REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 284
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser

mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lære-

re og andre personalegrupper med særlige støtte- og

omsorgsfunktioner mv.

Hvis du i forbindelse med dit arbejde har været udsat for en overtrædelse

af straffeloven eller tilholdsloven, kan du i denne vejledning læse mere

om, hvordan du er sikret erstatning og godtgørelse for personskade som

følge af forbrydelsen. Du kan også læse mere om, hvornår og i hvilke til-

fælde du skal anmelde volden mv. til politiet. Vejledningen vil også kunne

anvendes af arbejdsgivere og kollegaer.

Denne vejledning omhandler alene erstatning efter offererstatningsloven

(lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser). Du skal være op-

mærksom på, at en arbejdsskade kan være dækket af reglerne i arbejdsska-

desikringsloven – uanset om skaden er omfattet af offererstatningsloven

eller ej. Erstatning efter offererstatningsloven ydes som supplement til den

erstatning, der ydes efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan læse mere om

reglerne i arbejdsskadesikringsloven på Arbejdsskadestyrelsens hjemme-

side:

www.ask.dk.

1. Offererstatningsloven og arbejdsskader

Hvis du i forbindelse med dit arbejde har været udsat for en forbrydelse,

der har medført personskade, har du mulighed for at få erstatning efter of-

fererstatningsloven. Din ansøgning behandles af Erstatningsnævnet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv, fra justitsministeren

Det er en betingelse for at kunne få erstatning efter loven, at der er tale om

en strafbar handling omfattet af straffeloven eller tilholdsloven. Det kan

f.eks. dreje sig om vold eller trusler, der er så alvorlige, at de kan straffes

efter straffelovens bestemmelser herom. Der er derimod ikke tale om en

straffelovsovertrædelse, hvis en lærer f.eks. kommer til skade ved, at en

elev for sjov er hoppet op på ryggen af læreren. Erstatning i forbindelse

med en sådan arbejdsskade vil kunne søges efter reglerne i arbejdsskadesi-

kringsloven.

I bilaget til denne vejledning kan du læse mere om kravet om, at der skal

være tale om en straffelovsovertrædelse.

Erstatning efter offererstatningsloven ydes som nævnt som supplement til

den erstatning, der ydes efter arbejdsskadesikringsloven. Det drejer sig ty-

pisk om:

erstatning for tøj og andre sædvanlige personlige ejendele

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

godtgørelse for svie og smerte

erstatning for tab af erhvervsevne (differencen mellem erstatning

efter arbejdsskadesikringsloven og efter offererstatningsloven) og

godtgørelse for tort og anden krænkelse.

Du kan læse mere om offererstatningsloven på Erstatningsnævnets hjem-

meside:

www.erstatningsnaevnet.dk.

2. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har været udsat for vold eller alvorlige

trusler på mit arbejde?

Har du været udsat for vold, alvorlige trusler eller anden personrettet kri-

minalitet i forbindelse med dit arbejde, vil du kunne få erstatning efter of-

fererstatningsloven, hvis lovens betingelser for erstatning er opfyldt. Hvis

der ikke er tale om en strafbar handling omfattet af straffeloven eller til-

holdsloven, er offererstatning og lovens krav om politianmeldelse slet ikke

relevant.

Du kan i det følgende læse mere om lovens krav om anmeldelse til politiet

inden 72 timer. I bilaget til denne vejledning finder du endvidere en over-

sigt over de spørgsmål, som du normalt bør overveje i forbindelse med of-

fererstatning for vold mv. i forbindelse med dit arbejde.

2.1. Kravet om politianmeldelse inden 72 timer

For at få erstatning efter offererstatningsloven skal forbrydelsen som ud-

gangspunkt anmeldes til politiet inden 72 timer.

Vold eller trusler om vold mv. kan anmeldes til politiet bl.a. ved brev, tele-

fon, e-mail eller personligt fremmøde. Anmeldelsen kan foretages af dig,

din arbejdsgiver eller andre. Du skal være opmærksom på, at det som ud-

gangspunkt ikke er nok, at politiet har været tilkaldt til stedet. Du skal ud-

trykkeligt anmelde volden mv. begået mod dig.

