REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 28: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for falsk anklage)

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. oktober 2015

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2015-731-0057

1753663

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Skærpelse af straffen for voldtægt, samleje med et barn under 15 år ved

udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for falsk anklage)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 164

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk. 4.

Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal der lægges vægt på

karakteren af det strafbare forhold, de urigtige oplysninger vedrører, på

omstændighederne ved afgivelsen af oplysningerne og på den krænkelse,

der er forbundet med afgivelsen af oplysningerne.”

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 216

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk. 4.

Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den

krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.”

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 222, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 28: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for falsk anklage)

§ 222, stk. 2,

indsættes efter ”ved”: ”udnyttelse af sin fysiske eller

psykiske overlegenhed ved brug af”.

§ 222

indsættes som

stk. 3:

”Stk. 3.

Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det indgå som en

skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved

udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.”

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Voldtægt

2.1. Gældende ret

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3. Lovforslagets udformning

3. Samleje med et barn under 15 år

3.1. Gældende ret

3.2. Justitsministeriets overvejelser

3.3. Lovforslagets udformning

4. Falsk anklage

4.1. Gældende ret

4.2. Justitsministeriets overvejelser

4.3. Lovforslagets udformning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skærpe strafniveauet for voldtægt og for at

skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske

eller psykiske overlegenhed.

Sammen udgør disse overgreb de groveste seksualforbrydelser. Ofrene

herfor bliver udsat for en af de alvorligste og voldsomste krænkelser af

deres integritet og deres selvbestemmelsesret, og krænkelsen kan have

langvarige konsekvenser for de pågældende.

Det nuværende strafniveau i sager om voldtægt og om samleje med et barn

under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed

afspejler efter regeringens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den

krænkelse af offeret, der finder sted, og de fysiske og psykiske

konsekvenser, en sådan krænkelse kan påføre offeret. Der er derfor efter

regeringens opfattelse behov for en skærpelse af strafniveauet for voldtægt

og for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin

fysiske eller psykiske overlegenhed.

Med lovforslaget lægges der på denne baggrund op til en generel

forhøjelse af straffen for at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om

vold, for samleje med et barn under 12 år og for at skaffe sig samleje med

et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske

overlegenhed i størrelsesordenen 1 år i forhold til det gældende

strafniveau. Der lægges endvidere op til en generel forhøjelse af straffen

for at skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang eller med en person, der

befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilke den pågældende er ude af

stand til at modsætte sig handlingen, i størrelsesordenen 6 måneder i

forhold til det gældende strafniveau.

I tilknytning til de foreslåede forhøjelser af strafniveauet for voldtægt og

for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af en fysiske eller

psykiske overlegenhed bør der efter regeringens opfattelse også ske en

styrkelse af myndighedernes sagsbehandling. Lovforslaget vil derfor blive

fulgt op af en række øvrige initiativer, som bl.a. skal medvirke til at sikre,

at flest mulige af de begåede seksuelle overgreb meldes til politiet, og at

sagerne håndteres på betryggende vis af myndighederne.

Som konsekvens af de foreslåede forhøjelser af strafniveauet for voldtægt

og for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller

psykiske overlegenhed bør der efter regeringens opfattelse samtidig ske en

skærpelse af straffen for falsk anklage efter straffelovens § 164, stk. 1, for

så vidt angår voldtægt og seksualforbrydelser mod børn. Der lægges med

lovforslaget op til en forhøjelse af strafniveauet i disse sager med

halvdelen i forhold til den straf, som ville blive fastsat af domstolene i dag.

2. Voldtægt

2.1. Gældende ret

2.1.1.

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der

tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller skaffer sig

samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der

befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af

stand til at modsætte sig handlingen, med fængsel indtil 8 år. Efter § 216,

stk. 2, straffes for voldtægt den, der har samleje med et barn under 12 år,

med fængsel indtil 12 år. Straffen for overtrædelse af straffelovens § 216,

stk. 1, kan efter § 216, stk. 3, stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har

haft en særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt

skærpende omstændigheder. Det skal efter § 216, stk. 4, ved fastsættelse af

straffen for voldtægt i almindelighed indgå som en skærpende

omstændighed, at forurettede er offer for menneskehandel.

Efter straffelovens § 225 finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse med

hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.

2.1.2.

Efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, skal samlejet være tiltvunget.

Tvangen kan være udøvet ved vold eller ved trussel om vold. Vold

omfatter fysisk magtanvendelse både i form af mekanisk tvang (hvor

gerningsmanden i kraft af større fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller

hvor en eller flere holder offeret, mens en anden gennemfører samleje) og i

form af kompulsiv tvang (hvor slag eller anden magtanvendelse bevirker,

at offeret opgiver videre modstand). Den blotte fastholdelse af offeret

udgør således vold omfattet af bestemmelsen.

2.1.3.

Straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 1. led, omfatter samleje opnået ved

anvendelse af mindre alvorlige tvangsmidler end vold eller trussel om

vold. De tvangsmidler, der er nævnt i straffelovens § 260, er – ud over

vold og trussel om vold – trussel om betydelig skade på gods, om

frihedsberøvelse eller om at fremsætte sigtelse for strafbart eller ærerørigt

forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold.

Straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, omfatter samleje med en person,

der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er

ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Tilstande,

der er omfattet af 2. led, er søvn, bevidstløshed, stærk beruselse,

hypnotisk trance, fysisk lammelse og lignende.

Situationer,

der er omfattet af 2. led, kan betegnes som

overrumplingstilfælde. Bestemmelsen tager sigte på konkrete situationer,

hvor gerningsmanden har mulighed for at overrumple forurettede og

begynde et samleje (eller andet seksuelt forhold, jf. § 225), før forurettede

kan nå at reagere.

Strafansvaret efter § 216, stk. 1, nr. 2, er ikke betinget af, at forholdet kan

karakteriseres som udnyttelse, men der skal dog være tale om, at

gerningsmanden ”skaffer sig” samleje, hvilket er snævrere end blot at

”have” samleje.

2.1.4.

Straffelovens § 216, stk. 2, omfatter ethvert samleje med et barn

under 12 år, hvor gerningsmanden har forsæt med hensyn til, at barnet var

under 12 år. Har gerningsmanden alene handlet uagtsomt i forhold til, at

barnet var under 12 år, er forholdet i stedet omfattet af straffelovens § 222

om samleje med barn under 15 år.

Der kan straffes i sammenstød mellem § 216, stk. 2 og stk. 1.

2.1.5.

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 216 fastsættes af

domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige

omstændigheder i den enkelte sag. Som følge af de mange forskelligartede

forhold er der store variationer i straffene for voldtægt.

Straffen for

tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om vold

(nu

straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1)

og ved hensættelse i en tilstand, i hvilken

den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen

(nu

omfattet af § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), blev skærpet ved lov nr. 380 af 6.

juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven

(Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov

forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel mv.),

hvor strafferammerne blev forhøjet fra fængsel indtil 6 år (10 år under

særligt skærpende omstændigheder) til fængsel indtil 8 år (12 år under

særligt skærpende omstændigheder) med henblik på en generel forhøjelse

af strafudmålingsniveauet i størrelsesordenen 1 år i forhold til det hidtidige

strafniveau.

Udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående tilfælde af

fuldbyrdet overfaldsvoldtægt må i dag antages at være ca. 2 år og 6

måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende

omstændigheder. I andre sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold

eller ved hensættelse i en hjælpeløs tilstand må udgangspunktet for

strafudmålingen antages at være fra ca. 1 år og 6 måneders fængsel til op

mod 2 års fængsel.

Ved fastsættelsen af straffen indgår det i almindelighed som en skærpende

omstændighed, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold,

hvis voldtægten er begået over for et barn, hvis voldtægten har strakt sig

over længere tid eller er begået af flere gerningsmænd, eller hvis

gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå voldtægt.

