Europaudvalget og Retsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
10. marts 2016
En stadig snævrere union mellem befolkningerne i Europa
Formuleringen ’stadig snævrere union’ er blevet en prygelknabe for EU-
skeptikere – ikke mindst i UK. Mens de fleste er enige om dets begræn-
sede direkte juridiske betydning, er dets indirekte og politiske betydning
omstridt. Briterne har historisk både kæmpet for at fastholde udtrykket og
for at få det fjernet. Nu får UK en undtagelse, hvis befolkningen vil, men
hvilken betydning vil det få?
Briterne er ikke begejstrede for målet om en stadig snævrere union. Nu har Came-
ron sikret dem en undtagelse herfra, hvis de stemmer for fortsat britisk medlem-
skab af EU den 23. juni 2016. I stats- og regeringschefernes aftale fra 19. februar
2016 står der nemlig, at næste gang traktaterne revideres, skal det fremgå, at hen-
visningerne til en stadig snævrere union ikke finder anvendelse for Storbritannien.
Der er også røster i Danmark, der er utilfredse med formuleringen. Og i 2013 er-
klærede den hollandske koalitionsregering, at tiden for en stadig snævrere union
inden for alle tænkelige politikområder er bag os.
1
Men hvad betyder stadig snævrere union? Hvordan er det blevet brugt og fortol-
ket? Hvilken betydning vil en britisk undtagelse få? Og hvad er historien bag?
Disse spørgsmål ser denne note nærmere på.
1
Se
EU note 42
af 26. juni 2013 om hollandsk nærhedsundersøgelse.
1/5