REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 10.-11. marts 2016, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 187
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. februar 2016

EU-retskontoret

Christian Andersen-

Mølgaard

2015-3051/01-0038

1880562

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets

ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 10.-11. marts

2016

Side:

4-14

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til revision af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

(91/477/EF) om kontrol med

erhvervelse og besiddelse af

skydevåben

(skydevåbendirektivet)

Politiskdrøftelse/

Fremskridtsrapport

KOM (2015) 750 endelig

Terrorbekæmpelse

a) Opfølgning på gennemførelsen

af rådskonklusionerne af 20.

november 2015

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

b) Konferencen ”Countering

Terrorism Travel” (CTT)

- Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

15-22

Dagsordenspunkt 2:

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 10.-11. marts 2016, fra justitsministeren

c) Konferencen ”Countering

Violent Extremism” (CVE)

- Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

23-37

Dagsordenspunkt 3:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse

aspekter af aftaler om levering af

digitalt indhold

- Status

KOM (2015) 634 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse

aspekter af aftaler om onlinesalg

og andre former for fjernsalg af

varer

Status

KOM (2015) 635 endelig

Forslag til Rådets forordning om

oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed (EPPO)



Orienterende debat

KOM (2013) 534 endelig

68-83

Dagsordenspunkt 6:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod

Den

Europæiske

Unions

finansielle interesser

-Politisk drøftelse/ Fremskridts-

rapport

KOM(2012) 363

38-52

Dagsordenspunkt 4:

53-67

Dagsordenspunkt 5:



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

84-94

Dagsordenspunkt 7:

Forslag til Europaparlamentets og

Rådets direktiv om bekæmpelse

af terrorisme og erstatning af

Rådets rammeafgørelse

2002/475/RIA om bekæmpelse af

terrorisme

Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 1: Forslag til revision af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om kontrol med erhvervelse og besiddelse af

skydevåben (skydevåbendirektivet)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument: KOM (2015) 750 endelig

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016 forventes det, at der vil være en

drøftelse af forslaget til revision af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni

1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet).

Dagsordenspunktet forventes at indeholde to underpunkter: (1)

Statusrapport på forhandlingerne fra formandskabet og (2) politiske

drøftelser af en række udvalgte emner. Der er på nuværende tidspunkt ikke

kendskab til, hvilke emner drøftelserne nærmere kommer til at omhandle.

Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage drøftelserne om

revision af direktivet til efterretning.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. bekæmpelsen af ulovlig

handel med skydevåben, har gennem en længere periode været et

højtprioriteret emne på EU’s dagsorden.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30.

januar 2015 i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen

mod terrorisme, herunder at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre

udnyttelse af kapaciteter hos Europol samt en styrket indsats mod illegale

skydevåben. På baggrund af drøftelserne vedtog landene en fælles

erklæring om behovet for at styrke indsatsen på bl.a. dette område.

Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om

foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori Parlamentet opfordrer

Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-regler om

handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i tilknytning

til organiseret kriminalitet.

På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s

indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og

regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s

indsats på tre hovedområder, herunder borgernes sikkerhed.

For så vidt angår borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet bl.a.

ønsker, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af

ulovlige skydevåben.

På Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015

opfordrede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben og sammen med Europol fremme

udvekslingen af oplysninger og det operationelle samarbejde.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev

”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske

Unions indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfordrer

Kommissionen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende

skydevåben, blandt andet gennem en hurtig revision af våbendirektivet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev

Kommissionen i rådskonklusionerne opfordret til senest primo 2016 at

fremsætte forslag om revision af våbendirektivet med fokus på en styrkelse

af informationsudveksling, sporing og mærkning af skydevåben samt

vedtagelse af fælles minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben.

Kommissionen fremsatte den 18. november 2015 forslag til revision af

våbendirektivet. Forslaget til revision af våbendirektivet skal ses i

sammenhæng med EU's handlingsplan om skydevåben og eksplosivstoffer

af 2. december 2015.

Forslaget forhandles på nuværende tidspunkt på arbejdsgruppeniveau

(GENVAL). Der forventes en del møder den kommende tid om forslaget

på arbejdsgruppeniveau.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde (retlige og

indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 vil give en statusrapport på

forhandlingerne om revisionen af våbendirektivet, ligesom det forventes,

at formandskabet vil lægge op til politiske drøftelser af udvalgte emner,

der relaterer sig hertil.

Det nærmere indhold af de emner, som formandskabet ønsker en politisk

drøftelse af, kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Formål og indhold

Kommissionen har med forslaget lagt op til en revision af det eksisterende

direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben

(våbendirektivet), som ændret ved direktiv 2008/51/EF. Våbendirektivet

har til formål at fremme et velfungerende indre marked for skydevåben i

EU samt sikre et højt sikkerhedsniveau for EU-borgerne. Ændringen af

direktivet i 2008 havde primært til formål at tilpasse våbendirektivet,

således at direktivet blev bragt i overensstemmelse med FN’s

våbenprotokol, hvilket muliggjorde, at EU kunne ratificere

våbenprotokollen.

Kommissionen har anført, at formålet med det seneste forslag til revision

af våbendirektivet er at hindre angreb som de, der bl.a. fandt sted i Paris og

København i 2015. I den forbindelse har Kommissionen henvist til sine

politiske retningslinjer for bekæmpelse af grænseoverskridende

kriminalitet og terrorisme. Kommissionen har endvidere anført, at EU-

borgernes sikkerhed er et anliggende for både de nationale regeringer og

EU’s institutioner, hvorfor det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som

styrker de eksisterende bestemmelser om adgang til og handel med

skydevåben.

Den følgende gennemgang er baseret på formandskabets seneste udkast til

kompromistekst.

3.1. Forslagets centrale bestemmelser

3.1.1. Definitioner og anvendelsesområdet

Deaktiverede skydevåben er ikke omfattet af våbendirektivets definition af

skydevåben, jf. direktivets nugældende art. 1, stk. 1, og bilag I, del III.

Kommissionen har, med henvisning til, at det – trods de nyligt indførte

strenge fælles minimumsregler for deaktivering af skydevåben

– ikke kan

udelukkes, at deaktiverede skydevåben genetableres som funktionsdygtige

skydevåben, foreslået, at definitionen af skydevåben i direktivets forstand

ændres. Forslaget indebærer bl.a., at der fastsættes krav til registrering af

Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2403/EU om fælles retningslinjer for

inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede

skydevåben er gjort definitivt ubrugelige

deaktiverede

skydevåben

nationale,

elektroniske

dataregistreringssystemer (våbenregistre), således at et ejerskifte mv. af et

deaktiveret skydevåben bliver registreret.

Våbensamlere er undtaget fra det nugældende våbendirektivs

anvendelsesområde, jf. direktivets nugældende art. 2, stk. 2.

Kommissionen har anført, at våbensamlere er blevet udpeget som en mulig

kilde til ulovlig handel med skydevåben. På den baggrund foreslås det, at

våbensamlere fremadrettet ikke skal være undtaget fra direktivets

anvendelsesområde.

3.1.2. Sporing

Med den seneste kompromistekst præciseres det, at det er skydevåben eller

væsentlige dele til skydevåben, som medlemsstaterne skal sikre er forsynet

med mærkning samt registreret i overensstemmelse med våbendirektivets

regler om sporing. Endvidere er det tilføjet, at mærkningen skal være

varig.

Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle samlede

skydevåben og deres væsentlige dele gives et unikt mærke i

overensstemmelse med våbendirektivets regler om mærkning (angivelse af

fabrikantens navn, fremstillingsland eller -sted, serienummer og evt.

fremstillingsår) senest ved fremstillingen eller på tidspunktet for indførsel

til Unionen fra tredjelande.

Efter den seneste kompromistekst forpligtes medlemsstaterne endvidere til

varigt at opbevare identifikationsoplysninger om skydevåben (type,

fabrikant, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på

leverandør, erhverver og besidder af våbnet) i medlemsstaternes

elektroniske dataregistreringssystemer (våbenregistre). Dette gælder efter

kompromisteksten også for skydevåben, som er blevet deaktiveret eller

destrueret. I henhold til Kommissionens oprindelige forslag var

opbevaringsperioden foreslået ændret fra de nugældende 20 år til

tidspunktet for skydevåbnets destruktion.

