REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 231: Årsberetning 2015 vedr. Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg, Justitsministeriets Forskningspulje og Justitsministeriets Forskningskontor og Meddelelser fra medlemmerne af Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg om forskningsaktiviteter, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 231
Offentligt

ÅRSBERETNING 2015

VEDRØRENDE

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPOLITISKE UDVALG

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPULJE

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 231: Årsberetning 2015 vedr. Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg, Justitsministeriets Forskningspulje og Justitsministeriets Forskningskontor og Meddelelser fra medlemmerne af Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg om forskningsaktiviteter, fra justitsministeren

1. BAGGRUND

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg blev nedsat i foråret 1998 med henblik på at styrke

forskningen på Justitsministeriets område, herunder bl.a. rådgive justitsministeren om

forskningspolitiske spørgsmål, vurdere behovet for forskning, fremsætte forslag til

forskningsprojekter og koordinere forskningen dels inden for hele Justitsministeriets område dels

med forskningen på andre ministeriers områder. Endvidere skal udvalget medvirke til, at

oplysninger om forskning er let tilgængelige for myndigheder og forskere, og efter anmodning fra

justitsministeren medvirke ved udarbejdelsen af generelle retningslinjer for tildeling af offentlige

midler til konkrete forskningsprojekter m.v.

I efteråret 1997 ansatte Justitsministeriet en forsknings- og dokumentationskonsulent til varetagelse

af konkrete forsknings-, statistik- og dokumentationsopgaver samt sekretariatsfunktioner i forhold

til Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg. Med ansættelse af yderligere personale blev

Forskningsenheden etableret i 2001. I 2008 blev Forskningsenheden opgraderet til

Forskningskontor.

Der er årligt afsat et beløb til finansiering af ekstern forskning.

Årsberetningen oplyser om den virksomhed, der har fundet sted på disse områder i 2015.

2. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPOLITISKE UDVALG

2.1. Sammensætning

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg består af repræsentanter for Justitsministeriets

departement, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske

Dommerforening, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer,

Det Kriminalpræventive Råd, Retspsykiatrisk Klinik og Danmarks Statistik. Endvidere er seks

udvalgsmedlemmer fra universiteterne personligt udpegede.

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg havde i 2015 følgende sammensætning:

Medlem

Chefkonsulent Anne-Stina Sørensen

Fængselsinspektør Bodil Philip

Landsdommer Lis Frost

Ledende overlæge Dorte Sestoft

Indstillet af

Rigspolitiet

Foreningen af fængselsinspektører, vice-

fængselsinspektører og økonomichefer

Den danske Dommerforening

Retspsykiatrisk Klinik

Vicestatsadvokat Pernille Langermann-Nielsen

Kontorchef Henrik Bang

Sekretariatschef Anne Karina Nickelsen

Afdelingschef Thomas Østrup Møller

Enhedsleder Hans Monrad Graunbøl

Personligt udpegede medlemmer:

Professor, lic. jur. Gorm Toftegaard Nielsen

Professor, dr. jur. Ingrid Lund-Andersen

Professor, dr. phil. Jesper Ryberg

Professor, cand. jur. Lars Bo Langsted

Professor, ph.d. Thomas Elholm

Lektor, ph.d. Lars Holmberg

Rigsadvokaten

Danmarks Statistik

Det Kriminalpræventive Råd

Justitsministeriets departement

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Århus Universitet

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Aalborg universitet

Syddansk Universitet

Københavns Universitet

Forskningschef Britta Kyvsgaard er formand for udvalget.

2.2. Mødeaktiviteter

Der er i 2015 afholdt ordinært møde d. 26. november.

2.3. Udvalgets virksomhed

2.3.1. Status over forsknings-, statistik- og udredningsopgaver

Medlemmerne af Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg udarbejder årligt en liste over

relevante afsluttede og igangværende forskningsprojekter, udgivne publikationer m.v. for den

myndighed/arbejdsplads, de repræsenterer. Derved skabes et godt overblik over forskningen på

Justitsministeriets område. Listen er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.

