Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 169
Offentligt
1598563_0001.png
Civilafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. januar 2016
Insolvensretskontoret
Nicolai Holm Larsen
2015-4074-0008
1874628
Konkursrådets udtalelse
om
rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i
konkurslovens § 12 e mv.
1.
Indledning
1.1. Justitsministeriets anmodning om en udtalelse
Ved brev af 26. juni 2013 har Justitsministeriet anmodet konkursrådet om
en udtalelse om udformning af undtagelsesbestemmelserne i
konkurslovens § 12 e mv. Brevet er sålydende:
”1. Regeringen nedsatte i foråret 2012 Natur- og Landbrugskommissionen,
der havde til opgave at udarbejde forslag til løsning af landbrugets
strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan
landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og
naturindsatsen. Kommissionen var et element i regeringsgrundlaget
Et
Danmark, der står sammen
(oktober 2011).
Kommissionen afgav sin rapport til regeringen i april 2013. Rapporten
indeholder 44 anbefalinger om fremtidens natur og landbrug, herunder en
anbefaling angående rekonstruktion af insolvente landbrug (anbefaling 32).
Natur- og Landbrugskommissionen peger i sin rapport på, at landbrugets
nuværende og fremtidige gældssituation vil kunne medføre et stigende behov
for rekonstruktion af insolvente landmænd. Kommissionen anfører i den
forbindelse, at en stor del af landbrugets gæld er sikret gennem pant i fast
ejendom, og at gennemførelse af en rekonstruktion ved tvangsakkord kan
være forbundet med vanskeligheder for bl.a. landmænd, fordi skifteretten
ikke har hjemmel til at fastsætte værdien af en pantsat fast ejendom.
Kommissionen har på den baggrund anbefalet en afklaring af, i hvilket
omfang konkurslovens regler om rekonstruktionsbehandling kan anvendes på
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
landbrugsejendomme, og om der bør tages initiativ til lovændringer, der kan
fjerne eventuelle hindringer.
På den baggrund har Fødevareministeriet anmodet Justitsministeriet om en
vurdering af anbefalingen.
2.
Efter konkurslovens § 12 e, stk. 1, 1. pkt., kan skifteretten efter begæring
af skyldneren fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte
aktiver bl.a. i forhold til konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2. Dette gælder dog
i medfør af bestemmelsens 2. pkt. ikke fast ejendom mv.
Justitsministeriet er bekendt med, at Konkursrådet i forbindelse med rådets
overvejelser om gældssaneringsreglerne i konkursloven (betænkning nr.
1449/2004 om gældssanering) overvejede en lignende problemstilling og i
den forbindelse foreslog en bestemmelse, hvorefter skifteretten i skyldnerens
gældssaneringssag kunne inddrage pantefordringer i skyldnerens faste
ejendom, i det omfang ejendommen var overbehæftet.
I forbindelse med høringen over betænkning 1449/2004 blev der fra flere
brancheorganisationers side bl.a. peget på, at den pågældende bestemmelse
var stærkt skyldnerbegunstigende. Bl.a. på baggrund heraf var bestemmelsen
ikke en del af det lovforslag, som blev fremsat med henblik på at gennemføre
Konkursrådets anbefalinger i betænkningen (lovforslag nr. L 10, 2004-2005
(2. samling)).
3.
I relation til rekonstruktionsbehandling kan fremhæves, at hvis det ikke er
muligt at få vedtaget et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse
om tvangsakkord, skal den pågældende insolvente skyldner tages under
konkursbehandling, jf. konkurslovens § 15, stk. 3. I forbindelse med
konkursbehandlingen vil en eventuel overbelånt fast ejendom, hvis ikke den
overtages af panthaver, skulle sælges eventuelt på tvangsauktion. Panthaver
har således under alle omstændigheder ikke mulighed for fremover at
modtage løbende ydelser af pantefordringen samt at afvente en eventuel
fremtidig værdistigning.
