Fra:
Sendt:
15. januar 2016 15:21
Emne:
Retssikkerhed?
Til retsudvalget
En dommers suveræne ret til at indkalde vidner bør begrænses, så også sagsøger
får ret til at indkalde vidner.
Hvis loven ikke ændres, så kan borgere risikere at stå i en retssag, uden at vigtige
vidner indkaldes.
I Retsplejeloven står der:
§ 471.
Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om
afhøring af parter og vidner samt om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af
andre bevismidler.
http://www.themis.dk/searchinclude/lovsamling/Retsplejelovens_kapitel_43a.html
Advokat K. Parsberg har skrevet i en sag:
Citat: ”Den umyndiggjorte sikres i loven således en egentlig uafhængig dommerundersøgelse, hvor dommeren ikke er bundet
af regler om partsautonomi eller andet, der kan begrænse dommerens ret til undersøgelse eller ret til at indkalde og afhøre
vidner.”
I pågældende sag havde advokat K. Parsberg bedt om, at et hovedvidne, den ansvarlige og behandlende læge og psykiater,
skulle indkaldes, men retten / dommeren fandt, at dette ikke var nødvendigt, og lægen / psykiateren slap med at sende en
yderst kortfattet lille skrivelse, fuld af selvmodsigelser og faktuelle fejl, til retten. Dette er ikke retssikkerhed for klienten.
Det er godt, at dommeren ikke er bundet af regler om partsautonomi, men når disse regler benyttes til at udelukke vidner i en
sag, så bliver det til magtmisbrug.