligt part-

nerskab med en bredere og stærkere organisation end tilfældet var i udviklingsfasen, hvor

ordningen var forankret hos politiet.

Partnerskabet vil kræve ressourcer at etablere og få til at fungere i praksis, og der skal af-

sættes de nødvendige ressourcer til at identificere de rette parter og blive enige om et sa-

marbejdsgrundlag. Organisationen vil være ny, hvorfor samarbejdet skal udvikles i takt med

ordningen.

Partnerskabet kan sammensættes af forskellige parter, men kunne blandt andet omfatte

følgende:



Rigspolitiet (fx Nationalt Forebyggelsescenter) og Det Kriminalpræventive Råd. Begge

har troværdige brand, viden om og erfaring med kriminalitetsforebyggelse og er uvil-

dige og troværdige kommunikationskanaler til såvel borgere, organisationer som pri-

vate firmaer.



Et ministerielt niveau (fx en eller flere styrelser) fordi ministeriel involvering vil give

ordningen politisk opmærksomhed og troværdighed.

En eller flere såvel private som offentlige interesseorganisationer (fx Boligselskaber-

nes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Sikkerhedsbranchen, Forsikring &

pension og Dansk byggeri), da disse organisationer kan bidrage med viden om og er-

faring med certificeringsordninger. De har ligeledes stærke og troværdige brand og

stor gennemslagskraft overfor egne medlemmer – hvilket kan bruges til at udbrede

og forankre certificeringsordningen bredt og tilføre ordningen den faglige ekspertise,

som der er brug for.

TryggeByer foreslår, at der efter etablering af et partnerskab nedsættes et centralt sekreta-

riat, som repræsenterer partnerskabet. Sekretariatet kan placeres fysisk hos en af partner-

ne, men hvordan sekretariatet nærmere skal organiseres og forankres må naturligvis beslut-

tes af partnerskabet.

Ordningen kan principielt have forskellige organisatoriske forankringer i hhv. en udviklings- og driftsfase

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

10. Hvordan skal ordningen finansieres?

Med finansiering menes, hvordan ordningens drift skal betales. Det handler således om fi-

nansiering af de indlejrede kvalitetssikringsstrukturer og den løbende drift af ordningen med

udgifter til kommunikation og formidling, koordinering, opdatering, rådgivning, selve certifi-

katerne mm.

TryggeByer foreslår en samfinansieret model med en årlig offentlig støtte – i hvert fald i op-

starten - kombineret med en form for brugerbetaling. Fordelen ved offentlig støtte er mindre

udgift for forbrugerne og en markedsføring med mulighed for større gennemslag – med stør-

re deltagelse og effekt til følge. En offentligt støttet ordning vil desuden være mindre kon-

junkturfølsom end en ordning, som alene er drevet af markedskræfter. Endelig er offentlig

støtte et vigtigt signal om troværdighed, og om at indbrudssituationen skal ses som et sam-

fundsmæssigt anliggende, som bør løses såvel i offentligt som privat regi. Signalet giver

mening i betragtning af de store samfundsøkonomiske udgifter, der er forbundet med ind-

brud – og at udgiften i højere grad kan bruges på forebyggelse fx i form af en indbrudscerti-

ficeringsordning end på følgeomkostninger af indbrud.

Ulempen ved en offentligt støttet ordning er afhængighed af fortsat politisk opbakning og

dermed sårbarhed overfor politiske tendenser og skift. Omfanget af støtte bør derfor holdes

på et niveau, som antages at kunne fortsætte over tid. En ordning uden offentlig støtte - i

hvert fald i starten – vil sandsynligvis være vanskelig at få i gang - i en opstartsfase uden

offentlig støtte vil der være få deltagere i ordningen, som skal deles om udgifterne ved ord-

ningen.

På den baggrund anbefaler TryggeByer en model, som i de indledende år er offentligt støttet

men med tiden overgår til at fungere mere og mere på markedsvilkår. Spørgsmålet om om-

fang af offentlig støtte – og hvor pengene i øvrigt skal komme fra - må naturligvis afklares i

en videre proces.

En dansk indbrudscertificeringsmodel

Sammenfattende foreslår TryggeByer en model for en dansk indbrudscertificering, der:



Udvikles med inspiration og læring fra den hollandske model uden at være en di-

rekte kopi af den.

Er målrettet såvel nye som eksisterende boliger.

Er helhedsorienteret og omfatter kriterier på tre skalatrin hhv. boligen (skalsik-

ring), bygningskomplekset (grunden og bygningen) og området (byplanlægning

og det offentlige rum). Kriterierne knyttet til hvert af de tre skalatrin bør udvikles

på baggrund af analyser af modus operandi, koster og effektstudier med henblik

på at definere krav, som i kombination har potentiale til at give den størst mulige

indbrudsforebyggende effekt.



Er baseret på et 3-minutters modstandskrav uanset boligens risikoklassificering.

Ordningen kan med fordel indeholde tillægsanbefalinger til boliger med højere

værdimæssig risikoklasse.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



Har ens krav uanset den enkelte boligs geografiske risikoklassificering. Der kan

med fordel arbejdes for særlige støttemuligheder og særlige markedsføringsind-

satser til indbrudsforebyggelse i områder med stor indbrudsrisiko.



Baserer sig på et fast pointtællingssystem og dermed ikke indeholder muligheden

for gradueret certificering med forskellig vægtning af de enkelte kriterier.

Består af tre del-certifikater – certificering af hhv. boligen, boligkomplekset og bo-

ligområdet – der kan udstedes enkeltvist eller samlet.

Baserer sig på et solidt kvalitetssikringssystem bestående af produktcertificering

efter europæiske standarder og nationale kravspecifikationer (for delkomponen-

ter), kvalificering af rådgivere, sælgere, kontrollanter og muligvis installatører.

Detailplanlægningen af kvalitetssikringssystemet bør tage udgangspunkt i allerede

eksisterende kvalitetssikringsstrukturer i Danmark og udvikles under rådgivning

fra eksperter i kvalitetssikring.



Forankres i et tværgående partnerskab etableret til opgaven og i et dertil hørende

centralt sekretariat ligeledes etableret til opgaven. Partnerskabet bør være bredt

sammensat og repræsentere politiet, Det Kriminalpræventive Råd, et eller flere

ministerier samt såvel private som offentlige interesseorganisationer.



Være brugerfinansieret men med offentlig støtte – i hvert fald i opstartsfasen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Næste skridt mod en dansk certificeringsordning

Foreliggende rapport kan betragtes som et første skridt henimod udviklingen og implemen-

teringen af en indbrudscertificering i Danmark. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan der kan

arbejdes videre herfra?

Gennemførelse af pilotprojekt

Erfaringerne fra Holland vedrørende udviklingen af en indbrudscertificeringsordning er at:



det er en omfattende proces, der kræver grundig planlægning

der er behov for en stærk og bred forankring og organisering af et udviklingsforløb

der er behov for løbende at afprøve og tilpasse konceptet undervejs i udviklingsproces-

sen

det tager tid og kræver ressourcer at få ordningen synkroniseret i praksis (dvs. ensartet

brug af ordningen).

der er behov for løbende rådgivning af ordningens brugere

det er såvel givtigt som nødvendigt at involvere relevante aktører i processen med hen-

blik på at få skabt goodwill, samt sikre god tilpasning til aktørernes arbejdsvilkår og ar-

bejdsområder.

På baggrund af disse erfaringer fra Holland foreslår TryggeByer, at der igangsættes et 3-

årigt pilotprojekt, som har til formål at udvikle og afprøve en indbrudscertificering i Dan-

mark. Pilotprojektet foreslås gennemført som en løbende vekslen mellem udvikling og af-

prøvning af certificeringsordningens forskellige elementer, dels ordningens indhold (skalsik-

ring, bygningsdesign, byplanlægning), dels uddannelse, kontrolinstanser, mm., med henblik

på at sikre, at certificeringsordningen kan fungere og giver mening i praksis for de involve-

rede aktører.

For at sikre en stærk og bred forankring foreslår TryggeByer, at pilotprojektet gennemføres

som et tværfagligt partnerskabsprojekt med en tværfaglig styregruppe, et centralt projekt-

sekretariat og en række fagspecifikke arbejdsgrupper (sammensat af eksperter på ordnin-

gens forskellige fagområder).

