Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 369
Offentligt
1651467_0001.png
Datatilsynet: Datatilsynets krav og anbefalinger i forbindelse med overførsel af person... Side 1 af 4
Forside
/
Erhverv
/
Internettet
/
Krav og anbefalinger ifm. overførsel af personoplysninger via
internettet
Opdateret: 06.05.15
Datatilsynets krav og anbefalinger i forbindelse med overførsel af
personoplysninger via internettet i den private sektor
Datatilsynet besluttede i 2007 at overveje persondatalovens sikkerhedskrav i relation til private
virksomheders overførsel af personoplysninger via internettet.
I den forbindelse har Datatilsynet foretaget en bred høring af organisationer mv. Høringssvarene
er gengivet i et notat.
Læs Datatilsynets høringsnotat.
Læs oversigt over høringssvar.
Datatilsynet har – efter behandling i Datarådet – besluttet, at de krav og anbefalinger, som er
omtalt nedenfor, indtil videre vil blive lagt til grund i tilsynets administration af persondatalovens
sikkerhedskrav i forhold til den private sektor.
Dermed forsøger Datatilsynet at finde en fornuftig balance mellem mulighederne for bredt i
samfundet at anvende internettet og e-mail som effektive kommunikationsmidler over for behovet
for at beskytte personoplysninger mod misbrug, tab mv.
Datatilsynet sondrer mellem kommunikation via hjemmesider og kommunikation via e-mail.
Grunden til det er, at de aktuelle muligheder for at beskytte oplysningerne er forskellige for de to
typer af dataoverførsel.
Datatilsynets beslutning går ud på, at tilsynet kun stiller
udtrykkeligt krav om kryptering
ved:
• overførsel af
følsomme
oplysninger via hjemmesider,
• overførsel af
personnumre
via hjemmesider, samt
• tilfælde, hvor behandlingen af personoplysninger i den private sektor sker efter tilladelse
med
vilkår
om konkrete sikkerhedsforanstaltninger ved transmission over internettet.
I en række andre situationer
anbefaler
Datatilsynet, at personoplysninger beskyttes, når de
overføres via internettet.
Datatilsynet opfordrer samtidig alle interessenter til at lade hensyn til beskyttelse af
personoplysninger indgå ved udformning og valg af nye tekniske løsninger til overførsel af
persondata.
https://www.datatilsynet.dk/erhverv/internettet/krav-og-anbefalinger-ifm-overfoersel-... 28-06-2016
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 369: Rapport om kortlægning af beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger m.v.
Datatilsynet: Datatilsynets krav og anbefalinger i forbindelse med overførsel af person... Side 2 af 4
Det er således Datatilsynets håb, at der i takt med, at nye digitale løsninger udvikles og vinder
udbredelse, også bliver bedre muligheder for at beskytte personoplysninger effektivt og uden store
omkostninger for de involverede.
De krav og anbefalinger, som Datatilsynet nu har formuleret, må derfor tages op til fornyet
overvejelse, efterhånden som nye tekniske muligheder for databeskyttelse bliver let tilgængelige.
Uddybende information om Datatilsynets krav og anbefalinger
Persondatalovens krav om databeskyttelse
Persondataloven stiller krav om, at virksomheder, organisationer, foreninger mv. beskytter alle de
personoplysninger, som de behandler, med tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.
Efter loven er det som udgangspunkt op til den enkelte virksomhed at vurdere og beslutte, hvilke
sikkerhedsforanstaltninger der er nødvendige i en given situation.
Kravet om beskyttelse gælder bl.a., når oplysninger overføres via internettet. Det gælder også, når
virksomheden mv. giver kunder og andre personer mulighed for at sende oplysninger til eller
modtage oplysninger fra virksomheden via sin hjemmeside.
Overførsel af personoplysninger via hjemmesider
Kommunikationen via hjemmesider kan sikres ved hjælp af SSL kryptering e.l. Der er mulighed
for at implementere forskellige grader af kryptering, herunder også det, der betegnes som ”stærk
kryptering” (128 bit SSL/TLS-forbindelse).
Anvendelsen af sikker kommunikation kræver ikke implementering af en særlig løsning hos
virksomhedens kunder eller brugere af hjemmesiden.
Løsningen medfører samtidig, at brugerne via hjemmesidens certifikat kan sikre sig, at der
kommunikeres med den rette modtager.
Krav om kryptering af følsomme personoplysninger
Overførsel af
følsomme
personoplysninger via hjemmesider
skal
ske krypteret.