På baggrund heraf samt på baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens
anbefaling skal Justitsministeriet anmode Konkursrådet om en udtalelse om
udformningen af undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e samt
eventuelle andre problemstillinger, som overvejelserne i den forbindelse
giver anledning til, herunder ved inddragelse af de særlige hensyn, der gør sig
gældende i forhold til obligationsbaserede pantebreve, hvis en ophævelse af
undtagelsesbestemmelserne i § 12 e gennemføres. Konkursrådet anmodes
samtidig om at foretage en vurdering af, om et eventuelt forslag om
skifterettens mulighed for at fastsætte værdien af bl.a. en pantsat fast
ejendom bør medføre, at lignende bestemmelser om skifterettens mulighed
for at fastsætte værdien af skyldnerens pantsatte faste ejendom bør
gennemføres i relation til gældssanering.
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
Konkursrådet anmodes om at overveje problemstillingen, når rådet har
færdiggjort sine overvejelser om udformningen af lønprivilegiet i
konkurslovens § 95 og lønmodtageres retsstilling under insolvensbehandling
i almindelighed.
Til orientering vedlægges Natur- og Landbrugskommissionens rapport.”
1.2. Konkursrådets sammensætning og arbejde
Konkursrådet havde
sammensætning:
ved
afgivelse
af
denne
udtalelse
følgende
Professor, dr. jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns
Universitet (formand)
Professor, ph.d. Kim Sommer Jensen, Aarhus Universitet
Advokat Knud K. Damsgaard, Advokatrådet
Advokat Nete Weber, Danske Advokater
Dommer Torben Kuld Hansen, Den Danske Dommerforening
Retsassessor Bente Højmose Thrane, Dommerfuldmægtigforeningen
Statsautoriseret revisor Jens Baes, FSR – danske revisorer
Kontorchef Rikke Camilla Christensen, Skatteministeriet
Statsadvokat Morten Niels Jakobsen, Rigsadvokaten
Kontorchef Sidsel Nordengaard, Erhvervs- og Vækstministeriet
Kontorchef Henrik Hjort Elmquist, Justitsministeriet
Som sekretær for konkursrådet har fungeret souschef Nicolai Holm
Larsen.
Konkursrådet har behandlet udtalelsen på 2 møder.
Medlemmer af konkursrådet har i forbindelse med rådets arbejde med
kommissoriet afholdt møder med repræsentanter for banker og
realkreditinstitutter.
2.
Gældende ret
Ved lov nr. 199 af 4. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige
andre love (Rekonstruktion mv.) blev der på baggrund af konkursrådets
betænkning nr. 1512 om rekonstruktion mv. afgivet i december 2009
vedtaget en række ændringer af konkursloven, som sammenlagde og
udbyggede reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord i et nyt og
samlet regelsæt om rekonstruktionsbehandling.
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
Fokus for reglerne om rekonstruktionen under den ene eller den anden
form er, at virksomheden fortsættes. Afvikling af virksomheden skal
således
ikke
ske
som
led
i
en
rekonstruktion.
En
rekonstruktionsbehandling bør således altid føre til, at virksomheden enten
rekonstrueres og dermed fortsættes under en eller anden form, eller at
virksomheden overgår til konkursbehandling, fordi rekonstruktion ikke er
mulig og skyldneren fortsat er insolvent.
Reglerne om rekonstruktion omfatter tilfælde, hvor en virksomhed søges
rekonstrueret ved en virksomhedsoverdragelse, uanset om dette sker som
led i en akkord af skyldnerens gæld. Herudover kan en
rekonstruktionsbehandling også indebære en tvangsakkord, og
rekonstruktionen kan indeholde en kombination af tvangsakkord og
virksomhedsoverdragelse, jf. konkurslovens §§ 10 og 10 a.
En tvangsakkord kan blandt andet ikke omfatte pantefordringer, i det
omfang pantet strækker til. Panthavere bindes dog af en eventuel
tvangsakkord for den del af deres personlige fordringer, som ikke dækkes
af pantet, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2, 1. og 2. pkt. Hvis
skifteretten i medfør af § 12 e har fastsat værdien af et pantsat aktiv, er den
fastsatte værdi bindende ved opgørelsen af panthaverens fordring, jf.
konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt.
En tvangsakkord medfører blandt andet bortfald af krav på renter for tiden
efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af de fordringer, der er
omfattet af tvangsakkorden, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 2.
