REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 259: Lovudkast til ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v. II), fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 259
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. april 2016

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2016-1902-0303

1928546

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og

retsplejeloven

(Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v. II)

§1

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11.

november 2015, som ændret ved lov nr. 169 af 27. februar 2016, foretages

følgende ændringer:

§ 46

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Udgang kan ikke finde sted, hvis den dømte inden for de

seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af § 36,

stk. 4, eller regler udstedt i medfør heraf. Dog kan der undtagelsesvist

gives tilladelse til udgang, hvis særlige omstændigheder taler derfor.«

[Om kropsscannere]

§ 67

ændres »En indsat kan« til: »En indsat skal«.

§2

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 259: Lovudkast til ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v. II), fra justitsministeren

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015, som ændret ved

lov nr. 1880 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 170 af 27. februar 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 124, stk. 4, 1.

2. pkt.,

affattes således:

»Den, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt, fængslet eller

forvaringsanbragt uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

På samme måde straffes besøgende og andre personer, som uretmæssigt

medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et

arresthus eller lukket fængsel.«

§ 124, stk. 6,

ophæves.

§3

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015, som

ændret senest ved § 2 i lov nr. 263 af 16. marts 2016, foretages følgende

ændring:

§ 775, stk. 1,

ændres »2 uger« til: »4 uger«.

§4

Loven træder i kraft den 1. august 2016.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udgangskarantæne

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Forbud mod mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr

2.1.1.2. Udgang fra kriminalforsorgens institutioner

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. [Om kropsscannere]

2.3. Obligatorisk disciplinærstraf

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Skærpelse af straffen for indsmugling mv. af mobiltelefoner eller

lignende kommunikationsudstyr

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Skærpelse af disciplinærstraf for varetægtsfængslede

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

I de senere år er der fundet et betydeligt antal mobiltelefoner i danske

fængsler og arresthuse.

Den eksisterende indsats mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens

institutioner består navnlig i visitationer og undersøgelser med håndholdte

mobildetektorer og bagagescannere. Endvidere er der mange steder opsat

metaldetektorkarme og etableret overdækning af gårdtursarealer for at

hindre indkast af mobiltelefoner og andre effekter.

Formålet med dette lovforslag er at styrke indsatsen mod mobiltelefoner i

kriminalforsorgens institutioner på flere måder.

For det første er det hensigten at indføre mere mærkbare reaktioner over

for personer, der overtræder forbuddet mod mobiltelefoner. I forhold til

indsatte lægges der op til, at overtrædelse af forbuddet skal medføre

udgangskarantæne og skærpet disciplinærstraf, og i forhold til andre end

indsatte foreslås en skærpelse af normalstraffen for medvirken til

overtrædelse af forbuddet.

Herudover har lovforslaget til formål at forbedre mulighederne for at

afsløre mobiltelefoner under eller efter indsmugling i institutionerne,

navnlig ved at indføre mulighed for anvendelse af kropsscannere. Sådanne

kropsscannerne forventes også at kunne styrke indsatsen mod indsmugling

af andre ulovlige genstande i institutionerne.

Det forudsættes, at kropsscannere i første omgang vil blive anvendt i

forbindelse med en forsøgsordning med styrket kontrol i visse af

kriminalforsorgens institutioner.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af

straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om udgang og undersøgelse af

indsatte og andre, der søger adgang til kriminalforsorgens institutioner, af

straffelovens regler om straf for overtrædelse af forbuddet mod

mobiltelefoner samt af straffuldbyrdelseslovens og retsplejelovens

bestemmelser om disciplinærstraf.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udgangskarantæne

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Forbud mod mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr

Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf findes i straffuldbyrdelsesloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015 som ændret ved lov

nr. 169 af 27. februar 2016.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, at indsatte ikke har ret

til at medtage, besidde og råde over mobiltelefon og lignende

kommunikationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner, medmindre dette

er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Denne

bestemmelse finder anvendelse på indsatte i kriminalforsorgens

institutioner generelt.

Det følger desuden af § 36, stk. 4, at justitsministeren fastsætter regler om

indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over mobiltelefoner og

lignende kommunikationsudstyr i institutionerne. Sådanne regler er fastsat

i bekendtgørelse nr. 406 af 9. april 2015 om indsattes adgang til at

medtage, besidde og råde over egne genstande m.v. og penge i

kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen), hvoraf det

bl.a. følger, at indsatte i fængsler og arresthuse ikke må medtage, besidde

eller råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr, herunder

visse spillekonsoller samt tilbehør mv. hertil, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.

1, nr. 11.

I forhold til varetægtsarrestanter følger det af § 26 i bekendtgørelse nr. 419

af 9. april 2015 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), at en

varetægtsarrestant har ret til at medtage, besidde og råde over egne

genstande

penge

institutionen

efter

reglerne

genstandsbekendtgørelsen. Forbuddet mod mobiltelefoner finder således

tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.

Det fremgår af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., at den, der i et arresthus

eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet uretmæssigt besidder en

mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder. Der henvises herom nærmere til pkt. 2.4.1.

Indsattes overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i

kriminalforsorgens institutioner kan endvidere medføre disciplinærstraf i

form af advarsel, bøde eller strafcelle, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr.

6 og 7, samt genstandsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, jf. § 2. Der henvises

herom nærmere til pkt. 2.3.1.

2.1.1.2. Udgang fra kriminalforsorgens institutioner

Straffuldbyrdelsesloven indeholder en række regler om afsoning af

fængselsstraf, herunder om indsattes kontakt til samfundet uden for

institutionen.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 3, at fuldbyrdelse af straf skal ske

med fornøden hensyntagen såvel til straffens gennemførelse som til

behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri

tilværelse.

En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyrdelsen betragtes

som et almindeligt led i resocialiseringen, idet den dømte derved kan

vænnes til en tilværelse i frihed uden kriminalitet. I overensstemmelse

hermed findes der i straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50 en række

bestemmelser om udgang, dvs. tilladt fravær fra institutionen.

Det følger af § 46, stk. 1, at en indsat, hvis hensynet til retshåndhævelsen

ikke taler derimod, kan få tilladelse til udgang, når udgangsformålet er

rimeligt

begrundet

uddannelsesmæssige,

arbejdsmæssige,

behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hensyn, og der

ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med

udgangen vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse

eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen.

I § 46, stk. 2, er opregnet en række momenter, som skal tillægges særlig

vægt ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen,

herunder oplysninger om strafbart forhold begået under strafudståelsen.

Efter § 46, stk. 3, kan udgang ikke finde sted, hvis den dømte skønnes at

have tilknytning til en gruppe af personer, der på tidspunktet for udgang er

aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af

personer, når der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have

tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv.

Bestemmelsen i § 46, stk. 3, blev indført ved lov nr. 733 af 25. juni 2014

om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og

eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.). Det er

forudsat i bestemmelsens forarbejder, at kriminalforsorgens afgørelse i de

pågældende sager skal træffes på grundlag af oplysninger fra politiet, og at

politiets oplysninger lægges uprøvet til grund af kriminalforsorgen. Det er

endvidere forudsat, at politiet efter omstændighederne i den konkrete sag

bør undlade at afgive udgangshindrende oplysninger i tilfælde, hvor der er

spørgsmål om udgang til et særligt formål som nævnt i

udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1 eller 2, jf. nærmere herom nedenfor.

Eksempelvis forudsættes det, at politiet i almindelighed ikke afgiver

oplysninger, som afskærer den indsatte fra at komme på udgang, hvis

formålet med udgangen er at deltage i en nærstående persons begravelse

eller lignende. Der henvises til Folketingstidende 2013-2014, A, L 112

som fremsat, side 34 f.

Efter § 47 gives tilladelse til udgang for et bestemt tidsrum, der medregnes

til straffetiden.

I medfør af § 48, stk. 1, betinges tilladelse til udgang af, at den indsatte

under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbruger

udgangstilladelsen. Det fremgår af § 48, stk. 2, at udgangstilladelsen

endvidere kan betinges af andre vilkår, som findes formålstjenlige for at

undgå misbrug.

