REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 208: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens og Rigsadvokatens redegørelse af 3. marts 2016 om en række forhold om varetægtsfængslingen af arrestanterne i sagen om angrebet ved Krudttønden samt Københavns Synagoge, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 208
Offentligt

Den 3. marts 2016

Redegørelse om en række forhold om varetægtsfængslingen af arrestanterne i

sagen om angrebet ved Krudttønden samt Københavns Synagoge

1. Indledning

Justitsministeren redegjorde under et lukket samråd i Folketingets Retsudvalg den 28.

januar 2016 for navnlig det forhold, at flere af de fem arrestanter i sagen om angrebet

ved Krudttønden på Østerbro og Københavns Synagoge i Krystalgade den 14. og 15.

februar 2015 under varetægtsfængslingen havde været i besiddelse af mobiltelefoner i

deres celle, og at flere af dem i øvrigt havde haft adgang til mobiltelefoner.

Da forløbet i sagen på daværende tidspunkt ikke var fuldt afdækket, tilkendegav ju-

stitsministeren under samrådet, at han havde anmodet Kriminalforsorgen og Rigsad-

vokaten om senest den 1. marts 2016 at udarbejde en samlet redegørelse for forløbet

vedrørende de fem arrestanters adgang til mobiltelefoner under varetægtsfængslingen,

herunder for hvordan kommunikationen og koordineringen mellem de involverede

myndigheder var foregået.

Rigsadvokaten nedsatte på baggrund heraf en arbejdsgruppe med deltagelse af Krimi-

nalforsorgen, Københavns Politi, Politiets Efterretningstjeneste og Rigsadvokaten.

Redegørelsens afsnit 2 indeholder en sammenfatning af redegørelsen. I afsnit 3 be-

handles spørgsmålet om, hvor mange mobiltelefoner der findes i arresthuse og fængs-

ler, samt hvordan mobiltelefonerne indsmugles. I afsnit 4 redegøres der for de tiltag,

som er gennemført til bekæmpelse af indsmugling og anvendelse af mobiltelefoner i

fængsler og arresthuse, mens afsnit 5 omhandler sanktionsmulighederne ved de ind-

sattes besiddelse mv. af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse. I afsnit 6 redegøres

der detaljeret for forløbet i ovennævnte sag, herunder bl.a. med hensyn til arrestanter-

nes adgang til mobiltelefoner samt eventuelle brud på brev- og besøgskontrollen og

samarbejdet mellem de involverede myndigheder. Afsnit 7 indeholder en kort beskri-

velse af adgangen til mobiltelefoner og eventuelle brud på brev- og besøgskontrollen i

et antal sager, hvor de pågældende er varetægtsfængslede eller afsoner straf for terror-

relaterede forhold, og som derfor kan sammenlignes med den foreliggende sag. Ende-

lig indeholder afsnit 8 dels de initiativer, der for nyligt er iværksat med henblik på at

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 208: Orientering om Direktoratet for Kriminalforsorgens og Rigsadvokatens redegørelse af 3. marts 2016 om en række forhold om varetægtsfængslingen af arrestanterne i sagen om angrebet ved Krudttønden samt Københavns Synagoge, fra justitsministeren

sikre en mere effektiv bekæmpelse af, at indsatte får adgang til mobiltelefoner under

fængslingen, dels arbejdsgruppens anbefalinger hertil.

2. Sammenfatning af redegørelsen

2.1.

Det fremgår af redegørelsen, at der de seneste tre år årligt er fundet mellem ca.

1700 og 1900 mobiltelefoner i arresthuse og fængsler, og at de bliver indsmuglet på

forskellige måder, herunder bl.a. ved, at de indsatte skjuler mobiltelefonen på eller i

kroppen, i medbragte effekter samt i forbindelse med, at de indsatte modtager besøg,

eller ved at mobiltelefonen kastes over institutionens mur/hegn, jf. pkt. 3 nedenfor.

Problemet med indsmugling og anvendelse af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse

er søgt imødegået med en række forskellige tiltag, herunder nogle tiltag, der er gen-

nemført som led i udmøntningen af Kriminalforsorgens flerårsaftaler. Kriminalfor-

sorgen har således bl.a. etableret overdækning af 35 ud af 36 arresthuse for at forhin-

dre mobiltelefoner mv. i at komme ind ved indkast over arresthusenes mure. Endvide-

re har alle arresthuse opsat metaldetektorkarme. Desuden anvender alle arresthuse

håndholdte metaldetektorer til brug for kontrol af indsatte og besøgende. Herudover

har nogle arresthuse installeret bagagescannere. Endvidere har alle fængsler og ar-

resthuse i løbet af 2015 fået transportable mobiltelefondetektorer, jf. pkt. 4.1 neden-

for.

Foruden en skærpelse af den fysiske sikkerhed mv. i fængsler og arresthuse er pro-

blemet med mobiltelefoner også søgt imødegået på anden vis. Der er således bl.a.

foretaget en skærpelse af reglerne for visitation af besøgende, hvorefter det kan gøres

til et vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende i visse situationer undergiver sig

en i forhold til tidligere mere vidtgående undersøgelse. Herudover gennemføres der

bl.a. visitationer af den indsattes person, den indsattes celle samt visitation af fælles-

arealer. Desuden foretager Kriminalforsorgens hundeførere rutinemæssige visitationer

i Kriminalforsorgens institutioner, ligesom de kan tilkaldes efter behov til at foretage

sådanne visitationer. Endvidere gennemføres der et antal uanmeldte visitationsaktio-

ner om året, hvor nærmere udvalgte områder i en institution gennemgås grundigt, jf.

pkt. 4.2 nedenfor.

I de tilfælde, hvor det afsløres, at en indsat har en mobiltelefon, konfiskeres den, og

den indsatte kan ikendes en disciplinærstraf, hvilket i lukkede fængsler og arresthuse i

førstegangstilfælde typisk består i fem dages strafcelle. Endvidere kan den indsatte i

Det bemærkes, at der i redegørelsen af hensyn til arrestanterne er foretaget en anonymisering af dem,

og at der på grund af sikkerhedsmæssige forhold er udeladt oplysninger om deres nuværende placering.

særlige situationer, f.eks. ved organiseret indsmugling, i kortere tid udelukkes fra

fællesskab, ligesom den pågældende kan overføres til en anden institution. Hertil

kommer, at besiddelse af mobiltelefon efter omstændighederne vil kunne indebære, at

den indsatte ikke kan prøveløslades tidligere end normalt efter den særlige ordning i

straffelovens § 40 a (”noget for noget”). Endelig vil den pågældende blive straffet for

besiddelsen af mobiltelefonen, da der vil foreligge en overtrædelse af straffelovens §

124, stk. 4, hvilket i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med fængsel i syv

dage, jf. pkt. 5 nedenfor.

2.2.

For så vidt angår forløbet i den foreliggende sag kan dette – idet der i øvrigt hen-

vises til pkt. 6 nedenfor – sammenfattes således:

2.2.1.

Der har lige fra sagens begyndelse været etableret et samarbejde om sagen dels

mellem Københavns Politi og Kriminalforsorgen, dels mellem Københavns Politi og

PET.

Det kan således bl.a. nævnes, at der fra sagens begyndelse blev tilknyttet en forbin-

delsesofficer fra PET til efterforskningen i Københavns Politi. Endvidere har Krimi-

nalforsorgen og Københavns Politi fra sagens begyndelse været opmærksomme på, at

de fem arrestanter indgik i en sag af alvorlig karakter, og at der i sagen skulle iagtta-

ges særlige forholdsregler, jf. herom pkt. 6.4.1.1 nedenfor.

Redegørelsen viser, at Kriminalforsorgen i nogle enkelte tilfælde ikke har iagttaget

disse særlige forholdsregler. Herudover har Kriminalforsorgen i nogle tilfælde ikke

opdateret oplysningerne om arrestanterne i Kriminalforsorgens klientsystem. Endelig

har Kriminalforsorgen og Københavns Politi i nogle tilfælde ikke videregivet oplys-

ninger om arrestanternes forhold til hinanden. Der henvises i den forbindelse i det

hele til pkt. 6.6 nedenfor, der indeholder en sammenfatning af forløbet i den forelig-

gende sag.

2.2.2.

I forhold til arrestanternes adgang til mobiltelefoner bemærkes, at justitsmini-

steren under det lukkede samråd i Folketingets Retsudvalg den 28. januar 2016 – på

baggrund af oplysninger modtaget fra de involverede myndigheder – om den forelig-

gende sag oplyste, at myndighederne på daværende tidspunkt havde kendskab til, at

der var fundet fem mobiltelefoner hos tre af sagens arrestanter, og at der var anvendt

yderligere to mobiltelefoner. Justitsministeren fremhævede under samrådet, at der

kunne komme flere oplysninger frem i forbindelse med udfærdigelsen af den forelig-

gende redegørelse, da forløbet på daværende tidspunkt ikke var fuldt afdækket.

På daværende tidspunkt var der således kendskab til, at fire af arrestanterne i alt hav-

de haft adgang til syv mobiltelefoner.

I forlængelse heraf kan det oplyses, at der på nuværende tidspunkt hos fire af sagens

arrestanter (X1, X2, X3 og X4) er fundet i alt seks mobiltelefoner i deres celler. Det

drejer sig om de fem mobiltelefoner, som justitsministeren nævnte under samrådet,

samt én mobiltelefon, der efterfølgende er fundet i X2’s celle den 15. februar 2016

(den sidstnævnte mobiltelefon har X4 forud for den 15. februar 2016 også haft ad-

gang til, jf. herom pkt. 6.3.4.2 nedenfor).

Endvidere kan det oplyses, at to af sagens arrestanter udover de netop nævnte telefo-

ner med sikkerhed har haft adgang til seks mobiltelefoner, og at en af arrestanterne

derudover muligvis har haft adgang til en mobiltelefon mere. Om denne mulige ad-

gang henvises til pkt. 6.3.5.2 nedenfor.

I forhold til de seks telefoner, som to af sagens arrestanter med sikkerhed har haft

adgang til, kan det oplyses, at det drejer sig om de to mobiltelefoner, som justitsmini-

steren under samrådet oplyste, at sagens arrestanter havde anvendt. Herudover drejer

det sig om fire mobiltelefoner, som X5 har haft adgang til i perioden fra den 17. marts

til den 21. april 2015, jf. herom pkt. 6.3.5.2 nedenfor. Der blev under samrådet ikke

givet oplysninger om disse fire mobiltelefoner, da oplysningerne om telefonerne ved

en fejl ikke indgik i Københavns Politis bidrag til brug for samrådet.

Der er således på nuværende tidspunkt kendskab til, at de fem arrestanter har haft

adgang til i alt 12 (muligvis 13) mobiltelefoner, jf. dog pkt. 6.3.2.2 nedenfor om op-

lysninger, der tyder på, at X2 har haft adgang til én eller flere mobiltelefoner udover

den, der blev fundet i hans celle den 15. februar 2016. Om arrestanternes konkrete

adgang til mobiltelefoner henvises i øvrigt til pkt. 6.3 og pkt. 6.6.6 nedenfor.

I den forbindelse bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at sagens arrestanter har været

i besiddelse af eller i øvrigt haft adgang til yderligere mobiltelefoner, som Kriminal-

forsorgen og Københavns Politi ikke er bekendt med. Politiets videre efterforskning

af sagen, herunder en gennemgang af teleoplysningerne vedrørende de telefoner, som

myndighederne på nuværende tidspunkt er bekendt med, kan således føre til, at der

fremkommer oplysninger om, at arrestanterne har haft adgang til andre mobiltelefoner

end dem, der på nuværende tidspunkt er kendskab til.

Herudover bemærkes, at arrestanternes adgang til mobiltelefoner under varetægts-

fængslingen – samt det forhold, at to af arrestanterne (X2 og X5) i en periode fra 22.

december 2015 til 26. januar 2016 var placeret i den samme institution, jf. herom pkt.

6.3.5.1 nedenfor – potentielt kan have skadet efterforskningen og retsforfølgningen af

sagen, hvis telefonerne og muligheden for kontakt mellem arrestanterne i øvrigt har

været brugt til at videregive vigtige oplysninger om sagen eller til at samstemme for-

klaringer. Københavns Politi har dog ikke umiddelbart fundet indikationer på, at dette

er tilfældet, og der er således ikke noget, som på nuværende tidspunkt tyder på, at de

nævnte forhold har skadet den foreliggende straffesag.

