Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 337
Offentligt
Østerbro, 30. maj 2016
Indlæg til Folketingets Retsudvalg i relation til Retssikkerhedspakke 2.
Indlægget omhandler Kammeradvokaten og i særdeleshed dennes bestyrelsesformand, advokat Boris
Frederiksens omfattende misbrug af offentlige myndigheder til støtte for hans daglige arbejde som
privatpraktiserende advokat.
Indlægget vedr. Kammeradvokaten er skrevet som reaktion på Berlingske, Kommentar, lørdag 14. maj
2016, 3. sektion, POLITIKO side 19. og Tomas Ilsøe Andersens, managing partner, Kammeradvokaten,
indlæg i Berlingske som svar søndag 29. maj 2016 under DEBAT, OPINION, side 35. Af Tomas Ilsøe
Andersens indlæg kunne man fejlagtigt få det indtryk, at Kammeradvokatens arbejde i Peer Kølendorf-
sagen var en enlig svale, og at der i øvrigt ikke var foregået noget kritisabelt. Dette er ikke tilfældet!
Advokat Boris Frederiksens ageren overtræder såvel alle etiske retningslinjer såvel som gældende
lovgivning. Jeg har vedhæftet et enkelt konkret eksempel på dette som
BILAG.
En sag der i øjeblikket
behandles af Rigsadvokaten, ligesom der er sendt et betydeligt større materiale med konkret
sagsbehandling til både Retspolitisk Forening og Transparency International.
Kammeradvokaten - et betændt system?
Efter at have læst adm. direktør Peer Kølendorfs udmærkede indlæg i Berlingske den 14/5 2016 har jeg følt
det nødvendigt at skrive nedenstående opfølgning, idet de retssikkerhedsmæssige problemer i den
nuværende kammeradvokatkonstruktion rækker langt ud over Kammeradvokatens arbejde for Skat og
Kammeradvokatens medarbejderes ageren i retssager for Skat. Her er det især Kammeradvokatens
bestyrelsesformand, advokat Boris Frederiksen og medarbejderne i hans egen afdeling, der refereres til.
Deres ageren i Peer Kølendorf-sagerne og de metoder, de benytter, er beskrevet i hans bog og på
www.unfairmodpart.dk, og de er desværre ikke enestående, men synes at være et helt fast og stærkt
kritisabelt adfærdsmønster. Det matcher under alle omstændigheder 100% de erfaringer, jeg selv har med
deres optræden.
Løser den kommende retssikkerhedspakke problemer omkring Kammeradvokaten?
Svaret er entydigt nej! Pakken er et skridt i den rigtige retning, men den beskæftiger sig primært med
Kammeradvokatens ageren på vegne af Skat, og selv her er den langt fra tilstrækkelig. Pakken behandler
ikke i realiteten de alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer, der er i forbindelse med
Kammeradvokatens benyttelse i alle andre forhold, hvor den udtalte indspisthed, der er opstået mellem
Kammeradvokaten og de myndigheder, han i det daglige betjener, bevirker, at ingen hos myndighederne
længere reelt forholder sig kritisk til nogen af de følgende forhold:
Den rådgivning, der leveres af Kammeradvokaten.
Kammeradvokatens ageren.
De åbenlyse økonomiske egeninteresser, Kammeradvokaten og dennes medarbejdere har.
De påstande, der i forskellige sammenhænge fremsættes af Kammeradvokatens medarbejdere.
Alt accepteres fuldstændigt ukritisk og lægges til grund for myndighedernes beslutninger.
1
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Henvendelse af 30/5-16 fra Martin Sibast Laugesen vedr. Kammeradvokaten
Problemerne kan næppe reelt løses med retssikkerhedspakker, mon ikke det var enklere, billigere og mere
oplagt at gøre som alle andre borgere og virksomheder gør på daglig basis, hvis der er opstået væsentlige
problemer med en leverandør? Her løses problemet helt simpelt ved, at man udskifter leverandøren og
ikke ved at gå til justitsministeren og bede om en særlig lovpakke til at begrænse, men ikke løse
problemerne. Der er advokatfirmaer nok i landet, så et reelt udbud (ikke som nu hvor Advokatfirmaet Poul
Schmith pr. automatik altid vinder) af statens advokatopgaver burde ikke være umuligt. Det er som
bekendt en udfordring, der løses i alle andre lande i verden. Ingen har samme system som Danmark.
Er problemerne med statens ensidige brug af det private advokatfirma Poul Schmith begrænset til
arbejdet for Skat?
