REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet) samt grundnotat vedrørende forslaget, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 212
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. februar 2016

Forebyggelseskontoret

Casper Skibdal Vistrup

2015-5001-0069

1886512

GRUND



OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse

af våben (våbendirektivet)

KOM(2015) 750 endelig

Nyt notat

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Med forslaget ønskes

definitionen af våbenmæglere og -handlere tydeliggjort, og definitionerne

af væsentlige dele og dele til skydevåben foreslås bragt i overensstemmelse

med definitionerne i FN’s våbenprotokol. Våbensamlere foreslås omfattet

af direktivets anvendelsesområde, ligesom deaktiverede skydevåben

foreslås omfattet af direktivet med krav om bl.a. registrering. Der foreslås

endvidere forbud mod visse halvautomatiske våben. Forslaget indfører

fælles EU-regler om mærkning af skydevåben og dele til skydevåben og et

system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, når der

gives afslag på tilladelse og pålægger våbenhandlere og -mæglere at være

tilsluttet centrale skydevåbenregistre. Der foreslås forbud mod salg af

våben og våbendele ved hjælp af fjernkommunikationsteknik (navnlig

internettet), undtagen for våbenhandlere og -mæglere. Der foreslås også

fælles kriterier for signalvåben. Endelig indføres en tidsbegrænsning for

tilladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben på højest 5 år.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 212: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet) samt grundnotat vedrørende forslaget, fra justitsministeren

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 18. november 2015 forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/477/EØF om

erhvervelse og besiddelse af våben (herefter våbendirektivet). Forslaget

blev oversendt til Rådet den 7. december 2015 i dansk sprogversion.

Forslaget er ligesom det oprindelige våbendirektiv fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Våbendirektivet blev indført som følge af ophævelsen af kontrollen ved de

indre grænser i EU fra den 1. januar 1993. Det fremgår således af

direktivets præambelbetragtninger, at afskaffelsen af kontrol ved passage

af Fællesskabets indre grænser med våbenbesiddelse kræver indførelse af

effektive regler, som gør det muligt inden for medlemsstaterne at føre

kontrol med erhvervelse og besiddelse samt med overførsel til en anden

medlemsstat af et skydevåben.

Våbendirektivets regler har til formål at tage fat på potentielle problemer

og svage punkter, som kan opstå i hele et skydevåbens livscyklus (fra

produktion til handel, ejerskab og besiddelse, inaktivering og destruktion).

Med henblik herpå fastlægges der i direktivet mindstekrav, som

medlemsstaterne skal indføre, for så vidt angår erhvervelse og besiddelse

af de forskellige kategorier af skydevåben, og der fastsættes bestemmelser

om betingelserne for overførsel af skydevåben mellem medlemsstaterne,

samtidig med at der fastlægges mere fleksible regler for jagt og

konkurrenceskydning

Våbendirektivet blev ændret den 21. maj 2008 ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/51/EF. Ændringen af våbendirektivet havde

primært til formål at tilpasse direktivet, således at bestemmelserne blev

bragt i overensstemmelse med FN’s Våbenprotokol, hvilket muliggjorde,

at EU kunne ratificere protokollen.

Efter terrorangrebene i januar 2015 i Paris vedtog EU’s indenrigs- og

justitsministre "Paris-erklæringen", hvori de gentog deres landes tilsagn

om bl.a. at nedbringe den ulovlige handel med skydevåben i hele Europa.

Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om

foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori det "opfordrer

Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-regler om

handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i tilknytning

til organiseret kriminalitet."

På det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 12. februar 2015

anmodede stats- og regeringscheferne om, at alle kompetente myndigheder

øger samarbejdet om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben,

herunder gennem en hurtig revision af relevant lovgivning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015

opfordrede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev

”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske

Unions indre sikkerhed 2015-2020” således vedtaget. Heri opfordres

Kommissionen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende

skydevåben, blandt andet gennem solide minimumsstandarder for

deaktivering af skydevåben og hurtig revision af direktiv 2008/51/EF om

skydevåben.

