Hvem holder øje med DUPPEN?
Når man er operativ politimand i omgangstjenesten og forsynet med en del magtmidler, måske
også en tjenestehund, og er en del af den udøvende magt, så skal man kunne tåle at blive set o-
ver skulderen.
Man skal opføre sig som om man hele tiden bliver filmet og optaget og selvfølgelig stå til ansvar
for egne handlinger.
Det ved alle, som har gået på politiskole.
Borgerne har fået et næsten krav på at klage over politiet af visse politikere.
Når en borger kommer ind for at klage over politiet, så skal de helst behandles ens og have samme
vejledning om henvendelse til duppen.
Det skal ikke længere behandles af politiet.
Jeg har selv oplevet, at når der bliver klaget, så er retssikkerheden ikke så god for politifolk, som for
klagerne.
En kort historie.
En august nat i 2014 kørte jeg om natten hundepatrulje i en mindre provinsby i Jylland med en
kollega, fordi der i området var mange indbrud.
Vi så en enkelt bil komme imod os. Da bilen drejede til højre foran patruljebilen kunne vi se, at der
på bagsædet ”kravlede” 3 unge mennesker rundt og alle med skråt op finger mod os. De havde
opdaget, at det var politiet. Vi kunne se, at de sammen med skråt op fingeren råbte, men
selvfølgelig ikke høre hvad.
Vi besluttede at standse bilen, kontrollere føreren og skrive de 3 bagsædepassagerer for ikke at have
sele på.
Bilen bragt til standsning uden problemer og føreren var ædru og ikke umiddelbart påvirket af
stoffer, men det kunne ikke siges om resten.
Førerens kæreste sad på højre forsæde og 2 af de 3 på bagsædet råbte diverse skældsord efter os
uden at komme direkte over i straffeloven.
Føreren havde på forlangende vist sit kørekort, men ingen af de 4 øvrige ønskede at oplyse navn,
fødedata eller bopæl.
Min kollega var ved højre fordør og jeg var ved førerdøren. Den ene fra bagsædet steg ud og ville
gå væk foran bilen. Min kollega gik efter og sikrede ham. Ved førerdøren steg fra bagsædet en ung
kvinde på under 50 kg ud. Det var hende der råbte flest skældsord efter os og det så højt at naboer
vågnede og 1 kom ud for at se, hvad der skete.
Hun ville gå fra stedet uden at give sig til kende, hvorfor jeg tog omkring hendes håndled og sagde
at jeg skulle have navn, fødedata og bopæl. Hun gjorde modstand og ville rive sig fri, men jeg fik
hendes navn og hun fik lov at gå. Hun gik nu bag om patruljebilen og op langs højre side af den og
ca. 10 meter op foran den standsede bil. Her smed hun sig ned på asfalten og kørte hovedet frem og
tilbage på asfalten.
En af dem gik og filmede med mobiltelefonen. En havde smidt overtøjet og min kollega havde
måttet bruge peberspray inden han fik navn m.m.
De råbte stadig højt op med diverse skældsord og sagde at jeg skulle hjælpe deres søster, som havde
fået et astmaanfald.