Endelig forpligtes medlemsstaterne til fremadrettet at sikre, at både

våbenhandleres og -mægleres våbenbøger kan samkøres med et

centraliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister).

3.1.3. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning

Som en undtagelse til det generelle alderskrav på 18 år for tilladelse til

erhvervelse og besiddelse af skydevåben foreslås det, at medlemsstaterne

kan give tilladelse til, at personer under 18 år kan anvende skydevåben til

jagt og konkurrenceskydning forudsat, at vedkommende ikke formodes at

være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offentlige

sikkerhed, og at vedkommende vejledes af en forælder eller anden voksen

person med gyldig tilladelse til skydevåben eller gyldigt jagttegn eller

foretager konkurrenceskydning på et sted med fornøden tilladelse.

Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt for personer under 18 år at

erhverve skydevåben. Dette adskiller sig fra det nugældende

våbendirektiv, hvorefter personer under 18 år kan få tilladelse til at

erhverve skydevåben til jagt eller konkurrenceskydning, bortset fra

erhvervelse ved køb.

Efter våbendirektivet kan visse skydevåben – herunder halvautomatiske

skydevåben – kun erhverves eller besiddes af personer, der har tilladelse

hertil, jf. det nugældende direktivs art. 4a. Ifølge Kommissionen kræver et

flertal af medlemsstaterne i dag foretagelse af en lægeundersøgelse forud

for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det

foreslås, at en obligatorisk, forudgående lægeundersøgelse bliver en

harmoniseret betingelse for udstedelse og fornyelse af tilladelse til

erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Lægeundersøgelsen skal

inkludere en psykologisk vurdering af ansøgeren.

Det foreslås også at indføre en tidsbegrænsning for udstedte tilladelser til

erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det foreslås således, at

tilladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben ikke må have en

gyldighed, der overstiger 5 år. Efter forslaget kan en tilladelse fornyes,

hvis betingelserne for tilladelsens udstedelse fortsat er opfyldt på

tidspunktet for tilladelsens udløb.

3.1.5. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Det foreslås at begrænse mulighederne for køb og salg af skydevåben,

våbendele og ammunition via fjernkommunikationsteknik (herunder via

internettet). Efter forslaget kan medlemsstaterne således alene give

tilladelse til, at våbenhandlere og -mæglere kan købe og sælge skydevåben

mv. via fjernkommunikationsteknik. Endvidere forpligtes medlemsstaterne

til at føre en streng kontrol med handel af skydevåben mv. via

fjernkommunikationsteknik.

3.1.6. Signal- og salutvåben

Signal- og salutvåben er ikke omfattet af det nugældende våbendirektiv.

Ifølge Kommissionen kan visse signal- og salutvåben omdannes til fuldt

funktionelle skydevåben. På den baggrund foreslås det, at signal- og

salutvåben skal omfattes af krav om registrering, samt at der fastsættes

fælles kriterier for signal- og salutvåben for at forhindre, at de ombygges

til funktionelle skydevåben. De tekniske specifikationer for dette foreslås

vedtaget ved en gennemførelsesretsakt.

3.1.7. Halvautomatiske skydevåben

Efter forslaget forbydes erhvervelse og besiddelse af visse halvautomatiske

skydevåben. Disse halvautomatiske skydevåben er efter de gældende

regler omfattet af et krav om tilladelse for erhvervelse og besiddelse.

Kommissionen har begrundet skærpelsen med, at visse halvautomatiske

våben vurderes til nemt at kunne ombygges til fuldautomatiske

skydevåben, og at der i våbendirektivet ikke er fastsat tekniske kriterier,

som kan forhindre en sådan ombygning. Desuden har Kommissionen

anført, at visse halvautomatiske skydevåben kan være meget farlige, da

deres patronkapacitet er høj.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget

til

direktivet

behandles

efter

den

almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages af Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført, at alvorlig

og organiseret kriminalitet samt terrorisme er karakteriseret ved deres

grænseoverskridende karakter. Det er Kommissionens vurdering, at et EU-

dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem

medlemsstaterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben,

som finder sted inden for EU.

I denne henseende er det Kommissionens vurdering, at problemerne ikke

kan løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens umiddelbare vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Reglerne for bl.a. erhvervelse, besiddelse og anvendelse af skydevåben er

reguleret i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012

med senere ændringer), våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1248 af

30. oktober 2013 med senere ændringer) og våbencirkulæret (cirkulære nr.

9597 af 30. oktober 2013 med senere ændringer).

6.1. Deaktivering af skydevåben

Justitsministeren kan i medfør af våbenlovens § 1, stk. 4, fastsætte

bestemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra

tilladelseskravet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse

af deaktiveringen.

Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §

55, stk. 1, hvoraf følger, at skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1,

nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med

undtagelse af skæftet og kolben (destruktion). Deaktivering af skydevåben

på anden vis kan undtagelsesvist godkendes, hvis våbnet varigt gøres

funktionsudygtigt, jf. våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 2. Det er politiet,

som godkender deaktivering af skydevåben. Skydevåben, der er

deaktiveret i overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og

2, er ikke omfattet af våbenlovens tilladelsesordning.

6.2. Våbensamlere

I medfør af våbencirkulærets § 13, stk. 1, kan der til personer, der godtgør

at være våbensamlere, gives tilladelse til at erhverve og besidde bl.a.

skydevåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol

model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, Schouboe-

pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og

1867/97, glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm,

signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig historisk eller

teknisk interesse og andre skydevåben af særlig historisk eller teknisk

interesse.

Våbentilladelse kan dog kun under ganske særlige omstændigheder gives

til våbensamlere, hvis der er tale om f.eks. pistoler, revolvere og

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 13, stk. 2, jf. § 19, stk. 1.

6.3. Mærkning af skydevåben og dele til skydevåben

Det følger af våbenlovens § 3 a, at skydevåben samt genstande, der

fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det

anvendte materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen

af våbnet mv. skal forsynes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens

navn, fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et

andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode

til identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal placeres på våbnets

låsemekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket på bl.a. skydevåben,

der indføres fra et land uden for EU, skal tillige angive importland og

importår. Er et våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke

mærket i overensstemmelse med ovenstående, skal våbnet mv. af

importøren forsynes med et sådant mærke. Mærkningskravene gælder ikke

ved midlertidig indførsel, herunder transit. Justitsministeren kan fastsætte

yderligere krav til mærkning af bl.a. skydevåben.

Våbenbekendtgørelsens §§ 52-54

mærkningen af bl.a. skydevåben.

fastsætter

nærmere

regler

for

6.4. Våbenbøger

I forhold til forslaget om, at våbenbøger skal kunne samkøres med et

centraliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister) kan der,

når forudsætningerne herfor er opfyldt, med hjemmel i våbenlovens § 4 b

ved bekendtgørelse stilles krav om, at våbenhandlere mv. med generelle

tilladelser som omhandlet i våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre

våbenbøger elektronisk på en sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres

med et eventuelt kommende nyt Politiets Våbenregister.

6.5. Personer under 18 år

Personer under 18 år kan alene gives tilladelse til skydevåben, hvis

ansøgeren er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller

har erhvervet jagttegn. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene

tillades personer under 18 år for så vidt angår luft- og fjedervåben med en

kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben.

6.6. Lægeundersøgelse

Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at personer, der meddeles

våbentilladelse har undergået en lægeundersøgelse. Det følger dog af

våbenbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelse, samtykke til

våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter

våbenloven og våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis

personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger,

som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

6.7. Tidsbegrænsning på våbentilladelser

Tilladelse til skydevåben udstedes med en gyldighedstid på 5 år.

Vedrørende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år, jf.

våbenlovens § 6 d, stk. 1. Tilladelser til våbensamlere og til riflede

jagtvåben til jægere udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år.

Tilsvarende gælder tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og

signalvåben, jf. våbenlovens § 6 d, stk. 2.

6.8. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Der gælder ikke efter dansk ret særlige regler for handel med våben via

bl.a. internettet. Man skal dog ved internethandel overholde de almindelige

regler for overdragelse af våben. Derudover gælder der også et forbud mod

annoncering med visse våben efter våbenbekendtgørelsens § 45.

