REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 330
Offentligt

Politikontoret

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2016

Politikontoret

Anne Vibe Bengtsen

2013-19203-0209

1951253

Samlenotat vedrørende de retsakter, hvor regeringen vil anmode Kom-

missionen om dansk tilknytning på mellemstatligt grundlag

Side:

3-17

Punkt 1:

Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om Den Europæiske

Unions Agentur for Retshåndhæ-

velsessamarbejde (Europol) og om

erstatning og ophævelse af Rådets

afgørelse

2009/371/RIA,

2009/934/RIA,

2009/935/RIA,

2009/936/RIA og 2009/968/RIA

Anmodning om dansk tilknyt-

ning på mellemstatligt grund-

lag

KOM (2013) 173 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om Den Eu-

ropæiske Unions Agentur for

Strafferetligt Samarbejde (Euro-

just)

Anmodning om dansk tilknyt-

ning på mellemstatligt grund-

lag

KOM(2013) 535 endelig

18-31

Punkt 2:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

32-41

Punkt 3:

Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv 2016/681 af 27. april

2016 om anvendelse af passagerli-

steoplysninger til at forebygge, op-

dage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov krimina-

litet (PNR)

Anmodning om dansk tilknyt-

ning på mellemstatligt grund-

lag

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Punkt 1: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om

Den Europæiske Unions Agentur

for

Retshåndhævelses-

samarbejde (Europol)

erstatning

og ophævelse af

Rådets

afgø-

relse 2009/371/RIA,

2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og

2009/968/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 173 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes vedtaget af Eu-

ropa-Parlamentet på plenarmødet den 11. maj 2016. Forslaget viderefører

dele af de nugældende regler for Europol, men samtidig lægges der op til

en række nyskabelser. Hvis der opnås enighed om en mellemstatlig aftale

må det forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Fra dansk side

er man positivt indstillet over for den forordningstekst, som ventes vedtaget

af Europa-Parlamentet. Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør til-

kendegive over for Kommissionen, at man fra dansk side ønsker at tilslutte

sig forordningen på et mellemstatsligt grundlag med henblik på, at Dan-

mark opnår den tættest mulige tilknytning til Europol.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013)173 endelig af 27. marts 2013 frem-

sendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-agen-

turet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol)

samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA. Forslaget

er oversendt til Rådet den 29. april 2013 i dansk sprogversion. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 88 og skal behandles efter den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet vedtog enstemmigt

sin førstebehandlingsholdning på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 10. marts 2016.

Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligt

samarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-

ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders indsats

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov kri-

minalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingen af oplys-

ninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og tilveje-

bringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyrker, når de

skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.

Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-

ningsforslag peget på, at det i TEUF artikel 88 bestemmes, at Europol skal

reguleres ved forordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges

de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols ak-

tiviteter sammen med de nationale parlamenter.

Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stockholm-

programmet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et knudepunkt

for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de retshåndhævende

tjenester”.

Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU's

indre sikkerhed i praksis – Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”

(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centrale

udfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-

blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, som

grov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.

Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-

bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiserede

kriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæno-

men. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund for nye

kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvor kri-

minelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet. Den

grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og medfører

omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbytte, som

øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myndigheder ind-

tægter.

På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for et EU-agentur,

der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshåndhæ-

vende myndigheder. Kommissionens forslag til forordning indeholder der-

for en retlig ramme for et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det nuvæ-

rende Europol.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Forslaget til forordningen er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Direktivet er der-

for omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggen-

der. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF,

3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsfor-

beholdet”).

Forordningen er derfor ikke bindende for eller finder anvendelse i Dan-

mark.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op til en

gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholdsmæs-

sigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelse om

Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidig lægges

der op til en række ændringer, navnlig på fire hovedområder.

For det første styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-

relse af en række beføjelser for

en Gruppe for Fælles Parlamentarisk Kon-

trol.

Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter

fastlægger i fælles-

skab strukturen for gruppen.

For det andet styrkes Europol som knudepunkt for informationsudveksling

mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navnlig

ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Europol

skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så det bli-

ver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed i

systemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af oplys-

ninger og øget databeskyttelse.

For det tredje ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.

Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol (EDPS).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

For det fjerde foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.

3.2. Europols målsætninger og opgaver

Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agentur for

samarbejde inden for retshåndhævelse (Europol). Det nye Europol erstatter

og efterfølger det nuværende Europol.

Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget todelt.

For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetente

myndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebygge

og bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorisme

og former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af

en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence omfat-

ter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organiseret

kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge,

menneskesmugling,

men-

neskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-kriminalitet,

bestik-

kelse, ulovlig

handel med våben og eksplosivstoffer, handel med doping-

midler samt miljøkriminalitet m.fl. Der er tilføjet enkelte nye kriminalitets-

områder i forhold til det nuværende Europols kompetence, bl.a. seksuelt

misbrug og seksuel udnyttelse, herunder børnepornografi og

hvervning af

børn

til seksuelle formål.

Omfattet af Europols målsætning er for det andet strafbare handlinger, der

relaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer, eksempelvis strafbare hand-

linger, der begås for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører

under Europols kompetenceområde.

Målsætningerne svarer i alt væsentligt til Europols nuværende formål og

kompetenceområde.

3.2.1. Europols opgaver

Europols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse af det

nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne er dog i

flere tilfælde omskrevet og justeret.

Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til indsam-

ling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder også

støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trussels-

vurderinger og strategiske og operationelle analyser.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelse

af fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsat

vil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en forbry-

delse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindre juste-

ringer i opgavebeskrivelsen.

Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.

Europol skal bl.a. samarbejde med EU-organer, der er oprettet med hjemmel

i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekontrol, asyl og indvandring

samt retligt samarbejde i straffesager) og Det Europæiske Kontor for Be-

kæmpelse af Svig (OLAF), navnlig ved at bidrage med efterretninger om

kriminalitet og relevant analytisk bistand.

Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-eksper-

tisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kompetence,

navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.

Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver med

at støtte efterforskning og operationelle foranstaltninger, der udføres i fæl-

lesskab mellem medlemsstaterne eller inden for rammerne af fælles efter-

forskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil det nye Europol ikke

kunne anvende tvangsindgreb.

3.2.2. Medlemsstaternes samarbejde med Europol

Ifølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en national

enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemsstaternes

kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspolitiet.

Som noget nyt foreslås det desuden, at medlemsstaterne skal kunne give

tilladelse til, at deres nationale kompetente myndigheder tager direkte kon-

takt til Europol. Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at deres nationale

finansielle efterretningsenheder har mulighed for at samarbejde med Euro-

pol via de nationale enheder.

Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-

dereføres.

Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser for med-

lemsstaterne.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,

som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Dette

omfatter at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminalitetsområder,

der anses for en prioritet for EU. Medlemsstaterne kan dog i visse helt spe-

cifikke tilfælde undlade at meddele Europol sådanne oplysninger, f.eks. hvis

der herved vil være risiko for at skade nationale sikkerhedsinteresser. Euro-

pol skal årligt rapportere om de oplysninger, som medlemsstaterne således

har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de nationale

parlamenter.

Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevante kom-

petente myndigheder i medlemsstaterne effektivt kommunikerer og samar-

bejder med Europol.

Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.

3.3. Europols organisation

Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur,

ligesom i dag,

skal bestå af

en bestyrelse

administrerende

direktør.

Efter forslaget

kan forvaltnings- og ledelsesstrukturen dog

om fornødent

suppleres

af andre

rådgivende organer, som bestyrelsen opretter.

3.3.1. Bestyrelsen

Bestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og en repræ-

sentant fra Kommissionen. Der skal ved udnævnelsen af bestyrelsesmed-

lemmer tages højde for kendskab til samarbejde om retshåndhævelse. Hvert

medlem skal have en suppleant. Medlemmerne skal udnævnes for 4 år ad

gangen.

Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-

programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne skal sen-

des til Rådet, Kommissionen og Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kon-

trol. . Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Europols interne strukturer

samt i øvrigt foretage en række dispositioner af betydning for Europols or-

ganisation og drift, ligesom bestyrelsen kan opfordre Rådet til at foreslå

Kommissionen at åbne forhandlingerne af en international aftale med et

tredjeland.

3.3.2.

Den administrerende direktør

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Den administrerende direktør

udnævnes af

Rådet på baggrund af en kandi-

datliste udarbejdet af

bestyrelsen og forestår ledelsen af Europol.

Den ad-

ministrerende

direktør har ansvar for den løbende administration af Europol

og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens beslutnin-

ger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt en række di-

spositioner af betydning for Europols drift.

Rådet kan anmode

den administrerende

direktør om at aflægge rapport om

udførelsen af sit hverv.

3.4. Behandling af oplysninger

Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal laves

om med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå, om

der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelse af,

og siden analysere dem.

Det nuværende Europol råder over det såkaldte Europol Informationssy-

stem, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsamles

til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem til

rådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-

minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-

tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt af

eller involveret i vedkommende emne.

Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippet

én stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-

lemsstaterne.

Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling af

oplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslaget fast-

sættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskellige typer

af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug af oplys-

ninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit 3.6.

Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddelt agen-

turet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret, af b) EU-orga-

ner, tredjelande og internationale organisationer eller af c) private parter og

privatpersoner i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forord-

ningsforslaget. Endvidere kan Europol hente og behandle offentligt tilgæn-

gelige oplysninger samt oplysninger fra forskellige nationale og internatio-

nale informationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, der gælder for

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

disse informationssystemer.

Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det er

nødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og i forhold til personop-

lysninger kun til følgende fire formål: a) krydscheck med henblik på at finde

en sammenhæng mellem oplysninger

om personer, som enten er dømt, mis-

tænkt for at have begået eller deltaget i en strafbar handling samt om per-

soner, der er rimelige grund til at antage vil begå en strafbar handling, som

henhører under Europols kompetence,

b) strategiske eller tematiske analy-

ser, c) operationelle analyser samt d) lette udvekslingen af oplysninger.

De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier af

personer (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan indsam-

les, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af de fire databe-

handlingsformål.

Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer til,

hvilke(t) af de fire hjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan be-

handles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til eller

brugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter dataleve-

randørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at afværge en

overhængende trussel mod liv.

Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-

rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-

matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på et hit/no

hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyser i kon-

krete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udleveres kun

efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er adgangen

til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterium.

Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejde

om retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Euro-

pæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal

have indirekte adgang

til

Europols oplysninger for at kunne konstatere, om

Europol har oplysnin-

ger om et givent søgeemne. Oplysningerne vil i givet fald alene kunne vide-

regives i overensstemmelse med dataleverandørens bestemmelse om ad-

gang, og kun i det omfang oplysningerne er nødvendige for udførelsen af

Eurojusts eller OLAF’s opgaver.

3.5. Forholdet til partnere

Forslagets regler om forholdet til partnere viderefører i et vist omfang de

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

nugældende regler herom, men der er også lagt op til ændringer. Det gælder

navnlig i forhold til procedurerne for indgåelse af samarbejdsaftaler med

tredjelande og internationale organisationer, når aftalerne giver mulighed

for udveksling af personoplysninger (såkaldte ”operationelle samarbejdsaf-

taler”).

Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,

myndigheder i tredjelande, internationale organisationer samt private parter.

Europol kan efter forslaget selv indgå såkaldte

samarbejdsordninger (ar-

bejdsaftaler) med tredjelande og internationale organisationer. Disse ar-

bejdsaftaler må ikke tillade udveksling af personoplysninger og er ikke bin-

dende for hverken EU eller medlemsstaterne.

Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-

fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-

ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fastsat

af dataleverandøren.

Med forslaget er der lagt op til, at Europols videregivelse af personoplys-

ninger til tredjelande eller internationale organisationer kræver særskilt

hjemmel i enten a) en Kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyt-

telsesniveau hos tredjelandet eller den internationale organisation, b) en af-

tale mellem EU og tredjelandet eller den internationale organisation, som er

indgået i medfør af TEUF artikel 218, og som giver tilstrækkelige garantier

med hensyn til bl.a. beskyttelse af fysiske personers grundlæggende ret-

tigheder og friheder, eller c) en samarbejdsaftale mellem det nuværende Eu-

ropol og partneren, som er indgået inden anvendelsesdatoen for den nye for-

ordning, og som tillader udveksling af personoplysninger. Der foreslås dog

nogle undtagelser fra hovedreglen, således at

den administrerende

direktør

og bestyrelsen i særlige situationer under visse betingelser kan tillade vide-

regivelse af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisa-

tioner.

Efter de nugældende regler spiller Europol en mere central rolle ved indgå-

elsen af sådanne samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale orga-

nisationer, idet Europol efter Rådets godkendelse forestår udvælgelsen af

nye partnere og indgåelsen af aftalerne. Efter Lissabon-Traktaten er der

imidlertid ikke længere mulighed for, at EU-agenturer selv kan forhandle

internationale aftaler.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-

vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i en

medlemsstat eller hos en partner.

3.6. Databeskyttelsesgarantier

Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse i

store træk af regler i rådsafgørelsen. Samtidig lægges der på en række punk-

ter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databeskyttelses-

ordningen for Europol.

3.6.1. Tilsyn

Som en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-

rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsyn

fra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består af

repræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget som

nationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-

svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-

melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

med hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-

give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling af

personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse til-

deles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klager fra

registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føre tilsyn

med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåede forord-

ning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiske personer

med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.

Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efter

forslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette en ad-

varsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse, blo-

kering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt at ned-

lægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol og om

nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til at ind-

bringe sagen for EU-Domstolen.

Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-

synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af den

pågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europol

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

samt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-

tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler i

rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-

telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.

med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle medlems-

stater. Den Europæiske Tilsynsførende for Datasikkerhed skal endvidere

holde de nationale databeskyttelsesmyndigheder orienteret om emner, der

vedrører dem, og inddrage de relevante nationale databeskyttelsesmyndig-

heder i konkrete sager, hvis disse vedrører data der hidrører fra en medlems-

stat.

3.6.2. Øvrige databeskyttelsesgarantier

Som et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling af

personoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-

tænkte, og mindreårige er tilladt, hvis det er

strengt

nødvendigt af hensyn til

at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der falder under Europols kompe-

tence.

