Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 362
Offentligt
1646344_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2016
Stats- og
Menneskeretskontoret
KAA
2013-629-0301
1931525
Notits
om
protokol
nr.
Menneskerettighedskonvention
16
til
Den
Europæiske
1.
Protokol nr. 16 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev
vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 10. juli 2013.
Formålet med protokollen er – i overensstemmelse med Brighton-
erklæringens pkt. 12 (d) – at styrke samarbejdet mellem på den ene side de
nationale myndigheder og domstole og på den anden side Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Tiltrædelse af protokollen er valgfri. De stater, der tiltræder protokollen,
giver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence til at
afgive såkaldte rådgivende udtalelser (”advisory opinions”) vedrørende
fortolkningen
og
anvendelsen
af
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Den 2. oktober 2013 blev protokollen åbnet for undertegnelse, og
protokollen træder i kraft, når 10 medlemsstater har ratificeret protokollen.
På nuværende tidspunkt har 6 af Europarådets 47 medlemsstater ratificeret
protokollen.
2.
Det følger af protokollens artikel 1, at de øverste domstole (”highest
courts”) i den pågældende stat kan anmode Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol om rådgivende udtalelser (”advisory
opinions”) vedrørende fortolkningen og anvendelsen af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Det er en forudsætning, at spørgsmålet
relaterer sig til en konkret verserende national retssag. Hertil kommer, at
den anmodende domstol skal begrunde spørgsmålet, ligesom relevante
faktuelle og retlige oplysninger skal oplyses i forbindelse med
anmodningen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Justitsministeriets notits om protokol nr. 16 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En national domstol vil i intet tilfælde være forpligtet til at anmode om en
rådgivende udtalelse, jf. præmis 7 i den forklarende rapport til protokollen.
Det følger af protokollens artikel 10, at hver stat ved undertegnelsen eller
ratifikationen skal angive, hvilken eller hvilke domstole der skal tillægges
retten til at anmode om en vejledende udtalelse, jf. protokollens artikel 10.
En rådgivende udtalelse afgives af Storkammeret i Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, jf. protokollens artikel 2. Udtalelsen, der
offentliggøres, kommunikeres til den anmodende domstol og til den
medlemsstat, som den anmodende domstol hører til, jf. protokollens artikel
4.
Det følger af protokollens artikel 5, at udtalelsen ikke er bindende. En
person kan derfor stadig gøre brug af sin ret til at klage til Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol efter Menneskerettighedskonventions artikel
34, selvom Menneskerettighedsdomstolen har afgivet en rådgivende
udtalelse i forbindelse med den nationale retssag om det spørgsmål, som
klagen udspringer af, jf. præmis 26 i den forklarende rapport til
protokollen.
3.
Til brug for regeringens overvejelser om, hvorvidt Danmark skal
tiltræde protokollen, har Justitsministeriet sendt protokollen i høring hos
en række myndigheder og organisationer mv.
Da muligheden for at anmode Menneskerettighedsdomstolen om
rådgivende udtalelser retter sig mod statens øverste domstole, har
Justitsministeriet navnlig lagt vægt på bemærkningerne fra Højesteret, der
har udtalt følgende:
”Danske domstole har ikke hidtil savnet en mulighed for at stille
spørgsmål til Menneskerettighedsdomstolen, og en sådan adgang må
forventes kun at blive benyttet i få tilfælde. En eventuel ratifikation
må ikke desto mindre antages at ville påføre domstolene en vis
ressourcemæssig merbelastning, fordi ordningen formentlig vil føre
til, at en part i en del sager vil fremsætte anmodning om, at der stilles
spørgsmål til Menneskerettighedsdomstolen. Ordningen må også
antages at ville medføre en vis forlængelse af sagsbehandlingstiden i
de sager, hvor der opstår spørgsmål om at anmode
Menneskerettighedsdomstolen om en vejledende udtalelse – særligt,
hvis der stilles spørgsmål til Menneskerettighedsdomstolen, må
sagsbehandlingstiden forventes betydeligt forlænget.”
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 362: Justitsministeriets notits om protokol nr. 16 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Justitsministeriet kan tilslutte sig bemærkningerne fra Højesteret og finder
på den baggrund, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt skal tiltræde
protokol nr. 16 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
3