6.9. Signal- og salutvåben

Det kræver tilladelse efter våbenlovgivningen bl.a. at erhverve og besidde

signal- og salutvåben. Tilladelse til signalvåben kan kun gives i særlige

tilfælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til

nødsignalafgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering mv., jf.

våbencirkulærets § 6.

6.10. Halvautomatiske skydevåben

Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 19, stk. 1, nr. 3. Tilladelse til

halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt. Det skal fremgå af en

tilladelse til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde

mere end to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis

den er forsynet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan

indeholde to patroner.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk

lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Efter et foreløbigt skøn baseret på den foreliggende kompromistekst kan

forslaget medføre øgede statsfinansielle omkostninger, da forslaget bl.a.

kan føre til behov for systemtilpasning af Politiets Våbenregister.

Kommissionens forslag vurderes at kunne medføre øgede administrative

byrder og økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv og borgere

som følge af bl.a. bestemmelsen om obligatorisk lægeundersøgelse forud

for udstedelse af våbentilladelser og forslaget om, at der skal ske en

tidsbegrænsning, så våbentilladelser maksimalt kan udstedes med en

gyldighed på op til fem år.

Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med vurderingen af de

økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af det reviderede

våbendirektiv i Danmark. Denne usikkerhed beror bl.a. på, at man fortsat

ikke kender den endelige udformning af direktivet.

Justitsministeriet vil foretage en nærmere vurdering af de økonomiske

konsekvenser, når der foreligger en mere konsolideret version af forslaget.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 23. februar 2016 – endnu ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke generelt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til det foreliggende forslag til revision af

våbendirektivet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv kontrol med skydevåben, og fra dansk side

er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at nedbringe den

ulovlige handel med skydevåben i Europa.

Det er regeringens opfattelse, at det er væsentligt for indsatsen mod terror

og organiseret kriminalitet, at der på EU-niveau gennemføres effektive og

gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige skydevåben. Samtidig

er det vigtigt, at reglerne om skydevåben er indrettet på en sådan måde, at

de ikke unødigt griber ind i jægeres og sportsskytters mulighed for at

udøve deres fritidsaktiviteter.

Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage drøftelserne om

revision af våbendirektivet til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Det konkrete forslag har

imidlertid ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Dagsordenspunkt 2: Terrorbekæmpelse

a) Opfølgning på gennemførelsen af rådskonklusionerne af 20.

november 2015

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016 forventes det, at der vil være en

drøftelse af EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Drøftelserne forventes at tage

udgangspunkt i en opfølgning på gennemførelsen af rådskonklusionerne af

20. november 2015, der blev vedtaget på det ekstraordinære rådsmøde

afholdt i forlængelse af terrorangrebene i Paris i november 2015. Der er

på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvad drøftelserne nærmere

kommer til at dreje sig om. Fra dansk side er man overordnet positiv over

for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme. Det forventes, at

man fra dansk side vil kunne tage drøftelserne om opfølgningen på

rådskonklusionerne til efterretning.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. indsatsen mod

fremmedkrigere, har gennem en længere periode været et højtprioriteret

emne på EU’s dagsorden.

På mødet i DER den 12. februar 2015 drøftede EU’s stats- og

regeringsledere EU’s indsats mod terrorisme. Som opfølgning på

drøftelserne vedtog stats- og regeringscheferne en erklæring, som lægger

op til en styrkelse af EU’s indsats på tre hovedområder: 1) borgernes

sikkerhed, 2) forebyggelse af radikalisering og 3) samarbejde med

internationale partnere.

For så vidt angår 1) borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet

bl.a. ønsker, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedtager et stærkt og

effektivt direktiv om europæiske passagerlister med solide

databeskyttelsesgarantier, at de eksisterende Schengenregler anvendes

fuldt ud med henblik på at styrke og modernisere kontrollen ved EU’s ydre

grænser, at de retshåndhævende og retlige myndigheder øger

informationsudvekslingen og det operative samarbejde, herunder gennem

Europol og Eurojust, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om

bekæmpelse af ulovlige skydevåben, og at medlemsstaternes

sikkerhedstjenester uddyber deres samarbejde.

I forhold til 2) forebyggelse af radikalisering har DER opfordret til, at der i

overensstemmelse med de nationale forfatninger træffes passende

foranstaltninger til at spore og fjerne internetindhold, der fremmer

terrorisme eller ekstremisme, at der indføres kommunikationsstrategier for

at fremme tolerance, ikke-diskrimination, de grundlæggende

frihedsrettigheder og solidaritet i hele EU, og at der tages initiativer

vedrørende uddannelse, jobmuligheder, social integration og rehabilitering

i retslig sammenhæng for at imødegå de faktorer, der bidrager til

radikalisering, herunder i fængsler.

For så vidt angår 3) samarbejde med internationale partnere har DER

tilkendegivet, at der bl.a. er brug for at imødegå kriser og konflikter,

navnlig i EU’s sydlige nabolande, gennem en strategisk nytænkning af

EU’s tilgang hertil. DER har endvidere tilkendegivet, at der bl.a. er brug

for at forstærke kontakten til tredjelande vedrørende sikkerhedsspørgsmål

og terrorbekæmpelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015

drøftedes bl.a. implementeringen af de tiltag, der er omtalt i

fælleserklæringen fra det uformelle rådsmøde (retlige og indre

anliggender) i Riga den 29.-30. januar 2015 og DER’s erklæring af 12.

februar 2015. Dette skete bl.a. på baggrund af en præsentation herom af

EU’s antiterrorkoordinator. Der var enighed om vigtigheden af at sikre

fremgang på området og om at følge op på implementeringen af tiltagene

på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni

2015. Det blev desuden bl.a. besluttet, at Europol skal etablere en såkaldt

europæisk Internet Referral Unit (EU IRU), der senest i juli 2015 skulle

være funktionsdygtig.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev

implementeringen af tiltagene nævnt i DER’s erklæring af 12. februar

2015 drøftet på baggrund af to rapporter fra henholdsvis formandskabet og

EU’s antiterrorkoordinator.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev

det videre arbejde med implementering af tiltagene nævnt i DER’s

erklæring af 12. februar 2015 drøftet på baggrund af to rapporter

udarbejdet af henholdsvis formandskabet og antiterrorkoordinatoren. På

baggrund heraf vedtog Rådet at prioritere en række konkrete tiltag i det

videre arbejde med at implementere tiltagene nævnt i DER’s erklæring

frem mod det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 3.-4.

december 2015. Det drejer sig om tiltag vedrørende grænsekontrol ved

EU’s ydre grænser, informationsudveksling, forebyggelse af radikalisering

på internettet og terrorbekæmpelse uden for EU. Rådet opfordrede i

forlængelse heraf antiterrorkoordinatoren til – i fællesskab med

Kommissionen og EU’s Udenrigstjeneste – at udarbejde en rapport om

status for arbejdet med de fem vedtagne prioriteter. Derudover vedtog

Rådet rådskonklusioner om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende

bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben.

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et

ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november

2015. På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. en række

rådskonklusioner om terrorbekæmpelse, herunder bl.a. bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben, grænsekontrol ved EU’s ydre grænser,

øget informationsudveksling og terrorfinansiering.

På mødet i DER den 17.-18. december 2015 blev EU’s

terrorbekæmpelsesindsats ligeledes drøftet. På mødet vedtog stats- og

regeringslederne rådskonklusioner om terrorbekæmpelse, der bl.a. drejer

sig om øget informationsudveksling, øget grænsekontrol og

terrorfinansiering. Det fremgår bl.a. heraf, at det haster med at forbedre

relevant informationsudveksling, navnlig med hensyn til at sikre

systematisk registrering af oplysninger om fremmedkrigere i SIS II, at

forbedre

informationsudvekslingen

mellem

medlemsstaternes

terrorbekæmpelsesmyndigheder og støtte det arbejde, der bliver udført af

Europols nye center for terrorbekæmpelse, og at øge medlemsstaternes

bidrag til Europoldatabaser og sikre Europols adgang til relevante

databaser.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 25.-26.

januar 2016 var EU’s terrorbekæmpelsesindsats ligeledes på dagsordenen,

hvor der bl.a. var fokus på behovet for at øge informationsudvekslingen

bl.a. ved brug af relevante databaser under Europol.

Formål og indhold

Det forventes, at der på det kommende rådsmøde (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016 vil være politiske drøftelser af status

for opfølgningen på rådskonklusionerne af 20. november 2015.