For at sikre et bredt ejerskab til certificeringsordningen foreslås, at udviklingsprojektet søges

co-finansieres af forskellige fonde og organisationer. Præcis hvilke, og hvor meget hver især

skal opfordres til at investere i projektet, er uafklaret på nuværende tidspunkt, fordi pilot-

projektets ramme og dermed budget endnu ikke ligger fast.

Igangsætning af pilotprojekt

Med henblik på at igangsætte pilotprojektet foreslår TryggeByer, at der udpeges en tovhol-

der – enten en enkelt organisation, en sammenslutning af flere organisationer eller et eks-

ternt konsulentfirma, som hyres specifikt til opgaven.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

TryggeByer foreslår, at tovholderen gennemfører følgende otte procestrin:

1) Samtlige potentielle interessenter listes med kontaktoplysninger til relevante personer.

2) Foreliggende rapport fremsendes til samtlige interessenter med invitation til deltagelse i

et møde om opstart af en frivillig indbrudscertificeringsordning i Danmark.

3) Efter nødvendigt lobbyarbejde afholdes et opfølgende møde, hvor interessenterne giver

tilsagn om deres deltagelse i udviklingsarbejdet.

4) Tovholderen faciliterer en proces, som har til formål at definere en samarbejdsorganisa-

tion for pilotprojektet.

5) Der udarbejdes en projektbeskrivelse for pilotprojektet - evt. med udgangspunkt i pro-

jektskitsen vedlagt denne rapport som bilag 4. Projektbeskrivelsen godkendes af samar-

bejdsorganisationen.

6) Der planlægges og gennemføres en fundraisingproces med henblik på at finansiere pilot-

projektet. Afsenderen er samarbejdsorganisationen.

7) Der dannes et projektsekretariat (fysisk forankring af sekretariatet, opgavebeskrivelser,

ansættelse af medarbejdere, mm).

8) Tovholderen overdrager projektet til projektsekretariatet (eller til nøgleperson fra samar-

bejdsorganisationen, hvis projektsekretariatet endnu ikke er startet op).

TryggeByer vurderer at ovenstående otte procestrin ’koster’ ca. 400 timer

. Trin 7 og 8 kan

evt. skubbes til selve pilotprojektet, hvilket vil reducere timetrækket med ca. 150 timer.

Timeestimat: Kortlægning af interessenter: 10, planlægning og afholdelse af stormøde: 30, definering af foran-

kringsplatform: 70, projektbeskrivelse: 50, fundraising: 70, dannelse af projektsekretariat: 100, overdragelse af

projektet til projektsekretariat: 60.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Konklusion

Herværende rapport har til formål at undersøge grundlaget for at implementere en hol-

landsk-inspireret indbrudscertificeringsordning i Danmark og at diskutere, hvordan en dansk

ordning eventuelt kan udformes.

Baggrunden er, at vi i Danmark har et meget højt antal indbrud i private hjem ikke mindst

sammenlignet med andre europæiske lande. Indbrudstallet har ligget på nogenlunde samme

høje niveau gennem 30 år, og indtil nu har hverken den strafferetslige eller forebyggende

indsats ændret væsentligt på denne situation. Det høje indbrudstal repræsenterer store

økonomiske udgifter for såvel samfundet som helhed og for den enkelte borger, som udsæt-

tes for indbrud, ligesom indbrud i høj grad bekymrer danskerne. Der er derfor god grund til,

at danske myndigheder og organisationer de senere år har haft stigende fokus på indbruds-

problemet og på forskellig måde har forsøgt at bringe indbrudstallet ned.

Den hollandske certificeringsordning viser indiskutabelt gode resultater i forhold til at ned-

bringe indbrudsrisikoen både i nybyggeri og i eksisterende byggeri. Samtidig er de danske

interessenter overvejende positive over for en videre dialog om en dansk certificeringsord-

ning. Interessenterne peger på en række såvel fordele og udfordringer ved at implementere

en certificeringsordning i Danmark, men det er TryggeByers vurdering, at samtlige udfor-

dringer kan håndteres i en konkret udviklingsproces.

På baggrund heraf vurderer TryggeByer, at der er grundlag for at implementere en hollandsk

inspireret frivillig certificeringsordning mod indbrud i danske boliger. Spørgsmålet er imidler-

tid, hvordan en dansk certificeringsordning skal udformes.

I rapportens afsnit seks diskuteres og besvares 10 overordnede principielle spørgsmål, som

det ifølge TryggeByer er nødvendig at besvare som første trin i udviklingen af en dansk cer-

tificeringsordning. Besvarelsen af de 10 spørgsmål tegner således konturerne af en dansk

certificeringsordning.

Sammenfattende foreslår TryggeByer en model for en dansk indbrudscertificering, der:



Udvikles med inspiration og læring fra den hollandske model uden at være en di-

rekte kopi af den.

Er målrettet såvel nye som eksisterende boliger.

Er helhedsorienteret og omfatter kriterier på tre skalatrin hhv. boligen (skalsik-

ring), bygningskomplekset (grunden og bygningen) og området (byplanlægning

og det offentlige rum). Kriterierne knyttet til hvert af de tre skalatrin bør udvikles

på baggrund af analyser af modus operandi, koster og effektstudier med henblik

på at definere krav, som i kombination har potentiale til at give den størst mulige

indbrudsforebyggende effekt.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



Er baseret på et 3-minutters modstandskrav uanset boligens risikoklassificering.

Ordningen kan med fordel indeholde tillægsanbefalinger til boliger med højere

værdimæssig risikoklasse.



Har ens krav uanset den enkelte boligs geografiske risikoklassificering. Der kan

med fordel arbejdes for særlige støttemuligheder og særlige markedsføringsind-

satser til indbrudsforebyggelse i områder med stor indbrudsrisiko.



Baserer sig på et fast pointtællingssystem og dermed ikke indeholder muligheden

for gradueret certificering med forskellig vægtning af de enkelte kriterier.

Består af tre del-certifikater – certificering af hhv. boligen, boligkomplekset og bo-

ligområdet – der kan udstedes enkeltvist eller samlet.

Baserer sig på et forholdsvis omfattende kvalitetssikringssystem bestående af

produktcertificering efter europæiske standarder og nationale standarder (for del-

komponenter), kvalificering af rådgivere, sælgere, kontrollanter og muligvis in-

stallatører. Detailplanlægningen af kvalitetssikringssystemet bør tage udgangs-

punkt i allerede eksisterende kvalitetssikringsstrukturer i Danmark og udvikles

under rådgivning fra eksperter i kvalitetssikring.



Forankres i et tværgående partnerskab etableret til opgaven og i et dertil hørende

centralt sekretariat, der ligeledes etableres til opgaven. Partnerskabet bør være

bredt sammensat og repræsentere politiet, Det Kriminalpræventive Råd, et eller

flere ministerier samt såvel private som offentlige interesseorganisationer.



Er brugerfinansieret men med offentlig støtte.

TryggeByer foreslår, at der som opfølgning på foreliggende rapport igangsættes et pilotpro-

jekt med henblik på at definere og afprøve ordningens mere præcise indhold og implemente-

ring. Pilotprojektet foreslås gennemført som et tværfagligt partnerskabsprojekt, hvor samtli-

ge relevante aktører involveres.

TryggeByer håber, at relevante myndigheder og organisationer har mod og ressourcer til at

gå i gang med det vigtige arbejde, der ligger i at udvikle og implementere et indbrudscertifi-

ceringssystem i Danmark. Vi håber også, at foreliggende rapport har gjort det nemmere at

tage de næste skridt.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Litteratur

Alexander, Ishikawa & Silverstein 1977:

A pattern Language. Towns, Buildings, Construc-

tions.

USA.

Brantingham, P. J., & Brantingham, P. L. 2008. “Crime pattern theory”. In R. Wortley & L.

Mazerolle (Eds.),

Environmental criminology and crime analysis

(pp. 78-93). Cullompton:

Willan Publishing. Google Scholar.

TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd 2014:

Byplanlægning, der skaber tryghed, guide

til mere trygge byer.

Center for Bolig og velfærd 2010:

27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger.

Real Dania Forskning.

COWI 2015:

Analyse af konsekvenserne ved indførelse af indbrudssikringskrav i det danske

bygningsreglement.

Energistyrelsen 2015.

Energistyrelsen 2012:

Vejledning om indbrudssikring af private hjem.

Grönlund, Bo, 2016:

Holland – Trygge boliger. PKVW – the Police Label.