En skyldner, der er insolvent, skal tages under rekonstruktionsbehandling,
når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver, jf. konkurslovens §
11, stk. 1, 1. pkt. Begæringen skal indeholde forslag til en eller flere
rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand, jf. konkurslovens § 11,
stk. 2, 1. pkt. En skyldners valg af rekonstruktør vil i praksis ofte ske med
panthavernes stiltiende eller udtalte samtykke, da det ellers vil være
vanskeligt
at
opnå
finansiering
under
og
efter
rekonstruktionsbehandlingen.
Som led i en rekonstruktionsbehandling beskikker skifteretten ved
indledningen af rekonstruktionsbehandlingen en eller flere rekonstruktører
med indsigt i virksomhedsforhold, der – eventuelt i samarbejde med
skyldneren – skal stå for udformningen af en rekonstruktionsplan, dvs. en
plan for gennemførelsen af rekonstruktionsbehandlingen, og et
4
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
rekonstruktionsforslag, dvs. et forslag til gennemførelse af
rekonstruktionen. Der skal endvidere udpeges en tillidsperson med særlig
regnskabsmæssig indsigt, der kan bistå med varetagelsen af
regnskabsopgaver og vurderinger mv., jf. konkurslovens § 11 a, stk. 1, 1.
pkt.
Fordringshaverne har vid mulighed for indsigt i og indflydelse på forløbet.
Fordringshaverne skal løbende inddrages i rekonstruktionsarbejdet og de
beslutninger, der skal tages af skifteretten og rekonstruktøren i forbindelse
hermed, herunder om forretningsmæssige forhold. Fordringshaverne har
allerede på et tidligt tidspunkt i rekonstruktionsbehandlingen bestemmende
indflydelse på, om rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre.
Skifteretten
fastsætter
således
ved
indledningen
af
rekonstruktionsbehandlingen et møde med fordringshaverne, som skal
afholdes senest fire uger efter indledningen, jf. konkurslovens § 11 a, stk.
2, 1. og 2. pkt.
Rekonstruktøren skal senest en uge efter beskikkelsen sende en meddelelse
om rekonstruktionsbehandlingen til samtlige kendte fordringshavere og
andre, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, jf. konkurslovens § 11
b, stk. 1, 1. pkt. Rekonstruktøren skal straks sende meddelelse om
rekonstruktionsbehandlingen
til
virksomhedspanthavere
og
fordringspanthavere, jf. konkurslovens § 11 b, stk. 3.
På mødet med fordringshaverne kan forslaget til rekonstruktionsplanen
ændres, og skifteretten kan beskikke en eller flere yderligere
rekonstruktører eller beskikke en anden tillidsmand, jf. konkurslovens § 11
e, stk. 1 og 4.
Forslaget til rekonstruktionsplanen er vedtaget, medmindre et flertal af
fordringshaverne stemmer imod og dette flertal repræsenterer mindst 25
pct. af det samlede beløb, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 2. Vedtages der
ikke en rekonstruktionsplan, ophører rekonstruktionsbehandlingen,
medmindre drøftelsen af forslaget udsættes, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 3
og 5.
Ifølge konkurslovens § 12 e, stk. 1, kan skifteretten på begæring af
skyldneren fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte
aktiver, hvilket dog ikke gælder fast ejendom. Med hensyn til selve
5
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
værdiansættelsen forudsættes det, at skifteretten som udgangspunkt vil
kunne lægge tillidsmandens vurdering af de pantsatte aktiver til grund.
Senest seks måneder efter mødet med fordringshaverne skal der holdes
møde
i
skifteretten
med
henblik
på
afstemning
om
rekonstruktionsforslaget, jf. konkurslovens § 13, stk. 1. Der er under
nærmere betingelser mulighed for en forlængelse af denne frist med op til
fire måneder, jf. konkurslovens § 13 a, stk. 1.
Forkastes
rekonstruktionsforslaget,
er
udgangspunktet,
rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. konkurslovens § 13 f, stk. 1.
at
Rekonstruktionsbehandling er ikke obligatorisk, og konkursbehandling
kan iværksættes direkte.
Hvis en skyldner er under konkurs, er der ikke adgang til at anvende
reglerne om rekonstruktion, og en skyldner må i denne situation henvises
til eventuelt at søge gældssanering.
3.
