Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 269
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Basale krav til dokumentation i syns- og skønserklæringer
Jeg opfordrer hermed retsudvalget til, at stramme gevaldigt op på kravene til syns- og skønserklæringer.
Jeg understreger, at dette IKKE er en anmodning om at tage min egen sag op – jeg tager blot et eksempel
fra denne.
Dette er udelukkende en opfordring til, at stille basale krav til syns- og skønserklæringer, så fremtidige
sager om underdimensionerede varmepumper kan blive afgjort på et fyldestgørende grundlag.
At der vil komme flere sager må man anse som en selvfølge al den stund, at det er regeringens erklærede
mål, at udskifte samtlige oliefyr og gasfyr med varmepumper inden 2035.
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
1623331_0002.png
Begrundelse
Det turde være et indlysende krav til syns- og skønserklæringer, at man kan efterkontrollere disses
konklusioner.
Er det rimeligt, at der i en syns- og skønserklæring, anvendes usammenlignelige enheder ved angivelse af
varmetab og energibesparelser?
Er det rimeligt, at der i en syns- og skønserklæring, ikke oplyses det endelige varmetab, som varmepumpen
skal kunne dække?
Er det rimeligt, at man, efter retssager i både Byret og Landsret, stadig ikke ved, hvor stort et varmetab
syns- og skønsmanden er nået frem til og stadig ikke ved, hvor stor en ydelse syns- og skønsmanden mener
den leverede varmepumpe kan dække?
Eksempel taget direkte fra mine syns- og skønserklæringer:
Varmetab beregnet ud fra oplyst gasforbrug
Varmetab ved syns- og skønsmandens gennemgang af huset
Energibesparelse ved loftsisolering
Varmetab efter loftsisolering
Krav til varmepumpe efter loftsisolering (15% større end varmetab)
Energibesparelse ved Genvex anlæg
Energibesparelse ved hulmursisolering
Energibesparelse ved kælderdæksisolering
Endeligt varmetab
Krav til varmepumpe efter alle energibesparelser
Leveret varmepumpes specificerede ydelse
18,0 kW
15,3 kW
2,3 kW
13,0 kW
15,0 kW
1.500 til 2.000 kWh
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Ikke oplyst
8,0 kW
Syns- og skønsmandens forklaring af konklusion i Byretten:
”Hvis huset bliver isoleret tilstrækkeligt kan varmepumpen klare opvarmningen”.
PS – syns- og skønsmanden har ikke nævnt, om energibesparelsen ved Genvex anlæg er medregnet.
Hvordan ville I have det med denne forklaring, når der står 850.000 kr. på spil?
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
1623331_0003.png
Under afhjemling i Landsretten stillede en af dommerne syns- og skønsmanden dette spørgsmål:
”Hvordan kan en hulmursisolering give en energibesparelse på 7 kW, når den formodentlig langt mere
effektive loftsisolering kun giver en energibesparelse på 2,3 kW”
Under besvarelsen oplyste syns- og skønsmanden at hulmursisoleringen kostede 15.000 kr. plus moms og
havde en tilbagebetalingstid på 30-40 år og en kælderdæksisolering, som han uopfordret også havde
indregnet kostede 8.000 kr. plus moms og havde ligeledes en tilbagebetalingstid på 30-40 år.
Herefter kan nogle af hullerne i skemaet udfyldes:
Varmetab beregnet ud fra oplyst gasforbrug
Varmetab ved syns- og skønsmandens gennemgang af huset
Energibesparelse ved loftsisolering
Varmetab efter loftsisolering
Krav til varmepumpe efter loftsisolering (15% større end varmetab)
Energibesparelse ved Genvex anlæg
Energibesparelse ved hulmursisolering
18,0 kW
15,3 kW
2,3 kW
13,0 kW
15,0 kW
1.500 til 2.000 kWh
15.000 kr. eksklusiv moms
med en tilbagebetalingstid
på 30-40 år
8.000 kr. eksklusiv moms
med en tilbagebetalingstid
på 30-40 år
Ikke oplyst
Ikke oplyst
8,0 kW
Energibesparelse ved kælderdæksisolering
Endeligt varmetab
Krav til varmepumpe efter alle energibesparelser
Leveret varmepumpes specificerede ydelse
Syns- og skønsmandens svar på dommernes spørgsmål og forklaring af konklusion i
Landsretten:
”Det kan den heller ikke alene, der er også medregnet isolering af kælderdæk. Herefter viser mine
beregninger, at varmepumpen lige kan klare opvarmningen. –
Godt nok kun lige med nød og næppe. ”.