2.3.

I forlængelse af det under pkt. 2.2 anførte bemærkes, at det ikke på nogen måde

er tilfredsstillende, at arrestanterne i den foreliggende sag har haft adgang til mobilte-

lefoner. Det er imidlertid ikke kun et problem i den foreliggende sag, men skal ses

som et udslag af den generelle udfordring, der gennem årene har været med hensyn til

at dæmme op for indsmugling af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse, jf. herom

pkt. 3 nedenfor.

De tiltag, der har været iværksat for at bekæmpe mobiltelefoner i fængsler og arrest-

huse, er beskrevet i pkt. 4 nedenfor, men uanset disse tiltag må det bl.a. på baggrund

af den foreliggende sag konstateres, at der stadig er store udfordringer med at holde

mobiltelefoner ude af fængsler og arresthuse.

På den baggrund kan der være grund til at iværksætte yderligere initiativer med hen-

blik på at sikre en mere effektiv bekæmpelse af, at mobiltelefoner overhovedet ind-

smugles i arresthuse og fængsler. Herudover kan der være grund til at tage initiativer,

der har til formål at sikre, at indsmuglede mobiltelefoner afsløres, og at de indsatte

mødes med hårde sanktioner mv. for besiddelse mv. af en mobiltelefon. I den forbin-

delse bør man efter arbejdsgruppens opfattelse have særlig opmærksomhed på at tage

initiativer eller iværksætte tiltag med henblik på at modvirke, at personer, der er ind-

sat i et arresthus eller fængsel i særligt alvorlige sager – som f.eks. den foreliggende –

får adgang til mobiltelefoner.

Det bemærkes, at Kriminalforsorgen allerede – i forlængelse af justitsministerens

tilkendegivelser under et åbent samråd i Retsudvalget den 28. januar 2016, der ved-

rørte udfordringerne med indsattes adgang til mobiltelefoner – har iværksat følgende

tiltag:



Der er påbegyndt et arbejde med at implementere brugen af såkaldte krops-

scannere i 5-6 institutioner under Kriminalforsorgen.

Dernæst er der iværksat et arbejde med henblik på at foretage en risiko- og

analysebaseret håndtering af arrestanterne. Dette skal sikre, at Kriminalfor-

sorgen får den nødvendige viden om bl.a., at der foreligger en særlig sikker-

hedsmæssig situation, eller at der foreligger en særlig risiko for, at en arre-

stant vil forsøge at foretage ulovlig kommunikation.



I forlængelse heraf er der påbegyndt en implementering af skærpede retnings-

linjer for øget brug af visitationer, der skal resultere i hyppigere visitationer

samt en mere effektiv udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, herunder

bl.a. metaldetektorer, bagagescannere samt mobildetekteringsenheder (trans-

portable mobilscannere).



Desuden er der påbegyndt et arbejde med henblik på at målrette brugen af

Kriminalforsorgens hundekorps i relation til indsatsen mod mobiltelefoner.

Herudover er der iværksat et arbejde med henblik på at undersøge mulighe-

derne for at anvende tekniske hindringer for de indsattes brug af mobiltelefo-

ner i Kriminalforsorgens institutioner (herunder bl.a. såkaldt jamming).



Endvidere er antallet af såkaldte visitationsaktioner blevet forøget fra fem i

2015 til syv i 2016.

Om det nærmere indhold af de nævnte tiltag henvises til pkt. 8.1 nedenfor.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der foruden de allerede iværksatte tiltag tages yderligere

følgende initiativer mv.:



At der foretages en skærpelse af Kriminalforsorgens vejledende niveauer for

disciplinærstraffe, således at straffen for medtagelse af, besiddelse af eller rå-

dighed over mobiltelefoner mv. i lukkede institutioner forhøjes f.eks. til det

dobbelte (dvs. i førstegangstilfælde fra 5 dages strafcelle til 10 dages strafcel-

le).



At Kriminalforsorgen i sager om særlig alvorlig kriminalitet gør yderligere

brug af muligheden for at overføre arrestanter, der har haft adgang til mobil-

telefon, til anden institution og i den forbindelse er opmærksom på, om der er

behov for at udelukke arrestanten fra fællesskab i en kortere periode, indtil

overførslen kan iværksættes.



At det fremhæves i Kriminalforsorgens administrative regler, at besiddelse

mv. af en mobiltelefon skal indgå i forbindelse med vurdering af spørgsmål

om udgang og prøveløsladelse, såfremt forholdet kan give anledning til at

formode, at den indsatte vil misbruge udgangen, eller at prøveløsladelsen vil

være utilrådelig.



At der udarbejdes standardiserede retningslinjer for Kriminalforsorgens ori-

entering af politiet og PET i tilfælde af eller mistanke om ulovlig kommuni-

kation, herunder bl.a. omkring fund af mobiltelefoner samt brud på brevkon-

trollen eller forsøg herpå.



At der etableres en ordning, der er med til at sikre, at Kriminalforsorgen af

politiet bliver orienteret senest samtidig med, at den indsatte modtager besked

om, at en mobiltelefon, som den indsatte har anvendt, har været aflyttet, såle-

des at Kriminalforsorgen kan foretage de nødvendige indgreb for at finde te-

lefonen.



At blanketten ”Meddelelse til arresten vedr. fristforlængelse mv. (hvid)” æn-

dres med henblik på at sikre, at Kriminalforsorgen hele tiden er fuldt ud ori-

enteret om, hvilke arrestanter der er i sag med hinanden.



At der udarbejdes dokumenthåndteringsprocedurer med henblik på at sikre, at

alle relevante oplysninger om arrestanterne altid bliver indført i Kriminalfor-

sorgens klientsystem.

Om det nærmere indhold af de nævnte initiativer mv. henvises til pkt. 8.2 nedenfor.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at de nævnte initiativer vil gøre det muligt i

udvalgte institutioner at etablere forhold, som udgør et effektivt yderligere værn mod,

at arrestanter får adgang til mobiltelefoner eller mulighed for at foretage anden ulov-

lig kommunikation. Disse udvalgte institutioner vil kunne benyttes i tilfælde, hvor det

er særligt vigtigt at forhindre ulovlig kommunikation på grund af sagens særlige ka-

rakter, f.eks. sager med relation til terror. Endvidere vil de kunne benyttes i andre

særlige tilfælde, hvor der f.eks. er risiko for, at den indsatte vil true vidner eller ofre.

Det er endvidere Kriminalforsorgens vurdering, at de omhandlede initiativer på en

mere effektiv måde end de eksisterende tiltag generelt vil modvirke indsmugling og

anvendelse af mobiltelefoner og anden ulovlig kommunikation i Kriminalforsorgens

institutioner.

3. Mobiltelefoner i arresthuse og fængsler – antal og indsmuglingsmetoder

Der har igennem en årrække været udfordringer med hensyn til at dæmme op for

indsmugling af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse, og der indsmugles således

årligt et stort antal mobiltelefoner i fængsler og arresthuse. Om antallet af mobiltele-

foner, der i 2013-15 er fundet i fængsler og arresthuse, kan oplyses følgende:

Lukkede

2013

Ikke haft rådighed

Har haft rådighed

Mobiltelefoner I alt

pladser

167

412

579

337

362

Arrest-

Åbne pladser pladser

385

354

739

I alt

577

1.103

1.680

Lukkede

2014

Ikke haft rådighed

Har haft rådighed

Mobiltelefoner I alt

pladser

165

525

690

687

729

Arrest-

Åbne pladser pladser

230

272

502

I alt

437

1.484

1.921

Lukkede

2015

Ikke haft rådighed

Har haft rådighed

Mobiltelefoner I alt

pladser

206

373

579

672

703

Arrest-

Åbne pladser pladser

200

299

499

I alt

437

1.344

1.781

Note 1. Mobiltelefonerne blev fundet, før de indsatte havde haft mulighed for at råde over

dem.

Note 2. Mobiltelefonerne blev fundet på steder, hvor en eller flere indsatte havde haft eller

kunne have haft rådighed over telefonen.

Note 3. Der er for 2015 tale om en foreløbig opgørelse, idet der kan komme efterregistrerin-

ger.

Note 4: Lukkede fængsler og lukkede pladser i åbne fængsler.

Note 5: Arresthuse og arrestpladser i fængsler.

Metoderne til indsmugling af mobiltelefoner varieres til stadighed, hvilket tillige gør

sig gældende i forhold til de skjulesteder, som de indsatte anvender efter indsmugling.

Indsmugling af mobiltelefoner (og i øvrigt andre ulovlige effekter) sker dog typisk på

følgende måder:



Den indsatte indsmugler selv mobiltelefonen skjult på eller i kroppen.

Mobiltelefonen skjules i den indsattes medbragte effekter, herunder f.eks. i bøger,

tøj og sko.

Ved indkast af mobiltelefoner over mur/hegn.

Ved overdragelse af købmandsvarer, hvor mobiltelefonerne er gemt i varerne.

Ved vareleverancer mv. til institutionen, hvori de ulovlige effekter kan gemmes.

Indsattes besøgende indsmugler og overdrager en mobiltelefon ved uovervågede

besø

Ved brug af ikke-fastansatte medarbejdere som f.eks. håndværkere/service-

medarbejdere.

Der findes tillige få eksempler på, at fastansat personale har medvirket til ind-

smugling.

4. Tiltag til bekæmpelse af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse

Kriminalforsorgen har på forskellig vis – bl.a. som led i udmøntningen af Kriminal-

forsorgens flerårsaftaler – søgt at imødegå indsmugling og anvendelse af mobiltelefo-

ner i fængsler og arresthuse. Herom kan oplyses følgende:

4.1.

Kriminalforsorgen gennemgik som led i udmøntningen af flerårsaftalen for 2004-

07 alle arresthuses gårdtursarealer, og de gårde, der lå mest udsat, fik etableret over-

dækning for bl.a. at forhindre, at mobiltelefoner blev kastet over arresthusenes mure.

På baggrund af flerårsaftalen fik samtlige arresthuse metaldetektorkarme og hånd-

holdte metaldetektorer til brug for kontrol af indsatte og besøgende, ligesom der blev

opsat bagagescannere i de lukkede fængsler (og en lukket fængselsafdeling) samt

etableret et fastinstalleret mobildetekteringsanlæg i et arresthus. Herudover har Kri-

minalforsorgen indenfor egen bevilling opsat yderligere bagagescannere i åbne

fængsler og arresthuse, ligesom der efterfølgende er etableret et yderligere fastinstal-

leret mobildetekteringsanlæg.

Som led i udmøntningen af Kriminalforsorgens flerårsaftale for 2013-16 er yderligere

gårdtursarealer blevet overdækket, og der er med udgangen af 2015 etableret over-

dækning i 35 af 36 arresthuse, ligesom gårdtursarealet ved Blegdamsvejens Fængsel

er blevet overdækket. Det sidste gårdtursareal forventes ikke at blive overdækket, da

det på grund af arealets størrelse og placering vil være vanskeligt og meget omkost-

ningskrævende. Herudover skal det bemærkes, at Vestre Fængsel, der ikke indgår i

ovennævnte optælling, med den seneste udvidelse i 2016 har fem gårdtursarealer,

hvoraf de fire ikke er overdækkede. Begrundelsen herfor er, at et gårdtursareal er

placeret på taget af en af bygningerne, og at det er vanskeligt og meget omkostnings-

krævende at overdække de tre øvrige gårdtursarealer på grund af deres størrelse og

placering.

Herudover blev der i flerårsaftalen for 2013-16 afsat yderligere midler til at styrke

indsatsen mod ulovlige mobiltelefoner i fængslerne. Således råder alle fængsler og

arresthuse nu over transportable mobiltelefondetekteringsenheder (mobilscannere).

