Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 371
Offentligt
1652065_0001.png
Opfølgning på høring i Retsudvalget den 13. april 2016
På vegne af Dansk Stalking Center vil jeg gerne sige tak til Retsudvalget for det fine
arrangement ved høringen om stalking den 13. april 2016.
Jeg fremsender hermed en tekst, som følger op på Dansk Stalking Centers deltagelse ved
høringen, med henblik på udvalgets fortsatte arbejde vedrørende stalking.
1. Stalking er en forbrydelse – tilhold bør genindplaceres i straffeloven
Stalking er vold
Stalking er en krænkelse af den udsattes fred og livsførelse. Stalking er en forbrydelse og
bør blive behandlet derefter. Flere steder i udlandet karakteriseres stalking som vold. På
samme måde bør vi i Danmark karakterisere stalking som vold og anerkende stalking
lovmæssigt som en forbrydelse. Kun derved kan stalkingsager opnå den prioritering hos
politiet og i retssystemet, som er nødvendig for at beskytte de udsattes retssikkerhed og
menneskerettigheder. Ud over de voldsomme menneskelige og samfundsmæssige
konsekvenser af stalking bliver stalkingudsatte kvinder hvert år udsat for drab og
drabsforsøg.
I udlandet
I Storbritannien, hvor man siden 1997 har anerkendt stalking som en forbrydelse, har
erfaringen vist, at der er behov for en skærpelse af loven og straffen for stalking. I denne
sammenhæng skal der henvises til den britiske politiinspektør Garry Shewans udtalelse
ved høringen den 13. april 2016 om, at man i Storbritannien tager stalking så alvorligt,
at man nu arbejder på at få skærpet straffen til op til 10 års fængsel på linje med den
tyske stalkinglovgivning.
Ny særskilt stalkingparagraf
Stalking karakteriseres som en ny form for vold. Såvel national som international
forskning peger på, at stalking har mindst ligeså omfattende konsekvenser for de
udsatte som traditionel vold. Stalking bør derfor juridisk set sidestilles med vold. Som
anført i tidligere høringssvar og i Dansk Stalking Centers Interventionspakke (omdelt
ved høringen) bør Danmark snarest muligt implementere en ny særskilt
stalkingparagraf, hvor der kan sanktioneres med fængsel indtil minimum 5-6 år.
Derudover peger Dansk Stalking Centers erfaring på, at bødestraffe ikke stopper
stalkingen som tilsigtet. Dansk Stalking Center anbefaler, at man tager konsekvensen af
dette og helt afskaffer bødestraf i disse sager - ligesom man har afskaffet bødestraffe i
stalkingsager i Sverige.
V
estergade 12, 1. tv. 1456 København K
-
Ryesgade 29, 4. Tv. 8000 Aarhus Tlf: 60567374
1
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 371: Opfølgning på Retsudvalgets høring om stalking den 13. april 2016, fra Dansk Stalking Center
1652065_0002.png
Loven om tilhold (og opholdsforbud) bør genindplaceres i straffeloven, og samtidig bør
en ny særskilt stalkingparagraf snarest implementeres.
2. Tilhold og opholdsforbud
Katastrofalt få tilhold og opholdsforbud
Som det fremgik på høringen kan det tage flere måneder og helt op til et år at få et
tilhold eller opholdsforbud, hvilket er helt uacceptabelt.
Statistikken fra Justitsministeriet og Rigspolitiet 2015 viser, at der i 2015 blev givet 233
tilhold og 6 opholdsforbud på 793 registrerede anmodninger om tilhold og
opholdsforbud. I Dansk Stalking Center er vi bekendte med, at der er mange
anmodninger om tilhold, som ikke bliver registreret, fordi man fra politiets side ikke
vurderer de anmeldte hændelser som chikane eller stalking, hvorfor sagen
ikke
registreres. Vi har adskillige eksempler på forhåndsafslag, som er blevet givet:
•
ved første kontakt i politiets servicecenter, uden at sagen er kommet videre
og blevet vurderet ved en sagsbehandler, eller
•
ved at sagen er blevet afvist af en sagsbehandler, men uden at den er blevet
prøvet ved anklagemyndigheden og derfor ikke er blevet registreret som en
anmodning.
I den forbindelse har vi en del eksempler på, at der til sidst er blevet givet tilhold, men
først efter at den udsatte har fået hjælp fra Dansk Stalking Center. På dette tidspunkt er
der ofte sket stor skade på den udsattes livsførelse med indvirkning på deres børn og
øvrige pårørende.