De nærmere rammer for de politiske drøftelser om opfølgningen på

rådskonklusionerne af 20. november 2015 kendes ikke på nuværende

tidspunkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Eventuelle tiltag som

opfølgning på drøftelserne kan medføre økonomiske konsekvenser.

Regeringen vil tage stilling hertil, såfremt det måtte blive aktuelt.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 23. februar 2016 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaternes holdninger til den forventede opfølgning på

rådskonklusionerne af 20. november 2015.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for de eksisterende tiltag i

EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at man fra

dansk side vil kunne tage drøftelserne om opfølgningen på

rådskonklusionerne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Den forventede opfølgning

på rådskonklusionerne af 20. november 2015 har dog ikke tidligere været

forelagt for Folketingets Europaudvalg.

b) Konferencen “Countering Terrorism Travel” (CTT)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016 forventes formandskabet at orientere

om drøftelserne på konferencen ”Countering Terrorism Travel”, der

afholdes den 1. marts 2016 i Amsterdam. Det nærmere indhold af og

program for konferencen kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Konferencen forventes dog at dreje sig om mulighederne for at sætte ind

mod personer, der rejser eller forsøger at rejse til f.eks. Syrien eller Irak

for at deltage i kamphandlingerne. Sagen medfører ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller økonomiske spørgsmål og rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet. Det forventes, at man fra dansk side vil

kunne tage orienteringen om drøftelserne på konferencen til efterretning.

Baggrund

Formandskabet har taget initiativ til at arrangere konferencen ”Countering

Terrorism Travel”, der afholdes i Amsterdam den 1. marts 2016. Det

nærmere indhold af og program for konferencen kendes ikke på

nuværende tidspunkt. Det forventes dog, at konferencen vil dreje sig om

mulighederne for at sætte ind mod personer, der rejser eller forsøger at

rejse til f.eks. Syrien eller Irak for at deltage i kamphandlingerne.

Fra dansk side deltager en kontorchef fra Justitsministeriet og en

centerchef fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Formål og indhold

Det nærmere indhold af eller program for konferencen kendes ikke på

nuværende tidspunkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 23. februar 2016 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters forventninger til drøftelserne på konferencen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side ser man overordnet positivt på at drøfte mulighederne for at

sætte ind over for personer, der rejser eller forsøger at rejse til f.eks. Syrien

eller Irak for at deltage i kamphandlingerne. Fra dansk side forventer man

at kunne tage orienteringen om drøftelserne på konferencen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

c) Konferencen “Countering Violent Extremism” (CVE)

[Eftersendes]

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt

indhold

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015) 634 endelig

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016

forventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne om

Kommissionens forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om levering

af digitalt indhold. Forslaget, som blev fremsat den 9. december 2015, er

en del af Kommissionens samlede strategi for det digitale indre marked og

er fremsat samtidig med Kommissionens forslag til direktiv om visse

aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til formål at

harmonisere medlemsstaternes regler om forbrugeraftaler om levering af

digitalt indhold, navnlig i forhold til det digitale indholds

overensstemmelse med aftalen og forbrugerens misligholdelsesbeføjelser.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse

med

nærhedsprincippet.

Det

foreliggende

direktivforslag må forventes at nødvendiggøre visse ændringer i dansk

lovgivning. Forslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. For

Danmark er det helt centralt, at de tvivlsspørgsmål, der er vedrørende

direktivforslaget i den foreliggende form, bliver afklaret, idet en nærmere

stillingtagen til forslaget må afvente denne afklaring.

Baggrund

Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev den 6. maj 2015

lanceret i form af meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for

Europa” (KOM (2015) 192). Strategien indebærer bl.a. fastsættelse af

harmoniserede regler for visse aftale- og køberetlige aspekter af

forbrugeraftaler om levering af digitalt indhold, eksempelvis om

afhjælpende foranstaltninger, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes

specifikke EU-regler herom. Endvidere har kun få medlemsstater fastsat

nationale regler herom.

Kommissionen har ved KOM(2015) 634 af 9. december 2015 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af

aftaler om levering af digitalt indhold. Forslaget er oversendt til Rådet den

11. januar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114 om det indre markeds oprettelse og funktion og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at Kommissionen som led i strategien for det digitale indre

marked samtidigt har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for

fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 endelig) (herefter ”direktivforslaget

om onlinesalg”).

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag tager sigte på at totalharmonisere

medlemsstaternes regler vedrørende forbrugeraftaler om levering af

digitalt indhold og indeholder navnlig regler om det digitale indholds

overensstemmelse med aftalen (aftalemæssighed) og om forbrugerens

misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler ved det digitale indhold.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der

fjerner aftaleretlige hindringer, skaber gunstige rammer for

virksomhederne og samtidig sikrer, at forbrugerne drager fordel af den

samme høje forbrugerbeskyttelse i hele EU.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler, hvor en leverandør

leverer eller påtager sig at levere digitalt indhold til en forbruger, og hvor

forbrugeren til gengæld betaler en pris eller aktivt leverer en anden

modydelse end penge i form af personlige oplysninger eller andre data.

Direktivet foreslås også at finde anvendelse på varer, der fungerer som et

varigt medium for digitalt indhold, og hvor varen udelukkende bruges som

medium for det digitale indhold, f.eks. cd’er og dvd’er.

Digitalt indhold, der indgår som en integreret del af en vare, og hvor det

digitale indholds funktion er underordnet i forhold til varens primære

funktion, foreslås ikke omfattet af direktivet.

Digitalt indhold defineres i forslaget som data, som fremstilles og leveres i

digital form, f.eks. video, lyd, applikationer, digitale spil og øvrig

software. Dette svarer til definitionen af digitalt indhold i

forbrugerrettighedsdirektivet (direktiv 2011/83/EU). Herudover omfatter

den foreslåede definition af digitalt indhold tjenester, der muliggør

fremstilling, behandling eller opbevaring af data i digital form, såfremt det

pågældende data er leveret af forbrugeren, og tjenester, der muliggør

deling af og interaktion med data i digital form, som leveres af andre

brugere

tjenesten.

Det

fremgår

direktivforslagets

præambelbetragtning nr. 11, at denne brede definition af digitalt indhold

skal tilgodese fremtidssikringen af begrebet ”digitalt indhold” og sikre, at

leverandører af forskellige kategorier af digitalt indhold har lige vilkår.

Forslaget finder anvendelse for både fjernsalgsaftaler og aftaler indgået

med begge parters samtidige fysiske tilstedeværelse.

For så vidt angår den foreslåede regel om betaling med personlige

oplysninger og data fremgår det af forslaget, at direktivet alene finder

anvendelse på sådanne aftaler i det omfang, forbrugeren skal levere

personoplysninger, som ligger ud over, hvad der er strengt nødvendige at

behandle for at kunne opfylde aftalen eller juridiske krav. Anvendelsen af

direktivet skal efter forslaget ske i overensstemmelse med de gældende

regler om beskyttelse af personoplysninger.

En række nærmere angivne områder er undtaget fra direktivforslagets

anvendelsesområde,

bl.a.

elektroniske

kommunikationstjenester,

sundhedsydelser, spiltjenester og finansielle tjenesteydelser.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved det digitale indhold)

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om, hvad der skal til, for

at det digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen, dvs. hvilke krav

det digitale indhold skal leve op til for at være mangelfrit. De pågældende

bestemmelser er i forslaget tilpasset digitalt indholds særlige karakter.

Kommissionens forslag indeholder dels en række subjektive kriterier for

mangelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale og andre

tilkendegivelser i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det digitale indhold

foreslås således at skulle have samme mængde, kvalitet, varighed og

version, samt besidde den funktionalitet og interoperabilitet mv., som er

beskrevet i aftalen, herunder i information fra sælger før aftaleindgåelsen,

som udgør en integreret del af aftalen. Herudover skal det digitale indhold

være egnet til forbrugerens specifikke formål, såfremt forbrugeren har

gjort sælger bekendt med dette på tidspunktet for aftalens indgåelse, og

som sælger har accepteret. Endelig skal det digitale indhold leveres

sammen med eventuel vejledning og kundeservice som beskrevet i aftalen,

og det digitale indhold skal opdateres i overensstemmelse med aftalen.

