REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 270
Offentligt

Betinget strafnotering

En undersøgelse af effekten af betinget notering

på straffeattester til unge

ARIA

IBAK

EDERSEN

USTITSMINISTERIETS

ORSKNINGSKONTOR

PRIL

2016

ISBN: 978-87-93469-00-6

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

INDHOLD

Indledning .................................................................................................................................... 3

1.1.

1.2.

Den private straffeattest......................................................................................................... 4

Straffeattestens betydning ..................................................................................................... 4

Data og metode ............................................................................................................................ 6

Analyse......................................................................................................................................... 8

Effekten af betinget strafnotering .............................................................................................. 11

Litteratur............................................................................................................................................. 13

Bilagstabeller ..................................................................................................................................... 14

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

1. INDLEDNING

Den 1. april 2011 trådte en ændring af bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) i kraft, således at den første strafferetlige afgørelse

ikke medtages på den private og offentlige straffeattest for unge, der var under 18 år på gernings-

tidspunktet, medmindre der ved afgørelsen er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a (ung-

domssanktion), en retsfølge efter straffelovens §§ 68-70 (behandlingsdomme m.v.) eller en ubetin-

get frihedsstraf. Formålet med ændringen er at undgå, at et enkelt fejltrin holder unge ude af ar-

bejdsmarkedet og fastholder dem i en kriminel løbebane. Ordningen kaldes

betinget notering

i og

med, at noteringen kun vil optræde på straffeattesten, hvis den unge inden for tre år fra afgørelsen

begår et nyt strafbart forhold, der opfylder betingelserne for at komme på straffeattesten.

Det var Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (Ungdomskommissionen), der i sin tid

anbefalede denne ændring af registreringspraksis, jf. betænkning nr. 1508 2009. Til grund for anbe-

falingen lå dels hensynet til, at unge så vidt muligt ikke stemples som kriminelle, og dels at den

kriminalpræventive effekt, ’truslen’ om at få en plettet straffeattest kan have, udnyttes mere aktivt,

jf. afsnit 1.2 nedenfor. Det er med afsæt i disse argumenter, at denne undersøgelse belyser, om be-

tinget strafnotering på private straffeattester til unge mindsker de unges recidivrisiko. Det bemær-

kes, at det i undersøgelsen ikke vil være muligt at fastslå, om en eventuel kriminalpræventiv effekt

skyldes, at de unge undgår stempling og dermed lettere kan få et arbejde, eller om den skyldes, at de

i højere grad, end de ellers ville have gjort, bestræber sig på ikke at begå ny kriminalitet på grund af

den ekstra chance – eller den trussel – den betingede notering på straffeattesten udgør. Det er natur-

ligvis også muligt, at en eventuel effekt skyldes begge forhold. Ud over de nævnte argumenter men-

te flertallet i Ungdomskommissionen desuden, at ændringen af registreringspraksis ville påvirke

straffeattestens værdi som oplysningsværktøj for arbejdsgivere m.v., da et forhold, der medtages

efter ændringen, enten er forholdsvis groft eller afspejler, at der er tale om recidiv. En plettet straf-

feattest sender dermed et klart signal om, at den unge har et kriminalitetsproblem.

Et mindretal i kommissionen støttede ikke anbefalingen om betinget strafnotering, idet ”hensynet til

at sende et potentielt afskrækkende ”signal” til de unge om, at det kan have betydning for deres

fremtidsudsigter, hvis de begiver sig ind på en kriminel løbebane, bør veje tungere end hensynet til

at give de unge, der har begået enkeltstående mindre alvorlig kriminalitet, en ekstra motivation til

ikke at gentage kriminaliteten” (s. 161). Dette kan forstås således, at der kan være en risiko for, at

den kriminalpræventive effekt, der ligger i udsigten til at få en plettet straffeattest, vil forsvinde

eller mindske ved at indføre en ordning med betinget notering. Det er den modsatte effekt af det,

der er omtalt ovenfor, nemlig en øget kriminalitetsrisiko. Undersøgelsen vil også belyse, hvorvidt

noget sådant er sket. Det er dog ikke muligt at belyse, om betinget strafnotering øger risikoen for, at

unge begår kriminalitet

første

gang, men der vil blive set på, om ordningen øger recidivrisikoen

blandt unge, der ikke har fået en notering på straffeattesten efter den første dom.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

1.1. Den private straffeattest

En straffeattest udstedes af politiet og indeholder oplysninger fra Kriminalregisteret om en persons

”domme, bøder og tiltalefrafald med vilkår.” Der findes tre typer af straffeattester: den private straf-

feattest, den offentlige straffeattest og børneattesten. Hvilke typer af lovovertrædelser og sanktioner,

der indgår, afhænger af, hvilken straffeattest der er tale om.

