Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 204
Offentligt
1606251_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2016
Straffuldbyrdelseskontoret
Pernille Bjørnholk
2016-1902-0303
1890522
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.)
§1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11.
november 2015, som senest ændret ved lov nr. 169 af 27. februar 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 52
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Undersøgelse af den besøgende kan ligeledes finde sted efter
reglerne i kapitel 10 a.«
2.
I
§ 60
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Undersøgelse af den indsatte kan ligeledes finde sted efter
reglerne i kapitel 10 a.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
3.
I
§ 60, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
4.
I
§ 60 a, stk. 2,
ændres »§ 60, stk. 4 og 5« til: »§ 60, stk. 5 og 6«.
5.
Efter kapitel 10 indsættes:
»Kapitel 10 a
Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens institutioner
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
§ 66 a.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet
kan i de i § 60, stk. 1, angivne situationer anvende kropsscanner ved
undersøgelse af en indsat. Det samme gælder ved undersøgelse af
andre, der søger adgang til kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af
kropsscannere, herunder om udbredelsen af ordningen, kontrollens
omfang og udstyrets art.
Stk.
3. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme,
at kontrol ved anvendelse af kropsscannere skal omfatte en nærmere
afgrænset personkreds. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, i
hvilken udstrækning kontrollen skal omfatte personer, som søger
adgang til kriminalforsorgens institutioner i medfør af deres erhverv.«
§2
Loven træder i kraft den [1. juli 2016].
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Undersøgelse af indsatte og besøgende i kriminalforsorgens
institutioner
2.1. Gældende ret
2.1.1. Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og andet
kommunikationsudstyr
2.1.2. Undersøgelse af indsatte
2.1.2.1. Undersøgelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1
(visitation)
2.1.2.2. Undersøgelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2
(nærmere undersøgelse)
2.1.2.3. Yderligere betingelser for undersøgelse af den indsatte
2.1.3. Undersøgelse af besøgende
2.1.4. Undersøgelse af varetægtsarrestanter og deres besøgende
2.2. Forslag om udvidelse af adgangen til at undersøge indsatte og
besøgende i kriminalforsorgens institutioner
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
1. Indledning
I de senere år er der fundet et betydeligt antal mobiltelefoner i danske
fængsler og arresthuse.
Den eksisterende indsats mod indsmugling af mobiltelefoner består
navnlig af visitationer og undersøgelser med håndholdte mobildetektorer
og bagagescannere. Endvidere er der mange steder opsat
metaldetektorkarme og etableret overdækning af gårdtursarealer for at
hindre indkast af mobiltelefoner og andre effekter.
Formålet med dette lovforslag er at styrke indsatsen mod indsmugling af
mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner ved at give mulighed for
anvendelse af kropsscannere.
Sådanne kropsscannerne forventes desuden at kunne styrke indsatsen mod
indsmugling af andre ulovlige genstande i institutionerne.
Det forudsættes, at kropsscannere i første omgang vil blive anvendt i
forbindelse med en forsøgsordning med styrket kontrol i visse af
kriminalforsorgens institutioner.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af
straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om undersøgelse af indsatte og
besøgende i kriminalforsorgens institutioner.
2. Undersøgelse af indsatte og besøgende i kriminalforsorgens
institutioner
2.1. Gældende ret
Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf findes i straffuldbyrdelsesloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015 som ændret ved lov
nr.
xx af xx. februar 2016.
Loven indeholder bl.a. regler om adgangen til at undersøge indsatte og
besøgende for at fastslå, om de pågældende er i besiddelse af effekter, der
ikke er tilladt i kriminalforsorgens institutioner.
2.1.1. Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og andet
kommunikationsudstyr
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4, at indsatte ikke har ret
til at medtage, besidde og råde over mobiltelefon og lignende
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
kommunikationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner, medmindre dette
er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Denne
bestemmelse finder anvendelse på indsatte i kriminalforsorgens
institutioner generelt, herunder også i åbne fængsler og pensioner.