Såfremt parternes aftale ikke på en klar måde indeholder krav til det

digitale indhold som nævnt ovenfor, foreslås det, at der bruges et objektivt

kriterium, hvorefter det digitale indhold skal være egnet til de formål, som

lignende digitalt indhold normalt bruges til. I vurderingen skal det bl.a.

tages i betragtning, om det er penge eller personoplysninger, der er

modydelsen til det digitale indhold, og om der findes relevante

internationale tekniske standarder.

Det foreslås endvidere, at det digitale indhold skal leveres straks efter

aftaleindgåelsen, medmindre parterne har aftalt andet.

Hvis det digitale indhold skal leveres over en vis periode, skal det være i

overensstemmelse med aftalen i hele denne periode.

Direktivforslaget indeholder endvidere en regel om, at leverandøren i visse

situationer er ansvarlig for mangler, der skyldes, at det digitale indhold er

forkert installeret i forbrugerens digitale miljø, dvs. hardware og

netværksforbindelser, der er under forbrugerens kontrol.

Det foreslås endvidere, at det digitale indhold skal leveres frit for

tredjemands rettigheder, herunder på grundlag af intellektuelle

ejendomsrettigheder, således at indholdet kan bruges i overensstemmelse

med aftalen.

Leverandøren har efter forslaget bevisbyrden for, at det digitale indhold er

i overensstemmelse med aftalen, medmindre leverandøren kan påvise, at

forbrugerens

digitale

miljø

ikke

kompatibelt

med

interoperabilitetskravet og øvrige tekniske krav vedrørende det digitale

indhold, og leverandøren har oplyst forbrugeren om disse tekniske krav

inden aftaleindgåelsen.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser

3.4.1.

Det foreslås, at leverandøren er ansvarlig for fejl i leveringen af det

digitale indhold, manglende overensstemmelse på leveringstidspunktet og,

hvis det digitale indhold ifølge aftalen skal leveres over en vis periode,

manglende overensstemmelse i hele den pågældende periode.

Kommissionens forslag indeholder endvidere nærmere regler om

forbrugerens beføjelser, hvis det digitale indhold lider af en mangel.

Beføjelserne består af afhjælpning, forholdsmæssigt afslag og ophævelse

af aftalen.

3.4.2.

Såfremt leverandøren ikke leverer det digitale indhold til

forbrugeren eller en af forbrugeren udpeget tredjepart i overensstemmelse

med aftalen, foreslås det, at forbrugeren er berettiget til at hæve aftalen.

3.4.3.

Hvis det digitale indhold er mangelfuldt, foreslås det, at forbrugeren

har ret til uden omkostninger at få indholdet bragt i overensstemmelse med

aftalen, medmindre dette er umuligt, uforholdsmæssigt eller ulovligt. I

vurderingen heraf skal der lægges vægt på, om leverandørens

omkostninger hertil vil være urimelige set i forhold til værdien af det

digitale indhold og manglens betydning for indholdets formål.

Det foreslås, at leverandøren skal bringe det digitale indhold i

overensstemmelse med aftalen inden for en rimelig frist fra det tidspunkt,

hvor forbrugeren orienterede leverandøren om manglen, og uden væsentlig

ulempe for forbrugeren.

3.4.4.

Forbrugeren foreslås endvidere berettiget til enten et

forholdsmæssigt afslag i prisen (såfremt det digitale indhold leveres mod

betaling af en pris) eller til at ophæve aftalen, 1) hvis det er umuligt,

uforholdsmæssig eller ulovligt at afhjælpe manglen, 2) hvis leverandøren

ikke foretager afhjælpningen inden for en rimelig frist, 3) hvis afhjælpning

af manglen medfører væsentlig ulempe for forbrugeren, eller 4) hvis

leverandøren har tilkendegivet, eller det tydeligt fremgår af

omstændighederne, at leverandøren ikke vil bringe det digitale indhold i

overensstemmelse med aftalen.

Det foreslås dog, at forbrugeren kun kan ophæve aftalen, hvis manglen

hæmmer det digitale indholds funktionalitet, interoperabilitet og øvrige

hovedfunktioner, herunder tilgængelighed, kontinuitet og sikkerhed.

Ved ophævelse af aftalen skal parternes ydelser gå tilbage senest 14 dage

efter, at leverandøren har modtaget meddelelse om, at forbrugeren vil

ophæve aftalen. Såfremt forbrugeren har betalt med en modydelse, der

ikke er penge, f.eks. data, skal leverandøren træffe alle de nødvendige

forholdsregler for at afholde sig fra at bruge modydelsen. Endvidere skal

leverandøren forsyne forbrugeren med de tekniske midler til at downloade

alt det indhold, som forbrugeren har leveret, og øvrige data, som er skabt

eller genereret gennem forbrugerens brug af det digitale indhold, i det

omfang disse data er blevet lagret af leverandøren.

Hvis det digitale indhold ikke er leveret på et varigt medium, må

forbrugeren ikke bruge det digitale indhold eller gøre det digitale indhold

tilgængeligt for tredjeparter. Hvis det digitale indhold er leveret på et

varigt medium, skal forbrugeren på leverandørens anmodning

tilbagelevere dette og slette brugbare kopier af det digitale indhold og på

anden vis afholde sig fra at bruge det og fra at stille det til rådighed for

tredjeparter.

Endelig foreslås der fastsat særlige regler om ophævelse i den situation,

hvor det digitale indhold er leveret over en vis periode.

3.4.5.

Forslaget indeholder en regel om forbrugerens ret til erstatning for

økonomisk skade på forbrugerens digitale miljø, som skyldes mangler ved

det digitale indhold. Erstatningen skal så vidt muligt stille forbrugeren,

som hvis det digitale indhold havde været i overensstemmelse med aftalen,

dvs. såkaldt positiv opfyldelsesinteresse. Der foreslås ikke fastsat en

bestemt periode, i løbet af hvilken leverandøren kan holdes

erstatningsansvarlig. De nærmere betingelser for udøvelse af retten til

erstatning herunder om forældelse i forhold til krav baseret på mangler ved

det digitale indhold foreslås overladt til medlemsstaterne.

Kommissionens forslag indeholder endvidere regler om, hvornår den

erhvervsdrivende ved aftaler om levering af digitalt indhold over en vis

periode må ændre det digitale indholds funktionalitet, interoperabilitet og

øvrige hovedfunktioner.

Ved aftaler om levering af digitalt indhold på ubestemt tid, eller hvis

aftalens varighed overstiger 12 måneder, foreslås det, at forbrugeren kan

opsige aftalen på ethvert tidspunkt efter de 12 måneder med et varsel på 14

dage. I tilfælde af opsigelse, foreslås der – ligesom for

ophævelsessituationen – fastsat nærmere regler for, i hvilket omfang

parterne skal afstå fra at benytte modpartens ydelse efter opsigelsen.

3.5. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder regler om, at en leverandør, der bliver

ansvarlig over for forbrugeren, kan gøre et krav gældende over for

tidligere led i transaktionskæden (såkaldt regres). Det foreslås, at de

nærmere betingelser herfor skal afgøres efter national lovgivning.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at aftaler, der afviger fra

direktivets bestemmelser til skade for forbrugeren, ikke er bindende for

denne.

Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række

konsekvensændringer

gældende

EU-lovgivning,

bl.a.

forbrugerkøbsdirektivet (direktiv 1999/44 EF).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt

ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er

at fjerne forbrugeraftaleretlige hindringer i onlineverdenen, der skyldes

medlemsstaternes forskellige regler på området, og at medlemsstaterne

ikke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer mellem de

nationale lovgivninger. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen

bedre gennemføres på EU-niveau.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse

forpligtelser. Købeloven finder således anvendelse på den del af

direktivforslagets anvendelsesområde, der vedrører varer, der fungerer

som et varigt medium for digitalt indhold.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel

ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra

leveringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have

været til stede på leveringstidspunktet.

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have

for at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses

for mangelfuld.

Reglerne om varens overensstemmelse med aftalen, jf. købelovens § 75 a,

gennemfører visse regler i forbrugerkøbsdirektivet. Det følger navnlig

heraf, at varen skal stemme overens med aftalen og de forventninger, som

forbrugeren med rimelighed kan have til varens holdbarhed og øvrige

egenskaber, samt være egnet til køberens særlige formål, hvis sælgeren har

bestyrket køberens forventning herom.