Den private straffeattest er den mest almindelige. Sammenlignet med den offentlige straffeattest

indeholder den færrest lovovertrædelser og sanktioner. Den oplyser om ”domme, bøder, frakendel-

ser og tiltalefrafald med vilkår” for overtrædelse af straffeloven, om ”domme og tiltalefrafald med

vilkår” for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lov om tilhold, opholdsforbud og bort-

visning samt om udenlandske afgørelser. Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages

dog ikke for unge under 18 år, jf. Bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Cen-

trale Kriminalregister, § 11, stk. 3.

Den private straffeattest er også den straffeattest, hvor sanktionerne er noteret kortest tid, da de som

udgangspunkt fremgår af attesten i to til fem år efter afgørelsestidspunktet. Dog medtages bødestraf

for en straffelovsovertrædelse kun i et år, hvis det er første gang, en ung overtræder straffeloven.

Det er endvidere den eneste straffeattest, en person selv kan få udleveret. For unge under 18 år skal

det dog ske med forældrenes eller en værges samtykke. Den private straffeattest er således den

straffeattest, som unge har mulighed for at vise til en eventuel kommende arbejdsgiver, og det er på

den baggrund, at undersøgelsen vedrører effekten af betinget notering på private straffeattester til

unge.

1.2. Straffeattestens betydning

På baggrund af klassiske, kriminologiske stemplingsteorier må det antages, at en plet på straffeatte-

sten risikerer at forringe en persons mulighed for at holde sig ude af kriminalitet, da den vil stemple

den pågældende som kriminel. Det skal ikke forstås således, at det udelukkende er stemplingen i sig

selv, der er årsag til, at nogle fortsætter i en kriminel løbebane, men snarere er det de øvrige konse-

kvenser, stemplingen kan have, f.eks. i form af større vanskeligheder ved at få et arbejde, der kan

influere på kriminalitetsrisikoen (Jørgensen et al., 2015).

Justitsministeriets Forskningskontor har kun kendskab til én undersøgelse, der specifikt ser på be-

tydningen af at blive registreret som lovovertræder. Undersøgelsen er baseret på oplysninger om

cirka 95.000 voksne lovovertrædere i Florida, hvor myndighederne kan undlade at dømme den til-

talte, selv om vedkommende findes skyldig (’withheld adjudication’). I modsætning til de lovover-

trædere, der bliver dømt, beholder personen dermed sine borgerrettigheder og er ikke forpligtet til at

Der henvises til politiets hjemmeside for information om den offentlige straffeattest og børneattester:

www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/om_straffeattester.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

oplyse om sagen i forbindelse med en ansættelse (Chiricos et al., 2007). Undersøgelsen viser, at dét

at få en betinget dom er forbundet med en signifikant højere risiko for at begå ny kriminalitet, end

hvis afgørelsen tilbageholdes. Ifølge forskerne beror det antagelig på, at det er lettere at få arbejde,

når forholdet ikke er registeret på straffeattesten.

En væsentlig del af den forskning, der mere generelt omhandler effekten af stempling af unge som

kriminelle, angår også effekten af at få en plettet straffeattest, men effekten heraf er ikke isoleret i

disse studier. I flere longitudinale studier undersøges således recidivet blandt unge lovovertrædere,

der er blevet pågrebet af politiet, sammenholdt med unge lovovertrædere, der ikke er det (Krohn et

al., 2014, Liberman et al., 2014, Morris & Piquero, 2013, Murray et al., 2014, Wiley, 2015); se evt.

også (Huizinga & Henry, 2008). For eksempel viser en nyere amerikansk undersøgelse blandt ele-

ver i 7.-9- klasse, at dét at blive arresteret er forbundet med øget risiko for recidiv, dårlig skolegang,

omgang med kriminelle venner og deltagelse i negative fællesskaber (Wiley, 2015). Det er dog van-

skeligt at afgøre, om effekten skyldes de politi- og strafferetlige tiltag, der igangsættes, frem for

noteringen på straffeattesten.