Det blev i forarbejderne til lov nr. 633 af 12. juni 2013 (L 141,

folketingsåret 2012-2013, bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8)

understreget, at strafudmålingen i voldtægtssager skal ske på grundlag af

en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af voldtægtens karakter og

øvrige foreliggende omstændigheder og ikke på grundlag af en generelt

forskellig vurdering af grovheden af voldtægt, der sker i forbindelse med

socialt samvær eller i et parforhold, i forhold til overfaldsvoldtægt. At der

er tale om et overfald, f.eks. ved at offeret udsættes for et pludseligt angreb

på et offentligt sted, hvor offeret færdes alene, eller i eget hjem, hvor

gerningsmanden er trængt ind, vil imidlertid i almindelighed udgøre en

skærpende omstændighed, og straffen vil derfor alt andet lige være

strengere.

Dette er baggrunden for, at udgangspunktet for strafudmålingen er højere i

sager om overfaldsvoldtægt. Omvendt anses det

ikke

for en formildende

omstændighed, at en voldtægt er begået i forbindelse med socialt samvær

eller i et parforhold.

Der er meget få sager om at

skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang end

vold eller trussel om vold

(straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 1. led), og der

kan næppe siges at være et egentligt udgangspunkt for strafudmålingen.

Det må dog antages, at straffen i givet fald vil blive fastsat væsentligt

lavere end straffen for tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om

vold.

Straffen for at

skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en

tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig

handlingen

(straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), blev ved lov nr. 633

af 12. juni 2013 fordoblet, således at udgangspunktet for strafudmålingen

for et enkeltstående tilfælde af samleje nu må antages at være 8 måneders

fængsel.

Hvis det er gerningsmanden, der har hensat forurettede i en tilstand, i

hvilken denne ikke er i stand til at modsætte sig handlingen, uden at

gerningsmanden dog har gjort det med forsæt til at skaffe sig samleje,

udmåles straffen dog som udgangspunkt i et højere niveau, som afspejler,

at forholdet nærmer sig hensættelse af offeret i en hjælpeløs tilstand med

forsæt til samleje, hvor strafniveauet som nævnt er på linje med straffen

for at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold.

For så vidt angår udnyttelse af en

situation, i hvilken den pågældende er

ude af stand til at modsætte sig handlingen

(overrumplingstilfælde), er

udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående tilfælde af

samleje 8 måneders fængsel, hvis der er tale om misbrug af et særligt

tillidsforhold, som beror på gerningsmandens profession eller tilsvarende.

Er der undtagelsesvist ikke tale om misbrug af et sådant særligt

tillidsforhold,

straffes

overrumplingstilfældet

på

linje

med

blufærdighedskrænkelse. Endvidere bemærkes, at strafudmålingen i den

konkrete sag ligeledes beror på, hvilken form for seksuelt forhold der er

tale om, og det vil i praksis kunne føre til et gennemsnitligt lavere

strafniveau i disse sager sammenlignet med andre overtrædelser af § 216,

stk. 1, nr. 2, 2. led, fordi overrumplingstilfældene i praksis som oftest

omfatter mildere grader af andet seksuelt forhold end samleje og kun

meget sjældent fuldbyrdet samleje.

Strafniveauet for

samleje med et barn under 12 år

(straffelovens § 216,

stk. 2) må antages at være på niveau med strafniveauet for at skaffe sig

samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller

psykiske overlegenhed. Det betyder, at udgangspunktet for

strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn under

12 år må antages at være 2 år og 6 måneders fængsel, jf. nærmere pkt.

3.1.2. nedenfor.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Voldtægt er en særlig form for alvorlig personfarlig kriminalitet, der

indebærer en voldsom og traumatiserende krænkelse af offerets

værdighed, integritet og selvbestemmelsesret. En voldtægt kan medføre

langvarige psykiske konsekvenser for offeret.

Det nuværende strafniveau i sager om voldtægt afspejler efter

Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af

offeret, der finder sted, og de fysiske og psykiske konsekvenser, en sådan

krænkelse kan påføre offeret. Der er derfor efter Justitsministeriets

opfattelse behov for en generel skærpelse af strafniveauet for voldtægt.

2.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 216, som

præciserer, at der ved fastsættelse af straffen skal lægges vægt på den

krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen. Der lægges med

forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet

for voldtægt, således at straffen i højere grad afspejler den krænkelse af

offerets værdighed, integritet og selvbestemmelsesret, der er forbundet

med voldtægt.