Endelig blev det som led i flerårsaftalen for 2013-16 besluttet, at der skulle ske en

skærpelse af reglerne for visitation af besøgende, således at Kriminalforsorgen fik

bedre muligheder for at stille som vilkår for besøg, at den besøgende undergiver sig

visitation. Baggrunden herfor var, at indsmugling af ulovlige genstande i fængslerne,

herunder indsmugling af mobiltelefoner, bl.a. sker i forbindelse med besøg. Straffuld-

byrdelseslovens § 52 om besøg er som følge heraf blevet ændret, hvilket indebærer, at

der nu som vilkår for en besøgstilladelse kan stilles krav om, at den besøgende i visse

situationer undergiver sig en i forhold til tidligere mere vidtgående undersøgelse.

Undersøgelsen kan bestå i visitation af medbragte effekter og det tøj, som den besø-

gende er iført ved fremmødet, f.eks. ved at klappe uden på tøjet. Hvis der er begrun-

det mistanke om indsmugling kan der ske nærmere undersøgelse af den besøgendes

yderbeklædning, hvor den besøgende opfordres til at aftage sin yderbeklædning ind til

undertøjet, med henblik på at personalet kan foretage en nærmere undersøgelse af

yderbeklædningen.

4.2.

Med henblik på at afsløre de indsattes ulovlige anvendelse af mobiltelefoner, som

er blevet indsmuglet i arresthusene og fængslerne, foretager fængslernes og arresthu-

senes personale visitation af bl.a. den indsattes person, den indsattes celle samt visita-

tion af fællesarealer.

Foruden de nævnte visitationer foretager Kriminalforsorgens narkotikahundeførere

rutinemæssige visitationer i Kriminalforsorgens institutioner, ligesom de kan tilkaldes

efter behov. Korpset af hundeførere har som specialopgave at gennemføre visitatio-

ner, og hundene er trænede til at kunne arbejde i alle miljøer både inde og ude i insti-

tutionerne. Selvom hundene for tiden alene er trænet til at finde narkotika, findes der

ved gennemførelse af disse visitationsopgaver tillige andre ulovlige genstande, f.eks.

mobiltelefoner. I 2015 blev der således ved disse visitationer fundet 298 mobiltelefo-

ner og 406 stk. mobiltilbehør, som f.eks. opladere.

Direktoratet for Kriminalforsorgen (herefter DfK) gennemfører som et supplement til

ovenstående et antal uanmeldte visitationsaktioner om året, hvor nærmere udvalgte

områder i en institution gennemgås grundigt, herunder både i form af visitation af de

indsattes person og deres celler/afdeling. I 2015 blev der foretaget fem uanmeldte

visitationsaktioner, mens der i 2016 vil blive foretaget syv.

Det bemærkes, at Kriminalforsorgens sikkerhedsopgave i praksis ikke løses ensidigt

med tekniske løsninger, fysisk sikring og ved indgreb overfor de indsatte (såkaldt

statisk sikkerhed), men også ved personalets relationsarbejde målrettet de indsatte

(såkaldt dynamisk sikkerhed). Personalets løbende og tætte kontakt med de indsatte

samt viden om de indsatte og deres opførsel/reaktionsmønstre indgår således som et

naturligt element i indsatsen overfor ulovlige effekter, herunder mobiltelefoner, idet

personalet på denne måde blandt andet hurtigt kan konstatere mistænkelig adfærd.

4.3.

Problemet med mobiltelefoner (og andre ulovlige effekter) i arresthuse og fængs-

ler er således søgt imødegået på følgende måde:



Der er med udgangen af 2015 etableret overdækning af gårdtursarealer i 35

ud af 36 arresthuse.

Etablering af metaldetektorkarme i alle arresthuse, som alle besøgende til

indsatte skal gå igennem.

Opsætning af bagagescannere til scanning af effekter i nogle arresthuse og

fængsler.

Anvendelse af håndholdte metaldetektorer til brug for kontrol af indsatte og

besøgende i alle arresthuse.

Anvendelse af transportable mobiltelefondetekteringsenheder (mobilscanne-

re) i alle fængsler og arresthuse med henblik på at afsløre indsmuglede mobil-

telefoner.



Opsætning af fastinstallerede anlæg til detektering af mobiltelefoner i to luk-

kede institutioner.

Bedre undersøgelsesmuligheder af besøgende i visse situationer.

Visitation af den indsattes person, den indsattes celle samt visitation af fæl-

lesarealer.

Visitationer i Kriminalforsorgens institutioner med hundeførere og hunde.

Uanmeldte visitationsaktioner, hvor nærmere udvalgte områder i en instituti-

on gennemgås grundigt.

5. Sanktioner ved besiddelse af mobiltelefoner

Det følger af de administrative forskrifter på området, at der gælder et generelt forbud

mod i Kriminalforsorgens institutioner at medtage, besidde eller råde over mobiltele-

foner og lignende kommunikationsudstyr. En overtrædelse heraf kan medføre disci-

plinærstraf (advarsel, bøde eller strafcelle). Det fremgår af de såkaldte normalreakti-

onsskemaer for lukkede fængsler og arresthuse, at den vejledende disciplinærstraf for

indsmugling, herunder forsøg eller besiddelse af mobiltelefon m.v. i institutionen, i

langt de fleste lukkede fængsler og arresthuse er som følger:

1. gang: 5 dages strafcelle

2. gang: Indenfor 6 mdr. 7 dages strafcelle

3. gang: Indenfor 6 mdr. 10 dages strafcelle

Der er to lukkede fængsler, hvor der er fastsat andre vejledende disciplinærstraffe.

Det drejer sig om Anstalten ved Herstedvester, hvor indsatte med behov for psykia-

trisk bistand placeres. Endvidere drejer det sig om Statsfængslet i Ringe, hvor unge

lovovertrædere indsættes.

Foruden de nævnte sanktionsmuligheder kan den indsatte i kortere tid udelukkes fra

fællesskab, hvis dette skønnes nødvendigt for at forebygge strafbar eller grov eller

oftere gentagen utilladelig adfærd. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det skønnes, at

der er tale om organiseret indsmugling af ulovlige effekter.

Endvidere kan der i visse situationer ske overførsel til en anden institution.

Hertil kommer, at den ulovlige mobiltelefon samt udstyr hertil konfiskeres, ligesom

forholdet skal anmeldes til politiet. Endvidere vil besiddelse af mobiltelefon efter

omstændighederne kunne indebære, at den indsatte ikke kan prøveløslades tidligere

end normalt efter den særlige ordning i straffelovens § 40 a (”noget for noget”).

Herudover følger det af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., at den, der i et arresthus

eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet uretmæssigt besidder en mobiltelefon

eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måne-

der. Det samme gælder i øvrigt besøgende og andre udefrakommende, som uretmæs-

sigt medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i de nævnte insti-

tutioner, jf. straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt.

I den forbindelse tilføjes det, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (lov-

forslag nr. 201 af 28. marts 2007, de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.10), at der i

tilfælde, hvor politiet som led i efterforskningen af en straffesag aflytter en telefon,

som en indsat er i besiddelse af, ikke efterfølgende vil blive rejst tiltale mod den ind-

satte for besiddelse af telefonen. Det fremgår af forarbejderne, at besiddelsen i dette

tilfælde ikke vil være strafbar.

Det fremgår af politiets datasystem (POLSAS), at der i 2013 er der registreret i alt

551 fældende afgørelser for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, heraf 514

afgørelser for overtrædelse af § 124, stk. 4, 1. pkt. (indsatte) og 37 afgørelser for

overtrædelse af § 124, stk. 4, 2. pkt. (besøgende).

I 2014 er der registreret i alt 618 fældende afgørelser, heraf 600 afgørelser for over-

trædelse af § 124, stk. 4, 1. pkt. (indsatte) og 18 afgørelser for overtrædelse af § 124,

stk. 4, 2. pkt. (besøgende). I 2015 er der registreret i alt 511 fældende afgørelser, heraf

498 afgørelser for overtrædelse af § 124, stk. 4, 1.pkt. (indsatte) og 13 afgørelser for

overtrædelse af § 124, stk. 4, 2. pkt. (besøgende).

Det bemærkes, at der i øvrigt tale om dynamiske data, og der tages således forbehold

for indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Ved udtrykket fæl-

dende afgørelser sigtes bl.a. til domme, herunder betingede domme, bøder og tiltale-

frafald.

En indsats overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., straffes i førstegangstil-

fælde som udgangspunkt med fængsel i syv dage. En besøgendes overtrædelse af §

124, stk. 4, 2. pkt., straffes i førstegangstilfælde med en bøde.

6. Den konkrete sag

6.1. Rammen for redegørelsen

Som nævnt indledningsvis er denne redegørelse udarbejdet, efter at justitsministeren

under et lukket samråd den 28. januar 2016 i Folketingets Retsudvalg tilkendegav, at

han havde anmodet Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten om senest den 1. marts

2016 at udarbejde en samlet redegørelse for forløbet vedrørende de i sagen omhand-

lede arrestanters adgang til mobiltelefoner under varetægtsfængslingen, herunder for

hvordan kommunikationen og koordineringen mellem de involverede myndigheder

var foregået.

Som bekendt afgav en gerningsmand den 14. februar 2015 om eftermiddagen ved et

arrangement om ytringsfrihed i kulturhuset Krudttønden, hvor blandt andet den sven-

ske tegner og kunstner Lars Vilks deltog, adskillige skud og dræbte herunder en civil

person og sårede to polititjenestemænd. Den 15. februar 2015 ca. kl. 00.30 skød og

dræbte en person en vagt ved Københavns Synagoge og sårede to polititjenestemænd.

Omar El-Hussein, der efter anklagemyndighedens opfattelse er gerningsmand til beg-

ge skyderier, afgik efterfølgende ved døden under en skudveksling med politiet.

I forbindelse med efterforskningen af de nævnte angreb blev fem personer anholdt og

sigtet for medvirken til drab og forsøg herpå samt overtrædelse af våbenlovgivningen.

En af disse blev den 21. januar 2016 løsladt af Københavns Politi og sigtelsen mod

ham for de nævnte forhold er blevet opgivet. De fire øvrige er fortsat varetægtsfængs-

lede, nu som tiltalt bl.a. for medvirken til terrorisme efter straffelovens § 114.

I det følgende redegøres der først generelt for varetægtsfængslingen af de fem arre-

stanter (pkt. 6.2). Dernæst redegøres der for hver enkelt arrestants placering under

varetægtsfængslingen, deres eventuelle adgang til mobiltelefoner samt eventuelle

brud på brev- og besøgskontrollen mv. (pkt. 6.3). Herefter gennemgås de involverede

myndigheders kommunikation og samarbejde (pkt. 6.4), ligesom visse andre spørgs-

mål i relation til varetægtsfængslingen omtales (pkt. 6.5). Herefter følger en sammen-

fatning af forløbet i den konkrete sag (pkt. 6.6).

6.2. Varetægtsfængslingen af arrestanterne

6.2.1. Generelt om varetægtsfængslingerne

Om selve varetægtsfængslingen af de fem personer kan oplyses følgende:

X1 blev anholdt den 15. februar 2015 og varetægtsfængslet den 16. februar

2015,

X2 blev ligeledes anholdt den 15. februar 2015 og varetægtsfængslet den 16.

februar 2015,

X3 blev anholdt den 27. februar 2015 og varetægtsfængslet den 28. februar

2015,

X4 blev anholdt den 19. marts 2015 og varetægtsfængslet den 20. marts 2015,

X5 blev anholdt den 20. marts 2015 og varetægtsfængslet samme dag.

Alle fem arrestanter blev varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Efter denne bestemmelse kan der ske varetægtsfængsling, hvis der efter sagens om-

stændigheder er bestemte grunde til at antage, at den sigtede vil vanskeliggøre for-

følgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre (påvirk-

ningsrisikoen). Tre af de sigtede blev endvidere varetægtsfængslet efter bestemmel-

sen i § 762, stk. 1, nr. 2, om gentagelsesrisiko.

Ved fremstillingen af de to førstnævnte arrestanter – X1 og X2 – i grundlovsforhør

den 16. februar 2015 begærede anklagemyndigheden de pågældende varetægtsfængs-

let i isolation, hvilket ikke blev imødekommet af retten. Henset hertil fremsatte an-

klagemyndigheden ved de efterfølgende grundlovsforhør ikke begæring om isolati-

onsfængsling af X3, X4 og X5.