Guerette, R. T., & Bowers, K. J. 2009: ”Assessing the extent of crime displacement and dif-

fusion of benefits: A review of situational crime prevention evaluations”.

Criminology,

47(4),

1331-68. Google Scholar.

Hansen, Frank S. Hansen & Austin, 2015:

Værktøjskasse til indbrudsforebyggelse i alment

boligbyggeri.

Udlændinge-, Integration, og Boligministeriet publikationen.

Jan Van Dijk 2013:

Household Security and European Trends in Burglary.

Mundtlig præsen-

tation i Sikkerhedsbranchen

Jongejan, A., & Woldendorp, T. 2013.

A successful CPTED approach: The dutch 'police label

secure housing.

Built Environment, 39(1), 31-48. Google Scholar.

Justitsministeriets 2010:

Indbrudspakke 2010.

København.

Kelling, George L.; Wilson, James Q. 1982:

Broken windows: the police and neighbor-

hood safety.

Atlantic Monthly. 1982 Mar; 249 (3):29–38.

Kvale Steinar et al 2015: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk.

Københavns Kommunes tryghedsindex 2009 – 2014

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse 2015

Lawrence Cohen and Marcus Felson 1979: “Social Change and Crime Rate Trends: A Routine

Activity Approach”,

American Sociological Review,

44 (4), pp. 588–608

Mölck, Julia & Soomeren, Paul van 1998:

Fasten your seat-belts please Politiekeurmerk

Veilig Wonen. Ready for take off?

Amsterdam.

Nielsen, A. Ø. og Stephansen, C. G. 2014:

Indbrud i Danmark og vores nabolande.

Forsik-

ring & Pension.

Niras 2015:

Erfaringer med indbrudsforebyggelse i Holland, England, Sverige og Danmark.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Nørgaard, Helle et al 2006:

Tryghed i parcelhusområder.

Statens Byggeforskningsinstitut,

SBI 2006:01

Pease, Ken & Farrell, Graham Farrell 2011: “Climate Change and Crime”.

European Journal

on Criminal Policy and Research,

June 2011, 17:149

Pedersen, Anne-Julie Boesen et al 2012:

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Københavns Universitet mfl.

Scherg, Rune Holst 2013:

Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende miljø- og byplan-

lægning, en vidensopsamling.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBI 2013:27

Stemmann, Ute & Mortensen, Martin Elmegaard Mortensen 2014:

Screening af konsekvenser

ved indførelsen af krav om indbrudssikre døre og vinduer i Holland.

Grontmij.

Teknisk note nr. 15, CEBR for Rockwoolfondens forskningsenhed, 2006

Trygfondens tryghedsmåling 2015

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Bilag 1: Geografisk fordeling af indbrud i Danmark 2015

Kommune

stigende

Ærø

Bornholm

Fanø

Læsø

Samsø

Lemvig

Stevns

Langeland

Svendborg

Struer

Holstebro

Morsø

Thisted

Lejre

Odder

Ringkøbing

Skjern

Herning

Silkeborg

Ikast-Brande

Holbæk

Hedensted

Vejen

Horsens

Frederikssund

Albertslund

Skive

Brønderslev

Viborg

Assens

Rebild

Greve

Vordingborg

Faaborg-Midtfyn

Ishøj

Egedal

Frederiksberg

Køge

Nyborg

58803

85217

88016

40176

69528

45954

42807

81565

44246

27706

48300

35762

92823

42128

28900

47951

46551

52108

20756

41031

95029

56848

31714

463

691

733

338

587

390

368

702

381

239

422

316

842

384

264

439

429

483

194

387

899

538

355

7,87

8,11

8,32

8,41

8,44

8,48

8,59

8,6

8,61

8,62

8,73

8,83

9,07

9,11

9,13

9,15

9,21

9,26

9,34

9,43

9,46

9,61

Befolkningstal

6698

42659

3207

1993

4003

21946

21948

13563

59185

22642

57267

22098

45596

26778

21593

Antal indbrud

103

142

388

153

401

155

323

201

167

Pr.

1,79

2,41

2,81

3,01

3,74

4,14

6,46

6,48

6,55

6,75

7,01

7,08

7,5

7,73

1000

indbyggere

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Næstved

Solrød

Kalundborg

Aalborg

Guldborgsund

København

Esbjerg

Slagelse

Favrskov

Roskilde

Skanderborg

Hjørring

Nordfyn

Tårnby

Middelfart

Vejle

Frederikshavn

Billund

Tønder

Sønderborg

Halsnæs

Kerteminde

Mariagerfjord

Lolland

Gladsaxe

Faxe

Sorø

Aabenraa

Ballerup

Fredensborg

Odense

Varde

Brøndby

Dragør

Ringsted

Aarhus

Høje-Taastrup

Randers

Vesthimmerland

Hvidovre

Norddjurs

Hillerød

Furesø

Gentofte

80954

20743

49741

196292

63211

518574

114595

77457

46248

81285

56636

67102

29651

40214

37625

105884

62525

26235

40216

76793

31013

23743

47762

47757

63233

35441

29458

60392

47398

39254

187929

50475

33762

13411

32442

302618

47400

94221

38495

49366

38390

47081

37864

69794

778

200

481

1901

619

5105

1139

770

463

815

578

691

306

418

395

1115

662

280

431

837

339

260

523

533

712

400

333

683

540

451

2256

607

408

163

396

3698

594

1185

486

624

489

603

486

901

9,61

9,64

9,67

9,68

9,79

9,84

9,93

9,94

10,01

10,02

10,2

10,29

10,32

10,39

10,49

10,53

10,58

10,67

10,71

10,89

10,93

10,95

11,16

11,25

11,28

11,3

11,39

11,48

12,02

12,08

12,15

12,2

12,22

12,53

12,57

12,62

12,64

12,73

12,81

12,83

12,91

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Kolding

Vallensbæk

Allerød

Fredericia

Lyngby-Taarbæk

Haderslev

Syddjurs

Rødovre

Herlev

Rudersdal

Hørsholm

Jammerbugt

Glostrup

Helsingør

Odsherred

Gribskov

88519

13365

23821

49690

51532

56508

41314

36228

26635

53915

24310

38990

21008

61053

33159

40627

1156

178

321

672

701

801

616

545

403

836

379

530

336

1039

606

830

13,05

13,31

13,47

13,52

13,6

14,17

14,91

15,04

15,13

15,5

15,59

15,99

17,01

18,27

20,42

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Bilag 2: Teoretisk baggrund for certificering som indbruds-

forebyggende metode

Opfattelsen af kriminalitet og forebyggelse af kriminalitet har ændret sig gennem de seneste

årtier. Hvor man tidligere i langt overvejende grad så kriminalitet som betinget af socialpsy-

kologiske forhold hos den enkelte person, er der nu en parallel opfattelse af kriminalitet som

resultat af det moderne samfunds store og fristende muligheder for gevinst ved at begå kri-

minalitet. Den store stigning i den anmeldte kriminalitet fra 1960 og fremefter i stort set alle

vestlige lande forklares nu overvejende med begrebet ”Crime as opportunity”. Herved for-

stås det forhold, at det moderne samfunds velstand byder på store muligheder for materiel

gevinst, især ved ejendomskriminalitet. Samtidig er der sket store forandringer i befolknin-

gens dagligdag, hvilket har givet mindre social overvågning af lokalområderne med øgede

muligheder (”opportunities”) for at kunne begå kriminalitet uden at blive opdaget.

De forøgede muligheder for kriminalitet vurderes at have sammenhæng med funktionstøm-

ning af lokalområder og dermed mindre interaktion og mindre naturlig overvågning i områ-

derne, indflytning i ensformige, anonyme boligområder, centralisering af handel og erhverv,

ændret arbejdsmarked (fx kvindernes deltagelse i udearbejde), børn i institution over store

dele af døgnet, stærkt forøget brug af motoriserede transportmidler, mange og lange ferier,

mv. Dette har skabt tids- og brugsmønstre, der har efterladt områder uden mennesker i

store dele af døgnet.

At det er blevet nemmere at begå kriminalitet, uden at nogen opdager det, bidrager således

til, at kriminalitet kan opleves som mere attraktiv end tidligere. På den baggrund har den

såkaldte situationelle tilgang til forebyggelse udviklet sig gennem de senere årtier. Den har

fokus på dét, der i

den konkrete situation

henholdsvist hæmmer eller fremmer kriminalitet

og søger via dette fokus at reducere sandsynligheden for, at kriminalitet opstår. At begå

kriminalitet søges gjort mindre attraktivitet, hvilket sker ved at forhindre eller besværliggøre

adgang til kriminelle mål, øge risikoen for opdagelse, mindske udbyttet af en kriminel hand-

ling, undgå provokationer og vanskeliggøre undskyldninger for kriminel adfærd.

Ud fra denne forebyggelsestilgang kan mange andre myndigheder end politiet inddrages i

arbejdet med at forebygge kriminalitet. Også organisationer, foreninger og borgere har med

denne forståelse direkte indflydelse på, hvor nemt eller vanskeligt det er at begå kriminali-

tet. Borgernes egen beskyttelse mod indbrud via fx en certificeringsordning som i Holland er

et eksempel herpå.

Den situationelle tilgang indgår som en del af den internationale betegnelse CPTED (Crime

Prevention Through Environmental design), der rummer en række strategier til at forebygge

kriminalitet i det bebyggede miljø via fysisk planlægning og design. Især fire kriminologiske

teorier har påvirket udviklingen af CPTED, nemlig rutineaktivitetsteorien (Cohen et al 1979),

rational-choice-teorien (oprindeligt Beccaria, 1764-1872, mange andre senere, fx Vold et al,

2002, Kinney 2010), crime pattern-teorien (Brantingham et al 1981/2010) og broken-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

windows-teorien (Wilson et al 1982). Fælles for dem er et stærkt situationelt fokus på krimi-

naliteten. Det indebærer, at teorierne ikke beskæftiger sig med folks kriminelle dispositioner,

men med miljøets betydning for folks beslutningsproces, fx konkrete beslutninger om at be-

gå kriminalitet.

Rutineaktivitetsteorien beskriver en tæt sammenhæng mellem det almindelige hverdagslivs

rutiner og forekomsten af kriminalitet, og at den kriminelle gerning skabes ved en samtidig

tilstedeværelse af tre elementer: en motiveret forbryder, et egnet offer og fravær af opsyn.

Rational choice-teorien bygger på en antagelse om, at mennesker generelt søger den nem-

meste vej til målet, at de overvejer cost og benefit. Kriminelle er i denne henseende ikke

anderledes end lovlydige borgere, men begår kriminalitet, hvis gevinsterne er større end

omkostningerne. Rational choice kan i denne forbindelse handle om både materielle ting og

personlig status.

Crime pattern-teorien sætter især fokus på, hvordan kriminelles hverdagsrutiner influerer på

kriminalitetsmønstret geografisk set. På basis af hverdagslivets erfaringer opbygger krimi-

nelle et såkaldt ”opmærksomhedsrum”, som består af områder, de kender, og hvor de væl-

ger deres mål.

I Broken-window-teorien er hovedargumentet, at synlig småkriminalitet i et byområde ikke

bare vil føre til mere kriminalitet af samme art, men også kan medføre mere grov kriminali-

tet.

I CPTED indgår også ideer om, at borgerne vil øge deres ansvarlighed over for byområder

ved større territorial tilknytning, fx ved graduerede zoner fra offentlig til privat, ligesom der

indgår en opfattelse af betydningen af såkaldte ”øjne” på eller i gaden, altså borgerens visu-

elle opmærksomhed på byområderne.

Den hollandske certificeringsordning (PKVW) bygger på samme forståelse af kriminalitet og

forebyggelsesmuligheder, som kort er beskrevet ovenfor. Bag denne forståelse findes såle-

des en række kriminalitetsteorier, der er udviklet i forskellige vestlige lande gennem de se-

neste årtier.

I forbindelse med den hollandske ordning fremhæves desuden inspirationen fra pattern-

language-typologien (Ishikawa et al 1977). Den beskriver brugbare designelementer inden

for forskellige skalatrin fra by til bygningsdel. Et type-mønster kan løse en særskilt design-

udfordring, når det indgår sammen med andre mønstre i en helhed. Typologien identificerer

253 designelementer. I den hollandske ordning blev 55 til at begynde med fremhævet for at

have mulig indflydelse på kriminalitet (og omsat til krav i certificeringsordningen). Siden

blev antallet reduceret til 48 og for nylig i 2015 til 39 med henblik på at forenkle den hol-

landske ordning.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Bilag 3: Kvalitativ afdækning af udvalgte interessenters

syn på en dansk indbrudscertificeringsordning

I det følgende præsenteres resultatet af en kvalitativ afdækning af udvalgte interessenters

syn på en dansk indbrudscertificeringsordning. Afdækningen er foretaget i perioden decem-

ber 2015 til februar 2016 som baggrund for rapporten.

Formål

Formålet med afdækningen er at få belyst følgende tre spørgsmål:



Hvilke fordele oplever interessenterne, at en indbrudscertificeringsordning kan medføre?

Hvilke udfordringer oplever interessenterne, at der kan være for en succesfuld imple-

mentering af en indbrudscertificeringsordning?

Hvilke forudsætninger ser interessenterne for en succesfuld implementering af en ind-

brudscertificeringsordning i Danmark?

Afdækningen af interessenternes syn på en certificeringsordning i Danmark sker ud fra et

ønske om - allerede i udviklingen af en certificeringsordning – at kunne adressere interes-

senternes ønsker, behov og eventuelle bekymringer i forhold til en indbrudscertificeringsord-

ning. Det mener TryggeByer skaber det bedste grundlag for en bred opbakning til en ordning

og dermed for et konstruktivt samarbejde omkring den.

Metode

Afdækningen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med re-

præsentanter fra 19 udvalgte organisationer (nogle steder har flere repræsentanter fra

samme organisation deltaget).

Interviewpersonerne repræsenterer en række organisationer og virksomheder, som har eller

kan få en interesse i en dansk indbrudscertificeringsordning. Følgende har deltaget:



Dansk Byggeri, Jan Alstrøm

Forsikring & Pension, Tine Aabye

Midt- og Vestsjællands Politi, Kriminalpræventivt sekretariat, Johnny Winther mfl.

Det Kriminalpræventive Råd, Hans Peter De Place

Sikkerhedsbranchen, Kasper Skov Mikkelsen

Velux, Mick Schou Rasmussen mfl.

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelses Center, Jan Elleby

Sydøstjyllands Politi, Kriminalpræventivt Sekretariat, Jørn Juhl Nielsen

Teknologisk Institut, Morten Lægaard

Vestegnens Politi, Kriminalpræventivt sekretariat, Bent Nicolajsen

Ballerup Kommune, Lone Schock (byplanlægger) mfl.

Domea, Klavs Hedelund

Dansk Brandteknisk Institut, Maiken Skriver Poulsen

Boligselskabernes Landsforening, Olav Kirschof mfl.

Vinduesindustrien, Johnny Jensen

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



Dansk Industri, Kristian Henningsen

LivingLab Dovista, Peter Grønlund

Jeld-Wen, Britta Tipsmark Hougaard

Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær

Listen dækker selvsagt ikke alle interessenter, og i en senere udviklings- og implemente-

ringsproces kan det således være en fordel at involvere flere interessenter.

Formålet med de kvalitative interviews er at afdække informanternes syn på en eventuel

indbrudscertificering i Danmark med henblik på at forstå og håndtere det udgangspunkt,

som interessenterne vil anskue og tilgå certificeringsordningen ud fra. Derfor er samtlige

interviews gennemført ud fra en fænomenologisk tilgang (dvs. fokus på at beskrive det giv-

ne) frem for en konfronterende tilgang (dvs. med fokus på at konfrontere informanterne

med eget og andres udsagn). Denne fremgangsmåde, vurderer vi, er givtig i forhold til at

sikre det fremtidige samarbejde om en eventuel certificeringsordning.