For så vidt angår oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk

overbevisning, religion eller tro, medlemskab af fagforening og for oplys-

ninger vedrørende helbredsforhold eller seksuelle forhold (følsomme per-

sonoplysninger) gælder det, at behandlingen heraf er forbudt, medmindre

det er

strengt

nødvendigt af hensyn til at forebygge eller bekæmpelse krimi-

nalitet, der falder under Europols kompetence. Desuden skal der ifølge for-

slaget ikke kunne træffes nogen ugunstig afgørelse, der har retsvirkninger

for en registreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling af føl-

somme personoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret

udtryk-

keligt

giver mulighed for det.

Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataansvar-

lige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgående høring

hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der er tale om

følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type behandling på

anden måde indebærer særlige risici for retten til beskyttelse af personop-

lysninger.

Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, at

Europol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samt

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sikker-

hed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkøring

og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. De registre-

rede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skal bruges til

løbende kontrol.

Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-

oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skal

give en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt i

forslaget.

Herudover er der bl.a. regler om almindelige databeskyttelsesprincipper, om

kilders og oplysningers forskellige grader af pålidelighed og nøjagtighed,

om frister for opbevaring og sletning af oplysninger, om tekniske og orga-

nisatoriske foranstaltninger, der skal sikre sikkerhed i forbindelse med Eu-

ropols behandling af oplysninger, og om den registreredes ret til at anmode

om berigtigelse, sletning og blokering af oplysninger. Endelig er der en be-

stemmelse om ansvarsfordelingen mellem Europol og medlemsstaterne i

forhold til databeskyttelse.

3.7. Retsmidler og erstatningsansvar

Det fremgår af forslaget, at den registrerede har ret til at klage til Den Euro-

pæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, ligesom procedurerne for klage-

behandlingen er fastsat. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for EU-Domstolen.

Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar i og

uden for kontraktsforhold.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følge

af ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Europol

i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fra den

relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.

3.8. Parlamentarisk kontrol

Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Euro-

pol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kon-

trol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.

Med forslaget lægges der op til en styrkelse af den parlamentariske kontrol

med Europol.

Der foreslås en ny ordning, hvorefter Europa-Parlamentet i

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

fællesskab med de nationale parlamenter opretter en Gruppe for Fælles

Parlamentarisk Kontrol.

Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol skal varetage politisk overvåg-

ning af Europols aktiviteter, herunder aktiviteternes indvirkning på fysiske

personers grundlæggende rettigheder. Med henblik på udøvelse af denne

overvågning kan Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol anmode be-

styrelsesformanden eller den administrative direktør om at give møde i

gruppen for at drøfte Europols aktiviteter. Endvidere skal Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse mindst én gang om året deltage i et møde

i gruppen med henblik på at drøfte generelle spørgsmål om beskyttelse af

fysiske personers grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelse af person-

oplysninger. Desuden skal Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol hø-

res i forbindelse med bestyrelsens vedtagelse af den flerårige programme-

ring.

Europol

skal endvidere

under iagttagelse af tavshedspligten tilsende

Grup-

pen for Fælles Parlamentarisk Kontrol

information om vurderinger af trus-

ler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Europols

målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer, som Eu-

ropol har bestilt. Europol skal også sende aftaler med tredjelande og inter-

nationale organisationer, der tillader udveksling af personlige data,

Euro-

pols flerårige programmer, de årlige arbejdsprogrammer, årsberetning om

Europols aktiviteter samt Kommissionens evalueringsrapport. Herudover

kan gruppen som udgangspunkt anmode om andre relevante dokumenter,

der er nødvendige for at varetage den politiske overvågning.

Endelig

kan Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol udarbejde sam-

menfattende konklusioner om den politiske overvågning af Europols aktivi-

teter samt forelægge disse konklusioner for Europa-Parlamentet og de na-

tionale parlamenter.

3.9. Øvrige emner

Endelig indeholder forordningsforslaget diverse bestemmelser om bl.a. pri-

vilegier og immuniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det fore-

slås, at Kommissionen senest fem år efter forordningens anvendelsesdato og

herefter hvert femte år skal bestille en evaluering af

bl.a. effektiviteten af

Europol

dets

arbejdsmetoder.

Europa-Parlamentets udtalelser

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Forslaget forventes vedtaget af Europa-

Parlamentet på plenarmødet den 11. maj 2016.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen har i forslaget anført, at målet med den fo-

reslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar for samar-

bejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den fore-

slåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-plan.

Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5.

Gældende dansk ret

Rådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-

tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europol gæl-

der her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationale en-

hed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatilsy-

net er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende databe-

skyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyndighed

kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af opgaver

efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregives på Rigspo-

litiets anmodning.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring af

Europol-loven.

Hvis der opnås enighed om en mellemstatlig aftale om dansk

tilknytning til Europol-forordningen må det ligeledes forventes at have lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Spørgsmålet om Danmarks økonomiske bidrag til agenturet vil skulle afkla-

res i forbindelse med forhandlingerne om dansk tilknytning til Europol på

grundlag af en mellemstatslig aftale.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. Sagen be-

rører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Generelle forventninger til andre landes holdning

I december 2015 blev der opnået politisk enighed mellem Europa-Parla-

mentet og Rådet om forordningsteksten om Europol. Rådet vedtog på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 10. marts 2016 sin førstebehand-

lingsholdning. Det forventes, at Europa-Parlamentet på plenarmødet den

11. maj 2016 vil godkende Rådets førstebehandlingsholdning uden ændrin-

ger. Forslaget anses ved Europa-Parlamentets godkendelse af Rådets før-

stebehandlingsholdning for vedtaget.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for

den forordningstekst, som forventes

vedtaget af Europa-Parlamentet den 11. maj 2016. Europol er i dag et helt

central internationalt omdrejningspunkt for bekæmpelse af grov og organi-

seret kriminalitet, og det er derfor regeringens ønske, at dansk politi får den

tættest mulige tilknytning til det europæiske samarbejde. Efter regeringens

opfattelse bør Danmark derfor anmode om en mellemstatlig aftale om til-

knytning til Europol-forordningen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg

forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. – 4. december 2015.

Der

blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 20. marts 2013.

Punkt 2: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Sam-

arbejde (Eurojust)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 535 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 12.-13. marts 2015 blev der opnået en generel indstilling om

forslaget. Forslaget viderefører dele af de nugældende regler for Eurojust.

Samtidig lægges der op til en række nyskabelser, herunder foreslås en

strømligning af Eurojusts virke og struktur med henblik på at sikre, at dets

operationelle funktioner styrkes ved at mindske de nationale medlemmers

administrative arbejdsbyrde. Forslaget har ikke i sig lovgivningsmæssige

konsekvenser. En eventuel mellemstatlig aftale om dansk tilknytning forven-

tes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget

vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk

side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget. Det er regerin-

gens opfattelse, at Danmark bør tilkendegive over for Kommissionen, at

man fra dansk side vil anmode om en mellemstatlig aftale om tilknytning til

Eurojust-forordningen, når forordningen vedtages.

Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar

2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-

litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet for-

stærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om styr-

kelse af Eurojust.