Herudover anses varen bl.a. for mangelfuld, 1) hvis den ikke svarer til den

betegnelse, hvorunder den er solgt, 2) hvis sælgeren eller et tidligere

salgsled har givet urigtige eller vildledende oplysninger på varens

indpakning mv., der er beregnet til at komme til almenhedens eller

køberens kundskab, 3) hvis sælgeren har forsømt at give køberen

oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af

genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, eller 4) hvis varen i

øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den

ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, jf.

købelovens § 76.

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –

hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte

beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige

omkostninger.

Købeloven indeholder ikke særlige regler om køb af varer, der fungerer

som varigt medium for digitalt indhold.

6.2. Aftaleloven

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.

Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en

aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at

gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).

Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i

forbrugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig

forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til

skade for forbrugeren at gøre vilkåret gældende. Der skal ved

bedømmelsen af, om det vil være urimeligt at gøre en aftale gældende,

foretages en helhedsvurdering, hvor der kan lægges vægt på enhver

omstændighed, der har relation til aftalen og forholdet mellem aftalens

parter. Der kan i den forbindelse bl.a. tages hensyn til forholdene ved

aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder. I

forbrugerforhold vil der dog ikke kunne tages hensyn til senere indtrufne

omstændigheder til skade for forbrugeren.

Aftaleloven indeholder ikke særlige regler om levering af digitalt indhold.

6.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i

dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at

give forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder

ved indgåelse af aftaler om levering af digitalt indhold. I forhold til

fjernsalgsaftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste

egenskaber, varens eller tjenesteydelsens samlede pris, og betalings- og

leveringsvilkår.

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted. Ved digitalt indhold leveret på et fysisk medium, finder

reglerne om levering af varer anvendelse. Hovedreglen er således en

fortrydelsesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren

eller den af forbrugeren angivne tredjemand får varen i fysisk besiddelse,

jf. lovens § 19, stk. 2, nr. 2. Ved køb af digitalt indhold, der ikke leveres på

et fysisk medium, løber fristen på 14 dage fra den dag, hvor aftalen indgås,

jf. § 19, stk. 2, nr. 3.

Det følger endvidere af forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1, at forbrugeren

kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med

en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder

efter aftalens indgåelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin

foreliggende form, forventes at medføre behov for visse ændringer i

købeloven, navnlig i relation til købelovens regler om

mangelsbedømmelsen og misligholdelsesbeføjelser ved købsaftaler om

levering af digitalt indhold på varer, der fungerer som varigt medium. Det

bemærkes, at købeloven ikke i dag indeholder særlige regler om

købsaftaler om levering af digitalt indhold på varer, der fungerer som

varigt medium.

Endvidere må den foreslåede regel om opsigelse af aftaler om løbende

levering af digitalt indhold forventes at medføre behov for ændring af

forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1.

Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

aftaleloven.

Økonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser

bemærkes det, at Kommissionen i de ledsagende bemærkninger til

forslaget har anført, at reglerne vil medføre økonomiske omkostninger for

virksomhederne, men at dette vil udligne sig, når reglerne er fuldt

harmoniserede. De nærmere samfundsøkonomiske konsekvenser vil blive

vurderet, når forslagets endelige udformning og anvendelsesområde

kendes.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at kunne få betydning for

forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark på området for levering af

digitalt indhold.

Høring

Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Antenne-, satellit- og kabel-tv-

branchens

fællesorganisation,

Autobranchens

Handels-

Industriforening,

Brancheforum

Digitale

Medier,

Branchen

ForbrugerElektronik, Boxer TV ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop

amba,

Copenhagen

Business

School

(Juridisk

Institut),

Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danmarks Optikerforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri,

Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening,

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af

Detailhandelskæder, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta

Nævn, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Danske Medier,

Danske Reklamebureauers brancheforening, Datatilsynet, De Danske

Bilimportører,

Samvirkende

Købmænd,

Den

Danske

Boghandlerforening,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,

Energitilsynet,

Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet,

Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske

Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN

Naturgas,

Håndværksrådet,

IT-branchen,

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landbrug & Fødevarer, Magasinpressens udgiverforening, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S,

Telekommunikationsindustrien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3

A/S, og 3 (Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,

Branchen Forbrugerelektronik (BFE), Domstolsstyrelsen, Dansk

Aktionærforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Datatilsynet,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Energitilsynet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH), Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland og

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI).

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,

Domstolsstyrelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Energitilsynet,

Forbrugerombudsmanden, Rigsadvokaten og Rigsombudsmanden i

Grønland har ikke bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Dansk Energi udtrykker bekymring for, at direktivforslaget vil indebære

omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirkning på

aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) støtter overordnet fælles

regler for salg af varer og digitale tjenesteydelser i Europa. De foreslåede

regler er dog på mange punkter i strid med grundlæggende

obligationsretlige principper og er meget byrdefulde for de

erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at

gøre det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs

af grænserne, herunder gennem en totalharmonisering af dele af de aftale-

og køberetlige regler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er

balanceret i forhold til rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som

erhvervsdrivende, hvilket ikke er tilfældet med Kommissionens

direktivforslag, som Dansk Erhverv derfor ikke kan støtte.

Dansk Industri anfører, at direktivforslaget er mere velovervejet end det

samtidigt fremsatte direktivforslag om onlinesalg, men at forslaget

indeholder en række urimelige bestemmelser, som skal afbalanceres.

Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring for rækkevidden af

direktivforslaget, herunder at der foreslås totalharmonisering.

Forbrugerrådet Tænk anfører herudover, at ambitionsniveauet og den

manglende fremtidssikring af reglerne er skuffende.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen

Forbrugerelektronik (BFE) anfører, at det er vigtigt for både udbydere og

forbrugere, at reglerne om varsling af ændringer i løbende aftaler og

reglerne om opsigelse er enkle, klare og overensstemmende.

8.2. Direktivets anvendelsesområde

personoplysninger

forhold

til

betaling

med

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at køb hvor betalingen udgøres

af personoplysninger, bør håndteres gennem persondataretlige snarere end

aftaleretlige regler.

Datatilsynet anfører, at direktivforslaget efter tilsynets opfattelse på

enkelte punkter fraviger persondataloven. Tilsynet lægger til grund, at

direktivforslagets bestemmelser om betaling med data, f.eks.

personoplysninger, omhandler behandling af personoplysninger på

baggrund af forbrugerens samtykke og henviser til persondatalovens § 3,

nr. 8, om kravene til et gyldigt samtykke.

8.3. Bevisbyrderegel

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH) bemærker, at direktivforslagets bestemmelse om, at den

erhvervsdrivende som udgangspunkt har bevisbyrden for, at det digitale

indhold er i overensstemmelse med aftalen, er byrdefuld for de

erhvervsdrivende. Effekten af den foreslåede bevisbyrderegel er, at der

ikke gælder nogen tidsbegrænsninger i forbrugerens reklamationsret, og at

sælgerens bevisbyrde for, at en eventuel senere konstateret mangel ikke

bestod på leveringstidspunktet, vil gælde for evigt. Reglen må ses i

sammenhæng med, at der hverken må indføres en relativ eller absolut

reklamationsfrist for forbrugeren. Det foreslås, at forbrugerne pålægges en

pligt til at reklamere inden for rimelig tid efter, at en mangel er konstateret.

8.4. Ophævelse

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at de foreslåede

regler om, at forbrugeren kan hæve købet og få hele købesummen

tilbagebetalt, hvis manglen ikke afhjælpes inden for rimelig tid og

hæmmer det digitale indholds funktionalitet mv., åbner for misbrug og er

urimelige. Der bør gives et afslag i det beløb, der skal tilbagebetales, hvis

forbrugeren har haft rimelig nytte af det digitale indhold.

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at konsekvenserne af

direktivforslagets bestemmelse om den erhvervsdrivendes tilbagelevering

af data, der er modtaget fra forbrugeren, er svære at overskue, og stiller

spørgsmål ved, om forslaget er praktisk og proportionalt. Organisationerne

anfører endvidere, at det er urimeligt, at forbrugeren ikke skal betale for

brug af det digitale indhold i perioden før ophævelse af kontrakten.

