Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 356
Offentligt
Kære xx
Der har forståeligt nok været stor interesse om placering af en ny politiskole i det vestlige Danmark – og din
kommune har også meldt sig på banen.
Rigspolitiet har med bistand fra Bygningsstyrelsen siden årsskiftet arbejdet på at finde egnede lokaliteter til
brug for den nye politiskole, og Rigspolitiet vil snarest kontakte alle kommuner, der har budt ind i processen
for at give dem en orientering om, hvilke eksisterende bygninger der efter analysens kriterier vil kunne
danne ramme om en politiskole i det vestlige Danmark. Helt konkret vil Rigspolitiet i første del af næste uge
ringe til jeres kommunaldirektører/ relevante forvaltningschefer og senere på ugen vil I modtage et brev.
Det var oprindeligt planen, at vi før sommerferien ville forelægge et antal optioner for den mulige placering
for forligskredsen bag flerårsaftalen om politiets økonomi. Den tidsplan kommer ikke til at holde. Det har
vist sig, at muligheden for nybyggeri kan være en god løsning for politiet og derfor bør undersøges
yderligere, før der kan træffes beslutning om hvad og hvor i forhold til den nye skole. Beslutningen om
placering bliver således først truffet efter sommerferien.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Justitsminister