Det følger af § 49, at en udgangstilladelse kan tilbagekaldes, eller

vilkårene for tilladelsen ændres, hvis den indsatte udebliver fra udgang

eller i øvrigt ikke overholder de fastsatte vilkår, eller hvis nye oplysninger

om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den

indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse.

§ 50 indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler

om tilladelse til udgang. Der kan bl.a. fastsættes regler om de tidsmæssige

betingelser for udgang og om udgangskarantæne som følge af misbrug af

en udgangstilladelse eller fare for sådant misbrug.

Sådanne regler er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 587 af 30. april 2015

om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i

kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).

Det fremgår af bekendtgørelsens afsnit II om udgangsformer, at indsatte

kan få tilladelse til udgang til særlige formål, udgang med henblik på

besøg hos bestemte personer mv., udgang i form af frigang, udgang i form

af udstationering til pension eller udstationering til egen bopæl med

fodlænke samt udgang til udflugter mv.

Udgangsbekendtgørelsens kapitel 8 (§§ 31-34) indeholder regler om

udgang til særlige formål.

Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, at indsatte kan få

udgang med henblik på 1) at besøge en nærstående person, som er

alvorligt syg, 2) at være til stede ved en nærstående persons begravelse, 3)

at møde i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor

vedkommende myndighed finder det påkrævet, eller 4) lægeundersøgelse,

lægebehandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan

finde sted i institutionen.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, kan indsatte, der udstår

fængselsstraf i 30 dage eller derover, endvidere få udgang med henblik på

1) at besøge nærstående personer ved vigtige familiebegivenheder, 2) at

varetage personlige interesser, når særlige omstændigheder taler derfor, 3)

at indgå ægteskab, 4) kontakt med tilsynsmyndigheden for at planlægge

forløbet af tilsynsperioden, 5) fremskaffelse af ophold og arbejde eller

andet underhold i forbindelse med løsladelsen, eller 6) at foretage indkøb

eller lignende, der er påkrævet med henblik på løsladelsen.

Udgangsbekendtgørelsens kapitel 9 (§§ 35-43) indeholder regler om

udgang med henblik på besøg hos bestemte personer mv.

Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, at indsatte kan få

udgang for at besøge bestemte nærstående personer, medmindre besøget

ikke findes formålstjenligt. Endvidere kan der efter § 35, stk. 2, gives

tilladelse til besøg hos andre bestemte personer end nærstående, hvis

ganske særlige forhold i det enkelte tilfælde taler derfor, og det i øvrigt

findes formålstjenligt.

Udgangsbekendtgørelsens §§ 36 og 37 fastlægger en række tidsmæssige

betingelser for, at der kan gives udgang med henblik på besøg hos

bestemte personer. De nærmere betingelser varierer afhængig af bl.a.

straffens længde og afsoningsinstitutionens art.

Tilladelse til udgang med henblik på besøg hos bestemte personer kan

gives med henblik på regelmæssig udgang, jf. udgangsbekendtgørelsens §§

38-39, eller lejlighedsvis udgang, jf. § 40.

Udgangsbekendtgørelsens kapitel 10 (§§ 44-49) indeholder regler om

udgang i form af frigang.

Ved frigang forstås udgang – typisk daglig – til

navnlig arbejde eller undervisning.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 44 kan indsatte, der opfylder visse

tidsmæssige betingelser, bl.a. få udgang i form af frigang, når det findes

formålstjenligt med henblik på beskæftigelse hos en arbejdsgiver eller

deltagelse i undervisning.

Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1, at frigang normalt skal

ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en udstationering til egen

bopæl med fodlænke.

Indsatte, der har fået tilladelse til frigang, skal i medfør af

udgangsbekendtgørelsens § 46, stk. 1, som udgangspunkt tilbringe fritiden

i institutionen eller i det arresthus (Københavns Fængsler), som ligger

nærmest ved arbejds- eller kursusstedet mv.

Udgangsbekendtgørelsens kapitel 11 og 12 (§§ 50-77) indeholder regler

udgang i form af udstationering til pension mv. og udstationering til

egen bopæl med fodlænke.

Ved udstationering forstås ophold uden for

fængsel og arresthus – ikke blot i den normale arbejds- eller

undervisningstid, men også i fritiden, herunder om natten.

Udgang i form af udstationering til pension mv. kan i medfør af

udgangsbekendtgørelsens § 51, stk. 2, gives i de tilfælde, hvor der ville

kunne gives frigang med henblik på beskæftigelse, men hvor udgang af

praktiske grunde ikke kan gennemføres som frigang, eller det skønnes

formålstjenligt, at udgang gennemføres som udstationering.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1, skal udstationering til pension

normalt ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en udstationering til

egen bopæl med fodlænke.

Udgang i form af udstationering til egen bopæl med fodlænke kan i medfør

af udgangsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, gives til indsatte, der opfylder de

tidsmæssige betingelser for udgang efter kapitel 9, når det findes

formålstjenligt af hensyn til den indsattes familieforhold, afsoningsforløb

eller resocialisering. Indsatte, der udstår straf på under et års fængsel, kan

dog kun helt undtagelsesvis udstationeres til egen bopæl med fodlænke.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 55, stk. 2, kan der tidligst gives tilladelse

til udstationering til egen bopæl med fodlænke, når en tredjedel af

straffetiden er udstået, og tilladelsen kan gives i et tidsrum af højst 6

måneder op til løsladelsestidspunktet.

Herudover kan der i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 55, stk. 3, gives

tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke i de tilfælde, hvor

der ville kunne gives frigang med henblik på beskæftigelse, men hvor den

pågældende af geografiske årsager ikke kan gennemføre frigangen, fordi

det ikke er muligt at tilbringe fritiden i en institution tæt ved arbejds- eller

kursusstedet. Udstationering efter § 55, stk. 3, følger de tidsmæssige

betingelser for frigang og kan gives i et tidsrum af højst 6 måneder op til

løsladelsestidspunktet, jf. § 55, stk. 4.

Endelig er der i udgangsbekendtgørelsens kapitel 13 (§§ 78-81) fastsat

regler om

udgang til udflugter mv.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 78 kan indsatte i åbne institutioner under

nærmere angivne betingelser lejlighedsvis gives kortvarig udgang til

udflugter eller arrangementer, hvortil der er offentlig adgang, til deltagelse

i klubvirksomhed og til deltagelse i gudstjeneste uden for institutionen.

Efter udgangsbekendtgørelsens § 79 kan indsatte i lukkede institutioner,

der har tilladelse til uledsaget udgang, lejlighedsvis gives kortvarig udgang

med henblik på deltagelse i nærmere opregnede aktiviteter, herunder

overværelse af gudstjeneste eller koncerter.

Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 80, at tilladelse til udgang efter

§§ 78 og 79 normalt kun kan gives til grupper af indsatte, og at der i

almindelighed bør deltage en eller flere funktionærer i sådanne udgange.

Særligt i forhold til

varetægtsarrestanter

følger det af retsplejelovens §

771, stk. 2, at kriminalforsorgsområdet med politiets samtykke kan give en

varetægtsarrestant udgangstilladelse med ledsager for et kortere tidsrum,

når særlige omstændigheder taler derfor.

Af forarbejderne til retsplejelovens § 771, stk. 2, fremgår det, at

bestemmelsen blev indført som en kodificering af den hidtidige praksis.

Som tilfælde, hvor udgangstilladelse i praksis var blevet givet, nævntes

udgang til nære pårørendes bryllup, sygdom eller begravelse. Der henvises

til bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 1977-1978 (2.

samling), tillæg A, side 2396.

Retsplejelovens § 776 indeholder desuden en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af

varetægtsarrestanter. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 419 af

9. april 2015 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen).

Varetægtsbekendtgørelsens

§§

33-39

varetægtsarrestanters mulighed for udgang.

indeholder

regler

Det følger bl.a. af varetægtsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, at risikoen for

misbrug skal tages i betragtning ved en afgørelse om udgang, og at det

bl.a. tillægges særlig vægt ved vurderingen af risikoen for misbrug, hvis

varetægtsarrestanten under opholdet har begået strafbart forhold, jf. § 36,

stk. 1.