Dette antyder, at det kun er de få borgere, der har overskud og ved, hvor de skal opsøge
hjælp, der reelt har en chance for at få hjælp. Det sender samtidig et betydeligt signal
om, at vi i Danmark ikke tager de mere end 100.000 danskere alvorligt, som hvert år
udsættes for stalking, når kun 239 personer fik tilhold og opholdsforbud i 2015.
Realistisk set bør antallet af tilkendte tilhold og opholdsforbud være adskillige tusinder
hvert år. Der er med al tydelighed behov for en stærkt forøget opprioritering af disse
sager.
Tilhold som forebyggende indsats
Fra et forebyggelsesperspektiv er det nødvendigt at revurdere procedurer og
vejledninger med henblik på, at tilhold og opholdsforbud anvendes
forebyggende frem
for, som det sker på nuværende tidspunkt, når skaden er sket.
Et tilhold bør altid anvendes som en forebyggende foranstaltning, når der er tale om
chikane, forfølgelse og stalking, og ikke kun bagudrettet som et skadebegrænsende
redskab. Erfaringen i Dansk Stalking Center viser, at der er større mulighed for at stoppe
stalkingen hvis man sætter tidligt ind – før stalkeren er blevet fikseret – ligesom det er
langt mere skadebegrænsende for de udsatte, hvis indsatsen iværksættes forebyggende.
V
estergade 12, 1. tv. 1456 København K
-
Ryesgade 29, 4. Tv. 8000 Aarhus Tlf: 60567374
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 371: Opfølgning på Retsudvalgets høring om stalking den 13. april 2016, fra Dansk Stalking Center
1652065_0003.png
Tilhold på straffeattesten
Tilhold bør registreres på straffeattesten som et led i en præventiv indsats. Som det
fungerer aktuelt, er det kun
overtrædelser
af tilhold og opholdsforbud, der bliver
registreret på straffeattesten. Overtrædelser af tilhold og opholdsforbud bliver lige nu
registreret på den offentlige straffeattest i 10 år. Der bør være en tilsvarende
registrering ved tilkendelse af tilhold og opholdsforbud.
Det anbefales således, at hvis registrering på straffeattesten af stalkingrelaterede
forhold skal have et præventivt sigte, bør dette kunne ske allerede ved et tilkendt tilhold
og/eller opholdsforbud.
3. Uddannelse og samarbejde samt faste sagsbehandlere
Stalkingsager kan være yderst komplekse og vanskelige at gennemskue hvis
fagpersonalet ikke har den rette viden og erfaring. Dette resulterer ofte i, at sagerne
bliver fejlbehandlet eller i værste fald slet ikke bliver behandlet. Erfaringer fra et
projektsamarbejde mellem Dansk Stalking Center og Sydøstjyllands Politi viser, at der
opnås en langt mere kvalificeret sagsbehandling, når personale ved politi og
anklagemyndighed har modtaget uddannelse og oplæring, og når der samarbejdes og
erfaringsdeles på tværs af sektorer og relevante aktører på området. Dette medfører
typisk hurtigere og mere korrekt sagsbehandling, øget mulighed for at begrænse
varighed, grovhed og skader, ligesom det skaber øget tryghed og sikkerhed for de
udsatte.
Ud fra et langsigtet perspektiv vil en forebyggende, korrekt og kvalificeret
sagsbehandling af faste og specialtrænede sagsbehandlere ved politi og
anklagemyndighed være betydeligt ressourcebesparende. Hurtig visitation, screening,
prioritering og sagsbehandling kan forebygge, at stalkingforløbet bliver så komplekst,
langvarigt og ugennemskueligt, som det typisk ses i dag, ligesom politi og
anklagemyndighed forventeligt vil kunne begrænse og kvalificere det konkrete
ressourceforbrug i de enkelte sager.
Det er således afgørende i styrkelsen og forbedringen af indsatsen mod stalking, at der
gennemføres uddannelse af politipersonale, anklagemyndighed og relaterede
faggrupper, og at denne uddannelse hele tiden udvikles og opdateres.
4. Strategi når stalkeren løslades/ophører tvangsbehandling
Erfaringer i Dansk Stalking Center viser, at den udsatte oplever stor frustration over
ikke at vide, hvornår de atter risikerer at blive opsøgt af deres stalker eller tilfældigt
støde på den pågældende på gaden. En orientering fra politiet, når stalkeren løslades,
kan styrke den udsattes håndtering af situationen og give den udsatte mulighed for
eventuelt at forberede sig på nye mulige scenarier. På den måde bliver det muligt for
V
estergade 12, 1. tv. 1456 København K
-
Ryesgade 29, 4. Tv. 8000 Aarhus Tlf: 60567374
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 371: Opfølgning på Retsudvalgets høring om stalking den 13. april 2016, fra Dansk Stalking Center
1652065_0004.png
den udsatte at skabe større sikkerhed omkring sig, at tage de nødvendige forholdsregler
og derved øge muligheden for at opretholde så normal en hverdag som muligt.