De fem arrestanter blev under varetægtsfængslingen undergivet brev- og besøgskon-

trol efter retsplejelovens § 771 og § 772. Det følger af disse bestemmelser, at politiet

af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed kan modsætte sig, at varetægtsarrestanten

modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol, ligesom politiet

kan gennemse breve til og fra arrestanten og tilbageholde disse, hvis indholdet vil

kunne være til skade for efterforskningen.

6.2.2. Særligt om perioden fra anholdelse til varetægtsfængsling

I sager, hvor en anholdt ønskes varetægtsfængslet, udfylder politiet og anklagemyn-

digheden en blanket, som følger den anholdte til arresten. På denne blanket ”Følge-

seddel til arresten (rød)” anfører politiet indledningsvis – dvs. forud for fremstillingen

af den pågældende i grundlovsforhør – arrestantens navn, personnummer, bopæl mv.

sammen med oplysninger om særlige forhold (sygdom, selvmordsrisiko, mv.) og

anholdelsestidspunktet samt oplysning om, hvilken sag der er tale om. Der er endvi-

dere mulighed for at udfylde en rubrik med oplysning om, hvem den pågældende

eventuelt er ”I sag med”, hvor politiet kan anføre navn og personnummer på disse

medsigtede. Hvis den anholdte ønskes holdt i ”Isolation indtil fremstilling i retten”,

kan der krydses af i en rubrik herom, ligesom der kan krydses af i en rubrik om ”Be-

søgs- og brevkontrol indtil fremstilling i retten”. Derudover er der en rubrik til politi-

ets vurdering af den pågældendes farlighed og af undvigelsesrisikoen. Navnet på poli-

tiets sagsbehandler anføres derefter, og så følger en rubrik til Kriminalforsorgens

opdatering med ordlyden ”Vurdering indført i Klientsystemet den … Underskrift …”.

I Københavns Politi er proceduren herefter således, at den mødende anklager (eller

eventuelt dommervagtsassistenten) efter fremstilling af den anholdte i grundlovsfor-

hør udfylder den nederste halvdel af samme blanket, hvor der bl.a. skal anføres tid og

sted for fremstillingen i retten og oplysning om, hvorvidt der skete løsladelse, om

anholdelsen blev opretholdt i 3x24 timer, eller om der skete varetægtsfængsling og i

givet fald til hvilken dato. Der er ligeledes rubrikker til udfyldelse af, om arrestanten

er blevet isolationsfængslet, eller om der er henholdsvis ”Besøgskontrol (rpl. § 771)”

og ”Brevkontrol (rpl. § 772)” eller ”Andre begrænsninger (rpl. § 773)”, ligesom der

er mulighed for at anføre ”Andre bemærkninger, herunder risiko for ulovlig kommu-

nikation”. Endelig kan det på blanketten anføres, om der er givet afhøringstilladelse

(tilladelse til afhøring uden forsvarerens tilstedeværelse), samt navnet på forsvareren

og oplysning om fængslingsgrundlaget (den relevante bestemmelse i retsplejeloven,

udlændingeloven eller udleveringsloven). Blanketten underskrives herefter af møden-

de anklager eller dommervagtsassistenten og overdrages til bevogtningspersonalet,

således at blanketten følger arrestanten tilbage til arresthuset, hvis der er sket opret-

holdelse af anholdelsen eller varetægtsfængsling.

I den konkrete sag blev der ved varefængslingen den 16. februar 2015 af de to første

arrestanter (X1 og X2) på den nævnte blanket om X1 anført, at han var sigtet for

medvirken til drabsforsøg, og at han var ”I sag med” X2. På tilsvarende måde blev

der på blanketten om X2 ligeledes anført, at han var sigtet for medvirken til drabsfor-

søg, og at han var ”I sag med” X1. For begges vedkommende blev det anført, at hver-

ken deres farlighed eller undvigelsesrisikoen kunne vurderes. Det blev endvidere for

begge arrestanter angivet, at de skulle holdes isoleret indtil grundlovsforhøret (dvs.

indtil fremstillingen i retten), og efter grundlovsforhøret anførte den mødende ankla-

ger på blanketten, at de under varetægtsfængslingen skulle være undergivet brev- og

besøgskontrol. Rubrikken om blandt andet risiko for ulovlig kommunikation er ikke

udfyldt for så vidt angår X1 og X2.

Ved fængslingen af den tredje arrestant X3 blev det på den nævnte blanket anført, at

han var sigtet for medvirken til drab og forsøg herpå. I rubrikken ”I sag med” blev det

anført, at han var i sag med både X1 og X2. Det var endvidere anført, at han blev

vurderet ”Muligvis farlig” og ”Muligvis undvigelsestruet”. Derudover blev det angi-

vet, at han skulle holdes i isolation indtil fremstilling i grundlovsforhøret. Det har

ikke været muligt at fremskaffe den del af blanketten, som mødende anklager har

udfyldt efter grundlovsforhøret, og hvor det er angivet, om der skal være brev- og

besøgskontrol under varetægtsfængslingen. Det kan dog lægges til grund, at der har

været krydset af i rubrikkerne brev- og besøgskontrol, da dette efterfølgende er regi-

streret i både politiets og Kriminalforsorgens systemer.

Ved fængslingen af de to sidste arrestanter X4 og X5 blev det anført på deres blanket-

ter, at de var sigtet for medvirken til drabsforsøg, ligesom det i rubrikken ”I sag med”,

blev anført, at de var i sag med hinanden og de tre førstnævnte arrestanter. De blev

begge vurderet som ”Muligvis farlig” og ”Muligvis undvigelsestruet”. Det blev end-

videre for begge arrestanter angivet, at de skulle holdes isoleret indtil grundlovsforhø-

ret, og efter grundlovsforhøret anførte den mødende anklager på blanketten, at de

skulle være undergivet brev- og besøgskontrol under varetægtsfængslingen. Rubrik-

ken om blandt andet risiko for ulovlig kommunikation er heller ikke udfyldt for så

vidt angår X4 og X5.

I forhold til opdateringen af de nævnte oplysninger i politiets og Kriminalforsorgens

datasystem henvises til pkt. 6.4.2 nedenfor.

6.2.3. Særligt om de efterfølgende forlængelser af varetægtsfængslingerne

I sager, hvor der er grundlag for at begære fortsat fængsling af varetægtsfængslede

personer ved fristens udløb, afholdes der retsmøde herom. I Københavns Politi er

proceduren den, at mødende anklager udfylder en blanket betegnet ”Meddelelse til

arresten vedr. fristforlængelse m.v. (hvid)” for hver enkelt arrestant, og blanketten

følger efter retsmødet den pågældende tilbage til arresten, idet anklageren overdrager

den til bevogtningspersonalet. Anklageren sørger endvidere for efter endt retsmøde, at

oplysningerne opdateres i politiets systemer.

Blanketten udfyldes med arrestantens navn og personnummer, dato for fremstillingen

i retten, oplysning om fortsat varetægtsfængsling og hvornår denne i givet fald udlø-

ber, samt oplysninger om eventuel isolation, brevkontrol og besøgskontrol og eventu-

elle andre begrænsninger. Blanketten påføres endvidere oplysning om fængslings-

grundlaget (dvs. den relevante bestemmelse i retsplejeloven, udlændingeloven eller

udleveringsloven) og navnet på arrestantens forsvarer.

Der er desuden mulighed for at udfylde en særlig rubrik med politiets vurdering af

farlighed og af undvigelsesrisiko, som herefter forsynes med politiets underskrift.

Denne rubrik anvendes dog sjældent i praksis – og blev det heller ikke i den forelig-

gende sag – da det som oftest er mødende anklager og ikke politiet, der udfylder

blanketten. Oplysninger af den karakter videregives i øvrigt i fornødent omfang af

politiet direkte til Kriminalforsorgen, jf. pkt. 6.4.1.1 nedenfor om de oplysninger Kø-

benhavns Politi gav til Kriminalforsorgen i den foreliggende sag. Der er nederst på

blanketten også en rubrik til Kriminalforsorgens opdatering med ordlyden ”Vurdering

indført i Klientsystemet den …. Underskrift ….”. Blanketten indeholder ikke et felt,

hvor det kan angives, hvem arrestanten i givet fald er i sag med.

I forhold til opdateringen af de nævnte oplysninger i politiets og Kriminalforsorgens

datasystemer henvises til pkt. 6.4.2 nedenfor.

6.2.4. Andre restriktioner under varetægtsfængslingerne

Københavns Politi har ikke fundet anledning til at iværksætte andre restriktioner –

som f.eks. begrænsning i adgangen til se fjernsyn eller læse aviser – for varetægts-

fængslingen ud over brev- og besøgskontrol. Københavns Politi har dog for nylig på

forespørgsel fra Københavns Fængsler, som havde fået en forespørgsel herom fra den

pågældendes forsvarer, under henvisning til varetægtsfængslingens øjemed udtalt sig

imod, at en af arrestanterne kunne blive fælles talsmand for de indsatte i den pågæl-

dende institution.

6.3. Arrestanternes placering under varetægtsfængslingen og deres eventuelle

besiddelse af mobiltelefoner mv.

Indledningsvis bemærkes, at der som led i varetægtsfængslingen afhængigt af de

konkrete forhold foretages forskellige former for visitation af de indsattes person og

celle mv. som led i Kriminalforsorgens generelle indsats mod ulovlige effekter, jf.

pkt. 4.2 ovenfor. Gennemførelsen af sådanne visitationer vil normalt ikke blive afrap-

porteret, hvis der ikke ved visitationen findes noget, der er i strid med gældende reg-

ler.

Om den foreliggende sag bemærkes, at DfK fredag den 8. januar 2016 – i forlængelse

af, at X3 under en særlig visitation af en hundefører og under anvendelse af en mobil-

detekteringsenhed (mobilscanner) var fundet i besiddelse af en mobiltelefon – sendte

en mail til de relevante kriminalforsorgsområder om behovet for skærpet fokus på at

modvirke ulovlig kommunikation i sagen, ligesom der blev anmodet om opfølgning

ved visitationer og mobildetektering. Direktoratet har modtaget orientering om, at der

på den baggrund har været og fortsat vil blive iværksat den nævnte opfølgning for alle

arrestanterne. Hvis denne opfølgning har resulteret i forhold med relevans for redegø-

relsen, er dette nævnt nedenfor under gennemgangen af de enkelte arrestanter.

DfK traf endvidere den 8. januar 2016 beslutning om, at der i forhold til de øvrige

arrestanter i sagen (X1, X2, X4 og X5) – ligesom i forhold til X3 – skulle foretages

opfølgning med en særlig visitation af en hundefører og under anvendelse af en mo-

bildetekteringsenhed. Disse særlige visitationer blev gennemført i perioden fra den

12. til 14. januar 2016. Om udfaldet heraf henvises til nedenstående oplysninger om

de enkelte arrestanter.

For så vidt angår arrestanternes placering under varetægtsfængslingen og deres even-

tuelle besiddelse og anvendelse af mobiltelefoner samt andre brud på brev- og be-

søgskontrollen mv. under fængslingen kan herefter oplyses følgende:

6.3.1. Arrestanten X1

6.3.1.1.

X1 var fra anholdelsen den 15. februar 2015 til den 18. februar 2015 anbragt i

Vestre Fængsel. Herefter har han under hele varetægtsfængslingen været anbragt i en

anden institution. I perioden indtil overførslen til den anden institution var både X1

og X2 efter aftale med Københavns Politi anbragt i Vestre Fængsel. Det var i den

forbindelse en forudsætning for politiet, at de pågældende blev placeret i forskellige

afdelinger, og at de ikke måtte have adgang til nogen form for fællesskab med hinan-

den.

I den forbindelse bemærkes, at både X1 og X 2 indtil fremstillingen i grundlovsforhø-

ret den 16. februar 2015 var holdt i isolation i Vestre Fængsel og havde allerede der-

for ikke adgang til at kommunikere med hinanden. Efter grundlovsforhøret var de

ikke længere isoleret, men X1 og X2 blev dog – i overensstemmelse med politiets

forudsætning – placeret adskilt og i hver sin afdeling i Vestre Fængsel, således at de

ikke havde fællesskab med hinanden og i øvrigt ikke havde mulighed for at kommu-

nikere med hinanden.

6.3.1.2.

