Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 34
Offentligt
1560217_0001.png
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
Dato:
Deres ref.:
Vor ref.:
Sagsbehandler:
26-10-2015
40-2015/20001
GRS/-
Arbejdsmarkeds- og socialpolitik
Henvendelse til Folketingets Retsudvalg med anmodning om foretræ-
de som følge af praksisændring i Erstatningsnævnet
Baggrunden for BUPL´s henvendelse er Erstatningsnævnets ændrede praksis i forhold til
politianmeldelse af vold.
Erstatningsnævnet offentliggjorde den 23. juni 2015 nævnets beretning for 2014 til justitsmi-
nisteren om nævnets virksomhed, praksis mv. i det forgangne år. Det fremgår af årsberet-
ningen, at Erstatningsnævnet i løbet af 2014 har revideret praksis, således at der ikke læn-
gere uden videre gives dispensation for lovens krav om politianmeldelse til plejepersonale,
herunder pædagoger m.fl. der udsættes for vold som følge af arbejdet. Hidtil har det været
fast administrativ praksis, at Erstatningsnævnet – af pædagogiske og behandlingsmæssige
hensyn - dispenserede for kravet om politianmeldelse i disse sager.
For BUPL’s medlemmer opstår der et etisk dilemma på grund af praksisændringen, når den
enkelte pædagog på den ene side er nødsaget til at politianmelde et barn eller ung for at
opnå erstatning, og på den anden side skal forholde sig til den fremtidige relation med bar-
net/den unge, som pædagogen er ansat til at drage omsorg for. BUPL er bekymret for de
vidtgående konsekvenser et krav om politianmeldelse i disse sager får for vores medlemmer
- og ikke mindst de børn og unge, som de er ansat til at drage omsorg for. BUPL er endvide-
re af den opfattelse, at formålet med Erstatningsnævnets praksisskærpelse slet ikke er pro-
portionelt med de store konsekvenser, som de mange politianmeldelser af børn og unge
fremover vil medføre.
Hidtidig praksis
Erstatningsnævnet har de seneste 30 år haft en fast administrativ praksis, hvorefter pæda-
goger m.fl.
af pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn
fik dispensation for kravet om
BØRNE- & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
BLEGDAMSVEJ 124
2100 KØBENHAVN Ø
TELEFON 35 46 50 00
TELEFAX 35 46 50 39
E-MAIL: [email protected]
www.bupl.dk
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse fra BUPL vedr. Erstatningsnævnets ændrede praksis i forhold til politianmeldelse af vold
1560217_0002.png
politianmeldelse jf. offererstatningslovens § 10
1
. Ved ændringen af offererstatningsloven i
1985 blev der indført retskrav på erstatning efter loven
2
og Folketingets Retsudvalg afgav i
en betænkning i den forbindelse følgende henstilling:”[Retsudvalget]
finder, at erstatnings-
nævnet i forbindelse med nævnets samlede vurdering af, om kravet om politianmeldelse i §
10 bør fraviges i de konkrete sager, som måtte blive forelagt for nævnet til afgørelse, bør
være opmærksom på, at pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn kan tale imod en
politianmeldelse.”
3
Hidtidigt har Erstatningsnævnet fulgt henstillingen og pædagoger, som havde været udsat for
vold fra børn/unge fik indtil stramningen i løbet af 2014 dispensation for kravet om politian-
meldelse uden videre, henset til de pædagogiske hensyn, der netop er at tage i disse sager.
Problematikken ved praksisændring
Erstatningsnævnet vil fremover foretage en vurdering af, om der er helt konkrete, individuelle
hensyn, der taler mod en politianmeldelse i den enkelte sag, før der kan dispenseres.
