Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 387
Offentligt
1655624_0001.png
RETSPOLITISK FORENING
www.retspolitik.dk
Åbent brev til
Justitsminister Søren Pind (MF)
Folketingets Retsudvalg
Domstolsstyrelsen
Direktoratet for Kriminalforsorgen
København, den 31.juli 2016
Som bekendt eksisterer der et ligestillingsprincip mellem forsvarer og anklagemyndigheden,
hvilket betyder, at parterne så vidt muligt skal ligestilles, medmindre der er saglige grunde til det
modsatte. På det seneste har der været eksempler på regler, som indebærer forskelsbehandling
mellem forsvarere og anklagere, som ikke nødvendigvis er udformet med præcist den hensigt for
øje, men som muligvis snarere er en afledt konsekvens af hurtige lovgivningsmæssige og
administrative tiltag. Hvorom alting er, så er denne forskelsbehandling nu en realitet.
Der tænkes her dels på visse retters kontrol af forsvarsadvokaters tasker, beklædning mv., dels på,
at det pr. 1. august 2016 er gjort strafbart for forsvarsadvokater at medtage mobiltelefoner og
computere med internetadgang i arrester og fængsler.
Ad visse retters adgangskontrol.
Politifolk og anklagere har ved fremvisning af billedlegitimation adgang til retterne uden
yderligere kontrol. Hvorfor der skal udvises denne mistænkeliggørende, ja inkriminerende
kontroladfærd over for advokater er svært forståelig bl.a. også på baggrund af, at kontrollen blev
indført på grund af et tragisk drab på netop en advokat – og det var som bekendt ikke en
advokatkollega, der var gerningsmand.
Uagtet dagligt fremmøde i én og samme retsbygning igennem mange uger, ja måneder, er
kontrollen visse steder så indgribende og forstyrrende, også når forsvareren vender tilbage efter
frokostpause nødvendiggjort af, at bygningerne ikke indeholder kantinefaciliteter eller lign., at
advokater ligefrem afslår forsvareropgaver de pågældende steder, hvilket jo indebærer en hindring
for en tiltalt til at udøve sin ret til frit forsvarervalg.
Ad indgreb i advokaters elektroniske arbejdsmuligheder ved klientbesøg.
Forsvarsadvokaters manglende mulighed for at medtage mobiltelefon eller computer med
internetadgang er tillige en klar svækkelse af forsvarets arbejde og vil stille advokaterne og deres
klienter i en langt mere ugunstig position end anklagemyndigheden.
Dette skyldes blandt andet, at et stort og stigende antal fristforlængelser i dag gennemføres over
videolink i arresterne, hvor det er nødvendigt for forsvarerne at have en mobil og/eller computer
med internetadgang blandt andet af følgende grunde:
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 387: Henvendelse af 31/7-16 fra Retspolitisk Forening vedr. fjernelse af hindringer for forsvarsadvokaters arbejde
1) Man har brug for at kunne gå ind i sin kalender for at beramme sagen under fristforlængelsen
til gavn for arrestanten, retten og anklagemyndigheden samt for bedre at kunne imødekomme
retsplejelovens regler og politiske krav om hurtig berammelse af sagerne.
2) Sagens bilag ligger hos mange forsvarere på en server, der kræver internetadgang.
3) Fristforlængelsesrapporter og sagens nye materiale samt mails fra politi og
anklagemyndigheden fremsendes hyppigt til forsvareren lige op til fristforlængelsen og derfor
pr.mail. Disse indeholder ofte oplysninger af væsentlig karakter, som der kan være behov for at
slå op i under fristmødet, og da forsvareren ikke har papirudgaven med under fristforlængelsen,
skal det ske elektronisk.
4) Digitaliseringen indenfor strafferetten og -processen er under meget stor udvikling i disse år,
og alt tyder på, at dette blot er det indledende stadie i digitaliseringsprocessen. Forsvarernes
manglende adgang til mobiltelefon og computer med internetadgang i arrester og fængsler vil
derfor være et slag mod den fortsatte digitale udvikling i straffesager.
