BORGMESTEREN
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kontaktperson:
Marie Jensen
Dato: 28. april 2016
Siden foråret 2015 har Herning Kommune målrettet arbejdet med at under-
søge mulighederne for en vestdansk politiuddannelse. Ønsket er, at Herning
bliver hjemby for en sådan uddannelse.
Formålet med disse linjer er igen at henlede opmærksomheden på fordelene
ved at placere en vestdansk politiskole i Herning. Der er i de seneste, mange
måneder arbejdet hårdt på en række fronter for at kunne tilbyde en optimal
løsning, hvis valget som hjemby for den vestdanske politiskole bliver Herning.
Og arbejdet fortsætter, indtil den endelige afgørelse er truffet.
En række gode argumenter taler for at vælge at placere en vestdansk politi-
skole i Herning. Argumenter, der nøje gennemgås i det brev, Herning Kom-
mune sendte til justitsminister Søren Pind i januar 2016.
Brevet til ministeren er vedlagt denne henvendelse. Vedlagt er også den
COWI-rapport, som oprindelig satte arbejdet for en politiskole i Herning i gang.
At politidirektøren i Midt- og Vestjylland, Jens Kaasgaard, også ser meget po-
sitivt på en politiskole i Herning fremgår af dette link:
http://www.tvmidtvest.dk/nyheder/18-05-2015/2220/venstre-politiskole-til-her-
ning?v=0_tcdm2llo
Politidirektøren kan høres cirka 40 sekunder inde i indslaget.
Hvis Retsudvalget måtte ønske det, står jeg naturligvis til rådighed, ligesom vi
gerne svarer på yderligere spørgsmål.
Med håbet om en velvillig behandling.
Med venlig hilsen
Lars Krarup (V)
Borgmester
Tlf. 96 28 23 22
-1–
Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så
kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk