REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetspljen (den årlige sikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 247
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. marts 2016

Forvaltningsretskontoret

Maiken Bøgelund Bek

2015-762-0007

1715607

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

FORVALTNINGENS ANVENDELSE AF

TVANGSINDGREB OG OPLYSNINGSPLIGTER

UDEN FOR STRAFFERETSPLEJEN

FEBRUAR 2016

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetspljen (den årlige sikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning...................................................................................................................................3

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler ......................................................................4

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte

forvaltningsområder...............................................................................................................5

3.1. Indledning ......................................................................................................................5

3.2. Beskæftigelsesministeriet ..............................................................................................6

3.3. Erhvervs- og Vækstministeriet.....................................................................................9

3.4. Miljø- og Fødevareministeriet ....................................................................................10

3.5. Skatteministeriet..........................................................................................................13

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af

retssikkerhedslovens anvendelse i praksis ................................................................15

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2015 med hjemmel til

at gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af

retssikkerhedsloven ..............................................................................................................17

4.1. Generelt ........................................................................................................................17

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende

bestemmelser................................................................................................................17

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for

gældende bestemmelser ..............................................................................................18

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at

foretage tvangsindgreb, der er omfattet af

retssikkerhedsloven .....................................................................................................21

5. Sammenfatning ........................................................................................................................22

1. Indledning

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven) blev der gennemført en

samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en

forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at foretage visse

former for tvangsindgreb uden forudgående retskendelse, herunder navnlig såkaldte

kontrol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere visse spørgsmål, der kan opstå i

tilfælde, hvor borgere og virksomheder er forpligtede til at meddele oplysninger til en

forvaltningsmyndighed. Loven trådte i kraft den 1. januar 2005.

Loven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af Retssikkerhedskommissionen,

der blev nedsat af justitsministeren i februar 2002.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet efter lovens ikrafttræden årligt

vil udarbejde en redegørelse til Folketinget om forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven. Redegørelsen skal bl.a. indeholde

en omtale af eventuel ny lovgivning, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at

foretage tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af

praksis med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Formålet

er at styrke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikkerhed, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justitsministeriet afgav den seneste

redegørelse til Folketinget den 24. februar 2015.

Af redegørelsen fra 2015 fremgår det, at det samlet set er Justitsministeriets opfattelse, at

der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet anledning til

væsentlige problemer i praksis i 2013, hverken i forhold til de virksomheder mv., hvor

der udføres kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse

af kontrolbesøg mv. Herudover indeholder redegørelsen fra 2015 en oversigt over

bestemmelser i lovgivningen, der er vedtaget i perioden 1. januar 2014 – 31. december

2014, og som giver forvaltningsmyndigheder adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der

er omfattet af retssikkerhedsloven. Af denne oversigt fremgår, at der i 2014 blev vedtaget

i alt 10 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at gennemføre tvangsindgreb

omfattet af retssikkerhedsloven.

Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort oversigt over

retssikkerhedslovens regler i pkt. 2 – en omtale af praksis i 2014 på udvalgte områder

med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. pkt. 3. Redegørelsens

pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget i 2015, der vedrører den offentlige

forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indeholder

en sammenfatning.

Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev § 1, stk. 5, i retssikkerhedsloven ophævet, således at

lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. januar 2008 også gælder i tilfælde, hvor der

efter lovgivningen stilles krav om forudgående retskendelse. Baggrunden for denne

lovændring var, at de hensyn, der ligger bag retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3, også gør

sig gældende for så vidt angår tvangsindgreb, som foretages efter indhentet retskendelse.

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som

forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb, som er

omfattet af loven (kapitel 2). Det er bl.a. fastsat, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis

mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i

rimeligt forhold til formålet med indgrebet (§ 2). Det er også bestemt, at en række af

forvaltningslovens regler – bl.a. reglerne om inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og

klagevejledning – gælder ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (§ 3).

Der er endvidere fastsat en pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om

indholdet af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværksættelse af et

tvangsindgreb (§ 4).

Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette parten forud for gennemførelsen

af et tvangsindgreb omfattet af loven (§ 5, stk. 1). Underretningen skal ske skriftligt

senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, og skal indeholde oplysninger om tid

og sted for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter

forvaltningslovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag

for indgrebet, jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 2). Parten kan herefter gøre indsigelse

mod beslutningen inden for en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes beslutningen, skal

dette inden eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet begrundes

skriftligt over for parten, jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 3).

Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i en række tilfælde. Det gælder,

hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående

underretning skulle gives (§ 5, stk. 4, nr. 1), hvis hensynet til parten selv taler for det,

eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller

offentlige interesser (§ 5, stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets

udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (§ 5, stk.

4, nr. 3), hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige

karakter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr. 4), eller hvis forudgående underretning viser sig

umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig (§ 5, stk. 4, nr. 5).

Loven indeholder desuden regler om pligt for myndigheden til at forevise legitimation i

forbindelse med gennemførelsen af et tvangsindgreb (§ 6), pligt til at udvise størst mulig

skånsomhed under et tvangsindgrebs gennemførelse (§ 7) samt pligt til i en række

tilfælde at udfærdige rapport om udførelsen af et tvangsindgreb (§ 8).

Loven indeholder endvidere regler om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen

af tvangsindgreb omfattet af loven (kapitel 3). Det er således fastsat, at hvis en

enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en

strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at

tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene

gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen (§ 9, stk. 1). Det gælder

dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger

til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf (§ 9, stk. 2). De

nævnte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod

andre end den mistænkte (§ 9, stk. 3). Den mistænkte kan under nærmere bestemte

betingelser meddele samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, stk. 1 og 3 (§ 9, stk. 4).

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere sig selv mv. (§

10). Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en

enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger til

myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de

oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den

formodede lovovertrædelse (§ 10, stk. 1).

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvaltningsområder

3.1. Indledning

Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerhedsloven, at den årlige

retssikkerhedsredegørelse skal indeholde en omtale af praksis på udvalgte områder med

hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden for følgende ministeriers

områder: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljø- og

Fødevareministeriet og Skatteministeriet. Justitsministeriet har anmodet disse ministerier

om oplysninger vedrørende de enkelte kontrolmyndigheder inden for ministeriernes

forvaltningsområder.

De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der foretages et betydeligt antal

kontrolbesøg mv. inden for disse ministeriers områder, og at der er tale om kontrolbesøg

mv. inden for meget forskellige forvaltningsområder. Endvidere er det anført i

Retsudvalgets betænkning af 27. maj 2004 over lovforslag nr. L 96 (folketingsåret 2003-

04), at der i redegørelsen skal indgå de erfaringer med lovens anvendelse, som en række

forvaltningsmyndigheder – herunder Arbejdstilsynet, miljømyndighederne og

skattemyndighederne – vil indhøste i tiden efter lovens ikrafttræden.

