Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 361
Offentligt
1646338_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2016
Stats- og
Menneskeretskontoret
KAA
2013-629-0291
1362819
Notits om ratifikation af protokol nr. 15 til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
1.
Som et led i den fortsatte reform af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol vedtog Europarådets medlemsstater i april
2012 Brighton-erklæringen, som bl.a. indeholder en række anbefalinger
med henblik på effektivisering af klagesagsbehandlingen ved Domstolen.
Som led i udmøntningen af erklæringen vedtog Europarådets
Ministerkomité den 16. maj 2013 protokol nr. 15 til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
om
fortsat
reformering
af
sagsbehandlingsgangene
ved
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Den 24. juni 2013 blev protokollen åbnet for undertegnelse. 19 af
Europarådets medlemsstater, herunder Danmark, undertegnede samme dag
protokollen.
Protokollen træder i kraft den første dag i måneden, tre måneder efter, at
samtlige medlemsstater har ratificeret protokollen. På nuværende tidspunkt
har 28 af Europarådets 47 medlemsstater ratificeret protokollen.
2.
Protokol nr. 15 er en ændringsprotokol, som bl.a. indebærer skærpede
regler for, hvornår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol antager
klager til behandling med henblik på at nedbringe det store antal
ubehandlede sager ved Domstolen.
Protokollens artikel 1 indebærer, at der i slutningen af præamblen til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention indsættes en reference til
subsidiaritetsprincippet og princippet om staternes skønsmargin. Det
fremgår af den forklarende rapport til protokollen, at formålet hermed er at
fremme synligheden af disse principper og skabe sammenhæng mellem
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Justitsministeriets notits om protokol nr. 15 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
1646338_0002.png
præamblen og den praksis, som er udviklet ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Protokollens artikel 2 indebærer, at reglen om aldersgrænsen for dommere
i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 23, stk. 2,
hvorefter dommernes embedsperiode udløber, når de fylder 70 år,
ophæves. Samtidig indsættes en ny bestemmelse i konventionens artikel
21, stk. 2, hvorefter dommerkandidater fremover skal være under 65 år på
det tidspunkt, hvor Den Parlamentariske Forsamling anmoder
medlemsstaten om en liste med kandidater.
Protokollens artikel 3 indebærer, at reglen i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 30 om, hvornår en verserende sag
kan henvises til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Storkammer, ændres, således at en parts indsigelse mod, at en verserende
sag henvises til Domstolens Storkammer, ikke længere er bestemmende
for, om sagen kan henvises.
Protokollens artikel 4 indebærer, at reglen i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 35, stk. 1, hvorefter fristen for at
indgive en klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på 6
måneder fra den dato, den endelige nationale afgørelse blev truffet,
ændres, således at fristen forkortes til 4 måneder fra den endelige nationale
afgørelse.
Protokollens artikel 5 indebærer en ændring af reglen i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 35, stk. 3, litra b, sidste pkt.,
således at betingelsen om, at en klage ikke kan afvises, hvis klagen ikke
har været behørigt behandlet af en national domstol, udgår. Ændringen
betyder, at Domstolen fremover kan afvise en klage i de tilfælde, hvor
klageren ikke har haft væsentlig ulempe – medmindre respekten for
menneskerettigheder som defineret i konventionen og de dertil hørende
protokoller gør det påkrævet at realitetsbehandle klagen – selvom klagen
ikke har været behørigt behandlet af en national domstol.
3.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev inkorporeret i
dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 (inkorporeringsloven). Efter
inkorporeringslovens § 2 kan regeringen indgå overenskomster om
ændring af bestemmelserne om konventionsorganernes sammensætning og
virkemåde. Om baggrunden for bestemmelsen anføres det i lovforslagets
bemærkninger, at Justitsministeriet finder, at det vil være
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Justitsministeriets notits om protokol nr. 15 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
uhensigtsmæssigt, om ændringer
nødvendiggøre en formel lovændring.
i
procedureregler
altid
skal
Da protokol nr. 15 vedrører Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
sammensætning og virkemåde, er det Justitsministeriets vurdering, at
protokol nr. 15 falder inden for bemyndigelsen i inkorporeringslovens § 2,
og at protokollen kan ratificeres uden Folketingets samtykke.
Protokollen er som anført et led i den fortsatte reformering af
sagsbehandlingsgangene ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
og har bl.a. til formål at nedbringe det store antal ubehandlede sager ved
Domstolen.
Justitsministeriet agter på den baggrund inden for nærmeste fremtid at
anmode Udenrigsministeriet om at foretage det fornødne med henblik på,
at Danmark ratificerer protokol nr. 15 til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, dog således at protokollen indtil videre
ikke skal omfatte Færøerne og Grønland.
3