Eurojust er en EU-institution, etableret på mellemstatsligt grundlag. Euro-

justs hovedopgave er at styrke indsatsen vedrørende efterforskning og rets-

forfølgning af alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet, navnlig når kri-

minaliteten er organiseret og berører to eller flere medlemsstater.

Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-

ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) artikel 85, stk. 1, 2. led, bestemmes, at Europa-Parla-

mentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure

skal fastlægge Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opga-

ver.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Kommissionen har endvidere henvist til, at der i løbet af det seneste årti er

sket en eksplosion i den grænseoverskridende kriminalitet, bl.a. hvad angår

narkotikasmugling, menneskehandel, terrorisme og internetkriminalitet,

herunder børnepornografi. Et fællestræk ved alle disse former for krimina-

litet er, at kriminaliteten begås på tværs af grænserne af særdeles mobile og

fleksible grupper, som opererer inden for flere forskellige retssystemer og

kriminelle sektorer. Hvis de skal bekæmpes effektivt, er der efter Kommis-

sionens opfattelse behov for en koordineret paneuropæisk indsats.

Derudover har Kommissionen peget på, at det forhold, at kriminalitet i sti-

gende grad begås på tværs af grænserne og dækker flere forskellige krimi-

nelle aktiviteter, gør det vanskeligere for de enkelte medlemsstater at op

klare og håndtere grænseoverskridende kriminalitet, især organiseret krimi-

nalitet. Eurojusts opgave med at forbedre det retlige samarbejde og koordi-

neringen mellem medlemsstaternes kompetente retsmyndigheder og bistå

efterforskninger, der involverer tredjelande, er stadig særdeles vigtig.

Endelig har Kommissionen henvist til den fælles tilgang til EU's decentrali-

serede agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Parlamentet godkendte

i juli 2012, og som skal tages i betragtning i forbindelse med alle deres frem-

tidige beslutninger om EU's decentraliserede agenturer på grundlag af en

analyse af den konkrete sag.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-

ordnings forslag om oprettelsen af Den Fælles Europæiske Anklagemyndig-

hed (KOM(2013) 534 endelig), der behandles i et særskilt notat.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 blev

der opnået en generel enighed om en indstilling til forslaget. Trilogforhand-

lingerne med Europa-Parlamentet afventer Rådets forhandlinger om Den

Fælles Europæiske Anklagemyndighed.

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 85, og skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,

der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Dan-

mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet” ).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Formål og indhold

Den følgende gennemgang af forslagets kapitel I-III og V-IX, er baseret på

den ” rene” version af forslaget, der blev opnået delvis generel indstilling

på, som er forelagt af Rådssekretariatet den 16. januar 2015. Gennemgangen

af IV er baseret på formandskabets kompromistekst af 29. januar 2015.

3.1.

Generelt

Kommissionen har med forslaget lagt op til en gennemgribende omskriv-

ning af retsgrundlaget for Eurojust. Indholdsmæssigt videreføres store dele

af reglerne i de nugældende rådsafgørelser om Eurojust, dog i mange til-

fælde omskrevet og/eller lettere justeret.

Hovedformålene med forslaget er ifølge Kommissionen følgende:



at øge Eurojusts effektivitet ved at give det en ny forvaltningsstruk-

tur,

at forbedre Eurojusts operationelle effektivitet ved at sikre en fælles

definition af de nationale medlemmers status og beføjelser,

at give Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter en rolle i

forbindelse med evalueringen af Eurojusts virke i overensstemmelse

med Lissabontraktaten,

at sikre, at den retlige ramme for Eurojust er i overensstemmelse

med den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, samtidig

med at dets særlige rolle, hvad angår koordineringen af igangvæ-

rende strafferetlige efterforskninger, fuldt ud respekteres, og

at sikre, at Eurojust kan arbejde tæt sammen med Den Europæiske

Anklage-myndighed, når denne er blevet oprettet.



I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende

dele.

3.2.

Mål og opgaver (forslagets kapitel I)

Forslaget lægger op til, at Eurojust – ligesom i dag – skal have til opgave

at støtte og styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale

myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminalitet,

der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles

basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes myndighe-

der og Europol samt oplysninger fra disse. Eurojust udfører sine opgaver på

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller på eget ini-

tiativ.

Eurojusts kompetence omfatter de 31 former for grov kriminalitet, der er

opført på listen i bilag 1 til forslaget. Det drejer sig f.eks. om organiseret

kriminalitet, terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, bestik-

kelse, manddrab og grov legemsbeskadigelse, bortførelse, frihedsberøvelse

og gidseltagning, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af kvinder og børn,

børnepornografi og hvervning af børn til seksuelle formål, racisme og frem-

medhad, organiseret røveri samt underslæb og bedrageri. Forslaget indebæ-

rer, at Eurojusts kompetence ikke skal omfatte de former for kriminalitet,

som foreslås henført under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompe-

tence, dvs. bekæmpelse af strafbare handlinger, der skader Unionens finan-

sielle interesser. Derudover omfatter Eurojusts kompetence – som hidtil –

såkaldte ”tilknyttede strafbare handlinger” , hvorved forstås strafbare hand-

linger, der begås for at skaffe midler til at begå de handlinger, der er opført

på listen i bilag 1, strafbare handlinger, der begås for at fremme eller begå

de handlinger, der er opført på listen i bilag 1, og strafbare handlinger, der

begås for at undgå straf for de handlinger, der er opført på listen i bilag 1.

Eurojusts kompetence omfatter desuden andre former for kriminalitet end

dem, der fremgår af bilag 1, såfremt Eurojust modtager en anmodning fra

en medlemsstat om assistance.

Forslagets bestemmelser om Eurojusts operationelle funktioner er i stor ud-

strækning en videreførelse af dets nuværende operationelle funktioner.

3.3.

Eurojusts struktur og organisation (forslagets kapitel II)

En central del af forslaget vedrører Eurojusts struktur. Som en nyskabelse

lægger forslaget op til, at Eurojust – ud over de nationale medlemmer, kol-

legiet og en administrerende direktør – skal bestå af en bestyrelse.

Som i dag lægger forslaget op til, at hver medlemsstat udstationerer et nati-

onalt medlem af Eurojust, hvis faste arbejdssted bliver på Eurojusts hjem-

sted.

Kollegiet skal bestå af alle nationale medlemmer. Den administrative direk-

tør må deltage i kollegiets møder når der diskuteres administrative opgaver,

men har ikke stemmeret.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

I forslaget er det som noget nyt bestemt, at kollegiet mindst skal afholde et

møde om måneden. Derudover afholder det møder på formandens initiativ

eller på anmodning af mindst en tredjedel af medlemmerne.

Bestyrelsen – der som nævnt er et nyt organ i forhold til Eurojusts nuvæ-

rende struktur – har til opgave at bistå kollegiet, men er ikke involveret i

Eurojusts operationelle funktioner.