Det følger desuden af § 36, stk. 4, at justitsministeren fastsætter regler om
indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over mobiltelefoner og
lignende kommunikationsudstyr i institutionerne. Sådanne regler er fastsat
i bekendtgørelse nr. 406 af 9. april 2015 om indsattes adgang til at
medtage, besidde og råde over egne genstande mv. og penge i
kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen), hvoraf det
bl.a. følger, at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over
mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr, herunder visse
spillekonsoller samt tilbehør mv. hertil, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr.
11.
I forhold til varetægtsarrestanter følger det af § 26 i bekendtgørelse nr. 419
af 9. april 2015 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), at en
varetægtsarrestant har ret til at medtage, besidde og råde over egne
genstande
og
penge
i
institutionen
efter
reglerne
genstandsbekendtgørelsen. Forbuddet mod mobiltelefoner finder således
tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.
I relation til besøgende følger det af straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1,
at justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret
til besøg. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 407 af 9. april 2015
om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller
forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen). Det
fremgår af denne bekendtgørelses § 7, stk. 2, at mobiltelefoner og lignende
kommunikationsudstyr samt tilbehør mv. hertil ikke må medbringes ved
besøg. Forsvarsadvokater er dog under visse betingelser undtaget fra
forbuddet, hvis de fremviser kommunikationsudstyret over for personalet
og evt. lader det registrere.
For så vidt angår besøgende hos varetægtsarrestanter følger det tilsvarende
af varetægtsbekendtgørelsens § 50, stk. 2, at mobiltelefoner og lignende
kommunikationsudstyr samt tilbehør mv. hertil ikke må medbringes ved
besøg. Forsvarsadvokater er under visse betingelser undtaget fra forbuddet.
Det fremgår af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., at den, der i et arresthus
eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet uretmæssigt besidder en
mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder. Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår det, at
5
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
samme straf kan anvendes over for besøgende og andre udefrakommende,
som uretmæssigt medtager en mobiltelefon eller lignende
kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.
Indsattes overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i
kriminalforsorgens institutioner kan endvidere medføre disciplinærstraf i
form af advarsel, bøde eller strafcelle, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr.
6 og 7, samt genstandsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, jf. § 2.
2.1.2. Undersøgelse af indsatte
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 10 indeholder en række bestemmelser om
indgreb over for den indsatte, herunder regler om undersøgelse af den
indsattes person og opholdsrum.
2.1.2.1. Undersøgelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1
(visitation)
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, at Direktoratet for
Kriminalforsorgen og det relevante kriminalforsorgsområde uden
retskendelse kan undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i
sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er
nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller
sikkerhedshensyn iagttages, herunder 1) når den indsatte indsættes i
institutionen, 2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af
effekter, 3) før og efter besøg eller 4) før og efter fravær fra institutionen
eller opholdsafdelingen.
Bestemmelsen blev indført ved gennemførelsen af straffuldbyrdelsesloven,
jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), tillæg A, side 3707 f., at der
med udtrykket »undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse på
sin person« i § 60, stk. 1, sigtes til indgreb, der har karakter af
legemsbesigtigelse, dvs. de former for indgreb, hvor der ikke sker nogen
indtrængen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af
legemet i undersøgelsesøjemed. Der tænkes bl.a. på besigtigelse, der ikke
kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller
opsmøgning af et ærme for at se efter skjulte effekter.
I forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 183 af 8. marts 2011 om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Anvendelse af peberspray
6
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
som magtmiddel, undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum og
udvidelse af behandlingsgarantien for indsatte i fængsler og arresthuse) er
det desuden forudsat, at der inden for rammerne af § 60, stk. 1, kan
anvendes narkotikahunde som led i en undersøgelse af den indsatte. Det
fremgår i den forbindelse af forarbejderne til lovforslaget, at
kriminalforsorgens narkotikahunde vil blive trænet til såkaldt »passiv
markering«, hvilket vil sige, at hundene så vidt muligt ikke skal røre ved
den undersøgte person. Det er endvidere forudsat, at den indsatte kan
nægte at lade sig undersøge af en narkotikahund, og at der i så fald vil
blive foretaget anden undersøgelse i medfør af § 60, stk.1, eller eventuelt
efter § 60, stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2010-2011
(1. samling), A, L 93 som fremsat, side 7.