I erklæringen fra rådsmødet (indre anliggender) af 29. august 2015

gentages opfordringen til en revision af direktivet om skydevåben og en

fælles tilgang til inaktivering af skydevåben.

Ligeledes blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.

oktober 2015 vedtaget rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. opfordrer

Kommissionen til senest primo 2016 at fremsætte forslag om revision af

våbendirektivet med fokus på en styrkelse af informationsudveksling,

sporing og mærkning af skydevåben samt vedtagelse af fælles

minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at styrke de eksisterende bestemmelser i

våbendirektivet om adgang til og handel med skydevåben.

Kommissionen har anført, at terrorangrebene i bl.a. København og Paris

har vist, at der er behov for at styrke bekæmpelsen af ulovlig handel med

skydevåben gennem en samordnet og sammenhængende tilgang. I den

forbindelse har Kommissionen henvist til sine politiske retningslinjer for

bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.

Kommissionen har endvidere anført, at EU-borgernes sikkerhed er et

anliggende for både de nationale regeringer og EU’s institutioner, hvorfor

det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som styrker de eksisterende

bestemmelser om adgang til og handel med skydevåben.

Kommissionens forslag om revisionen af våbendirektivet blev

fremskyndet som følge af terrorangrebet i Paris den 13. november 2015,

og der er som følge heraf ikke gennemført en konsekvensanalyse. Ifølge

Kommissionen har en såkaldt Refit-evaluering af direktivet vist, at de

nuværende regler er mangelfulde i forhold til ombygning af gas- og

signalvåben til funktionelle skydevåben, mærkningskrav, deaktivering,

definitioner, ordninger for internetsalg samt systemer til indsamling og

udveksling af oplysninger.

Danmark har for indeværende et parlamentarisk forbehold vedrørende

forslaget.

2.2. Definitioner og anvendelsesområdet

Det foreslås med forslaget, at definitionen af skydevåben i direktivets

forstand ændres for at imødegå risikoen for, at deaktiverede skydevåben

genetableres som funktionsdygtige skydevåben. Forslaget indebærer

således, at der bl.a. fastsættes krav til registrering af deaktiverede

skydevåben i de nationale, elektroniske dataregistreringssystemer

(våbenregistre), således at et ejerskifte mv. af et deaktiveret skydevåben

bliver registreret.

Våbensamlere er undtaget fra det nugældende våbendirektivs

anvendelsesområde, jf. direktivets nugældende art. 2, stk. 2.

Kommissionen har anført, at våbensamlere er blevet udpeget som en mulig

kilde til ulovlig handel med skydevåben. På den baggrund foreslås det, at

våbensamlere fremadrettet ikke skal være undtaget fra direktivets

anvendelsesområde.

2.3. Sporing

Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle samlede

skydevåben og deres dele gives et unikt mærke i overensstemmelse med

våbendirektivets regler om mærkning (angivelse af fabrikantens navn,

fremstillingsland eller -sted, serienummer og evt. fremstillingsår,

medmindre det er en del af serienummeret) senest ved fremstillingen eller

på tidspunktet for indførsel til Unionen fra tredjelande.

2.4. Betingelser

tidsbegrænsning

for

udstedelse

våbentilladelser

samt

Som en undtagelse til det generelle alderskrav på 18 år for tilladelse til

erhvervelse og besiddelse af skydevåben foreslås det, at medlemsstaterne

kan give tilladelse til, at personer under 18 år kan anvende skydevåben til

jagt og konkurrenceskydning forudsat, at vedkommende ikke formodes at

være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offentlige

sikkerhed, og at vedkommende vejledes af en forælder eller anden voksen

person med gyldig tilladelse til skydevåben eller gyldigt jagttegn eller

foretager konkurrenceskydning på et sted med fornøden tilladelse.