PS – syns- og skønsmanden har stadig ikke nævnt, om energibesparelsen ved Genvex anlæg er medregnet.
Hvordan ville I have det med denne forklaring, når der står 850.000 kr. på spil?
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
1623331_0004.png
3 ubekendte
Selv de fremmeste regnedrenge i finansministeriet ville ikke kunne regne det endelige varmetab ud.
Der er hele 3 ubekendte i omregningen af en omkostning eksklusiv moms med en tilbagebetalingstid over
30-40 år til en energibesparelse i kW.
Den første er momsen – den er jo rimelig let at finde ud af.
Den næste er den aktuelle elpris – den kan elselskaberne oplyse.
Endelig er der varmepumpens COP faktor – den afhænger af husets varmefordelingssystem og i det
aktuelle tilfælde ligger den mellem 2,6 og 3,3 ifølge varmepumpens specifikationer.
Syns- og skønsmanden har på intet tidspunkt oplyst, hvilken COP faktor han har brugt i sine beregninger.
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
Baggrund
Jeg har været igennem retssager i både Byret og Landsret angående en underdimensioneret varmepumpe.
I den forbindelse er der blevet udarbejdet syns- og skønserklæringer.
I disse er der anvendt en del forskellige enheder, der gør efterkontrol umulig.
Jeg spurgte min advokat om jeg ikke kunne kræve at få udleveret syns- og skønsmandens detaljerede
beregninger, så jeg kunne efterkontrollere hans konklusioner.
Jeg fik det svar, at det kunne jeg ikke. Vi blev nødt til at spørge syns- og skønsmanden under hans
afhjemling under retshandlingen.
Det bad jeg så selvfølgelig min advokat om at gøre.
Men min advokat glemte desværre dette og derfor ved jeg den dag i dag stadig ikke, hvor stort et varmetab
mit hus er sat til henholdsvis hvor stor en ydelse varmepumpen er sat til at kunne klare.
Det er meget frustrerende i et retssamfund som Danmark, at man ikke har krav på at syns- og
skønsmanden overholder blot de mest basale krav til dokumentation af hans konklusioner.
Jeg har selvfølgelig prøvet at få diverse eksperter til at oplyse, hvordan man omregner mellem de
forskellige enheder, som syns- og skønsmanden har brugt.
Men jeg har kun fået den ene syge undskyldning efter den anden for, hvorfor eksperterne ikke kunne
hjælpe mig.
Enten var det ekstremt svært at beregne en varmepumpes ydelse til et specifikt hus eller også måtte
eksperterne ikke blande sig i verserende sager eller også skulle det koste det hvide ud af øjnene at få
oplysningerne.
Efter mine retssager lykkedes det mig endelig at få de oplysninger, som jeg savnede under retssagerne.
Det viste sig, at det ikke var så ekstremt svært at beregne alligevel.
Det vil derfor være rimelig simpelt at opstille minimumskrav til dokumentation af beregning af både
varmetab og en varmepumpes ydelse.
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
Forslag til minimumskrav
Krav til dokumentation af varmetab
Opgørelse af en ejendoms varmetab er faktisk ret simpelt.
Varmetabet beregnes ud fra husets klimaskærm, husets ventilation og beboernes forbrug af varmt vand.
Husets klimaskærm
Det svære i denne øvelse er, at bestemme hvilke materialer de enkelte konstruktioner består af samt at
opmåle tykkelsen af de enkelte materialer samt arealet af de enkelte konstruktioner.
Resten er rent regnearbejde.
Klimaskærmen opdeles i de forskellige konstruktioner som gulve, vægge, lofter og vinduer.
Herefter bestemmes, hvilke materialer de forskellige konstruktioner består af samt tykkelsen af disse.
Hvert af disse materialer har en lambdaværdi, der kan oplyses af Statens Byggeforskningsinstitut SBI.
Med disse lambdaværdier og tykkelsen af materialerne kan de enkelte konstruktioners U-værdi beregnes.
Herefter skal man blot opmåle arealet af hver konstruktion og beregne varmetabet ud fra denne U-værdi.