Det følger endvidere af varetægtsbekendtgørelsens § 38, at udgang ikke

kan gives i længere tid, end formålet tilsiger, og normalt ikke må overstige

1 dag ud over rejsetiden.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Kriminalforsorgen kan i dag nægte tilladelse til udgang, hvis hensynet til

retshåndhævelsen taler imod udgangen, eller hvis der er bestemte grunde

til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgangen vil begå ny

kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde

misbruge udgangstilladelsen.

Ved vurderingen af risikoen for misbrug skal det bl.a. tillægges særlig

vægt, hvis den indsatte under strafudståelsen har begået strafbart forhold.

Overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i lukket fængsel eller

arresthus kan straffes efter straffelovens § 124, stk. 4, og skal således

allerede i dag indgå ved vurderingen af risikoen for misbrug.

Overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i åbent fængsel udgør ikke

et strafbart forhold og kan således alene medføre disciplinærstraf.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for en skærpelse af

reaktionerne over for indsatte, der overtræder forbuddet mod

mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner generelt.

Ud over disciplinærstraf og eventuel straf bør overtrædelse af forbuddet

mod mobiltelefoner ligeledes medføre, at den indsatte får

udgangskarantæne i en periode. Det gælder, uanset om forholdet konkret

giver anledning til at antage, at den indsatte vil misbruge en

udgangstilladelse, og uanset om overtrædelsen af forbuddet mod

mobiltelefoner kan medføre straf eller alene disciplinærstraf.

Dog bør der være mulighed for undtagelsesvist tillade udgang, inden

karantænen er udløbet, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

I forhold til varetægtsarrestanter følger det allerede af de gældende regler,

at der kun kan gives tilladelse til udgang (med ledsager), når særlige

omstændigheder taler derfor, og politiet giver samtykke til udgangen. Det

er desuden forudsat, at bestemmelsen f.eks. kan anvendes i forbindelse

med udgang til nære pårørendes bryllup, sygdom eller begravelse. På den

baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at ændre reglerne om

udgang for varetægtsarrestanter.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i

kriminalforsorgens institutioner mødes med mærkbare reaktioner, foreslås

det, at en sådan overtrædelse fremover skal medføre, at den indsatte

pålægges udgangskarantæne i en periode på 3 måneder.

Det foreslås således, at der som straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4, 1.

pkt., indsættes en ny bestemmelse, hvorefter udgang ikke kan finde sted,

hvis den dømte inden for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf

for overtrædelse af § 36, stk. 4, eller regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en indsat, der uretmæssigt har

medtaget, besiddet eller rådet over mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr, og som i den anledning er ikendt disciplinærstraf

efter § 36, stk. 4, eller regler udstedt i medfør af denne bestemmelse, vil

være afskåret fra at få udgang i en periode på 3 måneder regnet fra datoen

for afgørelsen vedrørende disciplinærstraf.

Det betyder, at der under de angivne betingelser ikke vil kunne træffes

afgørelse om at tillade udgang, og at en tidligere truffet afgørelse om

udgang ikke vil kunne effektueres. Hvis der allerede er meddelt tilladelse

til udgang, vil den foreslåede bestemmelse føre til, at udgangstilladelsen

bortfalder. I så fald må der – hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt –

gives en ny udgangstilladelse, når de 3 måneder er udløbet.

For personer, som har tilladelse til regelmæssig udgang med henblik på

besøg hos bestemte personer, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at

udgangsforløbet afbrydes, således at forestående udgange ikke kan

afvikles inden for de 3 måneder, hvor den pågældende har

udgangskarantæne. Når de 3 måneder er udløbet, vil udgangsforløbet

kunne genoptages, såfremt tilladelsen omfatter yderligere udgange.

For personer, som har tilladelse til udgang i form af frigang, fører

bestemmelsen tilsvarende til, at forløbet afbrydes, indtil de 3 måneder er

udløbet. Herefter vil frigangsforløbet kunne genoptages, hvis betingelserne

herfor i øvrigt fortsat er til stede.

Den foreslåede bestemmelse er ikke relevant for personer, der allerede er

udstationeret til pension eller til egen bopæl, idet der i sådanne tilfælde

ikke er forbud mod mobiltelefoner.

Den foreslåede bestemmelse kan dog få betydning for personer, der aktuelt

er placeret i fængsel eller arresthus, men som har udsigt til en

udstationering til pension eller til egen bopæl. I sådanne tilfælde vil

overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner medføre, at

udstationeringen først kan ske efter udløbet af de 3 måneder, ligesom en

allerede meddelt tilladelse til udstationering vil bortfalde.

I praksis kan der imidlertid forekomme situationer, hvor en

udgangskarantæne vil være så indgribende for den indsatte, at der efter

Justitsministeriets opfattelse bør være mulighed for at tillade udgang,

inden de 3 måneder er udløbet.

Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor der er spørgsmål om udgang til et

særligt formål som nævnt i udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis formålet med udgangen er at deltage i en

nærstående persons begravelse eller lignende.

Der kan dog også være grund til at tillade udgang i andre tilfælde, hvor en

karantæne vil være særligt indgribende for den indsatte. Det kan f.eks.

også være tilfældet, hvis en indsat har frigang til arbejde og skal løslades

inden for de næste 3 måneder, idet den pågældendes løsladelsessituation i

så fald kan blive langt mindre gunstig, hvis den indsatte mister sit arbejde i

forbindelse med, at tilladelsen til frigang bortfalder.

Det foreslås på den baggrund, at der som straffuldbyrdelseslovens § 46,

stk. 4, 2. pkt., indsættes en bestemmelse, hvorefter der undtagelsesvist kan

gives tilladelse til udgang, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

2.2. [Om kropsscannere]

2.3. Obligatorisk disciplinærstraf

2.3.1. Gældende ret

Straffuldbyrdelseslovens §§ 67-72 indeholder regler om disciplinærstraffe.

Det følger således af § 67, at en indsat af kriminalforsorgsområderne kan

ikendes disciplinærstraf ved manglende efterkommelse af personalets

anvisning, udeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå, tilsidesættelse af

beskæftigelsespligten, nægtelse af afgivelse af urinprøve, indtagelse af

alkohol, euforiserende stoffer mv., overtrædelse af straffeloven, når

overtrædelsen samtidig indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller

sikkerhed i institutionen, overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren,

når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf

samt overtrædelse af regler fastsat af kriminalforsorgen, når det i reglerne

er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.

Efter § 68 kan som disciplinærstraf anvendes advarsel, bøde og strafcelle,

idet strafcelle dog kun kan anvendes for visse nærmere opregnede forhold

eller forsøg herpå samt andre grove eller oftere gentagne forseelser, jf. §

68, stk. 2. Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i

forening, jf. § 68, stk. 3.

Det følger af § 68, stk. 4, at fuldbyrdelse af disciplinærstraf helt eller

delvist kan undlades på betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode

ikke begår strafbart forhold eller en ny disciplinær forseelse.

Ved ikendelse af en bøde som disciplinærstraf fastsættes bødens størrelse

under hensyn til overtrædelsens art og omfang. Bøden kan dog højst

udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbetales

indsatte for en uges beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget,

som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder, jf. § 69.

Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden

under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4

uger. En indsat der, der er ikendt strafcelle, anbringes i en særlig afdeling

eller eget opholdsrum eller i et arresthus. Under anbringelsen er den

indsatte udelukket fra fællesskab i institutionen, jf. § 70, stk. 1 og 2.

