REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 392
Offentligt

Holland – Trygge boliger

PKVW – the Police Label

Bo Grönlund, arkitekt maa

Juni 2016

Del af TryggeByer projekt:

Indbrudscertificering af boliger i Danmark

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Indholdsfortegnelse

1. Forord og indholdsoversigt

DEL 1. PKVW CERTIFICERING - VIRKNING OG UDVIKLINGSFORLØB

2. Kort om PKVW

3. PKVW antal og kriminalitetsreduktion

4. PKVW boligøkonomi for boligproducenter og beboere

5. PKVW - historisk udviklingsforløb

DEL 2. PKVW -TEKNISKE OG ORGANISATORISKE DETALJER

6. PKVW - krav og anbefalinger 2015

7. PKVW - organisation i 2016 og finansiering

8. PKVW - CEN, NEN, andre standarder og krav, samt bygningsreglementet

DEL 3. OPSAMLENDE VURDERING AF PKVW

9. PKVW - pro et kontra / SWOT

Bilag 1. Trygge boliger i Nederlandene og i Danmark - tidsforløb

Bilag 2. Kilder

Alle fotos: Bo Grönlund

Bo Grönlund er arkitekt m.a.a., byplanlægger og tryghedskonsulent. Han har arbejdet med kriminal-

prævention i by- og boligområder siden 1985 og bl.a. medvirket i Danske standarder og CEN standarder

indenfor området. Han har fulgt udviklingen i Holland siden 1996 i forskellige samarbejder med bl.a. Paul van

Soomeren/DSP-groep, i CEN TC 325, COST TU 1203 og International CPTED Association (ICA).

Bo Grönlund

mobil 3146 5181

e-mail [email protected]

TryggeByer er et konsulentfirma ved Karsten Nielsen og Nanna Gabrielsen, http://www.tryggebyer.dk

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

1. Forord og indholdsoversigt

I forhold til at undgå indbrudstyveri i boliger er Holland blevet internationalt kendt for sin frivillige

certificeringsordning, PKVW (på hollandsk Politiekeurmerk Veilig Wonen - forkortet PKVW).

Ordningen har nedbragt antallet af indbrud og anden kriminalitet ganske markant og har øget

trygheden for beboerne. Ordningen går ud på at indrette boligområder, bebyggelser og boliger på

en måde, som gør det svært at begå indbrud og anden kriminalitet – og hvor boligområderne

samtidig er åbne, tilgængelige og behagelige at færdes i.

Herværende rapport beskriver den hollandske ordning og skal ses som et grundlag for vurdering

af, om en hollandsk inspireret ordning kan implementeres i Danmark.

Rapporten kan læses som en selvstændig rapport for den interesserede læser. Den udgør

samtidig en del af en undersøgelse, som konsulentfirmaet TryggeByer har gennemført for at

vurdere muligheden for en eventuel certificeringsordning i Danmark.

Rapporten er udført efter en studietur med TryggeByer til Holland i november 2015, hvor vi

sammen interviewede en række nøglepersoner i den hollandske ordning. Besøget blev arrangeret

i samarbejde med det hollandske CCV (Centrum voor Criminaliteitspreventie en Veiligheid)

, der er

et nationalt kriminalpræventivt center, som svarer nogenlunde til Det Kriminalpræventive Råd i

Danmark. For kompletterende synspunkter har projektet desuden selv valgt yderligere 4

interviewparter i Holland: en PKVW-projektrådgiver, en PKVW-uddannelsesorganisation, en

kommune mere samt en test- og certificeringsorganisation. Desuden er der udført studier af

hjemmesider, håndbøger og en lang række andre relaterede dokumenter og publikationer.

I den hidtidige engelsksprogede litteratur om den hollandske ordning er der fokus på de konkrete

tryghedskrav i certificeringen og de kriminalpræventive effekter. I hidtidig dansk litteratur, som

beskriver PKVW-ordningen, er fokus på udgifter for byggeriet og byggematerialeindustrien samt på

lovgivningsproblematikker i tilfælde af, at en del af metoderne i PKVW-ordningen, nemlig

indbrudsbeskyttelse af selve boligen, såkaldt "skalsikring", eventuelt skulle skrives ind i det danske

bygningsreglement.

Herværende rapport kommer i højere grad også ind på de organisatoriske aspekter af PKVW

ordningen, økonomi, historisk udviklingsforløb, m.v. som en frivillig certificeringsordning.

Rapporten er endvidere opdateret til 2016 i relation til de nye PKVW 2015 håndbøger, et nyt tredelt

certificeringssystem for nye boliger og med informationer fra en helt ny PKVW hjemmeside fra

slutningen af 2015.

Rapporten tilstræber grundighed, ikke kun for at belyse fordelene ved den hollandske ordning,

men også for at fungere som et nødvendigt, detaljeret og kritisk dokument ved en eventuel

kommende udvikling af en dansk tryghedscertificering for boliger.

Da PKVW-ordningen er forandret betydeligt undervejs, ikke mindst mht. organisation, økonomi og

certificeringspraksis, er det en betydelig opgave at beskrive ordningen og dens historiske udvikling.

Ved udarbejdelsen af denne rapport har det derfor været en vanskelighed, at der ikke findes

tilstrækkeligt grundige, aktuelle og samtidig uafhængige beskrivelser, hverken på hollandsk,

engelsk, tysk eller dansk. Samtidig er en hel del af de kilder, der beskriver udviklingen af PKVW,

præget af uklarheder, mht. hvornår udsagnene gjaldt / gælder. Den internationalt mest brugte

engelsksprogede kilde er Armando Jongejan fra det hollandske politi. Han har et dybt kendskab til

ordningen, men primært kun frem til 2005, hvor politiet ikke længere var hovedansvarlig for PKVW.

CCV, som bestyrer PKVW centralt, og PKWs hjemmeside har en lang række grundige og aktuelle

'tekniske' PKVW rapporter på hollandsk, men ikke ret meget som reflekterer over PKVW's vilkår og

udviklingstendenser, og meget lidt aktuelt materiale på engelsk. Herværende rapport bygger derfor

http://www.hetccv.nl/

http://www.politiekeurmerk.nl/

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

på over 100 forskellige kilder på 4 forskellige sprog, hvoraf CCVs/PKVWs egne dokumenter kun

udgør en mindre del, men selvfølgelig et væsentligt og uundværligt udgangspunkt.

Tak til alle, som har stillet sig til rådighed og tak også til Google Chrome Translate, for hjælp med

oversættelse fra hollandsk til engelsk af det, som forfatteren ikke umiddelbart forstod.

En kort oversigt over indholdet i rapporten:

Rapporten er opdelt i 3 hoveddele og 2 bilag. Den første hoveddel giver en kort oversigt. Den

anden hoveddel er en detaljeret gennemgang af mere tekniske og organisatoriske ting. Den tredje

hoveddel er en kort opsamlende vurdering:

Del 1. Oversigt og resultater

Afsnit 2. Kort om PKVW. Dette afsnit redegør for PKVW ordningens baggrund og dens to

hoveddele for hhv. nybyggeri og eksisterende boliger, mulighederne for at få PKVW certifikater og

delcertifikater, forsikringsrabat, forældelse og opdateringer samt det store fald i nybyggeriet i

Holland siden finanskrisen.

Afsnit 3. PKVW – antal og kriminalitetsreduktion. Afsnittet forsøger at beskrive gennemslagskraften

af PKVW ordningen og redegør for effekten på kriminaliteten.

Afsnit 4. PKVW – boligøkonomi for boligproducenter og beboere. Afsnittet ser på økonomien med

PKVW for beboerne - både i nybyggeriet og i eksisterende boliger og boligområder.

Afsnit 5. PKVW - historisk udviklingsforløb. Afsnittet beskriver PKVW udviklingen i 5 markant

forskellige faser med hovedvægt på forsøgs- og udviklingsperioden 1994-98.

Del 2. Tekniske og organisatoriske detaljer

Afsnit 6. PKVW - krav og anbefalinger 2015. Afsnittet fokuserer på de krav og anbefalinger, som er

beskrevet i de seneste håndbøger fra slutningen af 2015 og forandringerne siden den forrige

udgave af håndbøgerne.

Afsnit 7. PKVW - organisation i 2016 og finansiering gør rede for de involverede parter, deres

økonomi (i det omfang det har været muligt for os at afdække det) og de forskellige parters

opgaver og funktionsmåde.

Afsnit 8. PKVW - CEN, NEN og andre standarder og krav, samt bygningsreglement. Afsnittet

belyser kompleksiteten i de umiddelbare eksterne regelsæt, som PKVW forholder sig til. Disse

regelsæt er både internationale og specifikt nationale.

Del 3. Opsamlende vurdering

Afsnit 9. PKVW - pro et kontra / SWOT er en kortfattet vurdering af styrker, svagheder, muligheder

og trusler for PKVW i Holland

Bilag

Til sidst er der dels et bilag med årstallene i det historiske udviklingsforløb og dels et bilag om

kilderne.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

DEL 1. PKVW CERTIFICERING - VIRKNING OG UDVIKLINGSFORLØB

(PKVW i Noord-Holland, 2015)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

2. Kort om PKVW

Formålet med PKVW er ikke kun indbrudssikring, men også reduktion af bilrelateret kriminalitet,

tyveri, hærværk og uciviliseret adfærd samt reduktion af oplevet utryghed i relation hertil.

Metoden

er først og fremmest forebyggelse gennem byplanlægning, urban design og bygningsudformning,

på engelsk ofte kaldet CPTED, Crime Prevention Through Environmental Design.

Teoretisk bygger CPTED i dag på en række situationelle kriminalpræventive teorier om den

samtidige tilstedeværelse af en potentielt kriminel person, et offer (ting eller person) og et sted

med mangel på kontrol. Teorierne er bredt anerkendte i den angelsaksiske verden, og de blev

allerede opsummeret på hollandsk i 1987 i en omfattende officiel publikation.

Byplanmæssigt og arkitektonisk tager PKVW udgangspunkt i Christopher Alexanders typologiske

beskrivelse af designelementer på forskellige skalatrin fra byniveau til bygning og videre til

delelementer i mindre skala.

Af Alexanders 253 designelementer blev i første omgang 55 valgt ud

som brugbare til at strukturere krav og anbefalinger i PKVW. I 2015-udgaven af PKVW-nybyggeri

er antallet nu reduceret til 39. Nogle er obligatoriske krav ved certificering, andre er anbefalinger,

som ikke er obligatoriske.

Baggrunden for PKVW er desuden flere hollandske studier af indbrudstyvenes modus operandi og

udvikling i denne gennem årene.

PKVW certificeringen består af 2 hoveddele, dels for nybyggeri af boliger, dels for eksisterende

boliger. For begge udløber certificeringsgodkendelsen efter 10 år, med mindre der gencertificeres.

PKVW tager ikke hensyn til forskellig risiko for kriminalitet i forskellige delområder i Holland.

Kravene er ens uanset geografi og forskelle i kriminalitet i forhold til geografi.

Boligindbrud har i Holland officiel status som "High Impact Crime" og har derfor høj prioritet, hvor

PKVW indgår som et led i den samlede indsats mod indbrud.

Efter forfatterens opfattelse kan det kort siges om ordningen, at den er båret igennem på politisk

velvilje, de direkte involverede medarbejderes entusiasme og dokumentation af de

kriminalpræventive effekter. Finansieringen sker hovedsagelig via markedet.

Nybyggeri

PKVW for nybyggeri gælder for hele bebyggelser og undtagelsesvis også for nybyggeri på mindre

grunde i eksisterende byområder (fx på ledige parcelhusgrunde). Nybyggeri er defineret som

boliger, der er op til 2 år gamle. For nybyggeri udstedes normalt certifikat for området som helhed

ved opfyldelse af samtlige 25 obligatoriske krav. Fra og med 2015 er der dog nu fire certificerings-

former for nybyggeri: 1) Trygge omgivelser for nybyggeri; 2) Trygt boligkompleks; 3) Tryg bolig; 4)

Tilsammen giver 1+2+3 den samlede PKVW certificering for et trygt nybygningsområde.

Det er

altså nu muligt at udstede et certifikat for de dele og aspekter af et nyt område, som kommunen

har hovedansvaret for (1), og andre certifikater (2 og 3) for de dele og aspekter, som bygherren

har hovedansvaret for. PKVW håndbogen for 2015 har derfor sorteret krav og anbefalinger

tydeligere i forhold til en sådan ansvarsopdeling. De forskellige typer af certifikater for nybyggeri er

nu også mere parallelle med dem, der kan opnås for eksisterende boliger og eksisterende

boligområder.

van Soomeren & Woldendorp, 1996

van Soomeren, 1987, Criminalitet en Gerbouwde Omgeving, Ministeriet for Bolig, Byplanlægning og Miljø (het

Ministerie

van Volkshuisvesting Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer ), 238 sider. Teorierne er blevet udbygget siden,

men ikke afgørende ændret, fx benytter van Soomeren selv fortsat i 2016 de teoriskemaer, som blev udviklet i 1987.

Alexander et al, 1977, A Pattern Language

Nybygningshåndbogen 2015 i bilag 3 om ændringer

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Skalsikringsdelen af PKVW blev i 1999 indskrevet i det hollandske bygningsreglement

(Bouwbesluit). Med virkning fra ca. 2001 er det derfor forventeligt at alle nye boliger i Holland er

skalsikrede på PKVW niveau. Det betyder dog ikke, at de automatisk får et PKVW certifikat, da

certificeringsordningen samlet omfatter mere end skalsikringen, certifikatet er frivilligt, og der skal

ansøges om at få det.

Den aktuelle problemstilling for PKVW i nybyggeriet

Skalsikringsdelen af PKVW er ikke længere særlig væsentlig at certificere teknisk set, da den nu er

en del af bygningsreglementet. Dette betyder sandsynligvis en reduktion i efterspørgslen efter

PKVW certificering af nye boliger.

Den resterende del af PKVW ordningen, som ikke er lovgivningsbestemt, herunder byplandelen, er

blevet klemt med finanskrisen og den efterfølgende pressede situation for boligbyggeriet i Holland.

Krisen har betydet et meget stort fald i boligproduktionen. Antallet af byggetilladelser/år er således

faldet med ca. 3/4 fra 2006 til 2013.

Eksisterende boliger

PKVW for eksisterende boliger og boligområder er bygget noget anderledes op, da der her

allerede er foretaget store investeringer, og beboerne allerede er flyttet ind i boligerne.

Eksisterende boliger og boligområder defineres som mere end 2 år gamle.

For eksisterende boliger og boligområder fordeles 21 obligatoriske krav på tre hovedgrupper: 1)

Den enkelte bolig; 2) byggegrunden og bygningen; samt 3) by- og bebyggelses-planlægning inkl.

de offentlige rum. Der kan gives PKVW certifikat for hver af disse tre dele for sig eller samlet.

For at få certifikat for en eksisterende bolig / et eksisterende boligområde er fremgangsmåden

normalt som følger:

- Beboeren eller flere beboere i fællesskab henvender sig til et autoriseret PKVW sikkerhedsfirma

for at få at vide hvilke forbedringer, der er påkrævet.

- PKVW sikkerhedsfirmaet sælger og installerer den nødvendige sikring (primært indbrudssikring).

- PKVW sikkerhedsfirmaet udsteder PKVW certifikatet.

Det er også muligt for beboere selv at købe og installere det krævede udstyr. I dette tilfælde skal

PKVW sikkerhedsfirmaet inspicere før udstedelse af certifikatet.

Processen for certificering af nye boligområder beskrives i afsnit 6 i herværende rapport

Mindst 60% af bygninger og boliger skal være PKVW sikrede for at kunne få PKVW certifikat for et eksisterende

boligområde som helhed - udover at også kravene til by- og bebyggelsesplanlægning skal være opfyldt.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Hvert PKVW sikkerhedsfirma har selv en database over kunder og certificeringer. Firmaet

rapporterer kun antallet af certifikater, dato for certifikatet og distriktet videre til den centrale del af

PKVW systemet og forpligter sig samtidig til at opbevare databasen sikkert.

En uafhængig autoriseret inspektør tager stikprøver på PKVW sikkerhedsfirmaernes

certificeringer.

Den aktuelle problemstilling for PKVW i eksisterende boliger og boligområder

Det er dyrere pr. bolig at PKVW sikre i eksisterende boliger og boligområder sammenlignet med

PKVW sikring i nybyggeri. Dette gælder både den tekniske skalsikring og i endnu højere grad på

byplansiden, hvor forholdene allerede er fastlagt på en måde, som ofte er vanskelige og meget

dyre at ændre. Det, som lader sig ændre udenfor bygningerne, er almindeligvis belysningen samt

opsætning af aflåselige låger på bagstier til udhuse og opbevaringsrum eller til karréernes indre

områder.

I de eksisterende boliger er initiativerne til at få og forny PKVW certificering samtidig normalt en

meget mere individuel sag end ved nybyggeri, og udgifterne kan ikke påregnes "refunderet" ved

fraflytning eller salg af boligen.

For at fremme udbredelsen af PKVW certificering i eksisterende områder giver en del kommuner

tilskud til dele af udgiften for beboerne.

Fleksibilitet via delcertifikater

Certifikater deles efter 2015 ændringerne som nævnt i tre dele for både nye og eksisterende

boligområder og boliger: 1+2+3 niveau godkendelser = fuld PKVW godkendelse. De tre niveauer

svarer til de tre hovedkategorier af krav og anbefalinger for eksisterende boliger, jvf. afsnit 6 i

herværende rapport. Der er fortsat forskel på, hvad der kræves i henholdsvis nye og eksisterende

områder og boliger, men systemet er nu blevet lige så fleksibelt for nye boliger som for

eksisterende.

Forsikringsrabat som stimulering for PKVW ordningen

Ved fremsendelse af PKVW certifikat kan beboere få 10- 30 % rabat på indboforsikringen i nogle

forsikringsselskaber, men ikke i alle. Der gives ikke rabat til nye boliger, hvis de kun opfylder de

eksisterende krav til indbrudssikring i bygningsreglementet.

Forældelse

PKVW certifikaterne udløber som nævnt efter 10 år og skal da fornyes, hvis certificeringen skal

opretholdes. Siden ca. 2011 er også boliger bygget efter indførelsen af indbrudskrav i

bygningsreglementet begyndt at blive mere end 10 år gamle, og deres skalsikring trænger egentlig

også til at blive efterset.

I mellemtiden er tyvenes modus operandi delvist ændret, bl.a. ved udtræk af låsecylindre, og

PKVW kravene er derfor blevet opdateret. Det samme er skalsikringskravene i

bygningsreglementet.

Kilde: Jongejan 2016, direkte adspurgt om dette

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Låse på ellers identiske rækkehuse i Zoetermer i 2015 placeret ved siden af hinanden i samme

række - til venstre, hvor låsecylinderen kan trækkes ud, til højre hvor låsen på nabodøren er blevet

ændret, så den ikke kan.

I 2011 blev det indført som krav i PKVW-ordningen, at låse skulle være modstandstandsdygtige

overfor såkaldt "cylinder-pulling" (at cylinderen kan trækkes ud med et specialværktøj), svarende til

klasse RC 3.

Senest har det været på tale også at ændre kravene til døre og vinduers modstandsdygtighed mod

indbrud fra klasse RC 2 til RC 3 (indbrudsresistente i op til 5 minutter) for at imødegå

indbrudstyvenes stigende brug af elektriske hjælpemidler. Dette blev dog ikke gennemført under

hensyntagen til producenterne og forbrugernes økonomi.

PKVW - sammenfatning af situationen i slutningen af 2015

PKVW kategori

Ny boligbebyggelse

Eksisterende boligbebyggelse

Byplan, offentligt rum,

byggegrund, bygning

Bolig

PKVW svækket pga. finans-

krisen, fald i boligproduktionen,

presset økonomi i byggeriet

generelt og færre PKVW

rådgivere, men disse aspekter har

større betydning for reduktion af

indbrud end skalsikringen

Skalsikring i bygningsreglement til

PKVW niveau - den bliver ikke

bedre med PKVW certifikat.

PKVW vanskelig og dyr pga.

eksisterende investeringer - men

mindre ændringer af bagstier,

belysning og fællesanlæg er ofte

mulige

Skalsikring frivillig - PKVW

skalsikring er væsentlig for at få

mere indbrudssikre eksisterende

boliger

Niras 2015, der også citerer Grontmij 2014

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

3. PKVW antal og kriminalitetsreduktion

Antal og procent af PKVW-certificerede boliger

I 2015 er der 702.000 PKVW certificerede boliger, svarende til 9 % af boligmassen i Holland -

heraf 272.000, som har brug for at få fornyet deres PKVW certifikat, fordi det er mere end 10 år

gammelt. 430.000 certifikater er gyldige, svarende til 6%.

Over 900.000 nye boliger er skalsikrede til PKVW standard siden ca. 2001/ 2002 gennem

bygningsreglementet fra 1999, svarende til ca. 12 % af den samlede boligmasse. Nogle af disse

boliger er PKVW certificerede, andre er ikke, da certifikatet er noget der skal ansøges om. Af de

900.000 nye boliger, der er skalsikrede siden 2001, er ca. 300.000 mere end 10 år gamle i 2015.

Det vides ikke, hvor mange boliger i Holland, der i 2015 i alt er skalsikrede til PKVW standard

indenfor de seneste 10 år - vores skøn er på ca. 10% inkl. ucertificerede nye boliger bygget fra

2005 og frem. Hvis der ikke tages hensyn til forældelse, er det samlede tal omtrent 15%.

Ser vi på udviklingen i det akkumulerede antal af PKVW certifikater, så viser den en svækket

stigningstendens siden ca. 2005, som er det år, hvor ordningen blev flyttet væk fra politiet, men

finanskrisen kom også hurtigt herefter.

Antallet af PKVW certifikater akkumuleret i perioden 1999 - 2015.

NB! Også certifikater, som er udløbet, er inkluderet i ovenstående

Antallet af nye certifikater/år er faldet på grund af finanskrisen siden ca. 2007/2008. Der er også

fald i antallet i perioden efter 2011. Perioden med den intensive finanskrise 2007-2009 førte til et

fald i antallet af nye certifikater på ca. 40 % og efter 2011 er faldet på yderligere ca. 20 %, dvs. et

fald i nye certifikater i perioden 2008 - 2015 på ca. 60%.

Der er ikke fundet tal til en tidsserie for antallet af udløbne certifikater.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Antallet af nye PKVW certifikater/år 2007-2011 samt i 2015

NB! Tallene omfatter både nye boligområder og eksisterende boliger

Faldet i antallet af nye certifikater i forbindelse med finanskrisen kommer først for de nye boliger og

et år senere for de eksisterende boliger. Antallet af nye certifikater for eksisterende boliger stiger

svagt igen fra 2010, hvorimod antallet af certifikater for nye boliger fortsætter med at falde.

Antallet af nye PKVW certifikater 2007 - 2011 opdelt på henholdsvis ny boligområder (blå linje),

eksisterende boliger (rød linje) og i alt (grøn linje).

Effekten af PKVWs krav og anbefalinger er samlet set dog større end antallet af certifikater viser.

Ikke alle certificeringsansøgninger bliver godkendt på grund af en eller flere mangler. Mange

eksisterende boliger bliver også forbedret med PKVW certificerede skalsikringsprodukter uden, at

der bagefter ansøges om certificering af boligen. Hvis både nyproduktion uden certifikater og

PKVW forbedringer uden certifikater i eksisterende boliger tælles med, kan det anslås at hen ved

1/5 af boligerne i en eller anden grad er sikrede eller forbedrede set i forhold til PKVW regler.

Der er flest certifikater i storbykommuner med en relativt høj andel af nyere boliger.

Der er ikke fundet tal efter 2011 for antallet af nye certifikater opdelt på henholdsvis nye og eksisterende boliger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Kort der til venstre viser omfanget af PKWV i Holland i 2015 i procent pr. antal adresser i

forskellige kommuner. Til højre vises befolkningstætheden / km2 i år 2000.

Farvekode på PKVW kortet: orange < 8%, gul 8-10%, lysegrøn 10-20% og mørkegrøn >20%.

Der er en stor koncentration af PKVW i Randstad-området, som er Hollands centrale storbyregion.

Dog er der kommuner med en høj andel af ældre bebyggelse som Amsterdam og den Haag, hvor

andelen af PKVW er lav. Men der er forskelle også på dette punkt. Amsterdam og den Haag har 7

% PKVW, hvorimod Rotterdam har 16 % og Utrecht 17 %. Nye byer som Almere har 17 % og

Zoetermeer 26 %. Kortene indikerer samlet set ikke kun, at der er mest PKVW i storbykommuner

med relativt mange nyere boliger, hvad der kunne forventes ud fra et almindeligt

kriminalitetsbillede og PKVWs snart 20-årige historie, men også at der er forskelle, som

sandsynligvis har at gøre med de lokale PKVW initiativer i kommunerne.

I CCVs "preventiemeter" er det muligt at zoome ind på kortet fra kommuneniveau (gemeente), til

bydelsniveau (wijk) og videre til "naboskabsniveau" (buurt).

Kriminalitetsreduktionen, mm. – Effektmålinger af PKVW

Nauta, 2004, undersøgte indbrudsreduktionen i både nye PKVW boligområder og i PKVW

forbedrede eksisterende boligområder. Hans tal er fra 2003 og bygger på data fra 4 af Hollands

politidistrikter med i alt 1.531.200 boliger, hvoraf 70.100 PKVW certificerede var eksisterende

boliger, og 10.100 PKVW certificerede var nye boliger. Politidistrikterne var valgt som

repræsentative. På dette tidspunkt var der endnu kun ret få nye boliger, som var bygget med

skalsikring i følge bygningsreglementet, og undersøgelsen nævner ikke noget om, at der findes

nye skalsikrede boliger, som ikke er certificerede.

Indbrudshyppighederne er fundet ved at samkøre PKVW certificeringsdata med indbrudstal

(anmeldelsestal, ikke offertal). Dette kunne lade sig gøre på dette tidspunkt, fordi politiet da stadig

var PKVW certificeringsmyndighed og rådede over PKVW data.

