REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 9.-10. juni 2016, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 352
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2016

EU-retskontoret

Randi Graabek

2016-3051/01-0039

1960900

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets

ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 9.-10. juni

2016

Side:

4-13

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til Rådets forordning om

oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed (EPPO)



- Delvis generel indstilling

KOM(2013) 534 endelig

14-21

Dagsordenspunkt 2:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod

Den

Europæiske

Unions

finansielle interesser

- Fremskridtsrapport/Politisk

drøftelse

KOM(2012) 363 endelig



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 9.-10. juni 2016, fra justitsministeren

22-27

Dagsordenspunkt 3:

Kommissionens forslag til Euro-

pa-Parlamentets

Rådets

direktiv om ændring af Rådets

rammeafgørelse

2009/315/RIA

for så vidt angår udveksling af

oplysninger

tredjelandsstatsborgere og det

europæiske informationssystem

vedrørende

strafferegistre

(ECRIS), og om erstatning af

Rådets afgørelse 2009/316/RIA

- Fremskridtsrapport/Politisk

drøftelse

KOM(2016) 7 endelig

Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om visse aspekter af

aftaler om levering af digitalt

indhold

Politisk drøftelse

KOM (2015) 634 endelig

Strafforfølgelse af IT-kriminalitet,

- Politisk drøftelse/vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Status for arbejdet med fremme af

e-Justice

Status/orientering

fra

formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til revision af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

(91/477/EF) om kontrol med

erhvervelse og besiddelse af

skydevåben (våbendirektivet)

- Generel indstilling

KOM (2015) 750 endelig

28-40

Dagsordenspunkt 4:

41-43

Dagsordenspunkt 5:

44-47

Dagsordenspunkt 6:

48-61

Dagsordenspunkt 7:

62-65

Dagsordenspunkt 8:

Køreplan om øget informa-

tionsudveksling

bedre

informationsforvaltning, herunder

interoperabilitetsløsninger,

på

området for retlige og indre

anliggender

- Udveksling af

synspunkter/godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Terrorbekæmpelse: Tilførsel af

data til og anvendelse af databaser

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Status for arbejdet med forny-

else

EU’s

interne

sikkerhedsstrategi (2015-2020)

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke.

66-70

Dagsordenspunkt 9:

71-74

Dagsordenspunkt 10:

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni

2016 med henblik på en orienterende debat og en delvis generel

indstilling. Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed, som skal efterforske og ved medlemsstaternes

nationale domstole retsforfølge strafbare handlinger, der skader EU’s

finansielle interesser. Forslaget indeholder bl.a. regler om Den

Europæiske Anklagemyndigheds organisation, udnævnelse og afskedigelse

af medlemmerne og procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og

behandling af straffesager. Kommissionen har tidligere fået et såkaldt

”gult kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14

parlamenter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget

ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen har

efterfølgende meddelt, at forslaget er blevet genovervejet, og at

Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man finder, at det efterlever

nærhedsprincippet. Der vil dog i lovgivningsprocessen blive taget behørigt

hensyn til de nationale parlamenters begrundede udtalelser. Forslaget har

ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk

side har man ikke vurderet, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet.

Fra dansk side er man generelt skeptisk over for forslaget om oprettelse af

en europæisk anklagemyndighed.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 86 i

Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

hvor det bl.a. fremgår,



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Rådet ved en forordning kan oprette en europæisk anklagemyndighed ud

fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader EU’s finansielle

interesser. Oprettelsen kan ske efter en særlig lovgivningsprocedure, hvor

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets

godkendelse.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et

forslag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni

2016 forventes

formandskabet at orientere om status for forhandlingerne. Herudover har

formandskabet lagt op til en politisk drøftelse af forslaget

med henblik på

at opnå en delvis generel indstilling vedrørende nogle af forslagets

artikler.

Det vides ikke endnu, hvilke emner der ønskes drøftet af

ministrene,

eller hvilke artikler der vil forsøges opnået en delvis generel

indstilling om.

Formål og indhold

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Den følgende redegørelse for forslaget er baseret på

dels Kommissionens

oprindelige forslag, dels

flere forskellige udkast til kompromistekster, der

dækker forskellige dele af forslagets reviderede bestemmelser. Der kan

bl.a. henvises til

udkast til kompromistekst af 3. marts 2016, der blev

udarbejdet af formandskabet forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016 til brug for ministrenes drøftelse på

rådsmødet.

Flere af artiklerne drøftes fortsat, og det forventes umiddelbart,

at der vil blive udarbejdet et nyt udkast til kompromistekst forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni

2016.

3.1. Forslagets centrale elementer

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og

beføjelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have kompetence til at

efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens

finansielle interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en

særskilt retsakt, jf. hertil forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions

finansielle interesser (KOM (2012) 363). Når de faktiske omstændigheder

også udgør en anden overtrædelse efter national ret, kan Den Europæiske

Anklagemyndighed ligeledes være kompetent til at behandle denne.

Anklagemyndigheden kan desuden være kompetent til at behandle visse

overtrædelser i nær tilknytning til de overtrædelser, der skader Unionens

finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved

medlemsstaternes kompetente domstole. Medlemsstaternes kompetente

myndigheder skal aktivt bistå og støtte Den Europæiske

Anklagemyndigheds

efterforskning

retsforfølgning,

men

anklagemyndigheden og alle dens ansatte

skal være

uafhængige.

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret med et centralt

niveau, der vil omfatte et kollegium, der foreslås at bestå af den

europæiske chefanklager og ét medlem pr. medlemsstat, samt en række

permanente afdelinger.

På det decentrale niveau vil anklagemyndigheden

have europæiske delegerede anklagere i de enkelte medlemsstater.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har

enekompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der

skader Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager

som udgangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om bl.a. processuelle

garantier, retsmidler, behandling af oplysninger, databeskyttelse og

anklagemyndighedens forbindelse med sine partnere.

Det fremgår bl.a. af forslaget, at

Den Europæiske Anklagemyndighed, i

det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sine opgaver,

kan

indlede et varigt samarbejde med EU-institutioner, -agenturer mv.

I forhold til tredjelande og internationale organisationer er der lagt op til –

for så vidt angår strafbare handlinger, der henhører under Den Europæiske

Anklagemyndigheds kompetenceområde – at medlemsstaterne anerkender

anklagemyndigheden som en kompetent myndighed i forbindelse med

gennemførelsen af internationale aftaler om retshjælp i straffesager og

udlevering, eller ændrer sådanne aftaler for at sikre, at Den Europæiske

Anklagemyndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i

medlemsstaternes internationale aftaler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig

lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed

efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport

om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger

til ændringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage

behørigt hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har

ved beslutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i

rapporten af 12. marts 2014, og opfordret Rådet til at følge parlamentets

anbefalinger.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget bl.a. anført, at der er behov for tiltag på EU-

plan, idet den planlagte foranstaltning i sig selv har en EU-dimension.

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt

for at nå dette mål.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult

kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14

parlamenter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, men at der i

lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale

parlamenters begrundede udtalelser.

Fra dansk side er det ikke vurderet, at forslaget er i strid med

nærhedsprincippet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag

i vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler,

og at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er forudsat i TEUF.

Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af EU’s

finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med EU-

midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi og

den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen,

beslutter om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der

vedrører EU’s finansielle interesser, samarbejder politi og

anklagemyndighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så

vidt angår samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater

sker dette navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige

Netværk.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig

svigsbekæmpelsesenhed, OLAF, der har til opgave at beskytte EU’s

interesser mod ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og

straffesager. OLAF har kompetence til selv at gennemføre undersøgelser

af administrativ karakter og formidle resultaterne videre til de nationale

myndigheder, herunder politi- og anklagemyndighederne.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 86, og er

således omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet

forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Kommissionens oprindelige forslag

har været i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø-

og Handelsretten, byretterne, Advokatrådet, Amnesty International,

Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i

Aarhus

(Juridisk

Institut),

Institut

for

Menneskerettigheder,

Kriminalpolitisk

Forening

(KRIM),

Københavns

Universitet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og

Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns Byret

på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet og

Rigspolitiet har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Retspolitisk Forening og Datatilsynet har afgivet høringssvar til forslaget.

De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

8.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det

danske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt

eksklusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Rigsadvokaten kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26.

september 2013, hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed

varetager indsatsen mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og

målrettet. Rigsadvokaten bemærker endvidere, at forslaget er ganske

omfattende, samt at det indeholder en del uklarheder, som bør søges

afklaret under forhandlingerne.

Retspolitisk Forening bemærker, at foreningen ud fra en

suverænitetsbetragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i

relation til efterforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand

fra den filosofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at

forslaget er udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde,

hvor et effektivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede

eksisterende institutioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves.

Retspolitisk Forening lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale

politi- og anklagemyndigheder samt domstole.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker

sammenfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter

uklart.

8.2. Genstand og definitioner

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker

vedrørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der

skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give

anledning til mange afgrænsningsproblemer.

8.3. Almindelige bestemmelser

Rigsadvokaten bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en

decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang

integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt

at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte

medlemsstat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den

ekspertise, der er opbygget hos den nationale anklagemyndighed.

Rigsadvokaten anfører, at de nationale delegerede samtidig skal kunne

fungere som nationale anklagere med behandling af andre sager end dem,

der er omfattet af den europæiske anklagemyndigheds mandat.

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at det ville være hensigtsmæssigt at

overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds

kompetence er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders

kompetence, idet indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og

målrettet.

Derudover sætter Rigsadvokaten spørgsmålstegn ved, om man vil kunne

sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den

nationale anklagemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten

påpeger, at det må formodes, at den delegerede anklager efter sin

udnævnelsesperiode (5 år med mulighed for genudnævnelse) kan være

interesseret i at fortsætte i den nationale anklagemyndighed.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at de

europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan

afskediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

8.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af

straffesager

Rigsadvokaten bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler.

Rigsadvokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være,

når forordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have

forrang for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der

fremgår af retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse.

Rigsadvokaten anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske

retsprincipper, hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at

afvise eller indstille en efterforskning.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslagets

artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgående og

mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shopping”,

idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at retsforfølge

en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af den

opfattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét

medlemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes

lovgivning tillader anvendelse af beviset.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at der i

forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af

grænseoverskridende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel

prøvelse af spørgsmålet, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

8.5. Processuelle garantier

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at den

sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at

forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,

f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.

8.6. Databeskyttelse

Datatilsynet har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)

den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside

bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public

Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,

hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne

om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i

det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of

Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a.

forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i

rapporten, kan indgå i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at der

gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsamle,

videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,

og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme

nødvendigheden af den meget omfattende kompetence.

8.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale

Rigsadvokaten bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den

Europæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en

sådan måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle

opgaver i fuldt tilfredsstillende omfang.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14

parlamenter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Derudover har

Storbritannien

og Irland

ikke

valgt at benytte deres Opt-In,

hvorfor de

som udgangspunkt

ikke deltager i Den Europæiske Anklagemyndighed.

Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres

endelig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed

vil afhænge af udformningen af den endelige model.

Forslaget har været drøftet på en række rådsmøder (retlige og indre

anliggender) siden oktober 2013. Senest blev forslaget drøftet på

rådsmødet den

10.-11. marts 2016, hvor anklagemyndighedens udgifter,

herunder omkostningerne til efterforskningsforanstaltninger, blev drøftet.

Der er tidligere opnået bred konceptuel støtte til en del af forslagets

artikler, der er fastfrosset på nuværende tidspunkt.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni

2016 forventes

formandskabet at orientere om status for forhandlingerne. Herudover har

formandskabet lagt op til en politisk drøftelse af forslaget

med henblik på

opnåelse af en delvis generel indstilling på en del af forslagets artikler.