En udfordring ved tilgangen er imidlertid, at informanterne ikke blot er objektive informanter

vedrørende en eventuel certificeringsordning i Danmark, men også subjektive interessenter

(hvilket netop er årsagen til, at de indgår i undersøgelsen). Samtlige informanter taler såle-

des ud fra en særlig position (fx idelogisk, strategisk eller økonomisk), som i større eller

mindre grad og mere eller mindre bevidst sætter rammen for deres svar. I praksis kan det

blandt andet komme det til udtryk ved, at informanter som i udgangspunkt er positivt ind-

stillet over for en certificeringsordning sandsynligvis vil have mest fokus på fordelene ved at

indføre en sådan, mens informanter som i udgangspunkt er mere forbeholdne måske vil ha-

ve mere fokus på udfordringerne

Vi er naturligvis ikke blinde overfor den påvirkning informanternes position kan have på de-

res svar. Som alternativ til konfronterende interviews har vi derfor valgt – uafhængigt af

interviewene og informanterne - at knytte en kort kommentar til hver af de oplevede udfor-

dringer

. Formålet hermed er ikke at afdække en sandhed, men at forholde os konstruktivt

til de oplevede udfordringer med henblik på bedre at kunne håndtere dem i det videre udvik-

lingsarbejde, såfremt nogen vælger at gå i gang med at udvikle og implementere en ind-

brudscertificeringsordning i Danmark. Det skal understreges, at vores kommentar ikke er

tænkt som en færdig løsning, men blot som en overordnet skitse til, hvordan der i det kon-

krete udviklingsarbejde eventuelt kan arbejdes med interessenternes oplevede udfordringer.

Det er ifølge Steinar Kvale et grundvilkår ved kvalitative interviews, at alle informanter er underkastet diskurser,

magtrelationer og ideologer, som påvirker, hvad de taler om - og hvordan (Kvale et al 2015)

Vi fokuserer her alene på udfordringerne, fordi vores ærinde er at vurdere, hvorvidt der er udfordringer af en

sådan styrke og/eller karakter, at de kan/bør bremse en eventuel videre udviklings- og implementeringsproces af

en indbrudscertificeringsordning i Danmark. De påpegede fordele kunne således også konfronteres, men fordi de

overordnede fordele af indbrudscertificeringsordningen (reducerede indbrudstal) allerede er dokumenteret i Holland,

er det ikke vores ærinde her, at vurdere ordningens eventuelle øvrige fordele.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

De 19 kvalitative interviews er alle gennemført som semistrukturerede interviews. Det bety-

der, at der på forhånd er udarbejdet en interviewguide til hvert interview. Interviewguiden

definerer en række temaer, som interviewet skal omhandle, men strukturen i interviewet er

løs og levner dermed plads til at forfølge problemstillinger, som viser sig relevante undervejs

i interviewet. For hvert interview er der udarbejdet et kort skriftligt referat.

Resultater

Følgende sammenfatning er struktureret omkring undersøgelsens centrale spørgsmål hhv.

fordele, udfordringer og forudsætninger knyttet til implementeringen af en frivillig indbruds-

certificeringsordning

Fordele ved en indbrudscertificeringsordning



Færre indbrud

Blandt samtlige interessenter er der enighed om, at den største fordel ved at implementere

en frivillig indbrudscertificeringsordning er færre indbrud. Ønsket om færre indbrud er ho-

vedårsagen til, at ingen interessenter umiddelbart er afvisende overfor videre dialog om en

indbrudscertificering. Samtlige interessenter har nemlig et relativt stærkt ønske om at tage

et samfundsmæssigt ansvar i forhold til de høje danske indbrudstal, og der bakkes derfor op

om en videre dialog om en eventuel certificeringsordning.



Skarpere fagligt fokus i det indbrudsforebyggende arbejde

Mange interessenter nævner, at en indbrudscertificeringsordning kan medføre et skarpere

fagligt fokus, hvis certificeringsordningen baserer sig på dokumenteret viden om, hvad der

virker indbrudshæmmende. Derudover vil en certificeringsordning kunne brede det metode-

faglige fokus ud, således at indbrudsforebyggelse ikke blot handler om skalsikring af den

enkelte bolig men også om byplanlægning samt indretning og forvaltning af fælles arealer

mm. Det sidste er et felt, som der på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang fokuse-

res på i det indbrudshæmmende arbejde i Danmark, og som en certificeringsordning kan

være med til at sætte fokus på. Dermed banes vejen for en mere helhedsorienteret tilgang i

det indbrudsforebyggende arbejde, som vil gøre forebyggelsesarbejdet mere effektivt.



Bedre overblik og mere systematik

Hovedparten af interessenterne efterlyser et bedre overblik over, hvad der reelt virker ind-

brudshæmmende i forskellige situationer. Flere interessenter fortæller, at de oplever at ar-

bejde lidt i blinde – ikke mindst når det handler om at skulle prioritere forskellige indbruds-

hæmmende tiltag. Det handler både om manglende viden og om manglende overblik over

den store informationsmængde, der allerede findes. På den baggrund efterlyser flere inte-

ressenter et katalogisk overblik over, hvad man kan gøre, hvordan man kan gøre det, og

hvordan forskellige tiltag kan og bør prioriteres i forhold til hinanden mm. En certificerings-

ordning vil hjælpe med at skabe dette overblik, fordi ordningen vil basere sig på prioriterede

kriterier, som beskrives klart og overskueligt. Overblikket vil således kunne kvalificere aktø-

rerne til at tage kvalificerede valg i det indbrudshæmmende arbejde, ligesom rådgivningen

Interessenter har haft sammenfatningen til gennemsyn med mulighed for at kommentere.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

på området vil ske med udgangspunkt i en fælles referenceramme, som vil gøre arbejdet

mere ensartet, systematisk og målrettet



Nemmere samarbejde på tværs af brancher/aktørgrupper

En indbrudscertificeringsordning vil give indbrudsområdet fælles spilleregler og sprogbrug,

som kan optimere det indbrudsforebyggende samarbejde på tværs af brancher og aktører.

Det indbrudsforebyggende arbejde er et bredt felt, som involverer mange forskellige aktører,

og for flere interessenter er samarbejdet vanskeligt eller trægt, fordi alle aktører indgår i

samarbejdet med egen dagsorden og ud fra egen referenceramme. En certificeringsordning

kan bidrage med en ensretning af indbrudsområdet, som kan understøtte det lokale tvær-

faglige samarbejde. En certificeringsordning vil derfor gøre det nemmere at tale om det ind-

brudsforebyggende arbejde samt sætte og bibeholde fokus på området på tværs af fag-

grænser.



Godt kommunikationsværktøj

Flere interessenter fremhæver, at en indbrudscertificeringsordning vil kunne fungere som et

godt og tiltrængt kommunikationsredskab i forhold til indbrud. Hvad enten det gælder politi-

kere, borgere, producenter mm., er det indbrudsforebyggende arbejde vanskeligt at kom-

munikere, fordi det er et stort felt, som foregår på mange niveauer, og som involverer man-

ge forskellige aktører. En certificeringsordning vil kunne sætte fokus på indbrudsområdet og

give kommunikationen et drive og en rød tråd, som mangler i dag. Flere repræsentanter fra

politiet siger, at en indbrudscertificeringsordning vil give mening at indarbejde som en del af

den eksisterende oplysningsvirksomhed i forhold til især borgerne.



Mersalg

Flere producenter nævner muligheden for, at en indbrudscertificeringsordning kan medføre

et mersalg af indbrudshæmmende produkter. Det er opfattelsen, at der i dag kun er lille ef-

terspørgsel efter indbrudssikre produkter, men at interessen er stigende. Flere producenter

nævner muligheden for, at en indbrudscertificeringsordning kan medføre et mersalg, såfremt

ordningen udbredes i tilstrækkelig grad via øget fokus på fordelene ved indbrudssikre pro-

dukter.

Sikkerhedsbranchen ser en indbrudscertificeringsordning som en mulighed for i højere grad

at kunne indtage det private sikringsmarked. Indtil nu har sikkerhedsbranchen primært fo-

kuseret på erhvervsejendomme, men en certificeringsordning målrettet private boliger kan

give sikkerhedsbranchens medlemmer nye potentielle kundegrupper.

I 2015 udgav Udlændinge-, Integrations, og Boligministeriet publikationen ”Værktøjskasse til indbrudsforebyg-

gelse i alment boligbyggeri”. Værktøjskassen indeholder et overblik over indbrudsforebyggende tiltag til brug i al-

mene boligområder, primært etagebyggeri - og er således et skridt på vejen imod, hvad interessenterne efterspør-

ger. Værktøjskassen fokuserer imidlertid stort set alene på skalsikring og indeholder ingen form for prioritering

blandt de forskellige muligheder.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



Brandingværktøj

En frivillig indbrudscertificeringsordning kan fungere som en god brandingstrategi for kom-

muner, boligområder og bygherrer via ordningens signal om kvalitet og tryghed. Det kan

gøre boliger/områder mere attraktive og tiltrække flere borgere for fx kommuner og bolig-

selskaber. På linje hermed kan certificering af privatboliger være en måde at opnå en højere

kreditvurdering/salgspris på en ejendom.