Forslaget betyder bl.a., at det ikke vil være muligt for personer under 18 år

at erhverve skydevåben. Dette adskiller sig fra det nugældende

våbendirektiv, hvorefter personer under 18 år kan få tilladelse til at

erhverve skydevåben til jagt eller konkurrenceskydning, bortset fra

erhvervelse ved køb.

Efter våbendirektivet kan visse skydevåben – herunder halvautomatiske

skydevåben – kun erhverves eller besiddes af personer, der har tilladelse

hertil, jf. det nugældende direktivs art. 4a. Ifølge Kommissionen kræver et

flertal af medlemsstaterne i dag foretagelse af en lægeundersøgelse forud

for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det

foreslås,

medlemsstaterne

fastsætter

bestemmelser

standardlægeundersøgelser for udstedelse eller fornyelse af tilladelser og

tilbagekalder tilladelser, hvis en eller flere af de betingelser, der førte til

udstedelsen, ikke længere opfyldes.

Det foreslås endvidere at der indføres en tidsbegrænsning for udstedte

tilladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben, således at tilladelser

til erhvervelse og besiddelse af skydevåben fremover ikke kan have en

gyldighed, der overstiger 5 år. Efter forslaget kan en tilladelse fornyes,

hvis betingelserne for tilladelsens udstedelse fortsat er opfyldt på

tidspunktet for tilladelsens udløb.

2.5. Særligt farlige skydevåben

Det understreges med forslaget, at medlemsstaterne skal tage alle

nødvendige skridt for at forbyde skydevåben omfattet af kategori A i

direktivet. Det drejer sig om bl.a. fuldautomatiske skydevåben,

skydevåben, der er camoufleret som en anden genstand og f.eks.

panserbrydende ammunition.

Medlemsstaterne kan tillade organer, som beskæftiger sig med kulturelle

eller historiske aspekter af våben og er anerkendt som sådanne af den

medlemsstat, på hvis område de er etableret, at besidde skydevåben

klassificeret i kategori A.

2.6. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Det foreslås at begrænse mulighederne for køb og salg af skydevåben,

våbendele og ammunition via fjernkommunikationsteknik (herunder via

internettet). Efter forslaget kan medlemsstaterne således alene give

tilladelse til, at våbenhandlere og -mæglere kan købe og sælge skydevåben

mv. via fjernkommunikationsteknik. Endvidere forpligtes medlemsstaterne

til at føre en streng kontrol med handel af skydevåben mv. via

fjernkommunikationsteknik.

2.7. Signal- og salutvåben samt ”kopier af skydevåben”

Signal- og salutvåben er ikke omfattet af det nugældende våbendirektiv.

Ifølge Kommissionen kan visse signal- og salutvåben omdannes til fuldt

funktionelle skydevåben. På den baggrund foreslås det, at signal- og

salutvåben skal omfattes af krav om registrering, samt at der fastsættes

fælles kriterier for signal- og salutvåben for at forhindre, at de ombygges

til funktionelle skydevåben. De tekniske specifikationer for dette foreslås

vedtaget ved en gennemførelsesretsakt.

Det foreslås også, at "kopi af skydevåben" fremadrettet i direktivets

forstand skal forstås som genstande, der har et skydevåbens fysiske

udseende, men som er fremstillet på en sådan måde, at de ikke kan

ombygges til affyring af et skud eller udsendelse af en kugle eller et

projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel. Kopier af skydevåben

foreslås omfattet af kategori C (skydevåben, der skal anmeldes).

2.8. Elektronisk udveksling af oplysninger

Efter forslaget skal medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksle

oplysninger om de tilladelser, der gives til overførsel af skydevåben til en

anden medlemsstat, samt oplysninger om afslag på tilladelser til

skydevåben omfattet af kategori B.