Det vides ikke endnu, hvilke emner der ønskes drøftet af ministrene.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust for at være særdeles nyttigt i sager, der vedrører

strafbare handlinger, som skader EU’s finansielle interesser, ligesom man

anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske

Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende. Det er

regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager

indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Regeringen er skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til,

at Den Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og

retsforfølge i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

10.-11.

marts 2016.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den

Europæiske Unions finansielle interesser



Revideret samlenotat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget forventes omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 363 endelig

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser er oprindeligt fremsat med hjemmel i TEUF artikel

325, stk. 4 (om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og

bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser), der ikke er

omfattet af retsforbeholdet, men hjemlen er efterfølgende ændret til TEUF

artikel 83, stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlinger). Forslaget

er dermed omfattet af Danmarks retsforbehold. Formandskabet forventes

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 at

redegøre for fremskridt i arbejdet med direktivet. Forslaget har til formål

at fastlægge bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre

strafbare handlinger, der skader

EU’

s finansielle interesser, ved at fastsætte

definitioner på strafbare handlinger og straffe herfor. Forslaget forventes i

den foreliggende form hverken at have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget. Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget i den

foreliggende form.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2012) 363 endelig af 11. juli 2012 fremsendt

forslag

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle

interesser.

Forslaget

er oprindelig fremsat med hjemmel i TEUF artikel



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

325, stk. 4 (om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og

bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser), men hjemlen

er efterfølgende ændret til TEUF artikel 83, stk. 2 (om minimumsregler for

strafbare handlinger). Forslaget er dermed omfattet af Danmarks

retsforbehold. Forslaget skal behandles efter

den almindelige

lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 forventes

formandskabet at redegøre for fremskridt i arbejdet med forslaget.

Formål og indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en

kompromistekst, som formandskabet har fremlagt den 7. maj 2015.

3.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastlægge minimumsbestemmelser, der

definerer svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle

interesser og fastsætte straffe herfor med henblik på at bidrage effektivt til

en stærkere beskyttelse mod svig, der påvirker EU’s finansielle interesser,

i overensstemmelse med øvrig EU-lovgivning på dette område.

Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter,

udgifter og aktiver, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s

budget og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer

oprettet i henhold til traktaterne eller de budgetter, som disse direkte eller

indirekte forvalter og overvåger. Momsindtægter er undtaget fra

direktivforslagets anvendelsesområde.

3.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at sikre, at svig med

hensyn til EU’s udgifter til tilskud og støtte, svig med hensyn til EU’s

udbudsrelaterede udgifter og svig med hensyn til EU’s indtægter kan

straffes, når de begås med forsæt.

3.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser

Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig

adfærd, der skader EU’s finansielle interesser, skal kriminaliseres, når de

begås med forsæt til at opnå uretmæssig vinding. Det drejer sig om

anvendelse af uretmæssigt opnået information eller brug af information,

som ikke er offentligt tilgængeligt, i forbindelse med offentlige

udbudskontrakter eller tilskud, der skader EU’s finansielle interesse.

Herudover skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning, aktiv og

passiv bestikkelse og underslæb med tilknytning til EU-svig.

3.5. Medvirken, forsøg, juridiske personers strafansvar, indefrysning og

konfiskation, straffemyndighed og forældelse

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til og

forsøg på at begå de af forslaget omfattede strafbare handlinger.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om juridiske personers

strafansvar, straffemyndighed, indefrysning og konfiskation og

forældelsesfrister.

3.6. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes

for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har

afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de

strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan straffes med fængsel.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en

maksimumsfængselsstraf på mindst 4 år, når de strafbare handlinger, der er

omfattet af forslaget, indebærer betydelig skade eller vinding. En skade

eller vinding skal som udgangspunkt anses for betydelig, når den

involverer mere end 100.000 EUR. Medlemsstaterne kan også fastsætte en

maksimumsfængselsstraf på mindst 4 år på grundlag af andre alvorlige

omstændigheder, der er defineret i den nationale lovgivning.

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den

strafbare handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller

administrative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse

fra offentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod

udøvelse af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.

3.7. Afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem

medlemsstaterne, Eurojust, Kommissionen (Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig kaldet OLAF) og Revisionsretten. Desuden

bestemmes det, at BFI-konventionen og tilhørende protokoller ophæves i

relation til de medlemsstater, der er bundet af direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse

i sagen den 16. april 2014. Udtalelsen indeholder en række

ændringsforslag, herunder bl.a. om, at hjemlen for forslaget ændres til

TEUF artikel 83, stk. 2.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål –

bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til

skade for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan

varetages af medlemsstaterne. Kommissionen har i den forbindelse anført,

at EU’s finansielle interesser beror på de aktiver og passiver, som forvaltes

af eller på vegne af EU, og at disse interesser således per definition som

udgangspunkt er et EU-anliggende. Kommissionen har endvidere anført, at

svig og dermed beslægtede ulovlige handlinger rettet mod EU’s finansielle

interesser udgør et alvorligt problem, der skader EU’s budget og dermed

også går ud over skatteyderne. Manglende ensartethed i medlemsstaternes

regulering hindrer en effektiv bekæmpelse og forebyggelse af dette

problem, og målet med forslaget kan dermed ifølge Kommissionen bedre

gennemføres på EU-plan.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle

interesser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a. Herudover

findes der på en række områder særlove, der indeholder bestemmelser om

svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for landbrugs- og

fiskeriområdet. Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til

bestemmelser i særlove, i det omfang den pågældende særlov indeholder

en tilsvarende regulering.

6.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse

eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter. En sådan svigagtig adfærd vil dog

efter omstændighederne kunne straffes som bedrageri efter straffelovens §

279. Straffelovens § 300 a om visse former for groft uagtsomt bedrageri

supplerer bedrageribestemmelsen i § 279.

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk

i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk

dokument som middel.

Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk

anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til

offentlige myndigheder.

6.3. Bestikkelse

Bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv,

strafbart i medfør af

straffelovens §§ 122 og 144.

6.4. Misbrug af offentlige midler

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats

misbrug af offentlige midler. En offentlig ansats misbrug af offentlige

midler vil dog efter omstændighederne kunne straffes som underslæb

efter

straffelovens § 278.

Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil

det efter omstændighederne kunne straffes som mandatsvig efter

straffelovens § 280. Ud over de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i

straffelovens kapitel 16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i

offentlig tjeneste eller hverv mv.

6.5. Hvidvaskning

Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som

hæleri efter straffelovens § 290.

6.6. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

6.7. Juridiske personers strafansvar

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske

personer) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En

juridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

6.8. Konfiskation og beslaglæggelse

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling

indeholder bestemmelser om konfiskation.

Retsplejelovens kapitel 74

indeholder bestemmelser om beslaglæggelse.

6.9. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12. Dansk

straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske stat, jf.

straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger foretaget i

udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til Danmark, jf.

straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

6.10. Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler

herom findes i straffelovens kapitel 11. Der er i straffelovens § 93, stk. 1,

oplistet

en række almindelige forældelsesfrister, der regnes fra den dag, da

den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

En idømt fængselsstraf bortfalder efter straffelovens § 97, stk. 2, ved

forældelse inden for

en række oplistede

frister, der regnes fra det tidspunkt,

da dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes. En

bøde bortfalder efter straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis der

ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for

en række

oplistede

frister, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter

lovgivningens almindelige frister kunne fuldbyrdes.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form med hjemmel i TEUF artikel

83, stk. 2, vil det ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet det

dermed vil være omfattet af Danmarks retsforbehold. Hvis forslaget fandt

anvendelse i Danmark, vurderes det at ville have visse

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Hvis forslaget vedtages med den nuværende hjemmel skønnes det ikke at

have økonomiske konsekvenser, idet forslaget vil være omfattet af

Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Hvis forslaget vedtages med den nuværende hjemmel skønnes det ikke at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet forslaget vil være omfattet af

Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater,

Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Amnesty International, Institut

for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre

Landsret,

Vestre

Landsret,

Sø-

Handelsretten,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet og

Institut for Menneskerettigheder har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at såfremt forslaget ikke

er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil det medføre ændringer af

strafferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a

og 300 a, hvis det vedtages i den nuværende form. Det skyldes, at der med

forslaget

lagt

til

indførelse

minimums-

maksimumsstrafferammer. Foreningen advarer i den forbindelse mod de

foreslåede minimumsstrafferammer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev i oktober 2014 indledt trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet. Der er endnu ikke opnået enighed mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om en kompromistekst, navnlig fordi Europa-Parlamentet i

modsætning til Rådet ønsker, at momssvig omfattes af direktivet.

Den 8. september 2015 afsagde EU-Domstolen sin afgørelse i Taricco-

sagen (C-105/14), hvoraf det fremgår, at momssvig er omfattet af BFI-

konventionens anvendelsesområde. Ifølge Kommissionen støtter dommen

endvidere, at TEUF artikel 325 er rette hjemmelsgrundlag for direktivet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over

for forslaget i sin nuværende form, hvilket bl.a. indebærer, at hjemlen er

ændret til TEUF artikel 83, stk. 2, og at de oprindeligt foreslåede

minimumsfængselsstraffe for strafbare handlinger, der vedrører beløb over

en vis størrelse, er udgået af forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på

mødet den 27. november 2015 til orientering.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. oktober 2012.

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse

2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om

tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets

afgørelse 2009/316/RIA



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 7 endelig

Resumé

Kommissionen har den 19. januar 2016 fremsendt forslag til Europa

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse

2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om

tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende

strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse

2009/316/RIA. Forslaget lægger op til at udvide mulighederne for at

udveksle

oplysninger

straffedomme

vedrørende

tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne i det såkaldte ECRIS-

system. Det er allerede muligt at udveksle oplysninger om

tredjelandsstatsborgeres straffedomme i ECRIS-systemet, men den

nuværende ordning er ikke effektiv på dette område. Danmark deltager i

dag i det eksisterende ECRIS-system, og forslaget vurderes ikke at få

betydning for Danmarks deltagelse i det eksisterende ECRIS-system.

Danmark vil på grund af retsforbeholdet ikke kunne benytte de nye

muligheder, som forslaget lægger op til at give i forhold til at opnå

kendskab

til

andre

medlemsstaters

straffedomme

mod

tredjelandsstatsborgere.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 7 endelig af 19. januar 2016 fremsat

forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger

om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse

2009/316/RIA.

Det

eksisterende

europæiske

informationssystem

vedrørende

strafferegistre (ECRIS) er et elektronisk system til udveksling af

oplysninger om straffedomme afsagt i medlemsstaterne til brug for

straffesager og – hvis det er tilladt efter national ret – til brug for andre

formål. Systemet er baseret på Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA og

Rådets rammeafgørelse 2009/316/RIA.

ECRIS er baseret på, at der kan opnås fuldstændige oplysninger om en

EU-borgers tidligere straffedomme i den medlemsstat, hvori den

pågældende person er statsborger. Hvis en EU-borger dømmes for et

strafbart forhold i en anden medlemsstat, skal denne medlemsstat

(domsstaten) fremsende oplysninger og ajourføringer vedrørende

straffedomme til den medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger.

Statsborgerstaten skal lagre disse oplysninger og kan således efter

anmodning fremlægge udtømmende og ajourførte oplysninger om egne

statsborgeres tidligere straffedomme.

Det Europæiske Råd og Rådet har ved flere lejligheder understreget

behovet for at forbedre ECRIS. Senest har Det Europæiske Råd i

forbindelse med rådsmødet den 17. og 18. december 2015 udtalt, at de

seneste terrorangreb viste, at det haster med at forbedre relevant

informationsudveksling om terroraktivitet, navnlig udvidelsen af ECRIS til

også at omfatte tredjelandsstatsborgere.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, litra

d), og forslaget er dermed omfattet af retsforbeholdet. Forslaget skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Danmark deltager i dag i det eksisterende ECRIS-system, og forslaget

vurderes ikke at få betydning for Danmarks deltagelse i det eksisterende

ECRIS-system, jf. artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling. Danmark

vil på grund af retsforbeholdet ikke kunne benytte de nye muligheder, som

forslaget lægger op til at give i forhold til at opnå kendskab til andre

medlemsstaters straffedomme mod tredjelandsstatsborgere.

Formål og indhold

Det er muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgeres

strafbare forhold gennem ECRIS, men det forudsætter, at der anmodes om

oplysninger fra

alle

medlemsstater. I modsætning hertil skal anmodninger

vedrørende EU-statsborgere alene rettes til statsborgerstaten. Generelle

anmodninger om oplysninger om tredjelandsstatsborgere pålægger alle

medlemsstater en administrativ byrde, herunder også de medlemsstater,

der ikke har oplysninger om den pågældende tredjelandsstatsborger.