Pkt. 3.2-3.5 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden for de nævnte ministeriers

områder i 2014. Pkt. 3.6 indeholder på baggrund heraf Justitsministeriets generelle

vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i praksis.

3.2. Beskæftigelsesministeriet

3.2.1.

Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres kontrolbesøg mv., der er

omfattet af retssikkerhedsloven, af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt

Arbejdstilsynet. De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra

Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:

Antal

politianmeldelser

i hele 2014

Antal kontrolbesøg

Måned

Uvarslede

Varslede

I alt

Styrelsen for Arbejdsmarked

November 2014 3

og Rekruttering

(lufthavnstilsyn)

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

(virksomhedskontrol)

Arbejdstilsynet

November 2014 3.115

I alt

3.118

1.326

4.441

4.444

923

1 2

923

3.2.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har oplyst, at alle de lufthavnstilsyn,

som styrelsen gennemførte i november 2014, var uvarslede. Det er sket med henvisning

til undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 5, hvorefter

forudgående underretning kan undlades, hvis underretning viser sig umulig eller

uforholdsmæssig vanskelig.

Arbejdstilsynet

foretog i 2014 228 politianmeldelser for manglende overholdelse af anmelderreglerne til Registret for

Udenlandske Tjenesteydere (RUT). De øvrige 695 politianmeldelser var for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet har siden 2002 haft mulighed for at udstede administrative bødeforelæg og dermed afslutte straffesager

uden at politianmelde den pågældende virksomhed. Antallet af afsluttede administrative bødeforelæg udgør 381 i 2014.

Arbejdstilsynet har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for at afgøre klare og ukomplicerede RUT-sager med et

administrativt bødeforlæg for RUT-overtrædelser. Antallet af administrative bødeforelæg for RUT-overtrædelser udgør

312 i 2014. Det opgjorte tal i skemaet indeholder ikke antallet af administrative bødeforlæg.

De uvarslede lufthavnstilsyn har ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke

givet anledning til indvendinger fra de kontrollerede. Ved kontrollen har samtlige

kontrollerede fået udleveret en pjece, hvori de bl.a. orienteres om hjemlen til kontrollen i

§ 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., formålet med kontrollen og det eventuelle

videre forløb.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endelig oplyst, at den praktiske

anvendelse af retssikkerhedslovens regler i forbindelse lufthavnstilsynene ikke har givet

anledning til problemer.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har herudover hjemmel til at gennemføre

virksomhedskontroller i medfør af § 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., men der

har ikke været gennemført sådanne virksomhedskontroller i 2014.

3.2.3.

Arbejdstilsynet

har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg er foretaget efter

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter forudgående underretning om

gennemførelse af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb kan undlades, hvis

øjemedet med tvangsindgrebet ellers ville forspildes.

Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det – på samme måde som oplyst til brug for

redegørelserne om praksis i de foregående år – ikke kan udelukkes, at der sker anvendelse

af undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, hvorefter

forudgående underretning om gennemførelse af en beslutning om iværksættelse af et

tvangsindgreb kan undlades, hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter

forholdets særlige karakter er påkrævet. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor der er

behov for at standse en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor øjeblikkelig

gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter påkræver, at tilsynet

gennemføres uden forudgående underretning.

Arbejdstilsynet har oplyst, at tilsynet i 2014 har modtaget én klage vedrørende forløbet af

et varslet kontrolbesøg. Virksomheden var utilfreds med emnerne, de tilsynsførende

fokuserede på under besøget.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg har givet anledning til

samlet ni klagesager vedrørende Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse. Det er i den

forbindelse bl.a. blevet gjort gældende, at den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet ved en

ulykkesundersøgelse havde overdramatiseret en konkret situation i forbindelse med en

ulykke, at ejeren af en virksomhed mente, at han var blevet unødigt mistænkeliggjort ved

et tilsynsbesøg, at Arbejdstilsynet ikke har behandlet ensartede overtrædelser af

arbejdsmiljøloven ens, at et tilsynsbesøg tog for lang tid, og at besøget dermed trak for

mange ressourcer fra virksomheden, at Arbejdstilsynet havde udfyldt en besøgsrapport

forkert, og på denne baggrund ikke kunne give en reaktion/afgørelse, at den

tilsynsførende fra Arbejdstilsynet vurderede en konkret ulykkesrisiko mere alvorlig end

nødvendig, samt at den tilsynsførende overreagerede i forbindelse med, at han afværgede

en farlig situation.

Arbejdstilsynet har endvidere orienteret om en sag, hvor en bygherre – som var utilfreds

med et kontrolbesøg – forsøgte at hindre, at den tilsynsførende gennemførte besøget.

Arbejdstilsynet har efterfølgende politianmeldt bygherren for bl.a. trusler om vold

fremsat mod Arbejdstilsynets tilsynsførende

Herudover har Arbejdstilsynet orienteret om en sag, hvor en borger bl.a. klagede til

Beskæftigelsesministeriet over Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse i forbindelse med et

tilsyn på dennes private ejendom, hvor Arbejdstilsynet førte tilsyn med en virksomhed,

som udførte tømrerarbejde på stedet. Klagen omhandler bl.a. følgende punkter: 1) at

Arbejdstilsynet havde ført tilsyn på klagers ejendom uden forudgående tilladelse fra ham,

2) at Arbejdstilsynet ikke forud for tilsynet havde underrettet klager om tilsynet, og 3) at

Arbejdstilsynet heller ikke efter tilsynet havde underrettet klager om dette.

Arbejdstilsynet har oplyst, at Beskæftigelsesministeriet ikke fandt grundlag for at

kritisere, at Arbejdstilsynet aflagde et tilsynsbesøg på ejendommen, og at det skete uden

forudgående information. Med hensyn til klagerens indsigelse om, at Arbejdstilsynet

heller ikke efter tilsynet havde underrettet om dette, har Arbejdstilsynet efter den

konkrete sag fundet anledning til at genoverveje, om Arbejdstilsynet fremover mere

systematisk skal underrette om besøg i sager, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der er

tale om en husundersøgelse, jf. retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1. De under pkt. 3

nævnte genovervejelser har resulteret i justeringer i Arbejdstilsynets kvalitetsprocedure

G-001 om tilsyn med arbejde i arbejdsgivers, ansattes eller andres private bolig.