2.3.2. Prisopgave

Med henblik på at styrke de studerendes interesse for forskning inden for Justitsministeriets område

har Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg indstiftet en pris for bedste studenterafhandling

vedrørende et givet emne. Prisen er på 25.000 kr. Emnet for prisopgaven 2015, med prisuddeling

ved det ordinære udvalgsmøde i 2015, var ”Retssystemets behandling af særlige grupper”. Prisen

blev givet for et juridisk speciale med titlen ”Fremmedkrigere i et juridisk perspektiv” skrevet af

Christian Prener, Københavns Universitet. Opgaven er tilgængelig på Justitsministeriets

hjemmeside.

Prisopgaven for 2016 med frist for indlevering den 1. oktober 2016 vil gå til den bedste besvarelse

af en opgave om ”Strafudmåling og recidiv”. Nærmere information om opgavens afgrænsning og

om indlevering af besvarelse er annonceret i relevante tidsskrifter og på Justitsministeriets

hjemmeside:

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Prisopgaver/PRISO

PGAVE-2016.pdf

Prisopgaven for 2017 vil vedrøre ”Radikalisering”. Den nærmere formulering og specifikation er

under udarbejdelse. Opgaven vil blive annonceret i relevante tidsskrifter i løbet af foråret 2016,

ligesom information herom lægges på Justitsministeriets hjemmeside.

3. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGPULJE

3.1. Prioritering af forskningsbevillinger

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg har besluttet, at følgende retningslinjer bør gælde for

bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje:

1) Den højeste prioritet gives til

forskning og evaluering i forbindelse med lovforberedende

arbejde, lovændringer og forsøgsvirksomhed inden for Justitsministeriets område.

Ønsket om at

styrke forskningen inden for Justitsministeriets område udspringer i høj grad af behovet for at få

en forskningsbaseret viden på netop disse områder, herunder ikke mindst viden om betydningen

af lovændringer. Det er derfor naturligt, at det er denne form for forskning, der især søges

fremmet gennem bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje.

2) Anden prioritet gives

forskning i mere almene, aktuelle problemstillinger, som knytter sig til den

politiske debat, eller som er af grundlæggende betydning for det felt, Justitsministeriet dækker.

Udvalget og ministeriet må primært søge at stimulere universitetsforskere og andre til at påtage

sig disse opgaver og sekundært sikre, at forskningen gennemføres som rekvireret forskning.

Med henblik på at stimulere de studerendes interesse for forskning og for Justitsministeriets

fagområde er det endvidere besluttet, at

studenterprojekter kan støttes med mindre beløb.

Det

forudsætter, at projekterne vedrører emner, som er af interesse for Justitsministeriet, at projekterne i

øvrigt er af en karakter, som en mindre forskningstrænet kan forventes at få udbytte af, og at

vedkommende superviseres af en etableret forsker.

Der bevilges

ikke

midler til bogudgivelser, til rejser og studieophold og til afholdelse af konferencer

og lignende. Som hovedregel bevilges der endvidere ikke midler til frikøb og til honorering af

konsulenter.

3.2 Retningslinjer for udbetaling af midler fra Justitsministeriets Forskningspulje

Der er udarbejdet en standardskrivelse med retningslinjer for, hvorledes midler udbetales og

administreres, med vilkår for oppebørsel af løn, for indlevering af regnskab og rapport m.v.

Retningslinjerne følger i meget høj grad dem, det tidligere Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd har udformet.

3.3. Bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje i 2015

I 2015 er der bevilget midler til følgende projekter:

Der er bevilget 228.404 kr. til ph.d. Linda Kjær Minke og Sofie Birkmose, Syddansk Universitet, til

et studie af en nyopstartet lukket fængselsafdeling.

Der er bevilget 35.000 kr. til Liv Os Stølan, Kompetencecenter for Retspsykiatri, til en undersøgelse

af patienter behandlet i Opsøgende Retspsykiatrisk Team.

Der er bevilget 302.400 kr. til Peter Kruize til en undersøgelse af udenlandske kriminelle.

