Vi har brug for mere personale i Kriminalforsorgen
Kære politikere
Den 11. juni kl. 15.15 lukker jeg op til en celle 5 i Randers Arrest. Den indsatte står lige inden
for døren og spørger, hvorfor jeg først kommer nu, og jeg svarer, at jeg havde andre indsatte
at se til, hvorefter han siger "jeg nakker dig" og overfalder mig.
I kampen bliver jeg snittet 3 gange under venstre øre (hvis I lægger pege- og langefinger på
jeres egen hals, er det lige over det sted, hvor I kan mærke jeres puls.) samt en gang på venstre
arm. Jeg husker ikke så meget af selve kampen bortset fra fornemmelsen af, at han på et
tidspunkt rammer mig i ansigtet, og jeg mærker, at jeg har blod og løse tænder i munden.
Jeg får heldigvis hjælp af mine 3 kolleger, der er på arbejde den dag, og vi får sammen manden
overmandet og lagt i håndjern. Den ene af mine kolleger siger, at jeg skal gå hen på kontoret
og sætte mig ned. Jeg kigger på gulvet og ser blod og store totter hår, der ligger spredt om os.
Og mens mine 2 kolleger holder klienten fast, tager den 3. mig i armen, og følger mig hen på
kontoret, hvor jeg bliver sat ned, mens han ringer 112. De 2 kolleger fastholder stadig klienten,
jeg kan følge med på overvågning, og høre hvad der sker, og ved, vi skal have åbnet
observationscellen, så klienten kan komme ind i et rum, hvor han fratages muligheden for at
skade flere. Men der mangler personale, så jeg kommer på benene og går hen og får låst obs-
cellen op. Blodet løber stadig ud af hovedet på mig. Jeg går tilbage til kontoret, og får sat mig
ned, og kollegaen, der er færdig med at ringe efter hjælp, er gået ud til de to andre, der stadig
fastholder klienten for at bære ham hen i obs-cellen. Det foregår pænt og ordentligt. Jeg bliver
kørt på skadestuen i ambulance. Tænderne bliver proppet ind midlertidigt, sårene lappet og
efterrationaliseringen melder sig.
Jeg passede bare mit arbejde, med al den erfaring jeg har tilegnet mig, siden jeg startede i det
gamle Statsfængsel i Horsens i 1998. Jeg er enormt god til at være sammen med vores klienter.
Jeg er ikke fordømmende og meget rummelig og vellidt. Det har jeg efter overfaldet modtaget
flere tilkendegivelser på.
Min pointe er, at I som folkevalgte politikere, bliver nødt til at lytte. Vi har i Kriminalforsorgen
brug for mere veluddannet personale. Jeg er godt klar over, at riget fattes penge, og der
benhårdt må prioriteres. Men jeg undrer mig over, at vi lige har fået ordre om at antallet af
mobiltelefoner, skal nedbringes. Der er sat ufatteligt mange millioner kroner af til formålet
med kropsscannere etc. Hvis men brugte pengene på flere betjente, kan vi bruge mere tid på
vores fokus. Klienten i centrum, mobiltelefoner hash etc. vil være en naturlig bonus. Hvis der
er betjente sammen med klienterne, i stedet for at de pisker rundt fra celle til celle for at klare
toiletbesøg og bagefter lave handleplaner for at opfylde måltal, vil det styrke
resocialiseringsprocessen.
Vi har brug for betjente blandt klienterne til at spotte potentielt psykisk syge, afvigere og tale
frustrerede indsatte ned. Det kan vi ikke gøre gennem en computer. Jeg er sikker på, at med
det tunge klientel, der er tilbage efter fodlænke m.m. er indført, er vejen frem et personale,
der har tid til at være tilstede. I arresthusene er de indsatte lukket inde i 23 timer i døgnet, og
hvis man selv mærker efter, kan man levende forestille sig, hvordan man har det efter 14 dage.