Arbejdstilsynet har herudover oplyst, at der ved ingen af de politianmeldelser, der er

foretaget i 2014, er opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af

Justeringerne i kvalitetsproceduren bestod bl.a. i tilføjelsen af følgende tekstafsnit:

”De borgere/ejere, som skal

modtage et tilsynsbesøg i deres eget hjem, skal altid informeres inden tilsynet og have haft lejlighed til at komme med

indsigelser (informationen til borgeren kan godt ske umiddelbart inden tilsynet).”, ”Hvis borgeren/ejeren er til stede,

skal du identificere dig og fortælle, at du vil gennemføre et tilsyn med arbejdsmiljøet. Hvis ejeren godkender dette,

gennemfører du tilsynet.”, ”Hvis ejeren ikke er til stede, gennemfører du tilsynet. Husk dog altid at efterlade en grøn

underretningsblanket, jf. nedenfor.”

samt

”Husk ’Arbejdstilsynets besøg på din adresse i dag’ (den grønne

underretningsblanket). Ved tilsyn i private hjem, skal du altid aflevere blanketten ’Arbejdstilsynets besøg på din

adresse i dag’. Skrivelsen skal afleveres ved tilsyn i private lokaliteter, der benyttes som beboelse. Skrivelsen skal også

afleveres hvis du har ført tilsyn på steder, hvor der normalt ikke er offentlig adgang – fx lagerlokaler, baglokaler til

butikker, stalde, lader og garager. Du skal ikke aflevere skrivelsen ved udendørslokaliteter så som marker,

gårdspladser og haver, samt byggerier, der ikke har karakter af at fungere som beboelse/ejendom. Hvis du er i tvivl, så

aflever skrivelsen. Er ejeren/borgeren ikke hjemme, afleverer du skrivelsen i postkassen eller andet sted, hvor

borgeren/ejeren må forventes at finde skrivelsen. Husk også at aflevere en besøgsrapport med afkrydsning i feltet

”Besøget er gennemført for at føre tilsyn med ansatte fra andre virksomheder, der udfører arbejde hos jer”.”

loven eller spørgsmål om anvendelse af pligt til at meddele oplysninger til den offentlige

forvaltning.

Arbejdstilsynet har endelig oplyst, at det er Arbejdstilsynets erfaring, at anvendelsen af

retssikkerhedslovens regler i øvrigt ikke har givet anledning til problemer i praksis ved

gennemførelse af kontrolbesøg i virksomhederne eller i forbindelse med

politianmeldelser.

3.3.

Erhvervs- og Vækstministeriet

3.3.1.

Inden for Erhvervs- og Vækstministeriets område har Justitsministeriet anmodet

om oplysninger vedrørende den kontrolvirksomhed, som foretages af Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen inden for konkurrenceområdet. De oplysninger, som Justitsministeriet

har modtaget fra Erhvervs- og Vækstministeriet, kan sammenfattes således:

Antal

politianmeldelser

i hele 2014

Antal kontrolbesøg

Måned

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Uvarslede

Varslede

I alt

November 2014

3.3.2.

Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

foretog to kontrolbesøg omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk.

1, i november 2014.

Erhvervs- og Vækstministeriet har desuden oplyst, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens kontrolbesøg blev foretaget uvarslet efter retssikkerhedslovens § 5,

stk. 4, nr. 1, hvorefter øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes,

hvis forudgående underretning skulle gives, da formålet med undersøgelsen ville

forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens vurderede således, at der ved det pågældende kontrolbesøg var risiko

for, at eventuel dokumentation for den formodede overtrædelse af konkurrenceloven ville

blive bortskaffet, såfremt forudgående varsling blev givet.

Erhvervs- og Vækstministeriet har endvidere oplyst, at det ene af de to foretagne

kontrolbesøg gav anledning til indvendinger. Indvendingen kom fra en forening, hvis

direktør tillige var ansat i den kontrolundersøgte virksomhed. Foreningen var ikke en del

af kontrolundersøgelsen, men da Konkurrence- og forbrugerstyrelsen ikke kunne

udelukke, at direktøren varetog sit arbejde i den kontrolundersøgte virksomhed fra

November

er valgt som værende den meste repræsentative af månederne september, oktober og november i 2014, da

der i hele 2014 alene blev foretaget i alt fem kontrolundersøgelser.

foreningens forretningsadresse, foretog styrelsen også et kontrolbesøg på foreningens

adresse på baggrund af en særkilt kendelse rettet mod virksomheden og dens eventuelle

aktiviteter på foreningens adresse. Efter kontrolbesøget fremkom foreningen med

indvendinger over styrelsens besøg på foreningens adresse. Styrelsen har besvaret

foreningens henvendelse og redegjort for baggrunden for besøget.

Erhvervs- og Vækstministeriet har herudover oplyst, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen i hele 2014 foretog politianmeldelse i seks sager, hvor der er

gennemført eller opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb, som er omfattet

af loven, og/eller hvor der er anvendt eller opstået spørgsmål om anvendelse af en pligt til

at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning.

Erhvervs- og Vækstministeriet har yderligere bemærket, at Konkurrence- og

Forbrugestyrelsen er opmærksom på, at retssikkerhedsloven indebærer en arbejdsdeling

mellem forvaltningen og politiet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er derfor i tæt og

løbende dialog med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

med henblik på at afklare, hvilken myndighed der i den enkelte sag er kompetent til at

foretage den relevante sagsoplysning.

3.4. Miljø- og Fødevareministeriet

3.4.1.

Inden for Miljø- og Fødevareministeriets område

udføres kontrolbesøg mv., der er

omfattet af retssikkerhedsloven, af kommuner, regioner, Fødevarestyrelsen,

Miljøstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen. De oplysninger, som

Justitsministeriet har modtaget fra Miljø- og Fødevareministeriet, kan sammenfattes

således:

Antal

Politianmeldelser

i hele 2014

153

Antal kontrolbesøg

Måned

Kommuner

Regioner

September – november

2014

September 2014

Uvarslede Varslede

607

1520

I alt

2127

En række statslige myndigheder (SKAT, Forsvarsministeriet, Søfartsstyrelsen) fører tilsyn med visse af Miljø- og

Fødevareministeriets regler. Tilsyn udført af disse myndigheder er ikke medtaget, medmindre Miljø- og

Fødevareministeriet har foretaget politianmeldelser på baggrund af disse tilsyn. Politianmeldelser foretaget på baggrund

af oplysninger fra andre myndigheder, som de pågældende myndigheder har fået i forbindelse med tilsyn efter anden

lovgivning, er ikke medtaget. Natur- og Miljøklagenævnet har desuden oplyst, at nævnet ikke har benyttet sig af

hjemlen i § 16 i lovbekendtgørelse nr. 1620 om Natur- og Miljøklagenævnet af 8. december 2015, hvorefter nævnet,

hvis det skønnes nødvendigt for at træffe afgørelse i en klagesag, mod behørig legitimation og uden retskendelse har

samme adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler og til herunder at foretage

undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og andre genstande, som myndighederne har efter den

lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet efter.

87 kommuner har bidraget til redegørelsen.

3 regioner har bidraget til redegørelsen.

Fødevarestyrelsen

Miljøstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen

Naturstyrelsen

I alt

Oktober 2014

Oktober/November

2014

September 2014

November 2014

September – november

2014

8236

1509

10359

185

1829

8256

1694

12188

365

609

1147

3.4.2.