For at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne

fremgår det også af forslaget, at Kommissionen bør vurdere, hvilke

elementer der er nødvendige for et system til støtte for udveksling af de

oplysninger, der er indeholdt i de dataregistreringssystemer, der findes i

medlemsstaterne. Kommissionens vurdering kan om nødvendigt ledsages

af et lovgivningsmæssigt forslag, der tager hensyn til eksisterende

redskaber til udveksling af oplysninger.

For at sikre en passende informationsudveksling mellem medlemsstaterne

om meddelte tilladelser og afslag finder Kommissionen, at beføjelsen til at

vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med

artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så

vidt angår vedtagelse af en retsakt, der giver medlemsstaterne mulighed

for at etablere et sådant system til udveksling af oplysninger om meddelte

tilladelser og afslag.

I medfør af forslaget vurderer Kommissionen de elementer, som er

nødvendige for et system til udveksling af de oplysninger mellem

medlemsstaterne. Kommissionens vurdering ledsages om nødvendigt af et

lovgivningsmæssigt forslag, der tager hensyn til eksisterende redskaber til

udveksling af oplysninger.

2.9. Forbud mod visse halvautomatiske skydevåben

Efter forslaget forbydes erhvervelse og besiddelse af visse halvautomatiske

skydevåben. Det drejer sig dels om fuldautomatiske skydevåben, som er

blevet konverteret til halvautomatiske skydevåben og dels om

halvautomatiske skydevåben til civil brug, som ligner fuldautomatiske

skydevåben. Disse halvautomatiske skydevåben er efter de gældende

regler omfattet af et krav om tilladelse for erhvervelse og besiddelse.

Kommissionen har bl.a. begrundet skærpelsen med, at halvautomatiske

våben udgør en stor andel af nutidens jagt- og sportsskydevåben, at visse

halvautomatiske våben nemt kan ombygges til fuldautomatiske

skydevåben, og at der i våbendirektivet ikke er fastsat tekniske kriterier,

som kan forhindre en sådan ombygning. Desuden har Kommissionen

anført, at visse halvautomatiske skydevåben kan være meget farlige, da

deres patronkapacitet er høj.

3. Europa-Parlamentet

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre

tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført, at alvorlig

og organiseret kriminalitet samt terrorisme er karakteriseret ved deres

grænseoverskridende karakter. Det er Kommissionens vurdering, at et EU-

dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem

medlemsstaterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben,

som finder sted inden for EU.

I denne henseende er det Kommissionens vurdering, at problemerne ikke

kan løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens umiddelbare vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Reglerne for bl.a. erhvervelse, besiddelse og anvendelse af skydevåben er

reguleret i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012

med senere ændringer), våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1248 af

30. oktober 2013 med senere ændringer) og våbencirkulæret (cirkulære nr.

9597 af 30. oktober 2013 med senere ændringer).

5.1. Deaktivering af skydevåben

Justitsministeren kan i medfør af våbenlovens § 1, stk. 4, fastsætte

bestemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra

tilladelseskravet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse

af deaktiveringen.

Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §

55, stk. 1, hvoraf følger, at skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1,

nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med

undtagelse af skæftet og kolben (destruktion). Deaktivering af skydevåben

på anden vis kan undtagelsesvist godkendes, hvis våbnet varigt gøres

funktionsudygtigt, jf. våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 2. Det er politiet,

som godkender deaktivering af skydevåben. Skydevåben, der er

deaktiveret i overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og

2, er ikke omfattet af våbenlovens tilladelsesordning.

5.2. Våbensamlere

I medfør af våbencirkulærets § 13, stk. 1, kan der til personer, der godtgør

at være våbensamlere, gives tilladelse til at erhverve og besidde en række

nærmere angivne skydevåben, bl.a. skydevåben med model- eller

fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol model 1910 og model

1910/21, marinerevolver model 1891, Schouboe-pistol model 1903 og

dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og 1867/97, glatløbede

haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, signalvåben og

kombinerede gas- og signalvåben af særlig historisk eller teknisk interesse

og andre skydevåben af særlig historisk eller teknisk interesse.