Der er bevilget 80.00 kr. til cand.theol. Louise Lysholm til en undersøgelse af skyld, straf og

soning.

Der er bevilget 194.710 kr. til ph.d.-studerende Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Statens Institut

for Folkesundhed, til en undersøgelse af uønskede seksuelle erfaringer.

3.4. Resumé af afsluttede forskningsprojekter

Når ikke andet er anført, er rapporterne i deres fulde længde tilgængelige på Justitsministeriets

hjemmeside, se under

Forskning

og videre under

Rapporter vedr. Forskningspuljen.

3.4.1. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2013 bevilliget midler til en undersøgelse af

befolkningens retsbevidsthed i Grønland. Undersøgelsen

Kriminalitet og retsbevidsthed – i

Grønland

er gennemført af professor, dr. jur. Flemming Balvig, Det Juridiske Fakultet, Københavns

Universitet.

Resumé:

A study toward public reactions to crime and victimization of crime has been carried out in

Greenland. The methodological concept and the design of the study were based on earlier studies

made in Denmark in 2006 and 2009, and because of this several comparisons can be made with

Denmark. The attitudes were analyzed by using three different methods on representative samples

of the population in Greenland. In the first study, the general or spontaneous sense of justice was

measured by short questions in telephone interviews. The informed sense of justice was examined

by presenting vignettes of six cases in a postal survey. The concrete sense of justice was studied

through focus groups proposing reactions after having seen a mock trial of a crime case and having

discussed the case in the group. The results from the different studies of attitudes towards crime and

reactions to crime were finally compared to the actual reactions according to assessments from the

courts and the police in Greenland. Considering that Greenland has a rather special criminal law,

which put more emphasis on rehabilitation than is usual seen – and even more so if you go back in

time – a major question and special for the study in Greenland, has been how the people view, what

should be the guiding principle for public reactions to crime: Special prevention or repression?

3.4.2. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2013 bevilget midler til en undersøgelse af,

hvad domstolsjurister og advokater forstår ved forligsmægling. Forskningsprojektet

Perspektiver på

forligsmægling

er udarbejdet af lektor, ph.d. Lin Adrian, Det Juridiske Fakultet, Københavns

Universitet, dommer Sanne Bager, Københavns Byret, og lektor, ph.d. Clement Salung Petersen,

Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Resumé:

Undersøgelsen afdækker, hvordan forligsmægling forstås blandt dommere og advokater ved danske

domstole. Der er gennemført fire fokusgruppeinterviews i maj og juni 2014 med deltagelse af i alt

28 personer. I to fokusgruppeinterviews deltog sammenlagt 15 erfarne domstolsjurister, og i to

fokusgruppeinterviews deltog sammenlagt 13 advokater med betydelig erfaring med praktisk

behandling af retssager. Fokusgruppeinterviewene varede 1�½-2 timer og blev gennemført som

semistrukturerede interview med tre hovedspørgsmål: Hvad er forligsmægling, hvordan foregår det,

og hvornår er det aktuelt? Efterfølgende blev interviewene transskriberet og analyseret.

Undersøgelsen viser på tværs af alle fokusgruppeinterviews, at de deltagende dommere og

advokater generelt havde vanskeligt ved at beskrive, hvad de forstår ved forligsmægling, og

analyserne giver ikke grundlag for at identificere nogen klar og entydig forståelse af forligsmægling

som begreb og praksis. Analysen har imidlertid afdækket en række væsentlige perspektiver på

forligsmægling. Det kan konstateres, at de professionelle aktører primært forstår forligsmægling

som en ensidig dommerinitieret aktivitet, der kan omfatte en række meget forskelligartede

handlinger, hvis nærmere afgrænsning i flere tilfælde er uklar. Forligsmægling udøves først og

fremmest af hensyn til sagens parter, men kan dog også varetage andre hensyn, og forligsmægling

har primært fokus på resultatet (forliget) og kun i mindre grad på processen (mæglingen).

