REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA m.v., fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 193
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2016

Politikontoret

Vita Horneman

2016-19203-0831

1859979

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så

vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og

det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre

(ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA

KOM

(2016) 7 endelig

Nyt notat.

1. Resumé

Forslaget til direktivet er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen

har ved KOM(2016) 7 endelig af 19. januar 2016 fremsendt forslag

til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af

oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om

erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA. Forslaget lægger op til

at udvide mulighederne for at udveksle oplysninger om straffedomme

vedrørende tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne i det

såkaldte ECRIS-system. Det er allerede muligt at udveksle

oplysninger om tredjelandsstatsborgeres straffedomme i ECRIS-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 193: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA m.v., fra justitsministeren

systemet, men den nuværende ordning er ikke effektiv på dette

område.

Danmark deltager i dag i det eksisterende ECRIS-system, og

forslaget vurderes ikke at få betydning for Danmarks deltagelse i det

eksisterende ECRIS-system, men Danmark vil på grund af

retsforbeholdet ikke kunne benytte de nye muligheder, som forslaget

lægger op til at give i forhold til at opnå kendskab til andre

medlemsstaters straffedomme mod tredjelandsstatsborgere.

2. Baggrund

Det eksisterende europæiske informationssystem vedrørende

strafferegistre (ECRIS) er et elektronisk system til udveksling af

oplysninger om straffedomme afsagt i medlemsstaterne til brug for

straffesager og – hvis det er tilladt efter national ret – til brug for

andre formål. Systemet er baseret på Rådets rammeafgørelse

2009/315/RIA og Rådets rammeafgørelse 2009/316/RIA.

ECRIS er baseret på, at der kan opnås fuldstændige oplysninger om

en EU-borgers tidligere straffedomme i den medlemsstat, hvori den

pågældende person er statsborger. Hvis en EU-borger dømmes for et

strafbart forhold i en anden medlemsstat, skal denne medlemsstat

(domsstaten) fremsende oplysninger og ajourføringer vedrørende

straffedomme til den medlemsstat, hvori den pågældende er

statsborger. Statsborgerstaten skal lagre disse oplysninger og kan

således efter anmodning fremlægge udtømmende og ajourførte

oplysninger om egne statsborgeres tidligere straffedomme.

Det Europæiske Råd og Rådet har ved flere lejligheder understreget

behovet for at forbedre ECRIS. Senest har Det Europæiske Råd i

forbindelse med rådsmødet den 17. og 18. december 2015 udtalt, at

de seneste terrorangreb viste, at det haster med at forbedre relevant

informationsudveksling om terroraktivitet, navnlig udvidelsen af det

europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS),

til også at omfatte tredjelandsstatsborgere.

Retsgrundlaget for forslaget til direktivet er artikel 82, stk. 1, litra d),

i TEUF, og forslaget skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er omfattet af

retsforbeholdet.

Danmark deltager i dag i det eksisterende ECRIS-system, og forsla-

get vurderes ikke at få betydning for Danmarks deltagelse i det

eksisterende ECRIS-system, jf. artikel 2 i protokollen om Danmarks

Stilling, men Danmark vil på grund af retsforbeholdet ikke kunne

benytte de nye muligheder, som forslaget lægger op til at give i

forhold til at opnå kendskab til andre medlemsstaters straffedomme

mod tredjelandsstatsborgere.

3. Formål og indhold

Det er muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgeres

strafbare forhold gennem ECRIS, men det forudsætter, at der

anmodes om oplysninger fra

alle

medlemsstater. I modsætning hertil

skal anmodninger vedrørende EU-statsborgere alene rettes til

statsborgerstaten. Generelle anmodninger om oplysninger om

tredjelandsstatsborgere pålægger alle medlemsstater en administrativ

byrde, herunder også de medlemsstater, der ikke har oplysninger om

den pågældende tredjelandsstatsborger.

I praksis afholder medlemsstaterne sig derfor fra at anmode om

oplysninger om tredjelandsstatsborgere, hvilket fører til, at

medlemsstaterne udelukkende tager hensyn til strafferetlige

oplysninger, der er registreret i deres nationale strafferegister.

Formålet med forslaget er på den baggrund at indføre et system,

hvorved en medlemsstats centrale myndighed hurtigt og effektivt kan

finde ud af, om andre medlemsstater har lagret strafferetlige

oplysninger om en given tredjelandsstatsborger.