Våbentilladelse kan dog kun under ganske særlige omstændigheder gives

til våbensamlere, hvis der er tale om f.eks. pistoler, revolvere og

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 13, stk. 2, jf. § 19, stk. 1.

5.3. Mærkning af skydevåben og dele til skydevåben

Det følger af våbenlovens § 3 a, at skydevåben samt genstande, der

fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det

anvendte materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen

af våbnet mv. skal forsynes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens

navn, fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et

andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode

til identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal placeres på våbnets

låsemekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket på bl.a. skydevåben,

der indføres fra et land uden for EU, skal tillige angive importland og

importår. Er et våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke

mærket i overensstemmelse med ovenstående, skal våbnet mv. af

importøren forsynes med et sådant mærke. Mærkningskravene gælder ikke

ved midlertidig indførsel, herunder transit. Justitsministeren kan fastsætte

yderligere krav til mærkning af bl.a. skydevåben.

Våbenbekendtgørelsens §§ 52-54

mærkningen af bl.a. skydevåben.

fastsætter

nærmere

regler

for

5.4. Våbenbøger

I forhold til forslaget om, at våbenbøger skal kunne samkøres med et

centraliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister) kan der,

når forudsætningerne herfor er opfyldt, med hjemmel i våbenlovens § 4 b

ved bekendtgørelse stilles krav om, at våbenhandlere mv. med generelle

tilladelser som omhandlet i våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre

våbenbøger elektronisk på en sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres

med et eventuelt kommende nyt Politiets Våbenregister.

5.5. Personer under 18 år

Personer under 18 år kan alene gives tilladelse til skydevåben, hvis

ansøgeren er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller

har erhvervet jagttegn. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene

tillades personer under 18 år for så vidt angår luft- og fjedervåben med en

kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben.

5.6. Lægeundersøgelse

Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at personer, der meddeles

våbentilladelse har undergået en lægeundersøgelse. Det følger dog af

våbenbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelse, samtykke til

våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter

våbenloven og våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis

personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger,

som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

5.7. Tidsbegrænsning på våbentilladelser

Tilladelse til skydevåben udstedes med en gyldighedstid på 5 år.

Vedrørende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år, jf.

våbenlovens § 6 d, stk. 1. Tilladelser til våbensamlere og til riflede

jagtvåben til jægere udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år.

Tilsvarende gælder tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og

signalvåben, jf. våbenlovens § 6 d, stk. 2.

5.8. Særligt farlige skydevåben

Der er i dansk våbenlovgivning en restriktiv adgang til at erhverve og

besidde særligt farlige skydevåben.

Det fremgår således af våbencirkulærets § 19, bestemmelser om særligt

farlige skydevåben, herunder pistoler, at der kun under ganske særlige

omstændigheder gives tilladelse til særligt farlige våben såsom glatløbede

haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm, pistoler, herunder

enkeltskudspistoler, selvladepistoler og revolvere, halvautomatiske rifler

og andre lignende særligt farlige skydevåben.

En tilladelse til særligt farlige våben kan derudover alene gives, hvis

ansøgeren er fyldt 20 år og er kendt som en absolut pålidelig person.

5.9. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Der gælder ikke efter dansk ret særlige regler for handel med våben via

bl.a. internettet. Man skal dog ved internethandel overholde de almindelige

regler for overdragelse af våben. Derudover gælder der også et forbud mod

annoncering med visse våben efter våbenbekendtgørelsens § 45.

5.10. Signal- og salutvåben

Det kræver tilladelse efter våbenlovgivningen bl.a. at erhverve og besidde

signal- og salutvåben. Tilladelse til signalvåben kan kun gives i særlige

tilfælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til

nødsignalafgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering mv., jf.

våbencirkulærets § 6.