Udfordringer ved en indbrudscertificeringsordning



Risiko for social slagside på boligområdet

Enkelte interessenter frygter, at en frivillig indbrudscertificeringsordning vil medføre en soci-

al slagside for det almene boligområde. En indbrudscertificeringsordning kan være en fordel

for områder, som certificeres, men hvad med områder, som ikke certificeres? En frivillig cer-

tificeringsordning risikerer at skabe en slags A- og B-hold på boligområdet, fordi certificerin-

gen sandsynligvis oftest vil ske i ressourcestærke områder, som dermed potentielt bliver

endnu stærkere i forhold til de ressourcesvage områder.

TryggeByer mener:

Risikoen for social slagside kan adresseres via certificeringsordningens finansiering. Ved en

(delvis) offentlig finansiering gennem tilskudsordninger til indbrudsforebyggende tiltag (a la

energitilskudsordningen) vil flere, som ellers ikke har ressourcer til det, kunne benytte sig af

ordningen. Det svarer til, hvad flere kommuner gør i Holland. En mulighed kunne også være,

at indbrudshæmmende hensyn indføres som kriterium for tildeling af støtte fra Landsbygge-

fonden i særlige tilfælde. Fx at der tages hensyn til antallet af indbrud/bolig/år i boligafdelin-

gen, eller at der ydes tilskud til bedre skalsikring i områder med indbrudstal over et vist ni-

veau.



Uklar signalværdi

Enkelte interessenter stiller spørgsmålstegn ved, hvad certificeringsordningen reelt vil signa-

lere, og hvordan der etableres en ordning, som kan fremstå fair og fornuftig. Er det godt

eller skidt, hvis et område ikke er certificeret? – Er det udtryk for, at der kan være mange

indbrud (på grund af den manglende certificering) eller udtryk for, at der er så få indbrud i

området, at der ikke er behov for at certificere? Interessenterne frygter, at boligområder,

som ikke er plaget af indbrud, vil se sig nødsaget til at blive certificeret blot for at sende de

rette signaler. Det vil gøre ordningen til en slags pengemaskine, hvor der certificeres uden et

reelt behov.

TryggeByer mener:

Bekymringen er relevant, og derfor bør signalværdien i en certificeringsordning overvejes

grundigt. Uklar signalværdi synes imidlertid ikke at være en udfordring i den hollandske cer-

tificeringsordning – måske fordi selve certifikatet umiddelbart kun spiller en lille rolle i den

samlede ordning. Synlige certifikater er således kun lidt udbredt i boligområder, samtidig

med at en del borgere vælger at opfylde certificeringsordningens krav uden at foretage selve

certificeringen. Signalværdien synes således at være underordnet i forhold til ordningens

forebyggende effekt. Såfremt en dansk certificeringsordning får funktion som en slags bran-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

dingsstrategi kan en eventuel uklar signalværdi muligvis håndteres gennem formidlingen af

certificeringsordningen.



Manglende efterspørgsel fra forbrugerne

Flere interessenter italesætter, at forbrugerne på nuværende tidspunkt kun i ringe omfang

efterspørger indbrudssikre produkter til skalsikring. En repræsentant fra politiet siger, at

borgerne generelt set mangler incitamenter til at forebygge, fordi det er en udbredt hold-

ning, at forsikringen jo alligevel betaler ved et indbrud. Han taler om en holdningsmæssig

barriere, som er opbygget gennem årtier som en forsikringskultur i stedet for – som det

burde være - en sikringskultur. Kerneargumentet er, at hvis ikke forbrugerne efterspørger

produkterne, kan det ikke betale sig for producenterne at producere dem.

TryggeByer mener:

Jf. beskrivelsen af fordelene ovenfor oplever flere producenter en stigende efterspørgsel ef-

ter indbrudshæmmende produkter fra forbrugerne. Samtidig påpeges det, at indførelsen af

en indbrudscertificering i sig selv kan medføre en øget efterspørgsel, da den tydeliggør over

for forbrugerne, hvad de får ud af at vælge indbrudssikre produkter. Et mersalg kræver dog,

at certificeringsordningen udbredes i tilstrækkelig grad og eventuelt bakkes op af forskellige

tilskudsmuligheder. Vi mener derfor, at en manglende efterspørgsel sandsynligvis kun vil

gøre sig gældende – hvis overhovedet – i certificeringsordningens opstartsperiode.



Økonomisk belastende for producenter at levere certificerede produkter

Enkelte producenter påpeger, at det vil have negative økonomiske konsekvenser for produ-

centerne at levere certificerede indbrudshæmmende produkter som følge af udgifter til test

og certificering. Især for små producenter vil det være en økonomisk belastning, som kan

reducere deres konkurrenceevne. Producenterne peger på, at forbrugerne i sidste ende

kommer til at betale merudgiften med testning og certificering, og at efterspørgslen på de

indbrudshæmmende produkter dermed bliver lille.

TryggeByer mener:

Test af et produkts indbrudshæmmende effekt koster ifølge Teknologisk Institut minimum

25.000 kr. Hertil kommer en årlig udgift til vedligeholdelse af certifikatet på ca. 10.000 kr.

samt udgifter forbundet med udviklingen af selve produkterne.

Ifølge Cowi må udviklingen af produkter, som efterlever eksempelvis EN 1627 formodes at

påføre industrien omkostninger - omkostninger som i sidste ende muligvis overføres til for-

brugerne (COWI 2015). Erfaringerne fra Holland taler imidlertid for, at udgifterne kan holdes

nede, hvis omstillingen til produktion af indbrudssikrede produkter sker som led i producen-

ternes almindelige produktudvikling. En tilpasning til EN 1627 må ifølge COWI desuden for-

modes at øge konkurrencen på det danske marked og således trække markedspriserne i

nedadgående retning til fordel for forbrugerne (COWI 2015). Samtidig udvides producenter-

nes potentielle markeder til at omfatte alle lande som følger EN 1627, hvilket på længere

sigt måske kan opveje udgiften forbundet med produktudvikling, test og certificering.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Ifølge Teknologisk Institut er flere store danske producenter af døre og vinduer begyndt at

anmode om test af produkter i henhold til EN 1627. Tidligere blev test typisk udført efter

kravene i det engelske ”Secured by Design” med henblik på det engelske marked. England

har imidlertid åbnet op over for kravene i EN 1627, hvilket tilskynder danske producenter til

test i forhold til EN 1627. Der er således allerede - og uafhængig af en eventuel indbrudscer-

tificeringsordning i Danmark – påbegyndt en proces, hvor flere danske producenter produce-

rer, tester og certificerer produkter i henhold til EN 1627.

Det kan dermed diskuteres, hvorvidt udgifterne forbundet med produktcertificering nødven-

digvis er en udfordring for indførelsen af en certificeringsordning. Dels er det uklart, hvor

store udgifterne for producenterne reelt ender med være, dels finder produktcertificeringen

allerede så småt sted uafhængig af en eventuel certificeringsordning. Dog er det rimeligt at

diskutere, præcis hvilke regler og krav der skal gælde for certificering af indbrudshæmmen-

de produkter, og hvilken overgangsperiode der bør være i forbindelse med nye krav. Dette

er især relevant i forhold til test og certificering af delkomponenter (beslag, skruer, låse

mv.), som der pt. ikke findes danske bestemmelser for.



Tryghedshensyn versus andre hensyn – prioritering og produktion

Flere interessenter nævner, at tryghed og indbrud er vigtige hensyn i nybyggerier og reno-

veringsprojekter, men at hensyn til tryghed og indbrudsforebyggelse er i hård konkurrence

med andre hensyn, fx miljø, støjhæmning, klima, genbrug mm. Flere interessenter siger

således, at en indbrudscertificeringsordnings mulighed for at slå igennem beror på evnen til

at få forbrugere og bygherrer til at prioritere tryghedshensyn frem for andre hensyn.

Vindues- og dørproducenterne fremhæver forholdet mellem flere konkurrerende hensyn som

en udfordring for certificering af indbrudshæmmende produkter. Ifølge producenterne kan

indbrudssikring af døre og vinduer teknisk set godt lade sig gøre, men hensynet til indbruds-

hæmning skal spille sammen med andre hensyn, fx energi- eller støjhensyn. Udfordringen er

at få de forskellige hensyn til at spille sammen, så et produkts optimering af indbrudsbeskyt-

telsen ikke får konsekvenser for produktets ydeevne i forhold til andre hensyn.

