Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 224
Offentligt
1611174_0001.png
Baggrundsmateriale til brug for åbent samråd i Retsudvalget den 17. marts 2016
om sessionslogning (samrådsspørgsmål AS-AY)
Anti-terrorpakke 1 (2002)
Folketinget vedtog i juni 2002 som et led i anti-terrorpakke 1 en ændring af
retsplejelovens § 786.
Loven forpligter bl.a. udbydere af telenet eller teletjenester til at foretage
registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Desuden fik
Justitsministeren hjemmel til at udstede nærmere regler om registrering og
opbevaring (logning).
Loven indeholder også en revisionsbestemmelse, som indebærer, at ordningen i
folketingsåret 2005-06 skulle evalueres og tages op til fornyet overvejelse.
Revisionsbestemmelsen er blevet forlænget fire gange og senest til folketingsåret
2014-15. Flere organisationer har anbefalet, at reglerne om logning evalueres.
L 35, folketingsåret 2001-02, 2. samling, om ændring af straffeloven,
retsplejeloven mv.
Lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven mv.
EU’s logningsdirektiv (2006)
EU vedtog i marts 2006 logningsdirektivet, som havde til formål at harmonisere
medlemsstaternes regler om logning. Ifølge direktivets artikel 5 skal
medlemsstaterne sikre, at en række data lagres, som kan spore og identificere
internet- og telefonbrugere og fastslå en kommunikations bestemmelsessted,
tidspunkt, type osv. Direktivet forpligter ikke til at lagre data, der afslører
indholdet af kommunikationen (sessionslogning).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring
af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske
kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF
Logningsbekendtgørelsen (2007)
Med hjemmel i retsplejelovens § 786, stk. 4 og 7 udstedte Justitsministeren
logningsbekendtgørelsen, som trådte i kraft 15. september 2007. Bekendtgørelsen
gennemfører bl.a. dele af EU’s logningsdirektiv.
Logningsbekendtgørelsen er imidlertid mere vidtgående end logningsdirektivet,
da det også indeholder krav om stikprøvevis sessionslogning, dvs. registrering af
indholdet af hjemmesider, som besøges af en internetbruger. Direktivet vedrører
kun logning af data om en kommunikation, men ikke selve indholdet af
kommunikationen.
Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske
kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og
opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 224: Baggrundsmateriale til samrådet med justitsministeren om sessionslogning
1611174_0002.png
Justitsministeriets redegørelse om logningsreglerne (2012)
Ved Folketingets Retsudvalgs betænkning af 31. maj 2012 over lovforslag nr. L 53
anmodede udvalget Justitsministeriet om blandt andet at undersøge, hvorvidt
logningsdirektivet er overimplementeret i dansk ret. Det fremgår af rapporten, at
dansk ret modsat direktivet indeholder regler om sessionslogning. Til brug for
rapporten har Politiets Efterretningstjeneste oplyst, at efterretningstjenesten
anvender oplysninger om teletrafik i betydeligt omfang, men at det i meget
begrænset omfang har været relevant at indhente teledata fra sessionslogning.
Justitsministeriets redegørelse om diverse spørgsmål vedrørende logningsreglerne
EU-domstolens afgørelse (2014)
I en afgørelse fra april 2014 erklærede EU-domstolen at EU’s logningsdirektiv var
ugyldigt. Domstolen konkluderede, at direktivets regler om logning var et
vidtrækkende og alvorligt indgreb i retten til respekt for privatliv. Det forhold, at
de indsamlede oplysninger kan anvendes uden at brugeren orienteres herom, kan
desuden skabe følelsen af konstant overvågning. Da direktivet ikke sikrede, at
logningen blev begrænset til kun at omfatte strengt nødvendige oplysninger,
konkludere domstolen, at direktivet var i strid med proportionalitetsprincippet.
Domstolen noterede sig imidlertid også, at direktivet ikke giver adgang til selve
indholdet af de elektroniske kommunikationer (sessionslogning).
EU-domstolens afgørelse af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-
594/12
EU-domstolens pressemeddelelse om afgørelsen i sagerne C-293/12 og C594/12
Justitsministeriets notat om konsekvenserne af EU-domstolens afgørelse (2014)
Som opfølgning på EU-domstolens afgørelse om logningsdirektivet udarbejdede
Justitsministeriet et notat om dommens konsekvenser for dansk ret.
Justitsministeriet vurderede, at der ikke er grundlag for at antage, at de gældende
danske regler om logning er strid med Charterets bestemmelser om retten til
respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og ret til beskyttelse af
personoplysninger (artikel 8). Justitsministeriets konklusion er blandt andet
baseret på, at dansk lovgivning modsat logningsdirektivet indeholder klare og
præcise regler, som effektivt beskytter logningsdata mod risikoen for misbrug.
Dog fandt Justitsministeriet det også tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning
på daværende tidspunkt og i deres daværende udformning kunne anses for
”egnede” til at opnå deres formål.
Justitsministeriets notat om betydningen af EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i
de forenede sager C-293/12 og C-594/12 (om logningsdirektivet) for de danske
logningsregler
Ændring af logningsbekendtgørelsen (2014)
I 2014 ændrede Justitsministeren logningsbekendtgørelsen og ophævede reglerne
om sessionslogning. De øvrige bestemmelser om logning gælder stadig.
Bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014 om ændring af bekendtgørelse om
udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske
kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik
(logningsbekendtgørelsen)