Da Ungdomskommissionen kom med sin anbefaling om betinget notering, havde kommissionen

forinden overvejet en model, hvor den almindelige straffeattest helt afskaffes for unge under 18 år

(Betænkning nr. 1508, 2009). Det ville betyde, at arbejdsgivere ikke ville få adgang til oplysninger

om domsfældelser m.v., hvilket ifølge kommissionens antagelse ville give de unge bedre mulighe-

der for at komme ud af kriminalitet, da arbejdsmuligheder dermed ikke ville være blokerede. Kom-

missionen valgte dog ikke at fremsætte dette forslag, idet der blev argumenteret for, at nogle for-

brydelser er så grove, at det ville krænke retsbevidstheden, hvis ikke en arbejdsgiver kunne få ad-

gang til oplysninger om dem. Det blev desuden fremhævet, at en sådan ordning vil indebære en fare

for, at arbejdsgivere og andre på anden vis vil søge at skaffe oplysninger om, hvorvidt en ung har en

kriminel fortid, eller at arbejdsgivere helt vil undlade at ansætte unge, herunder måske særligt unge,

der antages at have en høj kriminalitetsrisiko, fordi de bor i bestemte boligområder eller er af en

bestemt etnisk herkomst.

Det skal understreges, at for at betinget strafnotering kan have en effekt – hvad enten den er krimi-

nalpræventiv eller kriminogen – må det kræve, at de unge lovovertrædere er vidende om,

note-

ringen er betinget, og

afgørelsen kun vil komme på straffeattesten, hvis de bliver dømt for krimi-

nalitet igen inden for tre år. Selv om betinget notering kan gøre det lettere for de unge at få et arbej-

de, så hjælper det ikke meget, hvis de afholder sig fra at søge arbejde, fordi de tror, deres straffeat-

test er plettet. Ligeledes vil de unge heller ikke kunne drage fordel af den ekstra chance, den betin-

gede notering kan ses som, såfremt de ikke er gjort bekendt hermed. Omvendt kan det heller ikke

antages, at den betingede notering vil fremme de unges kriminalitet, hvis de ikke kender til ordnin-

gens eksistens.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

Hvorvidt de unge gøres bekendt med den betingede notering, vides ikke. Reglerne for betinget note-

ring er beskrevet i dokumentet

Behandling af sager mod unge lovovertrædere

(Rigsadvokaten,

2016), men herudover er Forskningskontoret ikke bekendt med oplysende materiale hverken til de

unge eller til deres advokater. Ifølge Advokatrådet sker det naturligvis, at de unge i forbindelse med

en straffesag spørger deres advokat, om en afgørelse kommer på straffeattesten, men om de i en

sådan situation orienteres om reglerne for betinget strafnotering er usikkert.

2. DATA OG METODE

Undersøgelsen er baseret på data fra Kriminalregisteret. Der anvendes oplysninger om fældende

strafferetlige afgørelser fra d. 1. april 2007 til d. 31. december 2014.

De, der i det følgende omtales som eksperimentalgruppen, er alle de unge, der har fået en fældende

strafferetlig afgørelse, der som følge af reglen om betinget notering ikke er blevet anført på den

private straffeattest, men som tidligere ville være blevet det. Det er unge, der var 15-17 år på ger-

ningstidspunktet, og hvor sanktionen er idømt/ikendt i perioden fra d. 1. april til d. 31. december

2011.

Kontrolgruppen består af alle unge, hvis første fældende strafferetlige afgørelse er blevet anført på

den private straffeattest, men som med ændringen af bekendtgørelsen om behandling af personop-

lysninger i Kriminalregisteret ikke længere ville være blevet det. Den strafferetlige afgørelse er fal-

det i perioden fra d. 1. april til d. 31. december 2007 og angår unge, som var 15-17 år på gernings-

tidspunktet.

Det er nødvendigt at anvende en kontrolgruppe, der er dømt helt tilbage i 2007, da samtlige unge,

der har bedt om at få udleveret deres straffeattest efter ændringen af bekendtgørelsen, har fået det

efter de nye regler, og da recidivet måles tre år fra afgørelsen. Det anses for muligt at gøre brug af

en sådan historisk kontrolgruppe, fordi recidivprocenten på trods af et markant fald i ungdomskri-

minaliteten stort set er uændret for unge i alderen 15-19 år, der blev dømt i 2007-2011 (22-23 pct.),

jf. Danmarks Statistik.

Begrundelsen for at anvende en treårig observationsperiode er, at ordningen med betinget notering

gælder for tre år. I de tilfælde, hvor unge er idømt en bøde for overtrædelse af straffeloven, er ob-

servationsperioden dog begrænset til et år, da afgørelsen almindeligvis kun medtages på straffeatte-

sten i et år, hvis det er første gang, den unge modtager en afgørelse efter straffeloven, jf. afsnit 1.1.

