Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 365
Offentligt
1647302_0001.png
20. juni 2016
Politiforliget respekteres ikke
17. november 2015 blev politiforliget for perioden 2016-2019 indgået. Forliget skulle
imødegå de udfordringer med nye opgaver og personalemangel, som politiet stod og står
overfor. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti vedtog med forliget en række konkrete løsninger, der til
sammen skulle aflaste politiet
1
.
Blandt andet fremgik det af forligsteksten, at mulighederne for at lade private aktører
overtage visse af politiets opgaver skal analyseres:
”Herudover er aftaleparterne enige om, at der skal iværksættes nye analyser af dele af politiet, der ikke
har været omfattet af den gennemførte analyse. Analyserne skal realisere yderligere effektiviseringer på
25 mio. kr. i 2017 stigende til 50 mio. kr. i 2018 og frem. Analyserne skal også undersøge, om det kan
være hensigtsmæssigt at lade private aktører håndtere ikkepolitimæssige opgaver for politiet. Det skal
bl.a. afdækkes via forsøg på et eller flere konkrete opgaveområder
2
.”
Også i de nye udlændingepolitiske tiltag i forbindelse med flygtningestrømmen foreslog
man at lade private aktører bistå myndighederne
3
. Aftalens punkt otte var:
Mulighed for bistand fra private aktører til at løse myndighedsopgaver på udlændingeområdet
I punktet stod der blandt andet:
Politiet og Udlændingestyrelsen vil kunne overlade det til private aktører – under politiets eller
Udlændingestyrelsens ansvar og ledelse – at bistå med at varetage myndighedsopgaver i forhold til f.eks.
kontrol, registrering mv. af asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold, og hvis det er særligt
påkrævet bevogtning og transport af frihedsberøvede udlændinge.
Politiet har endnu ikke fulgt op på tiltagene. Derfor håber vi med denne henvendelse at
åbne for ny dialog og politisk handling. Branchen har gentagne gange henvendt sig til
Rigspolitiet for at tilbyde hjælp med analyser og forsøg. Svaret er, at politiet ikke
ønsker assistance og mener, at de kan gennemføre analyser uden hjælp eller input fra
den branche, der i sidste ende skal levere ydelserne.
Det manglende fremskridt og den ikke-eksisterende dialog er utilfredsstillende for både
politiets ansatte, danskerne og branchen. Vi kan alle mærke presset på politiet, der går
ud over de borgernære politiopgaver. At undlade at involvere de øvrige aktører er
ineffektiv opgaveløsning fra politiets side.
1
Kilde: ”Et styrket politi. Et tryggere Danmark” Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i
2016-2019
2
Kilde: Forligsteksten, side 10.
3
Kilde: Aftale om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1)
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Henvendelse af 20/6-16 fra SikkerhedsBranchen om Politiforliget
1647302_0002.png
20. juni 2016
Mens vi venter på at tiltagene i forliget bliver realiseret, udvikler politiets situation og
det generelle kriminalitetsbillede sig til det værre. Politiet bliver stadigt mere presset,
landets bander konsoliderer sig i politiets fravær, og kriminalitetens omfang og art
risikerer at vokse både politiet og private sikkerhedstiltag over hovedet.
SikkerhedsBranchens løsning
Med SikkerhedsBranchens løsning kan op til 1.000 politiuddannede folk frigøres til at
udføre deres borgernære kerneopgaver og dermed øge borgernes tryghed. Samtidig er
der god økonomi i at lade sikkerhedsleverandører varetage opgaverne – vi er simpelthen
billigere og mere effektive.
Politiet varetager i dag en række opgaver, der ikke kræver politiuddannet personale.
Her har vi valgt at fokusere på bevogtningsopgaver i kredsene, der kun udgør en mindre
del af den samlede opgaveportefølje, sikkerhedsbranchen kan tage på sig for at aflaste
politiet. Opgaverne kan for eksempel være ved:
Gernings- og ulykkessteder
Indlagte gerningsmænd
Afspærrede områder
Retssale under retshandlinger
Overvågede besøg i fængsler
Sportsbegivenheder
Politiske topmøder
Besøg af udlændinge med særligt behov for bevogtning
Hjælp ved særligt omfangsrige politiopgaver
Ekstra synlighed i urolige områder
Fælles for alle disse opgaver er at de kun består af bevogtning og at de normalt kan
gennemføres i god ro og orden uden brug af våben. I vores nabolande kan opgaven
udføres af vagtselskaber, og det kan også lade sig gøre i Danmark. Hvis vi vælger det,
kan betjentene komme videre til andre opgaver og til de borgere, der har brug for dem.
Politiet vurderes at bruge 10 % af deres ressourcer på disse bevogtningsopgaver. Det er
ressourcer, der går ud af det daglige beredskab. Nogle af disse opgaver kræver
bevæbnede politibetjente, men den tilbageværende store del kan varetages af
vagtpersonale, der kan tilkaldes ved behov. De politikrævende opgaver kunne gøres
ressourcemæssigt lettere for politiet ved at lade vagter varetage de simplere dele af
opgaven under politiets kommando.