2.2. Dispensation fra kravet om politianmeldelse inden 72 timer

Hvis du som plejepersonale, pædagog, socialpædagog, lærer eller medlem

af anden personalegruppe med særlig støtte- og omsorgsfunktion mv. i

forbindelse med dit arbejde kommer til skade ved en straffelovsovertræ-

delse, f.eks. fordi en elev, patient eller borger udsætter dig for vold eller

trusler, kan der være konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behand-

lingsmæssige hensyn til eleven, patienten eller borgeren, som taler imod en

politianmeldelse. Hvor dette konkret er tilfældet, dispenserer Erstatnings-

nævnet fra kravet om politianmeldelse inden 72 timer. Nævnet vil i den

forbindelse anmode arbejdsgiveren om en udtalelse om det præcise hæn-

delsesforløb og om begrundelsen for at undlade at politianmelde episoden.

Hvis du i forbindelse med dit arbejde er kommet til skade ved en straffe-

lovsovertrædelse, er det vigtigt, at du inden for fristen på 72 timer sammen

med din arbejdsgiver overvejer, om der i netop dit tilfælde er konkrete pæ-

dagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til den skadevoldende elev,

patient, borger mv., der taler imod, at forbrydelsen bliver politianmeldt.

Der skal være tale om en konkret begrundelse fra din arbejdsgiver for ikke

at foretage politianmeldelse. Det vil sige, at der skal være konkrete pæda-

gogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn over for den pågældende

skadevoldende elev, patient, borger mv. Erstatningsnævnet kan nemlig kun

dispensere fra kravet om politianmeldelse, hvis begrundelsen fra din ar-

bejdsgiver henviser til konkrete, individuelle behandlingsmæssige og/eller

pædagogiske hensyn.

Du kan læse mere om forskellen på konkrete og generelle pædagogiske

og/eller behandlingsmæssige hensyn i vejledningens pkt. 2.3. Under vej-

ledningens pkt. 3 kan du desuden finde eksempler, der illustrerer forskel-

len på konkrete og generelle hensyn.

Hvis der er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til

skadevolderen, er det samtidig vigtigt, at du sammen med din arbejdsgiver

umiddelbart efter straffelovsovertrædelsen laver en beskrivelse af episoden

og baggrunden for beslutningen om at undlade at foretage politianmeldel-

se. Du kan læse mere herom i bilaget til vejledningen.

I nogle tilfælde bor den skadevoldende beboer, patient mv. på institutio-

nen, fordi retten har bestemt det. I de tilfælde vil det klare udgangspunkt

være, at episoden skal politianmeldes. Din arbejdsgivers begrundelse for

ikke at anmelde overtrædelsen til politiet skal i sådanne tilfælde være sær-

lig velunderbygget, hvis Erstatningsnævnet skal kunne se bort fra kravet

om anmeldelse.

2.3. Entydig udtalelse fra din arbejdsgiver

Erstatningsnævnet vil lægge din arbejdsgivers vurdering til grund, hvis det

fremgår entydigt af udtalelsen, at der i din sag var konkrete, individuelle

pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn over for skadevolderen.

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på indholdet af begrundelsen for

at undlade at foretage politianmeldelse af straffelovsovertrædelsen.

Du bør sammen med din arbejdsgiver have fokus på, om der rent faktisk er

konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn,

som taler for at undlade at foretage politianmeldelse, eller om der alene er

tale om generelle betragtninger. Her følger tre eksempler på rent generelle

betragtninger:

1. Hvis den manglende politianmeldelse skyldes, at du blot ikke øn-

sker, at episoden skal anmeldes, kan Erstatningsnævnet ikke dis-

pensere fra kravet om politianmeldelse.

2. Erstatningsnævnet kan heller ikke dispensere fra kravet om politi-

anmeldelse, hvis den manglende politianmeldelse skyldes, at du el-

ler din arbejdsgiver ikke vil anmelde forholdet, fordi skadevolderen

netop er anbragt på stedet på grund af sine adfærdsproblemer.