Den 21. december 2015 blev der af to hundeførere ved visitation fundet en

Nokia mobiltelefon og en mobiloplader i X1’s celle i institutionen. Opladeren blev

fundet under en madras, og mobiltelefonen var skjult i hans DVD-afspiller. Der blev i

anledning af fundet afholdt disciplinært forhør i arresten. X1 ønskede ikke at udtale

sig og blev ikendt fem dages strafcelle.

Institutionen har derudover, som nævnt ovenfor under pkt. 6.3, den 14. januar 2016

på anmodning fra DfK foretaget visitation ved en hundefører og med anvendelse af en

mobildetekteringsenhed. Der blev således foretaget visitation af X1’s person og celle

samt af afdelingens toilet og baderum. Der blev ikke fundet noget ved denne visitati-

on.

Den 9. februar 2016 konstaterede personalet i institutionen to gange, at personer

udenfor hegnet var i kontakt med enten X1 eller en medindsat. Politiet blev kontaktet

i begge tilfælde, hvor henholdsvis tre personer og to personer blev anholdt og sigtet

for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 3 (ulovlig kontakt med en indsat). Institu-

tionen flyttede på den baggrund X1 til en anden celle.

Der er således fundet én mobiltelefon i X1’s celle, mens han ikke i øvrigt efter de

foreliggende oplysninger har haft adgang til en mobiltelefon under varetægtsfængs-

lingen.

6.3.2. Arrestanten X2

6.3.2.1.

X2 var fra anholdelsen den 15. februar 2015 til den 18. februar 2015 anbragt i

Vestre Fængsel, hvor også X1 var anbragt. Som det fremgår ovenfor under pkt.

6.3.1.1, havde de dog ikke mulighed for at kommunikere med hinanden under ophol-

det i Vestre Fængsel. Herefter har X2 frem til den 12. februar 2016 været anbragt i en

anden institution, bortset fra perioden fra den 15. til den 24. juni 2015, hvor han var

overført til arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille. Den 12. februar 2016 blev

han overført til Arresthuset i Ringsted og den 15. februar 2016 overført til en anden

institution.

Overførslen til arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille den 15. juni 2015 skete

efter aftale med politiet, da det ikke i den institution, hvor han var anbragt, var muligt

at finde egnede medindsatte til fællesskab. Den 22. og 23. juni 2015 fremkom X2

med trusler overfor personalet i arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille, hvor-

efter statsfængslet rettede henvendelse til Københavns Fængsler med ønske om tilba-

geførsel på grund af de nævnte trusler mod personale. Truslerne er anmeldt til politiet.

Tilbageførslen til den institution, hvor X2 tidligere havde været anbragt, skete den 24.

juni 2015.

Den 12. februar 2016 blev X2 overført til Arresthuset i Ringsted. Overførslen blev

gennemført efter drøftelser mellem Kriminalforsorgen og politiet på baggrund af et

ønske om at flytte både X2 og X4, således at de to indsatte blev udvekslet mellem den

institution, hvor X2 var anbragt, og Arresthuset i Ringsted. X2 blev den 15. februar

2016 overført fra Arresthuset i Ringsted til en anden institution efter en episode, der

er nævnt nedenfor under pkt. 6.3.2.2, hvor et antal personer den 15. februar 2016

skaffede sig adgang til dele af arresthusets udendørsareal.

6.3.2.2.

Der er henholdsvis den 16. marts og den 2. december 2015 fundet et ’hejse-

værk’ i X2’s celle i den institution, hvor X2 var anbragt på daværende tidspunkt. Et

’hejseværk’ kan anvendes til ulovlig kommunikation mellem etagerne og består ty-

pisk af sammenbundne snore eller andre primitive remedier. Endvidere har et trådnet i

hans celles vinduesindergitter i institutionen været klippet over, således at f.eks. mu-

lighederne for at transportere effekter med et ”hejseværk” er blevet forbedret. Endelig

er han den 10. december 2015 fundet i besiddelse af nogle DVD`er.

Den 4. januar 2016 konstaterede personalet i institutionen, at X2 kommunikerede

højlydt ud af et vindue. Der blev på den baggrund monteret et hængsel på vinduet,

således at vinduet ved fremtidige episoder kan aflåses.

Den 6. januar 2016 forsøgte X2 at omgå brevkontrollen med bistand fra en medindsat.

Det konkrete brev blev gennemlæst af personalet, der konstaterede, at brevet vedrørte

X2’s behov for rent tøj. På forespørgsel ønskede han ikke at sende brevet gennem

korrekt procedure, der består i, at politiet får lejlighed til at kontrollere brevets ind-

hold inden afsendelse, hvorfor brevet blev tilbageleveret til X2. Kriminalforsorgen

videregav ikke brevet til politiet eller orienterede politiet, da man vurderede, at ind-

holdet – behovet for rent tøj – ikke havde relevans for sagens efterforskning. Den

medindsatte blev flyttet til Vestre Fængsel.

Den 9. januar 2016 forsøgte X2 på ny at omgå brevkontrollen ved at lægge et brev til

almindelig afsendelse. Forsøget blev imidlertid med det samme opdaget af personalet,

da brevet ikke var placeret i en brun kuvert, som anvendes til de breve, der er under-

givet brevkontrol. Personalet drog herefter omsorg for, at brevet blev videreformidlet

til politiet til gennemlæsning forud for afsendelse.

Samme dag blev X2 fundet i besiddelse af en USB-nøgle. Ved fængselspersonalets

gennemgang vurderede man, at USB-nøglen alene indeholdt musikfiler. Politiet blev

orienteret den 20. januar 2016, hvorefter der blev afholdt disciplinært forhør af X2,

ligesom der skete overdragelse af USB-nøglen til politiet.

Der blev endvidere, som nævnt ovenfor under pkt. 6.3, på anmodning fra DfK den 14.

januar 2016 foretaget visitation ved en hundefører og med anvendelse af en mobilde-

tekteringsenhed. Der blev således foretaget visitation af X2’s person og celle samt af

afdelingens toilet og baderum. Der blev ikke fundet noget ved denne visitation.

Personalet i Arresthuset i Ringsted opdagede om eftermiddagen den 15. februar 2016,

at der var skader på dele af arresthusets pigtråd mv. Personalet konstaterede herefter

ved gennemsyn af arresthusets videoovervågning, at et antal personer i løbet af natten

havde skaffet sig adgang til dele af arresthusets udendørsareal og eventuelt kontaktet

en eller flere indsatte. På grund af det særlige fokus, som Kriminalforsorgen havde på

bl.a. X2, jf. herom pkt. 6.3 ovenfor, kontaktede kriminalforsorgsområdets sikkerheds-

chef politiet, som foretog ransagning af X2’s celle i arresthuset. Ved ransagningen

blev X2 fundet i besiddelse af en mobiltelefon og en USB-nøgle. X2 blev på den bag-

grund samme dag overført til en ny institution. Der er i relation til mobiltelefonen

oprettet en straffesag for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, ligesom der er

foretaget disciplinær opfølgning i Kriminalforsorgen. Ved disciplinærsagen blev X2

ikendt syv dages strafcelle. De personer, der havde skaffet sig adgang til dele af ar-

resthusets udendørsareal, er på nuværende tidspunkt ikke blevet identificeret.

Der er således fundet én mobiltelefon hos denne arrestant. Han har ikke i øvrigt efter

de foreliggende oplysninger haft adgang til en mobiltelefon under varetægtsfængslin-

gen.

Det bemærkes dog, at en undersøgelse af den mobiltelefon, der blev fundet i X2’s

celle den 15. februar 2016, viser, at X4 har haft adgang til denne mobiltelefon på det

tidspunkt, hvor X4 var placeret i Arresthuset i Ringsted. Af undersøgelsen kan det

ses, at X4 har søgt at komme i kontakt med X2 fra den pågældende telefon. Selvom

det på nuværende tidspunkt ikke er lykkedes at skaffe oplysninger, der kan afklare,

om der faktisk har været en sådan kontakt mellem X4 og X2, tyder den nævnte under-

søgelse på, at der har været en kontakt. I givet fald har X2 på et tidligere tidspunkt

besiddet eller i øvrigt haft adgang til én eller flere mobiltelefoner udover den mobilte-

lefon, der blev fundet i hans celle. Der henvises i den forbindelse til pkt. 6.6.5 neden-

for, hvor det er anført, at det ikke kan udelukkes, at sagens arrestanter har været i

besiddelse af eller i øvrigt haft adgang til yderligere mobiltelefoner, som Kriminalfor-

sorgen og Københavns Politi ikke er bekendt med.

6.3.3. Arrestanten X3

6.3.3.1.

X3 var den første nat efter anholdelsen den 27. februar 2015 og indtil grund-

lovsforhøret den 28. februar 2015 anbragt i Vestre Fængsel. Herefter var han anbragt i

arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille indtil den 16. april 2015, hvor han

blev overført til Arresthuset i Roskilde og samme dag videreoverført til Arresthuset i

Hillerød. Den 28. juli 2015 blev han overført til Arresthuset i Frederikssund. Den 29.

september 2015 blev han overført til Arresthuset i Helsingør og den 8. januar 2016 til

Arresthuset i Roskilde, hvor han sad frem til sin løsladelse den 21. januar 2016. Over-

førslerne blev i alle tilfælde forestået af politiet, bortset fra overførslen den 8. januar

2016, som blev foretaget af Kriminalforsorgen efter aftale med Københavns Politi.

For så vidt angår overførslen den 29. september 2015 fra Arresthuset i Frederikssund

til Arresthuset i Helsingør var der forinden rapporteret en episode, hvor X3 havde

taget fat i arresthuslægen. Overførslen den 8. januar 2016 fra Arresthuset i Helsingør

til Arresthuset i Roskilde skyldtes, at X3 samme dag – se pkt. 6.3.3.3 nedenfor – var

blevet fundet i besiddelse af en mobiltelefon. Der foreligger ikke oplysninger om

baggrunden for de øvrige overførsler, men der er flere rapporter om truende adfærd

og upassende sprog mod personalet samt oplysninger om provokerende opførsel over-

for politiet ved kontrollerede besøg.

6.3.3.2.

Fredag den 18. december 2015 blev Københavns Politi af en journalist fra

Danmarks Radio (herefter DR) gjort opmærksom på, at X3 muligvis havde haft ad-

gang til internettet. Den pågældende journalist kontaktede således den 18. december

2015 ved middagstid en vicepolitiinspektør i Københavns Politi og gjorde ham be-

kendt med, at DR havde konstateret, at en af de fængslede i sagen fra Krudttønden fra

sin arrest muligvis brugte Facebook, idet hans profil var aktiv. DR gav udtryk for, at

det også var en mulighed, at han kunne have givet sit password til andre, der så kunne

anvende profilen, men de havde en fornemmelse af, at det var X3 selv, der brugte

profilen.

Samme dag (fredag den 18. december 2015) foretog Københavns Politi følgende:



Politiet konstaterede ved selvsyn på den pågældende Facebook-side, at et nyt

profilbillede var af X3.

Politiet foretog en indledende vurdering af, om man kunne have en efter-

forskningsmæssig interesse i enten at etablere efterforskning mod den ”devi-

ce” (mobiltelefon eller lignende), som blev anvendt, eller eventuelt at ransage

efter den. Man fandt umiddelbart intet konkret behov for at foretage fremad-

rettede efterforskningsskridt i den forbindelse.



Politiet bestilte en ”preservation” (bevissikring) af den pågældende hjemme-

side ved Facebook USA.

PET blev telefonisk underrettet, således at de kunne vurdere, om PET havde

en selvstændig interesse i forhold til at iværksætte efterforskning som konse-

kvens af X3’s mulige adgang til internettet.

I løbet af den pågældende weekend foretog Københavns Politi videre overvejelser

med hensyn til, om der skulle iværksættes fremadrettede efterforskningsskridt, og det

blev drøftet på et møde i efterforskningsgruppen om formiddagen mandag den 21.

december 2015, hvor det blev endeligt besluttet, at der ikke var grundlag herfor.

Samme mandag sendte Københavns Politi en mail til PET med supplerende oplysnin-

ger, ligesom vicepolitiinspektøren i Københavns Politi efter mødet i efterforsknings-

gruppen kontaktede arrestforvareren i Arresthuset i Helsingør og gjorde ham bekendt

med henvendelsen fra DR, hvorefter X3 muligvis havde haft adgang til Facebook.