Et eksempel hvor Erstatningsnævnet efter den nye praksis har givet afslag på en ansøgning
vedrører en pædagog, som i et praktikforløb var udsat for spark og truet med kniv af en 10
årig dreng på et behandlingshjem. Hverken pædagogen eller arbejdsgiver anmeldte episo-
den til politiet af netop pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn, da dette ville skade
relationen til barnet og skabe yderligere tumult og utryghed for et barn med udviklings- og
personlighedsforstyrrelser. Erstatningsnævnet afviste ansøgningen, da der ikke var sket ret-
tidig politianmeldelse og fandt dermed ikke, at der var konkrete, individuelle hensyn der talte
mod politianmeldelse af den 10 årige dreng.
Efter BUPL’s vurdering er der imidlertid altid pædagogiske hensyn at tage, når en pædagog
står overfor dilemmaet om at skulle anmelde et barn for vold eller ej. Dette bakkes op af, at
de fleste kommuner har retningslinjer eller en politik om ikke at politianmelde børn, der har
udøvet vold på institutioner, skoler mv. De tilfælde hvor der ikke måtte være pædagogiske
eller behandlingsmæssige hensyn at tage, må formodes at være så sjældne, at det ikke bur-
de have forrang i praksis. Til trods for det, har BUPL ikke selv sager, hvor der rent faktisk er
givet dispensation efter den nye praksis og har heller ikke kendskab til, at medlemmer af
andre fagforbund, har opnået dispensation. Erstatningsnævnet selv har ikke kunnet komme
med eksempler på, hvornår der vil foreligge sådanne konkrete, individuelle hensyn, der efter
den nye praksis vil kunne medføre dispensation. Pædagoger er, som praksis er i dag, derfor
nødsaget til altid at indgive en politianmeldelse inden 72 timer, da de ikke længere kan være
sikre på at opnå dispensation.
BUPL’s løsningsforslag
1
§ 10. Erstatning er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel
straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis forholdene
taler for det.
2
Note 2: lov nr. 233 af 6. juni 1985
3
Folketingstidende 1984-85, tillæg B, sp. 1355.
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: Henvendelse fra BUPL vedr. Erstatningsnævnets ændrede praksis i forhold til politianmeldelse af vold
1560217_0003.png
Ifølge Erstatningsnævnets årsberetning er formålet med den skærpede praksis omkring poli-
tianmeldelse, at få afklaret hændelsesforløbet. Allerede under den tidligere praksis var der
mulighed for at inddrage politiet, hvis der var usikkerhed om hændelsesforløbet.
4
Der er også
fortsat mulighed for, at Erstatningsnævnet kan bruge vidneudsagn fra kollegaer, udtalelser
fra arbejdsgiver mv., for at få oplyst de konkrete sager og hændelsesforløbet. Der findes så-
ledes andre lempeligere metoder til at opfylde formålet om at få oplyst sagerne, uden at
samtlige voldsepisoder fra børn og unge i institutioner og skoler mv. fremover skal politian-
meldes. Det vil derudover medføre et stort ressourcespil hos arbejdsgivere, politi osv. da
praksisskærpelsen medfører, at alle voldsepisoder nu bliver politianmeldt, fordi det oftest
ikke er muligt inden for 72 timer at vurdere, om volden vil medføre en personskade eller ej.
Som ovenstående gennemgang viser, er der behov for at finde en løsning på problematik-
ken. BUPL kan pege på følgende løsningsforslag:
Der bør ske en lovændring, så kravet om politianmeldelse helt fjernes for omsorgs-
personale
eller
Der bør som minimum ske en tilbageførelse til hidtidige praksis i Erstatningsnævnet,
så pædagoger og andet omsorgspersonale igen uden videre kan opnå dispensation
fra kravet om at politianmelde af de personer, de er ansat til at drage omsorg for.
Med venlig hilsen
Lars Søgaard Jensen
Medlem af BUPL´s forretningsudvalg
4
”Endvidere vil nævnet afhængig af sagens konkrete omstændigheder kunne anmode politiet om at foretage afhøring af yderli-
gere vidner til episoden eller af skadevolder.” Erstatningsnævnets Årsberetning 2009, s.14.