Der lægges med forslaget nærmere op til, at der skal ske en generel

forhøjelse af strafudmålingsniveauet for tiltvingelse af samleje ved vold

eller trussel om vold (§ 216, stk. 1, nr. 1) eller ved hensættelse i en tilstand,

i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen

(omfattet af § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), og for samleje med et barn under

12 år (§ 216, stk. 2) med gennemgående 1 år i forhold til det gældende

strafniveau. Det betyder eksempelvis, at udgangspunktet for

strafudmålingen for en enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt eller

for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn under 12 år vil være 3

år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende

omstændigheder. Det betyder også, at udgangspunktet for strafudmålingen

for et enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre sager om voldtægt ved vold

eller trussel om vold – hvis der ikke foreligger andre skærpende

omstændigheder – vil være fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op mod 3

års fængsel.

Der lægges med forslaget endvidere op til, at der skal ske en generel

forhøjelse af strafudmålingsniveauet for at skaffe sig samleje ved ulovlig

tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller

situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig

handlingen (§ 216, stk. 1, nr. 2), med gennemgående 6 måneder i forhold

til det gældende strafniveau. Eksempelvis vil udgangspunktet for

strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med en person,

der befinder sig i en tilstand, hvor den pågældende er ude af stand til at

modsætte sig handlingen, være 1 år og 2 måneder. Tilfælde, hvor

gerningsmanden med forsæt til samleje har hensat offeret i en tilstand, i

hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, er

dog som nævnt ovenfor i stedet omfattet af den foreslåede forhøjelse på

gennemsnitligt 1 år i forhold til det hidtidige strafniveau, idet sådanne

tilfælde forsat bør straffes på linje med voldtægt ved vold eller trussel om

vold.

Det bemærkes, at der som følge af de mange forskelligartede forhold

omfattet af straffelovens § 216 er en meget stor variation i straffene for

voldtægt, og at der efter omstændighederne vil være grundlag for at

udmåle straffe, som ligger væsentligt over de udgangspunkter for

strafudmålingen for voldtægt, der lægges op til med lovforslaget. Der vil

f.eks. i almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet straf, hvis

der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er

begået over for et barn, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller

er begået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i

et privat hjem og her begår voldtægt. Der vil omvendt i almindelighed

være grundlag for at udmåle en lavere straf end de angivne

udgangspunkter, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end

samleje (§ 225) eller om forsøg.

Strafudmålingen vil således fortsat bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det

angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fastsættelse

i straffelovens kapitel 10.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

anvendelsesområde. Der tilsigtes heller ingen ændring i de forhold, der i

almindelighed anses som skærpende eller formildende omstændigheder.

3. Samleje med et barn under 15 år

3.1. Gældende ret

3.1.1.

Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som har samleje med

et barn under 15 år, med fængsel indtil 8 år. Det skal ved fastsættelse af

straffen indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har

skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske

overlegenhed. Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til fængsel

indtil 12 år, hvis gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved tvang eller

fremsættelse af trusler.

Straffelovens § 222 indeholder et absolut forbud mod samleje med et barn

under 15 år. Det er ikke afgørende, om barnet har samtykket, og det er

også uden betydning for ansvarsbedømmelsen, om det er den ene eller den

anden part, der har taget initiativet, eller om der har været tale om

udnyttelse.

Efter straffelovens § 225 finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse med

hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.

Strafansvar efter § 222 er betinget af, at der er handlet med forsæt,

herunder i forhold til barnets alder. Strafansvar kan imidlertid efter

straffelovens § 228 også ifaldes, hvis gerningsmanden har handlet

uagtsomt i forhold til barnets alder.

Bestemmelsen er subsidiær til straffelovens § 216, stk. 2, om samleje med

et barn under 12 år, og der skal ikke tillige straffes for overtrædelse af §

222, når barnet er under 12 år, og gerningsmanden har forsæt med hensyn

hertil. Hvis et samleje med et barn under 12 år som følge af manglende

forsæt med hensyn til barnets alder ikke kan straffes efter § 216, stk. 2, vil

§ 222 derimod kunne anvendes.

Der kan straffes i sammenstød mellem § 222 og straffelovens § 216, stk. 1.

3.1.2.

Med hensyn til strafniveauet er der en meget stor variation i

grovheden af overtrædelser af forbuddet mod samleje med et barn under

15 år, og denne store variation omfatter i praksis et meget stort antal sager.