Det var dog også nødvendigt

med en hel del manuelle korrektioner af data både for at få adresser til at passe og for at fjerne

"indbrud", som var resultat af ulåste døre eller vinduer. Resultaterne blev bagefter opregnet til

http://www.politiekeurmerk.nl/ccvpreventiemeter/

Efter 2005 PKVW reformen er PKVW certificeringsdata opbevaret decentralt ved sikkerhedsfirmaer og inspektører, og

det er sandsynligvis ikke længere muligt at samkøre registre på samme detaljeringsniveau som Nauta i 2004

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

landstal. Der var forskellige resultater i de 4 politidistrikter, og hvordan opregningen til landstal

fandt sted fremgår ikke.

Indbrudsreduktion i % 2003 i forhold til indbrud i resten af boligmassen (landsgennemsnit)

PKVW eksisterende boliger

56%

73%

PKVW nye boligområder

84%

95%

Indbrudsforsøg

Indbrud gennemført

CCV lavede en "Quick Scan" opfølgning på denne undersøgelse i 2012 og nåede da frem til at

indbrudsreduktionen er 50 % (kilden skelner ikke mellem de fire kategorier i tabellen ovenfor).

Lopez et al, 2010, lavede en anden slags evaluering af PKVW og kun af PKVW i nye

boligområder. Data omfattede boliger bygget efter at bygningsreglementets krav om skalsikring er

slået i gennem, dvs. der sammenlignes boliger (boligområder) med skalsikring men uden PKVW

certificering og boliger i boligområder, som har hele PKVW certificeringspakken fra byplanlægning

til skalsikring.

Denne undersøgelse består af 3 forskellige online interviews vedrørende:

1) Oplevet utryghed (1000 respondenter PKVW, 1000 andre respondenter)

2) Viktimisering (2000 respondenter PKVW, 2000 andre respondenter) - ikke politidata

3) Andre tryghedsaspekter (1000 respondenter PKVW, 1000 andre respondenter)

Der er søgt korrigeret for socioøkonomiske variationer ved at samkøre undersøgelserne med det

geografiske Mosaic inddelingssystem, som er en finkornet inddeling af hele landet i forskellige

delområder baseret på forskelle i socioøkonomiske data, livsstilsinformationer, mm.

Undersøgelsesresultaterne er således vægtet i forhold til data i Mosaic databasen.

1) Oplevet utryghed

I PKVW områderne føler 83 % af beboerne sig meget trygge mod 79 % i ikke PKVW områder.

(Forskellen er ikke stor, men der er tale om nye boligområder, der ligner hinanden bortset fra

PKVW certificering - dvs. det er egentlig PKVW aspekter bortset fra skalsikring, som der evalueres

på). I PKVW-områderne er fx tilfredsheden med belysningen større, og det samme gælder

renholdelse/vedligeholdelse af de offentlige rum. Desuden er der større opmærksomhed i PKVW-

områderne på kriminalpræventiv adfærd. Fx låser man altid bagdøren, når man går, og man låser

hoveddøren med nøgle indefra, når man er hjemme og fjerner nøglen fra døren.

2) Viktimisering

Indbrudsreduktionen i de PKVW certificerede områder er 65 % sammenlignet med boligområder

fra samme periode, der kun har bygningsreglementets skalsikring.

De PKVW certificerede områder har dog mere tyveri fra biler. Undersøgelsen har ikke set på

årsagerne til dette, men det kan bl.a. skyldes, at der er få øjne udendørs pga. PKVW specifikke

krav og anbefalinger til udformningen af trafiksystemet den gang, jvf. eksempel fra Alkmaar

nedenfor.

3) Andre tryghedsaspekter

PKVW områderne har større socialt sammenhold, mindre uciviliseret adfærd og større tillid til

politiet og kommunen.

Jongejan, 2016, fremhæver bydelen Vroonermeer-Zuid i Alkmaar kommune, som et godt

eksempel på PKVW. Bydelen blev planlagt med Jongejan som PKVW ansvarlig ved det lokale

politi. Den var færdigbygget i 2005 og består af 1230 boliger. Området er undersøgt af Lopez et all

CCV PKVW Facts and Figures Safe Housing 2012. Selve undersøgelsen fra 2012 er ikke fundet.

Det er bl.a. derfor PKVW også forlanger røgalarm installeret.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

2013

. Baseret på data fra 2011 fra Hollands Statistik (CBS) er bydelens kriminalitet

sammenlignet med hele Alkmaar kommune og med landsgennemsnittet.

Bydelens kriminalitetsreduktion i % i forhold til hele Alkmaar kommune og til landsgennemsnit

indbrud

hærværk

tyveri fra bil

vold

samlet

% i forhold til

100

kommunen

% i forhold til

100

landsgennemsnit

Da der ingen indbrud var i 2011, er indbrudsreduktionen dette år i denne bydel hele 100 %.

Reduktionen af vold er også meget stor, hvorimod reduktionen af hærværk og tyveri fra bil ligger i

nærheden af 50 %. Tallene ser dog ikke ud til at være korrigerede for socioøkonomiske forhold og

beliggenhed.

Lopez, Nes, et al, påviser også i 2013, bl.a. ved hjælp af rumlig syntaksanalyse af

tilgængeligheden i trafiknettet, at bydelen Vroonermeer-Zuid, ligesom mange andre nye bydele fra

samme periode, er opbygget med et trafiksystem med mange blinde ender, som fører til, at få

mennesker bevæger sig udendørs i bydelen. Der vil derfor være få øjne på gaden, hvad der fx kan

øge tyveri fra bil. Nogle af indgangsdørene vender også forkert i forhold til bedst mulig synlighed

fra de offentlige rum. Studierne af Vroonermeer-Zuid og andre nye bydele i Holland kan have

medvirket til, at PKVW for nye boliger er blevet ændret i 2015, bl.a. mht. trafikløsninger.

Effekten af skalsikring i bygningsreglementet

Vollaard & van Ours, 2011, har lavet et studie af effekten af skalsikringskravet for nye boliger, som

blev indskrevet i bygningsreglementet i 1999. Der er set på nye boliger færdiggjort 1993-2000 og

sammenlignet med nye boliger færdiggjort 2001-2005, dvs. før og efter den lovpligtige skalsikring

af boliger blev effektiv. Datakilderne til analysen er:

- Den årlige nationale viktimiseringsundersøgelse (VMR)

for hvert af årene 2005, 2006, 2007 og

2008. (Der blev altså ikke brugt politidata i denne undersøgelse).

- Det nationale boligregister (Woningsregister), tilgængeligt fra og med 1.1.1993, som bl.a. har

oplysninger om færdiggørelsestidspunkt.

- PKVW certificeringsregister leveret af CCV. Andelen PKVW i samplet er 7 % i perioden 1993-

2000 og 29% i perioden 2001-2005.

- Naboskabsklassifikation fra ABF research på 4-cifret postnummer niveau, som klassificerer

områder i henholdsvis grupperne: Bymidte, umiddelbart udenfor bymidte, forstad og på landet.

Naboskaber på dette statistikniveau er i gennemsnit på ca. 3.000 husstande.

Det sample, der er brugt, er på i alt 9.784 respondenter i boliger færdigbygget i 1993 eller senere.

Vollaard & van Ours undersøgelse er statistisk meget grundig, og der er testet med

følsomhedsanalyser for en lang række mulige fejlkilder, herunder bl.a. at den relative andel af

PKVW certificerede boliger er meget større i den undersøgte periode efter 2001 end i perioden før

år 2000. Der er også undersøgt displacement (flytning) af indbrud til naboområder bygget før år

2000, dvs. til boliger i områder med dårligere skalsikring, samt af displacement til nogle andre

Lopez (ed) 2013, Social Veilige Stedenbau - De ruimtelijke potenties van de Alkmaarse buurten Vroonermeer-Noord

en -Zuid; Nes (ed) 2013, How space syntax can be applied in regenerating urban areas - applying macro and micro

spatial analyses tools in strategic improvements of 8 Dutch neighbourhoods.

Procenttallene er beregnede i herværende rapport ud fra grundoplysninger i Lopez (ed.) 2013.

Der er tale om indkomster over middel, med familier med flertallet af børn under teen-age alderen. Området er

beliggende ved kommunegrænsen, 3-4 km fra bymidten med kun een biltilkørsel, og er ret monofunktionelt præget.

VMR er en gentagen tværsnits telefoninterview undersøgelse af personer 15 år og ældre.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

typer af ejendomsforbrydelser i de undersøgte områder (tyveri af cykel, tyveri fra bil). Der blev ikke

fundet nogen signifikant displacement.

Hovedresultatet af undersøgelsen er, at skalsikring efter bygningsreglementet (svarende til PKVW

skalsikring af selve boligen) giver en reduktion af indbrud på 26%.

Konklusion vedrørende PKVW og indbrudsreduktion

Sammenfatning af effektmålinger mht. reduktion af indbrud i %

PKVW nye boligområder

Nauta 2004

95 %

Lopez 2010 + Vollaard 2011

65% + 26%

= ca. 91%

Lopez 2013, bydel i Alkmaar

100 %

PKVW eksisterende boliger

73 %

uoplyst

Det kan konkluderes, at undersøgelserne tilsammen peger på en samlet indbrudsreduktion ved

PKVW på 90% eller derover for nye boligområder.

Mht. til PKVW i eksisterende boligområder er der kun en enkelt egentlig undersøgelse tilgængelig,

og denne peger på en reduktion på 73 % for PKVW forbedringer i eksisterende områder.

PKVW sekretariatet ved CCV vurderer, at skalsikring af boligen er den mindst vigtige del af PKVW,

selv om de internationale forskningsresultater om effekter fremhæver betydningen af skalsikring,

fordi disse effekter er lettere at måle og fremvise. Lopez et al (2010) og Vollard & Ours (2011) viser

dog faktisk tilsammen, at skalsikringen kun betyder 26 % reduktion, og at de øvrige PKVW krav og

anbefalinger betyder 65 % reduktion.

Spørgsmålet om synlige PKVW mærkater

Selve mærkatet med politinavnet er i følge kilderne vigtigt i markedsføringen af PKVW ordningen

og for mærkningen af delkomponenter, men ser ikke ud til at være vigtigt som mærkat på husene

(de bliver sjældent vist) og heller ikke mht. salgsprisen ved et efterfølgende salg af boligen.

Et sjældent syn - i Zoetermeer er mange boliger certificeret som PKVW - men vi så kun et mærkat

på et hus.

Lopez et all. 2010: Reduktion ved PKVW eksklusiv skalsikringseffekt = 65 %

Vollaard & Ours 2011: Reduktion ved skalsikring alene = 26 %

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

4. PKVW boligøkonomi for boligproducenter og beboere

Nye boliger:

Der er en lav ekstra omkostning ved nybyggeri:

- Ekstra udgifter/bolig til sikring i forhold til bygningsreglementet er 430

€

(ca. 3200 DKK) svarende

til 0,2 % af boligprisen

- Udvikling i faktiske boligpriser – ingen mærkbar effekt (Grontmij)

- Flere forsikringsselskaber giver 10-30 % rabat til PKVW certificerede boliger (men ikke alle

selskaber) – og kun ved egentligt PKVW certifikat (opfyldelse af bygningsreglementet er ikke nok).

- Byplandelen af PKVW for nye boliger koster stort set ikke noget ekstra, bortset fra

rådgivningsudgifter, forudsat PKVW kommer tidligt ind i processen, og at nybyggeriet under alle

omstændigheder satser på en rimelig kvalitet.

- Vedligeholdelsesudgifter udvendig kan påregnes at blive mindre end uden PKVW, fordi der bliver

mindre hærværk og anden uciviliseret adfærd.

Eksisterende boliger bygget før 2001, som ønsker PKVW

Omkostningerne for PKVW forbedringer af eksisterende boliger og boligområder er højere end for

nybyggeri.

- Ekstra udgifter/bolig for PKVW første gang – afhænger primært af, hvor mange døre og vinduer,

en indbrudstyv kan nå i boligen udefra (350-2000

€).

I Utrecht, hvor der findes en kommunal

tilskudsordning, er gennemsnitsudgiften 800€ (ca. 6.200 kr.) i 2014/2015.

- Udviklingen i boligens værdi: PKVW forbedrings- og certificeringsudgifter kan almindeligvis ikke

hentes hjem ved salg af boligen – det er trygheden for den, der har gennemført forbedringen og

bor i boligen, som er det vigtige.

- Udgifter til gencertificering af PKVW efter 10 år. Udgifter for selve certifikatet er 35€ - inspektion

og evt. nødvendig forbedring kommer oveni.

- Flere forsikringsselskaber giver 10-30 % rabat til PKVW certificerede boliger - men ikke alle

selskaber

- Vedligeholdelsesudgifter udvendig kan forventes at blive noget mindre samlet set end uden

PKVW, fordi der bliver mindre hærværk og anden uciviliseret adfærd.

- De økonomiske fordele nævnt i de to sidste punkter ovenfor, er ikke i sig selv nok til at sikre et

højt niveau af PKVW certifikater. En del kommuner giver derfor også særlige subsidier i visse

perioder med delvist finansiel støtte hertil fra Ministeriet for Justits og Tryghed.

Eksisterende boliger – tryghedsforbedrede men uden PKVW certifikat

- En hel del beboere/boligejere sikrer deres boliger uden PKVW certifikat - også med PKVW

certificerede produkter. Herved slipper man for bl.a. inspektions- og certificeringsudgifter og kan

Vollaard & van Ours, 2011, årstal for prisen 430€ er ikke oplyst men er sandsynligvis fra efter 2001 og før 2010 eller

tidligere. Andre økonomital i kalkulerne er fra 2005.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

også få billigere og mere fleksibelt tilpassede løsninger - men de kan også være mindre gode. Vi

har ikke hørt om statistikker her, men effekten af PKVW når altså længere ud end de egentlig

PKVW sikrede boliger.

I Holland handler en del af skalsikringen i praksis om begrænsning af adgang med vand som

barriere - det har man mange steder alligevel. Der skal dog i følge PKVW være skalsikring også i

den situation, fordi vandet kan fryse til is om vinteren, og så kan tyve alligevel komme til. Det siger

i hvert fald Armando Jongejan fra politiet. Her et billede med vedligeholdelse af ejendom i en

"vandsituation". (Waterbuurt, Van der Woudendijk, den Haag, 2013)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

5. PKVW - historisk udviklingsforløb

På baggrund af de øvrige afsnit i denne rapport samt bilagene om PKVW tidsforløb og

kildefortegnelse med årstal er det muligt at udskille 4 "overgange" og dermed 5 perioder. Efter en

gennemgang af det foreliggende materiale og de øvrige kilder er der ingen tvivl om, at der er tale

om 4 markante "overgange", men navnene på perioderne er denne rapports egne. Der foreligger

ingen "officielle" betegnelser for perioderne.

De 5 hovedperioder i PKVWs udvikling:

- Optakten til PKVW i 1980-erne og de første år i 1990-erne

- PKVW etableringsperioden 1994-1998

- PKVW konsolideringsperioden 1999-2004

- PKVW kommunaliserings- og privatiseringsperioden 2005-2008

- PKVW kriseperioden fra 2008 og fremefter

Kriminalitetsudviklingen:

Den samlede politianmeldte kriminalitet i Holland steg med ca. 500 % fra ca. 1963 til 2003,

hvorefter den faldt. Også viktimiseringsundersøgelser viser en ændring i 2003 fra stigning til fald i

ofre for kriminalitet.

Indbruddene i Holland steg frem til 1995 (viktimiseringsdata), hvorefter de begyndte at falde. Fra

2007 til 2012 steg antallet af indbrud igen (politidata), for derefter at falde for 2. gang, bl.a. på

baggrund af skærpet national prioritering af indbrudsbekæmpelse.

Optakten til PKVW i 1980-erne og de første år i 1990-erne

I denne periode voksede interessen for kriminalpræventive tiltag i det byggede miljø i Holland, bl.a.

på baggrund af en regeringspolicy fra 1985, som inkluderer CPTED. Interessen kom blandt til

udtryk i litteraturstudier af erfaringer bl.a. i USA og med Secured by Design i England, men også

gennem offerundersøgelser i Holland, undersøgelser af hollandske indbrudstyves modus operandi

samt oprettelsen af en kriminalpræventiv enhed i Justitsministeriet. Denne afdeling var meget

synlig og aktiv og lykkedes med at fremstå stærkere, end den faktisk var i starten, og man var

også interesseret i det byggede miljø. Det hollandske politi begyndte også at blive interesseret, og

DSP-groep lavede et forstudie om en evt. certificeringsordning. Forud for PKVW fandtes der

allerede en mærkningsordning for ældreboliger.

Van Soomeren & Woldendorp (1996)

sammenfattede situationen forud for opstarten af PKVW,

på følgende måde: "Thus by the beginning of the 1990s, the Dutch environmental approach to

crime prevention and fear reduction had taken shape. It was certainly not a simple approach only

focusing on easy target hardening and layout measures. Instead, the Dutch approach can be

summarized as practical but also comprehensive, taking into account the offenders, victims, and

people controlling the environment (from residents to police officers)."

Dette afsnit bygger på referat fra et møde 20.11.2015 i Utrecht med 7 af de centrale personer fra PKVW i 1990-erne:

Tobias Woldendorp, Cora van Zwam, Betty van Bakel, Paul van Soomeren, Armando Jongejan, Petra Reynhoudt, og

Harm Jan Korthals Altes. Desuden bygger det bl.a. på en opdateret PKVW/CCV Powerpoint på engelsk fra studiebesøg

16.11.2015 samt på artikler af Jongejan (2008) og Jongejan&Woldendorp (2013). Se også bilag 1 i herværende rapport

om PKVW tidsforløbet år for år

Kriminalitet og viktimisering i Holland er beskrevet i mange publikationer og powerpoints af bl.a. Jan van Dijk og Jaap

de Waard (se bilaget om kilder)

Secured By Design In The Netherlands,

Security Journal, Elsevier (1996)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

PKVW etableringsperioden 1994-1998

Politiet spillede en nøglerolle i etableringsperioden, men bl.a. Justitsministeriet,

Indenrigsministeriet og konsulentfirmaet DSP-groep havde også en betydelig rolle. Det hollandske

parlament var også interesseret i, hvad der foregik med PKVW.

Udviklingsarbejdet med PKVW og de første eksperimenter startede i 1994/1995 i et par af

Hollands 25 politiregioner, som lige var blevet oprettet i 1993. Politiet var da altså ikke nationalt,

men regionalt baseret

. Arbejdet med PKVW i de forskellige politiregioner var delvist forskelligt i

den måde, man gik til det på. I 1997 kom samtlige politiregioner med, og i 1998 blev PKVW en

officiel ordning i Holland med håndbøger både for nybyggeri og for eksisterende boliger og et eget

tydeligt logo: "Politimærket for Trygge Boliger"

. Politiet begyndte at udstede PKVW certifikater

allerede fra 1996.

Det var klart tidligt i processen, at PKVW ikke kun handlede om indbrudsforebyggelse og

flugtmulighed i forbindelse med evt. brand, men også om graffiti og såkaldt ”uciviliseret adfærd”.

Etableringsperioden havde en særlig organisatorisk struktur, hvor et "Secure Housing Service

Centre" spillede en koordinerende rolle. Der var også en national styringskomité, en teknisk komité

og en komité vedrørende et nationalt byggereglementsdirektiv. Den centrale projektgruppe bestod

af 11 personer.

Projektlederen i Servicecenteret talte i telefon 2 timer om dagen for at holde

processen og alle parter i gang. Den tekniske komité skulle bl.a. evaluere eksperimenterne. Selv

om de forskellige politikredse ikke fulgte alle PKVW initiativerne på samme måde, fandt man

hurtigt ud af at blive enige om, "hvad" det handlede om og "hvorfor", men "hvordan" var fortsat et

spørgsmål, selv om håndbøgerne allerede havde omkring 50 punkter. Det blev meget vigtigt at

kommunikere klart om både "hvad", "hvorfor" og "hvordan". Der blev publiceret en masse, og det

var meget transparent, hvad der foregik. Det var nødvendigt virkelig at forsøge at forklare

formålene og tingene.

Arbejdet startede med nye boliger, men allerede indenfor et år var man i gang med eksisterende

boliger. Foruden eksperimenter og udvikling af manualer blev der afholdt årlige konferencer 1994-

96. Hos politiet var Armando Jongejan nøgleperson vedrørende nye boliger og Frits van de Kant

vedrørende eksisterende boliger. Udviklingen af PKVW skulle hele tiden kontrolleres, så reglerne

kunne passe til hele landet.

Spørgsmålet om egentlig kontrol med hvad der foregik med certificeringerne i praksis, spillede ikke

nogen stor rolle i starten. Der var ikke mange, som arbejdede med det.

Arbejdet med PKVW havde fra begyndelsen den ekstra vanskelighed, at der ikke fandtes

tilstrækkeligt færdigudviklede standarder for indbrudsforebyggende bygningselementer og

delkomponenter, hverken på europæisk niveau eller i Holland. Udviklingen af disse standarder

kom derfor til at finde sted parallelt med udviklingen af PKVW. Det eneste, der blev "stjålet" fra

Secured by Design i England, var ideen om et mærkat.

Der blev satset stort på uddannelse i PKVW, bl.a. indenfor politiet. PKVW uddannelsen ved politiet

var et 5 dages kursus, der også inkluderede byplanlægningshistorie, kriminalitetshistorie og

rollespil om promovering af PKVW. Politiet skulle lære at forstå en ny terminologi og lære at læse

og tolke byplaner og bygningstegninger. Jongejan trænede fx 500 politifolk på sådanne 5-dages

kurser. Hvert politidistrikt arrangerede undervisning for sig. De, der arbejdede med PKVW og ikke

var politifolk, skulle tilsvarende lære at forstå politiets terminologi og kriminalpræventive tilgang.

Det var vigtigt at udvikle et fælles sprog. Boligselskaberne blev også trukket in i PKVW

uddannelse.

Efter 1945 var politiet i Holland kommunalt plus en rigspolitienhed. Fra 1993 var politiet regionalt organiseret suppleret

med en national polititjeneste. Siden 2013 er politiet i Holland nationalt. Kilde: nl.wikipedia.org/wiki/Politie_in_Nederland

PKVW er nu et registreret varemærke og der har også været en retssag.

Dette kan sammenlignes med at PKVW-delen af CCV i dag har 3 ansatte.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

I etableringsperioden konkurrerede de 25 politidistrikter om at få flest PKVW certifikater, og der var

stor entusiasme. Der var ca. 200 projekter i gang i etableringsperioden. En del folk i politiet

håndterede dog PKVW reglerne, som om de var strikse love, som skulle efterleves til punkt og

prikke. Centralt i PKVW-organisationen prøvede man dog at være mere fleksible. I

etableringsperioden var det nok at 60 % af kravene var opfyldt for at få et certifikat. Ikke alle krav

var relevante alle steder. PKVW systemet var ikke så stift, som det måske i første omgang så ud.

I begyndelsen gjaldt PKVW certifikatet dog kun for 5 år mod 10 år nu.

I 1998 gennemførtes en samlet evaluering, som også inkluderede en opinionsundersøgelse af

modtagelsen af PKVW, og 1.1.1999 kom ordningen officielt op at køre og "Secure Housing Service

Centre" blev nedlagt.

Organisationen og ledelsen af PKVW i etableringsperioden 1994-98

De helt centrale parter:

- Indenrigsministeriet (supervisor af SEV)

- Justitsministeriet

- Politiet

- Housing Experiments Steering Group (SEV) = Stuurgroep Experimenten Volkshuisvesting

- Secure Housing Service Centre (initieret af SEV) = Servicepunt Veilig Wonen

- DSP-groep (konsulentfirma med speciale på området)

Der var også en teknisk komité og en komité vedrørende et nationalt byggereglementsdirektiv.

Mange andre parter var også involveret, bl.a.

- De Nationale Woningraad (NWR)

- Nationaal Centrum voor Preventie

- Nederlands Normalisatie Instituut (NEN)

- Nederlands Politie Instituut

- Nederlandse Bond van Timmerfabricanten

- Steering Group Secure Living (med parter fra staten, forsikringsbranchen, politiet,

projektudviklere, boligbyggere, boligselskaber, og beboere)

- Stichting Hout Research (SHR)

- Stichting Keuringsbureau Hout (SKH)

- Stichting Kwaliteitscentrum Gevelelementen (SKG)

- Vereniging Metalen Ramen en Gevelbranche

- Vereniging van Kunstof Gevelelementen Fabricanten

Lokal certificering:

- Police Label Secure Housing Committees eller politiets projekt managers var ansvarlige for

udstedelsen af certifikater i de forskellige politiregionener.

Med hensyn til den formelle, henholdsvis daglige ledelse, så havde SEV i hele perioden en

nøglerolle i den formelle ledelse, hvorimod den daglige ledelse ser ud til at været blevet

Den organisatoriske beskrivelse bygger på mødet 20.11.2015 og artikler m.v. omtalt i note 24 og 26 på side 18, samt

på kolofoner, forord og kontaktlister i 5 originale PKVW dokumenter fra perioden 1993-1998, herunder 2 PKVW

håndbøger og 2 evalueringsrapporter, samt på Kohls artikel på tysk fra 2000.

Herunder Direktoratet for Politiet, afd. for tryghed. Her var "Platform PKVW secretariat" under ledelse af Betty van

Bakel i starten placeret.

Herunder direktoratet for kriminalprævention, (evt. samme som The National Centre for Crime Prevention)

Politiet blev inddraget gradvist fra en politiregion til alle 25. På et tidspunkt fik rådet af regionale politichefer og andre

politimæssige koordineringsorganer en ikke ubetydelig rolle. Kohl (2000) nævner således Korpsbeheerdersberaads,

Hoofdofficierenberaads og des Raad van Hoofdcommissaren.

"Experimenten Volkshuisvesting" fungerede i NL i mange år og arbejdede også med mange andre ting end PKVW.