Justitsministeren kan efter § 70, stk. 3, fastsætte regler om udståelse af

strafcelle. Denne bemyndigelse er udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse

nr. 426 af 9. april 2015 om udståelse af strafcelle, anvendelse af

forhørscelle

behandlingen

disciplinærsager

(disciplinærstrafbekendtgørelsen), som i §§ 2 og 3 nærmere regulerer

anvendelse af forhørscelle og udståelse af strafcelle.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 71, at en indsat kan anbringes i

forhørscelle, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende har

overtrådt bestemmelser, der må antages at medføre strafcelle som

disciplinærstraf, og hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af

undersøgelser i disciplinærsagen. Anbringelse i forhørscelle må ikke

udstrækkes i længere tid, end undersøgelsen nødvendiggør, og kan højst

vare i 5 dage. Den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle,

fradrages i udståelsen af strafcelle.

Det fremgår af disciplinærstrafbekendtgørelsens § 4, at der kun kan

ikendes disciplinærstraf i det omfang, afgørende ordens- eller

sikkerhedshensyn kræver det, hvis overtrædelsen har givet anledning til

andre foranstaltninger efter straffuldbyrdelsesloven bortset fra erstatning

og konfiskation.

Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at disciplinærsager skal

behandles hurtigst muligt, jf. § 5, ligesom der er fastsat nærmere regler om

den indsattes rettigheder under sagens behandling, jf. §§ 6-9.

Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 10, at kriminalforsorgsområdets

afgørelse om disciplinærstraf i form af strafcelle eller om anbringelse i

forhørscelle kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Endelige afgørelser efter straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, jf. § 67, om

disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage kan inden 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte, af denne kræves indbragt til

prøvelse for retten, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 3. Sagen

indbringes i så fald uden unødigt ophold for retten af Direktoratet for

Kriminalforsorgen, der fremsender sagens akter med oplysning om den

påklagede afgørelse og en redegørelse for de omstændigheder, der

påberåbes, samt for de beviser, der kan have betydning for sagens

afgørelse, jf. § 114, stk. 1.

Det følger af § 89 i bekendtgørelse nr. 419 af 9. april 2015 om ophold i

varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), at en varetægtsarrestant af

kriminalforsorgsområdet kan ikendes en disciplinærstraf efter reglerne i

disciplinærstrafbekendtgørelsen. Ved ikendelse af disciplinærstraf i form

af strafcelle fastsættes varigheden til et tidsrum af højst 2 uger, jf.

retsplejelovens § 775, stk. 1, 1. pkt., jf. varetægtsbekendtgørelsens § 89,

stk. 2.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse er et

udbredt problem, og Justitsministeriet finder det nødvendigt at styrke

indsatsen herimod. Det er i den forbindelse væsentligt, at de indsatte

oplever, at der er klare og mærkbare konsekvenser forbundet med at

overtræde forbuddet mod besiddelse mv. af mobiltelefoner.

Samtidig har der været forskel på institutionernes praksis for, hvornår

disciplinære sanktioner anvendes, herunder når den pågældende forseelse

samtidig udgør et strafbart forhold og derfor anmeldes til politiet.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at det bør præciseres, at de i

straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 1-8, nævnte forseelser altid skal være

forbundet med en disciplinærstraf. Justitsministeriet lægger i den

forbindelse vægt på, at de eksisterende muligheder for disciplinære

sanktioner spænder over advarsel, bøde og strafcelle som den mest

indgribende sanktion. Der er således mulighed for at tage højde for

formildende og skærpende omstændigheder og tilpasse sanktionen til de

konkrete omstændigheder, og der er således efter Justitsministeriets

opfattelse ingen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at

disciplinærstraf i en eller anden form gøres obligatorisk, når det – efter

gældende procedure – bevismæssigt kan lægges til grund, at den indsatte

har gjort sig skyldig i forseelsen.

Det bemærkes desuden, at der efter § 68, stk. 4, er mulighed for, at

fuldbyrdelsen af en disciplinærstraf helt eller delvist kan undlades på

betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart

forhold eller en ny disciplinær forseelse.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 67 ændres, således at en indsat

fremover

skal

ikendes en disciplinærstraf i de i nr. 1-8 nævnte tilfælde. Der

ændres ikke ved, hvilke tilfælde der udløser en disciplinærstraf, eller

hvilke former for disciplinærstraf der kan anvendes, men efter den

foreslåede ordning vil det ikke længere være muligt for

kriminalforsorgsområdet at undlade at ikende en form for disciplinærstraf.

Det forudsættes i den forbindelse, at det på samme måde som i dag

bevismæssigt kan lægges til grund, at den indsatte har gjort sig skyldig i

det pågældende forhold. Der tilsigtes således ingen ændringer i

bevisvurderingen eller de proceduremæssige rettigheder, som den indsatte

i dag har efter straffuldbyrdelsesloven og disciplinærstrafbekendtgørelsen.

2.4. Skærpelse af straffen for indsmugling mv. af mobiltelefoner eller

lignende kommunikationsudstyr

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1.

Straffelovens § 124, stk. 4, 1. og 2. pkt., blev indført ved lov nr.

527 af 6. juni 2007 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. og retsplejeloven (Kriminalisering af mobiltelefoner i fængsler

m.v.).

§ 124, stk. 4, 1. pkt., kriminaliserer uretmæssig besiddelse af mobiltelefon

eller lignende kommunikationsudstyr og omfatter anholdte og fængslede

personer i arresthuse og lukkede fængsler. Overtrædelse af straffelovens §

124, stk. 4, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Baggrunden for straffelovens § 124, stk. 4, er bl.a., at mobiltelefoner mv.

gør det muligt for varetægtsarrestanter, der enten er fængslet i isolation

eller

underlagt

besøgs-

brevkontrol,

omgå

disse

kontrolforanstaltninger og derved eventuelt modvirke politiets

efterforskning. Hertil kommer, at mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr kan være med til at gøre det nemmere for indsatte

at planlægge undvigelse fra fængsler og arresthuse samt at begå ny

kriminalitet – herunder narkokriminalitet – inden for kriminalforsorgens

institutioner. Justitsministeriet fandt på den baggrund, at en kriminalisering

kunne være et effektivt middel til at nedbringe antallet af mobiltelefoner.

2.4.1.2.

Ved en fængslet forstås en person, der afsoner fængselsstraf eller

forvandlingsstraf for bøde, eller som er varetægtsfængslet.

Udtrykket arresthus omfatter 37 arresthuse i Danmark fordelt over hele

landet. Herudover er der Københavns Fængsler (Vestre Fængsel,

Politigårdens Fængsel mv.) samt arrestafdelinger i nogle af de åbne og

lukkede fængsler. Hertil kommer Udlændingecenter Ellebæk og Institution

Vridsløselille. Omfattet af udtrykket lukket fængsel er de lukkede

fængsler, der for tiden er Herstedvester Fængsel, Nyborg Fængsel, Ringe

Fængsel og Enner Mark Fængsel samt en række lukkede

fængselsafdelinger i de åbne fængsler.

Endvidere gælder bestemmelsen om straf for uretmæssig besiddelse af

mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr også for personer, der i

medfør af straffelovens § 70 er anbragt i forvaring i arresthuse og lukkede

fængsler, jf. straffelovens § 124, stk. 6.

Bestemmelsen omfatter desuden udlændinge, som er frihedsberøvet i et

arresthus eller lukket fængsel efter de særlige regler i udlændingeloven.

Bestemmelsen om uretmæssig besiddelse af mobiltelefon mv. omfatter

ikke tvangsanbragte personer. Uden for bestemmelsen falder således f.eks.

personer, der i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 er dømt til anbringelse

i hospital for sindslidende eller i institution for personer med vidtgående

psykiske handicap.

Ved lov nr. 170 af 27. februar 2016 om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) blev der indsat et 3. pkt. i

straffelovens § 124, stk. 4. Det følger heraf, at tilsvarende straffes en

varetægtsarrestant, der som frihedsberøvet i institution m.v. uden for

kriminalforsorgen uretmæssigt besidder en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr.

2.4.1.3.