I praksis afholder medlemsstaterne sig derfor fra at anmode om

oplysninger

tredjelandsstatsborgere.

Dette

medfører,

medlemsstaterne udelukkende tager hensyn til strafferetlige oplysninger,

der er registreret i deres nationale strafferegister.

På den baggrund er formålet med forslaget at indføre et system, hvorved

en medlemsstats centrale myndighed hurtigt og effektivt kan finde ud af,

om andre medlemsstater har lagret strafferetlige oplysninger om en given

tredjelandsstatsborger.

Medlemsstaternes centrale myndigheder skal efter forslaget bl.a. 1) lagre

oplysninger, herunder fingeraftryk, om domfældte tredjelandsborgere 2)

sikre, at en udskrift fra strafferegisteret, f.eks. en privat straffeattest, som

en tredjelandsstatsborger anmoder om, suppleres med eventuelle

oplysninger fra andre medlemsstater, og 3) foretage de nødvendige

tekniske ændringer for at kunne anvende den nyeste teknologi og få

systemet til udveksling af oplysninger til at virke.

Med forslaget etableres desuden et decentraliseret it-system, der vil give

medlemsstaterne mulighed for at finde ud af, i hvilken anden medlemsstat

der er lagret strafferetlige oplysninger om en given tredjelandsstatsborger.

Den centrale myndighed i en medlemsstat, hvori en tredjelandsstatsborger

bliver dømt i en straffesag, skal overføre et såkaldt indeksfilter, der

indeholder anonymiserede identifikationsoplysninger om den dømte

tredjelandsstatsborger, til de øvrige medlemsstater. De modtagende

medlemsstater kan derefter sammenholde disse oplysninger med sine egne

oplysninger, og på grundlag af et ”hit/no hit”-system finde ud af, om der

findes oplysninger om strafferetlige forhold i andre medlemsstater, og i

tilfælde af et ”hit” i hvilke medlemsstater. Herefter kan den modtagende

medlemsstat følge op på ”hittet” ved hjælp af det eksisterende ECRIS-

system.

Kommissionen tildeles efter forslaget beføjelser til bl.a. at fastsætte

gennemførelsesretsakter om den tekniske gennemførelse af ECRIS og det

nævnte indeksfilter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Der foreligger på nuværende tidspunkt

ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at en forbedring af det eksisterende

system til udveksling af oplysninger fra strafferegistre om dømte

tredjelandsstatsborgere ikke kan sikres af medlemsstaterne, og at en fælles

mekanisme, der tager sigte på en hurtig, koordineret og effektiv udveksling

af oplysninger mellem medlemsstaterne, kræver fælles handling.

Det vurderes, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rigspolitiet, som er ansvarlig for Kriminalregisteret, har med oprettelsen

af ECRIS DK som en selvstændig del af Kriminalregisteret siden den 27.

april 2012 modtaget, opbevaret og videregivet oplysninger om

straffedomme i overensstemmelse med rammeafgørelsen om ECRIS.

Denne behandling af oplysninger om straffedomme sker inden for

rammerne af persondatalovens generelle regler.

Behandling af oplysninger om straffedomme i Kriminalregisteret er i

øvrigt nærmere reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsen, som er udstedt

i medfør af persondatalovens § 72 og supplerer de generelle bestemmelser

i persondataloven, herunder § 8 om behandling af oplysninger om bl.a.

strafbare forhold.

Udenlandske afgørelser optages i Kriminalregisterets afgørelsesdel i

medfør af retningslinjerne i kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 1,

hvoraf det bl.a. fremgår, at afgørelser truffet i de nordiske lande og i lande,

der er medlem af Europarådet, vedrørende udenlandske statsborgere, der

på gerningstidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages efter samme

retningslinjer som danske afgørelser, såfremt Kriminalregisteret får

underretning derom.

Afgørelser truffet i andre lande optages i de nævnte tilfælde, hvis de af

Rigspolitichefen efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at kunne

sidestilles med danske afgørelser.

Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder, herunder

udenlandske myndigheder, er reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsens

kapitel 6. Efter begæring udsteder Rigspolitiet fuldstændige udskrifter af

Kriminalregisteret om bestemte personer til udenlandsk politi,

anklagemyndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er

medlemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, og er

således omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet

forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Forslaget er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige

byretter, Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Danske

Regioner,

Datatilsynet,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

offentlige anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet i Danmark,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten og

Rigspolitiet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af offentlige anklagere, Institut for Menneskerettigheder,

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har ikke bemærkninger til direktivforslaget.

Datatilsynet har i forhold til direktivforslaget bemærket, at i tilfælde, hvor

en søgning på en tredjelandsstatsborgers fingeraftryk giver et ”hit”, vil

der blive videregivet og indsamlet oplysninger om strafbare forehold.

Såfremt indsamlingen og videregivelse af oplysningerne sker inden for

persondatalovens anvendelsesområde, vil behandlingen være reguleret af

persondatalovens § 8, stk. 1 og 2.

I relation til forpligtelsen til at optage fingreaftryk har Datatilsynet anført,

at et fingeraftryk i sig selv må anses for en almindelig ikke-følsom

identifikationsoplysning, som er omfattet af persondatalovens § 6.

Det er Datatilsynets vurdering, at en eventuel tvangsmæssig optagelse af

fingreaftryk hos tredjelandsstatsborgere ikke alene kan baseres på

persondatalovens regler, men kræver et særskilt hjemmelsgrundlag.

Datatilsynet bemærker desuden, at persondatalovens regler skal iagttages

i forbindelse med opbevaring af de optagne fingreaftryk. Datatilsynet

henviser i den forbindelse Justitsministeriet til at overveje, hvordan

optagne fingreaftryk skal opbevares, og om den påtænkte behandling

kræver ændring af politiets eksisterende anmeldelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 25. februar 2016.

Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt

indhold

Revideret udgave. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015) 634 endelig

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 forventes

en drøftelse af et sæt overordnede politiske retningslinjer, som skal danne

grundlag for Rådets videre arbejde med direktivforslaget om visse

aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold. Direktivforslaget, som

blev fremsat den 9. december 2015, er en del af Kommissionens samlede

strategi for det digitale indre marked og er fremsat samtidig med et forslag

til direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for

fjernsalg af varer. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet

har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om forbrugeraftaler

om levering af digitalt indhold, navnlig i forhold til det digitale indholds

overensstemmelse med aftalen og forbrugerens misligholdelsesbeføjelser.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse

med

nærhedsprincippet.

Det

foreliggende

direktivforslag må forventes at nødvendiggøre visse ændringer i dansk

lovgivning. Forslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra

dansk side kan man støtte, at arbejdsgruppen fortsætter sine drøftelser i

henhold til de overordnede politiske retningslinjer, som skal drøftes på

rådsmødet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2015) 634 af 9. december 2015 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af

aftaler om levering af digitalt indhold. Forslaget er oversendt til Rådet den

11. januar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114 om det indre markeds oprettelse og funktion og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at Kommissionen som led i strategien for det digitale indre

marked samtidigt har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for

fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 endelig).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016

orienterede formandskabet om, at de indledende drøftelser i

arbejdsgruppen havde vist, at en række medlemsstater ønskede mere tid til

at overveje direktivforslaget om onlinesalg og andre former for fjernsalg.

Drøftelserne på teknisk niveau ville derfor fokusere på forslaget om

levering af digitalt indhold, idet man dog ville være opmærksom på at

sikre sammenhængen på området.

Formandskabet har på baggrund af arbejdet i Rådet udarbejdet et

arbejdsdokument om de centrale spørgsmål, der er opstået på

arbejdsgruppeniveau. Dokumentet skal danne grundlag for et sæt politiske

retningslinjer, som skal drøftes på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. juni 2016, og som arbejdsgruppen i Rådet herefter

skal arbejde videre ud fra.

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag tager sigte på at totalharmonisere visse aspekter af

medlemsstaternes regler vedrørende forbrugeraftaler om levering af

digitalt indhold.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der

fjerner aftaleretlige hindringer, skaber gunstige rammer for

virksomhederne og samtidig sikrer, at forbrugerne drager fordel af den

samme høje forbrugerbeskyttelse i hele EU.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler, hvor en leverandør

leverer eller påtager sig at levere digitalt indhold til en forbruger, og hvor

forbrugeren til gengæld betaler en pris eller aktivt leverer en anden

modydelse end penge i form af personlige oplysninger eller andre data.

Digitalt indhold defineres i forslaget bredt som både data i digital form,

f.eks. video, lyd, applikationer, spil, mv., og som digitale tjenester.

Direktivet foreslås også at finde anvendelse på varer, der udelukkende

bruges som et varigt medium for digitalt indhold, f.eks. cd’er og dvd’er.

Digitalt indhold, der indgår som en integreret del af en vare, og hvor det

digitale indholds funktion er underordnet i forhold til varens primære

funktion, foreslås ikke omfattet af direktivet.

Forslaget finder anvendelse for både fjernsalgsaftaler og aftaler indgået

med begge parters samtidige fysiske tilstedeværelse.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved det digitale indhold)

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om, hvornår det digitale

indhold er i overensstemmelse med aftalen, dvs. hvilke krav det digitale

indhold skal leve op til for at være mangelfrit. Bestemmelserne er tilpasset

digitalt indholds særlige karakter.

Kommissionens forslag indeholder dels en række subjektive kriterier for

mangelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale og andre

tilkendegivelser i forbindelse med aftaleindgåelsen. Såfremt parternes

aftale ikke på en klar måde indeholder krav til det digitale indhold, foreslås

det, at der bruges et objektivt kriterium, hvorefter det digitale indhold skal

være egnet til de formål, som lignende digitalt indhold normalt bruges til.

Leverandøren har efter forslaget

som udgangspunkt

bevisbyrden for, at det

digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser

og ret til opsigelse

Kommissionens forslag indeholder endvidere nærmere regler om

forbrugerens beføjelser, hvis det digitale indhold lider af en mangel.

Beføjelserne består af afhjælpning, forholdsmæssigt afslag og ophævelse

af aftalen.

Ved ophævelse af aftalen skal parternes ydelser gå tilbage senest 14 dage

efter, at meddelelsen om, at forbrugeren vil ophæve aftalen. Hvis

forbrugeren har betalt med en modydelse, der ikke er penge, f.eks. data,

skal leverandøren afholde sig fra at bruge modydelsen. Endvidere skal

leverandøren forsyne forbrugeren med de tekniske midler til at downloade

alt det indhold, som forbrugeren har leveret.

Ved aftaler om levering af digitalt indhold på ubestemt tid, eller hvis

aftalens varighed overstiger 12 måneder, foreslås det, at forbrugeren kan

opsige aftalen på ethvert tidspunkt efter de 12 måneder med et varsel på 14

dage.

3.5. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder regler om, at en leverandør, der bliver

ansvarlig over for forbrugeren, kan gøre et krav gældende over for

tidligere led i transaktionskæden (såkaldt regres). Det foreslås, at de

nærmere betingelser herfor skal afgøres efter national lovgivning.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at aftaler, der afviger fra

direktivets bestemmelser til skade for forbrugeren, ikke er bindende for

denne.

Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række

konsekvensændringer

gældende

EU-lovgivning,

bl.a.

forbrugerkøbsdirektivet (direktiv 1999/44 EF).

3.6. Retningslinjer for de videre drøftelser

Formandskabet har udarbejdet et dokument, som opregner en række

centrale spørgsmål i forhold til det videre arbejde med direktivforslaget.

Dokumentet skal danne grundlag for et sæt politiske retningslinjer, som

forventes drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. og 10.

juni 2016. De centrale spørgsmål omhandler formålet med

direktivforslaget, anvendelsesområdet og balancen mellem forbrugerne og

de erhvervsdrivendes interesser.

Dokumentet afspejler de drøftelser, der har fundet sted i Rådet.

I forhold til formålet fremgår det bl.a., at medlemslandene har været enige

om, at der er behov for at sikre sammenhæng til øvrige, gældende EU-

retsakter,

herunder

bl.a.

forbrugerkøbsdirektivet,

forbrugerrettighedsdirektivet og persondataforordningen, samt sikre

sammenhæng til det samtidigt fremsatte direktivforslag om onlinesalg og

fjernsalg af varer. Endvidere fremgår det af retningslinjerne, at sigtet med

de kommende drøftelser bør være i videst muligt omfang at opnå fuld

harmonisering, idet den endelige fastlæggelse af harmoniseringsgraden

for de enkelte bestemmelser dog bør afvente arbejdsgruppens drøftelser.