Manglende kryptering kan medføre påbud fra Datatilsynet og i yderste konsekvens
politianmeldelse og straf.
Krav om kryptering af personnumre
Overførsel af
personnumre
via hjemmesider
skal
ske krypteret.
Manglende kryptering kan medføre påbud fra Datatilsynet og i yderste konsekvens
politianmeldelse og straf.
Anbefaling om kryptering af almindelige private personoplysninger
Datatilsynet anbefaler, at overførsel af almindelige
private (fortrolige)
personoplysninger via
hjemmesider beskyttes ved kryptering.
https://www.datatilsynet.dk/erhverv/internettet/krav-og-anbefalinger-ifm-overfoersel-... 28-06-2016
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 369: Rapport om kortlægning af beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger m.v.
Datatilsynet: Datatilsynets krav og anbefalinger i forbindelse med overførsel af person... Side 3 af 4
Særligt om overførsel af personoplysninger via hjemmesider fra
virksomhed til bruger
Hvis brugere via hjemmesiden får adgang til personoplysninger – f.eks. om sig selv – skal der
også skabes sikkerhed for, at oplysningerne ikke udleveres til uvedkommende. Dette kan ske ved
anvendelse af pinkode eller digital signatur. Hvis der gives adgang til følsomme personoplysnin-
ger, anbefaler Datatilsynet brug af digital signatur.
Overførsel af personoplysninger via e-mail
Krav om kryptering, når det følger af Datatilsynets vilkår
Sker en behandling efter tilladelse fra Datatilsynet, skal eventuelle vilkår om kryptering i
tilladelsen følges. Det vil være tilfældet for:
private forskningsprojekter
advarselsregistre og kreditoplysningsbureauer
andre private virksomheder mv. med tilladelse fra Datatilsynet, hvor der er fastsat
vilkår om kryptering
Manglende kryptering kan medføre påbud fra Datatilsynet og i yderste konsekvens
politianmeldelse og straf.
Den enkelte virksomheds vurdering
Har Datatilsynet ikke stillet vilkår til virksomheden mv. om kryptering, er det som udgangspunkt
op til den enkelte virksomhed at vurdere og beslutte, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er
nødvendige, når personoplysninger overføres ved e-mail.
Den enkelte virksomheds beslutning må tages ud fra en vurdering af bl.a.:
• Typen af oplysninger og den sammenhæng, de indgår i, herunder hvilke konsekvenser tab af
oplysninger kan have.
• Om der er tale om overførsel af personoplysninger mellem:
◦ to professionelle parter som f.eks. advokater, fagforeninger, revisorer mv., hvor andre
personer omtales, eller
◦ en professionel aktør og en privat person som f.eks. en kunde, en klient, et medlem
mv.
• De omkostninger, som er forbundet med at iværksætte sikkerhedsforanstaltninger.
Datatilsynet anbefaler kryptering
når følsomme personoplysninger sendes med e-mail via internettet
Datatilsynet anbefaler, at der anvendes kryptering, når en e-mail eller et vedhæftet
dokument hertil indeholder følsomme personoplysninger og sendes via internettet.
når personnummer sendes med e-mail via internettet
På grund af personnummerets særlige karakter anbefaler Datatilsynet, at personnumre
kun sendes via internettet, hvis der anvendes kryptering.
https://www.datatilsynet.dk/erhverv/internettet/krav-og-anbefalinger-ifm-overfoersel-... 28-06-2016
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 369: Rapport om kortlægning af beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger m.v.
1651467_0004.png
Datatilsynet: Datatilsynets krav og anbefalinger i forbindelse med overførsel af person... Side 4 af 4
Det er tilsynets vurdering, at det i mange tilfælde vil være muligt for virksomheder,
der ønsker at benytte e-mail uden kryptering, at undlade at anføre personnummeret i
den e-mail eller det dokument, som fremsendes. Det gælder også i situationer, hvor en
virksomhed ønsker at besvare en e-mail fra en privat person, hvori personen selv har
sendt sit personnummer uden brug af kryptering.
når password og lignende sendes med e-mail via internettet
Datatilsynet anbefaler, at der anvendes kryptering, når en e-mail eller et vedhæftet
dokument hertil indeholder informationer, som giver adgang til følsomme
personoplysninger eller personnummer.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K
Tlf.: 33 19 32 00
Fax.: 33 19 32 18
E-mail:
[email protected]
https://www.datatilsynet.dk/erhverv/internettet/krav-og-anbefalinger-ifm-overfoersel-... 28-06-2016