I uretmæssig besiddelse af en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr ligger, at den anholdte eller fængslede (den

indsatte) skal have det omhandlede udstyr enten på sin person eller i sit

opholdsrum, i sit skab på arresthusets eller fængslets arbejdsplads eller

andre steder, der er undergivet vedkommendes rådighed. Der kan i den

forbindelse afhængigt af omstændighederne foreligge besiddelse, selv om

den pågældende har gemt udstyret på fællesarealer. Det bemærkes, at selv

en meget kortvarig besiddelse af udstyret er strafbar efter bestemmelsen i §

124, stk. 4, 1. pkt.

Strafbar medvirken (eller forsøg herpå) til en indsats uretmæssige

besiddelse vil eksempelvis kunne foreligge, hvis en person kaster en

mobiltelefon ind over muren til et arresthus eller lukket fængsel med

henblik på at bringe telefonen i en indsats besiddelse. På samme måde vil

det kunne udgøre strafbar medvirken at sende en mobiltelefon med posten

til en indsat.

For så vidt angår besøgende og andre, der opdages med udstyret i et

arresthus eller lukket fængsel, må det bero på en konkret vurdering, om

udstyret opbevares af den pågældende med henblik på at sætte en indsat i

besiddelse af udstyret.

2.4.1.4.

Det er endvidere strafbart som besøgende eller anden

udefrakommende uretmæssigt at medtage en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel, jf. § 124, stk. 4,

2. pkt.

Besøgende og andre udefrakommende omfatter personer, der – som f.eks.

pårørende og forsvarere – opholder sig i institutionen for at besøge indsatte

eller blive vist rundt på institutionens område, og andre personer – som

f.eks. narkotika-behandlerpersoner, præster, praktikanter, vagtlæger og

honorarlønnende personundersøgere – der opholder sig i institutionen i

forbindelse med deres arbejde, uden at de er ansatte i kriminalforsorgen.

Afgrænsningen indebærer, at ansatte i kriminalforsorgen, der opholder sig

i et arresthus eller lukket fængsel som led i tjenesten – som f.eks.

fængselsfunktionærer, -præster og -inspektører samt kontorpersonale,

socialrådgivere, værkstedsledere mv. – ikke er omfattet af § 124, stk. 4, 2.

pkt.

Der kan straffes for uretmæssigt at medtage en mobiltelefon mv., selv om

det i det pågældende tilfælde ikke kan lægges til grund, at f.eks. en

besøgende har haft forsæt til at overdrage en medbragt mobiltelefon til en

anholdt eller fængslet person.

Hermed kan eksempelvis en besøgende i et lukket fængsel, der

uretmæssigt medtager (eller forsøger at medtage) en mobiltelefon uden om

sikkerhedsforanstaltningerne, straffes, selv om det anføres, at telefonen

blev medbragt med henblik på, at den pågældende selv kunne gennemføre

telefonsamtaler i fængslet.

2.4.1.5.

Det kommunikationsudstyr, som er omfattet af forbuddet, er

elektronisk udstyr, der sætter – eller sammen med andre enheder vil kunne

sætte – en person i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale eller på

skrift.

Det er f.eks. tilfældet, når der er tale om besiddelse af hele mobiltelefoner,

satellittelefoner, walkie talkie-enheder, (håndholdte) computere og

personsøgere. Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og trådløse

hovedtelefonsæt (såkaldte headset), der sætter besidderen i stand til at

kommunikere via en enhed, der er tændt i det omgivende område. Visse

tv-spil (såkaldte spillekonsoller) vil også kunne være omfattet.

Besiddelse mv. af tilbehør eller enkelte dele af kommunikationsudstyret,

herunder f.eks. et batteri til en mobiltelefon, en enhed, der kan oplade et

sådant batteri, eller et sim-kort, der etablerer forbindelsen fra en

mobiltelefon, kan straffes som forsøg, hvis det bevises, at der foreligger

forsæt til at fuldbyrde en overtrædelse af bestemmelsen om straf for

uretmæssig besiddelse af mobiltelefon mv.

2.4.1.6.

Med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, 2. pkt., og

retsplejelovens § 776, 1. pkt., har justitsministeren fastsat regler om

indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over mobiltelefoner og

lignende kommunikationsudstyr, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, i bekendtgørelse nr.

406 af 9. april 2015 (genstandsbekendtgørelsen).

Med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1, 1. pkt., har

justitsministeren fastsat regler om gennemførelsen af afsoneres ret til

besøg, herunder besøgendes retmæssige besiddelse af mobiltelefoner og

lignende kommunikationsudstyr, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 407 af 9. april

2015 (besøgsbekendtgørelsen).

Endvidere er der med hjemmel i retsplejelovens § 776 fastsat regler om

varetægtsarrestanters ret til besøg, herunder de besøgendes adgang til at

medbringe mobiltelefoner mv., jf. § 50, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 419 af

9. april 2015 (varetægtsbekendtgørelsen).

I kriminalforsorgens institutioner er der i dag lokale regler eller praksis om

ansattes mulighed for at medtage og anvende private mobiltelefoner i

tjenesten.

I flere af kriminalforsorgens lukkede fængsler er der indført et generelt

forbud mod at medbringe og anvende private mobiltelefoner af hensyn til

risikoen for, at indsatte ulovligt sætter sig i besiddelse af telefonerne eller i

værste fald måske gennem trusler eller lignende søger at få telefonerne

overdraget. De ansattes private mobiltelefoner placeres derfor i

institutionernes nøglebokse eller lignende. I særlige tilfælde kan en ansat

få tilladelse til at medbringe en mobiltelefon i fængslet.

I kriminalforsorgens arresthuse, herunder Københavns Fængsler, og åbne

fængsler, skal mobiltelefonerne som altovervejende hovedregel placeres i

institutionernes garderobeskab eller lignende. De ansatte kan lejlighedsvis

kontrollere mobiltelefonerne for opkald og beskeder. Anvendelse af

mobiltelefon må ikke finde sted, hvor der er indsatte til stede.

2.4.1.7.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov nr. 527 af 6.

juni 2007 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og

retsplejeloven (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler

m.v.), jf. lovforslag nr. L 201 af 28. marts 2007, pkt. 3.4.11, at det som

udgangspunkt for strafudmålingen forudsættes, at en overtrædelse af

bestemmelsen i straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., om indsattes

uretmæssige besiddelse i førstegangstilfælde straffes med fængsel i 7 dage.

For så vidt angår indsatte i kriminalforsorgens arresthuse og lukkede

fængsler fremgår det, at fængselsstraffen almindeligvis bør fastsættes

ubetinget, da gerningsmanden er tidligere straffet og udstår straf eller er

varetægtsfængslet på gerningstidspunktet. Hvis en ikke-indsat indsmugler

eller forsøger at indsmugle ulovligt kommunikationsudstyr til en indsat,

således at der kan straffes for (forsøg på) medvirken til uretmæssig

besiddelse, vil fængselsstraffen for den ikke-indsatte i førstegangstilfælde

normalt kunne fastsættes betinget, hvis betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt. Er en ikke-indsat under 18 år og ikke tidligere straffet af relevans

for sagen, bør overtrædelsen i førstegangstilfælde dog normalt kunne

afgøres med bøde.

Medtager en besøgende mv. uretmæssigt en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel under

omstændigheder, hvor der ikke kan føres bevis for, at den pågældende har

forsøgt at indsmugle kommunikationsudstyret til en indsat, og hvor straf

derfor pålægges efter stk. 4, 2. pkt., bør overtrædelsen i førstegangstilfælde

normalt kunne afgøres med bøde.

Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i op-

eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder.

Det fremgår endvidere, at der ved fastsættelsen af det angivne strafniveau

er taget hensyn til, at den indsatte for samme besiddelse af en mobiltelefon

eller lignende kommunikationsudstyr eller forsøg herpå ofte kan være

ikendt en disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7. En

ikendt disciplinærstraf indebærer derfor ikke en fravigelse af det forudsatte

strafniveau i nedadgående retning.

Overtrædes et forbud mod besiddelse af mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr, vil dette i øvrigt kunne få betydning for

spørgsmålet om nægtelse af udgang mv., udelukkelse fra fællesskab og

prøveløsladelse.