3.4.3. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2012 og 2013 bevilget midler til et ph.d.-

projekt, der undersøger Forbrugerklagenævnets opfyldelse af retssikkerhedsmæssige krav om

uafhængighed og upartiskhed. Ph.d.-afhandlingen

Forbrugerklagenævnets ordning i et

retssikkerhedsmæssigt perspektiv

er udarbejdet af advokat, ph.d. Sonny Kristoffersen ved Det

Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Resumé:

Afhandlingen rejser spørgsmålet, hvorvidt Forbrugerklagenævnets ordning opfylder grundlæggende

retssikkerhedsmæssige krav om uafhængighed og upartiskhed sammenlignet med tvistløsningsfora,

der ud fra forskellige kriterier kan anses for sammenlignelige.

Forbrugerklagenævnet er uafhængigt af erhvervs- og vækstministeren. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, som er Nævnets sekretariat, kan derimod ikke betragtes som værende politisk

uafhængig af Erhvervs- og Vækstministeriet. Styrelsen indtager en mangfoldighed af

myndighedsopgaver på det konkurrence- og forbrugerpolitiske område. Styrelsen varetager centrale

klagesags-behandlingsfunktioner under Forbrugerklagenævnets ordning. Rammen og udfoldelsen af

disse funktioner er politisk dikteret af en resultatkontrakt med ministeriet, hvor omdrejningspunktet

er effektivitet i klagesagsbehandlingen. Derfor kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke anses

for at være politisk uafhængig og upartisk, hvilket kan påvirke Forbrugerklagenævnets ordning, når

det gælder netop uafhængighed og upartiskhed.

Der er flere tilfælde i den kommende forbrugerklagelov, der afslører, at Forbrugerklagenævnets

ordning ikke opfylder grundlæggende retssikkerhedsmæssige krav om ligebehandling af parterne,

bl.a. med hensyn til forskelle i vejledningspligten i forhold til hhv. forbrugeren og den erhvervs-

drivende. Især forskelsbehandlingen i vejledning til parterne under forligsprocessen bryder med et

væsentligt element i begrebet ”retfærdig rettergang”, hvorefter parterne skal stilles og behandles

lige under processen, hvilket denne afhandling afdækker, at parterne ikke bliver af sagsbehandleren

under forligsprocessen. Forskelsbehandlingen mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende under

forligsprocessen strider mod det forvaltningsretlige lighedsprincip, idet forskelsbehandlingen ikke

er betinget af saglige og relevante grunde til, at der netop i forligsprocessen under

Forbrugerklagenævnets ordning skal gøres en forskel i vejledningspligten i forhold til hhv.

forbrugeren og den erhvervsdrivende ved forligsindgåelsen.

Den nye forbrugerklagelov lægger desuden op til et grundlæggende uensartet forbrugerklagesystem,

da det skal være frivilligt for de private klage- og ankenævn, om de vil anvende mediation, eller om

de alene ønsker at fortsætte med nævnsbehandling, som tilfældet er i dag. I de private klage- og

ankenævn gives der endvidere klageadgang til de erhvervsdrivendes erhvervsklager på visse

retsområder. Den erhvervsdrivendes mulighed for at fremføre sin sag i det udenretlige klagesystem

er alene styret af sagsgenstanden, hvilket er betænkeligt i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.

Hvis man anskuer mediationsprocessen i et forvaltningsretligt perspektiv, er det vurderingen, at en

sagsbehandler ikke først kan fungere som mediator i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og

efterfølgende i en anden egenskab som sagsbehandler kan realitetsbehandle den samme identiske

klagesag i Forbrugerklagenævnets sekretariat, herunder udarbejde en sagsfremstilling og indstilling

til afgørelse samt deltage på nævnsmødet.

