REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. april 2016

Sikkerhedskontoret

Niels Dam Dengsøe

Petersen

2016-5002-0027

1910921

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,

udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til

Finland, Island, Norge og Sverige

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,

udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland,

Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til

bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s

Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til

bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni

2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012 og lov nr.

635 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

§ 8

ændres »2014-15« til: »2016-17«.

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 274: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Logning af oplysninger om tele- og internetkommunikation

2.1. Gældende ret

2.1.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

2.1.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4

2.1.3. Logningsbekendtgørelsen

2.2. Rigspolitiets anbefalinger til brug for revisionen af logningsreglerne

2.3. Justitsministeriets overvejelser

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det påhviler i medfør af en revisionsbestemmelse justitsministeren at

fremsætte lovforslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om

teleudbyderes registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om

teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold,

jf. § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,

våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere

til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen

til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's

Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til

bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke I).

Det påhviler justitsministeren at foretage revisionen i folketingsåret 2014-

15, jf. § 1 i lov nr. 635 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,

våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere

til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse).

Retsplejelovens § 786, stk. 4, som sammen med den mere detaljerede

logningsbekendtgørelse udgør de gældende logningsregler, har til formål

at sikre, at en række oplysninger om tele- og internetkommunikation er

tilgængelige hos udbyderne, når politiet har brug for at indhente sådanne

oplysninger til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold.

Til brug for revisionen af logningsreglerne har Rigspolitiet fremsat en

række anbefalinger, som bygger på politiets hidtidige erfaringer med

anvendelsen af reglerne. Et eksternt konsulenthus har med afsæt i

Rigspolitiets anbefalinger beregnet de erhvervsøkonomiske konsekvenser,

som peger på omstillingsomkostninger for udbyderne i omegnen af en

milliard kr. Det overstiger efter Justitsministeriets opfattelse grænsen for

det acceptable.

Justitsministeriet har samtidig med beregningen af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser afholdt møder med en række store udbydere og

interesseorganisationer inden for tele- og internetbranchen. På møderne er

der blevet etableret en nyttig og konstruktiv dialog om udformningen af

fremtidens logningsregler.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ingen tvivl om, at behovet for nye

logningsregler er reelt og presserende. Omvendt ønsker ministeriet ikke, at

udbyderne pålægges økonomiske byrder for nye logningsregler i en

størrelsesorden, som ikke er acceptabel.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at revisionen af de danske

logningsregler bør udsættes med henblik på at fortsætte den gode dialog

med udbyderne, således at de nye regler både i tilstrækkelig grad

tilgodeser politiets behov, og samtidig ikke pålægger udbyderne unødige

erhvervsmæssige byrder.

Justitsministeriet vil i tillæg til den igangværende dialog gennemføre en

høring af relevante myndigheder, organisationer mv. om deres vurdering

og erfaringer med de gældende logningsregler.

2. Logning af oplysninger om tele- og internetkommunikation

2.1. Gældende ret

2.1.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni

2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov

om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af

terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373

(2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-

terrorpakke I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller

teletjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af

oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af

strafbare forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervs- og

vækstministeren og energi-, klima- og forsyningsministeren fastsætte

nærmere regler herom.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002

(bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 af 13. december

2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at

retsplejelovens § 786, stk. 4, indebærer en pligt for udbydere af telenet og

teletjenester til at registrere både tele- og internetkommunikation.

Det er endvidere i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

forudsat, at udbyderne alene skal logge oplysninger om trafikdata og ikke

af selve indholdet af kommunikationen.

De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger udbyderne

skal logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen, jf. nærmere herom pkt.

2.1.3.

De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere

oplysningerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om

indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition. Det betyder blandt andet,

at udlevering af oplysningerne i hvert enkelt tilfælde som udgangspunkt

kræver, at der indhentes en retskendelse.

2.1.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, blev det

fastsat, at bestemmelsen senere skulle revideres.

Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren således i

folketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revision af retsplejelovens §

786, stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i

de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001,

jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 854), at en

ordning med pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik til brug for

efterforskning og retsforfølgning var en nyskabelse, og at Justitsministeriet

fandt det hensigtsmæssigt at evaluere ordningen nogle år efter dens

iværksættelse.

Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt til

folketingsåret 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder

(pkt. 10.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 217 af 31.

marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-2006, Tillæg A, side 7217), at der i

2006 endnu ikke forelå nogen erfaringer med anvendelsen af

retsplejelovens § 786, stk. 4, som – sammen med logningsbekendtgørelsen

– først blev sat i kraft den 15. september 2007. Logningsbekendtgørelsens

regler gennemførte bl.a. direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006

(logningsdirektivet).

Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2011-12, således at bl.a. resultatet af en evaluering af logningsdirektivet i

EU-regi kunne indgå i overvejelserne i forbindelse med revisionen.

Justitsministeriet var endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville

være hensigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med logningsreglerne

med henblik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer. Der henvises

til lovens forarbejder (pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 180 af 24. marts 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, Tillæg A, side

7).

Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslået udskudt til folketingsåret

2013-14 under hensyn til, at Kommissionen i tilknytning til

offentliggørelsen af en evalueringsrapport om logningsdirektivet havde

bebudet et forslag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under

behandlingen af lovforslaget i Folketinget blev revisionsbestemmelsen

imidlertid ændret, idet et flertal i Folketinget ønskede at fremrykke

revisionen til folketingsåret 2012-13. Der henvises til lovens forarbejder

(pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 53 af 14.

december 2011, jf. Folketingstidende 2011-12, Tillæg A, side 4, og

Retsudvalgets betænkning af 31. maj 2012, Tillæg B, side 3).

Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 5 i de

almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 142 af 6. februar 2013, jf.

Folketingstidende 2012-2013, Tillæg A, side 5), at Kommissionens

tidligere bebudede forslag til revision af logningsdirektivet nu først

forventedes fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt 2014. Justitsministeriet

tilkendegav endvidere i forbindelse med behandlingen af forslaget, at

reglerne om logning af oplysninger om internettrafik (sessionslogning)

efter ministeriets opfattelse burde revideres i folketingsåret 2014-15,

uanset om revisionen af logningsdirektivet måtte blive yderligere forsinket

med den konsekvens, at de logningsregler, der byggede på direktivet, ikke

kunne revideres i det pågældende folketingsår, jf. besvarelsen af spørgsmål

nr. 14 (L142) fra Folketingets Retsudvalg.

Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at udskyde

revisionen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden herfor var ifølge

forslaget (pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 193 af

29. april 2015, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), Tillæg A, side

5) at afvente en afklaring af, om – og i givet fald hvornår – Kommissionen

ville fremsætte forslag om nye EU-regler på området efter EU-Domstolens

dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital

Rights Ireland Ltd. Lovforslaget nåede dog ikke at blive vedtaget på grund

af udskrivelsen af folketingsvalg den 27. maj 2015.

2.1.3. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets

elektroniske

kommunikationstjenesters

registrering

opbevaring

oplysninger

teletrafik

(logningsbekendtgørelsen) er udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens §

786, stk. 4. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,

hvorved reglerne om logning af oplysninger om internettrafik

(sessionlogning) blev ophævet.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i

deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i

efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Udtrykket ”udbyder” skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i

lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters (telelovens) § 2, nr.

1. Det betyder, at alle parter, der på kommercielt grundlag stiller

kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal

foretage registrering og opbevaring af en række oplysninger.

Logningsforpligtelsen påhviler således alene de kommercielle udbydere af

kommunikationsnet mv., hvorfor bl.a. en række offentlige myndigheder og

institutioner ikke er omfattet heraf. Det gælder bl.a. biblioteker, hospitaler,

universiteter og folkeskoler, der på ikke-kommercielt grundlag stiller net

eller tjenester til rådighed for eksterne parter (lånere, patienter, studerende

mv.).

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og

tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger

og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for

foreningen

eller

sammenslutningen

udbyder

elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række

nærmere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-,

EMS-, og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det

opkaldende og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens

start og afslutning, og – for så vidt angår mobiltelefoni – den eller de celler

og placeringen af de tilhørende master, mobiltelefonen er forbundet til på

kommunikationstidspunktet, samt oplysninger om anonyme tjenester

(taletidskort). Oplysningerne giver dermed mulighed for, at politiet kan

fastslå, hvem der har kommunikeret med hvem, hvornår og hvor de

befandt sig på tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere visse

nærmere angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Det

gælder bl.a. tidspunktet for kommunikationens start og afslutning og

oplysninger om den tildelte brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende

tidspunkt.

Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række

nærmere angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og

internettelefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og

afsendende e-mailadresser.

Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere og opbevare indholdet af

kommunikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af

internettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester. Det er

således ikke muligt for politiet på baggrund af de data, teleudbydernes skal

logge efter logningsbekendtgørelsen, at få adgang til oplysninger om

indholdet af den tele- eller internetkommunikation, som har været ført. Det

bemærkes, at der i retsplejeloven findes særskilte regler om politiets

adgang til at foretage aflytninger og dermed fremadrettet få adgang til

indholdet af tele- og internetkommunikation.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal

oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf.

logningsbekendtgørelsens § 7.

Efter logningsbekendtgørelsens § 8, kan registrering og opbevaring af de i

§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne

foretages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens

§ 9.

Manglende iagttagelse af logningspligten i bekendtgørelsen straffes med

bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.

Logningsbekendtgørelsens bestemmelser bygger i vidt omfang på

logningsdirektivet, som nu er ophævet.

2.2. Rigspolitiets

logningsreglerne

anbefalinger

til

brug

for

revisionen

Rigspolitiet har til brug for revisionen af logningsreglerne fremsat en

række anbefalinger, som bygger på politiets hidtidige erfaringer med

anvendelsen af reglerne.

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at det grundlæggende er helt

afgørende for politiets efterforskning at have mulighed for at få oplysning

om, hvem der har kommunikeret med hvem, i hvilket tidsrum, og hvor de

pågældende var på det pågældende tidspunkt, hvad enten der er

kommunikeret via tele- eller internettrafik.

Bl.a. henset til, at telekommunikation i stigende grad går fra traditionel

telefoni (som er omfattet af den nuværende logningsforpligtelse) til

internetbaseret telefoni (som ikke er omfattet), har Rigspolitiet anbefalet,

at logningspligten udvides, således at pligten til at logge data om

internettrafik kommer til at svare til den gældende pligt til at logge data

om traditionel telefonitrafik. Forslaget skal bl.a. imødegå, at politiets

efterforskningsmuligheder udhules som følge af den teknologiske

udvikling.

Kriminelle og radikaliserede kredse anvender således – i lighed med andre

mennesker – i stadig stigende omfang kommunikation via internettet i

form af apps, IP-telefoni og chat-funktioner via diverse internetservices

mv. i stedet for almindelig telefoni, idet denne teknologi ofte er billigere

og mere tilgængelig.

Det er derfor af afgørende betydning for politiets mulighed for at

efterforske og retsforfølge alvorlig kriminalitet, at politiet også har adgang

til oplysninger om den kommunikation, der foregår på de digitale

platforme.

Behovet for loggede oplysninger om internetkommunikation skal

endvidere ses i lyset af, at kriminelle i stigende omfang anvender

internetbaserede

kommunikationsformer

med

indbyggede

krypteringsværktøjer, hvilket gør det sværere for politiet gennem aflytning

at gøre sig bekendt med indholdet af en mistænkts kommunikation.

Loggede oplysninger om internetkommunikation, som ikke vedrører

indholdet af kommunikationen, og som derfor ikke er krypterede, kan i

den sammenhæng tjene som et vigtigt alternativt efterforskningsmæssigt

redskab for politiet.

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at kriminalitetsbilledet i disse år ændrer

sig i takt med den teknologiske udvikling, således at den traditionelle

kriminalitet falder, mens kriminaliteten på internettet stiger. Stigningen

sker både inden for netbedrageri og misbrug af betalingskort og for de

mere avancerede og komplicerede kriminalitetstyper som hacking. I

sådanne sager er politiets efterforskningsmuligheder helt afhængige af, at

der kan findes spor af den datakommunikation, som har været et led i

udførelsen af forbrydelsen.

Rigspolitiet foreslår på den baggrund at udvide teleudbydernes pligt til at

logge internetoplysninger, navnlig ved at genindføre regler om logning af

oplysninger om internettrafik i en forbedret form, som vil gøre de loggede

oplysninger mere anvendelige i politiets efterforskning.