Sandsynligvis oprettet 1996, nedlagt 1.1.1999

Der er også nævnt en redaktionskomité for PKVW-håndbøgerne

Herunder Expertisecentrum Woningscriminaliteit (EWC)

Evt. det samme, som andet steds er nævnt som national styregruppe

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

omorganiseret undervejs. I starten lå sidstnævnte sandsynligvis i et særligt sekretariat i

Indenrigsministeriet og i slutningen i Nederlands Politie Instituts Ekspertisecenter for

Boligkriminalitet. Undervejs kan den i en periode reelt have ligget i PKVWs servicecenter:

Servicepunt Veilig Wonen. Uden gennemførelse af flere interviews vil det ikke være muligt at

komme nærmere ind på, hvordan organisationen i praksis fungerede mht. ledelse og

ledelsesansvar den gang. Der var mange gode viljer og også en hel del anarki og selvorganisering

involveret. Det gode formål og entusiasme var i betydelig grad drivkraften.'

PKVW konsolideringsperioden 1999-2004

I konsolideringsperioden fortsatte politiet med at være hovedansvarlig for PKVW.

I samme periode blev skalsikrings- og røgalarmreglerne også indskrevet i bygningsreglementet for

nybyggeri, startende med annoncering af skalsikringsdelen allerede i 1999 og med yderligere

justeringer hen ad vejen.

I 2001 startede en "PKVW management foundation", som fortsat fungerer i 2016.

I løbet af konsolideringsperioden, og måske allerede tidligere, blev det besluttet at privatisere

PKVW. Set i bakspejlet er det forbavsende for de centralt implicerede personer, at politiet fik lov til

at afsætte så mange kræfter på dette område i en ca. 10 år lang periode.

i 2004 undersøgte DSP-groep

den kriminalpræventive effekt af PKVW-ordningen, og

Indenrigsministeriet besluttede, at PKVW var udviklet nok til at kunne varetages lokalt af

kommunerne i stedet for af politiet.

PKVW kommunaliserings- og privatiseringsperioden 2005-2008

I 2005 flyttede man den centrale administration af PKVW til CCV, som er et statsligt støttet

kriminalpræventivt institut i Holland. Ansvaret for markedsføring samt PKVW i nybyggeriet blev

placeret i kommunerne og ansvaret for at udføre sikring af eksisterende boliger og certificering af

disse blev placeret hos virksomheder i sikkerhedsbranchen (PKVW sikkerhedsfirmaerne)

De fleste af de i 1990-erne centralt implicerede personer i udviklingen af PKVW så og ser fortsat

organisationsændringen som en svækkelse af PKVW. Bl.a. fordi politiet i betydelig grad forsvandt

ud af billedet lokalt og dermed i nogen grad også politiet som et stærkt "brand" i PKVW-

sammenhæng. Pionertidens entusiasme var måske også ved at være væk.

I perioden revideredes regelsæt og håndbøger, og der kom bl.a. en rytme med reviderede

håndbøger hvert 3 år.

I 2006 toppede nyproduktionen af boliger og faldt med finanskrisen herefter mindst 7 år i træk

PKVW kriseperioden fra 2008 og fremefter

Fra 2007 til 2012 steg boligindbruddene i Holland med 30 %, og bekæmpelse af boligindbrud fik en

fornyet høj politisk prioritet. Arbejdet med at justere og opdatere PKVW-systemet fortsatte bl.a. i

forhold til tyvenes ændrede modus operandi (låsecylinder træk). I 2011 kom der krav om sikring

mod låsecylindertræk i nye boliger og i 2014 tilsvarende PKVW krav for eksisterende boliger.

Nauta 2004

Ved større renoveringsprojekter kan projektrådgivere og kommunerne også blive involverede.

Der er ikke indhentet data for byggetilladelser i 2014 og 2015 - de var ikke med i den statistiske årbog for 2014, og

2015 årbogen var ikke publiceret, da ovenstående blev skrevet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Nyproduktionen af boliger faldt til under 1/4 af 2006 niveauet, og hermed blev udviklingen af den

relative andel af den samlede boligmasse, som får indbrudssikring, bremset. PKVW-rådgiverne for

større projekter så deres marked skrumpe, og deres indtægter blev forringet endnu mere pga.

samtidigt kraftigt faldende timelønninger.

Med den samlede effekt af indbrudssikring i bygningsreglementet og det dramatiske fald i

nyproduktionen af boliger blev PKVW fokuseret på først og fremmest at handle om bedre sikring af

de eksisterende boliger. Men bedre sikring af de eksisterende boliger handler i langt højere grad

om en enkelt eller nogle få boliger ad gangen mod mange flere, når det gælder nybyggeri - og er

desuden dyrere per bolig.

Dette risikerer at svække forøgelsen af PKVW certifikater

eller

kræver en intensiveret markedsføringsindsats.

Også for de eksisterende boliger er PKVW certificering i nogen grad i krise, hvad der bl.a. kan ses

på faldet i antallet af PKVW sikkerhedsfirmaer.

Finanskrisen betød, og betyder fortsat, også strammere vilkår for den offentlige sektor, herunder

for kommunerne.

Efter spørgsmål om PKVW til studerende på universitetskurser vurderer van Soomeren, DSP-

groep, at kun få unge hollændere i 2015 kender til PKVW-ordningen.

PKVW - 20 år set i bakspejlet samlet set

PKVW er en betydelig succes, når der ses på den kriminalpræventive effekt og en relativt stor

succes mht. antallet af certificerede boliger - boligsektorens økonomi og lange tidsperspektiv taget

i betragtning.

Stigningstakten i antallet af certifikater er dog aftaget i de sidste ca. 10 år. Der foreligger dog ingen

samlet og opdateret central opgørelse af udviklingen i antallet af certifikater fordelt på henholdsvis

nybyggeriet og de eksisterende boliger

I alt er der uddannet ca. 3000 PKVW-kyndige over en 20-årig periode, men mange af dem

arbejder ikke med PKVW mere.

Langt de fleste af PKVW sikkerhedsfirmaerne regner med at fortsætte også 5 år fra nu, men når

det gælder PKVW-rådgiverne for større projekter, ser det mindre godt ud.

Indsatsen i kommunerne med PKVW er varierende, men i en del af kommunerne gør de det meget

godt

I Holland, som i mange andre vestlige lande, føres en vedvarende politisk kamp mellem regulering

og afregulering og mellem offentlige indsatser og privatisering/markedskræfter. Også

kriminalpræventive tiltag i forhold til det fysiske miljø påvirkes heraf, og der er i Holland bl.a.

fortsatte diskussioner om en reduktion i de statslige krav til byggeriet og byplanlægningen.

CCV/PKVW mener dog, at regler er påkrævet mht. kriminalpræventive tiltag og højere oplevet

tryghed.

Kilde: Interview med Hans Guldemond.

Se den svækkede tendens for antallet af nye PKVW certifikater i afsnit 3, siderne 10-11.

Jongejan citeret fra møde 20.11.2015. Afsnit 3 i herværende rapport viser dog udviklingen i perioden 2007-2011.

Se gennemgangen af kommunerne i afsnit 7, siderne 45-53. Se også kortet over PKVW i kommunerne og

kommentarer hertil i afsnit 3, side 12.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

DEL 2. PKVW - TEKNISKE OG ORGANISATORISKE DETALJER

(PKVW i Endezant, Rijswijk, 2013)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

6. PKVW - krav og anbefalinger 2015

Anbefalinger og krav er reduceret noget i 2015-udgaverne og sorteret tydeligere i forhold til ansvar

(kommune/developer/etc.) og desuden sorteret i forhold til, om der er tale om krav eller anbefaling.

Fokus i implementeringen af PKVW er i høj grad på overskuelighed og synlighed i boligområdet,

belysning og 3 minutters skalsikring.

PKVW håndbøgerne opdateres ca. hvert 3 år. Dette har ligget i faste rammer siden 2008.

Opdateringer sker bl.a. på baggrund af ændringer i indbrudstyvenes modus operandi og baseret

på information fra politiet. Videnskabeligt set er skalsikringen den lette del at have med at gøre.

De øvrige punkter i PKVW ordningen er vanskeligere at beskrive og måle helt præcist, men

håndbøgerne er klart og systematisk opbyggede og velillustrerede. De har også en letlæselig

grafisk opsætning, som klart skelner mellem forskellige læseniveauer og forskellige typer af

information. De trykte udgaver har samtidig en høj trykketeknisk og papirmæssig kvalitet, som er

tillidsvækkende og lækker at gå til - typen af indhold og rapporternes omfang taget i betragtning.

PKVW 2015 håndbogen for nybyggeri er på 130 sider og for eksisterende boliger på 94 sider.

Herunder vises hovedkategorier af krav og anbefalinger i 2015, og summen af antallet af krav og

anbefalinger sammenlignes med 2011 versionerne.

Antal af obligatoriske krav og blødere anbefalinger i PKVW håndbøgerne (2015)

Hovedkategori

1 By- og bebyggelsesplanlægning

2 De offentlige rum

3 Byggegrunden

4 Bygningen

5 Boligen

SUM 2015 version

SUM 2011 version

nybyggeri

eksisterende byggeri

9 (for 1.+2.)

11 (for 3.+4.)

Heraf obligatoriske krav for at få PKVW certifikat (2015)

Hovedkategori

1 By- og bebyggelsesplanlægning

2 De offentlige rum

3 Byggegrunden

4 Bygningen

5 Boligen

SUM 2015 version

SUM 2011 version

nybyggeri

eksisterende byggeri

6 (for 1.+2.)

9 (for 3.+4.)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Omsat til grafik ser tallene ud som nedenfor: Nybyggeri til venstre og eksisterende byggeri til højre.

PKVW håndbøgenes antal af krav og anbefalinger 2015. Den blå linje er summen af antallet af

krav og anbefalinger i hver hovedkategori, rød linje er antallet af obligatoriske krav for at få PKVW

certifikat. Det ses, at jo nærmere vi kommer på selve boligen, jo større andel bliver til obligatoriske

krav.

I afsnit 2 i herværende rapport er det allerede fremgået, at der nu er tre delniveauer for PKVW

certifikater både for eksisterende boligbebyggelser og nye boligområder: Området (byplan og

offentlige rum), bygningskomplekset (grunden og bygningerne) samt selve boligen. På det første

niveau har kommunen hovedansvaret, på de to andre er bygherren eller anden privatperson

hovedansvarlig.

I PKVW håndbogen 2015 for nye boligområder er opdelingen af krav og anbefalinger i 5

hovedafsnit dog bevaret. En del punkter er dog rykket rundt mellem hovedafsnittene, og en del

punkter er slået sammen.

Samtidig er der nu en klarere struktur i hvert hovedafsnit, hvor de

obligatoriske krav altid kommer først og de mere bløde anbefalinger bagefter.

PKVW for eksisterende byggeri omfatter bl.a. bolig, opgang, udhus/skur, fælles cykelrum,

opbevaringsrum, individuel garage, adgangsforhold, brandalarm, låsecylinderbeskyttelse, frit

udsyn ved døre, overskuelighed og belysning - også på bagstier.

PKVW for nybyggeri er mere omfattende, især mht. byplanniveauet, de offentlige rum og

byggegrunden.

I det følgende er der kort gjort rede for først de obligatoriske PKVW-krav i 2015 for nye

boligområder og derefter de mere bløde anbefalinger. Der gøres også rede for ændringer i forhold

til 2011 udgaven

. Beskrivelsen af ændringerne er med, fordi den sætter fokus på de ønsker til

justeringer af PKVW ordningen, som hen ad vejen bliver fremført af bygherrer og andre

interessenter. Ændringerne understreger, at udbredelsen af PKVW ville blive hæmmet, hvis der

havde været en mere statisk og rigid tilgang.

Ændringerne af PKVW håndbøgerne i 2015 sammenlignet med dem fra 2011 fremgår i hovedtræk af bilag 3 i begge

2015 versioner.

Kilder til gennemgangen er: 2011 håndbogs powerpoint på engelsk, NIRAS 2011 håndbog sammenfatning på dansk,

2015 håndbog powerpoint på hollandsk, bilag 3 om ændringer i 2015 håndbogen samt Google Chrome oversættelse til

engelsk af de to sidstnævnte. Der er lagt vægt på, at teksten om 2015 håndbogen for nybyggeri er let forståelig i en

dansk sammenhæng.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Gennemgang af de 25 obligatoriske krav i PKVW nybyggeri 2015

NB! Der er flere detaljerede krav under mange af punkterne, end det har været muligt at medtage

her - det er de i følge CCV/PKVW vigtigste krav under hvert punkt, som er nævnt i det følgende.

Krav og anbefalinger har et kort notationssystem med bogstaverne S, O, K, G, W plus et tal.

Bogstaverne står for følgende niveauer i PKVW-systemet:

S = Stedenbouwkundige randvoorwaarden (Byplanlægning)

O = Openbare ruimte (Offentlige rum)

K = Kavels (Byggegrunden)

G = Gebouw (Bygningskomplekset, bygningen)

W = Woning (Boligen)

Notationssystemet gør det lettere at referere til de forskellige krav og anbefalinger, og lettere for

læseren evt. at følge med i punkterne ved læsning af andre kilder. Man skal dog være opmærksom

på ændringer i 2015 håndbøgerne sammenlignet med tidligere udgaver.

Byplanlægning og bydesign:

S1 Gang- og cykelruter: Mindst en sikker rute på forsiden af husene eller synlig rute indenfor 75

meter fra boliger. Sikre ruters udformning differentieres fra mindre sikre rekreative ruter, bl.a. ved

forskel i belysning.

S2 Tryg layout af vej- og stisystemer, bl.a. indgangsdøre vendt mod det offentlige eller

halvoffentlige rum samt så vidt muligt undgåelse af unødvendige bagstier.

Offentlige rum:

O1 Offentlig belysning: Området skal være godt oplyst og personer genkendelige på en afstand af

mindst 4 meter. Der er specifikke krav til antallet af lux og jævnhed i belysningen. Krav til

farvegengivelse er skærpet pga. god udvikling mht. LED-pærer. Tunnelbelysning skal være 5

gange stærkere end almindelig offentlig belysning.

PKVW håndbogen 2015 - eksempel på opslag om krav og anbefalinger - her om O1, belysning

Det betyder bl.a., at Niras rapport 2015, som bygger på PKVW 2011 udgaven, er anderledes.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

O2 Parkering udendørs i nærheden af boliger: Parkering for beboere og besøgende i nærheden af

boligerne og synligt fra mindst 2 boliger. Kan placeres i klynger med op til 20 pladser og god

belysning. Maks. 3 pladser som ikke kan ses fra boliger. Kravet er blevet ændret, så det kun

omfatter egentlig boligorienteret parkering, og der er blevet lettet lidt på kravet til p-pladsernes

synlighed fra boligerne.

O3 Fælles parkeringsgarager med boligparkering: God belysning over det hele; ingen blinde

hjørner; døre som du kan se igennem; resten af boligejendommen skal være aflåst i forhold til

garagen. Kravet er blevet ændret, så det nu kun gælder rent boligorienterede garager.

Belysningskravene er opdaterede i forhold til NEN 2443 (2013)

O4 Fælles udendørsarealer inde i boligområdet: Boliggårde og lign. skal ikke være sårbare i

forhold til hærværk og uciviliseret adfærd og ikke fremme indbrudsmuligheder i tilstødende private

områder/boliger. Der skal være god oversigt og belysning jvf. O1. Udformningen skal muliggøre, at

aflåsning kan etableres. Smart udformning (opdeling), så der ikke kan dyrkes sport i boliggårde.

Det tidligere obligatoriske krav vedrørende tunneler (O4 i 2011 udgaven) er afskaffet som særligt

punkt. Belysning i offentlige tunneler er henført til O1. Krav til udendørs passager gennem

bygninger er flyttet til hovedafsnittet om bygninger, og spørgsmål om generelle krav til egentlige

tunneler henvises til andre kilder end PKVW håndbogen.

Byggegrunden:

K1 Bagstier: Bagstierne skal være trygge, have en klar struktur og ikke tiltrække uvedkommende

personer. De skal være korte, lige, velbelyste og mindst 1,5 meter brede ved maks. 10

boliger/side. Ved maks. 20 boliger/side skal stierne være mindst 1,8 meter brede. Der må maks.

være 2 indgange/udgange for hver bagsti, og der må maks. være et hjørne eller kryds. Afskæring

af skarpe hjørner og hærværksresistente materialer er ikke længere et obligatorisk krav og kan nu

forhandles.

K2 Klynger eller grupper af udhuse, skure eller private garager - placering og belysning: Disse skal

placeres på er tryg måde, som samtidig er let at bruge for beboerne. De placeres i små klynger

eller grupper med op til 10 garager eller 20 opbevaringsrum. Indgange til disse faciliteter skal være

synlige fra boligerne. Belysningen skal svare til O1. I følge 2015 reglerne kan antallet i visse

situationer tillades at blive lidt højere, fx 12 garager i en klynge/gruppe.

Bygningen:

G1 Bygning med boliger: Størrelse og adgangsforhold: Bygningen har overskuelighed i skala og

adgangsforhold, og der er ikke fri adgang. Maks. 20 boliger/altangang eller sektion. Ingen

klatremuligheder på de nederste 2,85 m. I forhold til tidligere er dette punkt ændret, så PKVW også

er mulig for større bygninger, men uønsket anonymitet bør undgås. Beskyttelseshøjden mod

klatring er reduceret. Det er ikke længere nødvendigt med glas i rækværker på altangange.

G2 Åben gennemgang på tværs af bygningen (åben port / passage): Gennemgange skal være

trygge og veloplyste. Belysning om natten skal svare til tunneler i O1. Der skal ikke være døre til

noget som helst i passagen.

G3 Hovedindgang i bygning med boliger: Hovedindgangen skal være inviterende for beboere og

besøgende, men ikke for uautoriseret brug. Den rumlige udformning skal give beboerne mulighed

https://www.nen.nl/NEN-Shop/Bouwnieuwsberichten/Parkeergarages-en-parkeerterreinen-Herziene-NEN-2443.htm

Om tunneler står der i 2015 PKVW håndbogen i tilrettet Google Crome oversættelse: Preferably, there are no tunnels,

viaducts and / or underpasses on slow traffic routes to amenities. If this can not be prevented, then use other guidelines

for the tunnels, viaducts and / or underpasses, for example guidelines from: Foundation for Road Safety Research

(SWOV) or the Dutch Foundation for Illumination (NSVV).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

for at genkende hinanden og besøgende. Hovedindgangen skal være klart synlig, gennemsigtig,

godt oplyst og have tilknyttede cykelstativer. Niche ved en indgang skal være mindst dobbelt så

bred som dyb, og der skal være opkaldsskilte med navne og dørtelefon. Døren skal sikres mod

direkte adgang til låserigel ved en dækkende skinne eller lignende, og døren skal være

selvlukkende. I 2015 udgaven er G3 ændret, så mere lys kan kompensere for nicher, der behøver

ikke bruges så meget glas, og krav til spejle er reduceret. Kravet om at postkasser skal være skrå

for oven afskaffes.

G4 Døre til fælles rum og funktioner: Adgangsdøre til parkering, cykelrum og grupper af

opbevaringsrum skal være selvlukkende, og døren skal sikres mod direkte adgang til låserigel ved

en dækkende skinne eller lignende. Der sikres mod uautoriseret adgang, men der skal være sikre

flugtveje. Der skal også være gennemsigt via vinduer.

G5 Belysning i fællesrum: Fællesrum skal være velbelyste, og der er specifikke krav til lysniveau,

jævnhed af lys og farvegengivelse. Trappeopgange, altangange og korridorer skal også være godt

og jævnt belyste, og der må maks. være 15 meter mellem lamperne. Det er muligt at tillade at

bruge lysdæmpning til 10 %. I opbevaringsområder og cykelrum kan slukning af lys også

accepteres på visse betingelser. I 2015 udgaven er lyskravene i G5 blevet lempede, bl.a. af

energisparehensyn. Krav til spejle er bibeholdt, men spejlene behøver ikke længere være

certificerede for sig selv.

G6 Fælles opbevaringsfaciliteter: Tilgængeligheden til opbevaringsrum skal være praktisk i brug

men samtidig tryg. Der skal være sektionering af opbevaringsrum med maks. 35 rum/sektion. På

særlige betingelser, i stueplansniveau, kan der tillades 50 opbevaringsrum/sektion. Belysning i

følge G5. I 2015 udgaven er det maksimale antal opbevaringsrum/sektion forhøjet fra 25/35 til

35/50. Indbrudssikkert glas i indgangsdøre til opbevaringssektioner med flere end 35

opbevaringsrum er lettet til P2A

for at passe bedre til branddøre.

G7 Opbevaringsrum: Indbrudsmodstandsdygtighed for døre, vinduer og ventilationsåbninger:

Dørene til individuelle opbevaringsrum skal være indbrudssikre, uden at det går ud over det

praktiske brug. Kravene svarer til NEN 5096 klasse 2 eller tilsvarende og intet glas i døren.

G8 Andre servicefunktioner og faciliteter i en bygning med boliger: Funktioner, som ikke direkte

relaterer til beboelse (butikker, kontorer, etc.) må ikke skabe utryghed for beboerne. Disse

funktioner og deres besøgende skal have deres egen indgang. Der kan være nødudgange fra

servicefunktioner til boligdelen på særlige betingelser, bl.a. alarm på servicefunktionssiden.

G9 Parkeringsgarage til et boligkompleks: Parkering for beboere i et boligkompleks eller i en

bygning med boliger skal være tryg og let at benytte. Garagen skal være aflåst og kun

autoriserede personer skal have adgang. Der er specifikke belysningskrav for henholdsvis op til 25

bilpladser og for belysning over dette antal. I 2015 udgaven kan belysningen reduceres kraftigt ved

lysdæmpning, men der må ikke slukkes. Det maks. antal af private opbevaringsrum, som åbner

direkte mod garagerummet, er forhøjet til 35. Krav om spejle og skiltning er ophævet.

G10 Fælles cykelrum: Hvis der ikke er private opbevaringsrum til cykler, skal der være et

indbrudssikret, velbelyst fælles cykelrum med godt ind- og udsyn og god plads til cyklerne

(svarende til 1,5 cykler/bolig). Indbrudssikringen skal fungere automatisk. Glas skal være P2A.

De tidligere obligatoriske krav i relation til private balkoner (G2 i 2011 udgaven) er sløjfet, da de nu

er så velkendte, at der ikke er grund til at gentage dem her, siges det. Det handlede om visuel

kontakt til gaden, transparente rækværker eller brystninger, barrierer til nabobalkoner samt

hvordan man undgår at skabe klatremuligheder. Også det tidligere krav til elevatorer er sløjfet (G6

i 2011). En stor del af disse PKVW krav er nu med i "standarder for elevatorer", siges der.

Spejlkrav i elevatorer er flyttet til G3. Direkte adgang fra elevator til garage og opbevaringsrum er

nu med i G4.

P2A glas: Lamineret Polyvinyl Butyral (44.2 PVB)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Boligen:

W1 Udsyn til det offentlige rum udenfor: Man skal kunne se det offentlige rum fra boligen. Gavle

skal have vinduer. Udsynet må ikke skærmes af buske, skure, stakitter og hegn i haven.

W2 Indgangsdøre: Gennemsigt og belysning: Huset indgangsside skal være tryghedsskabende og

synlig fra omgivelserne. Indgangsdøren skal være fuldt synlig fra det offentlige rum og må ikke

placeres i en niche eller en passage (port). Udendørs belysning ved døre. Gennemsigt også

indefra og ud. Smalt vindue ved siden af døren eller dørspion.

W3 Døre - indbrudssikring: Alle tilgængelige dele af facader med døre til ejendommen skal være

sikre i 3 minutter, men dørene skal være lette at bruge. Døre skal være indbrudssikre svarende til

NEN 5096 modstandsklasse 2

. Aflåsning skal kunne betjenes fra et enkelt punkt på døren. Hvor

det er teknisk muligt, skal der være en åbningssikring, så døren kan åbnes sikkert med kun en lille

sprække (moderne udgave at det, der før i tiden var en dørkæde). Sikring mod låsecylindertræk

(15kN).

W4 Vinduer, tagvinduer, ovenlysvinduer og ventilationsåbninger - indbrudssikring: Alle tilgængelige

dele af facader med vinduer til ejendommen skal være sikre i 3 minutter, men vinduerne skal være

lette at bruge. Vinduer skal være indbrudssikre svarende til NEN 5096 modstandsklasse 2. Der er

ingen krav til vinduer og ventilationsåbninger mindre end 15 cm på den ene side.

W5 Individuelle garager - indbrudssikring og belysning: Alle tilgængelige døre, vinduer, tagvinduer,

ovenlys, og ventilationssystemer skal være indbrudssikrede i 3 minutter. De nævnte bygningsdele

skal svare til NEN 5096 klasse 2. Ingen krav for åbninger mindre end 15 cm på den ene side.

Udendørs lampe ved garagedøren, med mindre der er anden lampe indenfor 7,5 meter.

W6 Opbevaringsrum, udhus, skur - indbrudssikring og belysning: Alle tilgængelige døre, vinduer,

tagvinduer, ovenlys, og ventilationssystemer skal være indbrudssikrede i 3 minutter. De nævnte

bygningsdele skal svare til NEN 5096 klasse 2. Ingen krav for åbninger mindre end 15 cm på den

ene side. Udendørs lampe ved døren her, med mindre der er anden lampe indenfor 7,5 meter.

W7 Røgalarm: Beboerne skal alarmeres ved røg. Der skal være røgdetektorer placerede i følge

bygningsreglementet (NEN 2555). Ved gulvareal over 8 m2 og rumhøjde på minimum 1,9 meter

skal der også være røgalarm på loftet.

De særlige krav vedrørende ovenlysvinduer (W5 i 2011 håndbogen) er sløjfet som selvstædigt

punkt - kravene er nu inkluderet under de andre relevante punkter.