Herudover fremgår det for så vidt angår anvendelsesområdet bl.a., at der

har været generel støtte til, at direktivet alene skal gælde i

forbrugerforhold, at der er behov for at se nærmere på definitionen af

digitalt indhold, herunder særligt i forhold til varer med indlejret digitalt

indhold og i forhold til personoplysninger og øvrig data som modydelse,

og at der er enighed om, at direktivet ikke bør indeholde regler om

erstatning.

For så vidt angår balancen mellem forbrugernes og de erhvervsdrivendes

interesser fremgår det bl.a., at der er behov for teknologineutrale og

brugervenlige regler, herunder mere klare regler om risikoens overgang,

og om leverandørens ansvar for mangler og den tidsmæssige udstrækning

heraf.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Forslaget om levering af digitalt indhold

behandles i fællesskab i udvalget for Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Retsudvalget (JURI) og blev

præsenteret på et fælles udvalgsmøde den 27. april 2016. Begge udvalg

var positive over for forslaget men gav dog også udtryk for en række

konkrete betænkeligheder, herunder bl.a. i forhold til problemstillingen om

digitalt indhold, der er integreret i en vare, og reglen om omvendt

bevisbyrde. Målsætningen for udvalgene er at færdiggøre udvalgsarbejdet

inden udgangen af året og behandle forslaget på plenarsamlingen i

begyndelsen af 2017.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er

at fjerne forbrugeraftaleretlige hindringer i onlineverdenen, der skyldes

medlemsstaternes forskellige regler på området, og at medlemsstaterne

ikke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer mellem de

nationale lovgivninger. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen

bedre gennemføres på EU-niveau.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse

forpligtelser.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel

ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra

leveringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have

været til stede på leveringstidspunktet.

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have

for at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses

for mangelfuld.

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –

hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte

beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige

omkostninger.

Købeloven indeholder ikke særlige regler om køb af varer, der fungerer

som varigt medium for digitalt indhold.

6.2. Aftaleloven

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.

Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en

aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at

gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).

Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i

forbrugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig

forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til

skade for forbrugeren at gøre vilkåret gældende.

Aftaleloven indeholder ikke særlige regler om levering af digitalt indhold.

6.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i

dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at

give forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder

ved indgåelse af aftaler om levering af digitalt indhold. I forhold til

fjernsalgsaftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste

egenskaber, varens eller tjenesteydelsens samlede pris, og betalings- og

leveringsvilkår.

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

bl.a. fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted. Ved digitalt indhold leveret på et fysisk medium, finder

reglerne om levering af varer anvendelse. Hovedreglen er således en

fortrydelsesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren

eller den af forbrugeren angivne tredjemand får varen i fysisk besiddelse.

Ved køb af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, løber

fristen på 14 dage fra den dag, hvor aftalen indgås.

Det følger endvidere af forbrugeraftaleloven, at forbrugeren kan opsige en

aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med en måneds

varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder efter aftalens

indgåelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin

foreliggende form, forventes at medføre behov for visse ændringer i

købeloven, navnlig i relation til købelovens regler om

mangelsbedømmelsen og misligholdelsesbeføjelser ved visse købsaftaler

om levering af digitalt indhold. Det bemærkes, at købeloven ikke i dag

indeholder særlige regler om sådanne købsaftaler.

Endvidere må den foreslåede regel om opsigelse af aftaler om løbende

levering af digitalt indhold forventes at medføre behov for ændring af

forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1.

Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

aftaleloven.

Økonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser

bemærkes det, at Kommissionen i de ledsagende bemærkninger til

forslaget har anført, at reglerne vil medføre økonomiske omkostninger for

virksomhederne, men at dette vil udligne sig, når reglerne er fuldt

harmoniserede.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at kunne få betydning for

forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark på området for levering af

digitalt indhold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Antenne-, satellit- og kabel-tv-

branchens

fællesorganisation,

Autobranchens

Handels-

Industriforening,

Brancheforum

Digitale

Medier,

Branchen

ForbrugerElektronik, Boxer TV ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop

amba,

Copenhagen

Business

School

(Juridisk

Institut),

Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danmarks Optikerforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri,

Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening,

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af

Detailhandelskæder, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta

Nævn, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Danske Medier,

Danske Reklamebureauers brancheforening, Datatilsynet, De Danske

Bilimportører,

Samvirkende

Købmænd,

Den

Danske

Boghandlerforening,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,

Energitilsynet,

Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet,

Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske

Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN

Naturgas,

Håndværksrådet,

IT-branchen,

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landbrug & Fødevarer, Magasinpressens udgiverforening, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S,

Telekommunikationsindustrien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3

A/S, og 3 (Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,

Branchen Forbrugerelektronik (BFE), Domstolsstyrelsen, Dansk

Aktionærforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Datatilsynet,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Energitilsynet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH), Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland og

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI).

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,

Domstolsstyrelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Energitilsynet,

Forbrugerombudsmanden, Rigsadvokaten og Rigsombudsmanden i

Grønland har ikke bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Dansk Energi udtrykker bekymring for, at direktivforslaget vil indebære

omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirkning på

aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) støtter overordnet fælles

regler for salg af varer og digitale tjenesteydelser i Europa. De foreslåede

regler er dog på mange punkter i strid med grundlæggende

obligationsretlige principper og er meget byrdefulde for de

erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at

gøre det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs

af grænserne ved totalharmonisering af dele af de aftale- og køberetlige

regler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er balanceret i forhold

til rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som erhvervsdrivende,

hvilket ikke er tilfældet med Kommissionens direktivforslag, som Dansk

Erhverv derfor ikke kan støtte.

Dansk Industri anfører, at direktivforslaget er mere velovervejet end det

samtidigt fremsatte direktivforslag om onlinesalg, men at forslaget

indeholder en række urimelige bestemmelser, som skal afbalanceres.

Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring for rækkevidden af

direktivforslaget, herunder at der foreslås totalharmonisering.

Forbrugerrådet Tænk anfører herudover, at ambitionsniveauet og den

manglende fremtidssikring af reglerne er skuffende.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen

Forbrugerelektronik (BFE) anfører, at det er vigtigt for både udbydere og

forbrugere, at reglerne om varsling af ændringer i løbende aftaler og

reglerne om opsigelse er enkle, klare og overensstemmende.

8.2. Direktivets anvendelsesområde i forhold til betaling med

personoplysninger

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at køb hvor betalingen udgøres

af personoplysninger, bør håndteres gennem persondataretlige snarere end

aftaleretlige regler.

Datatilsynet anfører, at direktivforslaget efter tilsynets opfattelse på

enkelte punkter fraviger persondataloven. Tilsynet lægger til grund, at

direktivforslagets bestemmelser om betaling med data, f.eks.

personoplysninger, omhandler behandling af personoplysninger på

baggrund af forbrugerens samtykke og henviser til persondatalovens § 3,

nr. 8, om kravene til et gyldigt samtykke.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at direktivforslaget – udover at finde

anvendelse i tilfælde, hvor forbrugeren aktivt afgiver data til leverandøren

af det digitale indhold – også bør finde anvendelse på aftaler om levering

af digitalt indhold, hvor der sker automatisk indsamling af data via en

digital tjeneste.

8.3. Bevisbyrderegel

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH) bemærker, at direktivforslagets bestemmelse om, at den

erhvervsdrivende som udgangspunkt har bevisbyrden for, at det digitale

indhold er i overensstemmelse med aftalen, er byrdefuld for de

erhvervsdrivende. Reglen må ses i sammenhæng med, at der ikke indføres

en reklamationsfrist for forbrugeren, og at sælgerens bevisbyrde dermed

vil gælde for evigt. Det foreslås, at forbrugerne pålægges en pligt til at

reklamere inden for rimelig tid efter, at en mangel er konstateret.

Forbrugerrådet Tænk er positive over for, at bevisbyrden for manglende

overensstemmelse som udgangspunkt påhviler leverandøren af det digitale

indhold, idet forbrugerne ikke har den tekniske indsigt til at godtgøre, at

der forelå en uoverensstemmelse på tidspunktet for leveringen af det

digitale indhold.

8.4. Ophævelse

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at de foreslåede

regler om, at forbrugeren kan hæve købet og få hele købesummen

tilbagebetalt, hvis manglen bl.a. ikke afhjælpes inden for rimelig tid, åbner

for misbrug og er urimelige. Der bør gives et afslag i det beløb, der skal

tilbagebetales, hvis forbrugeren har haft rimelig nytte af det digitale

indhold.

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at konsekvenserne af

direktivforslagets bestemmelse om den erhvervsdrivendes tilbagelevering

af data, der er modtaget fra forbrugeren, er svære at overskue, og stiller

spørgsmål ved, om forslaget er praktisk og proportionalt. Organisationerne

anfører endvidere, at det er urimeligt, at forbrugeren ikke skal betale for

brug af det digitale indhold i perioden før ophævelse af kontrakten.

Herudover anfører Dansk Industri, at det er problematisk, at den

erhvervsdrivende i forbindelse med ophævelse skal tilbagebetale

købesummen inden 14 dage, uden at den erhvervsdrivende har mulighed

for at vurdere, om køberen har ret til at hæve kontrakten.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at muligheden for at hæve aftalen ikke bør

være en sekundær mangelsbeføjelse, og at adgangen til at hæve aftalen

ikke bør være begrænset til tilfælde, hvor der er mangler ved det digitale

indholds hovedfunktioner. Forbrugerrådet Tænk er positiv over for reglen

om, at leverandøren ved ophævelse af aftalen skal tilbagebetale

købesummen inden 14 dage, efter meddelelse om ophævelse er modtaget,

og at der ikke stilles formkrav til meddelelsen. Forbrugerrådet Tænk er

endvidere positiv over for, at leverandøren skal forsyne forbrugeren med

tekniske midler til at downloade alt det indhold og data, som forbrugeren

har leveret, samt at forbrugeren ikke skal betale for brugen af det digitale

indhold forud for ophævelse af aftalen.

8.5. Erstatning

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at spørgsmål om erstatning og

produktansvar ikke bør reguleres af direktivet.

8.6. Ændringer af det digitale indhold

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen

Forbrugerelektronik (BFE) anfører, at der inden for tv- og teleområdet

allerede eksisterer detaljerede og omfattende regler – der bl.a. bygger på

EU-regulering – for, hvordan og med hvilke frister en tv- eller teleudbyder

skal varsle ændringer til ugunst for forbrugeren i løbende aftaler.

8.7. Opsigelse

Datatilsynet bemærker, at direktivforslagets bestemmelser om, at

leverandøren skal afholde sig fra at bruge den modydelse i form af

eksempelvis data, som forbrugeren har leveret til gengæld for det digitale

indhold, ikke indebærer en pligt til at anonymisere eller slette forbrugerens

oplysninger i forbindelse med ophævelse af aftalen. Det er på den

baggrund Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at de foreslåede

bestemmelser kan udgøre en fravigelse af persondatalovens § 38.

Dansk Erhverv og Dansk Industri finder, at det bør afklares, om

bestemmelsen om ophævelse af langsigtede aftaler, jf. direktivforslagets

artikel 16, omhandler ophævelse som følge af mangler eller en almindelig

opsigelsesadgang.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen

Forbrugerelektronik (BFE) anfører, at direktivforslaget indebærer, at der

for løbende abonnementsaftaler om digitalt indhold kan benyttes

bindingsperioder på 12 måneder samt opsigelsesvarsler på maksimalt 14

dage fra kundens side, og foreslår, at opsigelsesvarslet bør fastsættes til en

måned i overensstemmelse med de gældende danske regler.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at forbrugeren maksimalt skal kunne bindes

i en periode på 6 måneder, som efter de nugældende danske regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter principielt initiativer med henblik på at styrke det digitale

indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at

anvende digitale tjenester på tværs af grænser, og virksomhederne i at

udbyde disse. En højere grad af harmoniserede regler på det

kontraktretslige område og generelt på området for forbrugerbeskyttelse

vil kunne bidrage til et mere velfungerende digitalt indre marked.