Hertil kommer grænsebevogtningen, der selv med Hjemmeværnets hjælp koster
politistyrken hele 5 % af dens samlede ressourcer. Også her kunne vagter med fordel
assistere politiet.
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Henvendelse af 20/6-16 fra SikkerhedsBranchen om Politiforliget
1647302_0003.png
20. juni 2016
Det koster ca. 2.500 kroner at have en politibetjent på arbejde i fem timer
4
, uanset om
han står ved et gerningssted eller om han opklarer et indbrud eller rykker ud for at
stoppe en voldshandling. Til sammenligning koster det ca. 1.625 kroner at lade en
tilkaldt vagt stå fem timer ved et gerningssted
5
. Selv hvis man kunne stampe nye
politifolk op af jorden, ville der altså være bedre økonomi i at lade vagten tage tjansen
mens politiet passer deres kerneopgaver.
En vagt er 22 % billigere end en politibetjent alene i lønomkostninger
6
. Dertil kommer,
at vagtbranchen er et lavmarginalt marked, der kræver en høj grad af effektivitet og
maksimal udnyttelse af synergieffekter og intelligente løsninger. Det er i bund og grund
den største forskel på politiet og SikkerhedsBranchens aktører – politiet er en
myndighed, der skal bevare fokus på at være der for borgerne når de har brug for det,
SikkerhedsBranchen har fokus på at løse konkrete opgaver godt og effektivt. Vi mener,
at den forskel vil skabe en gevinst for samfundet som helhed, hvis man lægger politiets
bevogtningsopgaver over til sikkerhedsleverandører.
Hvad skal der til?
SikkerhedsBranchen er klar til at hjælpe politiet med aflastning svarende til op til 1.000
betjente. Visse opgaver kræver en kort oplæring, men først og fremmest skal der en
reel politisk beslutning til.
SikkerhedsBranchen vil derfor anmode Retsudvalget, Justitsministeren og partierne bag
politiforliget om at sikre at politiet anvender den tilgængelige hjælp fra private aktører.
Vi foreslår, at man bevilliger politiet et beløb i form af en særlig aflastningspulje.
Pengene i aflastningspuljen skal være øremærket til at politiet kan søge hjælp fra
private aktører. Det skal være op til den enkelte kreds hvilke opgaver, de ønsker hjælp
med. Puljen skal, for at fungere optimalt, svare til 1.000 vagter og dermed udgøre cirka
500 mio. kr./år.
Af Justitsministerens tale på Politiskolen 26. april
7
og til samråd i Retsudvalget 19. maj
8
fremgik det, at Rigspolitiet i øjeblikket undersøger mulighederne for at frigøre betjente
4
5
Kilde: Beregnet ud fra tilgængeligt materiale om politiets budget og Politiforbundet lønstatistikker.
Kilde: Overslag givet mundtligt af Securitas A/S
6
Kilde: Sammenligning mellem BRANCHE - OVERENSKOMST FOR VAGTSELSKABER 2012 – 2014 Indgået
mellem DI Overenskomst II, Serviceforbundet for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes
Landssammenslutning og Politiforbundets løntal på linket
http://www.politiforbundet.dk/medlemsinformation/loen/hvad-tjener-en-politiansat
7
Kilde: Justitsministerens tale på politiskolen d. 26. april 2016. Link:
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2016/Politiskoletale%
20-%20endelig.pdf
8
Kilde: Optagelse af samråd i Retsudvalget 19. maj kl. 13.30. Link:
http://www.ft.dk/webtv/video/20151/reu/td.1318211.aspx?as=1#player
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Henvendelse af 20/6-16 fra SikkerhedsBranchen om Politiforliget
1647302_0004.png
20. juni 2016
til reelt politiarbejde. SikkerhedsBranchen anmoder hermed om en politisk beslutning,
der pålægger Rigspolitiet at lade SikkerhedsBranchen bidrage til den undersøgelse og til
den fremtidige proces.
Desuden anbefaler SikkerhedsBranchen en ændring i lov om vagtvirksomhed, der gør det
muligt for vagtvirksomheder at patruljere i offentligt rum.
SikkerhedsBranchens samfundsansvar
Sikkerhedsbranchen er en branche, hvis hovedformål er at bekæmpe kriminalitet. Det
giver os et særligt ansvar, fordi danskerne lægger deres tryghed i vores hænder. Derfor
deltager SikkerhedsBranchen aktivt i den offentlige debat og i forebyggelsesindsatser,
blandt andet gennem Det Kriminalpræventive Råd og i samarbejde med
forsikringsbranchen og politiet.
SikkerhedsBranchens aktører lever af at levere effektive, intelligente sikringsløsninger
til private og offentlige kunder. Branchen løser allerede i dag større samfundsrelevante
opgaver. Det er fx vagtvirksomheder, der sørger for id-kontrollen af passagerer, der skal
til Sverige fra Danmark og for den daglige drift af Storebæltsbroen.
Vores løsningsmodeller tager samtidig et økonomisk samfundsansvar, idet
SikkerhedsBranchen tilbyder billigere og mere effektiv opgaveløsning og dermed en
bedre udnyttelse af borgernes skattekroner.