Gennemgang af de 14 blødere anbefalinger i PKVW nybyggeri 2015

De blødere anbefalinger er vigtige - også i en dansk kontekst, men de er ikke kritiske mht. at få

gennemført en certificeringsordning i Danmark, der ligner den hollandske. Modsat obligatoriske

krav, vil de blødere anbefalinger fx ikke involvere produktion og produktgodkendelse af døre,

vinduer, og andre skalsikringskomponenter. De blødere anbefalinger koster i hovedsag kun

kompetent rådgivning.

De blødere anbefalinger handler om følgende (nybyggeri 2015 udgaven):

Se afsnit 8 om normer og standarder i herværende rapport

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Byplanlægning og bydesign (anbefaling):

S3 Skala, boligdifferentiering og bygningshøjde: Beboerne bør kunne identificere sig med deres

boligbebyggelse. Variation af boligtyper, boligstørrelser, pris og ejerform. Maks. 20 boliger / etage

med samme adgang. Tidligere anbefaling om maks. 5 etager er blødt mere op. S3 (2015) er slået

sammen af de tidligere S1 og S2 (2011)

S4 Kobling til omkringliggende bebyggelse: Bebyggelsen bør kobles til nabobebyggelser, klart og

attraktivt uden barrierer og ”ingenmandsland”. Maksimal bevægelsesafstand på 100 meter til

nabobebyggelser. Genkendelig indgang til det nye boligområde. Samordning af trafik med

nabobebyggelser.

S5 Koblinger på bydelsniveau: Antallet af indgange til boligbebyggelsen bør være klart og

indgangene godt placeret på landkortet. Boligområdet bør være let tilgængeligt fra

omgivelserne og fra hele byen. Boligområder med gennemfartsveje i bydelen er socialt mere

trygge end boligområder i bydele uden gennemfart. Bydele defineres som 500-3000 boliger.

Den tidligere anbefaling fra 2011 om at

indgange for motoriseret trafik til boligområdet bør

begrænses til 2 (området < 500 boliger) eller 4 (området er > 500 boliger) er ikke nævnt i 2015

udgaven.

S6 Rekreation og afslapning: Der bør være områder for rekreation og afslapning med god

tilgængelighed, central placering og attraktiv udformning. Inde i boligområdet bør disse områder

være små og placeret flere steder. Boligområdet bør også have et grønt område, som kan bruges

til mange formål, evt. placeret i kanten.

S7 Bydelsfaciliteter relateret til beboerne i bydelen: Servicefaciliteter for beboerne bør placeres på

let tilgængelige steder i bydelen og ikke være til gene for beboerne. Mindst 60 % af etagearealet i

bygninger med servicefunktioner bør være boliger (i de øvre etager). Service faciliteterne bør være

godt synlige og fodgængerforbindelserne til dem bør være synlige fra boliger og helst uden

tunneler. Der bør være den fornødne bil- og cykelparkering ved faciliteterne. S7 (2015) er en

kombination af dele af de tidligere S8 og S9 (2011). Det tidligere S9, "Faciliteter som tiltrækker

mange mennesker", er blevet mere underordnet og står i 2015 kun i den uddybende forklaring

"Anvendelse og fortolkning".

Offentlige rum (anbefaling):

O5: Stoppesteder for kollektiv trafik

Stoppestederne bør være klart synlige - også fra

omkringliggende boliger. Beplantning må ikke sløre udsynet til stoppestedet. Læskure bør være

gennemsigtige og oplyste.

O6: Bymøbler og lokale faciliteter som legepladser og andre faciliteter for unge: Byinventar og

legepladser bør være udformet i forhold til forventet brug. Placeringen bør ikke føre til hærværk,

graffiti og uciviliseret adfærd. Byinventar bør grupperes sammen og synligt fra boliger. Legepladser

adskilles i forhold til aldersgrupper. Mht. placering og udformning af bænke bør man være

opmærksom på evt. uønsket brug. Materialer bør være modstandsdygtige i forhold til hærværk. O6

(2015) er en kombination af tidligere O7 og O8 (2011).

O7 Vedligeholdelsesplan for de offentlige rum: Der bør laves en skriftlig aftale om vedligeholdelse,

som inkluderer tryghed. Aftalen bør bl.a. omfatte inspektion, "hotline", hurtig rengøring og

udbedring samt kommunikation med de involverede parter og beboerne. O7 (2015) er en

kombination af tidligere O9 om at forebygge graffiti på mure og andre overflader og O10 om

vedligeholdelse (2011).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Byggegrunden (anbefaling):

K3 Enfamiliehuses forsider

- byggegrundens opdeling og placering af huset: Husets forside bør

være klart synlig og overskuelig fra det offentlige rum. Der bør være en afstandszone (forhave) på

2 til 5 meter mellem det offentlige rum og det private område. Boliger på hjørner bør have en

forhave til siden. Husets forside bør være plan (uden nicher eller fremspring som kan hindre

overblikket).

K4 Enfamiliehuses bagsider

- byggegrundens opdeling og placering af huset: Bagsiden bør ikke

være let tilgængelig for indtrængning. Bagsiden bør have en privat karakter og mulighed for

indtrængning bør være begrænset fx ved fravær af bagsti, ved en lukket karré, eller begrænset på

anden måde (fx mur, stakit, vand)

K5 Etageboliger - byggegrundens opdeling og placering af huset: Bygninger bør placeres

overskueligt og socialt trygt. Boliger i stueetagen bør have en afstandszone og adskillelse til det

offentlige rum og gerne en have. Indgange bør være overskuelige og uden visuelle forhindringer.

Der bør være god belysning. Der bør være kort afstand til parkeringen.

K6 Indhegning: Boliger som ligger ved indgangen til et boligområde eller langs gennemfartsveje og

fordelingsveje

bør have indhegning på siden og bagsiden, minimum 1,8 meter.

Bygningen (anbefaling):

G11 Vedligeholdelsesplan for boligbygninger: Der bør være en skriftlig aftale om vedligeholdelse,

ledelsesansvar og tiltag mod graffiti. Aftalen bør bl.a. omfatte inspektion, "hotline", hurtig rengøring

og udbedring samt kommunikation med de involverede parter og beboerne

Boligen (anbefaling):

W8 Tiltag ved højere risiko samt information og kommunikation: Højrisikoboliger skal være

konstrueret således, at indbrudsalarmer o. lign. let kan installeres. Alle beboere i PKVW boliger

informeres også skriftligt om tryghedsskabende adfærd, og oplyses også mundtligt om det, hvis

der er behov for det. W8 (2015) er kombineret fra de tidligere W 9 og W10 (2011).

Proces for certificering:

For at nybyggede områder skal få et PKVW certifikat gælder:

- Bygherren skal tage initiativ til at opfylde kravene og betale for at få bebyggelsen certificeret.

Undervejs i processen kan han hyre en særlig PKVW rådgiver, men det er ikke et krav.

- Beboere kan undtagelsesvis bede om certificering af en enkelt bolig og betale for det.

- Det er også muligt at certificere enkeltboliger undervejs i områder, som er længe under

udbygning, og hvor en samlet PKVW-certificering derfor vil tage flere år.

Certificeringen af nybyggeri foretages efter inspektion ved en autoriseret inspektør.

Denne anbefaling gælder ikke mindst rækkehuse, kædehuse og lignende "lav tæt". Det er i hvert fald det CCV/PKVW

viser på billeder under dette punkt.

Se forrige fodnote

PKVW taler her om "(wijk)ontsluitingsroutes" (= tilkoblingsveje (til bydelen)). Vejdirektoratet i Danmark taler om

gennemfartsveje, fordelingsveje og lokalveje. Tilkoblingsveje i NL svarer sandsynligvis ca. til fordelingsveje i DK.

Hvis bygherren har lovet beboerne PKVW, men certificeringen udebliver, kan beboernes udgifter til inspektion og

certifikat forlanges refunderet af bygherren.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

7. PKVW - organisation i 2016 og finansiering

PKVW – organisation i 2016: Opgaver og antal på hvert niveau - oversigt

1. Ministerielt niveau – politisk ansvarlig, opsyn med CCV/PKVW, finansiering (delvist, bl.a. CCV)

2. CCV – ansvarlig for de centrale dele af PKVW systemet (3 ansatte til PKVW), bl.a. håndbøger

3a. Sikkerhedsfirmaer (ca. 267) – rådgiver, installerer, certificerer - primært enkelte boliger

3b. Projektrådgivere for større projekter (ca. 10-11) – rådgiver om større projekter

4a. Inspektører (3) inspektion og liste over godkendte sikkerhedsfirmaer

4b. Inspektører (2) inspektion og liste over godkendte projektrådgivere

5. Produkttests, produktgodkendelse, produkt- og producentlister - testinstitutterne SKG og SKH

6a. Uddannelsesudbydere (2) af to forskellige PKVW uddannelser plus opdateringsdage

6b. Eksaminationsorgan (1) for uddannede på PKVW uddannelser

7. Kommunerne (393) – har bl.a. til opgave at støtte PKVW i praksis (og finansierer i nogen grad)

8. Boligselskaberne (375) – kan støtte PKVW i praksis

9. Politiet – har formelt ikke længere PKVW opgaver, men samarbejder med kommunerne

10. Beboerne – ikke formelt organiseret i forhold til PKVW

De overfor nævnte organisatoriske niveauer i og i forhold til PKVW systemet vil blive nærmere

behandlet i det følgende.

Organisationen som kvantificeret diagram – antal enheder.

Set i forhold til antallet af involverede parter på hvert niveau, ligger tyngdepunkterne på

sikkerhedsfirmaerne, kommunerne og boligselskaberne.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Set i forhold til antallet af ansatte, som beskæftiger sig med PKVW, kan det skønnes, at

tyngdepunktet ligger i sikkerhedsfirmaerne og i kommunerne. Boligselskabernes reelle indsats i

PKVW-sammenhæng vurderes at være mindre stærk.

PKVW systemets finansiering - oversigt

1. Ministerielt niveau

2. CCV, PKVW del

3a. Sikkerhedsfirmaer

3b. Rådgivere for større projekter

4a. Inspektører af sikkerhedsfirmaer

4b. Inspektører af rådgivere

5. Produkttests, godkendelse af produkter

6a. Uddannelsesudbydere

6b. Eksaminationsorgan for uddannede

7. Kommunerne

8. Boligselskaberne

9. Politiet

10. Beboerne

- skattefinansieret

- finansieret af Justitsministeriet, ca.

2.000.000 DKK/år

- betales af boligejerne via markedet

- betales af boligudviklere via markedet

(timeløn faldet)

- markedsbetaling

- markedsbetaling (3000-16.000

€

/år

/producent)

- markedsbetaling (680-850€ for 2-3

dages kursus)

- markedsbetaling

- skattefinansieret, lidt subsidier fra

Justitsministeriet

- betales i sidste ende af lejerne

- indirekte skattefinansieret

- betaler selv, nogle får indirekte bidrag

via forsikringsrabatter og direkte via

kommunale PKVW tilskud

Nedenfor uddybes det yderligere, hvordan de forskellige dele af organisationen fungerer, niveau

for niveau.

Statsligt niveau - ministerierne

Det er ikke i forbindelse med denne rapport undersøgt, hvordan opgavefordelingen aktuelt er

mellem ministerierne mht. sikring af trygge boliger og boligområder. Der er indikationer på at

kriminalpræventive tiltag/tryghed, boligselskaber, planlov og bygningsreglement kan høre under

forskellige ministerier, samt at den ministerielle struktur og placeringen af forskellige

ansvarsområder er blevet ændret over tid, ligesom der er sket ændringer over tid på statsligt

niveau i Danmark.

Beløbet omfatter 65.000

€/år

til eksterne udgifter samt udgifter til 3 medarbejdere ved CCV (løn, husleje, etc.).

Udgiften til medarbejderne er ikke oplyst af CCV. De 2.000.000 DKK/år er et dansk skøn i forhold til omtrentlige udgifter i

Danmark til 3 kvalificerede medarbejdere inkl. også udgifter ud over selve lønnen. De 65.000

€

er inkluderet i det

samlede beløb i danske kroner. Da den samlede udgift er set i forhold til dansk niveau, ville det være forkert at oplyse

det samlede beløb i Euro. I herværende rapport er udgifter ellers oplyst i Euro, hvor det har været muligt at fremskaffe

oplysninger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Det er dog klart, at Ministeriet for tryghed og justits aktuelt finansierer CCV og det centrale

sekretariat for PKVW og til dels også en tilskudspulje til PKVW i kommunerne.

CCV og PKVWs sekretariat

PKVW referer ikke kun til Ministeriet for Tryghed og Justits, men også til en "Managing

Foundation". Fx er låsesmedenes brancheorganisation også involveret.

Fra 2005 ejes PKVW logoet af CCV, det hollandske institut for kriminalpræventive tiltag og

tryghed.

Det centrale PKVW sekretariat under CCV har, foruden opdateringer af håndbøgerne hvert 3. år

og opdateringer af produktlisterne hver 6. måned, også centrale opgaver vedrørende koordinering,

hjemmeside, og andre kommunikative opgaver, herunder bl.a. forskellige informationstiltag direkte

henvendt til kommunerne.

PKVW sekretariatet har 3 ansatte og desuden 65.000

€/år

til eksterne udgifter. Sekretariatet kan i

nogen grad også trække på andre medarbejdere ved CCV. Sekretariatet opfatter sig selv som

underbemandet.

Produktlisterne udarbejdes i samarbejde med SKG-IKOB og inkluderer lister over godkendte

produkter og lister over produkter, som ikke er godkendte (product overview). Desuden udarbejdes

lister over godkendte PKVW sikkerhedsfirmaer.

Der udarbejdes også mere specifikke retningslinjer for bl.a. installationen af produkterne - også i

samarbejde med SKG-IKOB (security guidelines).

Sekretariatet i PKVW vedligeholder også et regneark med sammenfattende oplysninger om de

over 700.000 certifikater fordelt på kommunekode, bydele og mindre naboskabsområder. For hvert

niveau er der oplysninger om: Antal boligadresser, antal gyldige certifikater og antal forældede

certifikater. Hollandskortet over PKVW i afsnit 3 bygger på dette regneark med oplysningerne

samlet på kommuneniveau. Sekretariatet har ikke oplysninger på adresseniveau og dermed heller

ikke årstallet for de enkelte certifikater. De sidstnævnte oplysninger opbevares af PKVW

sikkerhedsfirmaerne (eksisterende boliger) og af de relevante inspektører (nye boliger), som kun

indrapporterer de aggregerede tal til PKVW sekretariatet. På grund af denne struktur for

dataopsamling og dataopbevaring har sekretariatet heller ikke oplysninger om henholdsvis nye og

eksisterende boliger hver for sig.

PKVW Sikkerhedsfirmaerne (Preventieadviseur)

De 267 PKVW sikkerhedsfirmaer retter sig primært mod beboere i eksisterende boliger. De giver

råd, sælger og installerer sikkerhedsprodukter og udsteder PKVW certifikater efter udført arbejde

eller efter egen inspektion. Antallet af PKVW sikkerhedsfirmaer var over 400 i følge Jongejan

(2008)

og 545 i følge Jongejan & Woldendorp (2013). Det fremgår ikke, for hvilke år disse tal var

gældende. Det ser dog ud til, at antallet af disse PKVW-firmaer er blevet reduceret kraftigt over en

årrække, muligvis med mere end 50%.

Et PKVW sikkerhedsfirma skal have mindst en PKVW uddannet person.

I de første år med PKVW, før 2005, var der 11 ansatte centralt, og der var megen gratis konkret rådgivning, som stort

set er væk i 2015.

Jongejan nævner samme tal - over 400 - også i et foredrag i Tyskland i 2006 og i Jongejan (2010).

I følge diagrammet side 11 i herværende rapport faldt antallet af nye certifikater i eksisterende boliger fra en top i 2008

på 37807 til 23000 i 2011, dvs. et fald på 39% på 3 år. Et fald i antallet af certifikater kan være en del af forklaringen på

faldet i antallet af PKVW-sikkerhedsfirmaer. En anden del af forklaringen kan være en koncentration i branchen til færre,

men større firmaer, da de fleste oprindelig var små og i betydelig grad fortsat er det.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Sikkerhedsfirmaernes PKVW personale deltager i opdateringskurser hvert andet år.

I følge en CCV undersøgelse af PKVW sikkerhedsfirmaerne i 2015

ønsker 61 % af kunderne fuld

PKVW rådgivning. 75 % af sikkerhedsfirmaerne giver PKVW råd under 100 gange/år. Mange af

firmaerne er små. 70 % af rådgivningen fører til opgaver. 80 % af firmaerne regner med fortsat at

deltage i PKVW opgaver om 5 år. Kendskabet til PKVW og sikkerhedsfirmaerne sker i betydelig

grad via mund til mund metoden blandt beboerne.

Bouwhof studiebesøg, Zoetermeer, 16.11.2016

i anledning af TryggeByers

undersøgelsesopgave om certificering af boliger og boligområder.

Hos Bouwhof, som bl.a. er et PKVW sikkerhedsfirma, er der 4 PKVW-uddannede

"preventieadviseurs" ansat. De har været på 2 dages kursus, som koster 700-800€/ansat +

opdateringskurser hvert andet år. Bouwhof giver råd, går ud og ser på folks boliger, sælger

sikkerhedsudstyr, hjælper folk med at installere det (hvis de ikke ønsker at gøre det selv) og

udsteder PKVW certifikater. Der kommer også uafhængige inspektører. Disse ser bl.a. på

længden af skruer, som er brugt.

For nogle år siden overtog Bouwhof et mindre, men autoriseret sikkerhedsfirma, og arbejder fortsat

med PKVW herfra. Sikkerhed er en god forretning for Bouwhof - det har krævet store

investeringer, men det betaler sig.

Firmaet opbevarer selv data om PKVW kunder og certificeringer i en sikkerhedsboks. Blandt disse

data findes også oplysninger om, hvad der er sikringsmæssigt dårligt ved boligerne. Opfølgning og

dokumentation tager lang tid. Data deles ikke med nogen - udover de hovedtal som gives videre til

CCV/PKVW.

Det blev oplyst, at der i Zoetermer findes 2-3 PKVW sikkerhedsfirmaer (der er 4 i følge PKVWs

hjemmeside). De fleste sikkerhedsfirmaer er små, men Bouwhof er et af de store og samtidig et

stort byggemarked og møbelvarehus på 20.000 m2. Bouwhofs opland er større end Zoetermeer

kommune. Indenfor en 15-20 km stor radius nås bl.a. Rotterdam, Delft, den Haag og Leiden, dvs.

mere end 1,5 millioner indbyggere

Lederen hos Bouwhof fortalte, at PKVW er alment kendt, og at folk ved, hvad de får. Politinavnet

er vigtigt, og folk ønsker sikre omgivelser. I Holland er der årlige indbrudssikringskampagner.

Bouwhof deltager i kampagner - også på internettet. På Bouwhofs hjemmeside kan man bl.a. finde

deres egen sammenfatning af tyvenes modus operandi.

Medierne er nøglen til promovering af

PKVW, siger Bouwhof. Der har også været en stor PKVW event, hvor pressen deltog, og hvor

ministeren kom fra den Haag

Bouwhof er en familieejet virksomhed og kan agere hurtigt mht. kampagner. Det handler om

kommunikation, kommunikation, kommunikation - og kontakter til kommunen. Borgmesteren i

Zoetermeer ønsker landets laveste indbrudsrate, og det er lykkedes langt hen ad vejen.

Denne undersøgelse er ikke publiceret - kun enkelte tal vedrørende resultaterne er sammenfattet i en grafisk

illustration.

http://www.bouwhof.nl/ og http://www.bouwhof.nl/bouwhof-pkvw-erkend-bedrijf/

At Bouwhofs opland er større end Zoetermeer fremgår af deres fragtpriser, der har 3 zoner: nærområdet, op til 25 km

og over 25 km. http://www.bouwhof.nl/wp-content/uploads/2014/08/BEZORGVOORWAARDEN_2013.pdf

http://www.bouwhof.nl/meest-voorkomende-inbraken/

Bouwhof deltog fx i "National Foundation Burglary Prevention Weeks" i 2015 - Stichting Nationale Inbraakpreventie

Weken (NIPW), http://www.bouwhof.nl/nationale-inbraakpreventie-weken-2015/

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Bouwhof i Zoetermeer - et "mega" møbel- og bygge-

marked med et stort opland. Bouwhof er samtidig et

PKVW sikkerhedsfirma med 4 uddannede PKVW

rådgivere (preventieadviseurs).

I Bouwhof findes en særlig afdeling for skalsikring

med PKVW mærkede og SKG stjerne mærkede

produkter. "Flittig med indbrudssikring" står det på

skranken.

I forbindelse med de nationale indbrudsfore-

byggelsesuger i 2015, blev disse 4 døre med

forskellig skalsikringsstandard opstillet til test.

En officiel person fik til opgave at forsøge at bryde de

4 døre op. Det gik nemt undtagen på denne dør, der

lever op til nutidig PKVW standard. Bemærk sikring

mod cylindertræk på låsebeslaget.

Bouwhofs udstillingslokaler for bl.a. skalsikring. Her

kan man fx se på døre. NB! PKVW mærket og

SKGs 2 stjerne mærket på glasset til lokalet, som

også siger "Ingen tyve".

Her, ved siden, står det også, hvad montering koster,

bl.a. af indgangsdør (voordeur) og bagdør

(achterdeur).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Det store gule skilt siger: "Bouwhof - regionens

største indbrudsforebyggelsesspecialist". Her sælges

låseløsninger, vinduesbeslag, dørbeslag mm.

Sikringskataloget "BeveiligingsWijzer 2015" længst til

venstre kan besøgerne tage med hjem.

I den anden ende af denne væg med skalsikrings-

komponenter er der mere grej til vinduer og længst

til højre sikringsskinner til døre. I loftet hænger

nationale kampagneskilte med teksten: "Gør det ikke

nemt for indbrudstyven"

Her kan man købe hele bagsidedøre med PKVW

mærkat og 2 SKG stjerner, dvs. 3 minutters sikring.

Og her sikre vinduesbeslag med PKVW mærke og 2

SKG stjerner,

Trygt greb med lås til fx altandøre. PKVW mærket og

SKG mærket

Prisliste for monterning af hængsler og lukke-

mekanismer, bl.a. for montering af flerpunktslås

(meerpuntsluiting). Nogle beboere vælger dog at

lave monteringen selv.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Bouwhofs taske til demonstration af almindeligt

indbrudsværktøj.

I tasken findes også en "donkraft" til cylindertræk -

den grå ting af stål til venstre på billedet.

Låsecylindere trukket ud af tyve i Almere. Først

skrues der en skrue i låse, derefter bruges

"donkraften", som ses på billedet for oven til højre.

Ingrid Stiphout-Bank, PKVW adviseur, Almere.

Kommunerne kan, som her, have egne uddannede

PKVW-rådgivere, som kan give beboerne garanti for

helt upartiske råd om, hvor meget sikkerhedsgrej de

har brug for at købe og installere.

Ingrid Stiphout-Banks demo-kuffert med PKVW

informationsgrej om skalsikring. CCV sælger en

anden PKVW demo-kuffert med sikringsprodukter for

250

€.

Tryghedspromoverede småting til uddeling i

forbindelse med markedsføring. Til venstre PKVW

nøglering. Øverst nøglering med "BNer", et borger-

netværk for tryghed med 1,6 millioner medlemmer.

Alarmlyset med de to øjne er kampagnemateriale for

de nationale indbrudsforebyggelsesuger

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

PKVW Projektrådgiverne (Bouwplanadviseur)

Officielt er der 18 private rådgivningsfirmaer, som rådgiver omkring større nye boligprojekter og

større renoveringsprojekter. Reelt, på baggrund af krisen i byggeriet, er der kun ca. 10-11 af den

slags rådgivningsfirmaer tilbage. Rådgivningen er typisk henvendt til projektudviklere / større

bygherrer og til kommuner. Der sker også rådgivning af boligselskaber, som bruger mange penge

på renoveringer og ombygninger.

PKVW projektrådgivere skal have en særlig PKVW projektrådgiveruddannelse samt godkendte

referenceprojekter. Man kan ikke samtidig være PKVW sikkerhedsfirma og projektrådgiver på

større projekter.

Når projektrådgivere arbejder med boligudviklere (developers) er de nødt til at være meget godt

klædt på mht. alle dele af PKVW systemet, inkl. at have en dyb forståelse af, hvad det hele går ud

på og hvorfor. Rådgivningen får ofte karakter af en forhandling. Dette rejser igen spørgsmålet om

fleksibiliteten i systemet.

Ved besøg hos en PKVW projektrådgiver 16.11.2015

blev der fremført følgende synspunkter:

- At mange projektudviklere finder PKVW for dyrt og for vanskeligt. Markedets vilkår gør at

projektudviklerne bestemmer, hvordan ting skal gøres.

- At rådgivningen nu sker via digitale tegninger og digitale informationssystemer, bl.a. bruges

hollandske BIM (Building Information Model).

For sammensatte projekter, som fx inkluderer et

hotel, bruges også BREAM-NL bæredygtighedssystemet

i kombination med PKVW. Det er

meget væsentligt, at rådgivningen kommer i gang tidligt i processen, ellers bliver det vanskeligt,

dyrt eller umuligt at ændre på tingene.

- At PKVW i forhold til større projekter er hårdt ramt af finanskrisen og faldet i byggeriet. Før krisen

havde projektrådgiveren 15.000-20.000 boliger/år i hans rådgivning og i 2015 kun ca. 5000/år.

Timelønnen for rådgivningen er samtidig faldet fra 150€ til 85€. Det er nu sjældent muligt at kunne

leve alene af at være PKVW projektrådgiver, og det kræver en stor og vedvarende

netværksindsats at få opgaver hjem. Flere af PKVW projektrådgiverne nærmer sig også

pensionsalderen, og der kommer få nye til.