Ansatte i kriminalforsorgens institutioner, der medtager mobiltelefon eller

lignende kommunikationsudstyr i arresthuse eller lukkede fængsler, kan

efter omstændighederne ikendes en disciplinærreaktion.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.2.1.

Bestemmelsen i straffelovens § 124, stk. 6, om personer i

forvaring henviser udelukkende til § 124, stk. 4, 1. pkt., om indsattes

uretmæssige

besiddelse

mobiltelefon

eller

lignende

kommunikationsudstyr.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt at samle alle de

persongrupper, der kan straffes for overtrædelse af § 124, stk. 4, 1. pkt., i

denne bestemmelse. Det vil forenkle straffelovens § 124 og lette læsningen

af bestemmelsens stk. 4, 1. pkt.

2.4.2.2.

Der er fortsat problemer med mobiltelefoner i danske fængsler og

arresthuse og dermed også med personer, som indsmugler mobiltelefoner

og lignende kommunikationsudstyr til indsatte.

Indsmugling af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr til

indsatte i arresthuse og lukkede fængsler gør det f.eks. muligt for

varetægtsarrestanter, der enten er fængslet i isolation eller underlagt brev-

og besøgskontrol, at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved

eventuelt modvirke politiets efterforskning. Hertil kommer, at indsmugling

af mobiltelefoner mv. kan være med til at gøre det nemmere for indsatte at

planlægge blandt andet undvigelser fra fængsler og arresthuse samt ny

kriminalitet, herunder narkokriminalitet, inden for kriminalforsorgens

institutioner.

Det nuværende strafniveau i sager, hvor en ikke-indsat indsmugler eller

forsøger at indsmugle ulovligt kommunikationsudstyr til en indsat, således

at der kan straffes for (forsøg på) medvirken til uretmæssig besiddelse,

afspejler efter Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad

forbrydelsens grovhed og mulige konsekvenser. Der er derfor efter

Justitsministeriets opfattelse behov for en generel skærpelse af

strafniveauet i disse sager.

2.4.2.3.

Ansatte i kriminalforsorgen, der opholder sig i et arresthus eller

lukket fængsel som led i tjenesten – som f.eks. fængselsfunktionærer, -

præster og -inspektører samt kontorpersonale, socialrådgivere,

værkstedsledere mv. – er i dag ikke omfattet af § 124, stk. 4, 2. pkt., hvis

de uretmæssigt medtager en mobiltelefon mv.

Som nævnt kan disse ansatte efter omstændighederne derimod ikendes en

disciplinærreaktion.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at enhver person, der medtager en

mobiltelefon mv. i strid med kriminalforsorgens regler herom – herunder

også ansatte i kriminalforsorgen – forøger risikoen for, at en anholdt,

fængslet eller forvaringsanbragt kan komme i besiddelse af mobiltelefonen

mv., også selv om den pågældende ikke har til hensigt at sætte den indsatte

i besiddelse af mobiltelefonen mv.

Justitsministeriet finder derfor, at ansatte i kriminalforsorgen ligesom

besøgende og andre udefrakommende, der uretmæssigt medtager en

mobiltelefon mv. i et arresthus eller lukket fængsel, bør være omfattet af

strafansvaret i straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt.

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.4.3.1.

Det foreslås, at straffelovens § 124, stk. 6, ophæves, og at ordet

forvaringsanbragt indsættes direkte i § 124, stk. 4, 1. pkt., således at alle

persongrupper omfattet af bestemmelsen fremgår af ordlyden af § 124, stk.

4, 1. pkt.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

anvendelsesområde.

2.4.3.2.

Der lægges med forslaget endvidere op til, at der skal ske en

generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for en ikke-indsat, der

indsmugler eller forsøger at indsmugle ulovligt kommunikationsudstyr til

en indsat, således at der kan straffes for (forsøg på) medvirken til

uretmæssig besiddelse. Det forudsættes i den forbindelse, at en ikke-indsat

i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med fængsel i 7 dage,

således at straffen svarer til udgangspunktet for en indsats uretmæssige

besiddelse af en mobiltelefon mv.

Det angivne strafniveau er fortsat vejledende og kan fraviges af

domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag

foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Der tilsigtes ingen ændring i de forhold, der i almindelighed anses som

skærpende eller formildende omstændigheder.

Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til strafudmålingsniveauet

for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt.

2.4.3.3.

Det foreslås endelig at ændre straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt.,

således at bestemmelsen fremover omfatter besøgende og andre personer,

som uretmæssigt medtager en mobiltelefon eller

kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.

lignende

Der lægges med forslaget op til, at alle ikke-indsatte, der opholder sig i

arresthuse og lukkede fængsler, skal kunne straffes for uretmæssigt at

medtage mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr. Ansatte i

kriminalforsorgen, der opholder sig i arresthuse og lukkede fængsler som

led i tjenesten – som f.eks. fængselsfunktionærer, -præster og -inspektører

samt kontorpersonale, socialrådgivere, værkstedsledere mv. – vil efter

forslaget således fremover være omfattet af bestemmelsens

anvendelsesområde.

Det er fortsat en betingelse for strafansvar, at der foreligger forsæt til alle

dele af gerningsindholdet.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsens anvendelsesområde.

Der tilsigtes heller ingen ændring i strafudmålingsniveauet. Medtager en

besøgende, ansat mv. uretmæssigt en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel under

omstændigheder, hvor der ikke kan føres bevis for, at den pågældende har

forsøgt at indsmugle kommunikationsudstyret til en indsat, og hvor straf

derfor pålægges efter stk. 4, 2. pkt., bør overtrædelsen således fortsat i

førstegangstilfælde normalt kunne afgøres med bøde.

Det angivne strafniveau er fortsat vejledende og kan fraviges af

domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag

foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Der tilsigtes ingen ændring i de forhold, der i almindelighed anses som

skærpende eller formildende omstændigheder.

Det forudsættes, at en ikendt disciplinærstraf eller disciplinærreaktion

heller ikke fremover indebærer en fravigelse af det forudsatte strafniveau i

nedadgående retning.

2.5. Skærpelse af disciplinærstraf for varetægtsfængslede

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1.

Straffuldbyrdelseslovens §§ 67-72 og bekendtgørelse nr. 426 af 9.

april 2015 om udståelse af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og

behandlingen af disciplinærsager (disciplinærstrafbekendtgørelsen)

indeholder regler om anvendelsen af disciplinærstraf over for domfældte.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 68 kan som disciplinærstraf anvendes

advarsel, bøde og strafcelle, jf. herom nærmere pkt. 2.3.1.

Det følger af § 89 i bekendtgørelse nr. 419 af 9. april 2015 om ophold i

varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), at en varetægtsarrestant af

kriminalforsorgsområdet kan ikendes en disciplinærstraf efter reglerne i

disciplinærstrafbekendtgørelsen.

2.5.1.2.

Retsplejelovens

varetægtsfængsling.

kapitel

indeholder

regler

Varetægtsarrestanter kan ikendes disciplinærstraf i form af strafcelle i

indtil 2 uger eller inddragelse af arbejdspenge, jf. retsplejelovens § 775,

stk. 1. De nævnte disciplinærstraffe kan anvendes i forening.

Bestemmelsen sikrer, at varetægtsarrestanter kan undergives de samme

foranstaltninger som domfældte.

I forhold til domfældte følger det af straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1,

at ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden

under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4

uger.

Straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, er en delvis videreførelse af den nu

ophævede bestemmelse i straffelovens § 47, stk. 1, hvoraf det fremgik, at

over for dømte, der udstår frihedsstraf, kunne der bl.a. anvendes

disciplinærstraf i form af hensættelse i strafcelle indtil 3 måneder, dog kun

indtil 14 dage for dømte, der udstår hæfte.

Hæftestraffen blev afskaffet i 2001.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Som anført ovenfor i pkt. 2.3.2 er uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner

i fængsler og arresthuse et udbredt problem, og Justitsministeriet finder det

nødvendigt at styrke indsatsen herimod, bl.a. ved at sikre, at overtrædelse

af forbuddet mod besiddelse mv. af mobiltelefoner mødes med klare og

mærkbare konsekvenser.