Bestyrelsen består af kollegiets formand og næstformand, en repræsentant

for Kommissionen og to andre medlemmer af kollegiet. Bestyrelsen har bl.a.

til opgave at:



godkende Eurojusts årlige og flerårige arbejdsprogrammer

træffe alle beslutninger vedrørende Eurojusts interne administrative

strukturer,

forberede det årlige budget for Eurojust,

godkende den årlige rapport om Eurojusts aktiviteter,

vedtage finansielle regler for Eurojust,

udpege en regnskabsfører og en databeskyttelsesansvarlig,

vedtage en strategi til bekæmpelse af svig for Eurojust, baseret på et

udkast udarbejdet af den administrative direktør,

vedtage visse spørgsmål om ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte

sikre en passende opfølgning på de interne og eksterne revisionsrap-

porter, evalueringer og undersøgelser, medmindre de vedrører kol-

legiets operationelle opgaver, bl.a. fra Den Europæiske Tilsynsfø-

rende for Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF).



Som en nyskabelse lægges der med forslaget op til, at det er bestyrelsen,

som efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure skal fremlægge

en liste med kandidater for Eurojusts kollegium med henblik på udnævnelse

af en administrerende direktør i overensstemmelse med Eurojusts forret-

ningsorden.

Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af Eurojusts

administrative opgaver. Den administrerende direktør er ifølge forslaget

bl.a. ansvarlig for:



den daglige forvaltning af Eurojust og personalet,



gennemførelsen af kollegiets og bestyrelsens beslutninger,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag



forberedelsen af det årlige og flerårige arbejdsprogram og videregi-

velsen heraf til bestyrelsen til godkendelse,

gennemførelsen af det årlige og flerårige arbejdsprogram og rappor-

teringen til bestyrelsen om gennemførelsen heraf,

udarbejdelsen af Eurojusts årsberetning og fremlæggelsen heraf for

bestyrelsen henblik på godkendelse,

udarbejdelse af en handlingsplan til opfølgning af konklusionerne af

de interne eller eksterne revisionsrapporter, evalueringer og under-

søgelser fra bl.a. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-

telse og OLAF og den halvårlige statusrapportering til bestyrelsen,

kollegiet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for

Databeskyttelse,

udarbejdelsen af en strategi for bekæmpelse af svig i Eurojust og

forelæggelse for bestyrelsen til godkendelse,

udarbejdelsen af et udkast til finansielle bestemmelser for Eurojust

udarbejdelsen af et udkast til overslag over indtægter og udgifter for

Eurojust og gennemførelsen af dets budget.

Operationelle anliggender (forslagets kapitel III)



3.4.

Reglerne i forslagets kapitel III om Eurojusts operationelle anliggender er

en videreførelse af de allerede gældende regler herom. Forslaget bibeholder

således bl.a. den nuværende ordning med en koordineringsvagt til brug i

hastesager, det nationale Eurojustkoordineringssystem samt reglerne om ud-

veksling af oplysninger med medlemsstaterne og mellem nationale medlem-

mer og om meddelelse af oplysninger fra Eurojust til de kompetente natio-

nale myndigheder. Endelig videreføres reglerne om Eurojusts sagsforvalt-

ningssystem og adgangen hertil.

3.5.

Behandling af personoplysninger (forslagets kapitel IV)

Forslagets kapitel IV indeholder som noget nyt en indledende definition af,

hvad der forstås ved personoplysninger. Der foreslås en opdeling af person-

oplysninger alt efter om der er tale om personoplysninger, der behandles i

forbindelse med Eurojusts administrative opgaver, og personoplysninger,

der behandles i forbindelse med Eurojusts operationelle opgaver.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Forslaget indeholder desuden en generel bestemmelse om, hvordan person-

oplysninger skal behandles, herunder at personoplysninger skal:



behandles loyalt og lovligt,

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke

senere behandles på en måde, som er uforenelig med disse formål,

være tilstrækkelige, relevante og ikke for vidtgående i forhold til de

formål, hvortil de behandles,

være korrekte og ajourførte,

opbevares på en måde, der kun muliggør identifikation af personen

oplysningerne vedrører, så længe det er nødvendigt på grund af det

formål, hvortil oplysningerne behandles og

behandles på en måde, der sikrer passende sikkerhed ved personop-

lysninger og fortrolighed ved databehandlingen.



For så vidt angår behandlingen af ” administrative personoplysninger”, læg-

ger forslaget op til at reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutio-

nerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, skal finde

anvendelse.

Behandlingen af ” operationelle personoplysninger” skal derimod ske efter

regler fastsat i forslaget.

3.6.

Forbindelser med partnere (forslagets kapitel V)

Forslagets kapitel V angiver, med hvem og hvordan Eurojust kan indlede

samarbejde. Eurojust kan, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af

sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i

overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, kompetente myn-

digheder i tredjelande

internationale organisationer.

Eurojust skal efter forslaget for det første opretholde de særlige forbindel

ser med Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område, som

allerede eksisterer på baggrund af de nugældende regler om Eurojust.

Forslaget lægger også op til en videreførelse og udbygning af Eurojusts for-

bindelser med Europol. Efter forslaget skal Eurojust således træffe alle nød-

vendige foranstaltninger for, at Europol kan få indirekte adgang til oplys-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

ninger, der er meddelt til Eurojust, for at få svar på, om der findes oplysnin-

ger om søgeemnet. Dette skal dog ske i overensstemmelse med de begræns-

ninger, som leverandøren af oplysningerne har anført. Hvis der findes op-

lysninger om søgeemnet, indleder Eurojust den procedure, hvorefter de op-

lysninger, der svarer til søgeemnet, kan videregives. Disse søgninger efter

oplysninger kan kun foretages med det formål at konstatere, om de oplys-

ninger, som Europol råder over, svarer til de oplysninger, som Eurojust be-

handler.

Hvis Eurojust eller en medlemsstat i forbindelse med Eurojusts behandling

af oplysninger som led i en konkret efterforskning konstaterer, at der er be-

hov for koordinering, samarbejde eller støtte i overensstemmelse med Eu-

ropols beføjelser, meddeler Eurojust efter forslaget Europol dette og iværk-

sætter proceduren for at dele oplysningerne med dem i overensstemmelse

med afgørelsen fra den medlemsstat, der har indgivet oplysningerne. I så

fald rådfører Eurojust sig med Europol.

Efter forslaget skal Eurojust etablere og opretholde et særligt tæt forhold til

Den Europæiske Anklagemyndighed på grundlag af et nært samarbejde og

udvikling af operationelle, administrative og forvaltningsmæssige forbin-

delser mellem dem.

Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-

myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks sag,

og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan f.eks.

være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder uden

for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kompetence.

Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlemsstat/medlemsstater

om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2 ovenfor, eller for at anmode Euro-

just eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at yde bistand i for-

bindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodninger om gensidig

retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af Eurojust, men

som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankl agemyndighed, el-

ler tredjelande.

Samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed omfatter også ud-

veksling af personoplysninger. Alle oplysninger, der udveksles i den forbin-

delse, må dog kun anvendes til de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver

anden anvendelse af oplysningerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

falder ind under det modtagende organs beføjelser, og efter forudgående til-

ladelse fra det organ, som meddelte oplysningerne.

Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at Eurojust skal bistå Den

Europæiske Anklagemyndighed i dens virksomhed via en række tekniske

tjenester, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af årsbud-

gettet.