Af ADR-direktivets artikel 6 fremgår, at tvistprocessen skal være uafhængig og uvildig, og at

sagkundskab skal være til stede. Det må derfor vurderes, at retssikkerhedskravene i ADR-

direktivets artikel 6 er så grundlæggende, at de automatisk burde påvirke hele

Forbrugerklagenævnets ordning – direkte som indirekte. Dermed stilles der krav til alle instanserne

under Forbrugerklagenævnets ordning om at være uafhængige og uvildige. I et

retssikkerhedsmæssigt perspektiv kan det f.eks. udgøre et problem i forhold til

Forbrugerklagenævnets ordning, hvis de udpegede nævnsmedlemmer har fået instrukser fra

erhvervs- og forbrugerorganisationerne om, hvordan de skal stemme i principielle klagesager. I

netop denne afgørelsessituation under nævnsmødet mister de pågældende nævnsmedlemmer deres

uafhængighed og uvildighed. Det anses endvidere for problematisk i forhold til ADR-direktivets

artikel 6, at Konkurrence- og Forbruger-styrelsen i sin kommende varetagelse af

mediationsprocessen under Forbrugerklagenævnets ordning ikke kan betragtes som en uafhængig

og uvildig tredjepart under processen på grund af de konkurrence- og forbrugerpolitiske bindinger

til Erhvervs- og Vækstministeriet.

Det vurderes afslutningsvis i afhandlingen, at de erhvervsdrivende i henhold til EU-Domstolens og

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af internationale menneskerettigheder

under visse betingelser har mulighed for at få retshjælp og kan opnå fri proces til prøvelse af en

nævnsafgørelse ved domstolene.

3.4.4. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2011 bevilget midler til et ph.d.-projekt om

løsrivelse fra den ekstremistiske højrefløj. Ph.d.-afhandlingen

A question of participation –

disengagement from the extremist right. A case study from Sweden

er udarbejdet af Tina Wilchen

Christensen, Ph.d.-skolen for Livslang Læring og Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for

Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Resumé:

Denne afhandling undersøger individers løsrivelse fra den ekstremistiske højrefløj med støtte fra

EXIT. EXIT er en svensk organisation og en integreret del af ungdomscentret Fryshuset i

Stockholm. Organisationen blev startet af tidligere nynazister og har siden 1998 støttet

højreekstremister i at forlade den ekstreme højrefløj ved brug af mentorordninger, dialog og

aktiviteter. Centralt i EXIT metoder er coaching, hvor en tidligere højreekstremist, der har lagt sin

fortid bag sig, støtter klienten – et individ der søger at løsrive sig fra den ekstreme højrefløj. At

blive en del af en ekstremistisk gruppe forandrer deltageren, da individets identitet og generelle

forståelses- og fortolkningsramme over tid bliver betinget af gruppens virkelighedsopfattelse og

ideologi. Udvikling bevirker, at flere individer har behov for støtte efter deres løsrivelse til at

udvikle andre sociale kompetencer og identiteter end dem, de har etableret som en del af en ekstrem

gruppe.

Afhandlingen stiller skarpt på den løsrivelsesproces, der følger efter selve beslutningen om at

forlade den ekstreme gruppe og betydningen af coachenes brug af terapeutiske samtaler og

aktiviteter for klienternes udvikling af alternative adfærdsmønstre, (samfunds)-opfattelser og

identiteter. Via interviews med tidligere og nuværende klienter samt ansatte ved EXIT giver

afhandlingen et detaljeret indblik i de metoder og praktikker, EXITs ansatte anvender i arbejdet

med deres klienter samt betydningen af disse – set fra både de ansattes og klientens side.

Herigennem beskriver studiet den komplekse proces, som følger efter løsrivelsen fra en ekstrem

gruppe, hvor individet befinder sig mellem to verdener samt de former for dialog og aktiviteter, der

medvirker til at en person udvikler en alternativ livsførelse og identitet.