Kommunerne

har indberettet at have anvendt undtagelsesbestemmelserne i

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, 2, og 5, hvorefter forudgående underretning kan

undlades af hensyn til at øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes

(nr.

1),

hvor hensynet til parten selv taler for det, eller hvor partens rettigheder findes at

burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser

(nr. 2),

hvor forudgående underretning kan undlades, hvis underretningen viser sig umulig eller

uforholdsmæssig vanskelig

(nr. 5).

Kommunerne har oplyst, at der har været 53 indsigelser

vedrørende de varslede

kontrolbesøg mv., hvoraf 20 har vedrørt tilfælde, hvor der er blevet anmodet om ændring

af tidspunktet for kontrolbesøget. Kommunerne har endvidere oplyst, at de uvarslede

kontrolbesøg har givet anledning til en enkelt indvending, hvor en virksomhed ikke

ønskede besøg af en medarbejder, som virksomheden tidligere havde fået et forbud af.

Hos en enkelt kommune gav kontrolbesøgene anledning til 13 indsigelser. Det er

imidlertid ikke oplyst, i hvilket omfang besøgene var varslede.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven har kommunerne

anført, at de generelt set ikke oplever problemer i forhold til anvendelsen af

retssikkerhedsloven.

En række af kommunerne oplyser endvidere, at kombinationen af varslet og uvarslet

tilsyn fungerer fint. Kommunerne oplyser bl.a., at de uvarslede tilsyn giver mulighed for

at opleve virksomhederne ved ”normal drift” og ikke, når der er ryddet op. Der er

herigennem mulighed for at blive opmærksom på væsentlige lovovertrædelser, som ellers

kunne skjules eller ændres ved forudgående varsel.

Flere kommuner påpeger desuden de positive aspekter ved de varslede kontrolbesøg. Det

fremhæves bl.a., at virksomhederne/landbrugene er tilfredse med, at de i hovedparten af

tilfældene modtager en varsling af kontrolbesøget, således at nødvendig dokumentation er

klar ved tilsynet. En enkel af kommunerne oplyser yderligere, at kommunen har god

erfaring med varslede tilsyn, da det er kommunens opfattelse, at virksomhederne ved

12 kommuner har oplevet, at kontrolbesøget kan give anledning til indsigelser. Af disse tolv kommuner har otte be-

skrevet indsigelsernes nærmere karakter.

denne type kontrolbesøg er forberedte og har afsat ressourcer i form af personale og tid til

tilsynet.

Én kommune oplyser, at virksomhederne typisk er noget uforstående over for det

formelle i varslingen.

En anden kommune oplyser bl.a., at det kan være tidskrævende at foretage flere

underretninger om tilsynsbesøg, da der i en del tilfælde meldes afbud, således at nye

tilsynstidspunkter skal aftales.

En tredje kommune oplyser, at kommunen har oplevet, at underretninger om varslede

besøg, der er sendt til virksomheder via digital post ikke er blevet læst, og disse

kontrolbesøg dermed i praksis har fungeret som uvarslede kontrolbesøg. Kommunen

understeger, at de pågældende virksomheder efterfølgende er blevet orienteret om

reglerne og har accepteret tilsynene.

En fjerde kommune bemærker, at kommunen anvender en mellemversion af varslet og

uvarslet kontrolbesøg, hvor tilsynet aftales med virksomheden. Dette kan ske med kortere

frist end 14 dage, hvis kommunen ønsker at føre tilsyn med en bestemt aktivitet og derfor

har behov for at sikre sig, at aktiviteten pågår, eller hvis kommunen får kendskab til

aktiviteten med mindre end 14 dages varsel.

I lighed med sidste års redegørelse, anfører flere kommuner, at formidlingen af

retssikkerhedsloven er et problem, når der varsles et tilsyn. Ord som f.eks.

”tvangsindgreb”, ”selvinkriminering” og ”Retten til at lade sig bistå” kan godt skabe en

negativ forventning til, hvad tilsynet kan komme til at handle om, og give problemer i

forhold til kommunikationen med virksomhederne.

3.4.3.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at i det omfang

regionerne

har foretaget

kontrolbesøg, så har disse besøg været varslet, hvorfor regionerne ikke har anvendt

undtagelsesbestemmelserne i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4. De varslede kontrolbesøg

har efter det oplyste ikke givet anledning til indsigelser.

Regionerne har ingen bemærkninger til den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.

3.4.4

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg er foretaget

efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter øjemedet med tvangsindgrebets

gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives, og lovens § 5,

stk. 4, nr. 3, der giver adgang til at undlade forudgående underretning, hvis det er

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til EU.

Miljø- og Fødevareministeriet har desuden oplyst, at hverken de varslede eller de

uvarslede kontrolbesøg foretaget af Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har givet

anledning til indvendinger.

Ved et enkelt af de varslede kontrolbesøg foretaget af

Naturstyrelsen var der ønske om en udskydelse af datoen for tilsynet, hvilket blev

efterkommet. Miljø- og Fødevareministeriet har herudover oplyst, at et enkelt af de

uvarslede kontrolbesøg foretaget af Fødevarestyrelsen gav anledning til indsigelse

vedrørende tidspunktet og omfanget af kontrollen.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af restsikkerhedsloven i forbindelse med

Miljø- og Fødevareministeriets egne kontrolbesøg er det oplyst, at

NaturErhvervstyrelsen

løbende sikrer sig, at reglerne i retssikkerhedsloven overholdes i forbindelse med

kontrolbesøg, herunder at der informeres om relevant lovgivning (herunder rettigheder),

at der forevises legitimation, at der udvises skånsomhed under gennemførelsen af

kontrollen, og at retten til ikke at inkriminere sig selv ikke tilsidesættes.

Miljø- og Fødevareministeriet har herudover oplyst, at i lighed med foregående år har

flere virksomheder i forbindelse med

Fødevarestyrelsens

kontrolvirksomhed over for

styrelsen givet udtryk for, at de finder udlevering af retssikkerhedsblanketten og

information om deres rettigheder flere gange om året unødvendigt. Virksomhederne vil

hellere i gang med kontrolbesøget. Miljø- og Fødevareministeriet oplyser samtidig, at der

på Fødevarestyrelsens område er udtrykt generel tilfredshed med den oplysning, der gives

om muligheden for at lade sig bistå ved kontrolbesøget.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven i forbindelse med

Miljø- og Fødevareministeriets egne kontrolbesøg, har ministeriet i øvrigt oplyst, at

enheden Kemikalieinspektionen under

Miljøstyrelsen

fremhæver, at det kan give

anledning til bemærkninger fra virksomheder, herunder importører og forhandlere, at

Kemikalieinspektionen uden at betale for det har ret til at udtage produkter, og at det ikke

er en lille omkostning, som virksomhederne får derved. Nogle virksomheder har også

udtrykt utilfredshed med, at inspektionen skal have to identiske produkter, når

forhandleren kun har få produkter på lager. Miljøstyrelsen har endvidere bemærket, at

flere produkter bliver udtaget over netbutikker, hvilket kan indebære en længere proces

med at få fremsendt produkterne, ligesom det kan være svært at komme i kontakt med

virksomheder. Desuden oplever Miljøstyrelsen, at digital post kan være en udfordring.

Endelig har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at

Naturstyrelsen

ikke oplever

problemer med den praktiske anvendelse af retssikkerhedslovens regler.

På jordbrugsområdet i NaturErhvervstyrelsen er der ikke foretaget registreringer af eventuelle indvendinger.

3.5. Skatteministeriet

3.5.1.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Skatteministeriet, kan

sammenfattes således:

Antal

Politianmeldelser

i hele 2014

Ikke oplyst

Antal kontrolbesøg

Måned

SKAT

November 2014

Uvarslede

916

Varslede

651

I alt

1.567

3.5.2.

Skatteministeriet har oplyst, at SKAT i ovennævnte sager har opgjort antallet af

sager, der er afsluttet i november måned 2014, og hvor der under sagens behandling har

været foretaget tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Skatteministeriet har oplyst, at visse uvarslede kontrolbesøg er foretaget efter

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter øjemedet med tvangsindgrebets

gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives, og lovens § 5,

stk. 4, nr. 3, der giver adgang til at undlade forudgående underretning, hvis det er

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til EU.

Skatteministeriet har herudover oplyst, at tvangsindgreb ved udbetalingskontrol af såkaldt

negativ moms sker uden varsel efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2, hvorefter

forudgående underretning bl.a. kan undlades, hvis partens rettigheder findes at burde vige

for afgørende hensyn til offentlige interesser. Det skyldes, at den pågældende virksomhed

har krav på udbetaling af negativ moms inden 3 uger fra tidspunktet for rettidig angivelse,

og at Skatteministeriet efter udbetalingsfristens udløb skal forrente det angivne beløb.

Der er ikke foretaget registrering af indsigelser i forbindelse med varslede eller uvarslede

tvangsindgreb.

Der er heller ikke foretaget registrering af, om et tvangsindgreb har givet anledning til

politianmeldelse, ligesom der heller ikke sker særskilt registrering af pålæg om

oplysningspligt. Skatteministeriet har i den anledning imidlertid oplyst, at et dækkende

billede af straffesager kan illustreres af antallet af tiltalebegæringer til politiet i sager

vedrørende overtrædelser af skatte-, afgifts- og toldlovgivningen, hvor frihedsstraf kan

komme på tale, antallet af administrativt udstedte bødeforlæg og sager, der er afsluttet af

anklagemyndigheden

. Skatteministeriet har sammenfattende opgjort antallet for 2014

således:

Kontrolopgaver foretaget af SKAT indsats.

SKAT har af hensyn til retssikkerheden sikret funktionsadskillelse mellem SKATs kontrolsager og de straffesager,

Tiltalerejsninger

Administrative bødeforlæg

Afsluttet ved anklagemyndighed

I alt

707

2.281

654

3.642

Skatteministeriet har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven

ikke giver ministeriet anledning til bemærkninger.

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i

praksis

3.6.1.

De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget oplysninger om praktiske

erfaringer med retssikkerhedsloven, foretager tilsammen et meget betydeligt antal

tvangsindgreb, der er omfattet af loven.

Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsministeriet har modtaget, rejst

væsentlige spørgsmål i forhold til den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven. Ud af

det samlede talmateriale er det kun sket i ganske få tilfælde, at virksomheder har fremsat

indsigelse eller er kommet med indvendinger i forhold til varslede eller uvarslede

kontrolbesøg.

Som det fremgår af pkt. 3.2-3.5 ovenfor, synes den praktiske anvendelse af

retssikkerhedsloven ikke generelt at give anledning til vanskeligheder. Kommunerne har

fremhævet, at der ses at være en god erfaring med anvendelsen af både varslede og

uvarslede kontrolbesøg. Kommunerne har i den forbindelse bl.a. anført, at

virksomhederne, herunder landbrugerne, er tilfredse med, at de i hovedparten af

tilfældene modtager et varslingsbrev, således at nødvendig dokumentation er klar ved

tilsynet, mens der for så vidt angår de uvarslede besøg anføres, at disse giver mulighed

for at opleve virksomheder ved ”normal drift”, og ikke når der er ryddet op.

Imidlertid har flere kommuner i lighed med hvad der blev anført i forbindelse med

redegørelsen fra 2015, anført, at man oplever, at lovens terminologi bidrager til at skabe

en negativ forventning til, hvad et tilsyn vil komme til at omhandle og indebære.

Som det også er anført i de tidligere redegørelser, fandtes der før retssikkerhedsloven

ikke generelle regler i lovgivningen om forudgående skriftlig varsling af kontrolbesøg

mv. Formålet med varslingsreglerne er på den baggrund at tilgodese de berørte borgeres

hvor SKAT har mulighed for at udstede administrative bødeforelæg.

og virksomheders retssikkerhed på samme måde som forvaltningslovens regler om

partshøring.

Som det også er anført i de tidligere redegørelser, bygger retssikkerhedsloven således

bl.a. på det synspunkt, at borgerne og virksomhederne kan have et retssikkerhedsmæssigt

behov for på forhånd at blive orienteret om, at en forvaltningsmyndighed påtænker at

foretage et tvangsindgreb, sådan at de pågældende har mulighed for at komme med

indsigelser herimod og få vurderet sådanne indsigelser. Det er derfor fortsat

Justitsministeriets vurdering, at almindelige hensyn til borgernes og virksomhedernes

retssikkerhed taler for en ordning af den nævnte karakter.

3.6.2.

For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg, som navnlig

gennemføres inden for fødevareområdet, kan Justitsministeriet henholde sig til det, som

er anført herom i de tidligere retssikkerhedsredegørelser (jf. bl.a. redegørelse nr. R9 af 25.

februar 2015, side 7). Her anføres bl.a. følgende:

”Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående underretning bl.a. undlades, hvis øjemedet

med tvangsindgrebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse fremgår det af lovforslagets bemærkninger

og justitsministerens besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004 fra Folketingets Retsudvalg (L

96 – bilag 24), at den ikke kun finder anvendelse, hvis det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes,

at formålet med et kontrolbesøg ellers ville være forspildt. Bestemmelsen finder således også

anvendelse i tilfælde, hvor det generelt må antages, at øjemedet med kontrollen ville blive forspildt,

hvis den pågældende borger eller virksomhed var ”advaret” forinden. Hermed sigtes der bl.a. til

tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin generelle karakter vil gå ud på at kontrollere et

”øjebliksbillede”, f.eks. hygiejnetilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksomhed.

Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det under behandlingen af lovforslag nr. L 96

blev forudsat, at der også efter gennemførelsen af loven vil kunne foretages et stort antal uvarslede

kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet oplyste i den forbindelse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg, som

Fødevareministeriet årligt udfører, var anmeldt forinden, og at ca. 82 pct. ikke var anmeldt. Det blev

tilkendegivet, at Fødevareministeriet efter gennemførelsen af retssikkerhedsloven grundlæggende ville

have samme muligheder for at udøve kontrol som hidtil, og det blev under behandlingen af lovforslaget

oplyst, at der ikke kunne forventes at blive tale om nogen nævneværdig stigning i antallet af

forhåndsanmeldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises til, at kontrolbesøgene på

fødevareområdet som følge af de gældende EU-regler som altovervejende hovedregel skal foretages

uanmeldt. Som nævnt giver retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3, hjemmel til at undlade forudgående

underretning, hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til EU.”

På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg ikke

Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

3.6.3.

Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er foretaget af de adspurgte

myndigheder, giver ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

3.6.4.

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet

anledning til problemer i den periode, som ministeriernes høringssvar angår.

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2015 med hjemmel til at gennemføre

tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

4.1. Generelt

Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed tilstræber

Justitsministeriet i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af andre ministeriers

lovforslag at sikre, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for

offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom.

I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra

2005, side 39, hvor det bl.a. er anført, at det i hvert enkelt tilfælde nøje må overvejes, om

det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse – at tillægge offentlige

myndigheder adgang til privat ejendom, herunder om andre og mindre indgribende

kontrolforanstaltninger kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det anført, at hvis der er

behov for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at der

alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes uden for. Endelig

fremgår det af vejledningen og § 11 i Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september

1998, at der i bemærkningerne til en sådan bestemmelse bør gives en begrundelse for,

hvorfor bestemmelsen er nødvendig, ligesom der bør gives en udførlig angivelse af

bestemmelsens anvendelsesområde.

Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at oplyse, hvorvidt der i perioden

fra den 1. januar til den 31. december 2015 er gennemført lovgivning vedrørende

forvaltningens adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af loven. Gennemgangen i

pkt. 4.2-4.4 nedenfor bygger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse heraf

har modtaget fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende bestemmelser

Der er i 2015 vedtaget en enkelt bestemmelse, som viderefører hidtidige tilsvarende

bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelse:

§ 88 i jernbanelov nr. 686 af 28. maj 2015,

indebærer at Havarikommissionen uden retskendelse har

adgang til at foretage undersøgelse af køretøjer og jernbaneinfrastruktur, uanset om disse befinder sig på

privat område. Der er tale om en ny hovedlov, og bestemmelsen er en videreførelse af den

foregående jernbanelovs § 21 r, stk. 1. Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at det er

hensigten at fortsætte gældende praksis, hvor Havarikommissionen både kan undersøge den

jernbaneinfrastruktur samt de anlæg, som er i interaktion med jernbanen, f.eks. vejvendte signaler i en

niveauoverkørsel. Denne ret vil kun blive udnyttet i det omfang, det skønnes nødvendigt i

opklaringsøjemed at få adgang til privat område eller ejendele. Havarikommissionen foretager skønnet i

den givne situation. I dette skøn skal indgå overvejelser om, hvorvidt undersøgelsen er strengt nødvendig,

herunder skal det sikres, at undersøgelsen ikke er mere vidtgående, end hvad formålet tilsiger.

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende bestemmelser

Der er i 2015 vedtaget otte bestemmelser

, som har til formål at udvide

anvendelsesområdet for allerede gældende bestemmelser om forvaltningens adgang til at

foretage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 15 i lov nr. 525 af 29. april 2015 om lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og

elektrisk materiel (elsikkerhedsloven).

Det følger af bestemmelsen, at Sikkerhedsstyrelsen eller den,

styrelsen bemyndiger dertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til

offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af

kontrol efter den pågældende lov. Politiet yder om fornødent Sikkerhedsstyrelsen bistand. Der er tale om

en ny hovedlov på el-området. Med lovændringen er der sket en udvidelse af bestemmelsen i forhold til den

tidligere gældende bestemmelse om adgang efter stærkstrømslovens § 13, stk. 2. Udvidelsen består i, at

bestemmelsen ikke er begrænset til at omfatte stærkstrømsanlæg eller lokaliteter, hvor der fremstilles,

forhandles, oplagres eller benyttes elektrisk materiel, men bestemmelsen omfatter derimod alle offentlige

og private ejendomme og lokaliteter. Baggrunden for at få udvidet anvendelsesområdet for adgangen til

kontrolbesøg uden retskendelse er, at det ikke er muligt at afgrænse præcist i hvilke lokaliteter,

12 I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har Justitsministeriet kunne konstatere, at to

bestemmelser vedtaget i 2014, der indeholder adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven, ikke

blev medtaget i den tilsvarende oversigt i redegørelse fra februar 2015. Det drejer sig om

§ 9 i lov nr. 1360 af 16.

december 2014 om landdistriktsfonden,

der bl.a. indebærer, at miljø- og fødevareministeren, eller den som ministeren

bemyndiger hertil, har adgang uden retskendelse til offentlig og privat ejendom, der ejes eller drives af en fysisk eller

juridisk person, der er støttemodtager efter loven, for at tilvejebringe oplysninger, som er nødvendige for arbejdet. Det

fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der er tale om en videreførelse af § 11, stk. 1, i den gældende

landdistriktslov, idet det dog er forudsat, at bestemmelsen også kan omfatte anden fysisk kontrol end stikprøvekontrol, i

det omfang forordningsgrundlaget for loven stiller krav herom. Det drejer sig endvidere om

§ 9 i lov nr. 1361 af 16.

december 2014 om Hav- og Fiskerifonden.

Loven indebærer bl.a., at miljø- og fødevareministeren, eller den som

ministeren bemyndiger hertil, har adgang uden retskendelse til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, køretøjer og

fartøjer, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter loven med henblik på at

tilvejebringe oplysninger som er nødvendige for arbejdet. Den pågældende bestemmelse skal blandt andet sikre, at der

kan gennemføres kontrol i overensstemmelse med EU-retsgrundlaget. Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, at der er tale om en videreførelse af § 11, stk. 1, i den gældende fiskeriudviklingslov, idet det dog er

forudsat, at bestemmelsen også kan omfatte anden fysisk kontrol end stikprøvekontrol, i det omfang

forordningsgrundlaget for foranstaltningerne stiller krav herom.

Sikkerhedsstyrelsen har behov for at kunne udøve myndighed og dermed føre en effektiv kontrol på

området. Det bemærkes dog, at anvendelsesområdet for loven samtidig er blevet indskrænket med hensyn

til den genstand, Sikkerhedsstyrelsen kan bruge bestemmelsen til, eftersom det alene er muligt at anvende

bestemmelsen til at tilvejebringe oplysninger til brug for en kontrol.