Eurojust skal efter forslaget oprette og opretholde et samarbejde med Det

Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, hvilket

også er tilfældet efter de gældende regler. Derudover skal OLAF bidrage til

Eurojusts koordineringsarbejde, hvad angår beskyttelsen af Unionens finan-

sielle interesser i overensstemmelse med OLAFs beføjelser.

Efter forslaget kan Eurojust desuden etablere samarbejdsordninger med

tredjelandes myndigheder og internationale organisationer, ligesom Euro-

just efter aftale med de kompetente myndigheder kan udpege kontaktpunk-

ter i tredjelande for at lette samarbejdet.

Forslagets kapitel V fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår Euro-

just kan videregive personoplysninger til EU-organer eller – agenturer samt

til tredjelande og internationale organisationer.

Endelig viderefører forslaget Eurojusts nuværende muligheder for at ud-

sende retsembedsmænd som forbindelsespersoner til tredjelande og for at

koordinere fuldbyrdelsen af anmodninger om retligt samarbejde til og fra et

tredjeland.

3.7.

Øvrige emner (forslagets kapitel VI-IX)

I Kapitel VI i forslaget fastsættes finansielle bestemmelser og i kapitel VII

omhandler personale.

Kapitel VIII omhandler evaluering og Eurojusts årlige rapportering til Eu-

ropa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det foreslås bl.a., at Kom-

missionen hvert femte år skal bestille en evaluering af Eurojusts effektivitet,

produktivitet og arbejdsmetoder. Kollegiet skal involveres i evalueringen.

Kapitel IX indeholder almindelige og afsluttende bestemmelser, herunder

om at forordningen erstatter Rådets afgørelse 2002/187/RIA (om oprettelse

af Eurojust) og Rådets afgørelse 2009/426/RIA (om styrkelse af Eurojust).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Eu-

ropa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov for

tiltag på EU-niveau, fordi de planlagte foranstaltninger i sig selv har en EU-

dimension, eftersom de indebærer oprettelsen af en enhed, hvis opgave er at

støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale rets-

myndigheder i forbindelse med sager om grov kriminalitet, der berører to

eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis. Dette

mål kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet kun nås på EU-niveau.

Kommissionen anfører endvidere, at forslaget i overensstemmelse med pro-

portionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at

nå dette mål.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar

2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-

litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet for-

stærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om styr-

kelse af Eurojust. Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af råds-

afgørelserne.

Det nuværende Eurojust er etableret på mellemstatsligt grundlag, og Dan-

mark deltager således fuldt ud i det nuværende samarbejde.

Eurojusts kerneopgave er at bistå nationale myndigheder med at sikre et ef-

fektivt samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegrænser vedrø-

rende efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Eurojust kan yde danske myndigheder bistand i forbindelse med behandling

af sager vedrørende bl.a. organiseret grænseoverskridende menneskehandel,

narkotikahandel, terrorisme mv.

Eurojusts bistand ydes i den forbindelse bl.a. i form af koordinerende funk-

tioner og som et forbindelsesled mellem Danmark og andre medlemsstaters

myndigheder. Dette arbejde foregår gennem det for Danmark nationalt ud-

pegede medlem i Eurojust. Bistanden foregår normalt ved, at Eurojust faci-

literer afholdelse af koordinationsmøder mellem relevante medlemsstater,

yder støtte til etablering og drift af fælles efterforskningshold samt yder ge-

nerel bistand til nationale myndigheder, der har brug for retshjælp fra en

anden medlemsstat i EU.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Vedtagelse af

forslaget

har

ikke

i sig selv

lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

En eventuel mellemstatlig aftale om dansk tilknytning forventes umid-

delbart ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Spørgsmålet om Danmarks økonomiske bidrag til agenturet vil skulle afkla-

res i forbindelse med forhandlingerne om dansk tilknytning til Eurojust på

grundlag af en mellemstatslig aftale.

Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 17. februar 2015.

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advo-

katrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handelshøj-

skolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder, Krimi-

nalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsforeningen af

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-

fonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Insti-

tut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk In-

stitut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Syddansk Universitet, Østre

Landsret, Den danske Dommerforening, Vestre Landsret, Domstolsstyrel-

sen, Dommerfuldmægtigforeningen, Sø- og Handelsretten, Foreningen af

Offentlige Anklagere, byretterne, Politiforbundet, Institut for Menneskeret-

tigheder, Datatilsynet, Rigspolitiet, Advokatrådet og Rigsadvokaten.

Syddansk Universitet, Østre Landsret, Den Danske Dommerforening,

Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Sø- og Handelsretten, Foreningen af Offentlige Anklagere, byretterne,

Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Rigspolitiet,

Ad-

vokatrådet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Datatilsynet

har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)

den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside bl.a.

vil afgive en udtalelse om reformen af Eurojusts struktur, hvorfor Datatilsy-

net anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne om det aktuelle for-

slag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i det britiske under-

hus (The European Scrutiny Committee of the House of Commons) den 11.

september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forslaget til forordning om

Eurojust, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan

indgå i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Det bemærkes, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB) den 1. de-

cember 2014 har afgivet endnu en udtalelse om Eurojust, hvoraf fremgår, at

JSB er generelt positivt indstillet over for ændringerne foretaget i kapitel IV.

Imidlertid udtrykker JSB forsat bekymring over forslaget om at anvende

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse som ekstern tilsyns-

myndighed. JSB pointerer desuden, at det på grund af Eurojusts funktion,

herunder de nationale medlemmers beføjelser og det tætte samarbejde med

nationale myndigheder indenfor retsvæsnet, er nødvendigt med skrædder-

syede databeskyttelsesregler.

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for forslaget, men på-

peger, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis fremsættelsen af forslaget

havde afventet resultaterne af den 6. runde af gensidige evalueringer.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

For så vidt angår forslagets nærmere indhold, bemærker Rigsadvokaten, at

det ikke forekommer velbegrundet, at man ikke har valgt at videreføre op-

samlingsbestemmelsen i artikel 4, stk. 2, i den nuværende Eurojustafgørelse,

hvorefter Eurojust, udover de nærmere definerede sagstyper, på anmodning

fra en medlemsstat kan assistere i sager i overensstemmelse med sine over-

ordnede formål.

Rigsadvokaten påpeger, at oprettelsen af et eksternt management board

kunne være et alternativ til indførelsen af en bestyrelse.

Efter Rigsadvokatens opfattelse bør det tillægges større vægt, hvem der af

medlemsstaterne udpeges som nationale medlemmer. Det bør desuden

indgå i overvejelserne, om analysearbejde, der foretages i forbindelse med

udveksling af oplysninger, kunne varetages af Europol.

Henset til retsforbeholdet finder Rigsadvokaten desuden, at der bør tilføjes

en bestemmelse om, at Eurojust kan etablere samarbejdsordninger med EU-

medlemsstater, det ikke deltager i det nye retsgrundlag for Eurojust.

Afslutningsvist bemærker Rigsadvokaten, at det bør sikres at Eurojusts bud-

get, i forbindelse med det tætte samarbejde med den muligt fremtidige eu-

ropæiske anklagemyndighed (EPPO), ikke berøres i en sådan grad, at Euro-

just ikke fremover vil kunne varetage sine operationelle opgaver fuldt ud.