Konkursrådets overvejelser
3.1. Om en ophævelse af konkurslovens § 12 e, stk. 1, 2. pkt.
Konkursrådet finder, at en ophævelse af undtagelsesbestemmelsen efter
konkurslovens § 12 e, stk. 1, 2. pkt., om fast ejendom, ikke i sig selv vil
have den store effekt i forhold til insolvente landbrugsbedrifter, selvom en
stor del af landbrugets gæld er sikret gennem pant i fast ejendom, da
panthaverne vil have stemmeret på den del af pantefordringen, som
overstiger ejendommens værdi og dermed typisk vil kunne nedstemme en
tvangsakkord, hvis de ikke er enige i den bindende vurdering af værdien af
landbruget. Hertil kommer, at en tvangsakkord ikke løser alle problemer
eksempelvis med latente skattekrav.
Hvis en udvidelse af konkurslovens § 12 e, hvorefter bestemmelsen tillige
skulle omfatte fast ejendom, i praksis skulle øge mulighederne for en
tvangsakkord, ville det således kræve, at skifteretten fik beføjelse til at
stadfæste en tvangsakkord, uanset at et kreditorflertal havde stemt imod
tvangsakkorden. Dette vil imidlertid efter konkursrådets opfattelse være en
alt for vidtgående ændring af reglerne om tvangsakkord.
Rekonstruktionsreglerne bygger på et grundlæggende princip om, at det er
flertallet af kreditorerne, der har den bestemmende indflydelse. Dette er
6
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
velbegrundet, da kreditorerne bærer den økonomiske risiko for yderligere
tab ved skyldnerens fortsatte virksomhed. Hertil kommer, at det ofte ville
være en vanskelig opgave for skifteretten at skulle afgøre, om skifteretten
skulle stadfæste en tvangsakkord, som var forkastet af kreditorerne, da
skifteretten i almindelighed ikke har en forretningsmæssig indsigt, som
giver fornødent grundlag for at tilsidesætte kreditorernes forkastelse af et
forslag om tvangsakkord.
På den baggrund finder konkursrådet det for vidtgående at tvinge
kreditorerne til at deltage i en tvangsakkord ved at ændre
afstemningsreglerne. For landmanden, der driver landbrugsbedriften, vil
der i de tilfælde, hvor der sker et salg af bedriften (eventuelt som følge af
en konkurs), og landmanden står tilbage med en gæld, i visse tilfælde være
mulighed for en gældssanering. Det bemærkes hertil, at konkursrådet er i
gang med at overveje mulige ændringer af reglerne for gældssanering i
forhold til genstartere.
3.2. Virksomhedsomdannelse
Konkursrådet har overvejet, om man i en insolvenssituation med fordel vil
kunne omdanne landbrugsbedriften til en virksomhed og konvertere gæld
til ejerandele og ad den vej sikre landbrugsbedriftens overlevelse.
Konkursrådet finder dog, at en virksomhedsomdannelse vil være for
tidskrævende, og der er fra kreditgivernes side en interesse i, at
landmanden fortsat skal være indehaveren af virksomheden, hvorfor en
omdannelse af landbrugsbedriften til en virksomhed, hvor kreditorerne vil
stå som ejere, ikke er en ønskelig løsning.
3.3. Fastfrysning af pantegælden, eventuelt kombineret med en
tvangsakkord og/eller frasalg af aktiviteter og aktiver
Konkursrådet har drøftet, om konkurslovens rekonstruktionsregler kan
udvides, så der skabes mulighed for en ordning, hvor landmanden undgår
en konkurs og kan drive bedriften videre, og hvor kreditorerne sikres
tilstrækkeligt, herunder i forhold til at kunne drage fordel af eventuelle
fremtidige værdistigninger i fast ejendom.
En sådan ordning kan bestå i fastfrysning af pantegæld, der overstiger
ejendommens værdi, en nedskrivning af gælden (tvangsakkord) eller et
frasalg af dele af bedriften eller bedriftens aktiver eller en kombination af
de forskellige dele, der kan være med til at konsolidere og videreføre
7
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
landbrugsbedriften. Det kunne være en mulighed at lade en fastfrysning
omfatte pantegæld, i det omfang denne er større end det beløb, som det
enkelte landbrug kan ”servicere”, uanset om dette beløb måtte være lavere
end ejendommens værdi.