Samleje med et barn under 15 år adskiller sig på dette punkt afgørende fra

voldtægt. Selv om der også forekommer betydelig variation i grovheden af

voldtægt, er voldtægt generelt en meget grov forbrydelse, og det

forekommer derfor kun undtagelsesvis, at voldtægt straffes med straffe i

den lave ende af strafferammen.

At skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved at

udnytte sin fysiske

eller psykiske overlegenhed

er derimod altid en grov forbrydelse på linje

med voldtægt.

Bestemmelsen i § 222, stk. 1, 2. pkt., om, at det ved fastsættelse af straffen

skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har

skaffet sig samleje ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske

overlegenhed, blev indsat ved lov nr. 501 af 17. juni 2008 (dengang som §

222, stk. 3). Ændringen indebar, at sådanne sager i forhold til

strafudmålingen skulle sidestilles med sager om voldtægt af voksne, selv

om der ikke blev anvendt vold eller trusler om vold som middel til at opnå

samleje med barnet.

Om vurderingen af, om gerningsmanden har udnyttet sin fysiske eller

psykiske overlegenhed, fremgår bl.a. følgende af forarbejderne, jf.

Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 6485:

”Hvis der er tale om et mindre barn, dvs. i alderen op til 10-

11 år, vil der være en formodning for, at gerningsmanden har

udnyttet en fysisk eller psykisk overlegenhed til at opnå (eller

forsøge at opnå) samlejet med barnet, selv om der ikke er

anvendt vold eller trusler herom. Formodningen vil være

stærkere, jo yngre barnet er, og jo mere intenst overgrebet er.

Hvis barnet er i alderen 12-14 år vil det i højere grad end for

de mindre børn bero på en individuel vurdering af den

enkelte sags omstændigheder, om gerningsmanden kan

antages at have udnyttet en sådan overlegenhed.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde anvendelse,

hvor en voksen f.eks. har opbygget et særligt tillidsforhold

mellem sig og barnet og på den måde skabt en situation, hvor

barnet kan have særligt vanskeligt ved at sige fra over for den

voksne. Det vil bl.a. kunne være tilfældet, hvor

gerningsmanden er nært beslægtet med barnet, eller hvor

gerningsmanden fungerer som idrætsleder mv.

Udnyttelse af psykisk overlegenhed vil bl.a. også kunne

foreligge i tilfælde, hvor en voksen person uden tvang eller

trusler har opnået samleje med et barn ved at lokke med

forskellige former for gaver, underholdning eller lignende

som ”modydelse” for et seksuelt samkvem.”

Herudover fremgår det af forarbejderne, at der ved vurderingen af, om

gerningsmanden har udnyttet en fysisk eller psykisk overlegenhed, bør

lægges vægt på aldersforskellen mellem gerningsmanden og barnet og på,

om gerningsmanden har opsøgt barnet og taget initiativ til overgrebet.

Om strafniveauet for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved

udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed fremgår det nærmere

af forarbejderne, at et enkeltstående tilfælde af fuldbyrdet samleje som

udgangspunkt bør være ca. 2 år og 6 måneders fængsel, (jf.

Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 6484).

Den anførte strafposition vedrører alene et enkeltstående tilfælde af

samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller

psykiske overlegenhed. Straffen udmåles som udgangspunkt betydeligt

højere i tilfælde, hvor gerningsmanden har begået flere eller særligt grove

forhold, herunder hvor der er tale om mere vedvarende overgreb eller

overgreb af særligt krænkende karakter. Det samme gælder, hvis der har

bestået et særligt afhængighedsforhold mellem barnet og gerningsmanden,

herunder i tilfælde af seksuelt misbrug inden for familien.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

At skaffe sig samleje med et barn ved udnyttelse af sin fysiske eller

psykiske overlegenhed er et groft misbrug af det enkelte barn, der kan

have langvarige og traumatiserende konsekvenser for barnet. De samme

forhold gør sig således gældende i sager om at skaffe sig samleje med et

barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed

som ved voldtægt.