På grund af virkningerne af politi- og domstolsreformen, der blev gennemført i januar 2007, er der endvidere anvendt

en kontrolgruppe dømt i 2008, dvs. et år senere end den primære kontrolgruppe. Resultaterne af disse sammenligninger

giver imidlertid samme resultater, som dem, der fremgår af det følgende, og de er derfor ikke omtalt i rapporten.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

Som det fremgår af tabel 2.1., består knap tre fjerdedele af eksperimental- og kontrolgruppen af

drenge, og gennemsnitalderen på gerningstidspunktet for den lovovertrædelse, der har ført til den

strafferetlige afgørelse, er godt 16 år. En større andel af de unge i eksperimentalgruppen (14 pct.)

end i kontrolgruppen (6 pct.) er tidligere dømt for kriminalitet, ligesom disse unge i gennemsnit er

dømt for flere kriminelle forhold. Der er i alle tilfælde tale om kriminalitet, som ikke medtages på

den private straffeattest, primært bøder for overtrædelse af færdselsloven og for lov om euforiseren-

de stoffer.

Af hensyn til sammenligneligheden mellem grupperne inkluderer analyserne i det følgende kun

unge, der ikke tidligere er dømt for kriminalitet.

Tabel 2.1. Karakteristika ved eksperimental- og kontrolgruppen.

Drenge (pct.)

Gerningsalder (gns.)

Tidligere kriminalitet (pct.)

heraf

straffelov

Antal tidligere forhold (gns.)

I alt (N)

Eksperimentalgruppe

16,4

0,7

1,8

2128

Kontrolgruppe

16,3

0,7

1,5

2791

Det, der i det følgende betegnes som indeksdommen, er dermed i alle tilfælde de unges første fæl-

dende strafferetlige afgørelse. Langt størstedelen af indeksdommene angår ejendomsforbrydelser,

nemlig omkring tre fjerdeldele af dommene i eksperimental- og kontrolgruppen, jf. tabel 2.2. Der-

næst vedrører cirka en femtedel af indeksdommene voldforbrydelser, mens kun et fåtal angår seksu-

alforbrydelser. Hver 20. dom omhandler øvrige straffelovsovertrædelser og under en halv pct. over-

trædelser af lov om euforiserende stoffer. Blandt de unge i eksperimentalgruppen vedrører indeks-

dommen hyppigere en ejendomsforbrydelse end det er tilfældet i kontrolgruppen, hvor en større

andel til gengæld er dømt for vold (p<0,001).

Tabel 2.2. Indeksdom. Kriminalitetens art blandt unge, der ikke tidligere er dømt for kriminalitet, fordelt efter

eksperimental- og kontrolgruppe (pct.).

Seksualforbrydelse

Voldsforbrydelse

Ejendomsforbrydelse

Øvrig straffelov

Lov om euforiserende stoffer

I alt

I alt (N)

Eksperimentalgruppe

1,9

0,4

100

1832

Kontrolgruppe

1,6

0,3

100

2618

I knap to tredjedele af sagerne er de unge idømt en bøde, mens de i godt en tredjedel er idømt en

betinget dom, jf. tabel 2.3. En lille del – cirka 1,5 pct. – har fået tiltalefrafald med vilkår. En større

andel af de unge i eksperimentalgruppen end i kontrolgruppen er idømt en bøde frem for en betinget

dom. Eftersom længden af observationsperioden er forskellig, undersøges recidivrisikoen separat

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

for unge, hvis indeksdom er en betinget dom eller et tiltalefrafald med vilkår, og for unge, som er

idømt en bøde.

Tabel 2.3. Indeksdom. Straffens art blandt unge, der ikke tidligere er dømt for kriminalitet, fordelt efter ekspe-

rimental- og kontrolgruppe (pct.)

Betinget dom

Bøde

Tiltalefrafald m. vilkår

I alt

I alt (N)

Eksperimentalgruppe

1,4

100

1832

Kontrolgruppe

1,5

100

2618

I analyserne er recidiv defineret som en fældende strafferetlig afgørelse for overtrædelse af straffe-

loven. Der anvendes tre mål for recidiv: recidiv til straffelovskriminalitet (ja/nej), recidiv der med-

fører ubetinget dom (ja/nej) samt antal nye kriminelle forhold i observationsperioden. Det er valgt

alene at se på recidiv til straffelovsovertrædelser, da der i undersøgelsesperioden er gennemført

lovændringer vedrørende straffene for særlovsovertrædelser, hvilket i ulige grad influerer på regi-

streringen af ny kriminalitet i eksperimental- og kontrolgruppen.