Arrestforvareren blev anmodet om at underrette Københavns Politi, hvis arresten ved

visitation af cellerne og/eller fællesområdet, som X3 havde adgang til, fandt en tele-

fon eller anden mulighed for at komme på Facebook.

Kriminalforsorgen blev endvidere den 21. december 2015 kontaktet direkte af DR

med oplysninger om, at en konkret indsat placeret i Arresthuset i Helsingør skulle

have foretaget opdateringer på Facebook og derfor angiveligt skulle være i besiddelse

af en mobiltelefon. Den indsatte kunne ud fra oplysningerne identificeres som X3.

Arrestpersonalet foretog herefter visitation af X3, hans celle og afdelingen den 21.

december 2015, men fandt ikke nogen mobiltelefon eller i øvrigt indikationer på, at

X3 var i besiddelse af en mobiltelefon. Der blev dog ved visitationen fundet en brød-

rister, hvilket er i strid med reglerne i de lukkede institutioner, idet el-artikler i visse

tilfælde vil kunne anvendes til ulovlige formål, herunder som opladere til mobiltele-

foner. Brødristeren blev fjernet fra X3’s celle og forholdet påtalt uden afholdelse af

forhør. Der blev gennemført en opfølgende visitation af X3 og hans celle et par dage

efter, hvor der ikke blev fundet noget af interesse.

Københavns Politi har oplyst, at der efter politiets gennemgang af X3’s Facebookside

ikke er noget af politimæssig interesse i forhold til efterforskningen af sagen om an-

grebene ved Krudttønden og Københavns Synagoge.

6.3.3.3.

Den 8. januar 2016 kl. 00.41 blev der – på baggrund af oplysninger fra DR

om, at X3 igen var aktiv på de sociale medier – foretaget en visitation af X3 og hans

celle med brug af hundefører og anvendelse af mobildetekteringsenhed, og der blev

fundet en mobiltelefon. Fundet blev gjort efter positivt udslag på mobildetekterings-

enheden. Da personalet åbnede døren til X3’s celle, havde X3 låst sig inde på toilettet,

hvor mobiltelefonen blev fundet ødelagt i håndvasken og i toilettet, og der var intet

simkort i. Fundet af mobiltelefonen indebar – som nævnt ovenfor – at X3 samme dag

blev overført fra Arresthuset i Helsingør til Arresthuset i Roskilde. X3 erkendte be-

siddelsen af mobiltelefonen og blev ikendt fem dages strafcelle.

Der er således hos denne arrestant fundet én mobiltelefon i hans celle, ligesom han i

en periode muligvis har haft adgang til Facebook, hvilket i givet fald kan være sket

ved brug af en mobiltelefon eller lignende. Det vides ikke, om der i så fald er tale om

den samme mobiltelefon, som den 8. januar 2016 blev fundet i hans celle, eller om

X3 herudover har haft adgang til en anden mobiltelefon (eller lignende).

6.3.4. Arrestanten X4

6.3.4.1.

X4 har bortset fra den første nat, hvor han efter anholdelsen var indsat i Ve-

stre Fængsel indtil grundlovsforhøret, været anbragt i Arresthuset i Ringsted under

hele fængslingen. Han blev dog den 12. februar 2016 flyttet til en anden institution,

hvor X2 var placeret, mens X2 blev placeret i Arresthuset i Ringsted, jf. om baggrun-

den for udvekslingen af arrestanterne ovenfor under pkt. 6.3.2.1.

6.3.4.2.

Den 17. april 2015 blev der ved en hemmelig ransagning, som Københavns

Politi havde indhentet kendelse til, fundet en Nokia telefon i X4’s celle i et rum skåret

ind i en skumgummimadras. Københavns Politi har i perioden fra den 17. april 2015

til den 9. juni 2015 med rettens tilladelse aflyttet et IMEI-nummer tilknyttet denne

telefon. Ved IMEI-nummer forstås en mobiltelefons identifikationsnummer. IMEI-

nummeret er uafhængigt af det telefonnummer, der anvendes i mobiltelefonen. X4 har

modtaget underretning om aflytningen og om ransagningen.

I forbindelse med den nævnte aflytning blev Københavns Politi opmærksom på, at X4

endvidere anvendte en Sony Ericsson telefon, som politiet ligeledes med rettens tilla-

delse har aflyttet (både et telefonnummer og et IMEI-nummer) i perioden fra den 6.

maj 2015 til den 9. juni 2015. Telefonen har været benyttet af andre indsatte, og den

er således ikke fundet hos ham. X4 har fået underretning om aflytningen.

Den 24. november 2015 fandt Arresthuset i Ringsted en Nokia mobiltelefon med sim-

kort i en madras samt en mobiloplader under et skab i X4’s celle. X4 erkendte under

det disciplinære forhør forseelsen. Han oplyste, at han fandt telefonen i sin celle, og at

den da var isat et taletidskort på 500 kr. Han blev ikendt en disciplinærstraf af fem

dages strafcelle for forseelsen.

Endvidere fandt en hundefører den 12. januar 2016 i Arresthuset i Ringsted en Nokia

mobiltelefon med simkort under madrassen i X4’s celle. Mobiltelefonen blev fundet

ved brug af en mobildetekteringsenhed. X4 erkendte ligeledes denne forseelse, som

han blev ikendt syv dages strafcelle for. Visitationen havde baggrund i DfK’s beslut-

ning af den 8. januar 2016, jf. afsnit 6.3 ovenfor, og blev gennemført den 12. januar

2016, efter at Kriminalforsorgen var blevet bekendt med, at han muligvis havde haft

telefonisk kontakt med en journalist.

Derudover kan det oplyses, at X4 under et retsmøde den 11. februar 2016, hvor hans

varetægtsfængsling blev forlænget, oplyste, at han (igen) var i besiddelse af en mobil-

telefon. Arresthuset i Ringsted foretog efter fremstillingen i retten samme dag kl.

18.55 en visitation af X4 og hans celle, ligesom der senere samme aften blev foretaget

visitation med en mobildetekteringsenhed ved X4’s celle. Der blev ikke fundet noget.

Som følge af disse oplysninger blev han som nævnt ovenfor den 12. februar 2016 ført

til en anden institution.

Endelig kan det oplyses, at der den 15. februar 2016, som nævnt ovenfor under pkt.

6.3.2.2, i Arresthuset i Ringsted blev fundet en mobiltelefon hos X2. Københavns

Politi har ved udlæsning af telefonen konstateret, at X4 har haft adgang til denne tele-

fon, idet telefonen indeholder et billede, som X4 har taget af sig selv. Derudover har

også en tredje person, som ikke indgår i denne sag, haft adgang til telefonen.

I forbindelse med en undersøgelse af den nævnte telefon kan det ses, at X4 – på det

tidspunkt, hvor han har haft adgang til mobiltelefonen – har søgt at komme i kontakt

med X2 fra den pågældende telefon. Selvom det på nuværende tidspunkt ikke er lyk-

kedes at skaffe oplysninger, der kan afklare, om der faktisk har været en sådan kon-

takt mellem X4 og X2, tyder den nævnte undersøgelse på, at der har været en kontakt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6.3.2.2 ovenfor.

Der er således fundet tre mobiltelefoner i X4’s celle, ligesom han i øvrigt efter de

foreliggende oplysninger har haft adgang til to mobiltelefoner under varetægtsfængs-

lingen, hvoraf den ene efterfølgende blev fundet i X2’s celle. Det bemærkes, at der

ikke er sammenfald mellem de to telefoner, som politiet samlet set aflyttede i perio-

den fra den 17. april 2015 til den 9. juni 2015, og de telefoner, som Arresthuset i

Ringsted efterfølgende fandt i X4’s celle den 24. november 2015 og 12. januar 2016.

6.3.5. Arrestanten X5

6.3.5.1.

X5 har været indsat i samme institution under hele sagen bortset fra en perio-

de fra den 22. december 2015 til den 26. januar 2016, hvor han af den pågældende

institution blev overført til en anden institution, hvor X2 også var placeret. Da Kø-

benhavns Politi den 26. januar 2016 blev bekendt med, at han var blevet overført til

den pågældende institution, anmodede politiet straks Kriminalforsorgen om, at han

blev flyttet. X5 blev i løbet af 1 time efter politiets henvendelse til Kriminalforsorgen

ført tilbage til den oprindelige institution af Kriminalforsorgen efter aftale med politi-

et. Overførslen den 22. december 2015 til den anden institution skete af pladshensyn,

og uden at Københavns Fængslers sikkerhedsenhed – som anført i Kriminalforsor-

gens klientsystem, jf. herom nedenfor pkt. 6.4.2 – blev inddraget af den institution,

hvor X5 hidtil havde været anbragt. Københavns Politi blev ikke orienteret om over-

førslen.

I den forbindelse kan det oplyses, at X5 og X2 ikke i den pågældende institution var

placeret på samme etage, og de har ikke haft mulighed for at afvikle cellefællesskab

(besøg på hinandens celler) eller gårdtur sammen. Det kan dog ikke afvises, at de på

anden vis har været i stand til at kommunikere med hinanden, f.eks. gennem vinduer-

ne i cellerne. Således konstaterede personalet i den pågældende institution den 4.

januar 2016, at X2 kommunikerede højlydt ud af et vindue, jf. herved pkt. 6.3.2.2

ovenfor.

6.3.5.2.

Der blev, som nævnt ovenfor under pkt. 6.3, på anmodning fra DfK den 13.

januar 2016 foretaget visitation ved en hundefører og med anvendelse af en mobilde-

tekteringsenhed. Der blev således foretaget visitation af X5’s person og celle samt af

afdelingens toilet og baderum. Der blev ikke fundet noget ved denne visitation.

Der er således ikke fundet nogen mobiltelefoner hos X5, men det kan oplyses, at Kø-

benhavns Politi i perioden fra den 17. marts 2015 til den 21. april 2015 med rettens

tilladelse har aflyttet to telefonnumre (simkort) og fem IMEI-numre, som X5 har haft

adgang til under varetægtsfængslingen. Mobiltelefonerne har også været benyttet af

andre indsatte, og de er ikke fundet hos ham. X5 har modtaget underretning om aflyt-

ningen.

Det ene af de to aflyttede telefonnumre (simkort) har kun været brugt i to af de IMEI-

numre, der samtidig blev aflyttet, og har således ikke været isat andre mobiltelefoner

end disse to. Det andet aflyttede telefonnummer (simkort) har været isat to andre af de

hos X5 aflyttede IMEI-numre, men det har også været isat et tredje IMEI-nummer,

der ikke har været aflyttet. Det kan ikke siges med sikkerhed, om X5 anvendte tele-

fonnummeret på det tidspunkt, hvor det var isat dette tredje IMEI-nummer. Dette

skyldes, at simkort og telefoner går på omgang mellem indsatte i det enkelte arresthus

eller fængsel. Det kan på den baggrund konstateres, at X5 med sikkerhed har haft

adgang til fem mobiltelefoner og muligvis til en sjette, hvis han har anvendt telefon-

nummeret (simkortet) i den periode, hvor det var isat det tredje IMEI-nummer (mobil-

telefon).

6.4. Myndighedernes kommunikation og samarbejde

6.4.1. Generelt om kommunikationen og samarbejdet mellem Københavns Politi

og Kriminalforsorgen om arrestanterne

6.4.1.1.

Efter angrebene ved Krudttønden og Københavns Synagoge den 14. og 15.

februar 2015 nedsatte Københavns Politi en projektorganisation til at forestå efter-

forskningen. En politikommissær fik i den forbindelse en overordnet rolle med ledel-

se, organisering, personaletilgang/-udlån fra andre politikredse og strukturering af

hele projektorganisationen samt kommunikationen i bred forstand med alle de for-

skellige aktører, interessenter og samarbejdspartnere. En anden politikommissær var

daglig leder af ”sagsstyringskontoret”, hvorfra detailstyringen af efterforskningen

blev foretaget.