- At PKVW er blevet betydeligt ændret undervejs og fortsat bliver det. Desuden er der ændringer

på vej i det hollandske system for byggetilladelser, som ser ud til at ville blive flyttet fra

kommunerne til private virksomheder, muligvis allerede i 2016, bl.a. fordi kommunerne ved for lidt

om krav til byggeriet, som forholdene er i dag. En sådan privatisering vil betyde væsentlige

ændringer for CCV, PKVW og kommunerne.

- At omorganiseringen af PKVW fra politiet til CCV i 2005 blev et tilbageskridt, fordi overgangstiden

var for kort, og der var for få penge. Dette problem er blevet forværret af finanskrisen, så PKVW i

dag er blevet mindre brugt, og antallet af nye certifikater er lavt.

PKVW-projektrådgiveren finder,

at CCV (PKVW centralt) ikke bakker projektrådgiverne nok op og ikke har tilstrækkelig forståelse

for PKVWs problematik i forbindelse med større projekter. PKVWs nye hjemmeside fokuserer i

følge projektrådgiveren overvejende på at promovere PKVW sikkerhedsfirmaerne (Previentie-

adviseurs) i direkte relation til beboerne, men et PKVW sikkerhedsfirma får i gennemsnit måske

kun 10-20 nye PKVW certifikater/år, hvor PKVW rådgiveren, på trods af krisen, får 5000 boliger/år

til PKVW rådgivning.

Se bilag med kilder

https://nl.wikipedia.org/wiki/Bouwwerkinformatiemodel . I Danmark findes noget lignende, se

https://da.wikipedia.org/wiki/BIM , https://da.wikipedia.org/wiki/Bygningsdelsbeskrivelse og http://bips.dk/

https://www.breeam.nl/ som en en del "Dutch Green Building Counsil". I Danmark findes noget lignende i DGNB

bæredygtighedscentificering, http://www.dk-gbc.dk/certificering/dgnb-i-danmark.aspx

Det blev ikke nævnt om dette kun gælder nybyggeriet / store projekter eller om det gælder PKVW som helhed.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

- At PKVWs indhold, på trods af problemerne, er godt og bæredygtigt. Det er godt i forhold til

kriminalitetsforebyggelsen.

- At et evt. lignende system i Danmark bør arbejde med alle 5 niveauer af forebyggelse fra byplan

til bolig, men det bør være muligt at certificere særskilt på hvert niveau, og ikke kun for hele

pakken.

PKVW Inspektører

Der er 3 institutter, som inspicerer PKVW sikkerhedsfirmaerne og deres arbejde: Kiwa NCP,

CB&V, CIBV. Inspektionen af de 267 sikkerhedsfirmaer deles mellem disse 3 institutter.

Inspektionen af udført arbejde ude i boligerne sker ved hjælp af stikprøver.

M.h.t. inspektion af PKVW rådgivere og større boligprojekter er der 2 institutter: R2B, CB&V.

Disse certificerer også de større projekter, når de er færdige.

Testinstitutter for produkttests og produktcertificeringer

SKG-IKOB (her kaldet SKG) og SKH udfører tests og produktcertificeringer. De medvirker også

ved udarbejdelsen af godkendte produkt- og producentlister. SKG er at akkrediteret

certificeringsinstitut for facader og tagkonstruktioner mht. alle materialer undtagen træ, som hører

under SKH. SKG står for "Stichting Kwaliteit Gevelbouw" og har deres egen "stjerne"

kvalitetsmærkning for indbrudssikring af delkomponenter.

Aluminiums og PVC profiler, som SKG bl.a. tester, er globale systemer nu. Træprodukter er en helt

anden historie og varierer meget mere mellem forskellige lande. I Holland har man tynde

træprofiler ligesom i Danmark

Producenterne af døre og vinduer kan vælge mellem forskellige låse og beslag, som er

certificerede. Det er ikke praktisk/økonomisk muligt at teste alle kombinationer (men det er man

nødt til at gøre i Tyskland, så de laver flere tests).

SKG accepterer andre CEN-EN baserede testrapporter, men ikke andre landes certificeringer. Det

gælder Tyskland, Nederlandene og Belgien. Det franske og engelske marked er anderledes. Her

accepteres andres testrapporter ikke altid, og der bliver spurgt til ekstra ting. SKG ved ikke præcis

hvorfor.

Hvis tingene allerede er testede, og testen klart kan godkendes, så behøver SKG altså ikke teste

igen. De fleste ting testes i forhold til modstandsklasse 2, fordi det er det, som

bygningsreglementet i Holland forlanger. Testrapporten er fakta og inkluderer også oplysning om

montering, skruer, etc. (beskrivelse). Certificeringen er en godkendelse, som de nationale

testinstitutter laver. Også udenlandske producenter tester og certificerer i Holland

Der er to slags test:

- Grundlæggende test: Måler ydeevne

- 2-års test

Omtrent samtidig med at projektrådgiveren fremførte disse synspunkter, lavede CCV/PKVW om på

certificeringsreglerne for nybyggeri, så det ligesom for eksisterende boliger bliver muligt at certificere på tre niveauer plus

dem alle tilsammen.

Indhold af standarder for test og certificering er behandlet i herværende rapports afsnit 8.

http://www.skgikob.nl/en.html

Danske træprodukter ligner de hollandske, siger SKG - døre der åbner udad, etc.

Daloc, den svenske dørproducent, har hele certificerede elementer på markedet i Holland.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Hvert år laver SKG stikprøver på markedet og gentester produkter.

SKG-IKOB har en frit tilgængelig database på internettet, hvor man kan søge på produkterne. Det

grønne tal er certifikatets nummer

. SKGs system er meget transparent, siges der.

Der udarbejdes produktlister, som relaterer til PKVW for eksisterende boliger. I 2015 er der over

1000 stjernecertifikater. Hvert certifikat kan omfatte flere produkter eller varianter - i alt kan der

være tale om flere tusinde. Hvert certifikat vurderes til et antal "betalingspoints" i SKGs

økonomisystem og de producenter, der har certifikater, betaler en sum til SKG hvert år afhængigt

af hvor mange "points" certifikatet har.

Producenterne af delkomponenter betaler typisk 3000€-16000€/år for vedligeholdelse af deres

certifikat (Assa Abloy 29000€ på grund af et meget stort antal produkter). Den normale startpris er

ca. 5000€/år. Når producenterne af delkomponenter er blevet kvalitetsgodkendte, får de en

reduktion. Der er et andet betalingssystem for hele elementer.

Alle produkter på det hollandske marked er allerede testede. Der kommer ca. 20 nye hele PVC

elementer til test/år. Samlet set tester SKG 2 gange/uge. Testen af døre og vinduer handler også

om modstand mod vand (også lovpligtigt).

CCV/PKVW er kun interesserede i stjernemærkningen for delkomponenter på deres produktliste.

De er ikke interesserede i hele elementer (hele døre og vinduer), fordi sidstnævnte handler om nye

boliger, og det er styret af bygningsreglementet.

Mht. PKVW: For nye boligområder er det let, for eksisterende boliger er det mere komplekst. På

grund af det, er der flere produktlister og den særlige stjernemærkning. Assa Abloy har

stjernemærkning i Holland, men samme produkter har ikke stjernemærker i Danmark.

CCV/PKVW har brug for en produktliste til eksisterende boliger, og hvis der er ændringer i SKG-

tests bliver CCV/PKVW informeret - ofte flere gange/år. CCV vil have nye produktlister "på papir"

to gange/år. SKG laver listerne og mødes herefter med CCV, men SKGs egne lister bliver løbende

opdateret og ligger tilgængelige på internettet. Alle de relevante løsninger er identificeret nu og er

med på listen.

På spørgsmålet om, hvorvidt en fælles europæisk produktcertificering er på vej mht.

indbrudssikring bliver svaret fra SKG, at hvert land har deres egen certificering.

På spørgsmålet om, hvordan standarderne er med i BIM (digitalt byggeri i Holland) blev der svaret,

at modstandsklasse 2 er listet i BIM.

http://www.skgikob.nl/certificatenattesten.html

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

SKGs testcenter i Wageningen i juni 2013. Her med

besøg af en svensk certificeringsdelegation. Den

store grønne stålramme i baggrunden et til monte-

ring af facadeelementer, som skal testes.

SKG: Her bliver der lukket op for indbrudstyvenes

"standardiserede" værktøjskasse. Testen af hele

elementer (hele døre og vinduer inkl. karme) sker

manuelt med en bestemt opsætning af værktøj.

SKG: Her er nogle af tyveriværktøjerne, som bruges

til tests, bl.a. en stor skruetrækker og kiler.

SKG: Koben bruges også - til sikringsklasse 3 tests

(5 minutter).

Ødelæggelse efter indbrudstest. Det gælder om at

ødelæggelsen skal tage mindst 3 minutter, hvis man

ønsker skalsikring i EN klasse 2, og 5 minutter i

klasse 3.

En del tests sker også maskinelt, som her i

forbindelse med boretest af låse.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Uddannelse

PKVW uddannelsen sker hos 2 private organisationer: Beveiligingscentrum og Minerva-bv.

Der er tre typer af kurser:

- PKVW forebyggelsesrådgiver (preventieadviseur) for medarbejdere ved PKVW sikkerhedsfirmaer

og andre, som ønsker et kursus på dette niveau. Kurset er på 2-3 dage afhængig af tidligere

byggefaglig kompetence.

- PKVW projektrådgiver. Dette kursus er for rådgivere for nybyggeri og på et højere niveau.

- Opdateringskursusdag hvert andet år for preventieadviseurs.

Eksaminationen af deltagerne i kurserne sker ved en særlig institution: Kenteq

I 2016 udbyder det hollandske standardiseringsinstitut NEN også et indbrudssikringskursus ved

Frits van de Kant fra Beveiligingscentrum.

I kursusprogrammet står der bl.a., at

bygningselementer og komponenter ofte installeres forkert. Kurset handler bl.a. om

udgiftsreduktion i forbindelse med sikring samt tilpasning af sikringen til den konkrete situation.

Besøg ved Minerva-bv i Almere, 17.11.2016

Minerva-bv

er en privat uddannelsesudbyder med speciale i sikkerhedsuddannelse, både af

personale med overvågningsopgaver (fx vagtpersonale) og af personale i den fysiske

sikkerhedsbranche. Indenfor PKVW uddanner Minerva-bv både personale til PKVW

sikkerhedsfirmaer (preventieadviseur) og lignende samt PKVW projektrådgivere

(bouwplanadviseur). Mht. til PKVW er der særlige uddannelseskompendier fra CCV (ringbind).

Minerva-bv dækker 70 % af markedet for PKVW kurser, har en kontaktliste og rangerer højt i

Google søgninger.

Det vigtigste PKVW kursus er det, som primært retter sig mod PKVW sikkerhedsfirmaernes

personale

, og det handler om forbedring af eksisterende boliger og boligområder. Kurset er på 2-

3 dage afhængigt af deltagernes forudsætninger. I kurset indgår det også at gå ud og se på boliger

og områder. Minerva-bv har uddannet 300 personer ved denne slags kurser de seneste 2 år. Der

undervises maks. 16 personer ad gangen, og kursusafgiften er 680-850

€

inkl. ringbind /

kompendium (som i sig selv koster 30€) og inkl. eksamen. Kurserne er fra kl. 8-16. På disse kurser

er der et økonomisk "break even" på 4 deltagere, hvis kurset bliver afviklet i Minerva-bv's eget hus

og ellers på ca. 8 deltagere, hvis det foregår andre steder. Minerva-bv benytter 5 forskellige

uddannelsessteder rundt om i landet til denne type kurser. Der er ikke efterspørgsel efter kurser

om aftenen - med mindre det er et firmabestilt kursus. 90 % af kursusdeltagerne består eksamen.

Kursusindholdet er følgende (Google Chrome Translate oversættelse til engelsk, tilrettet)

- Background on PKVW

- Background on burglaries (including methods of burglars)

- Certificate PKVW (basic requirements, advice and recommendations)

- Products List for PKVW

- How to apply the manufacturer list

- Security approach

- Sectioning and value storage

- Standards for building security and PKVW

- Building hardware, test methods and SKG stars

- Practical situations, exercises and tests

https://www.nen.nl/Training-Advies/Trainingdetailpagina/Inbraakwerendheid-van-gebouwen.htm

http://www.studiecentrumminerva.nl/ Programmerne er beskrevet her

http://www.studiecentrumminerva.nl/Preventieadviseur og her http://www.studiecentrumminerva.nl/Bouwplanadviseur

Hjemmesiden siger: The course is intended for employees of local authorities, housing associations, PKVW

companies, developers, contractors / construction companies and other companies that are involved in the construction

process.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

- Glass security

- Security lighting

- Cooperation with the police

Antallet af kurser for PKVW sikkerhedsfirmaerne falder ikke. Der er opslået 7 kurser i første halvår

af 2016. De foregår tre forskellige steder i landet (ikke i Almere i 2016) og Minerva-bv bruger

forskellige lærere i forskellige dele af landet.

Der er også 1-dags opdateringskurser hvert andet år, senest i 2014, hvor 962 personer var på den

slags kursus. Her er der maks. 18 personer på kursus ad gangen, og det koster 235

€/deltager.

Opdateringskurserne finder sted flere steder i landet end "grundkurset", der er beskrevet ovenfor.

Ved opdateringskurserne er det, ud over det faglige indhold, også væsentligt at se samme lærer

som tidligere, at kunne netværke og få en god frokost.

At uddanne sig på PKVW sikkerhedsfirmaniveau (preventieadviseur) giver ikke grundlag for en

ansættelse i sig selv, det er en suppleringsuddannelse. Mange af kunderne er uafhængige og

arbejder for sig selv.

Kurserne for PKVW projektrådgivere (bouwplanadviseur) varer 3 dage og koster 850€, (ved

besøget blev der sagt 4 dage). Kurserne foregår i Almere, men der er ikke noget fastlagt tidspunkt

for det næste kursus. Det afhænger af efterspørgslen, og kun 2-3 personer beder om det/år. Der

kræves ikke opdateringskursus. Kurset fokuserer på rådgivning for nye boligområder. Programmet

for dette kursus ser ud til at være både bredere og mere tilbundsgående (Google Chrome

Translate oversættelse til engelsk, tilrettet)

- General issues for safety improvements in existing dwellings and implementation opportunities

- Architectural safety for new dwellings (NEN 5096 and 5087)

- Requirements for dwellings in new projects

- The Building Act in relation to the Police Label Safe Housing (PKVW)

- Types of projects, plans and involved parties

- The planning process and drawings

- Urban planning and design conditions, plot development, public space, specifications, management plan

- Requirements for buildings and building complexes

- Assessment criteria and check list

- Plot and building complex requirements - from theory to practice

- Procedure: which set of requirements apply?

- Filling check lists

- Pitfalls in final inspections

- Process diagram for new projects

- Process diagram for existing dwelling

- PKVW Security Company (PKVW

Bedrijf)

- Registration

- Dispensation procedure

Det er 3 år siden dette kursus senest blev afholdt, og kursusmaterialet trænger til en opdatering.

For 3 år siden var der også et obligatorisk opdateringskursus, men CCV opgav det krav.

Der er særlige lærere, som står for dette kursus (enten CCV selv eller en uafhængig PKVW

projektrådgiver).

http://www.studiecentrumminerva.nl/default.asp?name=Bouwplanadviseur%20&page_id=54&opleiding_id=14&niveau=

1&orderid=2#

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Kommunerne:

Holland har 393 kommuner

, som alle forventes at støtte op om PKVW. Mange gør det, men ikke

alle gør det effektivt. Variationen i kommunernes andel af PKVW certificerede boliger fremgår af

www.hetccv.nl/preventiemeter.nl.

De kommuner, som har den højeste andel af PKVW

certificerede boliger, når op på 35-40% PKVW - ca. 3 gange så mange som gennemsnittet. I 2014

havde 14 kommuner en PKVW boligandel på 25 % eller højere.

Kommunerne informerer om PKVW på deres hjemmesider, men deres PKVW aktivitet er

varierende. En del kommuner er meget aktive med særlige PKVW medarbejdere og systematisk

opfølgning både i planlægningsprocesser med nye boliger og med støtteprocesser for beboere i

eksisterende boliger. Der har tidligere været flere PKVW medarbejdere i kommunerne end i dag.

Efter 2005 reformen var der ca. 100 politifolk ansatte som PKVW projektledere i kommunerne. I

2015 var det færre, men noget aktuelt tal er ikke oplyst. Finanskrisen har i praksis betydet, at en

masse viden er gået tabt ude i kommunerne.

Kommunale tilskud til PKVW tryghedsforbedringer gives i nogle kommuner. Ordningerne er ikke

permanente og tilskudsreglerne varierer. Finansieringen kommer dels fra kommunen selv, dels fra

staten. Nogle af de kommuner, som har eller har haft tilskudsordninger er: Almere, Amstelveen,

Eemnes, Utrecht, Voorschoten, Waddinxveen og Zoetermeer. Det maksimale tilskud varierer fra

100 til 400

€

/ bolig.

Eksempelkommune Zoetermeer (besøgt 16.11.2015):

Zoetermeer satser kraftigt på PKVW, og her er det lykkedes at reducere indbruddene med ca. 60

% fra 2011 til 2015. Bydelen Oosterheem, som er påbegyndt i 1999 og snart fuldt udbygget, har en

PKVW certifikatandel på 86 %. Andelen af almene boliger i bydelen er 30 % og andelen af

enfamilieshuse 80 % (flest rækkehuse). I Oosterheem er tallet for gennemførte indbrud i 2014

nede på 0,5 % / bolig/år eller hvert 200 år for den enkelte bolig i gennemsnit, og tallene for 2015

ser ud til at blive endnu lavere. Ca. halvdelen af indbruddene er gennemført ved låsecylindertræk.

Det er også ret almindeligt, at "indbrud" sker, fordi boligen er forladt ulåst. Kommunen holder i

samarbejde med politiet et nøje øje med udviklingen i tyvenes modus operandi. Beboerne

opfordres bl.a. til at tilkøbe sikring mod låsecylindertræk, som først er blevet obligatorisk for PKVW

certifikater for eksisterende boliger fra 2014. I nogle bydele beder beboerne også om 5 minutters

sikring i stedet for 3 minutter - det er ret nemt med låsene, men meget dyrt med vinduerne.

I Zoetermeer skal al ny byudvikling igangsættes på kommunalt ejet jord, og det er en del af

salgsaftalen for grundene, at nye boliger skal have PKVW. Kommunen sælger jorden til overpris

med en klausul om, at boligudvikleren får et vist beløb retur, når boligerne er PKVW certificerede.

Kommunen deltager aktivt, og i forbindelse med lokalplanlægning prøver kommunen at sikre, at

PKVWs byplandel også bliver varetaget. De samarbejder bl.a. med eksterne konsulenter om det.

Boligejerne får en mærkat til vinduerne, men kun et enkelt var synligt ved besøg. Der findes også i

princippet større PKVW skilte til hele bebyggelser, men de ser ikke ud til at blive brugt. Det blev

dog nævnt, at der er PKVW-skilte ved kommunegrænsen.

Som nævnt ovenfor giver Zoetermeer også et mindre tilskud til eksisterende boliger, hvis de

gennemfører PKVW forbedringer. Nogle boligområder får 15 % af udgifterne for nye låse i tilskud

af kommunen. Fra ministeriet i den Haag får kommunen årligt 50.000-100.000€ i bidrag hertil

(aktuelt 75.000€), og kommunen bidrager selv aktuelt med 160.000€ årligt. Dette rækker til tilskud

til 1200-2400 boliger/år (ved tilskud / bolig på 100-200

€.)

Ministeriet har flere penge i en pulje til

dette formål.

Tidligere blev 200 boliger PKVW forbedret hvert år. Med de seneste

tilskudsmuligheder kom der 1000 ansøgninger på 14 dage.

Den gennemsnitlige størrelse af kommunerne er 43.000 indbyggere

Se også afsnit 3 i denne rapport

Vi fik det indtryk at kommunerne ikke brugte den ministerielle pulje fuldt ud, men der blev ikke spurgt nærmere ind til

dette.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Der er flere boliger, som har gennemført indbrudssikringsforbedringer, end antallet af PKVW

certifikater giver udtryk for - enten fordi de ikke har lavet det hele, eller fordi de er ligeglade med

certifikatet som sådant. PKVW ses almindeligvis ikke som noget, der bliver lagt vægt på i

ejendomsmæglernes annoncer.

For at kunne bekæmpe indbrud bedst muligt, får Zoetermeer - efter særlig tilladelse - også lov til at

samkøre indbrudsdata mellem politiet og boligselskaberne, men det har været vanskeligt at få

boligselskaberne involverede.

I 2013 blev der vedtaget en 1-årig plan for at fokusere på beboernes opmærksomhed på

kriminalitet i forbindelse med hotspots. Boligselskaberne, politiet og kommunen var involveret i

fællesskab. I 2015 er der taget initiativer til at fortsætte med dette, og også inkludere PKVW, men

der er et økonomiske problem med at installere bedre låse i boligselskabernes boliger. Låsene

bliver afdraget via huslejen på 6 år, men huslejen fortsætter forhøjet for evigt. Det ønsker man at

undgå.

Kommunen og politiet mødes 6-12 gange årligt for at drøfte udviklingen, og hvad der bør gøres.

Politiet vil gerne have SKG*** (tre stjerner) beskyttelse mod låsecylindertræk. Der er også

informationsmøder med beboere og aktiviteter lokalt, på internettet og i lokale aviser.

Bydelen Oosterheem i Zoetermeer, mørkegrøn på billedet nedenfor. Kortet er fra CCV/PKVW

Preventiemeter

. Her kan man klikke på bydele til venstre (Wijken) og på kortet ser man da tallene

for antallet af boliger (adresser) og antallet af certifikater i bydelen. I Oosterheem med 8226 boliger

er andelen af PKVW certifikater 86%, hvoraf 74% er gyldige og 11% er udløbet.

Farvekode: orange < 8%, gul 8-10%, lysegrøn 10-20% og mørkegrøn >20%.

På de følgene sider er der eksempel fra PKVW byggerier i Zoetermeer - set ved besøget i 2015

http://www.politiekeurmerk-nw.strangefruit.nl/ccvpreventiemeter/

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Zoetermeer, Oosterheem bymidte. Oosterheem

bydel har 86% PKVW, med 74% gyldige. Her etage-

ejendom for ældre på Florence Nightingalelaan. God

synlighed, belysning og plads ved indgangen

Samme indgangsområde som på venstre billede.

Direkte synlige elevatorer. Den åbne dør i bag-

grunden er til opbevaringsområdet, som er i

stueetageniveau.

Elektronisk lås til dør til opbevaringsområdet

(samme dør som på øverste højre billede).

Den elektroniske nøgle ses øverst i billedet.

Opbevaringsområdet på indersiden af døren med

den elekroniske lås på venstre billede. Der er et

vindue her, så man kan se, hvem der kommer og

går - og kælderfornemmelsen bliver mindre.

Opbevaringsrummene til de enkelte lejligheder er

bag de blå døre. Der er kun få døre i hver

opbevaringsgang, og der er god belysning.

Hvert opbevaringsrum har en sikker dør og en sikker

lås - her dog uden beskyttelse mod cylindertræk.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Oosterheem, Tasmanië gaden. Stort cykelrum med

vinduer i etageejendom og med gennemsigt fra to

sider. Døren til højre er til trappeopgangen.

Postkasser i etageejendom i Oosterheem. Postbud-

det har kun adgang fra ydersiden, beboerne kun fra

indersiden. Skrå flade for oven for at undgå papir-

affald. Fra 2015 kræver PKVW ikke skrå flader.

Rækkehuskarré set fra Timor gaden. Stakit med en

stor låge til biler og en mindre til fodgængere og

cyklister (NB! tæt ved bydelscentrum). Gården er til

parkering - stor og øde - og med opbevaringsskure.

Rækkehusfacade mod Tasmanië gaden i Ooster-

heem i samme karré som til venstre. Forhaver og

lavt stakit giver beskyttelsesdistance. Døre og

vinduer er skalsikrede til og med 1. sal.

Den mindre låge stod åben ( se billedet ovenfor fra

Timor gaden)

Den manglede lås. Måske synes nogle beboere, at

det er for upraktisk med en aflåst gård?

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Billederne på denne side er fra Oosterheem,

naboskabet Dwarstockt, nordvest for Heemkanal.

Her rækkehuse med bagsti og skure.

Tidligere PKVW regler har, som her, krævet skrå

afskæringer af hegn ved indgangen til bagstier, for at

give bedre synlighed til bagstien.

En anden løsning ved lange bagstier med mange

opbevaringsskure er en ordentlig aflåselig låge. Her

stod den dog helt åben.

Her ser man ind i dybden i samme bagsti som på

venstre billede. Holland har en tradition for at lave

bagstier og skure i forbindelse med flere forskellige

typer af bebyggelser, bl.a. til brug for cykelopbevaring.

Bagsti med forkert placerede lamper. De sidder her

ret langt inde på skuret og kan ikke lyse bagstien op,

og bagstien har ingen anden belysning.

Bagsti med bedre placerede lamper, som kan lyse

både bagsti og skure op. Små detaljer kan spille en

stor rolle mht. at skabe et trygt boligområde.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Eksempelkommune Almere (besøgt 17.11.2016)

Almere er en "ny by" i Holland tæt ved Amsterdam i et inddæmmet område (polder) indvundet fra

Ijsselmeer i 1960-erne. Den første bydel blev påbegyndt i 1970-erne, og der udbygges fortsat.

Almere kommune lægger stor vægt på tryghed, og borgmesteren har skrevet forordet til PKVW

håndbøgerne i 2015.

Almere har en stor forebyggelsesplan vedrørende indbrud

, og PKVW er kun en mindre del af

denne. Der er tre ansatte i Almere kommune, som giver gratis råd om kriminalpræventive tiltag.

