Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 265
Offentligt
1622814_0001.png
Til
Medlemmerne af Folketingets Retsudvalg
Haderslev Kommune
Sekretariat og Udvikling
Gåskærgade 26
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74 34 00 11
[email protected]
15-04-2016 • Sagsident: 16/10297 • Sagsbehandler: Merete Skovgaard-Jensen
Politiskolen til Haderslev
Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg!
Jeg henvender mig som borgmester i Haderslev Kommune til jer for at gøre
opmærksom på de unikke muligheder, der er i Haderslev for at placere en ny politiskole
i byen.
Med en af Danmarks bedste og smukkeste beliggenheder står det tidligere Haderslev
Sygehus til rådighed, når en ny politiskole skal placeres uden for København.
Fire bygninger giver gode muligheder for at skabe moderne undervisningsrammer og
overnatningsmuligheder. Bygningerne er klar til indretning af nye arbejdspladser fra
sommeren 2016.
Området giver gode muligheder for at skabe de nødvendige uddannelses- og
træningsfaciliteter såvel indendørs som udendørs, og derudover er nærheden til den
dansk/tyske grænse en central del af den enestående mulighed, der er for Politiskolen i
netop dette område.
Kort om tilgængeligheden og den centrale placering:
30 minutters kørsel til den dansk/tyske grænse
2 timer og 30 minutters kørsel til København
5 minutters kørsel til E45
12 minutters kørsel til togstation
15 minutters kørsel til lufthavn til chartrede fly
5 minutters kørsel til indkøbsmuligheder, stemningsfyldt gågade, kultur og
fritidsaktiviteter i Haderslev midtby.
Med 383.000 kvadratmeter er der et utal af muligheder fordelt på fire bygninger på
henholdsvis 7500, 10.900, 14.900 og 28.000 kvadratmeter.
Alt i alt er området i og omkring det tidligere Haderslev Sygehus ideelt til at sikre
fremtidens uddannelse af et styrket dansk politi i den sønderjyske landsdel.
Ejendommen ejes af Freja Ejendomme. Betingelsen for, at Freja Ejendomme
igangsætter ombygning af bygningen er, at der laves leje-aftaler på 20.000 m2. Det
skal i den sammenhæng bemærkes, at Haderslev Kommune er indstillet på at indgå i et
partnerskab om ibrugtagning af bygningen op til de 20.000m2 og således lave aftaler
om et eller flere kommunale lejemål. Ligesom vi på alle andre måder vil gøre vort til, at
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 265: Henvendelse fra Haderslev Kommune vedr. den kommende placering af politiskolen
1622814_0002.png
imødekomme ønsker og behov fra den nye politiskoles side, hvis den placeres i
Haderslev.
Jeg har sendt et materiale til Bygningsstyrelsen, der præsenterer rammerne. Materialet
er vedlagt dette brev.
Jeg håber, at jeg med dette brev medvirker til at styrke fokus på Haderslev som den
oplagte placering af en ny politiskole.
Jeg vil meget gerne drøfte mulighederne nærmere med jer som medlemmer af
Restudvalget og søger således om foretræde for udvalget.
Derudover står jeg naturligvis til enhver tid til rådighed, hvis der ønskes yderligere
information eller eventuelt besøg i Haderslev.
Venlig hilsen
H.P. Geil
borgmester
Side 2 af 2