5.11. Halvautomatiske skydevåben

Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 19, stk. 1, nr. 3. Tilladelse til

halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt. Det skal fremgå af en

tilladelse til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde

mere end to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis

den er forsynet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan

indeholde to patroner.

6. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

6.1.

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin

foreliggende form, må forventes at kunne medføre behov for tilpasning af

dansk lovgivning.

6.2.

Efter et foreløbigt skøn baseret på den foreliggende kompromistekst

kan forslaget medføre øgede statsfinansielle omkostninger, da forslaget

bl.a. kan føre til behov for systemtilpasning af Politiets Våbenregister.

Kommissionens forslag vurderes at kunne medføre øgede administrative

byrder og økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv og borgere

som følge af bl.a. bestemmelsen om obligatorisk lægeundersøgelse forud

for udstedelse af våbentilladelser og forslaget om, at der skal ske en

tidsbegrænsning, så våbentilladelser maksimalt kan udstedes med en

gyldighed på op til fem år.

Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med vurderingen af de

økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af det reviderede

våbendirektiv i Danmark. Denne usikkerhed beror bl.a. på, at man fortsat

ikke kender den endelige udformning af direktivet.

Justitsministeriet vil foretage en nærmere vurdering af de økonomiske

konsekvenser, når der foreligger en mere konsolideret version af forslaget.

7. Høring

Der er endnu ikke foretaget høring over forslaget.

Forslaget vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus,

Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg,

Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark,

Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Fagligt Fælles

Forbund, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Danmarks

Våbenhandlerforening, Vaabenhistorisk Selskab, Dansk Skytte Union, De

Danske Skytteforeninger, Danmarks Jægerforbund, Dansk Land- og

Strandjagt,

Dansk

Retspolitisk

Forening

Institut

for

Menneskerettigheder.

Høringsfristen vil blive fastsat til den 23. marts 2016.

8. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige

medlemsstater til forslaget.

9. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at

nedbringe den ulovlige handel med skydevåben i Europa, og regeringen

støtter en effektiv kontrol med skydevåben.

Det er således Danmarks opfattelse, at det er væsentligt for indsatsen mod

terror og organiseret kriminalitet, at der på EU-niveau gennemføres

effektive og gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige

skydevåben. Samtidig er det vigtigt, at reglerne om skydevåben er indrettet

på en sådan måde, at de ikke unødigt griber ind i jægeres og sportsskytters

mulighed for at udøve deres fritidsaktiviteter.

Visse af de foreslåede bestemmelser giver anledning til fortolkningstvivl,

herunder definitionen af kopier af skydevåben, som i sin nuværende

udformning umiddelbart kan medføre, at eksempelvis legetøjsvåben

risikerer at blive omfattet af direktivet. Desuden giver definitionen af visse

halvautomatiske skydevåben, som foreslås forbudt, anledning til betydelig

afgrænsningstvivl.

Visse af de foreslåede bestemmelser giver endvidere anledning til nærmere

overvejelser, herunder kravet om lægeundersøgelse forud for udstedelse af

våbentilladelse, forslaget om unge under 18 års mulighed for besiddelse af

skydevåben og restriktionerne vedr. køb og salg af våben via

fjernkommunikationsteknik.

For Danmark er det afgørende, at en EU-retlig regulering af bl.a.

erhvervelse og besiddelse af skydevåben skaber den rette balance mellem

hensynet til sikkerhed omkring skydevåben og fortsat mulighed for legitim

brug af skydevåben også henset til, at Kommissionen har anført, at et af de

bærende formål med direktivforslaget er bekæmpelse af ulovlig handel

med skydevåben.

For Danmark er det endelig helt centralt, at tvivlsspørgsmålene og andre

afgrænsningsspørgsmål i forhold til det samlede forslag bliver afklaret,

idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne afklaring.

10. Orientering af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til

Folketingets Retsudvalg.