Hvert indbrudsoffer får et brev fra kommunen om mulighed for gratis rådgivning. Kommunen får en

liste fra politiet hver uge om nye indbrud. Naboerne til den, der har haft indbrud, får også et brev

og tilbud om gratis rådgivning. Kommunen er også tilstede med en stand om kriminalpræventive

tiltag på det lokale marked. Her uddeles "flyers" om enkle opmærksomhedsting, som kan reducere

kriminalitet, ligesom der informeres om en digital app med gode råd

. En af medarbejderne

arbejder med beboerne ude i områderne. Det handler meget om samarbejde.

Kommunen havde subsidier for indbrudssikring for 2 år siden. Kommunen dækkede 50 % af

udgifterne til indbrudssikring op til 400€. I 2015 er der i stedet subsidier til PKVW på

naboskabsniveau for at øge trygheden på bagstier langs udhuse (aflåselige låger, bedre

belysning). For at få dette tilskud, skal beboerne lave det i fællesskab. De kan få maks. 1000€ pr.

naboskab. Boligselskaberne bruger dette tilskud, ikke private. Ordningen stopper 31.12.2015.

50 % af pengene kommer fra ministeriet, 50 % fra kommunen. Det siges, at der er også støtte til

bedre overvågning.

10 % af beboerne ønsker PKVW rådgivning. Mange har hørt om PKVW, men det er begrænset,

hvor mange der reelt ønsker det. Det er altid et økonomisk spørgsmål. Nogle går direkte til PKVW

sikkerhedsfirmaerne, andre går til kommunen først. Kommunen giver råd om den billigste løsning,

hvorimod firmaerne er mere tilbøjelige til at ville sælge "hele pakken". Beboerne kan kontakte

kommunen for at få et PKVW certifikat. Dette koster 35€, men der er ikke så mange, som er

interesserede i selve certifikatet.

Det kan koste 1000€ at PKVW forbedre en bolig, hvis man gør det selv, men beboerne hyrer ofte

et sikkerhedsfirma til det, selv om det bliver dyrere. Hvis man kun vil sikre sig mod

låsecylindertræk, koster det 60-100€/dør. Nogle forsikringsselskaber giver forsikringsrabat. Der

arbejdes også med sensorer udenfor, som tænder lys indendørs, og med wirelåse, som sikrer

affaldscontainere mod at blive flyttet.

Vedrørende byudvikling og byplanlægning: Hver uge mødes relevante ansatte fra kommunens

afdelinger vedrørende tryghedsspørgsmål. Her er der også møder med planlæggere, og planer

diskuteres. Det er ikke alle, som umiddelbart er positive mht. PKVW, men samtaler fører mange

gange til forbedringer. Det giver mest i tidlige faser af et projekt, men noget kan også gøres

senere, fx afskårne hjørner på bagstier og opsætning af spejle for bedre overblik. De

projektansvarlige behøver ikke at følge de råd, de får, men de er i hvert fald nødt til at komme og

lytte.

Forebyggelsesplanen har 4 kategorier og indbrudsreduktionsmål i %.

Der er også en "person harm alarm" kampagne og en app BNet (Burgernet).

Sidstnævnte blev ikke uddybet ved besøget.

Almere har en tryghedstjekliste på 90 sider fra 2009 for planlægning af nye byområder:

http://www.veilig-ontwerp-beheer.nl/publicaties/checklist-veiligheid-ruimtelijk-planvormingsproces-almere/view

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Naboskabsområdet Europakwartier West i den vestlige del af Almere - lysegrønt med sort kant på

kortet fra CCV/PKVW Preventiemeter

. Ved at klikke på "naboskab" til venstre (Buurten) og på

kortet ser man tallene for boliger (adresser) og certifikater i "naboskabsområdet". Her er der 1440

boliger og andelen af PKVW certifikater er 17 %, alle gyldige. Europakwartier West er nyt og

fortsat under udbygning. Alle boligerne har teknisk indbrudssikring via bygningsreglementet.

Kortet er skaleret, så det viser det meste af Almere kommune.

Farvekode: orange < 8 %, gul 8-10%, lysegrøn 10-20% og mørkegrøn >20%.

På de følgende sider vises eksempler fra nybyggeri i Almere Poort - fra besøg i 2013 og 2015

http://www.politiekeurmerk-nw.strangefruit.nl/ccvpreventiemeter/

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Almere kommunes 90 siders checkliste for tryg

byplanlægning. Forsiden viser Almere Poort områ-

det, hvor de første bygninger kom lige før finans-

krisen. Bydelen blev nomineret til PKVW pris i 2009.

(Alle andre fotos fra Almere Poort er fra 2013)

Almere Poort centrum omkring boulevarden Europa-

laan (under udbygning). De tre karréer, i midten af

billedet, er undersøgt nærmere her (Monaco-, San

Marino-, og Italiëstraat). Stationen er øverst i midten

(med p-plads). Nord er nedad i billedet.

Europalaan, solsiden med butikker og spisesteder

og boliger i de øvre etager. Kommunen forlanger

Almere Poort bygget efter trygge retningslinjer. Der

er dog kun 17% PKVW certifikater her i 2015.

Europalaan, sydsiden. Godt udsyn til parkering,

brede fortove, virksomheder i gadeplan. Sidst-

nævnte har dog ført til, at der langs denne

hovedgade ingen trappeopgange er til boligerne.

Sidegade til Europalaan med karnapper, så man fra

boligerne kan se langs med gaden.

Sidegade med rækkehusboliger, nogle med fine

vinduesarrangementer i stueetagen. Her er også

blomster og møbler udenfor.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Den vestligste karré. Stort parkeringsområde inde i

gården med p-bomme ind og ud. Rækkehushaver

med private skure i siderne. Stakitter og låger til

haverne skaffer beboerne selv - ikke med fra start.

Midterkarréen. Samme grundprincip. I et dansk

perspektiv er gården for stor og heller ikke god til

ophold. Parkering under jord ville nok blive dyrt -

bl.a. pga. høj grundvandstand. Spareløsning ?

Den østligste karré. Med P-hus ovenpå jorden i den

nordlige ende - med ret ringe opholdsareal ovenpå.

De højere huse har boligadgang fra altangange.

Udhuse (med røde tage) spærrer visuelt for neden.

Vestligste karré. Her er et legeområde på en bakke i

nordøst. Altangangsadgang ovenpå virksomhederne

(til højre i billedet). Flere af rækkehushaverne er

fortsat åbne, uden hegn og låger.

Den midterste karré set mod nord. Virksomhederne i

bunden bag i billedet vender på den anden side ud

mod Europalaan. Alle øvre etager på dette billede

har altangangsadgang. Der er dog udepladser der.

Vestligste karré. Sådan bør det ikke se ud i et trygt

boligområde. Manglen på hegn og låger fra starten

gør det også værre. Set i et dansk perspektiv er

kvartergårdene i bydelen samlet set ikke gode nok,

da de ikke i tilstrækkelig grad inviterer til beboernes

ophold på fællesarealerne.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Boligselskaberne:

Holland har 375 halv-private boligselskaber med i alt ca. 2,4 millioner boliger. Det vides ikke, hvor

mange boligselskaber som aktivt fremmer PKVW og i hvilken grad. Ifølge CCV sker det mindre og

mindre. Boligselskaberne er ikke forpligtet til at fremme PKVW, og de har færre midler på grund af

krisen. Der kræver en masse samtaler at få dem til at blive aktive. Der er brug for andre måder at

involvere dem: Subsidier eller tvang via bygningsregulativet.

Politiet:

Politiet har siden 2005 ingen direkte forpligtelser i forhold til PKVW, men politiet deltager lokalt i det

forebyggende arbejde i kommunerne med viden, deltagelse i møder, løbende rapportering til

kommunerne om indbrud, mm.

Beboerne:

Det fremgår ikke af det indsamlede materiale eller af det gennemførte studiebesøg i Holland,

hvorvidt der i Holland findes beboerorganisationer, boligejerforeninger og lign., som promoverer

PKVW. Der er ikke nævnt noget om sådanne organisationer i kilderne til herværende rapport.

Beboernes kendskab til PKVW lader i væsentlig grad til at foregå via mund-til-mund metoden.

(Europakwartier, Almere Poort, Almere kommune, 2013)

PKVWs gamle hjemmeside, før november 2015, havde et særlig opslag for boligselskaberne i hjemmesidens menu.

Det har den nye PKVW hjemmeside ikke. Dette kan være yderligere et udtryk for, at boligselskaberne ikke spiller nogen

større rolle for udbredelse af PKVW.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

8. PKVW - CEN, NEN og andre standarder og krav, samt

bygningsreglementet

Der benyttes ikke kun europæiske EN-standarder, men også særlige hollandske standarder og

regler. Hovedgrunden til dette er, at der ikke findes EN-standarder for 3 minutters skalsikring for

delkomponenter. Der er heller ikke fuld enighed om testmetoder og værktøjskasser til tests mellem

europæisk og nationalt niveau. En særlig hollandsk standard for, hvordan indbrudstilgængelighed

til døre og vinduer på facader og tag skal bestemmes, findes ikke tilsvarende blandt EN-

standarder. Denne standard er dog neutral i forhold til konkrete produktstandarder, bortset fra

konsekvenser for det kvantitative behov af leverede sikre døre og vinduer, som er afhængig af,

hvor højt op på bygningerne, der kræves effektiv skalsikring.

Standarder, regler og mærkning - et hierarki

Det hollandske system for trygge boliger er hægtet op på et hierarki af standarder og krav:

Internationalt

Europæisk

Hollandsk Standard

Bygningsretningslinjer

Testinstitutstandarder

Kvalitetsmærke

ISO

CEN

NEN

BRL

SKG

KOMO

(NB! IEC for elprodukter)

(mærkning CE)

(anerkendte af SBK)

(SKH for træprodukter)

(også database for BRL)

I princippet bygger hollænderne på internationale og europæiske standarder (ISO og EN), men i

praksis refererer de hovedsageligt til deres egne standarder og regler. Dette gælder ikke mindst

produktcertificering af delkomponenter

(låse, beslag og lign.).

Det er ikke umiddelbart nemt som

udefra kommende at forstå, hvor kravene er sammenfaldende med CENs EN, og hvor de er

forskellige.

NEN er den hollandske standardiseringsorganisation, som er anerkendt af CEN. Mht.

indbrudssikring kom der NEN standarder flere år før, der kom lignende CEN standarder, men

NEN- og CEN-standarder er forsøgt koordineret hen ad vejen, selv om særlige NEN-standarder

fortsat gælder på indbrudssikringsområdet.

Bygningsretningslinjer BRL (beoordelingsrichtlijn) er ikke det samme som det statslige

bygningsreglement (Bouwbesluit). BRL er retningslinjer besluttet af relevante involverede parter og

godkendt af Stiftelsen for Bygge Kvalitet SBK (Stichting Bouwkwaliteit)

. En database over BRL

retningslinjer findes på KOMOs hjemmeside

. Det statslige bygningsreglement kan henvise til

specifikke BRL, men gør det ikke i forbindelse med indbrudsforebyggelse.

KOMO er et kvalitetsmærke indenfor hollandsk byggeri. Forkortelsen KOMO står for "Keuring en

Onderzoek van Materialen van Openbare werken". Kvalitetsmærkningen sker ved akkrediterede

certificeringsinstitutter, som fx SKG og SKH.

SKG er at akkrediteret certificeringsinstitut for facader og tagkonstruktioner mht. alle materialer

undtagen træ, som hører under SKH. SKG står for "Stichting Kwaliteit Gevelbouw"

og har sin

egen "stjerne" kvalitetsmærkning for indbrudssikring. SKG har også KOMO mærkning.

http://www.bouwkwaliteit.nl

http://www.komo.nl/brlen/database-brlen/

SKG er for ikke så længe siden blevet sammenlagt med IKOB og hedder nu SKG-IKOB. I denne rapport står SKG for

SKG-IKOB. På hjemmesiden står der bl.a.:

SKG was established as a certification and testing institute more than 35

years ago, on the initiative of the industry itself. IKOB-BKB evolved from a merger of the building materials industry

(IKOB) and the former Building Centre (BKB). IKOB-BKB boasts 60 years of experience as an inspection and

certification organization... http://www.skgikob.nl/en/about-skg-ikob/about-skg-ikob.html

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

SKH er et akkrediteret certificeringsinstitut for trækonstruktioner, "Stichting Keuringbureau Hout".

CE mærkning er under udvikling som fælles mærkning i Europa, og der arbejdes på harmonisering

af forskellige nationale standarder, bl.a. på baggrund af "European Construction Products

Directive" (CPD). CE mærkede produkter kan dog ikke uden videre bruges i Holland. De skal bl.a.

også opfylde kravene i bygningsreglementet. Derfor er bl.a. SKG og KOMO mærkningen fortsat

nødvendig.

Jo mere man sætter sig ind i ovenstående, jo mere indviklet og forgrenet fremstår det samlede

certificeringssystem, med referencer i nærmest uendelige løkker, der udvikles i spiraler over tid.

Det bliver ikke nemmere af, at CEN og NEN sammen med de øvrige centrale standardiserings-

organisationer i Europa fører en meget lukket privatretligt baseret politik med ekstremt dyre

publikationer, der i modsætning til publikationer i den videnskabelige verden, sjældent ikke findes

tilgængelige på biblioteker. Dette sker på trods af, at deres standarder danner udgangspunkt for

lovgivning, som fx i det hollandske tilfælde med indbrudssikring indskrevet i bygningsreglementet.

I følge interview med SKB-IKOB i november 2015 har Holland, ligesom andre lande, sit eget

certificeringssystem, men mange lande accepterer hinandens testrapporter, så antallet at

gentagne tests af samme produkt kan reduceres.

PKVW ordningen i forhold til standarder

PKVW ordningen med sikringsklasse 2 (3 minutter) tager udgangspunkt i boliger i risikoklasse 1

(VRKI 2015)

, svarende til værdier i boligen på maks. 50.000€. Ved større værdier / dyre boliger

anbefaler CCV/PKVW yderligere sikringstiltag svarende til sikringsklasse 3 (5 minutter) inkl.

sikringsglas. Sidstnævnte er meget dyrt i klasse 3.

De standarder, der nævnes i PKVW håndbøgerne for nye boligområder og eksisterende boliger,

henviser hovedsagelig til hollandske NEN standarder og ikke direkte til CEN EN standarder andet

end undtagelsesvis:

NEN 5096 version 2012

vedrørende modstandskraft mod indbrud for facadeelementer

. NEN

5096 handler både om klassificering og test. Denne hollandske norm bygger på CEN EN 1627-30,

men anbefaler bl.a. mindre mål på usikrede åbninger.

NEN 5096 og CEN EN 1627-1630 er altså

ikke helt det samme. Hvis de var det samme, så var der ikke brug for en særlig hollandsk NEN

standard af denne slags.

NEN 5089 version 2013

vedrørende modstandskraft mod indbrud for bygningskomponenter som

er mindre end hele vinduer og hele døre

. Denne norm handler både om klassificering og test af

komponenter. I PKVW håndbogen for nybyggeri nævnes denne norm i forbindelse med

beskyttelse mod træk af låsecylinder, og der nævnes samtidig SKG** (SKG mærkning med mindst

2 stjerner). I forbindelse med NEN 5089 nævnes også bygningsretningslinjer BRL 3104, som også

relaterer til SKG. Den manuelle test, som er detaljeret i NEN 5089, bygger på NEN 5096, som igen

Kilde: BRL 3104 2012-08-21

CCV Verbeterde Risicoklassenindeling 2015, http://www.hetccv.nl/dossiers/Risicoklassenindeling/index

NEN 5096:2012+A1:2015 Burglary resistance - Façade elements with doors, windows, shutters and fixed infillings -

Requirements, classification and test methods

Der er ikke eninghed på europæisk niveau om at bruge samme skabelon til test af mulighed for indtrængen. Det

hollandske mindre mål giver i følge Dancert ingen mening, fordi selv små børn er større.

NEN 5089:2009 Burglary resisting building hardware - Classification, requirements and test methods.

"This standard gives requirements and test methods with respect to burglar-resisting properties of fastenings (locks and

hinges), as well as ways to indicate the quality of the product. The standard applies to locks and hinges for windows and

access doors of houses and access doors for those spaces belonging to houses that need be secured." NEN 5089 var

fra begyndelsen en formaliseret udgave af kravene i en tidlig BRL 3104 fra 1997. Allerede i 1983 fandtes der dog to NEN

publikationer om indbrudssikring 5088 og 5089, der senere blev slået sammen til 5089. (NB! CEN har fortsat i 2016

ingen standarder for indbrudssikring af delkomponenter).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

bygger på CEN EN 1630. Der findes ikke nogen til NEN 5089 svarende CEN standard for

indbrudssikring i forbindelse med bygningskomponenter mindre end hele vinduer og hele døre.

NEN 5087 version 2013

vedrørende højder på facader og tag, som skal indbrudssikres

. Denne

standard er specifikt hollandsk.

PKVW nybyggeri 2015 viser, hvordan der skal måles på et hus for at sikre, at tyve ikke kan nå

døre og vinduer uden klasse 2 indbrudssikring.

Målene er oplyst i tilhørende tabeller.

Grundlæggende gælder det om at sikre op til 5,5 meter fra jorden, men for altaner, halvtage, flade

tage, kviste og flade taghældninger gælder særlige regler og mål, hvis de kan nås nærmere jorden

end 5,5 meter. Kravet på 5,5 meter er nævnt i NEN 5087. Hvis der er mulighed for at klatre op,

skal vinduer og døre sikres til en afstand af 2,4 m, fra der hvor man er klatret op.

For eksisterende boliger ser den tilsvarende illustration ud som nedenfor:

100

Regler og mål ligner

dem i nybyggeriet, men der er også en 2,4 meters grænse, bl.a. for ventilationsvinduer.

Da denne standard, NEN 5087, kun vedrører selve placeringen af døre og vinduer, kan den tage

hensyn til hollandske forhold uden konflikt med produktnormer som fx CEN EN 1627.

NEN 5087:2013 + A1:2015 Burglary security of dwellings - Accessibility of roof elements and facade elements: doors,

windows and frames. "This standard determines the accessibility of windows, doors and frames in relationship to

burglary of buildings."

PKVW håndbog nybyggeri 2015 side 117.

100

PKVW håndbog eksisterende boliger 2015 side 81.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

NEN 2555 version 2008

Røgdetektor. PKVW stiller krav om installation heraf.

101

I forbindelse med

røgdetektor nævnes også bygningsregulativ BRL 6501. Røgdetektorer er med i PKVW bl.a., fordi

der skal være tid til at låse døre op indefra, hvis beboerne bliver udsat for brand. PKVW har, så

vidt forfatteren til herværende rapport ved, dog ikke krav om at låse på yderdøre også indefra kun

skal kunne låses med en nøgle.

102

NEN 2443 version 2013

Udformningsstandarder og anbefalinger for parkeringsanlæg for

personbiler. I PKVW sammenhæng bliver NEN 2443 bl.a. nævnt i forbindelse med opdatering af

belysningskrav.

NEN 12646-1 version 2011

Lys og belysning - belysning af arbejdspladser - Del 1: Indendørs

arbejdspladser. PKVWs måde at måle belysning (Em)

103

på er i overensstemmelse med denne

norm.

BRL 3104 og SKG standarder

104

BRL 3104: 21-08-2012 med rettelsesblad 31-12-2014 "Building hardware for roofing and facade

elements" er certificeringsgrundlaget for indbrudshæmmende delkomponenter og for SKGs

stjernemærkning. Denne BRL, publiceret af SKG-IKOB, handler om produktstandarder, men er

ikke koblet sammen med det statslige bygningsreglement.

105

BRL 3104 refererer dels til NEN

5089, hvor det er muligt, dels til et regelsæt udviklet af SKG. Baggrundsdokumentet for

sidstnævnte er SKG AE 3104: "Performance-, product-, and other requirements for security

products for doors and windows - additional requirements for BRL 3104"

106

SKGs stjerne mærkning ser ud som følger:

En stjerne står for komponenter, der kun giver 3 minutters indbrudssikring i kombination med

mindst yderligere et stjernemærket produkt på samme bygningsdel. To stjerner giver 3 minutters

skalsikring, og 3 stjerner 5 minutters indbrudssikring for den enkelte komponent.

101

Håndbogen for nye boligområder nævner denne norm som NEN-EN 2555, men der findes ikke en CEN EN 2555, så

der er tale om en NEN norm, ikke en CEN norm. Der findes derimod en CEN EN 14604:2005 som handler om

brandalarmer - bl.a. CE mærkning af brandalarmer,

102

Det fremgår ikke umiddelbart klart af krav W3 i 2015 håndbogen for nybyggeri, men et billede på side 104 viser

indersiden af en indgangsdør, der også indefra kun kan låses med en nøgle.

103

Illuminance maintenance value

Ēm:

value below which the illuminance level must not fall in the visual task area. NB!

NEN 12646-1 er i virkeligheden en CEN EN norm. Grundlæggende information om belysning og måling heraf findes

også bl.a. her: http://www.zumtobel.com/PDB/teaser/DA/Lichthandbuch.pdf

104

BRL3104 og SKG-AE 3104 bestemmelserne er nødvendige, bl.a. fordi der ikke er 3 minutters krav i EN-standarderne

for delkomponenter (bygningsbeslag).

105

Oplysninger i KOMO database 2.2.2016

106

SKG BRL 3104 og SKG AE 3104 er tilgængelige på engelsk på SKG-IKOBs hjemmeside:

http://www.skgikob.nl/en/downloads/assessment-guidelines.html

I SKG AE 3104 står bl.a.: In building specifications one may simply quote: BRL 3104. e.g. : A building specification could

be: “The facade elements have to satisfy NEN 5096 or EN 1627 class 2 (or better). Building hardware has to be certified

according to BRL 3104 (recognizable by the SKG-house and stars)”. Declarations of quality according to this BRL have a

validity of 5 years.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Stjernemærkning gældende fra 1.3.2010

107

Stjernemærkningen af delkomponenter (1, 2 eller 3 stjerner) baserer sig oprindeligt på et ønske fra

politiet. SKG tester delkomponenterne, når de er monteret på et standard dør- eller

vindueselement. De hollandske NEN standarder vedrørende indbrudssikring og SKG

stjernemærkningen er ligeværdige. Stjernemærkningssystemet er ikke en europæisk standard,

men relaterer til CEN-standarder.

SKG BRL 3106 fra 2012 siger bl.a.: "To avoid having to test every possible permutation and

combination of doors, windows and frames (windows, frames, hinges, locks, materials used,

construction details etc.) according to NEN 5096 a method has been developed – explained in

NEN 5089 - to determine the burglary resistance of every individual component corresponding to

NEN 5096.... The manual test, detailed in NEN 5089, is derived from and equivalent to the

standard NEN 5096 prescribed by the Building Code, which in turn is derived from the European

Standard EN 1630 ... The dynamic test according to NEN 5096 is considered not applicable and

therefore left out".

107

Kilde SKG: NEN 5089 Revision of the star rating (ca. 2010). Illustrationen viser kun systemet efter ændringerne i

2010, hvor originalillustrationen viser systemet både før og efter 2010. Sidstnævnte er unødvendigt komplekst at vise

her. Illustrationen er således en photoshoppet version af originalen tilpasset et dansk publikum.

http://www.skgikob.nl/fileadmin/userupload/Downloads/120710sterrenwijzerleafletsherzien/schetsleafletsterrensystherzie

nENG1.pdf

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

SKG AE 3106 fra 2013 nævner, at SKG har været nødt til at definere døre og vinduer mere

præcist end NEN 5089 for at kunne foretage tests med delkomponenter. De manuelle tests er

også et spørgsmål, som der ikke er nok europæisk enighed om. SKG siger fx, at der er forskellig

længde på de koben, der bruges i henholdsvis EN 1627 tests og hollandske NEN 5096 tests, hvor

sidstnævnte kan laves med et kortere koben. SKG stiller dog mere præcise krav til testværktøj og

tests end NEN 5096.

108

Foruden for låse, hængsler og lignende nævner PKVW håndbøgerne SKG og mindst 2 SKG-

stjerner på produkterne vedrørende bl.a.:

- Vandalsikre armaturer til belysning (SKG KE-571)

- Vandalsikre spejle til brug på steder, hvor blinde hjørner ikke har kunnet undgås samt i elevatorer

(SKG KE-572)

- Dørsikringsbeslag som muliggør, at man kan åbne en dør en smule, uden at nogen kan trænge

ind - et bedre, nutidigt alternativ til en sikkerhedskæde (SKG KE-573)

- Sikringsbeslag mod låsecylindertræk (helst med 3 SKG-stjerner) - skal kunne klare 15 Kn

109

- Nøglesikkerhedsboks til opbevaring af nøgle til 3. part, fx håndværker. Skal være SKG med 2

stjerner.

Bygningsreglementet:

I Holland er det siden 1999 forankret i lovgivningen, at boliger, herunder deres døre og vinduer,

skal kunne modstå indbrud i mindst 3 minutter. Bestemmelsen skal være opfyldt for alle

nybyggerier, mens det ikke er tvunget ved renovering på eksisterende byggerier.

110

Bouwbesluit 2012 (Bygningsreglementet 2012) artikel 2129, 2130 og 2131 omhandler

forebyggelse af indbrud i nye boliger samt i boliger, som bliver tilbygget eller ændret.

111

. Reglerne

gælder alle nye boligfunktioner undtagen campingvogne. De inkluderer også døre til tilstødende

lokaler, der hører til boligen, inkl. opbevaringsrum og garager, men ikke fællesrum

112

Døre, vinduer, karme og lignende konstruktionselementer, som kan nås af indbrudstyve jvf. NEN

5087, skal være indbrudssikrede i sikringsklasse 2 (3 minutter) i følge NEN 5096. Låse og

hængsler skal være af høj kvalitet mht. indbrudssikring og bidrage til social sikkerhed.

Bouwbesluit 2012 omfatter også krav om røgdetektorer i nye boliger og refererer her til NEN

2555.

113

Med indbrudsforebyggelse indskrevet i bygningsreglementet er alle nye boliger i Holland siden ca.

2001 indbrudssikret, men det betyder ikke, at de automatisk bliver PKVW certificerede. Det

forudsætter en ekstra certificeringsprocedure, som ikke er lovpligtig.

Byplandelen af PKVW er ikke lovpligtig, og den er også vanskeligere at regulere og vurdere

entydigt. Lilian Tieman ved CCV/PKVW siger, at det subjektive element i tolkningen af reglerne er

større her. Derfor er byplandelen ikke med i det statslige lovkompleks om tryghed, selv om

byplandelens tryghedsregler i PKVW er billige og vigtige for trygheden i praksis.

108

Lilian Tieman fra CCV/PKVW siger at testværktøj ikke omfatter elektriske værktøjer og at indbrudstyvene længe i

70% af tilfældene kun brugte en skruetrækker. Senere blev cylindertræk med en lille "donkraft" mest almindelig ved

indbrud.

109

Kilonewton, et internationalt standardmål for en kraft

110

Kilde: Grontmij

111

Bouwbesluit 2012 Sektion 2.15, artikel 2129, 2130 og 2131:

http://www.bouwbesluitonline.nl/Inhoud/docs/wet/bb2012/hfd2/afd2-15

Når det også handler om tilbygninger eller ændringer, så er det kun for at disse ikke må undergrave sikringsklasse 2

(dvs. 3 minutter) i huse, som allerede har dette sikringsniveau.

112

"gemeenschappelijke ruimte" her oversat til fællesrum - rum som er fælles for flere boliger i en bygning.

113

Se Bouwbesluit artikel 6.21

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

ISO standarder

De internationale ISO standarder handler i denne sammenhæng primært om kompetencer,

kvalitetsstandarder, inspektion og akkreditering i relation til de involverede virksomheder:

Sikkerhedsfirmaer, testinstitutter og lignende. Alle fabrikanter, som SKG tester og certificerer

produkter for, skal fx have et ISO 9000 kvalitetssystem eller lignende beskrevet.

CENs kriminalitetsforebyggende standarder

CEN standarder - hovedsagelig CEN EN (Europæiske Normer) - er i en kriminalpræventiv

sammenhæng primært produktstandarder og teststandarder i relation til disse. Der findes CEN

standarder både for hele dør- og vinduesprodukter og for delkomponenter, materialer, mm. De

europæiske standarder er ikke i sig selv bindende, men opnår virkning gennem den nationale

implementering af standarderne.

114

Delkomponentstandarderne i CEN har ikke specifikationer i

forhold til indbrud, dvs. de er ikke inddelt i indbrudsrisikoklasser og har dermed fx ikke krav om 3

eller 5 minutters indbrudsmodstand.

CEN Technical Committee TC33 "Doors, windows, shutters, building hardware and curtain walling"

arbejder bl.a. med indbrudssikring.

CEN EN 1627-1630 fra TC33 handler om krav, klassificering og test af indbrudshæmmende

vinduer og yderdøre klassificeret i 7 modstandsklasser og er gældende for hele vinduer og hele

yderdøre inkl. montage, beslag, låse og ruder.

Den europæiske standard EN 1630 nævner ikke hvilket drejemoment

115

, der skal anvendes ved

værktøjsbetjeningen. Det betyder i praksis, at de forskellige prøvningsinstitutter er overladt til egne

fortolkninger af standarderne, og det kan give forskellige resultater på den samme opgave.

Dermed sikres der ikke umiddelbart et reproducerbart og ensartet prøvningsresultat.

116

M.h.t. CEN-

standarderne vedrørende indbrudssikring var englænderne ifølge SKG ikke tilfredse med de

manuelle tests, men stemte ja til dem alligevel

117

Herunder nævnes de danske titler på publikationerne, som de fremgår af Dansk Standards

webshop.

118

I noterne findes henvisning til tilsvarende EN i CEN samt årstal for de seneste

revisioner og tillæg.

EN 1627 Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder – Indbrudssikring – Krav og

klassifikation

119

EN 1628 Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder – Indbrudssikring – Prøvningsmetode

til bestemmelse af modstandsevne ved statisk belastning

120

114

115

COWI 2015

Kraftpåvirkning ved bøjning eller bræk, her bl.a. afhængigt af værktøjets længde. Fx giver et længere koben et større

drejemoment ved brug af samme kraft i enden af værktøjet sammenlignet med et kortere koben. Hvor stærk personen

som tester er, spiller også en rolle i praksis.

116

Spørgsmålet om drejemoment afhængigt af person er egentlig kun et problem i forbindelse med brug af koben, men

koben bruges ikke til sikringsklasse 2 test (3minutter).

117

England bygger i følge SKG fortsat på sikringsklasse 1, men det er ikke tilstrækkeligt i følge CEN-standarderne -

d.v.s. den engelske standard er mindre stærk og England vil ikke acceptere CEN-standarden i praksis.

118

https://webshop.ds.dk/da-dk/forside - søg på standardens nummer. Der findes her også .pdf af de første par sider af

hver standard. For søgninger direkte i CEN gå til https://www.cen.eu og klik videre på "Search Standards".

119

EN 1627 (2011)

Pedestrian doorsets, windows, curtain walling, grilles and shutters - Burglar resistance -

Requirements and classification.

I CENs kommentarer står der: This European Standard does not directly cover the resistance of locks and cylinders to

attack with picking tools. It also does not cover the attack of electric, electronic and electromagnetic operated burglar

resistant construction products using attack methods that might defeat these characteristics.

120

EN 1628:2011+A1:2015 Pedestrian doorsets, windows, curtain walling, grilles and shutters - Burglar resistance - Test

method for the determination of resistance under static loading.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

EN 1629 Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder – Indbrudssikring – Prøvningsmetode

til bestemmelse af modstandsevne ved dynamisk belastning

121

EN 1630 Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder – Indbrudssikring – Prøvningsmetode

til bestemmelse af modstandsevne mod manuelle indbrudsforsøg

122

. Denne norm omfatter bl.a. 6

standardiserede værktøjssæt med indbrudsværktøj til brug for manuelle tests i forhold til forskellige

risikoklasser.

Arbejdet med disse standarder foregår i en arbejdsgruppe for sig (WG7)

123

i TC 33. WG7 er i gang

med en redaktionel gennemskrivning af EN1627-1630, og denne forventes i løbet af 2016/2017.

Den vil ikke ændre indholdet, men skal alene præcisere, hvordan normerne skal læses og

forstås.

124

PKVWs indbrudssikring af selve boligerne bygger indirekte på EN1627 klasse RC2 uden

sikringsglas

125

Mht. udviklingen i CEN nu siger SKG: NEN ønsker en del ændringer at CEN-standarder, men SKG

mener, at der ikke skal laves ændringer, hvis ikke det er strengt nødvendigt. Sidst de ændrede

værktøjssættet blev en sav inkluderet, og alt skulle testes på ny. Denne ændring var ikke baseret

på, hvad tyvene faktisk laver - de går ikke efter hængslerne. Der er en masse diskussioner om de

manuelle angrebstest, og man opdager nye angrebsmuligheder med allerede eksisterende

værktøjssæt. Det er nødvendigt med regler for, hvordan man skal bruge indbrudsværktøj i tests.

SKG bruger en tysk håndbog til det - men CEN standarderne bliver ikke ændret nu, siger SKG.

Hvor EN 1627-30 gælder for hele døre og hele vinduer, er der i TC33 også en arbejdsgruppe for

delkomponenter (WG 4, Building Hardware). WG4s standarder gør det muligt at certificere

komponenter som fx en lås, uden at den dør eller det vindue, de indgår i, nødvendigvis kan

overholde kravene til det samlede vindue eller den samlede dør. WG4 har publiceret over 30

delkomponentstandarder, og flere er på vej.

De TC33 delkomponentstandarder som EN 1627-30 referer til er:

EN 1303 Bygningsbeslag - Cylindre til låse - Krav og prøvningsmetode

126

EN 1906 Bygningsbeslag - Dør- og knopgreb - Krav og prøvningsmetoder

127

121

EN 1629:2011+A1:2015 Pedestrian doorsets, windows, curtain walling, grilles and shutters -Burglar resistance - Test

method for the determination of resistance under dynamic loading.

I CENs kommentarer står der: There are two aspects to the burglar resistance performance of construction products,

their normal resistance to forced operation and their ability to remain fixed to the building. Due to the limitation of

reproducing the fixing methods and building construction in a laboratory environment this aspect is not fully covered by

the standard. This is particularly true with products built into a building. The performance of the fixed part of the product

is evaluated using a standard sub frame. It is the manufacturer´s responsibility to ensure that guidance on the fixing of

the product is contained in the mounting instructions and that this guidance is suitable for the burglar resistance class

claimed for the product. As with the other referenced standards this specification uses a standard sub frame and the

product is mounted according to the manufacturer´s instructions. The fixing method to be considered is detailed in Annex

A of EN 1627:2011. This test method does not evaluate the performance of the fixing to the building.

122

EN 1630:2011+A1:2015 Pedestrian doorsets, windows, curtain walling, grilles and shutters - Burglar resistance - Test

method for the determination of resistance to manual burglary attempts.

123

Formand for WG 7 er Håkan Hedlund, normchef på SSF Stöldskyddsföreningen i Sverige

Mobil: (+46) 0709-81 65 80 E-post: [email protected]

124

Kilde: COWI

125

NIRAS siger i 2015 at PKVW kræver RC2 (N), hvor (N) står for at vinduer også har sikringsglas. I følge interview med

Armando Jongejan i februar 2016 er dette forkert. Grontmij, 2014, siger også: Som det kan forstås ud fra et interview

med en ekspert fra en hollandsk vinduesfabrikant, vil det set med branchens øjne give mening som minimum at kræve

lamineret glas eller isoleret glas med lamineret rude for alle vinduer i stueplan. Det er dog indtil videre ikke blevet lagt

fast i loven (Bouwbesluit). PKVW håndbogen 2015 kræver glas P2A for døre til fælles cykelrum og fælles adgangsdøre

til grupper af opbevaringsrum, ellers er der ikke krav vedrørende glas. (Vedrørende P2A se side 64 om EN 356)

126

EN 1303:2015

Building hardware - Cylinders for locks - Requirements and test methods

This standard establishes one category of use, three grades of durability, three grades for fire and four grades of

corrosion resistance all based on performance tests as well as six grades of key related security based on design

requirements and five grades of performance tests that simulate attack.

127

EN 1906:2012 Building hardware - Lever handles and knob furniture - Requirements and test methods

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

EN 12209 Bygningsbeslag - Dørlåse og smæklåse - Mekanisk betjente dørlåse, smæklåse og

sikringsplader - Krav og prøvningsmetoder

128

SKG henviser i forbindelse med BRL 3106 og SKG AE 3106 desuden også til:

EN 179 Bygningsbeslag - Nødudgangsbeslag betjent ved løftehåndtag eller trykplade til brug ved

flugtveje - Krav og prøvningsmetoder

129

EN 1125 Bygningsbeslag - Panikudgangsbeslag betjent ved vandret stang til brug ved flugtveje -

Krav og prøvningsmetoder

130

EN 1935 Bygningsbeslag - Dør- og vindueshængsler - Krav og prøvningsmetoder

131

EN 12051 Bygningsbeslag - Rigler til døre og vinduer - Krav og prøvningsmetoder

132

EN 12320 Bygningsbeslag - Hængelåse og beslag til hængelåse - Krav og prøvningsmetoder

133

Disse standarder for delkomponenter (bygningsbeslag) nævner ikke indbrud i

indholdsfortegnelserne og refererer ikke til EN 1627. De handler om styrke i forhold til korrosion,

brand og attak samt tests i den forbindelse, ikke om 3 minutters indbrudssikring.

CEN Technical Committee TC 72 arbejder med røgalarmer

134

CEN Technical Committee TC 112 arbejder med træprodukter. En del af de ovennævnte

standarder referer også hertil.

CEN Technical Committee TC 127 arbejder med brandsikkerhed i bygninger. En del af de

ovennævnte standarder refererer også hertil.

CEN Technical Committee TC 129 arbejder med glas i bygninger. TC 129 har bl.a. udgivet EN

356:1999 "Glass in building - Security glazing - Testing and classification of resistance against

manual attack" samt EN 12600:2002 "Glass in building - Pendulum test - Impact test method and

classification for flat glass". EN 356 fastsætter klasser for testet glas: P1A, P2A, etc. (5 klasser).

135

CEN Technical Committee TC 325 "Crime prevention through building, facility and area design"

arbejder mere bredt med kriminalpræventive tiltag end andre TC i CEN. Publikationerne fra TC

325 er ikke EN normer, men blødere typer af anbefalinger. Rammepublikationen her er CEN TR

14383-2:2007 Prevention of crime - Urban planning and building design - Part 2: Urban planning.

TC 325 har også publikationer om bl.a. boliger, butikker og kontorer, benzintanke og anlæg for

offentlig transport. Ingen af disse publikationer er dog så vidt vides direkte brugt i forbindelse med

PKVW i Holland, selv om der er et personsammenfald blandt de implicerede.

136

128

EN 12209:2003

Building hardware - Locks and latches - Mechanically operated locks, latches and locking plates -

Requirements and test methods.

The following locking devices and associated products are not covered: cylinders for locks, handles, electro-

mechanically operated locks and striking plates, multi-point locks and their locking plates, locks for windows, padlocks....

129

EN 179:2008 Building hardware - Emergency exit devices operated by a lever handle or push pad, for use on escape

routes - Requirements and test methods

130

EN 1125:2008 Building hardware - Panic exit devices operated by a horizontal bar, for use on escape routes -

Requirements and test methods

131

EN 1935:2002 Building hardware - Single-axis hinges - Requirements and test methods

132

EN 12051:1999 Building hardware - Door and window bolts - Requirements and test methods

133

EN 12320:2012. Building hardware - Padlocks and padlock fittings - Requirements and test methods.

134

EN 14604:2005 Smoke alarm devices

135

Se bl.a. https://www.pilkington.com/en-gb/uk/architects/glass-information/functions-of-

glass/mechanicalfunctionsofglass/glass-and-manual-attack

136

Paul van Soomeren var formand for TC 325, WG2 i førsteudgaven af "Urban Planning" rapporten og han og hans

firma DSP-groep har været involveret i udviklingen af PKVW. Vedrørende udviklingen og modtagelsen af CEN TR

14383-2 se http://costtu1203.eu/wp-content/uploads/2014/10/03.-Review-of-CEN-14383-The-death-and-life-of-geat-

European-standards-and-manuals.pdf

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

International Electrotechnical Commission

IEC TC 79 International Electrotechnical Commission. TC 79 i IEC arbejder med "Alarm and

electronic security systems".

PKVW-lister og kataloger over godkendte produkter, firmaer og fabrikanter.

CCV udgiver i samarbejde med SKG lister over godkendte produkter 2 gange årligt. Disse kaldes

PKVW Productenlijst, Genormeerde samenstelling van componenten voor gevelelementen en

andere producten.

På PKVWs hjemmeside kan man også finde alle de godkendte PKVW-sikkerhedsfirmaer i en

søgefunktion.

For PKVW-sikkerhedsfirmaerne findes også et kommercielt katalog. Et eksempel på sidstnævnte

er vist nedenfor.

PKVW tryghedskatalog - gratis ved besøg i PKVW sikkerhedsfirmaerne - de tre viste opslag på de

følgende sider er eksempler fra kataloget, som er på 24 sider i alt, hvor 4 sider er om døre og

vinduer, og 16 sider er om delkomponenter (låse, beslag, etc.). I alt vises over 450

delkomponenter, og hvor det er muligt, vises SKGs stjernemærkning med en, to eller tre stjerner

137

Der er ikke oplyst priser i kataloget.

137

Kataloget koster 0,30€/styk for PKVW-sikkerhedsfirmaerne og leveres her:

http://www.hetbeveiligingscentrum.nl/CBV_beveiligingscentrum/nl/producten

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Fra kataloget: Side om SKG mærkning samt eksempler vedrørende døre

Et opslag i kataloget - her hovedsagelig om cylindertryghedsbeslag

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Kataloget har også en liste over producenter og PKVW sikkerhedsfirmaer - færre end 80 af de

mere end 260 PKVW anerkendte sikkerhedsfirmaer er dog med på listen i kataloget. På PKVWs

hjemmeside kan der søges efter PKVW sikkerhedsfirmaer. Der kan søges på kommunenavn eller

postkode.

138

http://www.politiekeurmerk.nl/bewoners/expert-inschakelen/vind-een-politiekeurmerk-expert/

her var der 13.2.2016 i alt 267 PKVW sikkerhedsfirmaer (samlet op ved søgning på alle tal fra 0 til 9, og efter sletning af

dubletter).

138

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

DEL 3. OPSAMLENDE VURDERING AF PKVW

(Europakwartier, Almere Poort, Almere kommune, 2013)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

9. PKVW - pro et kontra / SWOT

Herunder er pro et contra opsummeret - eller styrker, svagheder, muligheder og trusler i PKVW-

ordningen. Vurderingerne er dels indsamlede fra kilderne og de tidligere beskrivelser i herværende

rapport, dels er der tale om egne vurderinger af PKVW set i et dansk perspektiv

Pro / Styrker

- Omfatter både nye boliger og eksisterende boliger

- Selve mærkatet/logoet – fordi det henviser til, at politiet har godkendt det

- Et klart system med klare krav, der bliver regelmæssigt opdateret

- Handler ikke kun om indbrud, men også om udendørs kriminalitet og uønsket adfærd

- Dokumenteret fald i kriminaliteten og ingen forskydning af kriminalitet

- Det store flertal af beboere med PKVW føler sig mere trygge end beboere uden PKVW

- Meget lav ekstraudgift ved nybyggeri

- Afprøvet gennem 20 år

- Effekt ud over de certificerede boligområder / boliger selv – flere boliger bliver gjort tryggere uden

at blive certificeret

- Samfundsmæssig cost benefit – størrelsen af cost-benefit er dog afhængig af, hvad der regnes

med af tab pga. kriminalitet og af diskonteringsrenten

- Systemet er forenklet og gjort mere fleksibelt i 2015

- Bygger på internationale CEN standarder, klasse 2 (3 minutter)

- Giver forsikringsrabat

- Er et komplet system af håndbøger, produktlister, firmalister, uddannelse, inspektører, tests og

certificering med et konsistent sikringsniveau

Kontra / Svagheder

- Det tager lang tid at få en stor andel af trygge boliger – andelen af nybyggeri er lille, og

eksisterende boliger og boligområder er dyrere at forbedre (og byplandelen her ofte vanskelig at

gøre noget ved)

- PKVW systemet er delvist ufleksibelt i forhold til forskellige stedlige og bygningsmæssige forhold

- PKVW systemet er ret kompliceret og kræver yderligere normer og standarder udover CENs.

- PKVW systemet skal løbende opdateres mht. modus operandi, produkter, firmaer, mm.

- PKVW systemet for nybyggeri er følsomt, fordi boligbyggeriet er ekstremt konjunkturfølsomt

- En del beboere bliver mere utrygge, når der fokuseres på kriminalitetsforebyggelse

- PKVW skalsikringskrav i bygningsreglementet har svækket PKVW ordningen (byplandelen

nedprioriteres, risiko for nedgang i det samlede antal nye PKVW certifikater)

- Markedsføringen via kommunerne er ikke altid stærk nok til virkelig at promovere PKVW, og den

unge generation har et ringe kendskab til PKVW

- Politiet er ikke primus motor i ordningen efter årsskiftet 2004/2005

- Det diskuteres om man bør kræve CEN klasse 3 (5 minutter), men vinduer vil i så fald blive

meget dyrere

- Fordelen for beboerne er ikke tydelig nok, hvad der i nogle kommuner søges forbedret via direkte

offentlige tilskud til PKVW i eksisterende boligområder og boliger

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Muligheder

- De almene boligselskaber vil muligvis kunne inddrages mere - de er i dag ikke en tydelig del af

PKVW organisationen

Trusler

- PKVW ordningen afhænger af politisk velvilje og prioritering (ministerierne, CCV centralt,

kommunerne, særlige tilskud, støtte fra politiet)

- Mange af PKVW-sikkerhedsfirmaerne er små og sårbare. PKVW-rådgiverne for større projekter

er få og går på pension, uden at der kommer nye til

- Nybygningsdelen risikerer at forsvinde fra PKVW (bygningsreglementet undergraver

certificeringen som gulerod og undergraver dermed byplandelen)

- Tendens til stagnerende udvikling i antallet PKVW certifikater, og mange boliger bliver ikke

gencertificeret efter 10 år.

- Der er tendenser i Holland til yderligere deregulering af byplanlægning og byggeri, bl.a. drøftes

privatisering af udstedelse af byggetilladelser. Dette vil i givet fald svække kommunernes

indflydelse i forhold til byggeriet.

Samtidig styrke og svaghed:

- PKVW systemet er mht. godkendt certificering et ja/nej system, ikke et pointsystem, og kun

opfyldelse af de obligatoriske krav tæller, opfyldelse af anbefalingerne tæller ikke

Det sidste punkt er en styrke, fordi det gør ordningen mere enkel og ikke lover en større præcision,

end den kan holde, men det er samtidig en svaghed, fordi certificeringen bliver mindre fleksibel, og

fordi anbefalingerne ikke tæller.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Bilag 1.

Trygge Boliger i Nederlandene og i Danmark - tidsforløb / årstal

Her listes årstal for alle væsentlige begivenheder, som er nævnt i litteraturen og i interviews.

Holland

1977 Christopher Alexander: Pattern Language, USA (By- og arkitektur beskrivelsesmetodik)

1980'erne Offerundersøgelser i NL ved Jan v. Dijk

1985 NL regering lancerer ny policy: "Society and Crime med 3 hovedpunkter hvoraf CPTED er

det ene. Der afsættes samtidig penge til sagen, og der gennemføres 200 projekter 1985-90, heraf

flere CPTED.

1986 Litteraturstudie om kriminalitet og det byggede miljø (van Soomeren et al, DSP-groep)

1987 Rapport "Defensible space in Amsterdam", DSP-groep

1989 Secured by Design i England

1989/1991 Modus operandi rapporter om indbrudstyveri, DSP-groep

1990 Justitsministeriet starter ny afdeling for kriminalprævention under ledelse af Jan v. Dijk. Før

dette år var brande det mest udgiftskrævende for forsikringsselskaberne, efter 1990 var det

indbrud. Tryg bolig rapport fra TU Delft (van der Voordt & van Wegen). NL anbefalinger for offentlig

belysning

1992 Inspiration fra Secured By Design. Politi i NL begynder at se på det. NL dør- og

vinduesproducenter laver publikation om indbrudsbeskyttelse og tests

1992-1998 Skadeserstatninger fra boligindbrud stiger fra 1,2 Mia Gylden i 1992 til 2, 7 mia. Gylden

i 1998.

1993 Politiet overgår fra kommunal til regional organisering. Tryghedscertificering af seniorboliger.

Der er arbejde i gang i CEN om en ENV vedrørende indbrudsforebyggelse (det der senere bliver til

EN 1627-30). PKVW forstudie ved DSP-groep om organisation og om producenter/produkter.

1994 PKVW eksperimentet startede i politidistriktet: Hollands-Midden. Initiativtagerne var Politiet,

Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Steering group Experiments Public Housing (SEV).

PKVW rådgivningen er "gratis" mange år frem. CEN prENV 1627 (European PreStandard draft -

en forløber for NEN 5096 siges der). Den første PKVW håndbog (Altes & Woldendorp). Konferen-

ce i Nordwijk om PKVW for nye boligområder. Uddannelse af PKVW rådgivere i politiet begynder.

1995 Parlamentet i NL prioriterer tryghedsarbejde i forhold til kriminalitet. Forsøgsvirksomhed med

PKVW i nogle politidistrikter. Yderligere to politidistrikter kommer med: Noord-Holland og

Zaansreek-Waterland. Konference om PKVW for eksisterende boliger. Jongejan arbejdede med

nye boligområder, van de Kant med eksisterende boliger.

1995/96 CEN TC 325 påbegynder europæisk standardiseringsarbejde om "Crime prevention

through urban planning an building design", van Soomeren fra NL bliver formand

1996 Forsøgsvirksomhed i flere politidistrikter over hele landet. National konference om PKVW.

NEN NVN 5093-5096 og NEN 5087 første udgaver: Indbrudssikring af facader. PKVW håndbog for

nye boliger, revideret udgave. Uddannelse ved politiet starter nationalt for Police Building Plan

Advisors (nogle gange kaldet Architectural Liason Officers - en engelsk betegnelse knyttet til

Secured by Design i England)

1997 Første BRL 3104 - BRL 3104 bliver senere til NEN 5089. Den første PKVW manual for

eksisterende boliger. Alle politidistrikter deltager i eksperimenter. PKVW evaluering af et antal

forsøgsområder: DSP-groep og RIGO (forskningsrådgivning). Nationalt kvalitetsprogram for trygge

boliger vedtages: 1997-2001 skal indbrudsrisiko reduceres med 1%, politiets indbrudsopklarings-

procent skal op på 20%, mm. EU konference om kriminalprævention i Nordwijk. På parallel-

session fremlægges PKVW, Secured by Design og danske erfaringer (DK repræsenteret ved Bo

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Grönlund). Stiftende konference i ICA, International CPTED Association, DSP-groep fremlægger

PKVW ved van Soomeren

1998 NEN 5096 opdateret (NVN 5093-95 trukket tilbage - nu inkluderet i NEN 5096), NEN 5087

nævnes også. PKVW evaluering, herunder telefoninterview opinionsundersøgelse ved NIPO.

Siden begyndelsen i 1994 er ca. 75.000 boliger PKVW certificeret, heraf 68.000 eksisterende

boliger. 74.000 nybyggede boliger er i gang med en PKVW certificeringsproces. 422 personer er

uddannet som PKVW rådgivere. PKVW er kendt af 70 % af befolkningen og af 90-100% af

projektudviklere, kommuner og boligselskaber. Ny 1998 PKVW håndbog for nybyggeri ved Zwam,

Bakel, Jongejan, Kant, Reijnhoudt, van Soomeren & Vroombout, mfl.. PKVW national ordning ved

Politiet i alle 25 politidistrikter. PKVW mærkets logo bliver vedtaget og lavet. Det er samme logo,

som fortsat gælder. Der var et andet logo med en nøgle for det tidlige PKVW. Alle politidistrikter

skal have PKVW trænet personale.