Den foreslåede totalharmonisering af reglerne for levering af digitalt

indhold vurderes på det foreliggende grundlag at rejse en række

juridiske/tekniske spørgsmål. Visse af de foreslåede bestemmelser giver

anledning til fortolkningstvivl, herunder afgrænsningen af forslagets

rækkevidde vedrørende varer, der indeholder digitalt indhold, samt

reglerne om betaling med personoplysninger. Bl.a. bør de nærmere

konsekvenser af, at sidstnævnte type aftaleforhold foreslås reguleret i en

køberetlig frem for i en persondataretlig sammenhæng, overvejes nærmere.

For Danmark er det vigtigt, at en EU-retlig regulering af levering af

digitalt indhold skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne

og hensynet til de erhvervsdrivende. Endvidere er det afgørende, at

reguleringen på hensigtsmæssig måde tager højde for de særlige

karakteristika, der gør sig gældende for digitalt indhold, og som adskiller

det fra fysiske varer.

Fra dansk side kan man støtte, at arbejdsgruppen fortsætter sine drøftelser i

henhold til de under pkt. 3.6. beskrevne overordnede politiske

retningslinjer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet

den 4. marts 2016 til orientering.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2016.

Dagsordenspunkt 5: Strafforfølgelse af IT-kriminalitet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at det nederlandske formandskab vil fremlægge et sæt

rådskonklusioner om efterforskning af IT-kriminalitet med henblik på

Rådets godkendelse. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke

relevant for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man

positiv over for at sætte fokus på og drøfte strafforfølgelse af IT-

kriminalitet.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) i december 2015 var der en

drøftelse af, hvorledes en række udfordringer i forhold til indsamling og

anvendelse af e-bevisførelse i straffesager om IT-kriminalitet og traditionel

kriminalitet, der efterlader elektroniske spor (herefter IT-kriminalitet),

bedst adresseres fremadrettet. Herudover holdt det nederlandske

formandskab den 7. og 8. marts 2016 en konference om cybercrime med

fokus på bl.a. spørgsmålet om jurisdiktion. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) i marts 2016 tilkendegav formandskabet, at de i lyset af

diskussionerne på konferencen ville gå videre med at se på, hvordan

efterforskningen af IT-kriminalitet kan styrkes. Formandskabet har på den

baggrund udarbejdet de rådskonklusioner, som forventes fremlagt på

rådsmødet, og som har været drøftet på et CATS-møde den 19. maj 2016.

Formål og indhold

Det forventes, at formandskabet vil fremlægge et sæt rådskonklusioner om

efterforskning af IT-kriminalitet. Rådskonklusionerne lægger bl.a. op til, at

samarbejdet med serviceudbydere skal styrkes med henblik på at sikre

navnlig oplysninger om abonnenter til brug for efterforskningen.

Herudover lægges der op til, at procedurerne vedrørende gensidig

retshjælp skal strømlines ved f.eks. at overveje at bruge eksisterende

procedurer på retshjælpsområdet på indhentelse af e-beviser.

Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sikre den nødvendige kapacitet

til at håndtere anmodninger om gensidig retshjælp i sager om IT-

kriminalitet, ligesom de opfordres til at optimere brugen af eksisterende

”24/7

points

contact”,

fælles

efterforskningshold.

Rådskonklusionerne opfordrer endelig medlemsstaterne til at ratificere

Europarådets konvention om IT-kriminalitet, EIO-direktivet (Direktiv

2014/41/EU).

Formandskabet lægger op til, at der i forbindelse med vedtagelsen af

rådskonklusionerne skal være en drøftelse af, hvorledes de eksisterende

udfordringer inden for IT-kriminalitet skal håndteres, herunder navnlig

hvordan efterforskningen i medlemsstaterne kan styrkes. I den forbindelse

lægges der op til en drøftelse af spørgsmålet om jurisdiktion og

spørgsmålet om en differentiering af data afhængig af dets karakter

(oplysningerne om abonnenter, oplysninger om datatrafik og oplysninger

om indhold).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters forventninger til formandskabets orientering.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der vægt på, at de danske myndigheder har gode

muligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle

handlinger med et grænseoverskridende elementer, herunder sager med

cybercrime.

Fra dansk side er man derfor af den opfattelse, at det er vigtigt at drøfte de

retlige myndigheders adgang til at indsamle og anvende elektronisk data i

efterforskningen af straffesager, herunder ved gensidig retshjælp. Forudsat

at sådanne drøftelser har fokus på den bedst mulige anvendelse af de

gældende regler og redskaber for retligt samarbejde frem for udvikling af

nye regler, er Danmark positivt indstillet over for drøftelserne om

efterforskningsjurisdiktion.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 6: Status for arbejdet med fremme af e-Justice

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det besluttet at nedsætte en råds-

arbejdsgruppe, der skulle arbejde med at fremme ”e-Justice”. Ved ”e-

Justice” forstås anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi

mellem retlige aktører i medlemsstaterne. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.- 10. juni 2016 forventes det, at formandskabet vil

redegøre for status for arbejdet i e-Law-arbejdsgruppen (e-Justice) på

baggrund af en midtvejsevaluering for handlingsplanen for e-Justice for

2014-2018. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have

betydning for sagen. Fra dansk side agter man at tage formandskabets

orientering om status for arbejdet til efterretning.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det

besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law-arbejdsgruppen (e-

Justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-Justice”, hvorved forstås

anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retlige

område.

I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 15.-16. juli 2010 blev e-Justice-portalen lanceret.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013

vedtog Rådet en flerårig strategi for e-Justice for perioden 2014-2018.

Denne strategi fastlægger bl.a. de overordnede mål og generelle principper

for arbejdet med e-Justice.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 vedtog

Rådet en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-Justice for

perioden 2014-2018. Handlingsplanen indeholder en liste over de

projekter, der ønskes gennemført i perioden 2014-2018.

Arbejdet med e-Justice er herudover blevet drøftet på en række øvrige

rådsmøder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 forventes

det, at formandskabet vil orientere om status for arbejdet med at fremme e-

Justice på baggrund af en midtvejsevaluering for handlingsplanen for

2014-2018. I den forbindelse forventes formandskabet at fremhæve

lanceringen af ECLI-søgemaskinen (European Case Law Identifier), der

blev gjort tilgængelig på e-Justice-portalen den 4. maj 2016.

Søgemaskinen giver adgang til at søge retspraksis frem fra otte

medlemslande og fra Den Europæiske Patentmyndighed samt domme

afsagt af EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Formandskabet forventes desuden at orientere om de videre prioriteter for

arbejdsgruppens kommende arbejde.

Formål og indhold

E-Justice-arbejdsgruppen har på baggrund af handlingsplanen for perioden

2014-2018 udarbejdet en midtvejsevaluering, der indeholder en

gennemgang af de fremskridt, som er opnået, siden handlingsplanen blev

igangsat i 2014. Det drejer sig bl.a. om følgende:

3.1. Brugerundersøgelse af e-Justice-portalen

E-justice-portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den

nationale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retlige og

administrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andre

tilgængelige tjenester med henblik på at lette brugernes

informationssøgning inden for det europæiske retlige område.

For at forbedre portalens effektivitet har Kommissionen foretaget en

undersøgelse af brugerbehov med henblik på at gøre portalen mere

brugervenlig. Undersøgelsen forventes afsluttet i løbet af sommeren 2016

og vil efterfølgende udmønte sig i nogle forslag, der skal drøftes med

medlemslandene.

3.2. Nye tiltag fra ekspertgrupper

En række tiltag med henblik på at forbedre og udvide portalens indhold

udarbejdes af de ekspertgrupper, der er nedsat af arbejdsgruppen. I den

kommende periode vil særligt resultaterne for ekspertgrupperne for

grænseoverskridende videokonferencer, grundlæggende rettigheder,

sammenkobling af registre for testamenter og mindreåriges rettigheder i

retssager blive brugt til at forbedre indholdet på portalen.

3.3. Sammenkobling af registre

Arbejdsgruppen arbejder på, at e-Justice-portalen skal indeholde flere

sammenkoblinger af oplysninger i nationale registre, der har relevans på

det retlige område. I den kommende periode vil der derfor blive igangsat

arbejde med henblik på at sammenkoble virksomhedsregistre,

matrikelregistre, insolvensregistre og registre over sagkyndige.

3.4. Lancering af ECLI-søgemaskinen

Den 4. maj 2016 offentliggjorde Kommissionen ECLI-søgemaskinen på e-

Justice-portalen. ECLI står for European Case Law Identifier.

Søgemaskinen kan bruges til at finde retspraksis i otte medlemslande og

fra Den Europæiske Patentmyndighed samt domme afsagt af EU-

Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

3.5. Fremtiden for e-CODEX

Et andet projekt, som arbejdsgruppen løbende har drøftet, er e-CODEX (e-

Justice Communication via Online Data Exchange). Projektet har til

formål at forbedre borgernes og virksomhedernes adgang til juridiske

tjenester på tværs af grænserne i Europa samt forbedre interoperabiliteten

mellem de retlige myndigheder i EU. I øjeblikket giver e-CODEX-

teknologi bl.a. adgang til elektronisk at fremsætte betalingspåkrav i nogle

medlemslande. Projektet med implementeringen af e-CODEX-teknologi

på e-Justice-portalen forventes afsluttet i maj 2016, og arbejdsgruppen har

drøftet, hvad der skal ske med projektet efterfølgende. Man er i øjeblikket

ved at fastlægge en plan herfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at

Danmark på nuværende tidspunkt ikke deltager i projektet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er - ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 20. maj 2016 - ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side agter man at tage formandskabets orientering om

midtvejsevalueringen om status for arbejdet med at fremme e-Justice til

efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 7: Forslag til revision af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om kontrol med erhvervelse og besiddelse af

skydevåben (våbendirektivet)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument: KOM (2015) 750 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 er det forventningen, at der skal

opnås enighed om forslaget på rådsniveau, således at der kan indledes

trilog-forhandlinger med Europa-Parlamentet. Det er regeringens

vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget vurderes umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til selve forslaget, men de fleste medlemsstater

har udtrykt støtte til yderligere initiativer til kontrol med skydevåben. Fra

dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan

at skærpe kontrollen med skydevåben.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. bekæmpelsen af ulovlig

handel med skydevåben, har gennem en længere periode været et

højtprioriteret emne på EU’s dagsorden.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30.

januar 2015 i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen

mod terrorisme, herunder at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre

udnyttelse af kapaciteter hos Europol samt en styrket indsats mod illegale

skydevåben. På baggrund af drøftelserne vedtog landene en fælles

erklæring om behovet for at styrke indsatsen på bl.a. dette område.

Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om

foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori Europa-Parlamentet

opfordrede Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende

EU-regler om handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger

i tilknytning til organiseret kriminalitet.

På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s

indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og

regeringscheferne en erklæring, som lagde op til en styrkelse af EU’s

indsats på tre hovedområder, herunder borgernes sikkerhed.

For så vidt angår borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet bl.a.

ønsker, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af

ulovlige skydevåben.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015

opfordrede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben og sammen med Europol fremme

udvekslingen af oplysninger og det operationelle samarbejde.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev

”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske

Unions indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfordrede

Kommissionen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende

skydevåben, blandt andet gennem en hurtig revision af våbendirektivet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev

Kommissionen i rådskonklusionerne opfordret til senest primo 2016 at

fremsætte forslag om revision af våbendirektivet med fokus på en styrkelse

af informationsudveksling, sporing og mærkning af skydevåben samt

vedtagelse af fælles minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben.

Kommissionen fremsatte den 18. november 2015 forslag til revision af

våbendirektivet. Forslaget til revision af våbendirektivet skal ses i

sammenhæng med EU's handlingsplan om skydevåben og eksplosivstoffer

af 2. december 2015.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet på arbejdsgruppeniveau

(GENVAL).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 blev

fem udvalgte emner diskuteret som led i det videre arbejde med forslaget.

Derudover har direktivet været drøftet på møde i Coreper den 11. maj

2016 som led i det videre arbejde med forslaget.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde vil sætte

forslaget på dagsordenen med henblik på at opnå enighed om en generel

indstilling.