Herudover kan der inden for rammerne af § 60, stk. 1, anvendes
metaldetektorkarme, idet en sådan undersøgelse – i form af passage
gennem en karm – kan afsløre, om den undersøgte er i besiddelse af
metalgenstande på sin person, hvorfor undersøgelsen har karakter af en
besigtigelse af legemets ydre.
2.1.2.2. Undersøgelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2
(nærmere undersøgelse)
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2, at
kriminalforsorgsområdet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kan
træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes person,
hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig
besiddelse af effekter.
Bestemmelsen blev indført ved gennemførelsen af straffuldbyrdelsesloven,
jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), tillæg A, side 3708, at der med
udtrykket »nærmere undersøgelse af den indsattes person« i § 60, stk. 2,
sigtes til indgreb, hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen.
Der tænkes bl.a. på ydre undersøgelser, der består i en beføling af legemets
overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult under huden, udtagelse af
blodprøver og ultralyd- og røntgenundersøgelser. Der tænkes endvidere på
undersøgelse af legemets hulrum og andre undersøgelser af legemets indre,
f.eks. rectoskopi og gynækologisk undersøgelse.
7
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
2.1.2.3. Yderligere betingelser for undersøgelse af den indsatte
Straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3-6, fastlægger en række supplerende
betingelser for gennemførelse af undersøgelser af den indsatte.
Det følger af § 60, stk. 3, at undersøgelse ikke må gennemføres, hvis det
efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb
(proportionalitetsprincippet).
Det følger desuden af § 60, stk. 4, at undersøgelse skal foretages så
skånsomt, som omstændighederne tillader (skånsomhedsprincippet).
Endvidere følger det af § 60, stk. 5 og 6, at undersøgelse, der indebærer
afklædning, kun må foretages og overværes af personer af samme køn som
den indsatte, medmindre der er tale om sundhedspersonale, og at
undersøgelse som nævnt i stk. 2 – dvs. nærmere undersøgelse af den
indsattes person – kun må foretages under medvirken af en læge.
§ 60, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte
regler om gennemførelsen af undersøgelser af den indsattes person og
opholdsrum. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 427 af 9. april
2015 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i
kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen), hvor der
bl.a. findes bestemmelser om orientering af den indsatte, notatpligt og
klageregler.
2.1.3. Undersøgelse af besøgende
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 9 indeholder regler om den indsattes
adgang til at få besøg og om vilkår for gennemførelse af besøg.
Det følger af lovens § 52, stk. 1, 1. pkt., at der kan stilles krav om, at
besøgende skal indhente forudgående tilladelse til at besøge indsatte i
kriminalforsorgens institutioner.
Det følger endvidere af § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt., at det kan gøres til et
vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sig undersøge, og at
denne undersøgelse kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er
iført ved fremmødet, og nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning og medbragte effekter.
Reglerne om undersøgelse af besøgende i § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt., fik
deres nuværende indhold ved lov nr. 628 af 12. juni 2013 om ændring af
8
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv. og lov om statens
uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og
fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til
fængselsbetjent mv.).
I relation til muligheden for at foretage visitation af det tøj, som den
besøgende er iført ved fremmødet, følger det af de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 133
som fremsat, side 22, at denne form for visitation kan foretages ved at
klappe og beføle uden på tøjet, hvorved det kan undersøges, om den
besøgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under
tøjet. En sådan visitation skal i givet fald foretages af personale af samme
køn som den besøgende.
Det er endvidere forudsat, at visitation af den besøgendes tøj også kan
foretages ved, at den besøgende opfordres til at fremvise genstande, som
den pågældende har i lommer mv., at der kan ske eftersyn af tøjet ved
anvendelse af en metaldetektor, og at den besøgende kan anmodes om at
lade sig undersøge af kriminalforsorgens narkotikahunde.
For så vidt angår adgangen til at foretage nærmere undersøgelse af den
besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter er det forudsat, at der
med udtrykket »yderbeklædning« sigtes til beklædningen indtil undertøjet,
og at den nærmere undersøgelse skal gennemføres ved, at den besøgende
opfordres til at aftage sin yderbeklædning indtil undertøjet med henblik på,
at institutionen kan foretage en nærmere undersøgelse af
yderbeklædningen. Der vil ligeledes kunne foretages en nærmere
undersøgelse af den besøgendes medbragte effekter, herunder tøj, som den
besøgende ikke er iført. Den nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning og medbragte effekter kan bestå i gennemsyn og
undersøgelse af lommer, tasker mv., ligesom lommer og tasker mv. kan
tømmes med henblik på eftersyn af indholdet. Undersøgelsen kan også
foretages ved anvendelse af metaldetektor.
Det er forudsat, at nærmere undersøgelse af besøgendes yderbeklædning
alene kan foretages, hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet
mistanke om, at de besøgende vil foretage indsmugling, hvorimod
visitation af det tøj, som den besøgende er iført, samt nærmere
undersøgelse af den besøgendes medbragte effekter kan foretages, selv om
der ikke foreligger en sådan mistanke.
9
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
Det er endvidere forudsat, at institutionerne ikke vil kunne gennemtvinge
undersøgelserne uden den besøgendes medvirken, men at besøget vil
kunne afvises, hvis den besøgende nægter at lade sig undersøge.
Straffuldbyrdelsesloven § 53, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til
justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes
ret til besøg og om begrænsninger i denne ret ud fra ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn. I medfør af denne bestemmelse er der i
bekendtgørelse nr. 407 af 9. april 2015 om adgangen til besøg mv. til
indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens
institutioner (besøgsbekendtgørelsen) bl.a. fastsat nærmere regler om
visitation af den besøgendes tøj og nærmere undersøgelse af
yderbeklædning og medbragte effekter i henholdsvis åbne og lukkede
institutioner.
2.1.4. Undersøgelse af varetægtsarrestanter og deres besøgende
Det følger af retsplejelovens § 776, at justitsministeren fastsætter nærmere
regler om behandlingen af varetægtsarrestanter. Sådanne regler er fastsat i
bekendtgørelse nr. 419 af 9. april 2015 om ophold i varetægt
(varetægtsbekendtgørelsen).
I relation til mulighederne for at foretage undersøgelse af
varetægtsarrestanter følger det af varetægtsbekendtgørelsens § 84, at det
kan undersøges, hvilke genstande en varetægtsarrestant har i sin besiddelse
i sit opholdsrum eller på sin person mv. efter reglerne i
undersøgelsesbekendtgørelsen.
Det
følger
endvidere
af
undersøgelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, at straffuldbyrdelseslovens § 60
finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.
I forhold til undersøgelse af besøgende hos varetægtsarrestanter følger det
af varetægtsbekendtgørelsens § 47, stk. 1, at den besøgende som
udgangspunkt skal indhente forudgående tilladelse til at besøge
varetægtsarrestanten. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 52, at det
er et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende efter
kriminalforsorgsområdets anmodning lader sig undersøge efter reglerne i
besøgsbekendtgørelsen.
2.2. Forslag om udvidelse af adgangen til at undersøge indsatte og
besøgende i kriminalforsorgens institutioner
Der findes hvert år et stort antal mobiltelefoner og andre ulovlige effekter i
kriminalforsorgens institutioner.
10
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor behov for at supplere den
eksisterende indsats med nye og effektive tiltag, herunder navnlig ved at
åbne mulighed for anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens
institutioner.
Med kropsscannere sigtes til apparater, der kan undersøge personer visuelt
ved gennemstråling af tøj for at afsløre eventuelle skjulte genstande.
Det forudsættes, at der i videst muligt omfang anvendes scannere af en
type, der også vil kunne afsløre genstande skjult i den undersøgtes krop.
De gældende regler giver kun begrænset mulighed for at foretage denne
type undersøgelser. I relation til indsatte er der således kun mulighed for at
anvende kropsscannere i tilfælde, hvor der er en konkret mistanke om
uretmæssig besiddelse af effekter, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2,
og en sådan undersøgelse kan kun foretages under medvirken af en læge,
jf. § 60, stk. 6. Endvidere kan kropsscannere ikke anvendes til
undersøgelse af besøgende.
Efter Justitsministeriets opfattelse forudsætter en effektiv indsats mod
mobiltelefoner og andre ulovlige effekter i kriminalforsorgens
institutioner, at der generelt åbnes mulighed for at anvende kropsscannere
– både i forhold til indsatte, besøgende og andre, der skal have adgang til
kriminalforsorgens institutioner.
Det foreslås på den baggrund, at der i et nyt kapitel 10 a i
straffuldbyrdelsesloven indsættes regler om anvendelse af kropsscannere.
Det foreslås således, at der i straffuldbyrdelseslovens § 66 a, stk. 1,
indsættes en ny bestemmelse, der giver mulighed for anvendelse af
kropsscannere ved undersøgelse af indsatte i de situationer, der er nævnt i
§ 60, stk. 1, og ved undersøgelse af andre, der søger adgang til
kriminalforsorgens institutioner. Det forudsættes, at der i de nævnte
situationer – som det mindre i det mere – ligeledes vil kunne foretages
undersøgelser med metaldetektor eller lignende udstyr.
I forhold til andre end indsatte forudsættes det, at institutionerne ikke vil
kunne gennemtvinge undersøgelserne, men at de pågældende vil kunne
nægtes adgang til institutionen, hvis de ikke vil lade sig undersøge.
Røntgen- og ultralydsundersøgelser, der ikke foretages ved brug af
kropsscanner, forudsættes som hidtil at være omfattet af reglerne om
nærmere undersøgelse af den indsattes person, jf. den gældende
bestemmelse i § 60, stk. 2.
11
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
Det foreslås endvidere, at justitsministeren ved en ny bestemmelse i § 66 a,
stk. 2, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af
kropsscannere, herunder om udbredelsen af ordningen, kontrollens omfang
og udstyrets art. Formålet hermed er navnlig at give justitsministeren
mulighed for at bestemme, i hvilken udstrækning ordningen med
kropsscannere skal udbredes til kriminalforsorgens forskellige
institutioner, og for at træffe bestemmelse om eventuelle udvidelser eller
begrænsninger af ordningen over tid. Hensigten er endvidere at gøre det
muligt for justitsministeren at fastsætte konkrete regler om kontrollens
omfang og det benyttede udstyr under hensyn til, hvad der er nødvendigt
af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde, og hvad der er sundhedsmæssigt
forsvarligt, om nødvendigt ved begrænsning af ordningen til
stikprøvekontroller.
Inden for disse rammer forudsættes det, at kontrollen som udgangspunkt
skal omfatte alle indsatte og alle, der i øvrigt søger adgang til institutionen.
Det foreslås dog ved en ny bestemmelse i § 66 a, stk. 3, at justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil, får kompetence til at bestemme, at
kontrollen alene skal omfatte en nærmere afgrænset personkreds. Heri
ligger først og fremmest, at der afhængigt af det benyttede udstyr kan være
behov for at begrænse ordningens anvendelsesområde af sundhedsmæssige
årsager, f.eks. i forhold til gravide og børn eller i forhold til personer, som
over en længere periode dagligt passerer ud og ind af de pågældende
institutioner. Det forudsættes i den forbindelse, at ordningen vil blive
indrettet i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anvisninger.
Bestemmelsen i § 66 a, stk. 3, giver endvidere mulighed for, at der kan
fastsættes regler om, i hvilken udstrækning kontrollen skal omfatte
personer, som søger adgang til kriminalforsorgens institutioner i medfør af
deres erhverv. Der tænkes herved særligt på kriminalforsorgens personale,
forsvarsadvokater og andre, som har deres sædvanlige gang i
institutionerne.
Det foreslås herudover, at der i konsekvens af ovenstående gennemføres
ændringer af §§ 52 og 60, således at det fremgår af disse bestemmelser, at
undersøgelse ligeledes kan finde sted efter reglerne i kapitel 10 a.
Det forudsættes, at adgangen til at anvende kropsscannere til at begynde
med vil skulle benyttes til at iværksætte en forsøgsordning med styrket
kontrol i visse af kriminalforsorgens institutioner.
En sådan forsøgsordning vil gøre det muligt at afprøve udstyret og vurdere
effekten heraf, forinden ordningen udbredes til et større antal
12
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
institutioner. Endvidere vil der være mulighed for at foretage eventuelle
justeringer, der måtte vise sig hensigtsmæssige i lyset af de opnåede
erfaringer eller som følge af den teknologiske udvikling på området.
Det bemærkes i øvrigt, at det er hensigten, at den foreslåede ordning med
anvendelse af kropsscannere skal indgå i en bredere indsats for at styrke
indsatsen mod mobiltelefoner og andre ulovlige genstande i
kriminalforsorgens institutioner.
Det er bl.a. intentionen, at kriminalforsorgens hundekorps fremover også
vil blive anvendt til at spore andre effekter end narkotika, herunder særligt
mobiltelefoner. Det forudsættes i den forbindelse, at hundene – som hidtil
– vil blive anvendt til undersøgelser, der falder inden for rammerne af §
60, stk. 1.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det forudsættes, at muligheden for at anvende kropsscannere til at
begynde med skal benyttes til at iværksætte en forsøgsordning i visse af
kriminalforsorgens institutioner. En sådan forsøgsordning skønnes at
indebære merudgifter, der vil bestå i indkøb af et mindre antal
kropsscannere (til en pris af ca. 1,2 mio. kr. pr. scanner) samt tilpasninger
af kriminalforsorgens bygningsmasse, hvortil udgifterne på nuværende
tidspunkt ikke kan opgøres præcist. Merudgifterne vil blive afholdt inden
for kriminalforsorgens eksisterende ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
13
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
1606251_0014.png
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 2. marts 2016 til den 30.
marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den
Danske
Dommerforening,
Den
danske
Præsteforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten,
Rigspolitiet,
Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske
Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
Foreningen
af
Fængselsinspektører,
vicefængselsinspektører og økonomichefer, Foreningen af Socialchefer,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet i Danmark, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,
Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i
Kriminalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening,
Rådet for Socialt Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/
Mindreudgifter
Ingen
Negative
konsekvenser/
Merudgifter
Der
forventes
merudgifter, der
vil bestå i indkøb
af et mindre antal
kropsscannere (til
en pris af ca. 1,2
mio.
kr.
pr.
scanner)
samt
tilpasninger
af
kriminalforsorgens
bygningsmasse,
hvortil udgifterne
nuværende
tidspunkt ikke kan
opgøres præcist.
Merudgifterne vil
14
Økonomiske
konsekvenser
for
stat, kommuner og
regioner
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
1606251_0015.png
Administrative
konsekvenser
for
stat, kommuner og
regioner
Økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser
for
borgerne
Forholdet til EU-
retten
Ingen
blive afholdt inden
for
kriminalforsorgens
eksisterende
ramme.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter
15
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 52)
Den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 2, indebærer, at undersøgelse af
besøgende vil kunne ske ved anvendelse af kropsscannere i
overensstemmelse med reglerne i et nyt kapitel 10 a i
straffuldbyrdelsesloven.
Der henvises til pkt. 2.1.3 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 2 (§ 60)
Den foreslåede bestemmelse i § 60, stk. 2, indebærer, at undersøgelse af
indsatte vil kunne ske ved anvendelse af kropsscannere i
overensstemmelse med reglerne i et nyt kapitel 10 a i
straffuldbyrdelsesloven.
Der henvises til pkt. 2.1.2 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 3-4 (§§ 60 og 60 a)
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af indsættelsen af et nyt stk.
2 i straffuldbyrdelseslovens § 60.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 5 (kapitel 10 a)
Det foreslås, at der i straffuldbyrdelsesloven indsættes et nyt kapitel 10 a
om anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens institutioner.
De gældende regler i straffuldbyrdelseslovens §§ 52 og 60 giver kun
begrænset mulighed for at anvende kropsscannere ved undersøgelse af
indsatte eller besøgende i kriminalforsorgens institutioner.
Med den foreslåede bestemmelse i § 66 a, stk. 1, skabes der mulighed for
at anvende kropsscannere i forbindelse med undersøgelse af indsatte og
andre, der søger adgang til kriminalforsorgens institutioner.
16
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
Med kropsscannere sigtes til apparater, der kan undersøge personer visuelt
ved gennemstråling af den undersøgtes tøj og krop med henblik på at
afsløre eventuelle skjulte genstande.
Med den foreslåede bestemmelse i § 66 a, stk. 2, bemyndiges
justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af
kropsscannere, herunder om udbredelsen af en sådan ordning, kontrollens
omfang og udstyrets art.
Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse i § 66 a, stk. 3, at
justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, ligeledes får kompetence
til at bestemme, at kontrol ved anvendelse af kropsscannere alene skal
omfatte en nærmere afgrænset personkreds.
Det forudsættes, at adgangen til at anvende kropsscannere til at begynde
med vil skulle benyttes til at iværksætte en forsøgsordning med styrket
kontrol i visse af kriminalforsorgens institutioner.
Der henvises til pkt. 2.1.2, 2.1.3 og 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den [1. juli 2016].
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og
indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
17
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af
11. november 2015, som senest
ændret ved lov nr. 169 af 27.
februar 2016, foretages følgende
ændringer:
§1
§ 52.
---
1.
I
§ 52
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Undersøgelse af den
besøgende kan ligeledes finde sted
efter reglerne i kapitel 10 a.«
§ 60.
---
2.
I
§ 60
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk. 2.
Undersøgelse af den
indsatte kan ligeledes finde sted
efter reglerne i kapitel 10 a.«
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
En undersøgelse som
nævnt i stk. 2 må kun foretages
under medvirken af en læge.
Lægen tager stilling til, om
indgrebets gennemførelse under
hensyn til den hermed forbundne
smerte og risiko samt den indsattes
tilstand er lægeligt forsvarligt.
Stk. 7-9.
---
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
3.
I
§ 60, stk. 6,
der bliver stk. 7,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
18
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
§ 60 a. ---
Stk. 2. § 60, stk. 4 og 5, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. ---
4.
I
§ 60 a, stk. 2,
ændres »§ 60,
stk. 4 og 5« til: »§ 60, stk. 5 og 6«.
5.
Efter kapitel 10 indsættes:
»Kapitel 10 a
Anvendelse af kropsscannere i
kriminalforsorgens institutioner
§ 66 a.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen og
kriminalforsorgsområdet kan i de i
§ 60, stk. 1, angivne situationer
anvende kropsscanner ved
undersøgelse af en indsat. Det
samme gælder ved undersøgelse af
andre, der søger adgang til
kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om anvendelse af
kropsscannere,
herunder
om
udbredelsen
af
ordningen,
kontrollens omfang og udstyrets
art.
Stk.
3. Justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, kan
bestemme,
at
kontrol
ved
anvendelse af kropsscannere skal
omfatte en nærmere afgrænset
personkreds. Der kan i den
forbindelse fastsættes regler om, i
hvilken udstrækning kontrollen
skal omfatte personer, som søger
adgang til kriminalforsorgens
institutioner i medfør af deres
20
REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.), fra justitsministeren
erhverv.«
§2
Loven træder i kraft den [1. juli
2016].
§3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
18