Svaret er her et klart og entydigt nej! Kammeradvokaten benyttes i alle mulige sammenhænge, hvor der
ydes bistand/rådgivning, føres sager eller hvor Kammeradvokatens medarbejdere indsættes i forskellige
roller eksempelvis som kurator eller likvidator. I sidstnævnte optræder Kammeradvokatens folk formelt
blot som enhver anden privatpraktiserende advokat, men i kraft af den indspisthed, der gennem de sidste
80 års ensidige benyttelse af Advokatfirmaet Poul Schmith i alle statens forhold, er opstået mellem dem og
de myndigheder, de i det daglige betjener, tillades Kammeradvokatens medarbejdere at agere helt uden
for de rammer og den lovgivning, der gælder for alle andre. Alle kontrolfunktioner er sat ud af kraft,
afgørelser kan bestilles til støtte for deres arbejde med ultra-kort varsel og i strid med gældende lovgivning,
og myndighederne leverer villigt, myndighederne lægger villigt og helt ukritisk Kammeradvokatens urigtige
og udokumenterede påstande til grund for enhver afgørelse, selv når der foreligger dokumentation for, at
de ikke er korrekte. Tilsyn, styrelser og klagenævn vender det blinde øje til eller bistår direkte aktivt, når
Kammeradvokatens medarbejdere er i direkte konflikt med gældende lovgivning. I sidste ende kan man jo
altid undlade at gribe ind eller undlade at realitetsbehandle klager over Kammeradvokatens medarbejderes
ageren samt diverse myndigheders afgørelser bestilt af Kammeradvokatens medarbejdere til støtte for
deres arbejde.
Hvad skal der til for at vinde over Kammeradvokaten?
For at kunne vinde over Kammeradvokaten, skal man selvfølgelig have juridisk ret, det siger sig selv, men
dette er desværre langt fra tilstrækkeligt. Strategien med at fremsætte byger af udokumenterede påstande
og beskyldninger samt at give bevidst urigtige fremstillinger af fakta benyttes konsekvent, og der er en
kedelig tendens hos de fleste myndigheder til helt ukritisk at lægge disse til grund for afgørelserne,
medmindre modparten kan fremskaffe uafviselig skriftlig dokumentation for, at Kammeradvokatens
påstande ikke er korrekte. Herved er der i realiteten indført omvendt bevisbyrde for enhver, der har
Kammeradvokaten som modpart enten direkte i en retssag eller som rådgiver for en myndighed. Dette er
naturligvis helt uacceptabelt set ud fra et retssikkerhedssynspunkt. Kammeradvokaten må naturligvis kunne
dokumentere sine påstande på lige fod med alle andre, kan han ikke det, skal de ikke lægges til grund for
nogen afgørelser. Især advokat Boris Frederiksen synes at have opdaget, at dette ikke længere gælder for
Kammeradvokaten i praksis og udnytter hæmningsløst dette.
Enhver, der involveres i en konflikt med eller retssag mod myndighederne, hvor Kammeradvokaten bliver
inddraget enten direkte eller som rådgiver på sidelinjen, må gøre sig helt klart, at dette er en meget
anstrengende, langvarig og omkostningskrævende proces, og at modparten har uendelige ressourcer og er
villig til at bruge dem for at vinde for enhver pris, og at de får fuld opbakning fra enhver myndighed, også
når ”systemet” udmærket godt ved, at det ikke har solid juridisk grund under fødderne. Dette betyder reelt,
at enhver, der ikke har kræfter eller økonomi til at føre en sag hele vejen igennem retssystemet, taber til
myndighederne, uanset om han har ret eller ej. Selv hvis det lykkes at vinde en retssag i sidste ende, vil
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Henvendelse af 30/5-16 fra Martin Sibast Laugesen vedr. Kammeradvokaten
borgeren stå med et betydeligt økonomisk tab til sagens omkostninger, eftersom man aldrig får tilkendt
sagsomkostninger, der modsvarer de reelle omkostninger, man har haft til sagens førelse. Peer Kølendorfs
sag er et glimrende eksempel på dette. Her var der et betydeligt millionbeløb, der måtte dækkes af hans
forsikringsselskab trods det, at han vinder sagen soleklart i både Landsret og Højesteret og får tilkendt et
større millionbeløb i sagsomkostninger. I dette tilfælde var han forsikret, men havde han ikke været det,
måtte han selv stå for de manglende 5-6 mio. Et beløb, der med sikkerhed ville ruinere en almindelig dansk
familie, der heller ikke under nogen omstændigheder ville kunne lægge de 15 mio. ud undervejs gennem de
7 år sagen varede, og som det kostede Peer Kølendorf at føre sagerne og vinde.