5) Undervejs i disse retsmøder kan der ofte opstå behov for at slå juridisk litteratur eller
retspraksis op, enten fordi anklagemyndigheden nævner dem, eller det pludselig viser sig at være
relevant for forsvareren selvstændigt at slå noget op og nævne det i forsvaret af klienten. Da
anklager møder i retten eller fra deres egne lokaler, har de denne mulighed, også ad elektronisk
vej, hvilket imidlertid forsvarerne således afskæres fra.
6) Af mange årsager kan der under forsvarerens drøftelse af sagen i arresten være behov for
opslag på internettet, eksempelvis på Krak, for at forevise klienten, hvor adressen på en tele-mast
fysisk er placeret henne, for at hjælpe klienten til at forstå eller huske, i hvilket område en
mobiltelefonen har været placeret henne.
7) Der kan pludselig være spørgsmål af meget hastende karakter, som retten, politiet eller
anklagemyndigheden ønsker svar på her og nu, og som forsvarsadvokaten vil være afskåret fra at
få fra sin klient på grund manglende mulighed for i fællesskab og inden for lovens rammer at
kommunikere.
8) Der er eksempler på, at forsvarsadvokater har måttet ringe til arresten fra besøgsrummet i
arresten for at kunne komme ud igen, formentlig fordi ringeanlægget ikke har virket, eller fordi
fængselsbetjentene har overset opkaldet fra samtaleanlægget i arresten fra forsvareren.
Nogle af de ovenstående punkter vil som antydet tillige kunne besværliggøre rettens, politiets og
anklagemyndighedens arbejde. Eksempelvis vil der i forbindelse med berammelse af
hovedforhandling under en fristforlængelse normalt blive taget stilling til, hvorvidt der skal ske
løsladelse eller varetægtsfængsling frem til dom. Såfremt denne mulighed forpasses, vil der skulle
afholdes nyt retsmøde, hvilket således vil medføre øget ressourceforbrug for alle parter i visse af
sagerne.
Konsekvensen kan også blive, at videofremstillinger, der er indført som følge af og med henblik
på store ressourcebesparelser og i dag er udgangspunktet, i stedet igen må ske fysisk, fordi
forsvaret som anført oftest får en del vigtige nye sagsakter elektronisk op til fristforlængelser, da
det ikke er muligt at medtage dem fysisk i forbindelse med fristforlængelserne. Således vil
muligheden for ressourcebesparelserne i et vist omfang kunne forskertses.
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 387: Henvendelse af 31/7-16 fra Retspolitisk Forening vedr. fjernelse af hindringer for forsvarsadvokaters arbejde
Der har Retspolitisk Forening bekendt ikke været en sag med en advokat, der ulovligt skulle have
udleveret mobiltelefoner til arrestanter eller afsoner, hvorfor det også af den grund er vanskeligt at
se, hvorfor forsvarsadvokater skal nægtes at have mobiltelefoner med i arrester og fængsler.
Med dette åbne brev håber Retspolitisk Forening, at man i relation til adgangskontrol i retterne og
sagsbehandlingen i forbindelse med arbejdet i arrester og fængsler igen ligestiller forsvarer og
anklager i det daglige arbejde.
Som aktivt virkende forsvarere har vi tre underskrevne advokater naturligvis kendskab til vore
faglige organisationers hidtidige og fortsatte bestræbelser på at få behørigt rettet op på disse
regler. Men vi finder det samtidigt relevant og nødvendigt også at agere på Retspolitisk Forenings
vegne med det bredere samfundsmæssige sigte, som dermed inddrages. Nogle af disse regler
indebærer efter RPF’s vurdering en sådan risiko for svækkelse af sigtedes og tiltaltes mulighed for
et effektivt forsvar, at retsgarantier og dermed retssikkerheden bringes i fare.
Med venlig hilsen
Bjørn Elmquist
formand,RPF
advokat (H)
Gert Dyrn
medlem af best. RPF
advokat (L)
Erbil Kaya
medlem RPF
advokat (H)
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 387: Henvendelse af 31/7-16 fra Retspolitisk Forening vedr. fjernelse af hindringer for forsvarsadvokaters arbejde
1655624_0004.png
Sekretariat c/o Advokat Bjørn Elmquist, Nikolaj Plads 26, 3.sal, 1067 Kbh. K.-
Tlf. 33 32 14 33, E-mail
[email protected]
Sekretær: E-mail
[email protected]