Det gældende strafniveau i sager om samleje med et barn under 15 år ved

udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed afspejler efter

Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den traumatiserende

krænkelse af det unge offer, der finder sted, og de langvarige fysiske og

psykiske konsekvenser, en sådan krænkelse kan medføre. Der er derfor

efter Justitsministeriets opfattelse behov for en generel skærpelse af

strafniveauet for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år ved

udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

Strafskærpelsen bør efter Justitsministeriets opfattelse være på linje med

strafskærpelsen for voldtægt, jf. pkt. 2 ovenfor, da der fortsat bør være en

parallelitet i strafudmålingen mellem at skaffe sig samleje med et barn

under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed og

overfaldsvoldtægt. Det forhold, at der ikke har været anvendt vold eller

trussel om vold mod barnet, bør i forhold til strafudmålingen fortsat

opvejes af, at der har været tale om udnyttelse af en fysisk eller psykisk

overlegenhed.

Det bemærkes, at opnåelse af samleje ved at udnytte sin fysiske eller

psykiske overlegenhed i praksis adskiller sig fra voldtægt ved, at der

relativt hyppigere forekommer sager, hvor kriminaliteten består i gentagne

samlejer gennem en længere periode. Dette vil i givet fald udgøre

væsentlige skærpende omstændigheder, og det samme gælder, hvis der har

bestået et særligt afhængighedsforhold mellem barnet og gerningsmanden,

herunder i tilfælde af seksuelt misbrug inden for familien. Selv om

udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående samleje ved at

udnytte sin fysiske eller psykiske overlegenhed er på linje med

udgangspunktet

for

strafudmålingen

for

enkeltstående

overfaldsvoldtægt, vil det fortsat i praksis jævnligt kunne forekomme, at

strafniveauet i de groveste sager om samleje med et barn under 15 år er

højere end i de groveste voldtægtssager med voksne som ofre.

3.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås præciseret, at den forhøjede strafferamme i § 222, stk. 2,

vedrører den form for udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed,

som består i, at der anvendes tvang eller trusler over for barnet. Endvidere

foreslås det at flytte bestemmelsen om, at det ved fastsættelse af straffen i

almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at

gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller

psykiske overlegenhed, fra stk. 1, 2. pkt., til et nyt stk. 3.

Der lægges med forslaget op til, at der sker en generel forhøjelse af

strafudmålingsniveauet for at skaffe sig samleje med et barn under 15 år

ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed (§ 222, stk. 2 og

3 som affattet ved lovforslagets § 1 pkt. 4 og 5) med gennemgående 1 år i

forhold til det gældende strafniveau. Det betyder, at udgangspunktet for

strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje opnået ved

udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed vil være 3 år og 6

måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende

omstændigheder.

Det bemærkes, at der i almindelighed vil være grundlag for at udmåle en

højere straf end det angivne udgangspunkt, hvis der f.eks. er tale om

gentagne samlejer gennem en længere periode. Der vil omvendt i

almindelighed være grundlag for at udmåle en lavere straf end det angivne

udgangspunkt, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end samleje

(§ 225) eller om forsøg.

Strafudmålingen vil således fortsat bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det

angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse

i straffelovens kapitel 10.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

anvendelsesområde, herunder i vurderingen af, om gerningsmanden har

udnyttet sin fysiske eller psykiske overlegenhed. Der tilsigtes heller ingen

ændring i de forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller

formildende omstændigheder.

4. Falsk anklage

4.1. Gældende ret

4.1.1.

Efter straffelovens § 164, stk. 1, straffes den, der afgiver urigtige

oplysninger til offentlig myndighed med fortsæt til, at en uskyldig derved

bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart

forhold. Straffen herfor er fængsel indtil 6 år.

Bestemmelsen omfatter skriftlige eller mundtlige urigtige tilkendegivelser

over for en offentlig myndighed, der peger på en bestemt, men ikke

nødvendigvis navngiven, person som den skyldige eller muligt skyldige.

Det er en betingelse efter straffelovens § 164, stk. 1, at den, som mistanken

kastes på, er uskyldig i den forstand, at den pågældende ikke er

gerningsmand til den handling, der tillægges den pågældende. Således er

også urigtige oplysninger, der fører til sigtelse for et alvorligere forhold

end det, den beskyldte er skyldig i, omfattet af bestemmelsen.