Medlemsstaternes centrale myndigheder skal efter forslaget bl.a. 1)

lagre oplysninger, herunder fingeraftryk, om domfældte tredjelands

2) sikre, at en udskrift fra strafferegisteret, f.eks. en privat

straffeattest, som en tredjelandsstatsborger anmoder om, suppleres

med eventuelle oplysninger fra andre medlemsstater, og 3) foretage

de nødvendige tekniske ændringer for at kunne anvende den nyeste

teknologi og få systemet til udveksling af oplysninger til at virke.

Med forslaget etableres desuden et decentraliseret it-system, der vil

give medlemsstaterne mulighed for at finde ud af, i hvilken anden

medlemsstat der er lagret strafferetlige oplysninger om en given

tredjelandsstatsborger.

Den centrale myndighed i en medlemsstat, hvori en

tredjelandsstatsborger bliver dømt i en straffesag, skal overføre et

såkaldt

indeksfilter,

der

indeholder

anonymiserede

identifikationsoplysninger om den dømte tredjelandsstatsborger, til

de øvrige medlemsstater. De modtagende medlemsstater kan derefter

sammenholde disse oplysninger med sine egne oplysninger, og på

grundlag af et ”hit/no hit”-system finde ud af, om der findes

oplysninger om strafferetlige forhold i andre medlemsstater, og i

tilfælde af et ”hit” i hvilke medlemsstater. Herefter kan den

modtagende medlemsstat følge op på ”hittet” ved hjælp af det

eksisterende ECRIS-system.

Kommissionen tildeles efter forslaget beføjelser til bl.a. at fastsætte

gennemførelsesretsakter om den tekniske gennemførelse af ECRIS

og det nævnte indeksfilter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre

tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at en forbedring af det

eksisterende system til udveksling af oplysninger fra strafferegistre

om dømte tredjelandsstatsborgere ikke kan sikres af

medlemsstaterne, og at en fælles mekanisme, der tager sigte på en

hurtig, koordineret og effektiv udveksling af oplysninger mellem

medlemsstaterne, kræver fælles handling.

Det vurderes, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Rigspolitiet, som er ansvarlig for Kriminalregisteret, har med

oprettelsen af ECRIS DK som en selvstændig del af

Kriminalregisteret siden den 27. april 2012 modtaget, opbevaret og

videregivet oplysninger om straffedomme i overensstemmelse med

rammeafgørelsen om ECRIS.

Denne behandling af oplysninger om straffedomme sker inden for

rammerne af persondatalovens generelle regler.

Behandling af oplysninger om straffedomme i Kriminalregisteret er i

øvrigt nærmere reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsen, som er

udstedt i medfør af persondatalovens § 72 og supplerer de generelle

bestemmelser i persondataloven, herunder § 8 om behandling af

oplysninger om bl.a. strafbare forhold.

Udenlandske afgørelser optages i Kriminalregisterets afgørelsesdel i

medfør af retningslinjerne i kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 1,

hvoraf det bl.a. fremgår, at afgørelser truffet i de nordiske lande og i

lande, der er medlem af Europarådet, vedrørende udenlandske

statsborgere, der på gerningstidspunktet har fast bopæl i Danmark,

optages efter samme retningslinjer som danske afgørelser, såfremt

Kriminalregisteret får underretning derom.

Afgørelser truffet i andre lande optages i de nævnte tilfælde, hvis de

af Rigspolitichefen efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at

kunne sidestilles med danske afgørelser.

Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder, herunder

udenlandske

myndigheder,

reguleret

kriminalregisterbekendtgørelsens kapitel 6. Efter begæring udsteder

Rigspolitiet fuldstændige udskrifter af Kriminalregisteret om

bestemte personer til udenlandsk politi, anklagemyndighed og

domstole i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af

Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, der er

omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark. Forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige

konsekvenser, ligesom forslaget ikke har statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau

Forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret,

samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty International, Danske

Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Foreningen af offentlige anklagere, Institut for

Menneskerettigheder,

Justitia,

Landsforeningen

Forsvarsadvokater, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Høringsfristen er fastsat til den 7. marts 2016. Der vil blive

fremsendt et supplerende notat om høringen.

Generelle

forventninger

til

andre

landes

holdninger/forhandlingssituationen

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg.