5. august 2014
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Kampmannsgade 1
1604 København V
Att. Frank Wagner Liep, Detective Inspector
Klage over Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i
forbindelse med deres igangværende undersøgelse af forholdene omkring Forsikringelskabet
Brandkassen G/S i likvidation. Undersøgelsen er en følge af Finanstilsynets politianmeldelse
af 24. oktober 2013.
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at SØIKs medarbejdere i forbindelse med SØIKs
undersøgelser/besøg hos tidligere og nuværende kunder i selskabet helt åbenlyst misinformerer/taler
usandt omkring faktuelle forhold og fremsætter stærkt injurierende påstande omkring selskabets
tidligere ledelse og den nyvalgte fondsbestyrelse over for disse tidligere og nuværende kunder.
1. Jeg er vidende om, at SØIKs medarbejdere har påstået, at det forsikringsprodukt flere af
kunderne har købt ikke er en egentlig forsikring. Det er ikke korrekt. Der er tale om et
standardprodukt, som selskabet har solgt gennem mere end 20 år, og dette er SØIK gjort
bekendt med. Dette er dokumenteret overfor SØIK i de dokumenter, jeg har fremsendt i mail
af 3. juni 2014.
Det er derfor stærkt kritisabelt, at SØIK fremsætter denne påstand mod bedre vidende
overfor selskabets tidligere og nuværende kunder, der herved kan få den fejlagtige
opfattelse, at den tidligere ledelse, der gennem mange år har drevet selskabet og skabt dets
formue, har snydt dem. Jeg må forlange, at dette ophører omgående.
2. Jeg er bekendt med, at SØIKs medarbejdere har påstået, at den kommende ledelse af den
fond, der er besluttet stiftet, har til hensigt at købe arealer i Polen, som fondens bestyrelse
herefter kan gå på jagt på. Dette er en uhyrlig påstand og fri fantasi fra SØIK’s
medarbejderes side. Det savner fuldstændig dokumentation og sammenhæng med den
faktiske virkelighed. Det er stærkt injurierende, og det er umuligt i henhold til den gældende
fondslovgivning. Fonden er ikke stiftet endnu, og fondens kommende bestyrelse har ikke
holdt et eneste møde endnu. Disse usande påstande skaber er fordrejet billede af
virkeligheden og kan udelukkende have til hensigt at stille Brandkassens ledelse i et dårligt
lys. Hvilke motiver SØIK´s medarbejdere derudover har med at fremsætte sådanne
usandheder over for selskabets tidligere og nuværende kunder står jeg helt uforstående
overfor.
Der er tale om stærkt injurierende påstande, hvorfor det må forlanges, at SØIK øjeblikkeligt