Herudover anfører Dansk Industri, at det er problematisk, at den

erhvervsdrivende i forbindelse med ophævelse skal tilbagebetale

købesummen inden 14 dage, uden at den erhvervsdrivende har mulighed

for at vurdere, om køberen har ret til at hæve kontrakten.

8.5. Erstatning

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at spørgsmål om erstatning og

produktansvar ikke bør reguleres af direktivet.

8.6. Ændringer af det digitale indhold

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen

Forbrugerelektronik (BFE) anfører, at der inden for tv- og teleområdet

allerede eksisterer detaljerede og omfattende regler – der bl.a. bygger på

EU-regulering – for, hvordan og med hvilke frister en tv- eller teleudbyder

skal varsle ændringer til ugunst for forbrugeren i løbende aftaler.

8.7. Opsigelse

Datatilsynet bemærker, at direktivforslagets bestemmelser om, at

leverandøren skal afholde sig fra at bruge den modydelse i form af

eksempelvis data, som forbrugeren har leveret til gengæld for det digitale

indhold, ikke indebærer en pligt til at anonymisere eller slette forbrugerens

oplysninger i forbindelse med ophævelse af aftalen. Det er på den

baggrund Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at de foreslåede

bestemmelser kan udgøre en fravigelse af persondatalovens § 38.

Dansk Erhverv og Dansk Industri finder, at det bør afklares, om

bestemmelsen om ophævelse af langsigtede aftaler, jf. direktivforslagets

artikel 16, omhandler ophævelse som følge af mangler eller en almindelig

opsigelsesadgang.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen

Forbrugerelektronik (BFE) anfører, at direktivforslaget indebærer, at der

for løbende abonnementsaftaler om digitalt indhold kan benyttes

bindingsperioder på 12 måneder samt opsigelsesvarsler på maksimalt 14

dage fra kundens side, og foreslår, at opsigelsesvarslet bør fastsættes til en

måned i overensstemmelse med de gældende danske regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til det foreliggende forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter principielt initiativer med henblik på at styrke det digitale

indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at

anvende digitale tjenester på tværs af grænser, og virksomhederne i at

udbyde disse. En højere grad af harmoniserede regler på det

kontraktretslige område og generelt på området for forbrugerbeskyttelse

vil kunne bidrage til et mere velfungerende digitalt indre marked.

Den foreslåede totalharmonisering af reglerne for levering af digitalt

indhold vurderes på det foreliggende grundlag at rejse en række

juridiske/tekniske spørgsmål. Visse af de foreslåede bestemmelser giver

anledning til fortolkningstvivl, herunder afgrænsningen af forslagets

rækkevidde vedrørende varer, der indeholder digitalt indhold, samt

reglerne om betaling med personoplysninger. Bl.a. bør de nærmere

konsekvenser af, at sidstnævnte type aftaleforhold foreslås reguleret i en

køberetlig frem for i en persondataretlig sammenhæng, overvejes nærmere.

For Danmark er det vigtigt, at en EU-retlig regulering af levering af

digitalt indhold skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne

og hensynet til de erhvervsdrivende. Endvidere er det afgørende, at

reguleringen på hensigtsmæssig måde tager højde for de særlige

karakteristika, der gør sig gældende for digitalt indhold, og som adskiller

det fra fysiske varer.

For Danmark er det helt centralt, at tvivlsspørgsmålene vedrørende bl.a.

direktivforslagets anvendelsesområde og andre afgrænsningsspørgsmål

bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne

afklaring.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2016.

Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre

former for fjernsalg af varer

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015) 635 endelig

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016

forventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne om

Kommissionen forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om

onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer. Forslaget er en del af

Kommissionens samlede strategi for det digitale indre marked og er

fremsat samtidig med Kommissionens forslag til direktiv om visse aspekter

af aftaler om levering af digitalt indhold. Forslaget, som blev fremsat den

9. december 2015, er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til

formål at harmonisere medlemsstaternes regler om fjernsalgsaftaler i

forbrugerforhold, navnlig i forhold til varers overensstemmelse med

aftalen og forbrugerens misligholdelsesbeføjelser. Det er regeringens

foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Det foreliggende direktivforslag må forventes at

nødvendiggøre visse ændringer i dansk lovgivning. Forslaget skønnes som

udgangspunkt ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. For Danmark er det helt centralt, at de

tvivlsspørgsmål, der er vedrørende direktivforslaget i den foreliggende

form, bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente

denne afklaring.

Baggrund

Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev den 6. maj 2015

lanceret i form af meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for

Europa” (KOM (2015) 192). Strategien indebærer bl.a. fastsættelse af

totalharmoniserede regler for visse aftale- og køberetlige aspekter af

forbrugeraftaler, herunder om afhjælpende foranstaltninger, såfremt de

leverede varer ikke er i overensstemmelse med aftalen. Der er i dag alene

minimumsharmonisering på dette område.

Kommissionen har ved KOM(2015) 635 af 9. december 2015 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af

aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer. Forslaget er

oversendt til Rådet den 11. januar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om det indre markeds oprettelse

og funktion og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at Kommissionen som led i strategien for det digitale indre

marked samtidigt har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold (KOM

(2015) 634 endelig) (herefter ”direktivforslaget om levering af digitalt

indhold”).

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag har til formål at totalharmonisere

medlemsstaternes regler vedrørende fjernsalg af varer. Direktivforslaget

finder alene anvendelse i forbrugerforhold og indeholder navnlig regler om

varens overensstemmelse med aftalen (aftalemæssighed) samt om

forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der

fjerner aftaleretlige hindringer for den grænseoverskridende handel, og

som giver de erhvervsdrivende mulighed for at sælge til forbrugere i

samtlige medlemsstater på samme aftalevilkår samtidig med, at der sikres

en stærk forbrugerbeskyttelse på tværs af medlemsstaterne.

Det bemærkes, at det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 15, at

en række begreber i forslaget skal anvendes og fortolkes i

overensstemmelse med forbrugerkøbsdirektivet (direktiv 1999/44/EF) og

EU-Domstolens praksis herom.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på fjernsalgsaftaler mellem

erhvervsdrivende og forbrugere vedrørende fysiske varer. Ved

fjernsalgsaftaler forstås købsaftaler, der indgås som led i en organiseret

fjernsalgsordning, uden at forbrugeren samtidig er fysisk til stede, og hvor

der til og med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en

eller flere former for fjernkommunikationsteknikker. Foruden aftaler

indgået online omfatter fjernsalgsaftaler således bl.a. telefon- og

postordresalg.

Kommissionens forslag finder ikke anvendelse på aftaler om levering af

tjenesteydelser. Hvis en aftale omfatter både salg af varer og levering af

tjenesteydelser, finder direktivforslaget dog anvendelse på den del af

aftalen, der vedrører salg af varer.

Direktivforslaget finder heller ikke anvendelse på varer, der udelukkende

fungerer som varigt medium for digitalt indhold ved levering til

forbrugeren, herunder bl.a. cd’er og dvd’er. Forbrugeraftaler vedrørende

sådanne varige medier foreslås i stedet reguleret i direktivforslaget om

levering af digitalt indhold. Direktivforslaget om visse aspekter af aftaler

om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer foreslås dog at finde

anvendelse på digitalt indhold, der er integreret i varer såsom

husholdningsapparater eller legetøj, hvor det digitale indhold er

inkorporeret således, at dets funktioner er underordnet varens primære

funktioner, og det udgør en integreret del af varen.

Direktivforslaget berører ikke medlemsstaternes almindelige aftaleret,

herunder reglerne om aftalers indgåelse, gyldighed og virkning, samt

konsekvenserne af at bringe en aftale til ophør.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved varen)

Kommissionens

forslag

indeholder

ligesom

det

gældende

forbrugerkøbsdirektiv bestemmelser om, hvornår varen er i

overensstemmelse med aftalen.

Forslaget indeholder for det første en række subjektive kriterier for

mangelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale. Varen skal således,

hvor det er relevant, svare til den mængde, kvalitet og beskrivelse, der er

fastsat i aftalen, og varen skal være egnet til forbrugerens særlige formål,

hvis forbrugeren har gjort sælgeren bekendt hermed på tidspunktet for

aftalens indgåelse, og sælger har accepteret dette. Herudover foreslås som

noget nyt i forhold til forbrugerkøbsdirektivet, at varen skal have de

egenskaber og den ydeevne, der er angivet i en erklæring forud for aftalens

indgåelse, og som udgør en integreret del af aftalen.

