Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 383
Offentligt
1654305_0001.png
Hvem holder øje med DUPPEN?
Når man er operativ politimand i omgangstjenesten og forsynet med en del magtmidler, måske
også en tjenestehund, og er en del af den udøvende magt, så skal man kunne tåle at blive set o-
ver skulderen.
Man skal opføre sig som om man hele tiden bliver filmet og optaget og selvfølgelig stå til ansvar
for egne handlinger.
Det ved alle, som har gået på politiskole.
Borgerne har fået et næsten krav på at klage over politiet af visse politikere.
Når en borger kommer ind for at klage over politiet, så skal de helst behandles ens og have samme
vejledning om henvendelse til duppen.
Det skal ikke længere behandles af politiet.
Jeg har selv oplevet, at når der bliver klaget, så er retssikkerheden ikke så god for politifolk, som for
klagerne.
En kort historie.
En august nat i 2014 kørte jeg om natten hundepatrulje i en mindre provinsby i Jylland med en
kollega, fordi der i området var mange indbrud.
Vi så en enkelt bil komme imod os. Da bilen drejede til højre foran patruljebilen kunne vi se, at der
på bagsædet ”kravlede” 3 unge mennesker rundt og alle med skråt op finger mod os. De havde
opdaget, at det var politiet. Vi kunne se, at de sammen med skråt op fingeren råbte, men
selvfølgelig ikke høre hvad.
Vi besluttede at standse bilen, kontrollere føreren og skrive de 3 bagsædepassagerer for ikke at have
sele på.
Bilen bragt til standsning uden problemer og føreren var ædru og ikke umiddelbart påvirket af
stoffer, men det kunne ikke siges om resten.
Førerens kæreste sad på højre forsæde og 2 af de 3 på bagsædet råbte diverse skældsord efter os
uden at komme direkte over i straffeloven.
Føreren havde på forlangende vist sit kørekort, men ingen af de 4 øvrige ønskede at oplyse navn,
fødedata eller bopæl.
Min kollega var ved højre fordør og jeg var ved førerdøren. Den ene fra bagsædet steg ud og ville
gå væk foran bilen. Min kollega gik efter og sikrede ham. Ved førerdøren steg fra bagsædet en ung
kvinde på under 50 kg ud. Det var hende der råbte flest skældsord efter os og det så højt at naboer
vågnede og 1 kom ud for at se, hvad der skete.
Hun ville gå fra stedet uden at give sig til kende, hvorfor jeg tog omkring hendes håndled og sagde
at jeg skulle have navn, fødedata og bopæl. Hun gjorde modstand og ville rive sig fri, men jeg fik
hendes navn og hun fik lov at gå. Hun gik nu bag om patruljebilen og op langs højre side af den og
ca. 10 meter op foran den standsede bil. Her smed hun sig ned på asfalten og kørte hovedet frem og
tilbage på asfalten.
En af dem gik og filmede med mobiltelefonen. En havde smidt overtøjet og min kollega havde
måttet bruge peberspray inden han fik navn m.m.
De råbte stadig højt op med diverse skældsord og sagde at jeg skulle hjælpe deres søster, som havde
fået et astmaanfald.
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 383: Henvendelse af 11/4-2016 fra Jens Madsen om politiets ageren under tjeneste
Jeg udtalte, at da det var deres søster, så burde de hjælpe, men det skete ikke.
Jeg gik hen til hende og knælede ned og bad hende lade være med at hyperventilere og fik hende i
et tilpasset aflåst sideleje. Samtidig bad jeg føreren køre hjem efter hendes astmaspray.
Jeg blev klar over, at de ville have mig hen til hende mens hun lå på asfalten fordi det blev
nærfilmet.
Jeg var allerede der klar over, at de ville klage, men tog det roligt, da vi havde opført os som vi
skulle.
Vi havde håndteret 4 umulig unge ud af 5 uden andre magtmidler en peberspray til den
værste/næstværste.
De klagede samme nat og en kollega misforstod situationen og optog rapport i stedet for vejledning.
Der blev påstået af klageren, at skrammer i ansigtet var påført ved min ”hårdhændede” behandling.
Jeg gjorde straks ledelsen, dup. og lokale tillidsmand opmærksom på, at jeg ikke havde påført
klageren en eneste skramme og at jeg ville anmelde klageren for falsk anmeldelse, hvis hun påstod,
at jeg var skyld i hendes skrammer.
Duppen, som jo skal passe deres arbejde, udarbejdede en 36 sider lang redegørelse. Der er
undersøgt, om det kan bevises, at jeg har lavet vold.
Der kan ikke af redegørelsen ses om det er undersøgt, at hun selv er gået hen foran bilen og smidt
sig på asfalten og selv påført sig sine skader og efterfølgende lavet falsk anmeldelse.
Dette selv om jeg fra starten gjorde opmærksom derpå.
De er selvfølgelig alle dømt efter anklageskriftet.
Godt et år efter fik jeg et brev hvori stod, at der ikke skete yderligere forfølgelse af mig,
da det ikke
kunne bevises, at jeg have forøvet vold?
Øverste tillidsmand var så venlig at skrive til mig, at det ikke bevises at jeg havde forøvet vold.
(underforstået hvad?).
Klageren får straks bevilliget en forsvarer af det offentlige. Det får politiet ikke ligesånemt?
Jeg ønskede nu aktindsigt, idet jeg var vidende om, at der var afhørt personer i byen, som var
vågnet om natten og set episoden indefra. (Jeg havde selv gjort duppen opmærksom på dem).
Jeg er nægtet aktindsigt, men må komme til duppen og læse hendes anmeldelse?
Også her er politifolk ringere stillet end klageren.
SA og senere rigsadv. har afgjort min manglende ret til aktindsigt.
Jeg er ikke, som samfundets ”skraldespand” i mere end 40 år, tilfreds med, at det er ”gratis” at
klage falsk over politiet.
Det bør have konsekvenser også for klageren, ligesom for politimanden, hvis der er noget at komme
efter.
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 383: Henvendelse af 11/4-2016 fra Jens Madsen om politiets ageren under tjeneste
Med venlig hilsen
Jens Madsen, pa. Esbjerg