1999 Eksperimentperioden afsluttes 1.1.1999 Secure Housing Service Centre nedlægges.

Nederlands Politie Instituut overtager PKVW mærket. Første udgave af europæisk

indbrudsforebyggende standard CEN ENV 1627 (Jongejan siger 1994). Indenrigsministeriet

kommer med et nationalt integreret tryghedsprogram. Flere kommuner begynder at inddrage

PKVW i deres planlægningspolicy. PKVW skalsikringsdel i bygningsreglementet besluttes.

2001 PKVW Management Foundation starter (fungerer fortsat ) - CPI

2003 Røgalarmer bliver et krav

2004 Effektivitetsundersøgelse af PKVW ved Nauta, DSP-groep. Indenrigsministeriet beslutter at

PKVW er udviklet nok til at kunne varetages af kommunerne. Beslutning om at kommunalisere og

privatisere PKVW. I 2004 PKVW nævnes igen i forhold til bygningsreglementet (Jongejan siger:

"The authorities have adopted the police label in their planning policy guidelines since 2004. Every

new estate, building or dwelling must be built according to the police label or an equivalent label."

Direkte adspurgt i 2016 siger Jongejan, at dette kun gælder skalsikring og brandalarm)

2005 PKVW overdrages til CCV (CCV - Center for crime prevention and safety) - nedsat af

Indenrigsministeriet og Justitsministeriet i 2002. PKVW privatiseres til PKVW sikkerhedsfirmaer -

det lokale led bliver kommunerne. Kontrollen varetages af certificeringsinstitutter. Nogen steder er

politiet fortsat med i PKVW i en overgangsperiode. Ca. 2004/2005 nye PKVW håndbøger for

nybyggeri og eksisterende boliger.

2007 NEN 5087 revideres

2008 Nye håndbøger PKVW (Jongejan siger: The new scheme replaces the schemes of 2001).

European concept regulation ‘Smoke alarm devices’, called EN 14604:2005.

2009 Seneste udgave af NEN 5089 om indbrudssikring af delkomponenter

2010 Evaluering ved López et al. SKG revision af stjernemærkningen for delkomponenter

2011 Nyeste udgave af CEN EN 1627-30 om indbrudssikring af døre og vinduer. Nye håndbøger

PKVW nybyggeri og eksisterende boliger. Nye boligområder har 48 krav. bl.a. nyt krav mod

låsecylindertræk.

2012 NEN 5096 revideret. SKG reviderer BRL 3104 og tillægskrav AE 3104 (ny AE revision 2013)

2013 Hollands politi ændres fra 25 regioner til et nationalt politi. NEN 5087 revideres

(tilgængelighed af facader). (Der kommer tillæg i 2015)

2014 Tillæg til BRL 3104. PKVW ændres i forhold til nye boliger

2015 Tillæg til testmetoderne i CEN EN 1628-30. Tillæg til NEN 5096. Nye håndbøger for PKVW

nybyggeri og eksisterende boliger og i december ny hjemmeside. Woldendorp, DSP-groep

redigerede de nye håndbøger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Danmark

1985 Forsøgsprojekter og Dansk Standard publikationer påbegyndes

1990 DS-R 470 om vold og hærværk

1991 DS-N 471 om indbrudsforebyggelse

1991 og frem: Der sker ikke noget formaliseret mht. tryggere boliger

2009 Antallet af boligindbrud er rekordhøjt

2011 Regeringsinitiativ om forebyggelse

2012-14 Tryg Byplanlægning forsøg i 5 kommuner – planloven kan bruges, men den nævner det

ikke

2014-15 S-RV regeringsinitiativer om indbrudsforebyggelse i bygningsreglement – afvises af ny V-

regering

2016: DK er 20-25 år bagud i forhold til Nederlandene mht. trygge boliger

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Bilag 2. Kilder

Gennemførte interviews ved studiebesøg 16-18.11. og 21.11.2015:

Lilian Tieman, Projectleider og Daniëlle Ohler, Adviseur, CCV, Centrum voor Criminaliteitspreventie en

Veiligheid, Churchilllaan 11, 3527 GV Utrecht 16.11.2015

Rob Pronk, Senior Projectmanager, Afdeling Projectmanagement, Zoetermeer kommune 16.11.2015 med

fra Zoetermeer var også Elsje van Dijk, tryghedsmedarbejder i kommunen samt to politibetjente: Ap Jaspers

og John van der Zalm.

Brenda Vos, De Bouwhof (PKVW adviseur), Edisonstraat 115, 2723 RT Zoetermeer, 16.11.2015

Hans Guldemond, (PKVW Bouwplanadviseur), Veiligheid Advies Centrum Guldemond

Huigsloterdijk 248, 2157 LN Abbenes 16.11.2015

Ymke van Luyk, Opleidingsadviseur, Studiecentrum Minerva, Operetteweg 33 1323 VK Almere-Stad,

17.11.2015

Marrit van Dijk - de Kroon, Projectleider Veiligheid, og Ingid Stiphout-Bank, PKVW advseur, Almere

kommune, Rådhuset, 17.11.2015

Charles Wallert, Sector coordinator, SKG-IKOB, Poppenbouwing 56, 4191 NZ Geldermalsen 18.11.2015

Armando Jongejan, Teamchef Business Intelligence & Kwaliteit, Politie | Noord-Holland | Dienst Regionale

Informatie Organisatie, James Wattstraat 27, 1817 DC Alkmaar, 21.11.2015, besøg ved PKVW-projekter i

Noord-Holland

Gennemførte samtaler om PKVWs historie med nøglepersoner fra udviklingsårene 1994-98,

Utrecht 20.11.2015 - Møde arrangeret ved Paul van Soomeren, DSP-groep.

Armando Jongejan

Betty van Bakel

Cora van Zwam

Harm Jan Korthals Altes

Paul van Soomeren

Petra Reynhoudt

Tobias Woldendorp

Benyttede hjemmesider i perioden november 2015 - april 2016 :

Almere kommune

https://veilig.almere.nl/veilig/woninginbraken/

Beveiligingscentrum

http://www.hetbeveiligingscentrum.nl/

Bouwbesluit 2012

http://www.bouwbesluitonline.nl

Bouwhof

https://www.bouwhof.nl/bouwhof-pkvw-erkend-bedrijf/

BRL

http://www.komo.nl/brlen/database-brlen/

CB&V

http://www.cbenv.nl/

CBS (Hollands Statistik)

http://www.cbs.nl

CCV

http://www.hetccv.nl/

CEN

https://www.cen.eu

CIBV

http://cibv.nl/

DS (Dansk Standard)

http://www.ds.dk/da/

DSP-groep

http://www.dsp-groep.nl/

E-DOCA

http://www.veilig-ontwerp-beheer.nl/netwerk/e-doca/

Kenteq

http://www.kenteq.nl/

KIWA NCP

http://www.kiwafss.nl

Minerva-bv

http://www.studiecentrumminerva.nl

NEN

https://www.nen.nl/

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

PKVW

http://www.politiekeurmerk.nl/

R2B

http://www.r2b.nl/

SBK

http://www.bouwkwaliteit.nl

SKG-IKOB

http://www.skgikob.nl/

SKH

http://www.skh.org/

Utrecht kommune

https://pki.utrecht.nl/Loket/prodcat/products/getProductDetailsAction.do?name=Politiekeurmerk+Veilig+Won

en,+subsidie

Zoetermeer kommune

http://www.zoetermeer.nl/inwoners/veilig-wonen_46802/

139

Anvendt Litteratur

140

Alexander, C., Ishikawa, S. and Silverstein, M., 1977: A Pattern Language: Towns, Buildings, Construction.

New York: Oxford University Press

Almere Gemeente, 2007, Dienst Stedelijke Ontwikkeling: Checklist veiligheid ruimtelijk planvormingsproces

Almere, DSO Stedenbouw & Landschap, december 2007

Beheerinstitut Politiekeurmerk Veilig Wonen, 2003: "Quick-scan" ondersoek naar de wekwijze (MO) van

woninginbrekers in 5 politieregio's in Nederland in 2002

BeveiligingsWijzer 2015, produktkatalog for PKVW produkter til brug for PKVW sikkerhedsfirmaer ,

Beveiligingscentrum, Wageningen, 2015 (kommersielt baseret katalog).

Bijl, Rob van der, Harm Jan Korthals Altes, René Scherpenisse, Paul van Soomeren, Theo van der Voordt,

Tobias Woldendorp, 1997: Experimenteren met het Politiekeurmerk Veilig Wonen®, maart 1997, Stuurgroep

Experimenten Volkshuisvesting (SEV), Servicepunt Veilig Wonen, Rotterdam. Redactiecommissie: Betty van

Bakel, Berny van de Donk, Theo Hesselman, Hugo Huges, Armando Jongejan, Frits van de Kant, Chris van

der Nat, Fedde Zandstra, Maarten Vroombout. (Dette er håndbog for eksisterende boliger 1997)

Blom, Stella, Tobias Woldendorp, Eric Lugtmeijer, Nicole Smits, Willem Stam en Elise Duivenvoorde (LPB),

2007: 40 voorbeelden van wijkinstrumenten op het gebied van veiligheid, Concept versie 3 (Dummy), CCV

en DSP-groep, Utrecht / Amsterdam, 26 april 2007

Burik, Agnes van, Robert van Overbeeke, Paul van Soomeren, met medewerking van Harm Jan Korthals

Altes, 1991: Modus Operandi Woninginbraak: Eindrapportage Daderonderzoek, Amsterdam, november

1991, Bureau Van Dijk, Van Soomeren en Partners, in opdracht van het Bureau Landelijk Coördinator

Voorkoming Misdrijven, Ministeries van Justitie en Binnenlandse Zaken

CBS Statisics Nederlands: Statistical yearbook of the Netherlands, årgangene 2004 - 2014

CCV en VRKI: Verbeterde Risicoklassenindeling, Inbraakpreventie Voor Woningen (udateret)

CCV, 2015: Verbeterde Risicoklassenindeling (VRKI 2015) voor Woningen en Bedrijven, VRKI-kaart, februar

2015

CCV/PKVW, 2010: The Police Marque Secured Housing, Factsheet

CCV/PKVW, 2011: Bestaande bouw, Handboek Politiekeurmerk Veilig Wonen 2011

CCV/PKVW, 2011: Nieuwbouw, Handboek Politiekeurmerk Veilig Wonen 2011

CCV/PKVW, 2012: Facts and Figures Safe Housing

CCV/PKVW, 2013: Politiekeurmerk Veilig Wonen (PKVW) - Factsheet voor gemeenten, Utrecht, 9 oktober

2013

CCV/PKVW, 2015: Bestaande bouw, Handboek Politiekeurmerk Veilig Wonen 2015

139

PKVWs hjemmeside er lavet helt om ultimo 2015. Der er benyttet både den gamle og den nye hjemmeside til

oplysningerne i herværende rapport. Benyttede dele af hjemmesiderne, både den gamle og den nye, er arkiverede både

på hollandsk og med Google Crome oversættelser til engelsk.

140

På nær to bøger og en del powerpoints, kan det meste af den nævnte litteratur downloades fra hjemmersider ved

CCV, DSP-groep, E-DOCA, PKVW og SKG-IKOB. Bo Grönlund har samtlige dokumenter digitalt (bortset fra de 2 bøger,

som haves på papir).

I noterne til de forskellige afsnit findes yderligere referencer, som det ville blive for omfattende at liste i litteraturlisten. Det

gælder primært referencerne til normer og standarder. Vi har dog ikke haft adgang til de relevante CEN og NEN norm-

publikationer i deres helhed, kun til mindre udtræk.

I litteraturlisten er der flere navne med end normalt i litteraturlister. Det er fordi, det er vigtigt et eller andet sted i

herværende rapport, at nævne så mange som muligt af dem, som har spillet en væsentlig rolle i PKVWs udvikling.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

CCV/PKVW, 2015: CCV-Certificatieschema, Woningbeveiliging Politiekeurmerk Veilig Wonen:2011 +

A1:2014 + A2:2015, 1 oktober 2015

CCV/PKVW, 2015: Het CCV Keuringsprotocol Politiekeurmerk Veilig Wonen, Nieuwbouw 2015, Utrecht, 1

april 2015

CCV/PKVW, 2015: Nieuwbouw, Handboek Politiekeurmerk Veilig Wonen 2015

CCV/PKVW, 2015: PKVW Beveiligingsrichtlijn, Genormeerde Samenstelling Van Componenten Voor

Gevelelementen En Andere Producten, Versie april 2015

CCV/PKVW, 2015: PKVW Productenlijst, Genormeerde Samenstelling Van Componenten Voor

Gevelelementen En Andere Producten, Versie november 2015

CCV/PKVW, 2015: PKVW-adviseurs, nieuw versie, december 2015 (liste over bouwplanadviseurs)

CCV/PKVW, 2015: Powerpoint på hollandsk: Politiekeurmerk Veilig Wonen, Handboek Nieuwbouw 2015,

29.10.2015

CCV/PKVW: PKVW and CCV, Risk Classification (udateret, 2010 eller senere)

CCV/PKVW: The Police Marque Secured Housing, Powerpoint på engelsk om PKVW (udateret,

sandsynligvis ca. 2009), downloadet i 2013; præsenteret på studiebesøg ved CCV i Utrecht 11.6.2013 ;

udvidet version præsenteret af CCV/PKVW ved studiebesøget 18.11.2015 (NB! omhandlede ikke

håndbøgernes 2015 versioner og de nye certificeringsregler)

CCV/PKVW: Wijzigingsblad, Handboek Nieuwbouw 2015 (udateret, ca. 2015)

CCV/PKWV, 2015: CCV Inspectieschema, Politiekeurmerk Veilig Wonen:2011 + A1:2014 + A2:2015, 1

oktober 2015

COWI, 2015: Analyse af konsekvenserne ved indførelse af indbrudskrav i det danske bygningsreglement,

Energistyrelsen, 2015.

Dijk, Jan J. van, and Jaap De Waard, 2011: Forty years of crime prevention in the Dutch Polder, i Crime

Prevention Policies in Comparative Perspective, Adam Crawford (ed)

Dijk, Jan van and Paul van Soomeren, 2014: Police and crime prevention in the Netherlands, Amsterdam,

March 24th 2014

Dijk, Jan van, 2012: Closing the doors - Highlights of the International Crime Victims Survey 1987-2012,

Valedictory lecture, Tilburg, 7 December, 2012

Dijk, Jan van, 2014: Powerpoint: Crime Prevention Works, DSP Group, Amsterdam, March 24, 2014

Dijk, Jan van, Andromachi Tseloni, Graham Farrell (ed.), 2012: The International Crime Drop, New

Directions in Research, Palgrave Macmillan, UK

Dijk, Jan van: Powerpoints om indbrudsforebyggelse i Holland og Danmark, DKR, Den kriminalpræventive

dag, 19.3.2010 og Folketinget, København, konference 20.3.2013

Grontmij, 2014: Screening af konsekvenser ved indførelsen af krav om indbrudssikre døre og vinduer i

Holland, Marts 2014. Medvirkende konsulenter: Ute Stemmann, Martin Elmegaard Mortensen

Jongejan, A. og Woldendorp, T., 2013: A Succesful CPTED Approach: The Dutch ‘Police Label Secure

Housing’. Built Environment, 2013, 39(1)

Jongejan, Armando, 2008: The Dutch ‘Police Label Secure Housing’ a successful approach, November

2008,

Jongejan, Armando, 2010: The Dutch ‘Police Label Secure Housing’ a successful approach, Higher Police

School in Szcytno, Poland, Internal Security, Volume 2, Issue 1, 2010

Jongejan, Armando: Powerpoints om PKVW præsentert på møder i Manchester 23.10.2008, Amsterdam

7.9.2012, Utrecht 20.11.2015 og Lissabon 22.2.2016

Klein Haneveld, R.K.j S. Boes, & N. Kop, 2012: Woninginbraken. Een onderzoek naar het fenomeen

woninginbraken en mogelijke aanpak hiertegen, Politieacademie, Apeldoorn, oktober 2012

Kohl, Andreas, 2000: "Veilig Wonen" - erfolgreiche Einbrüchsprävention in der Niederlanden, Kriminalistik,

heft 11, 2000

Korthals Altes, H. J., met medewerking van P. v. Soomeren, 1989: Eindrapport Modus Operandi -

Onderzoek Woning Inbraken, Deel B: Handleidingen, Amsterdam, april 1989, Bureau Criminaliteitspreventie,

in opdracht van Bureau Landelijk Coördinator Voorkoming Misdrijven, 's-Gravenhage

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

Korthals Altes, H.J., met medewerking van H. Stienstra, A . Umker, P. van Soomeren en M. van der Gugten,

1993: Naar een Politiekeurmerk Veilig Wonen voorstudie 'Secured by Design' in Nederland, Amsterdam,

oktober 1993, Van Dijk, Van Soomeren en Partners

Korthals Altes, Harm Jan en Tobias Woldendorp, 1996: Handboek en aanvullingen Politiekeurmerk Veilig

Wonen®, Van Dijk, Van Soomeren en Partners, Amsterdam, Stuurgroep Experimenten Volkshuisvesting:

Rotterdam, februari 1996. Begeleiding: Betty van Bakel, Ministerie van Binnenlandse Zaken, Theo

Hesselman, Politie Hollands Midden, Armando Jongejan, Politie Noord-Holland-Noord, René Scherpenisse,

SEV, Fedde Zandstra, SKG. (PKVW Håndbog for nye boligområder, 1996)

Korthals Altes, Harm Jan, Julia Mölck, Paul van Soomeren, met medewerking van Hein Stienstra en Tobias

Woldendorp, 1998: Fasten your seat-belts please - Politiekeurmerk Veilig Wonen. Ready for take off? DSP,

Amsterdam, 13 februari1998.

Korthals Altes, Harm Jan, met medewerking van Anneke van Hoek, Michel Horde, Rosa Molenaar en Paul

van Soomeren, 1989: Eindrapportage Modus Operandi - Onderzoek Woninginbraken Deel A:

Onderzoeksresultaten, Bureau Criminaliteitspreventie in opdracht van Landelijk Bureau Voorkoming

Misdrijven, maart 1989

López, M., Veenstra, C., van der Eijk, E. and Seuren, E., 2010: Een veilige wijk, een veilig gevoel? Den

Haag: RCM – advies/Experian Nederland

López, Manuel (ed.), 2013: Social Veilige Stedenbau - De ruimtelijke potenties van de Alkmaarse buurten

Vroonermeer-Noord en -Zuid. RCM-advies / Urban Synergy / Van Nes Stedenbouw. Auteurs: Manuel López

(red.) – RCM-advies; Laura de Bonth – Urban Synergy; Dirk Verhagen – Urban Synergy; Akkelies van Nes –

Van Nes Stedenbouw. Met medewerking van Simone Waaijer – Stagiaire

Nauta, Oberon, 2004: De effectiviteit van het Politiekeurmerk Veilig Wonen, DSP-groep, Amsterdam, 2004

Nauta, Oberon, Paul van Soomeren, Pepijn van Amersfoort, met medewerking van Paul Hulshof en Theo

Nelissen, 2009: Hoe doen ze het toch? Modus Operandi Woninginbraak, Eindrapportage, DSP-groep,

Amsterdam, 23 november 2009

Ness, Akkelies van (ed.), 2013: How space syntax can be applied in regenerating urban areas - applying

macro and micro spatial analyses tools in strategic improvements of 8 Dutch neighbourhoods, 9th

International Space Syntax Symposium, Seoul. Written together with Manuel López, Laura de Bonth, Dirk

Verhagen, Simone Waayer

NIRAS, 2015: Erfaringer med indbrudsforebyggelse i Holland, England, Sverige og Danmark, Oktober 2015,

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Oxley, Joan, (ed.), 2005: Crime Opportunity Profiling of Streets (COPS) - A Quick Crime Analysis – Rapid

Implementation Approach. A European project with BRE Environment - Crime Risk Management. Dutch

contributors: Petra Reijnhoudt, DSP-groep BV, Paul van Soomeren, DSP-groep BV, Armando Jongejan,

Politie Noord-Holland-Noord, Tobias Woldendorp, DSP-groep BV

Pronk, Rob, Senior Projectmanager, City of Zoetermeer, 2015: Powerpoint: Oosterheem, Zoetermeer, 16

november 2015

SKG, 2010: NEN 5089, Revision of the star-rating, 2009/2010

SKG, 2012: SKG BRL 3104 2012-08-21 National Assessment Guidelines (Summary) for The Issuing of

Komo® Product Certificates for Construction Hardware

SKG, 2013: SKG-AE 3104 2013-11-20, Additional Requirements for Product Certification for Building

Hardware Based on BRL 3104

Soomeren, P. van, met medewerking van P. de Savomin Lohman, H. Caron, A. de Savomin Lohman, B. van

Dijk, 1987: Criminaliteit en Gebouwde Omgeving, Bureau Criminaliteitspreventie, Amsterdam, In opdracht

van het Ministerie van Volkshuisvesting Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer 's-Gravenhage, juli 1987

Soomeren, Paul van, 2001: SCRIPT: Situational Crime Reduction In Partnership Theory - Crime Prevention

Through Environmental Design (CPTED) and Designing Out Crime (DOC) as useful, effective, concrete and

feasible strategy for the police to prevent crime and feelings of insecurity in partnership. Van Dijk, Van

Soomeren en Partners. Amsterdam, 10 september 2001.

Soomeren, Paul van, and Tobias Woldendorp, 1996: Secured by Design in the Netherlands, Security

Journal, UK, 1996, 7,

Soomeren, Paul van, Bram van Dijk, Pauline de Savornin Lohman, Lex de Savornin Lohman, 1986:

Criminaliteit en gebouwde omgeving - Literatuurstudie, Bureau Criminaliteitspreventie, 's-Gravenhage,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Henvendelse af 12/8-16 fra TryggeByer om indbrudscertificring af boliger

september 1986

Vollaard & van Ours, 2011: Does Regulation of Built-In Security Reduce Crime? Evidence from a Natural

Experiment, The Economic Journal, May 2, 2011

Voordt, Theo van der, Herman van Wegen, 1990: Sociaal Veilig Ontwerpen, Publicatiebureau Bouwkunde -

Technische Universiteit Delft

Waard, Jaap de, 2011: Domestic burglaries in the Netherlands: an outline of the current situation in 2011,

Ministry of Security and Justice / DGRR / Strategic Policy Development department, 10 November 2011

Waard, Jaap de, 2012: Powerpoint: The Dutch Touch: How Holland Manages to Cut Crime, Presentation at

John Jay College, New York, 11 October 2012

Waard, Jaap de, 2014: Powerpoint: Prevention beats detention: Evidence from The Netherlands,

Presentation for the COST action TU 1203 Delegates, Amsterdam, DSP Group, 24 March 2014

Waard, Jaap de, 2014: Successful Situational Crime Prevention: Evidence based examples, 10 March 2014

Waard, Jaap de, 2015: Powerpoint: Explaining the crime drop in The Netherlands, Presentation for the

Stockholm Criminology Symposium 2015, 8 June 2015

Zwam, Cora van, Betty van Bakel, Armando Jongejan, Frits van de Kant, Chris van der Nat, Petra

Reijnhoudt, René Scherpenisse, Paul van Soomeren, Maarten Vroombout, 1998: Politiekeurmerk Veilig

Wonen® Nieuwbouw, Stuurgroep Experimenten Volkshuisvesting (SEV), Rotterdam. (Håndbog for nye

boliger 1998). Revideret udgave 1999 ved Expertisecentrum Woningcriminaliteit

Zwam, Cora van, Mariëtte Hooftman (Ingenieursbureau 'Oranjewoud' BV, ed.), 1998: Politiekeurmerk Veilig

Wonen® Bestaande bouw, december 1998, Stuurgroep Experimenten Volkshuisvesting (SEV), Servicepunt

Veilig Wonen. Redactiecommissie: Betty van Bakel, ministerie van Binnenlandse Zaken en

Koninkrijksrelaties, Rob van der Bijl, RVDB stedenbouwkundige, Piet van den Dool, Nederlands Politie

Instituut, Armando Jongejan, Politie Noord-Holland Noord, Frits van de Kant, Nationaal Centrum voor

Preventie, Fred van der Krabben, Politie Brabant-Noord, Wietse Peper, Politie Zaanstreek-Waterland, Petra

Reijnhoudt, Servicepunt Veilig Wonen, René Scherpenisse, Stuurgroep Experimenten Volkshuisvesting,

Paul van Soomeren, Van Dijk, Van Soomeren en partners, Richard Telderman, Politie Flevoland. (PKVW

Håndbog eksisterende boliger 1998).

Bo Grönlund, nogle tidligere erfaringer vedrørende trygge byer i Holland:

- 1980-erne: Helhedsplan for udsat boligområde i Rotterdam sammen med John Allpass tegnestue

- Samarbejde med DSP-groep siden 1996 (i CEN, COST TU 1203, ICA, mm.)

- EU konference i Nordwijk 1997 og efterfølgende møde i Justitsministeriet med bl.a. van Bakel og de Waard

- Space Syntax konference, TU Delft i 2005, bl.a. med van Ness om rumlige analyser af kriminalitet i Holland

- Møder og samtaler med Jan van Dijk i 2010 og 2013 i Danmark

- Studieture til og konferencer om tryg planlægning og trygge boliger i Holland i 2012, 2013, 2014. Møder her

med bl.a. DSP-groep, Jongejan, CCV, de Waard, van Dijk, SKG og Amsterdam kommune. Besøg i

Amsterdam i flere forskellige bydele, bl.a. Bijlmermeer og Ijburg, og i Almere, den Haag, Rijswijk, mfl. steder.

- Møde med de Waard på Stockholm Criminology Symposium i 2015 om bl.a. kriminalitetsudvikling og

statslig policy i Holland