Bygningens varmetab får man ved at lægge de enkelte konstruktioners varmetab sammen.
Minimumskrav
Angivelse af de enkelte konstruktionernes areal
Angivelse af, hvilke materialer de enkelte konstruktioner består af
Angivelse af, hvor tykke de enkelt materialer er
Husets ventilation
Det svære i denne øvelse er, at konstatere, den totale ventilation afhængig af husets placering, husets
alder og derefter opdelingen i naturlig, manuel og mekanisk ventilation.
Husets ventilation består af naturlig ventilation, manuel ventilation og eventuelt mekanisk ventilation.
Naturlig ventilation er den ventilation, som huset har med lukkede døre og vinduer.
Manuel ventilation er den ventilation, som skyldes beboernes udluftning af huset.
Mekanisk ventilation er den ventilation, som skyldes et klimaanlæg.
Husets omgivelser har stor betydning for ventilationen.
Et fritliggende hus på en stormomsust bakketop har betydeligt større ventilation end en villa i et villakvarter
eller en lejlighed i bymidten.
Derfor består denne øvelse i at bestemme henholdsvis husets placering, husets alder og husets ventilation.
Betydningen af husets placering er der lavet tabeller for.
Husets ventilation kan rimelig nemt måles ved en simpel trykprøvning.
Ønsker man ikke at lave en trykprøvning findes der også tabeller, der angiver, hvor stor ventilation, der må
påregnes afhængig af husets alder.
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
Endelig findes der normer for, hvor stor manuel ventilation der må påregnes.
Ud fra disse 3 former for ventilation bestemmes bygningens varmetab ved ventilation i kW.
Minimumskrav
Angivelse af en vindfaktor baseret på husets alder og placering
Angivelse af procentvis fordeling af ventilation opdelt i naturlig, manuel og mekanisk ventilation
Angivelse af genindvindingsprocent for mekanisk ventilation
Beboernes forbrug af varmt vand
Det svære i denne øvelse er, at bestemme hvor mange beboere huset er dimensioneret til samt
bestemme, hvor stort energiforbruget til opvarmning af varmt vand er pr beboer.
Antal beboere som huset er dimensioneret til kan hurtigt fastslås ved at optælle antallet af værelser.
Energiforbruget til opvarmning af varmt findes der en norm for.
Minimumskrav
Antal beboere huset er dimensioneret til
Energiforbrug pr beboer til opvarmning af varmt vand
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
Krav til dokumentation af energibesparelser
Energibesparelserne i mine syns- og skønserklæringer er oplyst i kWh energiforbrug eller
tilbagebetalingstid.
Det turde være indlysende, at energibesparelserne bør oplyses i en sammenlignelig enhed.
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
1623331_0009.png
Omregning af varmetab i kW til energiforbrug i kWh
Energikonsulenterne har det med, at smække ovennævnte varmetab i kW sammen til et totalt varmetab i
kW.
Men det er faktisk at lægge æbler og pærer sammen.
Energiforbruget i kWh beregnes forskelligt ud fra det opgjorte varmetab i kW afhængig af om det er et
graddageafhængigt energiforbrug eller et graddageuafhængigt energiforbrug.
Yderligere afhænger omregning graddageafhængigt energiforbrug af en timeopdelt graddagetabel, som
ikke er offentligt tilgængelig.
Det burde være et krav, at det opgjorte varmetab i kW omregnes til energiforbrug i kWh for hver af
ovennævnte varmetab og at disse så lægges sammen til et endeligt energiforbrug i kWh.
Det er nemlig dette energiforbrug i kWh et varmeanlæg skal kunne dække.
Og for at beregne om en varmepumpe kan dække dette energiforbrug skal man også bruge ovennævnte
hemmelige timeopdelte graddagetabel.
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
Krav til dokumentation af varmepumpe
En varmepumpes ydelse er meget afhængig af både udetemperatur og fremløbstemperatur.
Udetemperaturen svinger temmelig meget henover et år.
Fremløbstemperaturen afhænger af husets varmefordelingsanlæg såsom radiatorer og gulvvarme.
Derfor angives en varmepumpes ydelse pr definition ved en udetemperatur på plus 2° og en
fremløbstemperatur på 35°.