Flere studier inden for terrorismeforskning stiller skarpt på de betingelser, der får individer til at

løsrive sig fra ekstreme grupper og skaber dermed indsigt i diverse exit-programmer og behovet for

dem. Dette studie går et skridt videre, idet afhandlingen skaber en antropologisk forankret indsigt i

individernes specifikke løsrivelse og afradikaliseringsproces. Dette gøres ved at undersøge de

specifikke måder, hvorpå deltagelse og social interaktion indlejret i det svenske exit-program

medvirker til, at individerne i dette studie forandrer deres identitet, samt hvorledes deres processer

også afspejles i EXITs anvendte praksis. Dermed giver studiet en detaljeret analyse af den

krævende psykologiske proces, som forhenværende (højre)ekstremister gennemgår med hjælp fra

exit–programmet samt hvilke metoder, der synes at virke og hvorfor, for derigennem at give svar på

de forhold, som støtter en persons løsrivelse fra ekstreme grupper, såvel som hvordan individer

udvikler en alternativ identitet end den ekstremistiske. Bedømmelsen af afhandlingen påpegede, at

dette studie for nuværende er den eneste af sin art, idet afhandlingen giver en detaljerede indsigt i,

hvorfor et exit-program kan støtte en tidligere ekstremist, og hvilke metoder der synes at virke samt

betydningen af disse for de involverede aktører. Afhandlingens tilnærmelse til radikalisering,

ekstremisme og terrorisme er, at disse opstår i en kontekst og i samspil med nationale og

internationale samfundsmæssige strømninger.

4. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR

4.1. Personale

Mag. art. et dr. jur. Britta Kyvsgaard er chef for Forskningskontoret og formand for

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg. Kontorets medarbejdere bestod i 2015 desuden af

konsulent, cand.scient.soc. Anne-Julie Boesen Pedersen, fuldmægtig, cand.scient.soc. Christian

Klement, fuldmægtig, cand.scient.soc. Tanja Tambour Houlind Jørgensen, fuldmægtig,

cand.scient.soc. Maria Libak Pedersen, fuldmægtig, cand.soc. Tine Fuglsang og fuldmægtig,

cand.scient.soc. Cecilie Vivienne Attermann.

Christian Klement er desuden ph.d.-studerende på deltid ved Københavns Universitet som et

samfinansieringsprojekt mellem Justitsministeriet og Københavns Universitet. Maria Libak

Pedersen er endvidere indskrevet som ph.d.-privatist på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

ved Aalborg Universitet.

Studentermedhjælpere i 2015: stud.scient.soc. Malthe Øland Ribe, stud.scient.soc. Stine Liengaard

Jensen, stud.scient.soc. Jens Holten Poulsen og stud.scient.soc. Mikkel Møller Okholm.

4.2. Forsknings-, statistik- og udredningsopgaver

Der er i årets løb gennemført en række opgaver enten efter anmodning eller på eget initiativ.

Rapporter fra Forskningskontoret er tilgængelige på Justitsministeriets hjemmeside under

Forskning: Rapporter fra Forskningskontoret.

Rapporterne omtales endvidere i Justitsministeriets

ugentlige nyhedsbrev, der kan abonneres på via Justitsministeriets hjemmeside.

4.2.1. Til brug for Rigsadvokaten er der svarende til tidligere år udarbejdet en statistik over antallet

af varetægtsfængslinger i isolation. I 2015 er der udgivet både en statistik for 2013 og en for 2014.

Se de to notater

Statistik om isolationsfængsling.

4.2.2. Der er udarbejdet en rapport om udviklingen i kriminalitet blandt børn under 18 år fra 2001 til

2014. Undersøgelsen viser udviklingen på såvel landsplan som på kommune- og politikredsniveau.

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2014.

4.2.3. Der er udarbejdet en opdatering af en forskningsoversigt fra 2012 med forskningsbaseret

viden om blandt andet kriminalpræventive effekter af forskellige former for behandlende og

straffende tiltag over for lovovertrædere. Se

Præventive effekter af straf og andre tiltag over for

lovovertrædere - en forskningsoversigt.

4.2.4. Der er udarbejdet en undersøgelse af udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager.

Vold begået alene og sammen med andre - udviklingen i antallet af gerningspersoner i

voldssager 1980-2013.

4.2.5. På baggrund af spørgeskemadata er gennemført første del af en undersøgelse af rockere og

bandemedlemmer i exit-forløb under rammemodellen. Se

Exit-forløb med rockere og

bandemedlemmer. Aftaler om exit under rammemodellen. 1. delrapport.