Nogle stalkingudsatte vælger at gå under jorden når de ved, at stalkeren er fængslet. Det
skyldes, at den pågældende ikke har konkret mulighed for at overvåge og følge efter, når
den udsatte flytter væk. Det kan virke som en overreaktion, men for den udsatte giver
det mening, da stalkeren under en varetægtsfængsling eller afsoning ikke har fysisk
mulighed for at være opsøgende. Herved har den udsatte mulighed for at skabe sig et
nyt fundament for en tryg og sikker hverdag. I Dansk Stalking Center har vi flere
eksempler på vellykkede flytninger i en sådan sammenhæng.
Uanset om den stalkingudsatte er flyttet eller gået under jorden, er det fortsat vigtigt, at
den udsatte orienteres om, hvornår stalkeren løslades. Uagtet flytningen vil den udsatte
stadig skulle træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, således at den
stalkingudsatte bliver så utilgængelig og svær for stalkeren at opsøge som muligt.
Af sikkerhedsmæssige grunde bør stalkingudsatte således have mulighed for at blive
orienteret af politiet når stalkeren løslades.
Mulighed for at tage nye forholdsregler og orientere forskellige instanser/parter.
Orientering om løsladelse kan samtidig bidrage til, at den udsatte får tid til at kontakte
eksempelvis sociale myndigheder og sin arbejdsplads og dermed sikre den bedst mulige
beskyttelse. Andre nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kunne være at indeksere sig
på Google og at orientere venner og bekendte om, at stalkeren løslades, og dermed
opfordre til at være ekstra påpasselig med sikkerhed og oplysninger om den udsatte.
Derudover kan der være behov for at undersøge/underrette relevante dataregistre med
henblik på hemmeligregistrering af den udsattes adresse. Det er ikke ukendt for
stalkingudsatte, at deres adresse uforvarende bliver oplyst af politiet, statsforvaltningen
eller kommunen.
På nuværende tidspunkt bliver forurettede orienteret, når deres gerningsmand løslades,
i sager hvor der er tale om personfarlig kriminalitet. Ud fra holdningen om, at stalking er
vold, og ud fra erfaringer om, at stalking ofte recidiverer og har voldsomme
konsekvenser for den udsattes livsførelse, bør den udsatte dermed have samme
rettigheder som forurettede i sager om personfarlig kriminalitet.
Følgevirkningerne af stalking – herunder den evige frygt og angst som den
stalkingudsatte lever med – er meget lig følgevirkningerne af personfarlig kriminalitet.
Det er som oftest den samme type af hjælp, de to grupper skal tilbydes, og det er i vid
udstrækning de samme udfordringer, de to målgrupper møder umiddelbart under og
efter kriminaliteten, hvorfor grupperne bør behandles ens.
Informationsniveauet ved en eventuel løsladelse i forbindelse med stalking bør således
rangeres på linje med den personfarlig kriminalitet.
V
estergade 12, 1. tv. 1456 København K
-
Ryesgade 29, 4. Tv. 8000 Aarhus Tlf: 60567374
4
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 371: Opfølgning på Retsudvalgets høring om stalking den 13. april 2016, fra Dansk Stalking Center
1652065_0005.png
Ophør af behandlingsdom.
Dansk Stalking Center har kendskab til sager, hvor stalkeren har modtaget en
tidsubegrænset behandlingsdom. For de udsatte er det en tryghed at vide, at stalkeren
behandles for den sygdom, som typisk er årsagen til stalkingen. I den forbindelse bør
den udsatte informeres, når kriminalforsorgen i samråd med behandlingsinstitutionen
vælger at ophæve en behandlingsdom.
Det bør være en ret for den stalkingudsatte at blive oplyst om, hvornår stalkeren ikke
længere er i regelmæssig behandling og underlagt tilsyn, da netop ophør af behandling
og tvangsmedicinering kan resultere i stærkt øget risiko for, at stalkingen recidiverer.
Ved en sådan oplysningspligt vil den pågældende kunne træffe de nødvendige
foranstaltninger om for eksempel flytning, således at stalkeren får sværere ved at
genoptage stalkingen alene på grund af, at den udsatte har gjort sig utilgængelig og
derfor vanskelig at finde.
Med venlig hilsen
Lise Linn Larsen, direktør
Dansk Stalking Center
V
estergade 12, 1. tv. 1456 København K
-
Ryesgade 29, 4. Tv. 8000 Aarhus Tlf: 60567374
5