3. Ligeledes kan Erstatningsnævnet ikke dispensere fra kravet om po-

litianmeldelse, hvis den manglende politianmeldelse skyldes, at du

eller din arbejdsgiver ikke mener, at skadevolderen kan straffes,

f.eks. fordi skadevolderen er under 15 år eller er utilregnelig på

grund af sindssygdom eller lignende.

Erstatningsnævnet kan som nævnt kun se bort fra kravet om politianmel-

delse, hvis begrundelsen fra din arbejdsgiver henviser til konkrete, indivi-

duelle behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn.

2.4. Ansøgning om offererstatning afleveres til politiet

Hvis du vil søge om erstatning efter offererstatningsloven, skal du aflevere

ansøgningen til politiet i den politikreds, hvor forbrydelsen er begået. Poli-

tiet sender derefter ansøgningen videre til Erstatningsnævnet, men først når

politiet har færdigbehandlet sagen, og der eventuelt er afsagt dom i sagen.

Kravet om indlevering af ansøgningen til politiet gælder også, selv om din

tilskadekomst ikke er anmeldt til politiet.

På Erstatningsnævnets hjemmeside kan du under

Selvbetjening

finde de

blanketter, som nævnet anvender ved behandlingen af sager. Den nemme-

ste måde at søge om erstatning på er ved at printe Erstatningsnævnets an-

søgningsskema (http://www.erstatningsnaevnet.dk/da/Blanketter.aspx) og

aflevere det til politiet.

2.5. Ansvaret for anmeldelse efter offererstatningsloven

Hvis der i din sag ikke er grundlag for at se bort fra kravet om politian-

meldelse, skal du være opmærksom på, at det i forhold til muligheden for

at få erstatning efter offererstatningsloven er dit ansvar, at episoden bliver

anmeldt rettidigt til politiet.

Din arbejdsgiver har ikke efter offererstatningsloven pligt til at foretage

politianmeldelse.

Du skal også være opmærksom på, at Erstatningsnævnet som udgangs-

punkt ikke kan behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at

overtrædelsen er begået.

2.6. Skadevolders erstatningsansvar

Den skadevoldende elev, patient, borger mv. vil som udgangspunkt efter-

følgende blive mødt med et regreskrav fra statens side, hvis staten udbeta-

ler erstatning til en ansat, der har været offer for en forbrydelse. Det skyl-

des, at staten indtræder i offerets krav mod den elev, patient eller borger,

der har forvoldt skaden. Selv om man pga. konkrete hensyn til f.eks. en

skadevoldende elev undlader at foretage politianmeldelse, vil staten såle-

des som udgangspunkt alligevel føre en sag mod eleven i de tilfælde, hvor

staten har udbetalt offererstatning til den ansatte.

3. Eksempler på pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn

Eksempel 1

Et eksempel kan være en borger med autisme og betydelig psykisk funkti-

onsnedsættelse, der har slået og sparket en socialpædagog på bostedet,

hvor borgeren bor.

Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der

foreligger konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn i netop

dette tilfælde. Det vurderes f.eks., at mødet med fremmede mennesker vil

være et indgreb i borgerens meget strukturerede hverdag, som vil bringe

ham i affekt, og/eller at det har været vigtigt at beskytte ham mod unødige

stimuli mv. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og

dispensere

fra

kravet om politianmeldelse.

Nævnet kan derimod

ikke dispensere,

hvis arbejdsgiveren som begrundel-

se for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at borgeren ikke havde

forsæt eller ikke forstod konsekvenserne af sin handling. Det skyldes, at

dette ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlings-

mæssige hensyn.

Eksempel 2

Et andet eksempel kan være en udadreagerende 10-årig dreng, der kommer

fra vanskelige sociale forhold, og som har svært ved skolearbejdet. I fru-

stration har han i klasselokalet med knytnæve slået den lærer, der insiste-

rende har bedt ham fokusere på et fagligt spørgsmål, som eleven ikke selv

synes, han magter.

Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der

foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det vurde-

res f.eks., at drengen ville opfatte en politianmeldelse som et grundlæg-

gende svigt fra de få voksne i hans liv, der skaber tryghed, at man kunne

risikere at ødelægge en rigtig god udvikling, som drengen i øvrigt viser,

og/eller at det er vigtigt for den pædagogiske relation til netop ham, at de

voksne så vidt overhovedet muligt kan rumme hans grænsesøgende ad-

færd, da han ellers ville føle sig bekræftet i, at alle er imod ham. Erstat-

ningsnævnet vil lægge dette til grund og

dispensere

fra kravet om politi-

anmeldelse.

Nævnet kan derimod

ikke dispensere,

hvis arbejdsgiveren som baggrun-

den for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at drengen ikke kan

straffes, fordi han er under 15 år. Det skyldes, at det ikke er et konkret og

individuelt pædagogisk og/eller behandlingsmæssigt hensyn.

Eksempel 3

Et tredje eksempel kunne være en velfungerende 12-årig skolepige. Efter

et skænderi med sin bedste veninde er hun løbet grædende væk, og en læ-

rer er fulgt efter hende for at tale hende til ro. I afmagt og fordi pigen end-

nu ikke har været klar til at blive trøstet, har hun slået læreren, der bliver

ramt i ansigtet og får en mindre øjenskade. Pigen er bagefter ulykkelig

over at have skadet læreren.

Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der

foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår

eksempelvis af vurderingen, at det angrende barn ved blot at skulle på sko-

lelederens kontor og få sine forældre underrettet har fået en sanktion, som

har gjort meget stort indtryk på barnet, samtidig med at en anmeldelse til

politiet – og det er det afgørende element – muligt ville være en decideret

skadelig reaktion i forhold til netop dette barn. Erstatningsnævnet vil læg-

ge dette til grund og

dispensere

fra kravet om politianmeldelse.

Nævnet kan derimod

ikke dispensere,

hvis arbejdsgiveren som baggrun-

den for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks. pigens alder og til, at

hun ikke havde til hensigt at skade læreren, da det ikke er konkrete og in-

dividuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn.

Eksempel 4

Et fjerde eksempel kunne være en psykiatrisk patient, der i en psykotisk

tilstand fremsætter alvorlige trusler mod en sygeplejerske, fordi patienten

som et led i sin sygdom er sikker på, at sygeplejersken indgår i en konspi-

ration mod ham. Patienten er ikke på hospitalet i henhold til en dom.

Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der

foreligger konkrete behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfælde. Det

fremgår eksempelvis af vurderingen, at et møde med politiet vil føre pati-

enten længere ind i psykosen, at det er vigtigt af hensyn til behandlingen at

skærme patienten fra fremmede, og/eller at politianmeldelse vil være ska-

deligt for en begyndende behandlingsalliance. Erstatningsnævnet vil lægge

dette til grund og

dispensere

fra kravet om politianmeldelse.

Nævnet kan derimod

ikke dispensere,

hvis arbejdsgiveren som baggrun-

den for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at patienten ikke kan

straffes eller ikke havde forsæt, da det ikke er konkrete og individuelle

pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn.

Eksempel 5

En femte situation kunne være en demensramt beboer på et plejehjem, der

øjensynligt uden nogen grund slår en social- og sundhedshjælper, der

kommer ind på beboerens værelse.

Episoden anmeldes ikke, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger

konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn i netop dette tilfæl-

de. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at beboeren vil blive negativt

påvirket af at blive konfronteret med sin handling ved en politiafhøring,

og/eller at politianmeldelse vil have en skadelig effekt på beboerens be-

gyndende accept af at være kommet på plejehjem. Erstatningsnævnet vil

lægge dette til grund og

dispensere

fra kravet om politianmeldelse.

Nævnet kan derimod

ikke dispensere,

hvis arbejdsgiveren som baggrun-

den for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at beboeren ikke er

strafegnet eller ikke var klar over sin handling, da det ikke er konkrete og

individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn.

Bilag 1. Anmeldelse af vold mv. i forbindelse med arbejdet

Dette bilag giver et overblik over de spørgsmål, som du normalt bør over-

veje i forbindelse med offererstatning for vold mv. i forbindelse med ar-

bejdet:

Er der tale om en overtrædelse af straffeloven?

1.1.