4.2.6. Til brug for Retsudvalget er der svarende til tidligere år gennemført en undersøgelse

vedrørende ungdomssanktioner og ubetingede domme til unge lovovertrædere, denne gang

vedrørende 2014. Se

Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge

lovovertrædere.

4.2.7. Til brug for Retsudvalget og Sundheds- og forebyggelsesudvalget er der svarende til tidligere

år udarbejdet en statistik vedrørende de foranstaltninger efter §§ 68-69, der er idømt i 2014, samt en

analyse af forløbet af foranstaltningsdomme afsagt i 2009. Se

Nye foranstaltningsdomme i 2014

samt forløbet af domme afsagt i 2009.

4.2.8. I lighed med tidligere er der udarbejdet en rapport om lægdommeres repræsentativitet. Se

Lægdommeres repræsentativitet. Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019.

4.2.9. Der er udarbejdet to bidrag til Sundheds- og ældreministeriets rapport ’Kortlægning af

retspsykiatrien: Mulige årsager til udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter samt viden om

indsatsen for denne gruppe'. Se

Udviklingen i antal foranstaltninger til psykisk syge og til dømte

efter § 69

samt

Vold og trusler mod offentligt ansatte.

4.2.10. Sammen med Flemming Balvig, Københavns Universitet, er der udarbejdet en rapport om

resultaterne fra offerundersøgelserne. Se

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering.

4.2.11. I årets løb er der desuden udarbejdet nogle mindre undersøgelse og notater om udviklingen i

antallet af samfundstjenestedomme, om udviklingen i anmeldelser og sanktioner for vold, om

danskernes bekymring for vold og kriminalitet samt om kriminalitetsudviklingen i forskellige

aldersgrupper.

4.3 Udvalgsarbejde m.v.

Britta Kyvsgaard har i 2015 været:

Formand for Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg

Formand for Dansk Kriminalistforening

Medlem af juryen for The Stockholm Prize in Criminology

Medlem af Advisory Board for Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime

Prevention

Medlem af ekspertgruppe i Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende ’Kortlægning af

retspsykiatrien: Mulige årsager til udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter samt viden om

indsatsen for denne gruppe'

Medlem af Danmarks Statistiks brugerudvalg for befolkningsstatistik

Medlem af Det Kriminalpræventive Råds tænketank

Medlem af aftagerpanel under Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Medlem af aftagerpanel for Kandidatuddannelsen i Kriminologi, Aalborg Universitet

Medlem af aftagerpanel under Juridisk Institut, Syddansk Universitet

National korrespondent vedrørende bidrag til den europæiske kriminalstatistik, European

Sourcebook.

Anne-Julie Boesen Pedersen har i 2015 været:

Rådsmedlem i Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi

Medlem af EU-expert group on the policy needs for data on crime and criminal justice

Medlem af Campbells styregruppe: C2 Knowledge Translation and Implementation Coordinating

Group

Deltager i TrygFondens ”Forum for anvendt forskning i børn og unges trivsel”

Medlem af følgegruppe for ph.d.-projekt vedrørende lokalråd under Roskilde Universitet

Medlem af SFI’s følgegruppe vedrørende projekt om børn af fængslede

Tanja Tambour Houlind Jørgensen har i 2015 været:

Medlem af Dansk Stalking Centers forskningsnetværk.

Medlem af Als Research’s følgegruppe vedrørende undersøgelse af chikane og problemskabende

adfærd i udsatte og andre almene boligområder.

Medlem af følgegruppe for forskningsprojekt vedrørende samarbejde, innovation og effektivitet i

kriminalpræventive indsatser under Roskilde Universitet og Sikker By, Københavns Kommune.

Medlem af Center for Boligsocial Udviklings følgegruppe vedrørende projekt om utryghed i udsatte

boligområder.

Maria Libak Pedersen har i 2015 været:

Medlem af følgegruppen for Socialstyrelsens kortlægningsprojekt vedrørende unge i risiko for

rekruttering til rocker- og bandemiljøer.