Det var den politikommissær, som bl.a. havde ansvaret for kommunikationen i bred

forstand, der lige fra efterforskningens start havde kontakten til og kommunikationen

med sikkerhedschefen og en anden central medarbejder i Sikkerhedsenheden i Kø-

benhavns Fængsler i relation til sagens anholdte/arrestanter.

På grund af sagens alvorlige karakter kontaktede den pågældende politikommissær

kort efter de første to anholdelser af X1 og X2 søndag den 15. februar 2015 sikker-

hedschefen ved Københavns Fængsler, der blev gjort bekendt med sagens alvorlige

karakter. I den forbindelse fik sikkerhedschefen oplyst

hvilken sag de pågældende var anholdt og sigtet i,

de anholdtes eventuelle banderelationer/-tilknytning,

at de anholdte skulle være isoleret frem til fremstilling i grundlovsforhør og

ikke måtte have mulighed for at kommunikere med hinanden,

at de anholdte efter varetægtsfængsling skulle placeres i forskellige arresthu-

se, herunder at de heller ikke måtte sidde sammen med andre fængslede ban-

demedlemmer fra samme gruppering eller andre eventuelle radikaliserede

fængslede, samt

at politiet ville forestå al transport af samtlige anholdte – både til og fra

grundlovsforhør, men også ved fristforlængelser og flytninger af arrestanterne

til andre arresthuse.

Sikkerhedschefen ved Københavns Fængsler bekræftede i den anledning, at politiets

ønsker med enkelte undtagelser kunne imødekommes. Det blev således – på baggrund

af det forholdsvis høje antal indsatte bandemedlemmer samt radikaliseringsindberet-

tede – tilkendegivet, at det ikke i fuldt omfang ville være muligt at imødekomme øn-

sket om en placering adskilt fra andre bandemedlemmer, ligesom ønsket om en place-

ring adskilt fra indsatte med radikaliseringsbekymring heller ikke umiddelbart kunne

forventes imødekommet.

6.4.1.2.

I forhold til, at politiet ville forestå al transport af samtlige anholdte, bemær-

kes, at normalproceduren er, at Kriminalforsorgen forestår transporten af arrestanter-

ne fra Københavns Fængsler (Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Fængsel og Politigår-

dens Fængsel) til retterne i København og på Frederiksberg. Hvis arrestanterne er

placeret i en arrest uden for København, forestår politiet transporterne til og fra ret-

terne i København og på Frederiksberg.

I det foreliggende tilfælde ønskede Københavns Politi af sikkerhedsmæssige årsager

imidlertid selv at forestå al transport med en særlig sikret transport udført af Udryk-

ningssektionen.

Om transporten af de fem arrestanter kan det i øvrigt oplyses, at der – i overensstem-

melse med normal procedure – blev foretaget en opdatering i politiets landsdækkende

Transportantsystem inden første kørsel/fristforlængelse, herunder bl.a. med oplysnin-

ger om sagens journalnummer, de aktuelle sigtelser, hvilke medgerningsmænd der var

og bemærkninger om, at de pågældende arrestanter hver gang skulle køres som en

sikkerhedstransport og bevogtes af personale fra Udrykningssektionen.

Endvidere kan det oplyses, at arrestanterne i overensstemmelse med det af Køben-

havns Politi tilkendegivne ved hver kørsel til grundlovsforhør og fristforlængelser er

blevet kørt af en særlig sikkerhedstransport udført af Udrykningssektionen. Derimod

har Kriminalforsorgen i et enkelt tilfælde – uden at have aftalt det på forhånd med

politiet – selv forestået transporten af X5 fra den institution, hvor han var anbragt, til

en anden institution, jf. pkt. 6.3.5.1 ovenfor.

Kriminalforsorgen har i overensstemmelse med de øvrige tilkendegivelser fra Køben-

havns Politi sørget for, at alle sagens anholdte fra anholdelsen frem til grundlovsfor-

høret har været holdt i isolation.

I forhold til tilkendegivelsen fra Københavns Politi om, at arrestanterne skulle være

placeret i forskellige arresthuse, bemærkes, at Kriminalforsorgen i et tilfælde ikke –

uden forudgående aftale med politiet – ikke har iagttaget denne tilkendegivelse. Her-

om henvises til pkt. 6.6.2 nedenfor.

6.4.1.3.

Sikkerhedsenheden i Københavns Fængsler var som nævnt ovenfor fra de

første anholdelser i sagen (af X1 og X2) bekendt med de anholdtes status, relationer

mv., samt hvilken alvorlig sag de var anholdt og sigtet i.

Kommunikationen mellem sikkerhedsenheden i Københavns Fængsler og politikom-

missæren i Københavns Politi har været opretholdt gennem hele sagens forløb, og

sikkerhedsenheden blev således også forud for de efterfølgende anholdelser og vare-

tægtsfængslinger (af X3, X4 og X5) gjort bekendt med politiets forestående anholdel-

sesaktioner, således at Sikkerhedsenheden i Københavns Fængsler i god tid var orien-

teret i relation til at finde egnede arresthuse, hvor arrestanterne kunne placeres.

Al kommunikation og koordinering omkring sagens fem arrestanter, herunder place-

ringer, flytninger samt transport af arrestanterne ved fristforlængelser er fra Køben-

havns Politi gået via Sikkerhedsenheden i Københavns Fængsler, og der har gennem

hele forløbet været om end ikke daglige telefoniske kontakter, men så i hvert fald som

minimum ugentlige samtaler mellem politikommissæren i Københavns Politi og sik-

kerhedschefen i Københavns Fængsler og dennes medarbejder omkring sagen.

I de tilfælde, hvor den pågældende politikommissær har været fraværende på grund af

andre opgaver eller efterforskninger – hvilket primært har været tilfældet efter den 11.

november 2015 – har den anden politikommissær, der var leder af efterforskningen i

sagen, haft kontakten til og samarbejdet med Sikkerhedsenheden i Københavns

Fængsler om den foreliggende sag.

6.4.2. Registreringer om arrestanternes forhold i politiets og Kriminalforsorgens

datasystemer

Det er for alle arrestanter i politiets datasystem (POLSAS) efter grundlovsforhøret og

samtlige fristforlængelser anført, at de var undergivet brev- og besøgskontrol. Endvi-

dere var der i politiets transportantsystem foretaget en vurdering af farlighed og risiko

for undvigelse for hver enkelt arrestant.

I Kriminalforsorgens klientsystem er det registreret, at arrestanterne var og fortsat er

undergivet brev- og besøgskontrol. Endvidere er der efter samtlige fristforlængelser

blevet foretaget en opdatering i klientsystemet med den nye frist for varetægtsfængs-

lingens udløb og med markering af, at de fortsat alle var undergivet brev og besøgs-

kontrol. Herudover er det for samtlige arrestanter blevet opdateret, at løsladelse ikke

må finde sted uden orientering af DfK.

Endvidere er det for alle arrestanter, bortset fra X4, anført i klientsystemet, at overfør-

sel til anden arrest eller andet fængsel ikke må foretages uden inddragelse af sikker-

hedsenheden ved Københavns Fængsler. Opdateringen om overførselsspørgsmålet

blev foretaget den 28. april 2015 i forbindelse med, at sikkerhedsenheden ved Køben-

havns Fængsler samme dag udsendte en mail om den nævnte inddragelse til de insti-

tutioner, hvor arrestanterne i sagen var anbragt. For så vidt angår X3 blev opdaterin-

gen dog foretaget den 16. juli 2015.

Oplysningerne om arrestanternes indbyrdes relationer, farlighed samt risiko for und-

vigelse er ikke konsekvent blevet opdateret i klientsystemet.

Kriminalforsorgen vurderer, at det forhold, at opdateringerne i Kriminalforsorgens

klientsystem ikke skete konsekvent, herunder ikke skete samtidig med, at arrestanter-

ne blev indsat i Kriminalforsorgens institutioner, ikke har haft betydning for koordi-

neringen af placeringen af arrestanterne. Dette skyldes, at den nævnte koordinering

har været forankret ved få medarbejdere ved Københavns Fængsler og dermed løst

uden behov for opslag i klientsystemet.

6.4.3. Særligt om kommunikationen om anvendelse og fund af mobiltelefoner

Det følger af gennemgangen under pkt. 6.3 af forløbet vedrørende arrestanternes vare-

tægtsfængsling, at Københavns Politi med rettens tilladelse under efterforskningen af

sagen har aflyttet i alt tre telefonnumre og syv IMEI-numre, som to af arrestanterne

har benyttet under varetægtsfængslingen. Københavns Politi har af efterforsknings-

mæssige årsager ikke orienteret Kriminalforsorgen om aflytningerne af disse telefon-

numre og IMEI-numre. Politiet har efter nedtagning af aflytningen ikke orienteret

Kriminalforsorgen om politiets kendskab til de nævnte telefoner.

Med hensyn til de mobiltelefoner, der er fundet hos arrestanterne, kan det oplyses, at

Kriminalforsorgen den 28. december 2015 indgav anmeldelse mod X1 for overtræ-

delse af straffelovens § 124, stk. 4, til det lokale politi vedrørende den telefon, som

blev fundet i hans celle i institutionen den 21. december 2015. Københavns Politi blev

den 25. januar 2016 bekendt med, at X1 havde været i besiddelse af denne telefon,

hvilket havde sin baggrund i, at Københavns Politi forud for justitsministerens samråd

den 28. januar 2016 i Folketingets Retsudvalg tog telefonisk kontakt til institutionen.

For så vidt angår den mobiltelefon, politiet fandt i X2’s celle i Arresthuset i Ringsted

den 15. februar 2016, er der samme dag oprettet en straffesag mod X2 for overtrædel-

se af straffelovens § 124, stk. 4.

Oplysningen om, at X3 muligvis havde haft adgang til Facebook, førte som anført

ovenfor under pkt. 6.3.3.2 til, at Arresthuset i Helsingør den 21. december 2015 fore-

tog en visitation af X3’s celle. Sikkerhedschefen i Københavns Fængsler orienterede

ved mail af 22. december 2015 Københavns Politi om, at der ikke blev fundet nogen

telefon eller andet interessant hos X3.

Den mobiltelefon, som blev fundet hos X3 den 8. januar 2016, blev Københavns Poli-

ti gjort bekendt med samme dag. Kriminalforsorgen har den 21. januar 2016 indgivet

anmeldelse mod X3 for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, til Københavns

Politi vedrørende telefonen.

Kriminalforsorgen indgav den 27. november 2015 anmeldelse til Midt- og Vestsjæl-

lands Politi mod X4 for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, for så vidt angår

den mobiltelefon, som blev fundet hos X4 den 24. november 2015. Københavns Politi

modtog den 30. november 2015 anmeldelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Endvidere indgav Kriminalforsorgen den 14. januar 2016 anmeldelse til Midt- og

Vestsjællands Politi for så vidt angår den mobiltelefon, den blev fundet hos X4 den

12. januar 2016. Københavns Politi fik orientering om telefonen den 25. januar 2016 i

forbindelse med, at Københavns Politi forud for samrådet i Folketingets Retsudvalg

tog telefonisk kontakt til Arresthuset i Ringsted.

Det bemærkes, at X4 også er blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk.

4, ved at have besiddet den mobiltelefon, som blev fundet i X2’s celle den 15. februar

2016, idet en udlæsning af telefonen har vist, at X4 forud for den 15. februar 2016 har

været i besiddelse af telefonen, jf. herom ovenfor pkt. 6.3.4.2.

For så vidt angår den mobiltelefon, som ved en hemmelig ransagning den 17. april

2015 blev fundet hos X4, bemærkes, at der ikke er oprettet en straffesag, da det frem-

går af forarbejderne til straffelovens § 124, stk. 4, at der i tilfælde, hvor politiet som

led i efterforskningen af en straffesag aflytter en telefon, som en indsat er i besiddelse

af, ikke efterfølgende vil blive rejst tiltale mod den indsatte for besiddelse af telefo-

nen.

Kriminalforsorgen har således i alle tilfælde foretaget en anmeldelse, når Kriminal-

forsorgen har konstateret, at arrestanterne har været i besiddelse af en mobiltelefon,

og der er i alle tilfælde oprettet straffesager herom.

I øvrigt kan det tilføjes, at et opslag i Kriminalregisteret viser, at tre af sagens fem

arrestanter tidligere er dømt for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4.

6.4.4. Kommunikationen om andre spørgsmål

Om den løbende kommunikation i den foreliggende sag mellem Københavns Politi og

Kriminalforsorgen kan det i øvrigt oplyses, at sikkerhedschefen ved Københavns

Fængsler ved e-mail af 4. maj 2015 orienterede Københavns Politi om, at X2 havde

fremsat trusler mod en medindsat, og at Kriminalforsorgens jurister var blevet bedt

om at vurdere, hvorvidt der skulle indgives politianmeldelse om disse trusler. Krimi-

nalforsorgen har efterfølgende vurderet, at der ikke var grundlag for en politianmel-

delse.

Sikkerhedschefen ved Københavns Fængsler orienterede endvidere ved e-mail af 29.

maj 2015 Københavns Politi om, at Kriminalforsorgen samme dag i forbindelse med

overførsel af en anden indsat til Politigårdens Fængsel havde konstateret, at den på-

gældende var i besiddelse af en mobiltelefon, og at han havde siddet på samme etage i

den institution, hvor X5 var anbragt, der derfor muligvis kunne have haft lånt telefo-

nen. Det blev samtidig bemærket, at denne indsatte skulle have cellefællesskab med

X2 i Politigårdens Fængsel, fordi X2 ikke havde haft fællesskab med andre i over 3

måneder. Københavns Politi overvejede, om det kunne give anledning til efterforsk-

ningsmæssige betænkeligheder, hvilket ikke skønnedes at være tilfældet. Cellefælles-

skabet blev af andre grunde ikke gennemført i perioden indtil X2’s overførsel til

Statsfængslet i Vridsløselille den 15. juni 2015.

Københavns Politi blev endvidere den 11. december 2015 orienteret om, at X2 den

10. december 2015 havde været i besiddelse af DVD’er, ligesom politiet den 3. febru-

ar 2016 blev orienteret om, at X2 den 6. januar 2016 havde forsøgt at omgå brevkon-

trollen. Københavns Politi blev derimod ikke orienteret om, at der i X2’s celle i to

tilfælde var fundet et hejseværk (sammenbundne snore eller andre primitive remedi-

er), som kan anvendes til kommunikation med andre, og at et trådnet i hans vindues-

indergitter var blevet klippet over, jf. om de nævnte forhold under pkt. 6.3.2.2 oven-

for.

Københavns Politi blev i forbindelse med overførslen af X3 fra Arresthuset i Frede-

rikssund til Arresthuset i Helsingør den 29. september 2015 af Kriminalforsorgen

orienteret om, at overførslen skulle ske, fordi arrestanten havde taget fat i arresthusets

læge, jf. pkt. 6.3.3.1 ovenfor. Kriminalforsorgen har indgivet anmeldelse til det lokale

politi mod X2 for overtrædelse af straffelovens § 119 om vold mod tjenestemand.

Endelig var Københavns Politi, som nævnt ovenfor under pkt. 6.3.5.1, ikke blevet

informeret om, at X5 den 22. december 2015 var blevet overført til en anden instituti-

on, end den han hidtil havde været placeret i.

6.4.5. Særligt om Københavns Politis kommunikation med PET om mobiltelefo-

nerne

Der har fra sagens begyndelse været etableret et samarbejde mellem Københavns

Politi og PET i den foreliggende sag, og der blev bl.a. tilknyttet en forbindelsesofficer

fra PET til efterforskningen, ligesom PET har haft adgang til sagen i politiets sagsbe-

handlingssystemer. Forbindelsesofficeren deltog i de første mange uger i den daglige

briefing i projektorganisationen, der er omtalt ovenfor under pkt. 6.4.1.1, og hvor

efterforskningslederne og andre medarbejdere orienterede om seneste udvikling på

forskellige efterforskningstiltag og tekniske undersøgelser mv. På disse møder drøfte-

de man også de telefoner, arrestanterne havde adgang til, og som blev aflyttet, og PET

havde således fuldt kendskab hertil under denne fase af efterforskningen.

Københavns Politi har ikke særskilt orienteret PET om de mobiltelefoner, der i de

sidste måneder af 2015 og i 2016 blev fundet hos X1, X2, X3 og X4, da efterforsk-

ningen på daværende tidspunkt var i den afsluttende fase, og der ikke skønnedes at

være et aktuelt efterforskningsmæssigt behov herfor.

PET blev dog den 18. december 2015 særskilt orienteret om X3’s mulige adgang til

Facebook i Arresthuset i Helsingør med henblik på, at PET kunne vurdere, om PET

havde en selvstændig interesse i forhold til at iværksætte efterforskning som konse-

kvens af X3’s mulige adgang til internettet.

6.5. Andre spørgsmål i relation til varetægtsfængslingen

Ifølge en artikel i Ekstra Bladet den 29. januar 2016 har en af arrestanterne i sagen i

december 2015 ringet til avisen fra sin celle og oplyst, at han havde fundet en mobil-

telefon, som lå og ventede på ham i cellen, og at han var sikker på, at den var placeret

der af politiet eller PET med henblik på aflytning af hans telefonsamtaler. Det anføres

i artiklen, at det ikke var X3, hvorom det tidligere var kommet frem, at han havde haft

adgang til Facebook, men det er ikke omtalt, hvem det så var, der havde været i kon-

takt med Ekstra Bladet.

I øvrigt bemærkes det i den forbindelse, at Kriminalforsorgen – som nævnt ovenfor

under pkt. 6.3.4.2 – den 12. januar 2016 ved brug af en mobildetekteringsenhed fandt

en Nokia mobiltelefon med simkort i X4’s celle, efter at Kriminalforsorgen forud

herfor var blevet bekendt med, at X4 muligvis havde haft telefonisk kontakt med en

journalist.

6.6. Sammenfatning af forløbet i den foreliggende sag

6.6.1.

Som det fremgår ovenfor, har der fra sagens begyndelse været etableret et sam-

arbejde mellem Københavns Politi og PET i den foreliggende sag. Samarbejdet be-

stod bl.a. i, at der blev tilknyttet en forbindelsesofficer fra PET til efterforskningen i

Københavns Politi, og den pågældende deltog i de første mange uger i den daglige

briefing om sagen.

Endvidere har der fra begyndelsen været etableret et samarbejde mellem Københavns

Politi og Kriminalforsorgen i den foreliggende sag. Københavns Politi kontaktede

således kort efter de første to anholdelser i sagen den 15. februar 2015 Sikkerhedsen-

heden i Københavns Fængsler, hvor sikkerhedschefen blev gjort bekendt med sagens

alvorlige karakter og de forholdsregler, som skulle iagttages i den anledning. Der har

endvidere gennem hele forløbet været om end ikke daglig, men i hvert fald ugentlig

telefonisk kontakt mellem Københavns Politi og Sikkerhedsenheden i Københavns

Fængsler.

6.6.2.

I forbindelse med kontakten mellem Københavns Politi og Kriminalforsorgen

den 15. februar 2015 tilkendegav Københavns Politi bl.a., at de anholdte frem til

fremstillingen i grundlovsforhøret skulle holdes isoleret for at undgå, at de kommuni-

kerede med hinanden, at arrestanterne efter varetægtsfængsling skulle placeres i for-

skellige arresthuse, og at politiet af sikkerhedsmæssige årsager – i modsætning til

andre sager – selv ville forestå al transport af arrestanterne i forbindelse med grund-

lovsforhør og fristforlængelser samt ved flytninger af arrestanterne til andre arresthu-

se.

Om disse forhold bemærkes følgende:

Kriminalforsorgen har sørget for, at alle sagens anholdte fra anholdelsen frem til

grundlovsforhøret har været holdt i isolation, således at de på dette tidspunkt ikke har

haft mulighed for at kommunikere med nogen.

Endvidere har Kriminalforsorgen været opmærksom på, at arrestanterne blev placeret

i forskellige arresthuse under varetægtsfængslingen. Placeringen i forskellige arrest-

huse har haft til hensigt at sikre, at de ikke har haft mulighed for at kommunikere med

hinanden ved at have samvær i et arresthus. Alle arrestanterne er således varetægts-

fængslet i medfør af bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, om påvirk-

ningsrisiko.

I to tilfælde har arrestanterne dog været placeret i samme arresthus.

Således var X1 og X2 anbragt i Vestre Fængsel samtidig i perioden fra den 15. til den

18. februar 2015, hvor de begge blev overført til andre institutioner. De har imidlertid

ikke under denne anbringelse haft mulighed for at kommunikere med hinanden. De

var således efter anholdelsen den 15. februar 2015 indtil grundlovsforhøret dagen

efter holdt i isolation, og efter grundlovsforhøret, hvor de ikke længere var undergivet

isolation, blev de placeret i forskellige afdelinger i Vestre Fængsel (indtil de blev

overført til andre institutioner den 18. februar 2015). Anbringelsen i Vestre Fængsel

efter grundlovsforhøret var i øvrigt aftalt med Københavns Politi.

Endvidere har X2 og X5 i en periode fra den 22. december 2015 til den 26. januar

2016 begge været placeret i den samme institution, hvilket havde sin baggrund i at X5

på grund af pladshensyn af den institution, hvor han var indsat, blev overført til en

anden institution. X2 og X5 var dog ikke placeret på samme etage, og de har ikke haft

mulighed for at afvikle cellefællesskab (besøg på hinandens celler) eller gårdtur

sammen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at de i den nævnte periode har haft mu-

lighed for kontakt med hinanden.

Med hensyn til, at Københavns Politi af sikkerhedsmæssige årsager selv ville forestå

al transporten af arrestanterne, bemærkes, at Kriminalforsorgen i alle tilfælde har

været opmærksom herpå i forbindelse med transporten af de fem arrestanter til og fra

grundlovsforhør og fristforlængelser. I forhold til transporten i forbindelse med over-

førsel til andre arresthuse har Kriminalforsorgen i et tilfælde forestået den. Dette skete

i forbindelse med den ovennævnte overførsel af X5 den 22. december 2015. Herud-

over bemærkes, at Kriminalforsorgen den 8. januar 2016 efter aftale med Københavns

Politi forestod overførslen af X3 fra Arresthuset i Helsingør til Arresthuset i Roskilde,

ligesom Kriminalforsorgen efter aftale med politiet den 26. januar 2016 overførte X5

fra den institution, hvor han den 22. december 2015 var blevet anbragt, til den oprin-

delige institution.

6.6.3.

Det kan i øvrigt konstateres, at der har været nogle tilfælde, hvor oplysningerne

om arrestanternes forhold, ikke er blevet videregivet mellem Københavns Politi og

Kriminalforsorgen. Således har Københavns Politi af efterforskningsmæssige årsager

ikke orienteret Kriminalforsorgen om de (hemmelige) aflytninger, der blev foretaget.

Endvidere har politiet – efter nedtagning af aflytningerne – ikke orienteret Kriminal-

forsorgen om politiets kendskab til de nævnte telefoner.

Endvidere har Kriminalforsorgen ikke orienteret Københavns Politi om den oven-

nævnte overførsel af X5 til en institution, hvor en af de andre arrestanter i forvejen

var anbragt. Der er endvidere et eksempel på, at Københavns Politi først efter cirka en

måned blev orienteret om, at en af arrestanterne havde forsøgt at udsmugle et brev,

der vedrørte den pågældende arrestants behov for rent tøj. Derudover blev Køben-

havns Politi ikke orienteret om, at der var fundet to såkaldte ”hejseværk” i en af arre-

stanternes celle, og at et trådnet i cellens vinduesindergitter havde været klippet over,

således at mulighederne for at transportere effekter med ”hejseværket” blev forbedret.

Endelig blev politiet først efter ni dage orienteret om, at der var fundet en USB-nøgle

hos en af arrestanterne.

6.6.4.

Herudover kan det konstateres, at oplysningerne om arrestanternes forhold ikke

konsekvent er blevet opdateret i Kriminalforsorgens klientsystem, jf. herom pkt. 6.4.2

ovenfor. Det er Kriminalforsorgens vurdering, at dette ikke kan antages at have haft

betydning for koordineringen af placeringen af arrestanterne, hvilket skyldes, at den

nævnte koordinering har været forankret ved få medarbejdere ved Københavns

Fængsler og dermed løst uden behov for opslag i klientsystemet.

6.6.5.