Retsplejelovens § 775, stk. 1, bør ændres, således at der – som det tidligere

var tilfældet – er overensstemmelse mellem den maksimale varighed af

den disciplinærstraf i form af strafcelle, som kan anvendes over for

henholdsvis varetægtsarrestanter og domfældte.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre retsplejelovens § 775, stk. 1, således at

varetægtsarrestanter kan ikendes disciplinærstraf i form af strafcelle i indtil

4 uger.

Justitsministeriet lægger herved vægt på, at bestemmelsen i retsplejelovens

§ 775, stk. 1, om den maksimale varighed for ikendelse af strafcelle som

disciplinærstraf under varetægtsfængsling herefter vil svare til den

tilsvarende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, vedrørende

domfældte.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. april 2016 til den 26.

april 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet,

Advokatrådet,

Amnesty

International,

Dansk

Socialrådgiverforening,

Danske

Advokater,

Danske

Regioner,

Datatilsynet, Den danske Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører,

vicefængselsinspektører og økonomichefer, Foreningen af Socialchefer,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet i Danmark, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen,

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM,

Landsklubben

socialrådgivere

ansat

Kriminalforsorgen,

Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt

Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser

for

stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser

for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser

for

borgerne

Forholdet til EU-

retten

Negative

konsekvenser/

Merudgifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 46 kan

kriminalforsorgen nægte tilladelse til udgang, hvis hensynet til

retshåndhævelsen taler imod udgangen, eller hvis der er bestemte grunde

til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgangen vil begå ny

kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde

misbruge udgangstilladelsen.

Ved vurderingen af risikoen for misbrug skal det bl.a. tillægges særlig

vægt, hvis den indsatte under strafudståelsen har begået strafbart forhold,

herunder hvis den pågældende har overtrådt forbuddet mod mobiltelefoner

i lukket fængsel eller arresthus, jf. straffelovens § 124, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4, vil

betyde, at en indsat, der ikendes disciplinærstraf for overtrædelse af

forbuddet mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner, vil blive

afskåret fra at få udgang i en periode på 3 måneder, uanset om forholdet

konkret giver anledning til at antage, at den indsatte vil misbruge en

udgangstilladelse, og uanset om overtrædelsen udgør et strafbart forhold

eller alene kan medføre disciplinærstraf.

Det betyder, at der under de angivne betingelser ikke vil kunne træffes

afgørelse om at tillade udgang, og at en tidligere truffet afgørelse om

udgang ikke vil kunne effektueres.

Den foreslåedes bestemmelse giver dog mulighed for at tillade udgang,

inden de 3 måneder er udløbet, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det gælder navnlig i tilfælde, hvor der er spørgsmål om udgang til et

særligt formål som nævnt i udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, men kan

efter omstændighederne også være relevant i andre tilfælde, hvor en

udgangskarantæne vil være særligt indgribende for den indsatte.

Der henvises til pkt. 2.1.1-2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

[Om kropsscannere]

Til nr. 4-5

[Om kropsscannere]

Til nr. 6

[Om kropsscannere]

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 67

kan

kriminalforsorgsområdet ikende en indsat en disciplinærstraf i de tilfælde,

der fremgår af bestemmelsens nr. 1-8.

Med forslaget

skal

kriminalforsorgsområdet fremover ikende en

disciplinærstraf i de i nr. 1-8 nævnte tilfælde. Der ændres ikke på den

bevismæssige vurdering eller de proceduremæssige rettigheder, som

tilkommer

den

indsatte.

Ændringen

indebærer

alene,

kriminalforsorgsområdet fremover ikke kan undlade at ikende en form for

disciplinærstraf, hvis det må lægges til grund, at den indsatte har gjort sig

skyldig i et af de nævnte forhold.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af straffelovens § 124, stk. 4, 1. og 2. pkt., at den, der i et

arresthus eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet uretmæssigt

besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes

med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde straffes

besøgende og andre udefrakommende, som uretmæssigt medtager en

mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller

lukket fængsel.

Det følger endvidere af straffelovens § 124, stk. 6, at bestemmelsen i stk.

4., 1. pkt., også gælder i forhold til personer i forvaring

Det foreslås, at § 124, stk. 4, 1. pkt., nyaffattes, og at gruppen af personer

anbragt i forvaring i den forbindelse flyttes fra stk. 6 til stk. 4, 1. pkt.,

således at alle persongrupper omfattet af bestemmelsen fremover fremgår

af ordlyden af § 124, stk. 4, 1. pkt.

Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Bestemmelsen i § 124, stk. 4, 1. pkt., medfører, at det er strafbart for

anholdte, fængslede og forvaringsanbragte personer uretmæssigt at besidde

en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller

lukket fængsel.

Efter bestemmelsen er en fængslet en person, der afsoner fængsels- eller

forvandlingsstraf for bøde eller er varetægtsfængslet. Den foreslåede

bestemmelse omfatter endvidere udlændinge, som er varetægtsfængslet

eller i øvrigt frihedsberøvet efter de særlige regler i udlændingeloven,

herunder i Institutionen for frihedsberøvede asylansøgere i

Sandholmlejren. Bestemmelsen omfatter også anholdte personer, der er

frihedsberøvede i arresthuse eller lukkede fængsler. En forvaringsanbragt

er en person, der i medfør af straffelovens § 70 er anbragt i forvaring i et

arresthus eller lukket fængsel.

Bestemmelsen omfatter ikke tvangsanbragte personer. Uden for

bestemmelsen falder således f.eks. personer, der i medfør af straffelovens

§§ 68 og 69 er dømt til anbringelse i hospital for sindslidende eller i

institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Med forslaget lægges der endvidere op til, at der skal ske en generel

forhøjelse af strafudmålingsniveauet for en ikke-indsat, der indsmugler

eller forsøger at indsmugle ulovligt kommunikationsudstyr til en indsat,

således at der kan straffes for (forsøg på) medvirken til uretmæssig

besiddelse. Det forudsættes i den forbindelse, at en ikke-indsat i

førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med fængsel i 7 dage,

således at straffen svarer til udgangspunktet for en indsats uretmæssige

besiddelse af en mobiltelefon mv.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse

i straffelovens kapitel 10.

Efter bestemmelsen er det kommunikationsudstyr, som ikke må besiddes

(medmindre besiddelsen er retmæssig), mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr. Dette udstyr omfatter alt elektronisk udstyr, der

sætter – eller sammen med andre enheder vil kunne sætte – vedkommende

i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale eller på skrift.

Det vil f.eks. være tilfældet, når der er tale om besiddelse af

mobiltelefoner, satellittelefoner, walkie talkie-enheder, (håndholdte)

computere og personsøgere. Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og

trådløse hovedtelefonsæt (såkaldte headset), der sætter besidderen i stand

til at kommunikere via en enhed, der er tændt i det omgivende område,

ligesom visse tv-spil (såkaldte spillekonsoller) også vil kunne være

omfattet.

Besiddelse af tilbehør eller enkelte dele af kommunikationsudstyret,

herunder f.eks. et batteri til en mobiltelefon, en enhed, der kan oplade et

sådant batteri, eller et sim-kort, der etablerer forbindelsen fra en

mobiltelefon, kan straffes som forsøg, hvis det er muligt at bevise, at der

foreligger forsæt til at fuldbyrde en overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse.

Det foreslås fortsat, at strafferammen fastsættes til bøde eller fængsel indtil

6 måneder.

Det foreslås herudover at § 124, stk. 4, 2. pkt., nyaffattes, således at

bestemmelsen fremover omfatter både besøgende og andre personer, som

uretmæssigt

medtager

mobiltelefon

eller

lignende

kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.

Dette indebærer, at alle ikke-indsatte, der opholder sig i arresthuse og

lukkede fængsler, vil kunne straffes for uretmæssigt at medtage

mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr. Ansatte i

kriminalforsorgen, der opholder sig i arresthuse og lukkede fængsler som

led i tjenesten – som f.eks. fængselsfunktionærer, -præster og -inspektører

samt kontorpersonale, socialrådgivere, værkstedsledere mv. – vil efter

forslaget således fremover være omfattet af bestemmelsens

anvendelsesområde.