Herudover foreslås en række objektive kriterier om, hvad der

almindeligvis må kunne forventes af den pågældende type vare. Varen skal

således, hvor det er relevant, være egnet til alle de formål, som varer af

samme beskrivelse sædvanligvis vil blive anvendt til, og skal have de

egenskaber og den ydeevne, der er sædvanlig for varer af samme type, og

som forbrugeren med rimelighed kan forvente. Endelig skal varen leveres

med tilbehør, installationsvejledning og andre instrukser, som køberen kan

forvente at modtage.

Endvidere indeholder direktivforslaget en regel om forkert installation af

varen, således at mangler, der skyldes, at varen på grund af sælgerens

forhold er forkert installeret, herunder hvis den forkerte installation

skyldes en mangel ved installationsvejledningen, betragtes som

misligholdelse af aftalen. En tilsvarende regel findes i

forbrugerkøbsdirektivet.

Det foreslås endvidere, at varen på tidspunktet for mangelsbedømmelsen

skal være fri for tredjemands ret, herunder rettigheder baseret på en

intellektuel ejendomsret, således at varen kan bruges i overensstemmelse

med aftalen.

Det foreslås, at varen skal være i overensstemmelse med aftalen på det

tidspunkt, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren angiven tredjemand får

varen i fysisk besiddelse, eller hvor varen overdrages til den af forbrugeren

angivne befragter. Hvis varen er installeret af sælgeren, anses det

tidspunkt, hvor installationen er færdig, som det tidspunkt, hvor

forbrugeren har fået varen i sin fysiske besiddelse. Såfremt varen skal

installeres af forbrugeren selv, er det relevante tidspunkt for

mangelsbedømmelsen det tidspunkt, hvor forbrugeren har haft rimelig tid

til at installere varen, dog senest 30 dage efter at varen kom i forbrugerens

fysiske besiddelse.

Det fremgår af direktivforslagets præambelbetragtning nr. 24, at

tidspunktet for risikoens overgang for at sikre sammenhæng med

forbrugerrettighedsdirektivet (direktiv 2011/83/EU) foreslås fastsat som

tidspunktet for vurderingen af varens overensstemmelse med aftalen, dvs.

som udgangspunkt det tidspunkt, hvor forbrugeren får varen i sin fysiske

besiddelse, men at det pågældende tidspunkt bør tilpasses i de tilfælde,

hvor varen skal installeres.

Reklamationsfristen foreslås fastsat til to år svarende til minimumsfristen i

forbrugerkøbsdirektivet.

Det

fremgår

direktivforslagets

præambelbetragtning nr. 25, at medlemsstaterne – i modsætning til efter

forbrugerkøbsdirektivet – ikke kan indføre eller bevare et krav om, at

forbrugeren skal underrette sælgeren om mangler inden for en bestemt

frist.

Der foreslås endvidere en formodningsregel, hvorefter en mangel, der

bliver synlig inden to år efter risikoens overgang, antages at have

foreligget på dette tidspunkt, medmindre dette er uforeneligt med varens

eller manglens art. Det bemærkes, at formodningsreglen i

forbrugerkøbsdirektivet er fastsat til seks måneder.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser ved mangler ved varen

I tilfælde af mangler foreslås det, at forbrugeren har ret til at få varen bragt

i overensstemmelse med aftalen af sælgeren ved afhjælpning (reparation)

eller omlevering. Dette skal ske uden omkostninger for forbrugeren, inden

for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Forbrugeren

foreslås som udgangspunkt at have valgfrihed mellem reparation eller

omlevering, medmindre det valgte ville være ulovligt, urimeligt eller ud

fra en række nærmere angivne faktorer vil påføre sælgeren udgifter, der vil

være uforholdsmæssigt store under hensyn til alle omstændigheder. I

tilfælde af omlevering fastsætter direktivet nærmere regler om bl.a.

sælgerens forpligtelse til at tage den oprindelige vare tilbage.

Forbrugeren foreslås endvidere berettiget til et forholdsmæssigt afslag i

prisen eller til at ophæve aftalen, 1) hvis reparation eller omlevering er

ulovligt eller umuligt, 2) hvis reparationen eller omleveringen ikke er sket

inden for rimelig tid, 3) hvis reparation eller omlevering medfører en

væsentlig ulempe for forbrugeren, eller 4) hvis sælgeren har tilkendegivet

– eller det tydeligt fremgår af omstændighederne – at sælgeren ikke vil

bringe varen i overensstemmelse med aftalen inden for rimelig tid. I

modsætning til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommissionens forslag

ikke en regel om, at forbrugeren ikke har ret til at hæve købet, hvis den

manglende overensstemmelse er uvæsentlig.

Som noget nyt i forhold til forbrugerkøbsdirektivet indeholder

Kommissionens forslag en detaljeret regulering af retsstillingen ved

aftalens ophævelse. Der foreslås fastsat en frist på 14 dage for parterne til

at levere deres respektive ydelser tilbage. Som undtagelse hertil foreslås

det, at såfremt varerne på grund af ødelæggelse eller bortkomst ikke kan

tilbageleveres, skal forbrugeren betale sælgeren den pengeværdi, som de

mangelfulde varer ville have haft på tidspunktet for tilbageleveringen. Det

fremgår ikke nærmere, hvordan denne værdi skal opgøres.

Direktivforslaget indeholder endvidere en regel om, at forbrugeren ved

ophævelse af aftalen skal betale for en eventuel forringelse af varernes

værdi i det omfang, værdiforringelsen er større end afskrivningen ved

normal brug.

3.5. Handelsmæssige garantier

Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler

om handelsmæssige garantier, dvs. garantier, som tilkendegives over for

forbrugeren forud for eller i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det

foreslås, at enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren

på de vilkår, der er fastsat i oplysninger afgivet af sælgeren i forbindelse

med aftaleindgåelsen, herunder ved erklæringer forud for aftaleindgåelsen,

reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for

aftaleindgåelsen, samt garantierklæringen. Hvis garantierklæringen er

mindre fordelagtig for forbrugeren end de vilkår, der er fastsat i de af

sælgeren afgivne oplysninger forud for aftaleindgåelsen eller i reklamer, er

det de mere fordelagtige vilkår, der er bindende.

Endvidere foreslås der fastsat regler om garantiens udformning, herunder

om levering på varigt medium og tydelighed i udformningen.

Medlemsstaterne kan efter forslaget fastsætte yderligere regler om

handelsmæssige garantier, såfremt det ikke reducerer den beskyttelse,

direktivforslaget lægger op til.

3.6. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler

om, at en sælger, der er ansvarlig over for køberen, kan gøre et direkte

krav gældende over for de ansvarlige personer i transaktionskæden

(såkaldt regres). Det foreslås, at de nærmere betingelser herfor skal afgøres

efter national lovgivning.

Det foreslås, at aftaler, der afviger fra direktivets bestemmelser til skade

for forbrugeren, som udgangspunkt ikke er bindende for denne.

Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række

konsekvensændringer

gældende

EU-lovgivning,

bl.a.

forbrugerkøbsdirektivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt

ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er

at fjerne aftaleretlige hindringer for den grænseoverskridende handel, og at

medlemsstaterne ikke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer

mellem de nationale lovgivninger. Reglerne om købsaftaler i

forbrugerkøbsdirektivet er minimumsharmonisering og giver dermed

mulighed for forskellig implementering i medlemsstaterne. Forslagets

formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-niveau.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse

forpligtelser.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel

ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra

leveringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have

været til stede på leveringstidspunktet. Reklamationsfristen i købeloven er

to år svarende til minimumsfristen i forbrugerkøbsdirektivet.

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have

for at stemme overens med aftalen, samt om, hvornår varen i øvrigt anses

for mangelfuld.

Reglerne om varens overensstemmelse med aftalen, jf. købelovens § 75 a,

gennemfører visse af bestemmelserne i forbrugerkøbsdirektivet. Det følger

navnlig heraf, at varen skal stemme overens med aftalen og de

forventninger, som forbrugeren med rimelighed kan have til varens

holdbarhed og øvrige egenskaber, samt være egnet til køberens særlige

formål, såfremt sælgeren har bestyrket køberens forventning herom.