I kraft af at Kammeradvokaten benytter den faste strategi med at fremsætte et utal af udokumenterede
beskyldninger og i enhver sammenhæng at tildænge de, der skal træffe afgørelser, med utrolige mængder
af bilag for at sløre substansen i sagerne, hvor de godt ved, at den ikke kan bære i sig selv, er man som
modpart selv nødt til at have et betydeligt kendskab til den jura, der er relevant og til i realiteten at kunne
alle forudgående sager og forhold nærmest udenad. Samtidig skal du også fortsat have adgang til alt
relevant arkivmateriale. Har du ikke det, kan du ikke finde de dokumenter og sager frem til din egen
advokat, som han skal bruge for at afvise Kammeradvokatens udokumenterede ukorrekte påstande. Hvis
ikke du kan finde eller har adgang til materialet længere, må du forvente at tabe sagen, selvom du har ret.
Der er som beskrevet oven for et betydeligt bias hos de fleste myndigheder til fordel for Kammeradvokaten
så i næsten enhver situation, hvor det ender i påstand mod påstand, afgøres sagen efter
Kammeradvokatens påstand - også selvom den ikke er dokumenteret.
Konklusion
Kan du ikke opfylde samtlige af følgende betingelser, må du forvente at tabe til Kammeradvokaten.
Du skal have råd til at føre en sag gennem hele retssystemet.
Du skal have tid, kræfter og psykisk overskud til at føre en årelang sag.
Du skal kunne al forudgående sagsbehandling mere eller mindre udenad.
Du skal have adgang til alt relevant arkivmateriale.
Herudover skal du selvfølgelig have juridisk ret og have fundet dig en meget dygtig advokat. Kan du ikke
opfylde samtlige af de nævnte betingelser, kan du næsten lige så godt opgive på forhånd, og mon ikke det
er her forklaringen på, at Kammeradvokaten vinder 90 % af deres sager, skal findes? Det skyldes næppe, at
Kammeradvokatens folk er klasser bedre end alle andre advokater i landet eller at ingen, der ikke er enig i
en myndighedsafgørelse og derfor fører sag for egne midler mod staten, har forstået forholdene i deres
egen sag korrekt.
Kammeradvokatkonstruktionen i den form, den praktiseres i Danmark, er betændt! Indspistheden med
myndighederne er betydelig, Kammeradvokaten plejer i alle sager, som jeg har kendskab til, i udpræget
grad egne økonomiske interesser, Kammeradvokaten har for mange kasketter på og sidder i de oftest lange
forløb forud for egentlige retssager på begge sider af bordet, når der klages over myndighederne og ham
selv, ligesom det oftest også ender med at blive Kammeradvokaten, der skal undersøge de samme
myndigheder, han til dagligt rådgiver, når de er taget i at forvalte i strid med lovgivningen. Endelig stilles
Kammeradvokaten aldrig økonomisk til ansvar for sin sagsførelse eller rådgivning, uanset hvad resultatet af
den bliver. Kammeradvokaten er altså den sikre økonomiske vinder i alle sager.
Ingen jeg har kendskab til, der har erfaringer med Kammeradvokaten som modpart, kan kende det
”skønmaleri”, Kammeradvokaten i disse dage forsøger at tegne af sig selv og medarbejdernes ageren, efter
at Peer Kølendorf har taget denne debat op som efterspil til hans eget sagsforløb. Jeg kan i den forbindelse
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 337: Henvendelse af 30/5-16 fra Martin Sibast Laugesen vedr. Kammeradvokaten
nævne, at jeg også selv har rigeligt med konkret sagsbehandling fra diverse myndigheder i samspil med
advokat Boris Frederiksen til at underbygge ovennævnte anbringender. Mine sager er blot endnu ikke
endeligt afsluttede, hvorfor jeg kun har medsendt et enkelt konkret eksempel, hvor SØIK optræder som
advokat Boris Frederiksens private politikorps, hvor tavshedspligten ikke respekteres og hvor Både SØIKs
medarbejdere og Boris Frederiksen samt Retten i Roskilde uafviseligt groft har overtrådt persondataloven.
Retsudvalget skal som sådan ikke blande sig i min konkrete sag, men jeg vil dog opfordre til, at man holder
et vågent øje med, om den behandles korrekt, eftersom min tillid til ”systemet” ikke længere er til stede.
De problemstillinger, der rejses i indlægget, og som dokumenteres med det fremsendte eksempel, er
derimod alvorlige og udtryk for et desværre generelt billede, hvilket Folketingets Retsudvalg absolut bør
forholde sig til.
Martin Sibast Laugesen
Civ. Ing., HD Finans
Adresse: Ndr. Frihavnsgade 88, I.th, 2100 København Ø
Tlf.mobil: 2616 8809
E-mail: [email protected]
BILAG:
Klage over SØIKs undersøgelse af efterforskning af 2. marts 2016
4