Det er en forudsætning for strafansvar efter straffelovens § 164, stk. 1, at

gerningsmanden har handlet med forsæt i relation til alle led i

gerningsindholdet. Dette gælder både med hensyn til oplysningernes

urigtighed og med hensyn til, at resultatet af handlingen ville blive, at en

uskyldig blev sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et

strafbart forhold.

4.1.2.

En gennemgang af trykt retspraksis viser, at falsk anklage for

voldtægt efter straffelovens § 164, stk. 1, må antages som udgangspunkt at

straffes med 20 dages fængsel. Der henvises til gennemgangen af

retspraksis i bilag 2. Det bemærkes, at der ved gennemgangen af nyere

trykt retspraksis ikke er fundet eksempler på domme om falsk anklage for

en seksualforbrydelse mod et barn.

4.2. Justitsministeriets overvejelser

Kriminaliseringen af falsk anklage er begrundet i to væsentlige hensyn.

For det første samfundets interesse i at kunne stole på de oplysninger, der

meddeles retterne og den offentlige forvaltning, idet de tjener som

grundlag for retternes afgørelser og forvaltningens dispositioner. Og for

det andet risikoen for urigtige afgørelser baseret på usandfærdige udsagn,

der kan have alvorlige konsekvenser for de involverede parter.

Disse to hensyn gør sig ikke mindst gældende i sager om falsk anklage for

voldtægt eller for seksualforbrydelser mod børn. Sagerne kan have

karakter af ”ord mod ord” uden andre væsentlige konkrete beviser.

Endvidere fremgår det af undersøgelsen ”Voldtægt der anmeldes – del II:

Falsk anmeldelse af voldtægt” (2009) (en analyse af de voldtægter mod

kvinder, som blev anmeldt til politiet i perioden 2000-2002), at falske og

sande anmeldelser i høj grad ligner hinanden. Det er således ikke åbenlyst

ved anmeldelsen, at denne er falsk, hvorfor den falsk anklagede risikerer at

blive udsat for en indgribende efterforskning. Endelig gør det sig gældende

for disse sager, at den falsk anklagede risikerer både en længere ubetinget

fængselsstraf og betydelig stigmatisering i offentligheden, der kan

vedblive selv efter en eventuel påtaleopgivelse eller frifindelse i retten. Det

er således efter Justitsministeriet opfattelse særligt krænkende at blive

falsk anklaget for voldtægt eller en seksualforbrydelse mod et barn.

Som konsekvens af, at straffen for voldtægt og samleje med et barn under

15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed foreslås

hævet betydeligt med dette lovforslag, er der efter Justitsministeriets

opfattelse behov for samtidig at skærpe straffen for falsk anklage efter

straffelovens § 164, stk. 1.

4.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 164, som

præciserer, at der ved udmålingen af straffen for overtrædelse af § 164,

stk. 1, skal lægges vægt karakteren af det strafbare forhold, de urigtige

oplysninger vedrører, på omstændighederne ved afgivelsen af

oplysningerne og på den krænkelse, der er forbundet med afgivelsen af

oplysningerne.

Med dette forslag forudsættes det, at bl.a. følgende omstændigheder

fremover skal indgå ved fastsættelsen af straffen for overtrædelse af § 164,

stk. 1: grovheden af den forbrydelse, som den falske anmeldelse vedrører,

hvorvidt anmeldelsen har ført til efterforskningsskridt som sigtelse,

ransagning eller legemesindgreb, konsekvenserne for forurettede, såfremt

denne uretmæssigt var blevet dømt for en forbrydelse, herunder risikoen

for fratagelse af retten til at udføre sit nuværende erhverv eller for

fratagelse af forældremyndighed over eller samvær med barn, og hvorvidt

anmelderen har fastholdt anmeldelsen over en længere periode.

Med forslaget lægges der endvidere op til, at straffen for falsk anklage for

voldtægt og for seksualforbrydelser mod børn gennemgående forhøjes med

halvdelen i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene.

Der lægges således eksempelvis op til, at de sager om falsk anklage for

voldtægt, der i dag ville blive straffet med 20 dages fængsel, efter

lovændringen skal straffes med 30 dages fængsel.