Endelig påpeger enkelte interessenter, at en indbrudscertificeringsordning vil medføre en

begrænsning af udbuddet af produkter, der er centrale for den danske bygningskultur. Fx er

dannebrogsvinduet et af danskernes mest anvendte produkter, men på grund af danne-

brogsvinduets lukkesystem kan det på nuværende tidspunkt ikke certificeres efter de euro-

pæiske standarder. Man kan således forestille sig situationer, hvor indbrudshensynet vil

komme i konflikt med hensyn til dansk bygningskultur.

TryggeByer mener:

TryggeByer mener, at tryghedshensynet først og fremmest kan sikres ved politisk opbakning

til det indbrudsforebyggende arbejde og dermed til prioritering af det indbrudshæmmende

hensyn. Politisk opbakning ændrer ikke ved konkurrencen med andre hensyn, men det ind-

brudshæmmende hensyn er alt andet lige nemmere at prioritere, hvis certificeringsordnin-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

gen eksisterer, og man derigennem kan få et klart overblik over, hvilke hensyn der skal ta-

ges, hvornår, af hvem og hvordan.

Den teknisk udfordring vedrørende det enkelte produkts ydeevne i forhold indbrudshensyn,

herunder dannebrogsvinduets lukkesystem (og eventuelt andre lignende udfordringer) er pt.

reel, men må formodes at kunne overkommes med tiden. Man må formode, at der med ti-

den kan udvikles et certificeringsmuligt lukkesystem til dannebrogsvinduerne i betragtning

af, at dannebrogsvinduet er blandt de mest solgte vinduer i Danmark.



Manglende dokumentation af effekt i en dansk kontekst

Enkelte interessenter efterspørger mere præcis viden om effekten af ordningen i en dansk

sammenhæng. Det anføres, at det er vanskeligt at skabe bred opbakning til en ordning uden

at kunne dokumentere effekten af den.

TryggeByer mener:

Eftersom der ikke findes en dansk indbrudscertificeringsordning, findes der selvsagt ikke

dokumenterede effekter i en dansk sammenhæng. Effekterne af den hollandske ordning er

imidlertid veldokumenterede både i forhold til skalsikringsdelen og ordningen som helhed, og

der er umiddelbart ingen grund til at tro, at effekten af en indbrudscertificeringsordning i

Danmark skulle være meget anderledes end i Holland. Niras arbejder på nuværende tids-

punkt med et forsøg, som forhåbentlig vil give mere viden om effekten af indbrudssikring i

en dansk kontekst inden for den almene boligsektor. Som opfølgning på foreliggende rapport

er der desuden lagt op til en pilotperiode, som blandt andet omfatter konkrete afprøvninger

af delelementerne af en certificeringsordning i Danmark.



Manglende behov

Flere interessenter stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt der reelt er behov for en indbruds-

certificeringsordning i Danmark. Især henvises til, at indbrudstallet i Danmark har været

faldende de senere år, og at de nuværende initiativer på området derfor bør fortsætte frem

for at implementere nye. En frivillig certificeringsordning anses ikke nødvendigvis for en me-

re farbar vej end andre forebyggelsestiltag.

TryggeByer mener:

Indbrudsstallet er fortsat meget højt både i en historisk og international kontekst, og så-

fremt man ønsker at komme indbrudssituationen til livs, er der behov for at gøre noget an-

det end hidtil. En certificeringsordning er ikke nødvendigvis den eneste farbare vej, men i

betragtning af de veldokumenterede resultater i Holland, er certificering oplagt. Ingen krimi-

nalpræventive metoder er gratis, og det er derfor vigtigt at vælge metoder, som giver størst

værdi for færrest ressourcer - og i den sammenhæng synes en certificeringsordning at være

en god løsning.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Forudsætninger for en succesfuld indbrudscertificeringsordning

Interessenterne er blevet spurgt om, hvad der set fra deres position skal til, for at de vil

bakke op om en frivillig indbrudscertificeringsordning – hvilke forhold skal der tages højde

for i udviklingen, implementeringen og driften af en frivillig indbrudscertificeringsordning for

at sikre ordningens succes?

Nedenfor gengives samtlige forudsætninger, som er nævnt blandt interessenterne - nogle

forudsætninger er nævnt af mange interessenter, mens andre kun er nævnt af enkelte. For-

udsætningerne skal forstås som ønsker til en fremtidig certificeringsordning og ikke nødven-

digvis som ufravigelige krav. Det er altså forhold, som en videre udviklings- og implemente-

ringsproces skal forholde sig til og i videst muligt omfang forsøge at imødekomme med hen-

blik på at opnå så stor opbakning til ordningen som muligt.

Ifølge de danske interessenter skal en frivillig indbrudscertificeringsordning:



Være enkel og overskuelig, dvs. bygge på et begrænset antal klart definerede krav, som

kan opnås på en overskuelig måde.

Være brugerdrevet dvs. efterspurgt af forbrugerne - i hvert fald med tiden.

Være forankret i en stærk, troværdig og uvildig organisation.

Give mening i praksis, dvs. at såvel ordningens indbrudsforebyggende potentiale som

ordningens praktiske struktur og sammensætning skal være klar for både forbrugerne og

aktørerne involveret i ordningen.



Følge de europæiske standarder når det gælder produktcertificering og basere sig på

valgfrihed vedrørende valg af anerkendt EU-testinstitut.

Basere sig på evidens dvs. tage udgangspunkt i indbrudshæmmende tiltag, som har en

dokumenteret positiv effekt i forhold til indbrud.

Være troværdig hvad angår ordningens effekt.

Basere sig på modus operandi dvs. på viden om, hvordan indbrud rent faktisk foregår

frem for på gisninger om, hvordan de foregår. Der skal sættes ind, hvor der er et reelt

behov.



Have en vis volumen dvs. at ordningen skal have mange brugere.

Være billig for både forbrugerne og aktørerne involveret i ordningen.

Være fleksibel dvs. mulig at tilpasse de konkrete forhold – herunder indeholde mulighed

for, at samme certificerings rating kan opnås på forskellige måder afhængig af de kon-

krete forhold.



Indeholde en form for graduering frem for blot at være enten/eller, dvs. at man kan op-

nå forskellige grader eller typer af indbrudscertificering.

Omfatte et gennemtænkt og anvendeligt formidlingsmateriale om ordningens effekt, for-

ankring og drift.

Eventuel produktcertificering bør basere sig på resultatkrav frem for metodekrav, dvs. at

der skal stilles krav til produktets indbrudsmodstandskraft men ikke til, hvordan denne

modstandskraft opnås i forhold til specifikke komponentløsninger (dvs. funktionsbaseret

testning og certificering).



Tage højde for hvordan de udgifter, som påføres industrien og forbrugerne ved at vælge

indbrudsforebyggende produkter, reduceres mindst muligt.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger



Være helhedsorienteret dvs. inkludere krav til byplanlægning, området, udeområder,

bygningsdesign, fælles arealer mm. og ikke blot skalsikring eller løsrevne komponentcer-

tificeringer.

Selve udviklingen og implementeringen af en frivillig indbrudscertificeringsordning skal:



Involvere relevante aktører for at sikre konkret tilpasning.

Foregå over tid og tage hensyn til producenternes behov for tid og timing.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Bilag 4: Forslag til projektskitse for pilotprojekt

Projektets baggrund

I perioden september 2015 til juni 2016 gennemførte Tryggebyer et afdækningsprojekt ved-

rørende mulighederne for indbrudscertificering i Danmark. Projektet tog udgangspunkt i et

ønske om at påvirke det faktum, at Danmark ligger i toppen i Europa, når det gælder ind-

brud, og at drage nytte af de positive erfaringer man i Holland har gjort med indbrudscertifi-

cering (Police Label Secure Housing). Projektet havde til formål at undersøge grundlaget for

at implementere en hollandsk inspireret certificeringsordning i en dansk kontekst og i givet

fald definere, hvordan dette kan ske. Projektets fokus var primært rettet mod en certifice-

ringsordnings mulige organisering, finansiering, forankring og implementering i en dansk

kontekst. Projektet indeholdt således ikke en implementering af en certificeringsordning,

men var alene en forundersøgelse af grundlaget for en mulig implementering af ordningen.