Formål og indhold

Kommissionen har med forslaget lagt op til en revision af det eksisterende

direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben

(våbendirektivet), som ændret ved direktiv 2008/51/EF. Våbendirektivet

har til formål at fremme et velfungerende indre marked for skydevåben i

EU samt sikre et højt sikkerhedsniveau for EU-borgerne. Ændringen af

direktivet i 2008 havde primært til formål at tilpasse våbendirektivet,

således at direktivet blev bragt i overensstemmelse med FN’s

våbenprotokol, hvilket muliggjorde, at EU kunne ratificere

våbenprotokollen.

Kommissionen har anført, at formålet med det seneste forslag til revision

af våbendirektivet er at hindre angreb som de, der bl.a. fandt sted i Paris og

København i 2015. I den forbindelse har Kommissionen henvist til sine

politiske retningslinjer for bekæmpelse af grænseoverskridende

kriminalitet og terrorisme. Kommissionen har endvidere anført, at EU-

borgernes sikkerhed er et anliggende for både de nationale regeringer og

EU’s institutioner, hvorfor det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som

styrker de eksisterende bestemmelser om adgang til og handel med

skydevåben.

Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det udkast til en

kompromistekst, som formandskabet har fremlagt den 1. april 2016.

Forslaget forventes at blive færdigforhandlet på rådsmødet den 9.-10. juni

2016. Den endelige kompromistekst forventes at indeholde visse

ændringer i forhold til formandskabets udkast til kompromistekst af 1.

april 2016.

3.1. Forslagets centrale bestemmelser

3.1.1. Definitioner og anvendelsesområdet

Deaktiverede skydevåben er ikke omfattet af våbendirektivets definition af

skydevåben, jf. direktivets nugældende art. 1, stk. 1, og bilag I, del III.

Kommissionen har, med henvisning til, at det – trods de nyligt indførte

strenge fælles minimumsregler for deaktivering af skydevåben

– ikke kan

udelukkes, at deaktiverede skydevåben genetableres som funktionsdygtige

skydevåben, foreslået, at definitionen af skydevåben i direktivets forstand

udvides til også at omfatte deaktiverede skydevåben. Det betyder bl.a., at

der fastsættes krav til registrering af deaktiverede skydevåben i de

nationale, elektroniske dataregistreringssystemer (våbenregistre), således

at et ejerskifte mv. af et deaktiveret skydevåben bliver registreret.

Våbensamlere er undtaget fra det nugældende våbendirektivs

anvendelsesområde, jf. direktivets nugældende art. 2, stk. 2.

Kommissionen har anført, at våbensamlere er blevet udpeget som en mulig

kilde til ulovlig handel med skydevåben. På den baggrund foreslås det, at

våbensamlere fremadrettet ikke skal være undtaget fra direktivets

anvendelsesområde.

3.1.2. Sporing

I forslaget præciseres det, at det er skydevåben eller væsentlige dele til

skydevåben, som medlemsstaterne skal sikre er forsynet med mærkning

samt registreret i overensstemmelse med våbendirektivets regler om

sporing. Endvidere er det tilføjet, at mærkningen skal være varig.

Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle samlede

skydevåben og deres væsentlige dele gives et unikt mærke i

overensstemmelse med våbendirektivets regler om mærkning (angivelse af

fabrikantens navn, fremstillingsland eller -sted, serienummer og evt.

fremstillingsår) i umiddelbar forlængelse af fremstillingen eller indførslen

til EU fra tredjelande.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne til varigt at opbevare

identifikationsoplysninger om skydevåben (type, fabrikant, model, kaliber

og serienummer samt navn og adresse på leverandør, erhverver og

besidder

våbnet)

medlemsstaternes

elektroniske

dataregistreringssystemer (våbenregistre). Dette gælder også for

skydevåben, som er blevet deaktiveret eller destrueret.

Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2403/EU om fælles retningslinjer for

inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede

skydevåben er gjort definitivt ubrugelige.

Endelig forpligtes medlemsstaterne til fremadrettet at sikre, at både

våbenhandleres og -mægleres våbenbøger kan forbindes til et centraliseret

elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister).

Forslaget lægger også op til øget informationsudveksling mellem

medlemsstaterne. Kommissionen får med forslaget mulighed for at

tilrettelægge systemet til brug for denne informationsudveksling gennem

en delegeret retsakt.

3.1.3. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning

Af Kommissionens oprindelige forslag fremgik det, at medlemsstaterne

kun kunne give tilladelse til, at personer under 18 år kunne anvende

skydevåben til jagt og konkurrenceskydning forudsat, at vedkommende

ikke formodes at være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den

offentlige sikkerhed, og at vedkommende vejledes af en forælder eller

anden voksen person med gyldig tilladelse til skydevåben eller gyldigt

jagttegn eller foretager konkurrenceskydning på et sted med fornøden

tilladelse. Med det seneste kompromisforslag vil det fremadrettet være

muligt for personer under 18 år at erhverve skydevåben i lighed med det,

som følger af det nugældende våbendirektiv. Personer under 18 år kan

således stadig få tilladelse til at erhverve skydevåben til jagt eller

konkurrenceskydning, bortset fra erhvervelse ved køb.

Efter våbendirektivet kan visse skydevåben – herunder halvautomatiske

skydevåben – kun erhverves eller besiddes af personer, der har tilladelse

hertil, jf. det nugældende direktivs art. 4a. Ifølge Kommissionen kræver et

flertal af medlemsstaterne i dag en lægeundersøgelse forud for udstedelse

af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Med det seneste

forslag overlades det til medlemsstaterne at fastsætte, om der stilles

betingelse om en forudgående lægeundersøgelse forinden udstedelse og

fornyelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben.

Lægeundersøgelsen kan inkludere en psykologisk vurdering af ansøgeren.

Det foreslås også at indføre en tidsbegrænsning for udstedte tilladelser til

erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det foreslås således, at

tilladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben ikke må have en

gyldighed, der overstiger 5 år. Efter forslaget kan en tilladelse fornyes,

hvis betingelserne for tilladelsens udstedelse fortsat er opfyldt på

tidspunktet for tilladelsens udløb.

3.1.5. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Det foreslås at begrænse mulighederne for køb og salg af skydevåben,

våbendele og ammunition via fjernkommunikationsteknik (herunder via

internettet). Medlemsstaterne skal således sikre, at identiteten på køberen,

og eventuelt tilladelsen til erhvervelse af skydevåben mv., på tidspunktet

for overdragelsen kontrolleres af våbenhandlere eller –mæglere eller en

repræsentant fra myndighederne.

3.1.6. Signal- og salutvåben

Signal- og salutvåben er ikke omfattet af det nugældende våbendirektiv.

Ifølge Kommissionen kan visse signal- og salutvåben omdannes til fuldt

funktionelle skydevåben. På den baggrund foreslås det, at signal- og

salutvåben skal omfattes af krav om registrering, samt at der fastsættes

fælles kriterier for signal- og salutvåben for at forhindre, at de ombygges

til funktionelle skydevåben. De tekniske specifikationer for dette foreslås

vedtaget ved en gennemførelsesretsakt.

3.1.7. Halvautomatiske skydevåben

Efter forslaget forbydes erhvervelse og besiddelse af visse halvautomatiske

skydevåben. Disse halvautomatiske skydevåben er efter de gældende

regler omfattet af et krav om tilladelse for erhvervelse og besiddelse.

Kommissionen har begrundet skærpelsen med, at visse halvautomatiske

våben vurderes til nemt at kunne ombygges til fuldautomatiske

skydevåben, og at der i våbendirektivet ikke er fastsat tekniske kriterier,

som kan forhindre en sådan ombygning. Desuden har Kommissionen

anført, at visse halvautomatiske skydevåben kan være meget farlige, da

deres patronkapacitet er høj.

Efter kompromisforslaget kan personer, der på tidspunktet for direktivets

ikrafttræden har tilladelse til de halvautomatiske skydevåben, som foreslås

forbudt, få fornyet en sådan tilladelse – også efter direktivets ikrafttræden.

Det pågældende skydevåben kan dog ikke overdrages til andre personer.

3.1.8. Opbevaring af skydevåben

Efter kompromisforslaget skal medlemsstaterne sikre, at der etableres

regler som sikrer en sikkerhedsmæssigt forsvarlig opbevaring af

skydevåben og ammunition. Derudover følger det af forslaget, at

skydevåben og ammunition skal opbevares særskilt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget

til

direktivet

behandles

efter

den

almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages af Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført, at alvorlig

og organiseret kriminalitet samt terrorisme er karakteriseret ved deres

grænseoverskridende karakter. Det er Kommissionens vurdering, at et EU-

dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem

medlemsstaterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben,

som finder sted inden for EU.

I denne henseende er det Kommissionens vurdering, at problemerne ikke

kan løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Reglerne for bl.a. erhvervelse, besiddelse og anvendelse af skydevåben er

reguleret i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012

med senere ændringer), våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1248 af

30. oktober 2013 med senere ændringer) og våbencirkulæret (cirkulære nr.

9597 af 30. oktober 2013 med senere ændringer).

6.1. Deaktivering af skydevåben

Justitsministeren kan i medfør af våbenlovens § 1, stk. 4, fastsætte

bestemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra

tilladelseskravet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse

af deaktiveringen.

Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §

55, stk. 1, hvoraf følger, at skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1,

nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med

undtagelse af skæftet og kolben (destruktion). Deaktivering af skydevåben

på anden vis kan undtagelsesvist godkendes, hvis våbnet varigt gøres

funktionsudygtigt, jf. våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 2. Det er politiet,

som godkender deaktivering af skydevåben. Skydevåben, der er

deaktiveret i overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og

2, er ikke omfattet af våbenlovens tilladelsesordning.

6.2. Våbensamlere

I medfør af våbencirkulærets § 13, stk. 1, kan der til personer, der godtgør

at være våbensamlere, gives tilladelse til at erhverve og besidde bl.a.

skydevåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol

model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, Schouboe-

pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og

1867/97, glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm,

signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig historisk eller

teknisk interesse og andre skydevåben af særlig historisk eller teknisk

interesse.

Våbentilladelse kan dog kun under ganske særlige omstændigheder gives

til våbensamlere, hvis der er tale om f.eks. pistoler, revolvere og

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 13, stk. 2, jf. § 19, stk. 1.

6.3. Mærkning af skydevåben og dele til skydevåben

Det følger af våbenlovens § 3 a, at skydevåben samt genstande, der

fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det

anvendte materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen

af våbnet mv. skal forsynes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens

navn, fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et

andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode

til identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal placeres på våbnets

låsemekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket på bl.a. skydevåben,

der indføres fra et land uden for EU, skal tillige angive importland og

importår. Er et våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke

mærket i overensstemmelse med ovenstående, skal våbnet mv. af

importøren forsynes med et sådant mærke. Mærkningskravene gælder ikke

ved midlertidig indførsel, herunder transit. Justitsministeren kan fastsætte

yderligere krav til mærkning af bl.a. skydevåben.

Våbenbekendtgørelsens §§ 52-54

mærkningen af bl.a. skydevåben.

6.4. Våbenbøger

fastsætter

nærmere

regler

for

I forhold til forslaget om, at våbenbøger skal kunne samkøres med et

centraliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister) kan der,

når forudsætningerne herfor er opfyldt, med hjemmel i våbenlovens § 4 b

ved bekendtgørelse stilles krav om, at våbenhandlere mv. med generelle

tilladelser som omhandlet i våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre

våbenbøger elektronisk på en sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres

med et eventuelt kommende nyt Politiets Våbenregister.

6.5. Personer under 18 år

Personer under 18 år kan alene gives tilladelse til skydevåben, hvis

ansøgeren er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller

har erhvervet jagttegn. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene

tillades personer under 18 år for så vidt angår luft- og fjedervåben med en

kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben.

6.6. Lægeundersøgelse

Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at personer, der meddeles

våbentilladelse har undergået en lægeundersøgelse. Det følger dog af

våbenbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelse, samtykke til

våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter

våbenloven og våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis

personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger,

som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

6.7. Tidsbegrænsning på våbentilladelser

Tilladelse til skydevåben udstedes med en gyldighedstid på 5 år.