For så vidt angår mobil internettrafik foreslår Rigspolitiet endvidere, at der

logges oplysninger om de celler, den mobile kommunikationsenhed er

forbundet til ved kommunikationens start og afslutning, og eventuelle

celleskift i løbet af kommunikationen samt de tilhørende masters præcise

geografiske eller fysiske placering på tidspunktet for kommunikationen.

Herudover foreslår Rigspolitiet, at den gældende logningsforpligtelse i det

væsentlige fastholdes.

2.3. Justitsministeriets overvejelser

Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende, at logningsreglerne

sikrer politiet et effektivt redskab til kriminalitetsbekæmpelse. Samtidig er

det afgørende, at logningsreglerne respekterer borgernes grundlæggende

ret til beskyttelse af privatlivet, og at erhvervslivet ikke pålægges unødige

byrder.

Justitsministeriet har med afsæt i Rigspolitiets anbefalinger fået et eksternt

konsulenthus til at beregne anbefalingernes erhvervsmæssige

konsekvenser for tele- og internetudbyderne. Konsulenthusets beregninger

peger på omstillingsomkostninger for udbyderne i omegnen af en milliard

kr. Det overstiger efter Justitsministeriets opfattelse grænsen for det

acceptable.

Justitsministeriet har samtidig med beregningen af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser afholdt møder med en række store udbydere og

interesseorganisationer inden for tele- og internetbranchen. På møderne er

der blevet etableret en nyttig og konstruktiv dialog om udformningen af

fremtidens logningsregler.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ingen tvivl om, at behovet for nye

logningsregler er reelt og presserende. Omvendt ønsker ministeriet ikke, at

udbyderne pålægges urimeligt store økonomiske byrder for nye

logningsregler.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at revisionen af de danske

logningsregler bør udsættes med henblik på at fortsætte den gode dialog

med udbyderne, således at de nye regler både i tilstrækkelig grad

tilgodeser politiets behov, og samtidig ikke pålægger udbyderne unødige

økonomiske byrder.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. april 2016 til den 19. maj

2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole,

Rigsadvokaten¸ Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiets

Efterretningstjeneste, Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet,

Datatilsynet, Advokatrådet, Bitbureauet, Campingrådet, Danske

Advokater, Forbrugerrådet TÆNK, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Ingeniørforeningen

IDA,

Institut

for

Menneskerettigheder,

Journalistforbundet,

Justitia,

Rådet

for

Digital

Sikkerhed,

Retssikkerhedsfonden, Amnesty International, Retspolitisk Forening, DI,

Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORESTA,

Brancheforeningen Teleindustrien, Brancheorganisationen Forbruger

Elektronik, Dansk IT, Foreningen af Danske Internet Medier, IT-

Branchen, ITEK/Dansk Industri, PROSA, SAM-DATA (HK), Business

Software Alliance Danmark, IT-Politisk Forening, KMD, CSC Danmark

A/S, TDC A/S, Telenor A/S, Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/Stofa,

Lejernes LO, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk

Magisterforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danhostel og KLID.

9. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mind konsekvenser/merudgi

re-udgifter

fter

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet mv.

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet mv.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Forslaget

aspekter

Ingen

indeholder

ikke

EU-retlige

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter, at justitsministeren i folketingsåret 2016-17 skal

fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om

teleudbyderes registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om

teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om

ændring

straffeloven,

retsplejeloven,

lov

konkurrence- og forbrugerforhold

på telemarkedet, våbenloven,

udleveringsloven samt lov om

udlevering af lovovertrædere til

Finland, Island, Norge og Sverige

(Gennemførelse

FN-

konventionen til bekæmpelse af

finansiering

terrorisme,

gennemførelse

FN’s

Sikkerhedsråds resolution nr.

1373 (2001) samt øvrige

initiativer til bekæmpelse af

terrorisme m.v.), som ændret ved

§ 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006,

lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov

nr. 573 af 18. juni 2012 og lov nr.

635 af 12. juni 2013, foretages

følgende ændring:

§ 8.

Justitsministeren fremsætter i

folketingsåret 2014-15 forslag

om revision af retsplejelovens §

786, stk. 4, som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 3.

§ 8

ændres »2014-15« til:

»2016-17«.

§2

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.