Projektet blev afsluttet med en opsamlende rapport, hvor udfordringer og fordele ved en

certificeringsordning i Holland og Danmark blev kortlagt og vurderet. Foreliggende projekt-

beskrivelse hviler på denne rapport og kan således ses som ’næste skridt’ mod en indbruds-

certificering.

Projektets formål

Formålet med projektet er at implementere en indbrudscertificering i Danmark som et ca. 3-

årigt pilotprojekt.

At implementere en certificeringsordning indebærer et væsentligt udviklingsarbejde, fordi

certificeringsordningens delelementer skal udvikles løbende i en afprøvningsproces. Udvik-

lingen må nødvendigvis foregå som en del af implementeringsprocessen, fordi delelementer-

ne løbende skal evalueres og justeres. Det vil være afgørende for systemets driftspotentiale,

at delelementerne fungerer optimalt hver for sig men også i sammenhæng. Det kræver et

tæt samspil mellem en række forskellige aktører og dermed rum til løbende vurdering og

tilpasning. Derfor er det ikke muligt at definere ordningens delelementer på forhånd og blot

implementere disse. Og derfor tænkes udvikling og implementering som to sammenvævede

processer i ét projekt.

Projektets leverancer

Projektet leverer følgende:



Håndbøger som definerer og beskriver certificeringsordningens faglige indhold

Udvikling af et uddannelsessystem knyttet til certificeringsordningen (herunder fastlæg-

gelse af fagligt indhold, pædagogisk metode, undervisningsmateriale, undervisere mm)

Udvikling af en kontrolfunktion for certificeringsordningen

Formidling af certificeringsordningen til relevante målgrupper, herunder forsøgsprojekter

Løbende evaluering og justering af certificeringsordningens delelementer

Afsluttende rapport med anbefalinger til ordningens videre udvikling og drift

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Projektets målgruppe

Certificeringsordningens målgruppe er i sidste ende borgerne. Målgruppen for foreliggende

implementeringsprojekt er borgerne men også de professionelle, som er involveret i certifi-

ceringsordningens udvikling og drift.

Projektets metode

Projektet gennemføres som en løbende vekslen mellem udvikling og afprøvning af certifice-

ringsordningens forskellige elementer dels certificeringsdelenes forskellige indhold (skalsik-

ring, bygningsdesign, byplanlægning), dels uddannelse, kontrolinstanser, mm. Det er afgø-

rende, at certificeringsordningen ikke blot ’tænkes’ men også afprøves inden for projektperi-

oden, fordi en praktisk afprøvning og dertil hørende efterfølgende tilpasning vil gøre ordnin-

gen mere driftssikker efter udviklingsperioden. Det skal således allerede undervejs i udvik-

lingsperioden sikres, at certificeringsordningen kan fungere og giver mening i praksis for de

involverede aktører. Det er inden for tidsrammen ikke muligt at følge et og samme projekt

fra idé via byplanlægning og byggeprojekt til evaluering af færdigt byggeri. Derfor må ord-

ningens delelementer (ordningens faglige indhold, de tilknyttede uddannelser, ordningens

forankring mm.) afprøves hver for sig som selvstændige mini-pilotafprøvninger inden for

projektets samlede tidsramme. Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at en eventuel

evaluering af certificeringsordningens effekt i forhold til indbrud ligger uden for dette projekt

(hertil er der brug for 1 – 2 år efter projektperioden for at kunne drage konklusioner om

effekt).

Projektets organisering

Projektet gennemføres som et tværfagligt samarbejdsprojekt med en tværfaglig styregrup-

pe, et centralt projektsekretariat og en række fagspecifikke arbejdsgrupper.

Styregruppe

Styregruppen er projektets ejer i udviklingsperioden og sammensættes af repræsentanter

fra de forskellige finansieringskilder samt faglige hovedaktører og repræsentanter fra sam-

arbejdsorganisationen. Der udpeges en styregruppeformand, som varetager den løbende

kontakt med projektlederen på vegne af gruppen.

Styregruppen har til opgave at:



Skaffe ressourcer

Give projektet opbakning og mandat

Træffe overordnede beslutninger og sikre, at de står ved magt

Godkende projektets overordnede økonomiske dispositioner

Legitimere projektet i og uden for selve projektorganisationen

Projektsekretariatet

Projektsekretariatet er projektets centrale arbejdsgruppe og bemandes af mindst 3 medar-

bejdere, hvoraf den ene er projektleder. Sekretariatsmedlemmerne ansættes til at gennem-

føre projektet, og det er således afgørende, at de udvælges ud fra faglige kriterier, så de er i

stand til at levere kvalitetsmæssigt arbejde i alle dele af projektet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Projektsekretariatet har til opgave at:



Sikre fremdrift i projektet jf. projektets leverancer

Nedsætte, styre og deltage i de fagspecifikke arbejdsgrupper

Koordinere arbejdet på tværs af de fagspecifikke arbejdsgrupper

Samarbejde med eksterne konsulenter, der er indkøbt til projektet

Styre og koordinere tid og ressourcer

Sikre løbende kommunikation såvel lodret som vandret i projektorganisationen

Deltage i arbejdet med forsøg i relation til konkrete boligprojekter i henhold til udviklin-

gen af certificeringsordningen

Fagspecifikke arbejdsgrupper

De fagspecifikke arbejdsgrupper sammensættes af eksperter på de forskellige fagområder

og får ansvar for at udvikle den del af certificeringsordningen, som de er fagligt relateret til

(skalsikring, bygningsdesign og byplanlægning, samt udarbejdelse af håndbøger, tilrette-

læggelse af uddannelse, fastlæggelse af kontrolsystematik, fastlæggelse af relevante pro-

dukter, formidling og forbrugerinvolvering mm). Hver arbejdsgruppe har en formand, som

refererer til projektlederen. Formændene har hver især ansvaret for, at arbejdsgrupperne

når i mål med deres opgaver til tiden. I hver arbejdsgruppe sidder desuden en medarbejder

fra projektsekretariatet, der har sekretærfunktion og sikrer den løbende koordinering mellem

arbejdsgrupperne og mellem arbejdsgrupperne og projektledelsen.

De fagspecifikke arbejdsgrupper har til opgave at:



Beskrive, præcisere og afgrænse det faglige delelement, som de dækker

Sikre at delelementet kan implementeres i overensstemmelse med ordningens øvrige

delelementer og under hensynstagen til øvrige relevante tiltag, gældende lovgivning,

standardprocedurer mm.

Ved projektets opstart udarbejdes et kommissorium for såvel styregruppe, projektsekretari-

at som for de fagspecifikke arbejdsgrupper med angivelse af medlemmer, formål, opgaver,

ressourcer, leverancer og milepæle.

Projektets løbeperiode

Projektet løber over 3 år i perioden ultimo 2016 – ultimo 2019. Der kan med fordel udarbej-

des faseplaner ved projektets opstart.

Projektets budgetposter

Det er ikke muligt forud for etablering af samarbejdsorganisationen at præcisere budgettet i

detaljer, da udgiftsniveauet for pilotprojektet afhænger af, hvad deltagerne hver især bidra-

ger med. På nuværende tidspunkt kan følgende overordnede budgetposter dog påpeges (se

næste side):

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Budgetposter

Bemanding af projektsekretariat (fx 9 årsværk fordelt på 3 år)

Bemanding af fagspecifikke arbejdsgrupper (6 årsværk fordelt på 3 år)

Evalueringer (løbende i og som afslutning på projektperioden)

Kommunikation (formidlingsstrategi, formidling, materiale mm.)

Grafisk bistand (håndbøger, certifikat, hjemmeside, undervisningsmateriale mm)

Administration (husleje, telefon, computere, rejser, bogholderi, forsikring, eventuelt syg-

dom, barsel, mm)

Støtte til forsøg (produkter og arbejdskraft)

Finansieringsmuligheder

For at sikre et bredt ejerskab til certificeringsordningen bør udviklingsprojektet samfinansie-

res af flere forskellige fonde og organisationer. Følgende fonde og organisationer kan betrag-

tes som potentielle bidragsydere:



Trygfonden

AP Møller fond

RealDania

Grundejernes Investeringsfond

Forsikring & Pension

Velux Fonden

Rockwoolfonden

DKR

Vinduesindustrien

Justitsministeriet – herunder politiet og Det Kriminalpræventive Råd

Bemærk venligst, at der ikke er indhentet interessetilkendegivelser fra ovenstående, hvorfor

oversigten blot skal betragtes som

potentielle

finansieringsmuligheder.