Straffeloven

Den skadevoldende elev, patient, borger mv. skal have overtrådt

straffeloven (eller tilholdsloven), f.eks. ved vold eller trusler om

vold, der er så alvorlige, at de er omfattet af straffeloven. De oftest

forekommende overtrædelser på arbejdspladsen vedrører reglerne i

straffelovens § 119 (vold eller trussel om vold mod offentlig ansat),

§ 244 (vold) eller § 245 (grov vold). Straffeloven findes på

www.retsinformation.dk.

Der kan eksempelvis være tale om knyt-

næveslag, spark, kvælertag eller bid.

Når du skal vurdere, om der er tale om en strafbar handling, kan du

eventuelt søge bistand hos det lokale politi.

1.2.

Var den skadevoldende handling forsætlig?

Skadevolderen skal som udgangspunkt have forsæt til at begå den

skadevoldende handling. Hvis den fornødne tilregnelse ikke har

været til stede, kan der ikke ydes offererstatning. Der foreligger ek-

sempelvis forsæt, hvor skadevolder havde til hensigt at tildele

f.eks. et knytnæveslag. En ren reflekshandling er derimod ikke en

forsætlig handling. Det er det som udgangspunkt heller ikke, hvis

du bliver ramt af et slag i forbindelse med, at eleven, patienten,

borgeren mv. gør modstand for at slippe fri af en fastholdelsessi-

tuation. Vurderingen svarer som udgangspunkt til den vurdering,

som du ville foretage, hvis hændelsen var sket i din fritid.

Der kan ydes offererstatning, selv om skadevolderen er under 15 år

eller er utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende. Det

kræver dog, at offererstatningslovens øvrige betingelser er opfyldt.

På

www.erstatningsnaevnet.dk

kan du i f.eks. Erstatningsnævnets

årsberetning for 2014 under kapitel 7.2. læse mere om bl.a. næv-

nets vurdering af, om der er tale om en overtrædelse af straffelo-

ven.

Er personskaden en følge af overtrædelsen?

Det er et krav, at du har pådraget dig en personskade som følge af

den pågældende straffelovsovertrædelse (årsagssammenhæng).

Ved personskade forstås både fysisk og psykisk skade.

Skal overtrædelsen anmeldes (72-timersreglen)?

For at få erstatning efter offererstatningsloven skal forbrydelsen

som udgangspunkt anmeldes til politiet inden 72 timer. Der kan i

det enkelte tilfælde være konkrete og individuelle pædagogiske

og/eller behandlingsmæssige hensyn, der taler imod en politian-

meldelse af den begåede forbrydelse. Eksemplerne i vejledningens

pkt. 3 illustrerer forskellen på konkrete og generelle pædagogiske

og/eller behandlingsmæssige hensyn.

Det er vigtigt, at du sammen med din arbejdsgiver inden for fristen

på 72 timer overvejer, om der i netop dit tilfælde er konkrete pæ-

dagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Du kan læse mere

herom i vejledningens pkt. 2.

Hvad bør noteres, hvis overtrædelsen ikke anmeldes?

Hvis du sammen med din arbejdsgiver vurderer, at der rent faktisk

er konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der

taler imod anmeldelse af straffelovsovertrædelsen, bør begrundel-

sen for at undlade at anmelde episoden og en beskrivelse af episo-

dens faktiske omstændigheder dokumenteres skriftligt til brug for

en eventuel senere udtalelse til Erstatningsnævnet. Dokumentation

bør udfærdiges umiddelbart efter episoden.

Du bør sammen med din arbejdsgiver anføre, hvilke konkrete

overvejelser der dannede grundlag for at undlade anmeldelse. Ud

over de konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn

bør dokumentationen indeholde alle oplysninger, der er nødvendige

for at klarlægge hændelsesforløbet og strafansvaret. Beskrivelsen

bør således indeholde bl.a. oplysninger om gerningssted, ger-

ningsmand, vidner, offer, eventuelle skader og andre fysiske bevi-

ser, læge- eller skadestuerapport, arbejdsskadeanmeldelse mv.

Er der gået 2 år siden overtrædelsen?

Du skal være opmærksom på, at Erstatningsnævnet som udgangs-

punkt ikke kan behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år ef-

ter, at overtrædelsen er begået.