Generelle forventninger til andre landes holdning

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 blev

der opnået en enighed om generel indstilling til forslaget, der dog ikke om-

fattede forslagets bestemmelser om forholdet til den foreslåede Europæiske

Anklagemyndighed. Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet afven-

ter Rådets forhandlinger om Den Fælles Europæiske Anklagemyndighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Danmark har

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 bemær-

ket, at det er for omkostningskrævende og ressourcetungt, at der med for-

slaget lægges op til, at det ikke kun er det nationale Eurojust-medlem, men

også dennes stedfortræder og assistent, der skal have Eurojusts hovedkvarter

som fast arbejdssted.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Fra dansk side kan man støtte, at ledelsesstrukturen i Eurojust ændres, såle-

des at det sikres, at organisationen bliver mere effektiv, og at de nationale

medlemmer af Eurojust kan arbejde mere operationelt.

Fra dansk side kan man støtte, at der etableres et tidssvarende databeskyt-

telsesregime, som sikrer et højt niveau af sikkerhed samtidig med, at Euro-

just kan udføre sine opgaver effektivt. Fra dansk side kan man samtidig

støtte, at reglerne om databeskyttelse så vidt muligt er i overensstemmelse

med reglerne om databeskyttelse i forordningsforslaget om Europol.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilkendegive over for Kom-

missionen, at man fra danske side vil anmode om en mellemstatlig aftale om

tilknytning til Eurojust-forordningen, når forordningen vedtages.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december

2015.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Punkt 3: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af

passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og rets-

forfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 32

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Direktivet er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til formål at harmo-

nisere medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af

passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med internatio-

nale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse op-

lysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Det følger af direktivet, at medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-

kontor, der skal være ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-op-

lysninger. Direktivet indeholder endvidere bestemmelser om luftfartselska-

bernes forpligtelser til at videregive oplysninger. Herudover indeholder di-

rektivet bestemmelser om behandlingen af de indsamlede oplysninger, om

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, om videregivelse af op-

lysninger til tredjelande, og om hvor længe oplysningerne må opbevares.

Direktivet indeholder endelig bestemmelser om beskyttelse af personoplys-

ninger. Direktivet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Hvis

der opnås enighed om en mellemstatlig aftale vil det have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere

de statsfinansielle konsekvenser forbundet med en eventuel gennemførelse

af det europæiske PNR-system i Danmark. Fra dansk side er man positivt

indstillet over for direktivet. Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør

anmode om en mellemstatlig aftale om tilknytning til direktivet.

Baggrund

Direktivet blev vedtaget i april 2016 og forventes offentliggjort i den Euro-

pæiske Unions Tidende den 4. maj 2016. Direktivet forventes senest at

skulle være gennemført af de deltagende medlemsstater i maj 2018.

Forslaget til direktivet er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Direktivet er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, fin-

der således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF,

3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Direktivet er derfor ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Direktivet har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om

luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbindelse med in-

ternationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af

disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov kri-

minalitet.

3.2. Forpligtelser for luftfartsselskaberne

Direktivet indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til

at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndighed i

medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).

Det fremgår således af direktivet, at luftfartsselskaber som hovedregel 24 til

48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets døre

er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet med henblik

på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gå om bord),

skal videregive PNR-oplysninger til PNR-kontoret i den medlemsstat, hvor

flyet lander eller har afgang fra. Hvis der i forbindelse med en flyvning mel-

lemlandes i en eller flere medlemsstater, skal luftfartselskabet videregive

PNR-oplysningerne til PNR-kontoret i alle de berørte medlemsstater.

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte

”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfører

personoplysningerne til PNR-kontorets database.

PNR-oplysninger er efter direktivet oplysninger om ”den enkelte passagers

rejse, som omfatter alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan be-

handles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der foretager reservatio-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

nen, og de deltagende luftfartsselskaber for hver rejse, der reserveres af el-

ler på vegne af enhver person, uanset om listen findes i reservationssyste-

mer, afgangskontrolsystemer (der anvendes til kontrol af passagerer ved

ombordstigning på luftfartøjer) eller tilsvarende systemer, der omfatter de

samme funktionaliteter.”

Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivet gælder dog alene i

forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag til direktivfor-

slaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:

”1)

10)

11)

12)

PNR-nummer

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten

Planlagt(e) rejsedato(er)

Navn(e)

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)

Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse

Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger

Oplysninger om faste passagerer

Rejsebureau/rejsekonsulent

Rejsestatus

for

passagerer,

herunder

bekræftelser,

indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger

Delte PNR-dataelementer

Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger

om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges

navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger for

den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den

mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige

voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,

ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)

Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen for

udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk

billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)

Sædenummer og andre pladsoplysninger

Oplysninger om code-sharing

Fuldstændige bagageoplysninger

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en

reservation

Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-

oplysninger)

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under punkt 1-

18”

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysninger gæl-

der kun i det omfang, luftfartselskaberne allerede som led i deres virksom-

hed har indsamlet disse oplysninger. Direktivet pålægger således ikke luft-

fartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere oplysninger fra passa-

gererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne allerede indsamler til

deres egen forretningsmæssige brug.

Direktivet finder anvendelse i forhold til luftfartselskaber, men ikke i forhold

til erhvervsdrivende, der ikke er luftfartselskaber, f.eks. rejsebureauer og

rejsearrangører. Herudover er det frivilligt, om medlemsstaterne vil lade

direktivets bestemmelser finde anvendelse i forbindelse med visse eller alle

flyvninger mellem en anden medlemsstats område og fra og til den pågæl-

dende medlemsstats område (interne EU-flyvninger).

Det bemærkes i den forbindelse, at Rådet – samtidigt med vedtagelsen af

direktivet – vedtog en erklæring om, at medlemsstaterne senest fra direktivet

skal være gennemført i national ret også vil lade direktivet gælde for interne

EU-flyvninger. Herudover erklærede medlemsstaterne, at de påtager sig i

deres nationale ret at udvide indsamlingen af PNR-oplysninger til erhvervs-

drivende, der ikke er luftfartselskaber, der leverer rejserelaterede tjenester,

herunder reservation af flyvninger, for hvilke de indsamler og behandler

PNR-oplysninger.

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning

sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartselskaber, som

ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.

3.3. PNR-kontorer

Direktivet forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myndig-

hed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myndighed,

der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal være ansvar-

ligt for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber og for opbeva-

ring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af de indsamlede

oplysninger.

3.4. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-oplysnin-

ger

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Medlemsstaterne skal sikre, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares i

en database hos det nationale PNR-kontor i fem år efter videregivelsen af

oplysningerne til PNR-kontoret i den medlemsstat, på hvis område den in-

ternationale flyvning lander eller har afgang. Efter seks måneder fra vide-

regivelse af oplysningerne, anonymiseres alle PNR-oplysningerne ved hjælp

af maskering af dataelementer, der kan tjene til at identificere de passage-

rer, som PNR-oplysningerne vedrører. Adgang til de fuldstændige PNR-op-

lysninger kræver en særlig tilladelse, der kun kan meddeles i nærmere be-

stemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skal de indsamlede PNR-oplysninger

slettes.

Direktivet indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og til hvilket

formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamlede PNR-oplys-

ninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må anvendes med

henblik på

identificering af personer, der kan være involveret i terrorisme

eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompe-

tente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nær-

mere,

besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompetente

retshåndhævende myndigheder i forbindelse med konkrete sa-

ger vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforskning og rets-

forfølgning af en terrorhandling eller grov kriminalitet, samt

analyse og udformning af generelle vurderingskriterier, der vil

kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer

forud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til at

identificere personer, der kan være involveret i en terrorhand-

ling eller grov kriminalitet.

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsamlede

PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i en terror-

handling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompetente

nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærmere, videresen-

des oplysningerne eller analyseresultaterne til den pågældende medlems-

stats kompetente myndighed(er) med henblik på videre behandling.

Så-

danne oplysninger skal også videresendes til de andre landes PNR-konto-

rer.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplysnin-

ger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge, opdage,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet. Når

PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national retshåndhævende

myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning, der regulerer

spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysningerne.

PNR-kontorerne har herudover adgang til at anmode om at modtage oplys-

ninger fra et andet lands PNR-kontor – eller i tilfælde af en konkret og reel

trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller grov kriminalitet at anmode

et andet PNR-kontor om at indhente PNR-oplysninger og fremlægge dem

for det anmodende PNR-kontor. Udvekslingen af oplysninger skal således

som udgangspunkt ske via PNR-kontorerne. Medlemsstaternes kompetente

myndigheder har dog adgang til i hastende tilfælde direkte at anmode et

andet medlemslands PNR-kontor om oplysninger.

Herudover kan Europol anmode PNR-kontorerne om oplysninger. Europol

kan kun anmode om oplysningerne, hvis det er strengt nødvendigt for at

støtte medlemsstaternes tiltag med henblik på at forebygge, opdage eller

efterforske en konkret terrorhandling eller grov kriminalitet (og området er

omfattet af Europols kompetence).

Det følger endelig af direktivet, at medlemsstater i meget begrænset omfang

må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredjeland. Videregi-

velsen må således bl.a. kun finde sted med henblik på bekæmpelse af terror-

handlinger og grov kriminalitet og kun under forudsætning af, at tredjelan-

det accepterer, at en eventuel videregivelse til andre tredjelande kræver ud-

trykkeligt samtykke fra den medlemsstat, der har videregivet PNR-oplys-

ningerne.

3.5. Beskyttelse af personoplysninger mv.

Direktivet indeholder desuden en række bestemmelser, der har til formål at

sikre beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår således af direktivet, at bestemmelser i medlemsstaternes nati-

onale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en række be-

stemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgørelse

af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA),

skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af personoplysninger

i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelser fastsætter regler om

retten til indsigt, retten til at berigtige, slette eller blokere oplysninger, retten

til erstatning og klageadgang, spørgsmålet om fortrolighed i forbindelse

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

med databehandlingen og datasikkerheden samt nationale tilsynsmyndighe-

der.

Det fremgår endvidere af direktivet, at enhver behandling af PNR-oplysnin-

ger, der angiver en persons race eller etniske oprindelse, politiske anskuel-

ser, religiøse eller filosofiske overbevisning, medlemskab af en fagforening,

sundhed, seksualitet eller seksuelle orientering, er forbudt. Såfremt PNR-

kontoret modtager PNR-oplysninger, der indeholder sådanne oplysninger,

skal de straks slettes.

Det følger desuden af direktivet, at al behandling og videregivelse af PNR-

oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale myndighe-

der, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, herunder også af-

viste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af PNR-kontoret

med henblik på tilsynsmyndighedernes kontrol af databehandlingens lovlig-

hed og egenkontrollen samt for at sikre datasikkerheden.

Det følger herudover af direktivet, at den nationale tilsynsmyndighed, der

er oprettet som led i gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 27. no-

vember 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politi-

samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA), skal vej-

lede om og føre tilsyn med anvendelsen af de bestemmelser, som medlems-

staterne vedtager i medfør af direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver, der indebærer, at forslaget bl.a. er vedtaget

af Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret

5.1. Told-loven og PET-loven

Med lov nr. 1881 af 29. december 2016 blev der skabt hjemmel for PET til

at kunne få adgang til de PNR-oplysninger, som luftfartsselskaber registre-

rer om passagerer og besætningsmedlemmer i forbindelse med rejser til og

fra Danmark.

Loven indebar en ændring af toldloven, hvorved luftfartsselskaberne fik

pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om passagerer og

besætning på luftfartøjer, som virksomhederne er i besiddelse af.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Loven indebar desuden en ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste

(PET), således at told- og skatteforvaltningen skal videregive oplysninger

om passagerer og besætning på luftfartøjer til PET, hvis tjenesten vurderer,

at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13 (terrorisme, spionage m.v.). PET vil således via SKAT

kunne få adgang til PNR-oplysninger uden retskendelse. SKATs indhent-

ning af oplysninger til brug for toldkontrol vil – lige som tilfældet er i dag

– ligeledes ske uden retskendelse.

Det følger af loven, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Ikrafttrædelsestidspunktet kan således blive sammenfaldende

med udstedelsen af den bekendtgørelse, hvori der bl.a. vil skulle fastsættes

nærmere regler for, hvordan PNR-oplysningerne stilles til rådighed for

told- og skatteforvaltningen, og med hvilke intervaller oplysningerne skal

meddeles.

5.2. Udlændinge- og toldlovgivningen

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlovgiv-

ningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger med henblik

på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol. Det drejer

sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.

5.3. Persondataloven

Ved lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling af per-

sonoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72 a indsat med

henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeafgørelse

af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA).

Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union

mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 4. juli 2014, fastsat nærmere regler om

beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og ret-

ligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schen-

gen-samarbejdet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvendelse i

forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mellem

en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politisamarbejde

og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og

Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herudover en række

bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedre beskyttelse end den,

der følger af persondataloven.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Opnås der

enighed om en mellemstatlig aftale vil det have lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Der foreligger ikke en opdateret vurdering af økonomiske konsekvenser for-

bundet med Danmarks deltagelse i direktivet. I forbindelse med et tidligere

foreløbigt skøn blev det vurderet, at etableringen af et PNR-system i Dan-

mark ville beløbe sig til omkring 50 mio. kr. samt årlige driftsudgifter på ca.

15 mio. kr. Dette skøn var behæftet med nogen usikkerhed.

Der er i forbindelse med den tidligere regerings terrorudspil afsat midler til

øget it- og analysekapacitet hos Politiet. Midlerne til øget it- og analyseka-

pacitet dækker, blandt andet, indkøb af et analyseredskab, så Politiet bliver

i stand til at behandle og analysere PNR-data. De samlede omkostninger til

etablering af et PNR-system må derfor formodes at være lavere end tidligere

skønnet.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. Sagen be-

rører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for direktivet,

og det er regeringens

opfattelse, at Danmark bør anmode om en mellemstatlig aftale om tilknyt-

ning til direktivet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 330: Samlenotat om retsakter, hvor regeringen vil anmode om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har

senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. decem-

ber 2015.