Der er gennemført regressionsanalyser, hvori der kontrolleres for de forskelle, der er mellem de

unge i eksperimental- og kontrolgruppen. Herudover er der ved hjælp af

propensity score matching

gennemført sammenligninger af unge i eksperimental- og kontrolgruppen med samme sandsynlig-

hed for at indgå i eksperimentalgruppen. Dette er gjort ved at udregne en værdi – propensity score –

for hver ung på baggrund af køn, alder på gerningstidspunktet for den lovovertrædelse, der har ført

til indeksdommen, og kriminalitetens art. Der er anvendt 1:1 ’nearest neighbor matching’ uden til-

bagelægning, hvilket betyder, at hver enkelt ung i eksperimentalgruppen er parret med en ung i kon-

trolgruppen med samme eller tilnærmelsesvis samme værdi, og at denne person ikke indgår som

match flere gange. Der er endvidere matchet med ’caliper’ 0,001 for unge, hvis indeksdom er en

betinget dom eller tiltalefrafald med vilkår, og med 0,01 for unge, hvis indeksdom er en bøde. Det

betyder, at de unge, der matches, har en score, der ligger meget tæt på hinanden.

3. ANALYSE

Betragtes de unges recidiv uden at tage højde for de forskelle, der er mellem eksperimental- og kon-

trolgruppen, er der en tendens til et lidt lavere recidiv blandt dem, der som følge af ordningen om

betinget notering, beholdt en ren straffeattest. Det gælder både recidiv til straffelovskriminalitet

generelt, til ubetingede domme og til antallet af nye kriminelle forhold. Som nævnt i afsnittet om

data og metode undersøges recidivrisikoen separat for unge, hvis indeksdom er en betinget dom

eller tiltalefrafald med vilkår, og for unge, som er idømt en bøde, da længden af observations-

perioderne er forskellig. For de unge, der er idømt en betinget dom eller tiltalefrafald med vilkår, er

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

forskellen størst i recidiv til ubetingede domme, da det er 14 pct. af de unge i eksperimentalgruppen

sammenlignet med 17 pct. i kontrolgruppen, der fik en ubetinget dom inden for tre år, jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1. Observeret recidiv til straffelovskriminalitet inden for tre år for ikke tidligere dømte unge, hvis in-

deksdom er en betinget dom eller tiltalefrafald med vilkår, fordelt efter eksperimental- og kontrolgruppe.

Recidiv (pct.)

heraf

ubetinget dom

Antal kriminelle forhold (gns.)

I alt (N)

***: p<0,001; **: p<0,01; *: p<0,05

Eksperimentalgruppen

4,3

632

Kontrolgruppe

4,4

959

Tilsvarende gælder blandt de unge, der ved indeksdommen er idømt en bødestraf. Det er således 15

pct. i eksperimentalgruppen og 17 pct. i kontrolgruppen, der begår en straffelovsovertrædelse inden

for et år, mens henholdsvis 2 og 3 pct. recidiverer til en ubetinget dom, jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2. Observeret recidiv til straffelovskriminalitet inden for et år for ikke tidligere dømte unge, hvis in-

deksdom er en bøde, fordelt efter eksperimental- og kontrolgruppe.

Recidiv (pct.)

heraf

ubetinget dom

Antal kriminelle forhold (gns.)

I alt (N)

***: p<0,001; **: p<0,01; *: p<0,05

Eksperimentalgruppen

2,6

1200

Kontrolgruppe

2,7

1659

I og med at de unge i eksperimental- og kontrolgruppen ikke er ligeligt fordelt på de observerbare

karakteristika, og da disse karakteristika er forbundet med risikoen for at begå ny kriminalitet, er

der i de følgende analyser taget højde for forskellene mellem grupperne. Dette er blandt andet gjort

ved at gennemføre regressionsanalyser, hvori der kontrolleres for køn, alder på gerningstidspunktet

for den lovovertrædelse, der har ført til indeksdommen, og kriminalitetens art.