§ 12, stk. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere –

hvorefter Finanstilsynet kan foretage inspektioner på

stedet hos en finansiel rådgiver, samt til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få

adgang til en finansiel rådgiver med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner – er

ved

lov nr. 532 af 29. april 2015

udvidet, således at loven også omfatter boligkreditformidlere. Lovens titel

er tilsvarende blevet ændret til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere. Udvidelsen er sket

som led i gennemførelsen af et EU-direktiv.

Lov om pantebrevsselskaber

er ved

lov nr. 532 af 29. april 2015

ændret, således at loven herefter omfatter

ejendomskreditselskaber. Lovens titel er tilsvarende blevet ændret til lov om ejendomskreditselskaber.

Hvor et pantebrevsselskab var et selskab, der erhvervsmæssigt køber eller sælger pantebreve i fast ejendom,

herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve i egen fast ejendom, kan et ejendomskreditselskab endvidere

yde boligkreditaftaler uden samtidig at handle med pantebreve i fast ejendom. Lovens § 12, stk. 5 (tidligere

§ 12, stk. 2) indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse kan få adgang til lokaler tilhørende selskaber omfattet af denne lov med henblik på at indhente

oplysninger. Ved lovændringen fik Finanstilsynet de samme indgrebsbeføjelser over for

ejendomskreditselskaber, som tilsynet havde over for pantebrevsselskaber. Udvidelsen er sket som led i

gennemførelsen af et EU-direktiv.

§ 32, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2015 om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme,

medfører, at Erhvervsstyrelsen kan foretage uanmeldte

kontrolbesøg i henhold til hvidvaskloven hos flere virksomhedstyper end tidligere. Tidligere kunne

styrelsen alene foretage uanmeldte kontrolbesøg hos virksomheder og personer, der udøver virksomhed

med valutaveksling. Ændringen indebærer, at Erhvervsstyrelsen, i det omfang formålet tilsiger det, til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse kan få adgang til virksomheder og personer, der

er omfattet af styrelsens tilsyn med hvidvaskloven, herunder statsautoriserede og registrerede revisorer,

ejendomsmæglere, virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som

statsautoriserede og registrerede revisorer, advokater og ejendomsmæglere, samt de såkaldte udbydere af

tjenesteydelser til virksomheder. Baggrunden for at udvide adgangen til at foretage kontrolbesøg uden

retskendelse er behovet for at kunne vanskeliggøre misbrug af de nævnte virksomhedstyper til overførsel af

overskud hidrørende fra bl.a. skatteunddragelse og anden økonomisk kriminalitet til udlandet.

Lovændringen er desuden et af initiativerne i den såkaldte ”skattelyaftale”, om en styrket indsats mod

skattely på erhvervsområdet, som blev indgået i december 2014 mellem den daværende regering og en

række partier.

§ 38, stk. 1, i jernbanelov nr. 686 af 28. maj 2015,

indebærer, at transport- og bygningsministeren, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til en privat

ejendom med henblik på at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre

undersøgelser af udendørsarealer for at foretage undersøgelser og projektering af nye baneanlæg eller

ændringer af eksisterende baneanlæg samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Der er tale om en ny

hovedlov, og bestemmelsen er med en sproglig justering en videreførelse af den foregående jernbanelovs §

21 e med den ændring, at bestemmelsen udvides til også at omfatte klimarelaterede

afværgeforanstaltninger. Baggrunden for denne udvidelse af adgangen til kontrolbesøg er, at der har vist sig

at være et behov for at kunne udføre sådanne undersøgelser, bl.a. i lyset af de senere års tilfælde af

voldsomme regnskyl.

§ 71, stk. 1, i jernbanelov nr. 686 af 28. maj 2015

indebærer, at Trafik- og Byggestyrelsen eller personer,

der er bemyndiget hertil af Trafik- og Byggestyrelsen, med henblik på at føre tilsyn i henhold til loven eller

regler fastsat i medfør heraf, til enhver tid mod behørig legitimation har adgang til køretøjer,

jernbaneinfrastruktur, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk

form, uanset om disse befinder sig på områder, der hører til infrastrukturforvaltere og

jernbanevirksomheder eller private. Det følger af lovforslagets specielle bemærkninger, at styrelsen i

praksis vil tage kontakt til virksomheden, der giver samtykke til, at styrelsen får adgang til køretøjer mv.

Hvis virksomheden ikke giver samtykke, vil styrelsen skulle indhente retskendelse for at få adgang. Der er

tale om en ny hovedlov, og med bestemmelsen er der sket en præcisering af, hvilke objekter der er adgang

til. I forbindelse med lovændringen er der samtidig sket en udvidelse af jernbanelovens § 70, hvorefter

Trafik- og Byggestyrelsens tilsynsområde er udvidet til også at omfatte tilsyn med sikkerhedsmæssige

ydelser, som udføres af andre virksomheder for indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en

sikkerhedsgodkendelse. Som konsekvens heraf er adgangen til at foretage tvangsindgreb i medfør af

jernbanelovens § 71, stk. 1, udvidet tilsvarende. Udvidelsen af tilsynsområdet er begrundet i, at det

forventes, at der kommer flere aktører på jernbaneområdet, og der har været en tendens til, at stadig flere af

de sikkerhedsmæssige ydelser lægges ud til andre aktører end sikkerhedscertificerede- og godkendte

virksomheder. Indtil den nye bestemmelse blev indført har Trafik- og Byggestyrelsen ført tilsyn med disse

aktører via de sikkerhedscertificerede- og godkendte virksomheder, der har hyret dem.

§ 28, stk. 1 og 2, i lov nr. 575 af 04. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt

med tilhørende landanlæg i Danmark,

indebærer, at transport- og bygningsministeren til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger,

afmærkninger og andre undersøgelser af udendørs arealer med henblik på anlæggelse og drift af

anlægsprojektet eller ændringer heraf og på etablering af klimarelaterende afværgeforanstaltninger. Det er

en betingelse herfor, at det skønnes nødvendigt. Transport- og bygningsministeren kan under samme

betingelser få foretaget arkæologiske forundersøgelser. Bestemmelsen er en videreførelse og udvidelse af

bestemmelsen i § 15 i lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering af en fast forbindelse over Femern Bælt

med tilhørende landanlæg i Danmark. Udvidelsen omfatter klimarelaterede afværgeforanstaltninger.

Baggrunden for udvidelsen er, at der har vist sig at være et behov for at kunne udføre disse undersøgelser

for klimarelaterede afværgeforanstaltninger på linje med ændringer af eksisterende anlæg.