Vedrørende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år, jf.

våbenlovens § 6 d, stk. 1. Tilladelser til våbensamlere og til riflede

jagtvåben til jægere udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år.

Tilsvarende gælder tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og

signalvåben, jf. våbenlovens § 6 d, stk. 2.

6.8. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Der gælder ikke efter dansk ret særlige regler for handel med våben via

bl.a. internettet. Man skal dog ved internethandel overholde de almindelige

regler for overdragelse af våben. Derudover gælder der også et forbud mod

annoncering med visse våben efter våbenbekendtgørelsens § 45.

6.9. Signal- og salutvåben

Det kræver tilladelse efter våbenlovgivningen bl.a. at erhverve og besidde

signal- og salutvåben. Tilladelse til signalvåben kan kun gives i særlige

tilfælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til

nødsignalafgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering mv., jf.

våbencirkulærets § 6.

6.10. Halvautomatiske skydevåben

Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 19, stk. 1, nr. 3. Tilladelse til

halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt. Det skal fremgå af en

tilladelse til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde

mere end to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis

den er forsynet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan

indeholde to patroner.

6.11. Opbevaring af skydevåben

Det følger bl.a. af våbenbekendtgørelsens § 22, stk. 1, at våben og

ammunition mv., der er omfattet af våbenlovens kontrolordning, skal

opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for

uvedkommende. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i

sikringsskabe, boksrum mv., og kan ske sammen med skydevåben.

Opbevaring af indtil 25 våben eller indtil 10 særligt farlige skydevåben

skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0

eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under

1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk

lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Efter et foreløbigt skøn baseret på den foreliggende kompromistekst kan

forslaget medføre øgede statsfinansielle omkostninger, da forslaget bl.a.

kan føre til behov for systemtilpasning af Politiets Våbenregister.

Kompromisforslaget vurderes umiddelbart at kunne medføre øgede

administrative byrder og økonomiske konsekvenser for det danske

erhvervsliv og borgere som følge af bl.a. bestemmelsen om, at der skal ske

en tidsbegrænsning, så våbentilladelser maksimalt kan udstedes med en

gyldighed på op til fem år.

Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med vurderingen af de

økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af det reviderede

våbendirektiv i Danmark. Denne usikkerhed beror bl.a. på, at man fortsat

ikke kender den endelige udformning af direktivet.

Justitsministeriet vil foretage en nærmere vurdering af de økonomiske

konsekvenser, når der foreligger en mere konsolideret version af forslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus,

Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg,

Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark,

Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Fagligt Fælles

Forbund, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Danmarks

Våbenhandlerforening, Vaabenhistorisk Selskab, Dansk Skytte Union, De

Danske Skytteforeninger, Danmarks Jægerforbund, Dansk Land- og

Strandjagt,

Dansk

Retspolitisk

Forening

Institut

for

Menneskerettigheder.

Det bemærkes, at det var Kommissionens oprindelige forslag af 18.

november 2015, som dannede grundlag for høringen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Københavns Politi, Advokatrådet, Dansk

Industri, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union,

Danmarks Jægerforbund, DGI Skydning, Dansk Land- og Strandjagt,

Institut for Menneskerettigheder og ActionSportGames A/S.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Københavns Politi, Advokatrådet og Institut for

Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Rigspolitiet har overordnet oplyst, at visse af de foreslåede bestemmelser

vil kunne medføre behov for udskiftning af IT-systemer eller

systemtilpasninger af allerede eksisterende IT-systemer, hvilket kan være

forbundet med omkostninger.

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks

Jægerforbund, DGI Skydning og Dansk Land- og Strandjagt udtrykker

bekymring for, at formålet med revisionen af direktivet ikke til fulde opnås

ved Kommissionens forslag af 18. november 2015.

8.2. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks

Jægerforbund, DGI Skydning anfører, at adgangen til at erhverve og

anvende skydevåben for personer under 18 år allerede er underlagt streng

kontrol, og at forslaget vil få konsekvenser for bl.a. unge jægere og de

danske efterskoler.

Det anføres også, at forslaget om at indføre en tidsbegrænsning for

udstedte tilladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben, der ikke

må overstige 5 år, vil være unødigt bureaukratisk og omkostningsfuld for

såvel våbenejere som myndigheder.

Endelig har disse organisationer oplyst, at et obligatorisk krav om

lægeundersøgelse forud for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og

besiddelse af skydevåben ikke vil medføre et øget sikkerhedsniveau.

8.3. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks

Jægerforbund, DGI Skydning finder, at forbuddet mod handel med

skydevåben via internettet vil være umuligt at håndhæve for de nationale

myndigheder. De pågældende organisationer bemærker også, at

grænseoverskridende salg af skydevåben allerede er underlagt streng

kontrol, samt at der efter organisationernes opfattelse ikke foreligger

dokumentation for, at denne form for handel udgør en sikkerhedsrisiko.

Dansk Land- og Strandjagt har oplyst, at denne form for handel er vigtig

for den enkelte våbenejer, samt at et forbud imod dette vil medføre en

stigning i antallet af våben, som besiddes af private.

8.4. Halvautomatiske skydevåben

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks

Jægerforbund, DGI Skydning anfører, at forslaget om forbud mod visse

halvautomatiske skydevåben i høj grad vil ramme personer, som lovligt

besidder disse skydevåben og dermed ikke vil have den ønskede effekt.

Dansk Land- og Strandjagt er af den opfattelse, at forslaget om forbud

mod visse halvautomatiske skydevåben bør fjernes, da sådanne våben er

velegnede til regulering af rågeunger.

8.5. Kopier af skydevåben

Dansk Industri og ActionSportGames A/S har oplyst, at et forbud mod

kopier af skydevåben er for vidtgående. Organisationerne har i den

forbindelse anført, at dette kan betyde, at både legetøjsvåben og såkaldte

”airsoft enheder” vil blive omfattet af direktivet og underlagt kontrol på

linje med andre skydevåben, hvilket vil medføre administrative og

økonomiske byrder for erhvervslivet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke generelt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til det foreliggende forslag til revision af

våbendirektivet. De fleste medlemsstater har dog udtrykt støtte til

yderligere initiativer til kontrol med skydevåben.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv kontrol med skydevåben, og fra dansk side

er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at nedbringe den

ulovlige handel med skydevåben i Europa.

Det er regeringens opfattelse, at det er væsentligt for indsatsen mod terror

og organiseret kriminalitet, at der på EU-niveau gennemføres effektive og

gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige skydevåben. Samtidig

er det vigtigt, at reglerne om skydevåben er indrettet på en sådan måde, at

de ikke unødigt griber ind i jægeres og sportsskytters mulighed for at

udøve deres fritidsaktiviteter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet

den 4.

maj

2016

med henblik på forhandlingsoplæg.

Der blev oversendt

grund- og nærhedsnotat den 1. marts 2016.

Dagsordenspunkt 8: Køreplan om øget informationsudveksling og

bedre informationsforvaltning, herunder interoperabilitetsløsninger,

på området for retlige og indre anliggender

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Det ventes, at det nederlandske formandskab vil fremlægge en køreplan

om øget informationsudveksling og forbedret informationsforvaltning med

henblik på Rådets godkendelse.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke

relevant for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til sagen.

Fra dansk side er man positiv

over for at udarbejde en køreplan om øget informationsudveksling og

forbedret informationsforvaltning.

Baggrund

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et

ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november

2015. På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. en række

rådskonklusioner

terrorbekæmpelse,

herunder

øget

informationsudveksling. Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet

opfordrer Kommissionen til at bestræbe sig på at gøre de relevante

databaser, navnlig SIS II og Interpols SLTD-database og iARMS-system,

interoperable med hensyn til sikkerhedskontrol. Endvidere opfordres

medlemsstaterne til at gøre maksimal brug af de relevante databaser for at

forbedre det samlede niveau af informationsudveksling mellem

terrorbekæmpelsesmyndighederne i EU, herunder at medlemsstaterne øger

deres bidrag væsentligt til kontaktpunktet Travellers i Europol samt

tilslutter sig Europols relevante informationsudvekslingssystemer.

På mødet i DER den 17.-18. december 2015 blev EU’s

terrorbekæmpelsesindsats ligeledes drøftet. På mødet vedtog stats- og

regeringslederne rådskonklusioner om terrorbekæmpelse, der bl.a. drejer

sig om øget informationsudveksling, øget grænsekontrol og

terrorfinansiering. Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at det haster med at

forbedre relevant informationsudveksling, navnlig med hensyn til at sikre

interoperabilitet mellem relevante databaser med hensyn til

sikkerhedskontrol,

forbedre

informationsudvekslingen

mellem

medlemsstaternes terrorbekæmpelsesmyndigheder og støtte det arbejde,

der bliver udført af Europols nye center for terrorbekæmpelse (ECTC)

samt at øge medlemsstaternes bidrag til Europol-databaser og sikre

Europols og Frontex’ adgang til relevante databaser.

Den 24. marts 2016 blev der afholdt et ekstraordinært uformelt

ministermøde med deltagelse af medlemsstaternes justits- og

indenrigsministre og repræsentanter for EU-institutionerne. Mødet blev

indkaldt efter drøftelse med de belgiske myndigheder i lyset af

terrorangrebene i Bruxelles den 22. marts 2016. Formålet med

ministermødet var at udvise solidaritet med Belgien, drøfte status for

terrorbekæmpelsesindsatsen og sikre hurtig gennemførelse af

lovgivningsmæssige initiativer på området. På mødet blev der vedtaget en

erklæring, som afspejlede dette. I erklæringen betonede ministrene bl.a.

behovet for systematisk tilførsel af data, konsistent anvendelse af og

interoperabilitet mellem europæiske og internationale databaser.

På RIA-ministermødet den 21. april 2016 blev behovet for at øge

informationsudvekslingen og interoperabilitet mellem databaserne på ny

drøftet. Rådet enedes om at arbejde hen imod en aftale om kravene til en

integreret informationsartkitektur, herunder interoperabilitet på området

for retlige og indre anliggender, der omfatter migration, terrorbekæmpelse

og grænser. Denne aftale vil indeholde en køreplan med kort-, mellem- og

langsigtede tiltag.

Som opfølgning på RIA-ministersmødet i april 2016 har det nederlandske

formandskab i maj 2016 fremlagt et udkast til en køreplan med en række

kort-,

mellem-

langsigtede

tiltag,

der

skal

øge

informationsudvekslingen og give bedre informationsforvaltning, herunder

interoperabilitet mellem databaserne.

Det ventes, at ministrene på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2016 vil godkende køreplanen.

Formål og indhold

Udkastet fra det nederlandske formandskab indeholder en samlet ramme

for en mere integreret informationsarkitektur på området for retlige og

indre anliggender. Udkastet beskriver de eksisterende udfordringer for

informationsudveksling mellem medlemsstaterne samt de principper, som

en øget informationsudveksling og forbedret informationsforvaltning skal

bygge på. Endvidere omfatter køreplanen en række konkrete tiltag til at

forbedre informationsudvekslingen og -forvaltningen på henholdsvis

retshåndhævelsesområdet, terrorbekæmpelsesområdet samt grænse- og

migrationsområdet.

Udkastet er indledningsvist blevet drøftet af Den Stående Komité for det

Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed på et møde i komiteen

den 17. maj 2016. Køreplanen ventes behandlet på flere attachémøder i de

kommende uger frem mod rådsmødet. Det endelige format samt omfanget

af forslag til tiltag er derfor endnu ikke fastlagt.

En konsolideret køreplan forventes først udsendt umiddelbart op til

rådsmødet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udkastet til køreplan medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser. Køreplanen kan imidlertid – i det omfang initiativerne ikke

er omfattet af det danske retsforbehold – ved en senere konkret

implementering muligvis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke

muligt på det foreliggende grundlag at vurdere de eventuelle konsekvenser

heraf.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til køreplan medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Køreplanen kan imidlertid – i det omfang initiativerne ikke er omfattet af

det danske retsforbehold – ved en senere konkret implementering muligvis

indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på det

foreliggende grundlag at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver for indeværende ikke anledning til at fremhæve andre

konsekvenser.

Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 20. maj 2016 – ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig behovet for øget

informationsudveksling, ligesom man fra dansk side støtter deling af

oplysninger i relevante fora – f.eks. via databaser under Europol.

Regeringen er således positivt indstillet over for at udarbejde en køreplan om

øget informationsudveksling og forbedret informationsforvaltning. Fra dansk

side vil der dog i det videre arbejde være fokus på, at nationale databaser –

herunder databaser med klassificerede oplysninger – skal behandles særskilt,

og i overensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed.

Der afventes dog et mere konsolideret udkast inden endelig stillingstagen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 9: Terrorbekæmpelse: Tilførsel af data til og

anvendelse af databaser

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 forventes

en drøftelse af EU’s indsats til bekæmpelse af terrorisme med fokus på

informationsudveksling og brug af databaser. EU’s anti-terrorkoordinator

vil muligvis fremlægge en rapport, der gør status for EU’s indsats på

terrorbekæmpelsesområdet, herunder i forhold til informationsudveksling.

Formandskabet vil muligvis præsentere et forslag om fremadrettet

udarbejdelse af et nyt format for trusselvurderinger i EU-regi. Fra dansk

side er man positiv over for nye tiltag til bekæmpelse af terrorisme, og

man kan tilslutte sig behovet for øget informationsudveksling.

2. Baggrund

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et

ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november

2015. På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. en række

rådskonklusioner om terrorbekæmpelse, herunder bl.a. bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben, grænsekontrol ved EU’s ydre grænser,

øget informationsudveksling og terrorfinansiering.

På mødet i DER den 17.-18. december 2015 blev EU’s

terrorbekæmpelsesindsats ligeledes drøftet. På mødet vedtog stats- og

regeringslederne rådskonklusioner om terrorbekæmpelse, der bl.a. drejer

sig om øget informationsudveksling, øget grænsekontrol og

terrorfinansiering. Det fremgår bl.a. heraf, at det haster med at forbedre

relevant informationsudveksling, at forbedre informationsudvekslingen

mellem medlemsstaternes terrorbekæmpelsesmyndigheder og støtte det

arbejde, der bliver udført af Europols nye center for terrorbekæmpelse, og

at øge medlemsstaternes bidrag til Europol-databaser og sikre Europols

adgang til relevante databaser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. januar 2016 var

EU’s terrorbekæmpelsesindsats ligeledes på dagsordenen, hvor der bl.a.

var fokus på behovet for at øge informationsudvekslingen bl.a. ved brug af

relevante databaser under Europol.

Den 24. marts 2016 blev der afholdt et ekstraordinært uformelt

ministermøde med deltagelse af medlemsstaternes justits- og

indenrigsministre og repræsentanter for EU-institutionerne. Mødet blev

indkaldt efter drøftelse med de belgiske myndigheder i lyset af

terrorangrebene i Bruxelles den 22. marts 2016. Formålet med

ministermødet var at udvise solidaritet med Belgien, drøfte status for

terrorbekæmpelsesindsatsen og sikre hurtig gennemførelse af

lovgivningsmæssige initiativer på området. På mødet blev der vedtaget en

erklæring, som afspejlede dette, herunder vedrørende systematisk tilførsel

af data og konsistent anvendelse af europæiske og internationale databaser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016 blev der i

lyset af terrorangrebet i Bruxelles i marts 2016 bl.a. drøftet

nødvendigheden af øget informationsudveksling og øget brug af databaser.

Det nederlandske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. juni 2016 at følge op på de sidste års arbejde på

terrorbekæmpelsesområdet med særligt fokus på informationsudveksling

og brug af databaser.

3. Formål og indhold

Der forventes en udveksling af synspunkter for så vidt angår systematisk

tilførsel af data til og konsistent anvendelse af europæiske og

internationale databaser. Fokus forventes bl.a. at være på implementering

og bedre brug af eksisterende databaser, herunder bl.a. Schengen-

informationssystemet (SIS), Interpols database over stjålne og bortkomne

rejsedokumenter (SLTD) og Europols Informationsystem (EIS).

Der forventes endvidere en udveksling af synspunkter vedrørende

udvikling af et såkaldt ’single search interface’ (princip om enkelt-indgang

i forbindelse med søgning i forskellige databaser) samt brug af fingeraftryk

og biometriske data i EU-regi.

EU’s anti-terrorkoordinator vil muligvis præsentere en rapport, der gør

status over EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet, herunder i forhold

til informationsudveksling.

Herudover vil formandskabet muligvis præsentere et forslag om

udarbejdelse af et nyt format for trusselsvurderinger, som bl.a. er tiltænkt

at omfatte koordinerede vurderinger fra Europol og EU’s Center for

Efterretningsanalyse (INTCEN) samt input fra medlemsstaterne og EU’s

antiterrorkoordinator.

Trusselsvurderingerne forudses behandlet i regi af TWP (Terrorism

Working Party), hvorefter de pågældende trusselsvurderinger evt. kan

danne grundlag for politiske drøftelser på rådsmøderne (retlige og indre

anliggender).

En eventuel kadence for sådanne trusselvurderinger er for indeværende

uafklaret.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelserne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid ved en senere konkret

implementering muligvis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke

muligt på det foreliggende grundlag at vurdere de eventuelle konsekvenser

heraf.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelserne medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid

ved en senere konkret implementering muligvis indebære sådanne

konsekvenser. Det er dog ikke muligt på det foreliggende grundlag at

vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 20. maj 2016 – ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til punktet vedrørende systematisk tilførsel af

data til og konsistent anvendelse af europæiske og internationale databaser.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig behovet for øget

informationsudveksling, ligesom vi støtter deling af oplysninger i

relevante fora – f.eks. via databaser under Europol.

Fra dansk side er man overordnet positiv over for ’single search interface’

samt brug af fingeraftryk og biometriske data i EU-regi.

Fra et efterretningsmæssigt perspektiv anser man fra dansk side EU

INTCEN for at være det mest velegnede organ til udarbejdelse af

trusselsvurderinger. Man kan dog tilslutte sig en eventuel konsensus om et

nyt format for trusselvurderinger, som baseres på en koordination mellem

Europol og INTCEN samt med input fra medlemsstaterne og EU’s

antiterrorkoordinator.

Der er fra dansk side fokus på, at nationale databaser – herunder databaser

med klassificerede oplysninger – skal behandles særskilt, og i

overensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed.

Fra dansk side er fokus endvidere på, at EU’s indsats på

terrorbekæmpelsesområdet skal bibringe merværdi til medlemsstaternes

nationale indsats og det bilaterale samarbejde mellem relevante

myndigheder. Det er derfor vigtigt, at EU’s indsats ikke kommer til at

virke hindrende for det arbejde, der allerede finder sted mellem

medlemsstaternes relevante myndigheder gennem andre kanaler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmødedrøftelser omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats - herunder

informationsudveksling og brug af databaser - er løbende blevet forelagt

for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 10: Status for arbejdet med fornyelse af EU’s

interne sikkerhedsstrategi (2015-2020)

Revideret notat. Nye afsnit er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vil

orientere om resultaterne opnået af formandskabet i forhold til opfølgning

på den fornyede interne sikkerhedsstrategi fra 2015. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen. Fra dansk side er man positivt indstillet over for arbejdet med

opfølgning på den interne sikkerhedsstrategi.

Baggrund

I 2010 blev Rådet enige om en strategi for den interne sikkerhed i EU, der

efterfølgende blev godkendt af Det Europæiske Råd. Strategien fastlægger

bl.a. de fælles udfordringer og trusler, som EU står over for, herunder

terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, ligesom den fastlægger,

hvordan disse udfordringer kan takles, eksempelvis ved øget samarbejde

og udveksling af oplysninger. Strategien løb fra 2010-2014 og skal nu

fornys.

I december 2014 bidrog både Rådet og Europa-Parlamentet med input til

Kommissionens forventede meddelelse om en fornyelse af strategien.

I april 2015 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om en europæisk

dagsorden for sikkerhed. Meddelelsen beskriver, hvordan EU kan støtte

medlemsstaterne og bringe merværdi i forhold til at sikre sikkerheden i

EU. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at alle aktører – dvs. både EU-

institutioner, EU-agenturer, medlemsstater og medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder – bør implementere de eksisterende

værktøjer fuldt ud. På visse områder kan der derudover være behov for nye

eller mere udviklede værktøjer for at maksimere merværdien af EU-

foranstaltninger

vedrørende

informationsudveksling,

operationelt

samarbejde og anden støtte som eksempelvis træning og forskning.

Kommissionen fastsætter i meddelelsen tre hovedprioriteter for

samarbejdet i de kommende 5 år. Det drejer sig om bekæmpelse af

terrorisme og forebyggelse af radikalisering, bekæmpelse af organiseret

kriminalitet og bekæmpelse af cyberkriminalitet. Inden for disse

hovedprioriteter foreslås en række initiativer, herunder et European

Counter-Terrorism Centre i Europol, en gennemgang af den eksisterende

våbenlovgivning og en udvidelse af EU’s politikcyklus til EU’s nabolande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 vedtog

Rådet – på baggrund af Kommissionens meddelelse – rådskonklusioner

om en fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi.

I rådskonklusionerne fastsætter Rådet følgende prioriteter for de

kommende år på området for intern sikkerhed:

Bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, radikalisering,

rekruttering og finansiering i forbindelse med terrorisme, med

særligt fokus på foreign fighters, sikring af passende

grænseforvaltning og integrering af de interne og eksterne aspekter

af terrorbekæmpelsen,

Bekæmpelse og forebyggelse af alvorlig organiseret kriminalitet på

grundlag af EU’s politikcyklus, og

Bekæmpelse og forebyggelse af cybercrime samt forbedring af

cybersikkerheden.

Derudover understreges behovet for at sikre konsolidering af eksisterende

lovgivningsmæssige værktøjer, fuld og effektiv implementering af disse i

medlemsstaterne samt udvikling af nye værktøjer, hvor der måtte være

behov herfor. Ifølge rådskonklusionerne skal forbedring af

informationsudveksling og styrkelse af det operationelle samarbejde gives

særlig opmærksomhed. Det fremgår endvidere, at Rådet opfordrer

Kommissionen til så snart som muligt at styrke de lovgivningsmæssige

rammer i forhold til deaktivering af våben, ligesom Rådet indtrængende

opfordrer til enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om et effektivt

PNR-system.

Endvidere lægges der i rådskonklusionerne op til, at Rådet instruerer Den

Stående Komité for den Indre Sikkerhed (COSI) til – i tæt samarbejde med

Kommissionen – at anvende en operationel tilgang ved at udvikle et

operationelt implementeringsdokument med en liste over prioriterede

handlinger for en fornyet intern sikkerhedsstrategi, ligesom COSI og

Kommissionen regelmæssigt skal overvåge fremskridtene med at

gennemføre det operationelle dokument.

Det luxemburgske formandskab fremlagde i juli 2015 et sådant

implementeringsdokument.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 støttede

medlemsstaterne op om det luxemburgske formandskabs tilgang og

metodevalg

forbindelse

med

udarbejdelsen

implementeringsdokumentet.

På rådsmødet den 3. og 4. december 2015 gav det luxembourgsk

formandskab en orientering om status på implementeringen af den

fornyede interne sikkerhedsstrategi.

Det nederlandske formandskab har fastholdt metodologien for

udarbejdelse af implementeringsdokumentet og opdaterede i årets

begyndelse dokumentet. COSI godkendte i marts 2016 det nederlandske

formandskabs implementeringsdokument.

Formål og indhold

Det forventes, at det

nederlandske

formandskab vil orientere om de

resultater, som

allerede

er opnået på området under deres formandskab.

Endvidere vil det nederlandske formandskab orientere om de tiltag, som

formandskabet forventer at kunne afslutte inden udløbet af

formandskabsperioden (udgangen af juni 2016) samt om de initiativer,

som overdrages til det indkommende slovakiske formandskab.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet vedtog den 17.

december 2014 en resolution om fornyelsen af den interne

sikkerhedsstrategi med henblik på at bidrage til Kommissionens

meddelelse.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen

har

ikke

statsfinansielle

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

samfundsøkonomiske

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke andre væsentlige konsekvenser.

Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 20. maj 2016 – ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med den interne

sikkerhedsstrategi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på

mødet den 27. november 2015 til orientering.