Af tabel 3.3. fremgår resultaterne af en regressionsanalyse for de unge, hvis indeksdom er en betin-

get dom eller et tiltalefrafald med vilkår. Hvis signifikansniveauet (p-værdien) er højest 0,05 (5

pct.), anses sammenhængen for at være statistisk signifikant, dvs. at der med 95 pct. sandsynlighed

er tale om en ikke tilfældig sammenhæng mellem variablen og recidiv. Retningen på sammenhæn-

gen kan ses af odds ratio værdien. Hvis denne værdi er mindre end 1, er det et udtryk for, at sam-

menhængen er forbundet med en mindsket sandsynlighed for recidiv, mens en værdi større end 1

udtrykker en øget sandsynlighed. Som ventet er recidivrisikoen størst blandt drengene, blandt de

yngste, og for dem, hvis indeksdom angår vold frem for en ejendomsforbrydelse. Hvis indeksdom-

men vedrører en seksualforbrydelse, er recidivrisikoen generelt lavere. Om den første lovovertræ-

delse noteres på den private straffeattest eller ej, er til gengæld ikke forbundet med de unges risiko

for ny kriminalitet. Der er således

ikke

i denne analyse tegn på, at betinget strafnotering har haft en

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

hverken præventiv eller kriminogen effekt. Tilsvarende gælder, når recidivet måles til ubetingede

domme og til antallet af nye kriminelle forhold, jf. bilagstabel 1-2.

Tabel 3.3. Recidiv til straffelovskriminalitet inden for tre år for ikke tidligere dømte unge, hvis indeksdom er

en betinget dom eller tiltalefrafald med vilkår. Logistisk regression.

Dreng

Gerningsalder

Seksualforbrydelse

Voldsforbrydelse

Øvrig straffelov

Lov om euforiserende stoffer

Eksperimentalgruppe

N = 1591; Negelkerke2 =0,059

Ejendomsforbrydelser er referencekategori

0,142

0,060

0,407

0,110

0,296

0,649

0,108

Sig.

0,000

0,007

0,015

0,427

0,220

0,582

Exp(B)

2,062

0,733

0,332

1,306

0,790

0,451

0,942

0,724

-0,310

-1,102

0,267

-0,236

-0,797

-0,059

Gennemføres en lignende analyse med de unge, der er idømt en bøde for den første lovovertrædel-

se, viser resultaterne ligeledes, at recidivrisikoen er størst for drengene, for dem, der har begået vold

frem for ejendomskriminalitet, og for de yngste, jf. tabel 3.4. Der er dog heller ikke for denne grup-

pe af unge tegn på, at betinget strafnotering har haft en effekt – i hvert fald ikke et år efter afgørel-

sen – heller ikke når recidivet måles ved ubetingede domme eller ved antal nye forhold, jf. bilagsta-

bel 3-4.

Tabel 3.4. Recidiv til straffelovskriminalitet inden for et år for ikke tidligere dømte unge, hvis indeksdom er en

bøde. Logistisk regression.

Dreng

Gerningsalder

Seksualforbrydelse

Voldsforbrydelse

Øvrig straffelov

Eksperimentalgruppe

N = 2859; Negelkerke2 =0,053

Ejendomsforbrydelser er referencekategori

0,128

0,063

0,607

0,283

0,236

0,106

Sig.

0,000

0,003

0,115

0,052

0,877

0,805

Exp(B)

2,797

0,828

0,384

1,731

0,964

0,974

1,029

-0,188

-0,957

0,548

-0,037

-0,026

Der er endvidere lavet sammenligninger af recidivet i matchede grupper. Det vil sige, at hver af de

unge i eksperimentalgruppen så vidt muligt er knyttet til en ung i kontrolgruppen, der ligner dem på

gennemsnittet af de observerbare karakteristika, jf. afsnit 2 og bilagstabel 5-6. De unge, der ikke har

noget godt match, indgår ikke i analysen. Sammenligningerne af de matchede grupper viser ligesom

de øvrige, at der ikke er væsentlig forskel på recidivet i eksperimental- og kontrolgruppen, jf. tabel

3.5. og 3.6. Recidivet er ganske vist en smule lavere blandt de unge i eksperimentalgruppen, men

forskellen er ringe og ikke statistisk signifikant.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

Tabel 3.5. PSM: Recidiv til straffelovskriminalitet inden for tre år for ikke dømte unge, hvis indeksdom er en

betinget dom eller tiltalefrafald med vilkår, fordelt efter eksperimental- og kontrolgruppe.

Recidiv (pct.)

heraf

ubetinget dom

Antal kriminelle forhold (gns.)

I alt (N)

***: p<0,001; **: p<0,01; *: p<0,05

Eksperimentalgruppen

4,3

607

Kontrolgruppen

4,7

607

Tabel 3.6. PSM: Recidiv til straffelovskriminalitet inden for et år for ikke dømt unge, hvis indeksdom er en

bøde, fordelt efter eksperimental- og kontrolgruppe.