Besøgende og andre personer kan endvidere være personer, der – som

f.eks. pårørende og forsvarere – opholder sig i institutionen for at besøge

indsatte eller blive vist rundt på institutionens område, og andre personer –

som f.eks. narkotika-behandlerpersonale, præster, praktikanter, vagtlæger

og honorarlønnede personundersøgere – der opholder sig i institutionen i

forbindelse med deres arbejde, uden at de er ansatte i kriminalforsorgen,

som f.eks. fængselsfunktionærer, -præster og -inspektører samt

kontorpersonale, socialrådgivere, værkstedsledere mv.

Bestemmelsen indebærer som nævnt, at det er strafbart for besøgende og

andre personer uretmæssigt at medtage en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel. Det er i den

forbindelse fortsat forudsat, at kriminalforsorgen fastsætter administrative

regler om, i hvilket omfang blandt andet ansatte, forsvarere og andre

besøgende samt eksterne håndværkere retmæssigt kan medtage f.eks.

mobiltelefoner i de nævnte institutioner.

Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

anvendelsesområde.

Der tilsigtes heller ingen ændring i strafudmålingsniveauet. Medtager en

besøgende, ansat mv. uretmæssigt en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel under

omstændigheder, hvor der ikke kan føres bevis for, at den pågældende har

forsøgt at indsmugle kommunikationsudstyret til en indsat, og hvor straf

derfor pålægges efter stk. 4, 2. pkt., bør overtrædelsen således fortsat i

førstegangstilfælde normalt kunne afgøres med bøde.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse

i straffelovens kapitel 10.

Det forudsættes fortsat, at en ikendt disciplinærstraf eller

disciplinærreaktion heller ikke fremover indebærer en fravigelse af det

forudsatte strafniveau i nedadgående retning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af straffelovens § 124, stk. 6, at bestemmelsen i stk. 4., 1. pkt.,

også gælder i forhold til personer i forvaring.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Gruppen af personer anbragt i forvaring flyttes herefter fra stk. 6 til stk. 4,

1. pkt., således at alle persongrupper omfattet af bestemmelsen fremover

fremgår af ordlyden af § 124, stk. 4, 1. pkt. Der henvises til

bemærkningerne til nr. 1.

Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 775, stk. 1, at varetægtsarrestanter kan

ikendes disciplinærstraf i form af strafcelle i indtil 2 uger eller inddragelse

af arbejdspenge. De nævnte disciplinærstraffe kan anvendes i forening.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at varetægtsarrestanter kan

ikendes disciplinærstraf i form af strafcelle i indtil 4 uger.

Med forslaget bringes den maksimale varighed af en disciplinærstraf i

form af strafcelle for en varetægtsarrestant i overensstemmelse med den

maksimale varighed af en disciplinærstraf i form af strafcelle for en

domfældt efter straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2016.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og

indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan

dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne

med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af

11. november 2015, som ændret

ved lov nr. 169 af 27. februar

2016, foretages følgende

ændringer:

§ 46.

---

Stk. 2-3.

---

§ 46

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Udgang kan ikke finde

sted, hvis den dømte inden for de

seneste 3 måneder er ikendt

disciplinærstraf for overtrædelse af

§ 36, stk. 4, eller regler udstedt i

medfør heraf. Dog kan der

undtagelsesvist gives tilladelse til

udgang, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.«

§ 52.

Kriminalforsorgsområdet

kan bestemme, at de besøgende

skal indhente forudgående

tilladelse til at besøge den indsatte.

Det kan gøres til et vilkår for en

besøgstilladelse, at den besøgende

lader sig undersøge.

Undersøgelsen kan bestå i

visitation af det tøj, som den

besøgende er iført ved fremmødet,

og nærmere undersøgelse af den

besøgendes yderbeklædning og

§ 52

indsættes som

4. pkt.:

medbragte effekter.

»Undersøgelse af den besøgende

kan ligeledes finde sted efter

reglerne i kapitel 10 a.«

§ 60

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk.

Undersøgelse af den

indsatte kan ligeledes finde sted

efter reglerne i kapitel 10 a.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

En undersøgelse som

nævnt i stk. 2 må kun foretages

under medvirken af en læge.

Lægen tager stilling til, om

indgrebets gennemførelse under

hensyn til den hermed forbundne

smerte og risiko samt den indsattes

tilstand er lægeligt forsvarligt.

Stk. 7-9.

---

§ 60 a.

---

Stk. 2.

§ 60, stk. 4 og 5, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

---

Efter kapitel 10 indsættes:

»Kapitel 10 a

Anvendelse af kropsscannere i

kriminalforsorgens institutioner

§ 66 a.

Direktoratet for

Kriminalforsorgen og

kriminalforsorgsområdet kan i de

situationer, der er omfattet af § 60,

§ 60.

---

§ 60, stk. 6,

der bliver stk. 7,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 60 a, stk. 2,

ændres »§ 60,

stk. 4 og 5,« til: »§ 60, stk. 5 og

6,«.

stk. 1, anvende kropsscanner ved

undersøgelse af en indsat.

Kropsscanner kan ligeledes

anvendes ved undersøgelse af

andre, der søger adgang til

kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter

nærmere regler om anvendelse af

kropsscannere,

herunder

udbredelsen

ordningen,

kontrollens omfang, udstyrets art

og behandlingen af de indsamlede

oplysninger.

Stk.

3. Justitsministeren kan

fastsætte regler om, at kontrol ved

anvendelse af kropsscannere skal

omfatte en nærmere afgrænset

personkreds. Der kan i den

forbindelse fastsættes regler om, i

hvilken udstrækning kontrollen

skal omfatte personer, som søger

adgang til kriminalforsorgens

institutioner i medfør af deres

erhverv.«

§ 67.

En indsat kan af

kriminalforsorgsområdet ikendes

disciplinærstraf

1-8)

---

§ 67

ændres »En indsat kan«

til: »En indsat skal«.

§2

I straffeloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli

2015, som ændret ved lov nr. 1880

af 29. december 2015 og § 1 i lov

nr. 170 af 27. februar 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 124.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Den, der i et arresthus

eller lukket fængsel som anholdt

eller fængslet uretmæssigt besidder

en mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr, straffes

med bøde eller fængsel indtil 6

måneder. På samme måde straffes

besøgende og andre

udefrakommende, som

uretmæssigt medtager en

mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr i et

arresthus eller lukket fængsel.

Tilsvarende straffes en

varetægtsarrestant, der som

frihedsberøvet i institution m.v.

uden for kriminalforsorgen

uretmæssigt besidder en

mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 4, 1.

pkt., gælder også i forhold til

personer i forvaring.

§ 124, stk. 6,

ophæves.

§ 124, stk. 4, 1.

2. pkt.,

affattes således:

»Den, der i et arresthus eller lukket

fængsel som anholdt, fængslet

eller forvaringsanbragt

uretmæssigt besidder en

mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr, straffes

med bøde eller fængsel indtil 6

måneder. På samme måde straffes

besøgende og andre personer, som

uretmæssigt medtager en

mobiltelefon eller lignende

kommunikationsudstyr i et

arresthus eller lukket fængsel.«

§3

I retsplejeloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16.

november 2015, som ændret senest

ved § 2 i lov nr. 263 af 16. marts

2016, foretages følgende ændring:

§ 775.

Der kan ikendes

varetægtsarrestanter

§ 775, stk. 1,

ændres »2 uger«

til: »4 uger«.

disciplinærstraf i form af strafcelle

i indtil 2 uger eller inddragelse af

arbejdspenge. De nævnte

disciplinærstraffe kan anvendes i

forening.

§4

Loven træder i kraft den 1. august

2016.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, jf. dog stk.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved

kongelig anordning helt eller

delvist sættes i kraft for Færøerne

med de ændringer, som de færøske

forhold tilsiger.