Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 174
Offentligt
1599609_0001.png
Kære Justitsminister Søren Pind, samt medlemmer af retsudvalget,
Vi har fået en henvendelse fra et Norsk Advokatfirma,(Advokatene i Hurum) vedr. en hunderacesag som
kører i Norge, hvor dansk politi har udtalt sig til sagen, som værende race og adfærdseksperter.
PA Michael Jeppesen, som ud fra vores informationer er rekrutteringsansvarlig ved rigspolitiets hunde afd.
står i sagen for flg. udtalelse og vi citerer.:
"Dette begrunner de med b.la. et notat som de henviser til lå til grunn for den danske hundeloven.
Utdrag av sitat:
«Amstaff og Amerikansk Buldog har desuden et meget uheldigt kroppspråg ovenfor andre hunde, idet de
altid går med stive bevægelser, er lænet meget fremad og «stirrer» meget.»
De refererer til en rekrutteringsansvarlig i Dansk politi som heter Michael Jeppesen"
Da vi ved at PA Michael Jeppesen, ikke har været en del af hundeudvalget, ej heller er han en af
justitsministeriets udpegede hundesagkyndige, som alle 6 er dyrlæger og under dansk dyrlægeforening, han
er heller ikke uddannet etolog (adfærd) og ydermere, så har der os bekendt, aldrig været hverken "Amstaff"
eller Amerikansk Bulldog i dansk politi, stiller vi os temmelig undrende overfor PA Michael Jeppesen's
udtalelse, samt kompetence for at komme med sådan en udtalelse til en retssag.
Det er yderst bekymrende, at dansk politi stiller op som race og adfærdseksperter vedr. disse 2 hunderacer
og kommer med den slags udtalelser til Norsk politi. Og oveni påstår, at dette skulle være grundlag for den
danske hundelov. Udtalelsen er usand og aldeles ufaglig og stiller dansk politi som værende utroværdige.
Vil ministeren oplyse os om, hvilken kompetence og faglig uddannelse, dansk politi har i forhold til
hunderacer og hundeadfærd?
At være hunde mentalbeskriver eller hundetræner, giver ingen faglig kompetence/uddannelse til at udtale sig
i retssager, som adfærdsekspert, eller hunderace ekspert.
Vil ministeren oplyse os om, hvornår PA Michael Jeppesen har været en del af hundeudvalget, eller afgivet
høringssvar, eller været en del af tilblivelsen af hundeloven?
Vi vil naturligvis bistå det norske advokat firma med korrekt og sandfærdig information, samt dokumentation
vedr. den danske hundelov.
På forhånd tusinde tak
Med venlig hilsen
Charlotte Andersson
Formand for Foreningen Fair Dog
Juridisk rådgiver
og adfærdsterapeut