Jeg har fået oplyst, at årsagen til dette er, at ydelsen under disse omstændigheder er meget repræsentative
for, hvor stort et varmetab den pågældende varmepumpe kan dække.
Det er imidlertid ikke denne definition, der anvendes af syns- og skønsmænd.
VarmePumpeOrdningen har udarbejdet en vejledning, der har helt andre krav end de krav man får forklaret
af en sælger og en energikonsulent.
VarmePumpeOrdningens regnemetode er baseret på beregning af, hvor meget energi en given
varmepumpe kan producere ud fra varmepumpens ydelsesskema samt en timebaseret oversigt over det
aktuelle normalår (den hemmelige graddagetabel).
Sagt på en anden måde:
Kan varmepumpen – under de aktuelle klimaforhold – producere det antal kWh energi, som skal til for at
dække det aktuelle varmetab omregnet fra kW til energiforbrug i kWh.
Ved denne beregning skal der tages behørigt hensyn til effekttab ved varmepumpens afisning af
varmepaneler samt effekttab ved spildtid i forbindelse med opvarmning af varmt vand.
VarmePumpeOrdningen har oplyst, at eventuelt tilskud fra den indbyggede elpatron ikke må overstige 750
kWh pr år for et hus på 150 m
2
– desværre oplyses det ikke om det er de indvendige eller de udvendige m
2
.
Almindelige borgere kender normalt kun det indvendige antal m
2
, da det er disse, der bruges som
etageareal ved hushandler.
Minimumskrav
Angivelse af varmepumpens ydelsesskema, der er anvendt ved beregningerne
Angivelse af, hvilket DRY normalår, der er anvendt ved beregningerne
Angivelse af effekttabet ved afisning
Angivelse af effekttabet ved opvarmning af varmt vand
Angivelse af det antal m
2
, der er anvendt ved beregningerne
Angivelse af, hvor mange kWh energi, der må stamme fra elpatronen
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
Minimalt ekstraarbejde for at overholde minimumskrav
Som det ses af denne gennemgang, så er det faktisk ret overkommeligt at opstille minimumskrav til
dokumentation i syns- og skønserklæringer.
Især da syns- og skønsmanden jo allerede har fremfundet disse oplysninger.
Da jeg ikke er hverken ingeniør eller energikonsulent tages der forbehold for eventuelle mangler.
Men essensen er, at alle oplysninger, der ligger til grund for syns- og skønserklæringens konklusion bør
fremgå af syns- og skønserklæringen – enten direkte eller som bilag til denne.
Syns- og skønsmanden har erklæret, at samtlige oplysninger kan fremdrages af det anvendte
beregningsprogram.
Så det er jo bare at lave en udskrift.
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 269: Henvendelse af 18/4-16 fra Kurt Pedersen om krav til syns- og skønserklæringer
1623331_0012.png
Til orientering
Hvis ovennævnte minimumskrav havde været overholdt ville skemaet have set sådan ud.
Efter rådgivning fra en energikonsulent og en bankrådgiver kunne energibesparelserne i kW beregnes.
Varmetab beregnet ud fra oplyst gasforbrug
Varmetab ved syns- og skønsmandens gennemgang af huset
Energibesparelse ved loftsisolering
Varmetab efter loftsisolering
Krav til varmepumpe efter loftsisolering (15% større end varmetab)
Energibesparelse ved Genvex anlæg (Gennemsnit 1.750 kWh)
Energibesparelse ved hulmursisolering
Energibesparelse ved kælderdæksisolering
Endeligt varmetab
Krav til varmepumpe efter alle energibesparelser (15% større end varmetab)
Leveret varmepumpes specificerede ydelse
Syns- og skønsmanden erklærer de facto, at 8 er større end 13,268.
Hvordan ville I have det med denne forklaring?
18,0 kW
15,3 kW
2,3 kW
13,0 kW
15,0 kW
0,803 kW
0,431 kW
0,229 kW
11,537 kW
13,268 kW
8,0 kW
Jeg ville i hvert fald gerne se førnævnte udskrift af samtlige oplysninger fra det anvendte
beregningsprogram.
Hvis I har brug for yderligere dokumentation kan I spørge Jeres respektive partiers retsordførere.
Den 12. april 2016 sendte jeg dem alle en mail med emnet:
”Nødråb - Retssikkerhed trådt under fode”