§ 19 a i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010,

ved

lov nr. 579 af 4. maj 2015 om anvendelse af tvang i psykiatrien

blevet ændret. Bestemmelsen

indebærer, at overlægen ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på en

psykiatrisk afdeling uden retskendelse, kan beslutte, at en patients post skal åbnes og kontrolleres, at en

patients stue og ejendele skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af en patient. Ved

lovændringen er det tidligere gældende krav om ”begrundet mistanke” bortfaldet. Med ændringen fremgår

det udtrykkeligt af lovteksten, at de indgreb, der kan foretages efter bestemmelsen, kan ske uden

retskendelse.

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser

Der er i 2015 vedtaget to bestemmelser, hvorved forvaltningsmyndigheders adgang til at

foretage tvangsindgreb ophæves.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 10 i lov om reklameafgift, jf. lov nr. 1228 af 18. december 2012, er ved lov nr. 1891 af 29. december 2015

om ophævelse af reklameafgiften

ophævet pr. 1. januar 2016. Skatteministerens bemyndigelse til at

opkræve reklameafgift er ikke blevet udnyttet inden lovens ophævelse, og bestemmelserne i § 10 om

udgående kontrol vedrørende reklameafgiften, som nu er ophævet, har således ikke været anvendt.

§ 86, stk. 3 i kildeskatteloven, § 74, stk. 2 i momsloven og § 6, stk. 5 i skattekontrolloven jf. lov nr. 590 af

18. juni 2012, er ved lov nr. 1885 af 29. december 2015

ophævet pr. 31. december 2015. Ophævelsen

indebærer, at SKAT ikke længere har hjemmel til kontrol af udendørs professionel byggeaktivitet på privat

grund.

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage

tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

Der er i 2015 vedtaget i alt fem bestemmelser, som giver den offentlige forvaltning en

egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

9, stk. 6 og 7, i lov nr. 1567 af 15. december 2015 om net- og informationssikkerhed

indebærer, at Center

for Cybersikkerhed, såfremt det er nødvendigt af hensyn til informationssikkerheden, efter et skriftligt

varsel på mindst 7 arbejdsdage uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til udbyderes, jf.

lovens § 2, nr. 4, forretningslokaler med henblik på at påse overholdelsen af lov om net- og

informationssikkerhed og regler, der er udstedt i medfør af loven. Center for Cybersikkerhed kan ikke i

forbindelse med adgang til forretningslokaler tilgå kommunikation til, fra eller mellem udbyderens kunder.

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at formålet med bestemmelsen er, at give Center for

Cybersikkerhed mulighed for at konstatere, om udbyderne i praksis har gennemført de nødvendige

foranstaltninger med henblik på at sikre et passende informationssikkerheds- og beredskabsniveau. Såfremt

en udbyders net og tjenester drives af eller stilles til rådighed af en samarbejdspartner, leverandør eller

underleverandør følger det af bestemmelsens stk. 7, at Center for Cybersikkerhed uden retskendelse kan få

adgang til samarbejdspartnerens, leverandørens eller underleverandørens forretningslokaler, der er placeret

i Danmark, efter de samme betingelser som nævnt i stk. 6.

§ 26 n, stk. 1 og 3, i lov nr. 156 af 18. februar 2015 om ændring af lov om en Cityring og lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S

indebærer, at transport- og bygningsministeren til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til en privat ejendom med henblik på

at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørsarealer

med henblik på at foretage undersøgelser og projektering af Nordhavnstunnelen. Transport- og

bygningsministeren kan under samme betingelser få foretaget arkæologiske forundersøgelser.

§ 15, stk. 1 og 2, i lov nr. 737 af 1. juni 2015 om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den

eksisterende Storstrømsbro

indebærer, at transport- og bygningsministeren til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger,

afmærkninger og andre undersøgelser af udendørs arealer med henblik på anlæggelse og drift af

anlægsprojektet eller ændringer heraf og på etablering af klimarelaterende afværgeforanstaltninger. Det er

en betingelse herfor, at det skønnes nødvendigt. Transport- og bygningsministeren kan under samme

betingelser få foretaget arkæologiske forundersøgelser.

§ 7, stk. 2, nr. 1 og 2 og stk. 4, i lov nr. 574 af 4. maj om statstilskud til elintensive virksomheder,

indebærer

at Energistyrelsen uden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation til brug for udførelse af

tilsyn kan få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler, herunder adgang til at besigtige

energimålere, procesanlæg og øvrigt energiforbrugende udstyr, samt i virksomhedens eller

sammenslutningens lokaler gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder

korrespondance, regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede

data. Energistyrelsen har desuden, hvis det skønnes nødvendigt til brug for tilsynet, uden retskendelse og

mod behørig legitimation adgang til på stedet hos leverandører af elektricitet at gøre sig bekendt med og

tage kopi af lagrede data for måling og afregning af elektricitet. Baggrunden for bestemmelsen er at sikre

en klar og utvetydig hjemmel til, at Energistyrelsen kan varetage tilsynsopgaver vedrørende

tilskudsudbetalinger og overholdelse af aftaleforpligtelser på et effektivt og betryggende grundlag.

Bestemmelsen skal også ses på baggrund af, at Europa-Kommissionen typisk i sager om

statsstøttegodkendelse lægger vægt på, at myndighederne fører tæt kontrol med tilskudsudbetalinger og

med virksomhedernes overholdelse af aftalen om energieffektivisering.

§ 8 c, stk. 1, i lov nr. 177 af 24. februar 2015 om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i

forbindelse med ophugning og skrotning af biler og lov om miljøbeskyttelse,

indebærer, at

tilsynsmyndigheden eller personer, der af denne er bemyndiget hertil, har adgang til ejendomme, lokaliteter

og transportmidler uden retskendelse. Tilsynet har til formål at konstatere, om bilen fortsat befinder sig hos

affaldsbehandleren på det tidspunkt, hvor der anmodes om udbetaling af skrotningsgodtgørelse. Der er

derfor et behov for, at tilsynsmyndigheden kan få adgang til ejendomme, lokaliteter og transportmidler for

at udføre tilsynet.

5. Sammenfatning

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet

anledning til væsentlige problemer i praksis i 2014, hverken i forhold til de virksomheder

mv., hvor der udføres kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og

udførelse af kontrolbesøg mv.

I 2015 er der vedtaget i alt 16 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at

gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. Fem bestemmelser giver

forvaltningen en egentlig ny adgang til at gennemføre tvangsindgreb, otte af

bestemmelserne har haft til formål at udvide anvendelsesområdet for allerede gældende

bestemmelser om adgang til tvangsindgreb, en enkelt bestemmelse har i det væsentlige

karakter af en videreførelse af en tidligere bestemmelse, mens der er indført to

bestemmelser, hvorved forvaltningsmyndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb

ophæves.

Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om

boligens ukrænkelighed i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af andre

ministeriers lovforslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det

muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom.