Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 189
Offentligt
1603454_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24. februar 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1603339
Dok. nr.: 29141
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål 298 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 298:
”Vil ministeren oplyse, om det er muligt for 1-2 medlemmer af Folketinget at deltage
i den danske delegation til forberedelserne af den såkaldte UNGASS og i den danske
delegation ved afholdelsen af UNGASS mødet i New York den 19.–21. april? Vil mini-
steren i bekræftende fald oplyse, hvilke rammer der vil gælde for deltagelsen i hhv.
forberedelserne og afholdelsen af mødet, herunder om det f.eks. vil være muligt at få
taletid?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet lægger til grund, at der med den danske delegation til
forberedelserne af UNGASS sigtes til den danske delegation til FN’s Narkotikakom-
missions årlige samling, som ud over sin ordinære del vil bestå af et
Special Segment,
der med henblik på at forberede FN’s Generalforsamlings særlige samling om narko-
tika (UNGASS) finder sted 14.-16. marts 2016.
Regeringen er ansvarlig for den danske deltagelse i UNGASS-forberedelserne, herun-
der i det omhandlede
Special Segment.
Den danske delegation vil som andre staters
delegationer bestå af repræsentanter for de ansvarlige myndigheder. Det ville være
højst usædvanligt, hvis folketingsmedlemmer skulle repræsentere Danmark i FN’s
Narkotikakommission.
Den danske delegation vil naturligvis arbejde i overensstemmelse med at den hidtidi-
ge danske linje, som Folketinget med vedtagelse V 13 af 21. december 2015 har op-
fordret regeringen til at fastholde.
Da FN’s Generalforsamling 8.-10. juni 1998 senest holdt en særlig samling om narko-
tika (UNGASS) var sundhedsministeren leder af den danske delegation, som bestod af
repræsentanter for de ansvarlige myndigheder. Der deltog ingen folketingsmedlem-
mer i delegationen.
Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Udenrigsministeriet om at undersøge,
hvordan folketingsmedlemmer eventuelt ville kunne deltage i UNGASS 19.–21. april
2016 på en måde, så der ikke opstår tvivl om, at regeringen som ansvarlig for den
danske deltagelse tegner Danmark. Jeg vil vende tilbage til udvalget herom.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Lars Petersen