Forhøjelsen af strafniveauet for falsk anklage i netop disse sager skal ses i

lyset af den foreslåede væsentlige forøgelse af strafniveauet for

overtrædelse af straffelovens bestemmelser om voldtægt og om samleje

med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske

overlegenhed. Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i

strafudmålingen for overtrædelser af straffelovens § 164, stk. 1.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse

i straffelovens kapitel 10.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De foreslåede strafskærpelser vil medføre en forøgelse af strafmængden og

vil således alt andet lige betyde et øget behov for pladser i

kriminalforsorgens institutioner.

På baggrund af en gennemsnitsberegning med afsæt i antallet af

overtrædelser af de pågældende bestemmelser samt af længden af den

straf, der udmåles herfor efter det gældende regelsæt, skønnes det, at det

øgede pladsbehov som følge af de foreslåede strafskærpelser udgør 79

fængselspladser. Det er forudsat, at afsoningen sker i lukket regi.

De foreslåede strafskærpelser vil imidlertid først få virkning en vis tid efter

lovforslagets ikrafttræden. Det skyldes, at strafskærpelserne alene finder

anvendelse på forhold, der er begået efter lovens ikrafttræden, at der

medgår nogen tid til efterforskning, retsforfølgning og fuldbyrdelse af

disse forhold, samt at merbelastningen for kriminalforsorgen som følge af

strafforøgelsen først får virkning efter, at den straf, der udmåles efter det

gældende regelsæt, er afsonet. Denne forsinkelse i virkningen af de

foreslåede strafskærpelser medfører, at effekterne af strafskærpelserne

først skønnes fuldt indfaset fra 2020.

Med den aktuelle belægssituation i kriminalforsorgens institutioner

skønnes det, at de 79 fængselspladser vil kunne rummes inden for den

eksisterende kapacitet. Såfremt den aktuelle belægssituation ændres, vil

denne forudsætning ligeledes kunne ændres.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kriminalforsorgen til drift på

ca. 51 mio. kr. fuldt indfaset. Indfasningsprofilen skønnes at blive 5 mio.

kr. i 2017, 15 mio. kr. i 2018, 43 mio. kr. i 2019 og 51 mio. kr. fra 2020 og

frem.

Der knytter sig en række usikkerheder til skønnet af den reelle

merbelastning for kriminalforsorgen som følge af de foreslåede

strafskærpelser. En række faktorer, herunder ændringer i

kriminalitetsudviklingen, varetægtsbelægget og strafmassen, har således

betydning for vurderingen af det yderligere kapacitetsbehov i

kriminalforsorgens institutioner, som forslaget medfører.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 23. oktober 2015 til den 20.

november 2015 været i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Danske

Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, KL, Landsforeningen (KRIM), Retspolitisk Forening, Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danner, Dansk Kvindesamfund,

Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer, Center for

Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre, Hjælp Voldsofre, Joan-

søstrene, Kvinderådet, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen

mod seksuelle overgreb, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark,

Red Barnet, Exitcirklen, Tænketanken VM Viden om Mænd, Foreningen

Far og Seksualpolitisk Forum.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifte

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifte

Lovforslaget vurderes at

have

økonomiske

konsekvenser for staten.

Det

skønnes,

udgifterne vil være 5

mio. kr. i 2017, 15 mio.

kr. i 2018, 43 mio. kr. i

2019 og 51 mio. kr. fra

2020 og frem.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for stat,

kommuner og

regioner

Administrativ

konsekvenser

for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser

for

erhvervslivet

Administrativ

konsekvenser

for

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrativ

konsekvenser

for borgerne

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter straffelovens § 164, stk. 1, straffes den, der afgiver urigtige

oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved

bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetligt retsfølge for et strafbart

forhold. Straffen herfor er fængsel indtil 6 år.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 164, stk. 4, som

præciserer, at der ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af

straffelovens § 164, stk. 1, skal lægges vægt på karakteren af det strafbare

forhold, de urigtige oplysninger vedrører, på omstændighederne ved

afgivelsen af oplysningerne og på den krænkelse, der er forbundet med

afgivelsen af oplysningerne. Bestemmelsen er ikke udtømmende.