Recidiv (pct.)

heraf

ubetinget dom

Antal kriminelle forhold (gns.)

I alt (N)

***: p<0,001; **: p<0,01; *: p<0,05

Eksperimentalgruppen

2,4

1195

Kontrolgruppen

2,6

1195

4. EFFEKTEN AF BETINGET STRAFNOTERING

Der er flere mulige effekter af betinget notering på straffeattester til unge. For det første kan dét, at

unge undgår at blive stemplet som kriminelle på straffeattesten første gang, de bliver idømt en straf

for mindre alvorlig kriminalitet, tænkes at mindske risikoen for, at de begår ny kriminalitet, da de

lettere vil kunne få arbejde, praktikplads m.v. En anden mulighed er, at unge lovovertrædere vil

opfatte en betinget strafnotering som en advarsel eller en chance til, hvorefter de i endnu højere

grad end ellers vil bestræbe sig på at undgå at få en plettet straffeattest. En tredje mulighed er, at de

unges kriminalitetsrisiko vil stige, da den kriminalpræventive effekt, der er af truslen om at få alle-

rede den første lovovertrædelse registeret på straffeattesten, forvinder eller reduceres.

I undersøgelsen, der tager højde for individuelle forskelle mellem de unge, har det ikke kunnet på-

vises, at betinget notering på private straffeattester har nogen af de nævnte effekter. Der er ganske

vist et lidt lavere recidiv blandt de unge lovovertrædere i eksperimentalgruppen, der som følge af

ordningen om betinget notering har beholdt en ren straffeattest, men forskellen i recidivet mellem

dem og de øvrige er ikke stor nok til, at det med sikkerhed kan fastslås, at forskellen er relateret til

ordningen. Det skal dog tilføjes, at der i undersøgelsesperioden er sket en vækst i politiets sigtelses-

procent fra 15-17 pct. i 2007-2010 til 18-21 pct. i 2011-2014, jf. tal fra Danmarks Statistik, som der

ikke er taget højde for, hvilket taler for, at undersøgelsen underestimerer en eventuel præventiv ef-

fekt. Det er ikke muligt at beregne, hvad dette betyder for resultatet, og om der, såfremt sigtelses-

procenten havde været uforandret, ville have vist sig en præventiv effekt.

Usikkerhed om undersøgelsens resultat understreges også af, at en eventuel kriminalpræventiv ef-

fekt af ordningen i hvert fald i et vist omfang kræver, at de unge er vidende om den. Hvorvidt, det

har været tilfældet, er ret uvist. Såfremt de unge ikke har kendt til ordningen, har der været et be-

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

grænset grundlag for at opnå en effekt, idet nogen kan have afholdt sig fra at søge et arbejde m.v.

fordi de har troet, at deres straffeattest var plettet. Ordningens mulige præventive eller kriminogene

effekt udløses således ikke, hvis de unge ikke kender til den. På baggrund af undersøgelsen er det

ikke muligt at slå fast, hvorvidt en ordning med betinget strafnotering, hvis indhold og konsekven-

ser er kendt af de unge lovovertrædere, har betydning for den fortsatte kriminalitet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

LITTERATUR

Chiricos, T., Barrick, K., Bales, W. & Bontrager, S. (2007): "The labeling of convicted felons and

its consequences for recidvism."

Criminology,

45: 547-581.

Huizinga, D. & Henry, K. L. (2008): "The Effect of Arrest and Justice System Sanctions on

Subsequent Behavior: Findings from Longitudinal and Other Studies " i Liberman, A. M.

(red.)

The Long View of Crime: A Synthesis of Longitudinal Research

Springer.

Justitsministeriet (2009):

Indsatsen mod ungdomskriminalitet,

Betænkning nr. 1508, København.

Jørgensen, T. T., Kyvsgaard, B., Pedersen, A.-J. B. & Pedersen, M. L. 2015. Præventive effekter af

straf og andre tiltag over for lovovertrædere. En forskningsoversigt. København:

Justitsministeriets Forskningskontor.

Krohn, M. D., Lopes, G. & Ward, J. T. (2014): "Effects of Official Intervention on Later Offending

in the Rochester Youth Development Study" i Farrington, D. D. & Murray, J. (red.)

Labeling Theory.

New Brunswick: Transaction Publishers.

Liberman, A. M., Kirk, D. S. & Kim, K. (2014): "Labeling effects of first juvenile arrests:

secondary deviance and secondary sanctioning."

Criminology,

52: 345-370.

Morris, R. G. & Piquero, A. R. (2013): "For Whom Do Sanctions Deter and Label?"

Justice

Quarterly,

30: 837-868.

Murray, J., Blokland, A., Farrington, D. P. & Theobald, D. (2014): "Long-Term Effects of

Convictions and Incarceration on Men in the Cambridge Study in Delinquent Development"

i Farrington, D. D. & Murray, J. (red.)

Labeling Theory.

New Brunswick: Transaction

Publishers.

Rigsadvokaten 2016. Behandling af sager mod unge lovovertrædere. RM 4/2007 - revideret 27.

januar 2016.

Wiley, S. A. (2015): "Arrested Development: Does the Grade Level at Which Juveniles Experience

Arrest Matter?"

Journal of Developmental and Life-Course Criminology,

1: 411-433.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

BILAGSTABELLER

Bilagstabel 1. Observeret recidiv til ubetinget dom inden for tre år for ikke tidligere dømte unge, hvis indeks-

dom er en betinget dom eller tiltalefrafald med vilkår. Logistisk regression.

Dreng

Gerningsalder

Seksualforbrydelse

Voldsforbrydelse

Øvrig straffelov

Lov om euforiserende stoffer

Eksperimentalgruppe

1,140

-0,330

-2,273

0,134

0,200

-0,886

-0,172

0,231

0,080

1,020

0,143

0,370

1,042

0,144

Sig.

0,000

0,026

0,351

0,588

0,395

0,231

Exp(B)

3,127

0,719

0,103

1,143

1,222

0,412

0,842

N = 1591; Negelkerke2 =0,062;

Ejendomsforbrydelser er referencekategori

Bilagstabel 2. Observeret recidiv til antal nye kriminelle forhold inden for tre år for ikke tidligere dømte unge,

hvis indeksdom er betinget dom eller tiltalefrafald med vilkår. Negativ binomial regression.

Dreng

Gerningsalder

Seksualforbrydelse

Voldsforbrydelse

Øvrig straffelov

Lov om euforiserende stoffer

Eksperimentalgruppe

0,493

-0,233

-1,460

-0,002

-0,399

1,015

0,035

0,151

0,062

0,419

0,119

0,304

0,546

0,118

Sig.

0,001

0,000

0,985

0,189

0,063

0,768

N = 1591;

Ejendomsforbrydelser er referencekategori

Bilagstabel 3. Observeret recidiv til ubetinget dom inden for et år for ikke tidligere dømte unge, hvis indeks-

dom er en bøde. Logistisk regression.

Dreng

Gerningsalder

Voldsforbrydelse

Øvrig straffelov

Eksperimentalgruppe

2,642

-0,046

0,374

-1,517

-0,277

0,590

0,139

0,610

1,013

0,246

Sig.

0,000

0,742

0,540

0,134

0,260

Exp(B)

14,045

0,955

1,453

0,219

0,758

N = 2859; Negelkerke2 =0,083;

Ejendomsforbrydelser er referencekategori

Bilagstabel 4. Observeret recidiv til antal nye kriminelle forhold inden for et år for ikke tidligere dømte unge,

hvis indeksdom er en bøde. Negativ binomial regression.

Dreng

Gerningsalder

Seksualforbrydelse

Voldsforbrydelse

Øvrig straffelov

Eksperimentalgruppe

1,363

-0,204

-1,058

0,310

-0,023

-0,055

0,141

0,070

0,606

0,376

0,276

0,127

Sig.

0,000

0,004

0,081

0,410

0,933

0,663

N = 2859;

Ejendomsforbrydelser er referencekategori

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 270: Orienteringsskrivelse vedr. betinget strafnotering

Bilagstabel 5. Eksperimental- og kontrolgruppens karakteristika efter matchning

Drenge (pct.)

Gerningsalder (gns.)

Seksualforbrydelser (pct.)

Voldsforbrydelser (pct.)

Øvrig straffelov (pct.)

Lov om euforiserende stoffer (pct.)

I alt (N)

***: p<0,001; **: p<0,01; *: p<0,05

Eksperimentalgruppe

16,4

607

Kontrolgruppe

16,4

607

Bilagstabel 6. Eksperimental- og kontrolgruppens karakteristika efter matchning

Drenge

Gerningsalder (gns.)

Seksualforbrydelser

Voldsforbrydelser

Øvrig straffelov

I alt (N)

***: p<0,001; **: p<0,01; *: p<0,05

Eksperimentalgruppe

16,3

1195

Kontrolgruppe

16,3

1195