Fordelene ved sådanne ordninger ville være, at de formentlig kan mindske
risikoen for, at rekonstruktionen vil munde ud i en konkurs, hvilket i
mange tilfælde vil være uhensigtsmæssigt for både debitor og kreditorerne.
Der vil endvidere være den fordel for panthavere i overbelånte faste
ejendomme, at panthaverne kan opnå en fordel af eventuelle fremtidige
værdistigninger, hvis landbrugsbedriften kan fortsætte uden, at den faste
ejendom skal afhændes på en tvangsauktion.
I forhold til eventuelle værdistigninger er det blevet overvejet, om man for
at skabe incitament til at drive bedriften videre på den bedst tænkelige
måde, kan indbygge en mulighed i ordningen for, at landmanden kan få en
andel af denne gevinst ved et senere salg, og at landmanden eventuelt kan
få mulighed for at indfri den fastfrosne gæld til en lavere kurs end 100. Det
vil give landmanden visse muligheder for at arbejde sig ud af gælden eller
få reduceret gældsbyrden.
De nævnte ordninger måtte – som en rekonstruktion i øvrigt, jf. ovenfor –
kræve tilslutning fra kreditorerne, dvs. at der ikke er et flertal blandt de
reelt usikrede krav, som er imod. Som nævnt ovenfor vil panthaverne i
landbrugsejendommen typisk udgøre flertallet af de reelt usikrede krav i
kraft af den del af pantegælden, som overstiger ejendommens værdi. Det
følger heraf, at en ordning som skitseret i almindelighed kun vil kunne
gennemføres med tilslutning fra panthaverne i ejendommen.
Såfremt panthavere i ejendommen ønsker at medvirke til en ordning, hvor
en del af pantegælden fastfryses (eller ligefrem nedskrives), kan dette
imidlertid allerede ske ved anvendelse af de eksisterende regler om
rekonstruktion kombineret med de almindelige panteretlige regler.
En panthaver kan således give tilsagn om henstand (indefrysning) af
pantegælden eller en del heraf. Endvidere kan en panthaver give afkald på
panteretten for en del af sit krav og herefter tilslutte sig en tvangsakkord,
som omfatter den del af panthaverens krav, som der ikke længere er pant
for. En panthaver kan betinge sit tilsagn om henstand (eller om afkald på
panteret for en del af fordringen) af, at skyldneren frasælger en del af
bedriften eller foretager andre tiltag, som efter panthaverens opfattelse er
8
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
hensigtsmæssige for at forbedre driften. En panthaver vil endvidere – for at
give skyldneren incitament til at forbedre driften – kunne give tilsagn om,
at denne har adgang til at indfri en eventuel indefrosset del af pantegælden
til en lavere kurs end 100.
Efter Konkursrådets opfattelse er der således ikke behov for at ændre
rekonstruktionsreglerne med henblik på at muliggøre ordninger med
fastfrysning af gæld, delvis afkald på pant mv., da sådanne ordninger
allerede kan gennemføres efter de gældende regler, hvis panthaverne
tilslutter sig ordningen. Der kunne dog eventuelt være behov for, at der
gives information til aktørerne om disse muligheder for at anvende de
eksisterende regler. Konkursrådet er opmærksom på, at reglerne om
kreditinstitutters hensættelser efter omstændighederne kan være en barriere
for, at en panthaver vil tilslutte sig en ordning, hvor noget af pantegælden
indefryses, eftergives mv., idet den tilbageværende ”sunde” del af
engagementet efter kreditinstitutternes opfattelse fortsat ofte vil skulle
behandles som et engagement med OIV (objektiv indikation for
værdiforringelse). Konkursrådet har imidlertid noteret sig, at
Finanstilsynet har fokus på denne problemstilling og arbejder på et
supplement til vejledningen om individuelle nedskrivninger og
hensættelser.
Konkursrådet er endvidere opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan være
indbyrdes modstrid mellem panthaverne i en ejendom. Eksempelvis kan
man forestille sig, at de bedst prioriterede panthavere er positivt indstillet
over for en ordning med indefrysning af deres pantegæld, men de dårligst
prioriterede panthavere modsætter sig en sådan ordning. Hvis de
panthavere, som modsætter sig ordningen, helt åbenbart ikke ville have
udsigt til at få nogen dækning af deres pantsikrede krav ved et salg af
ejendommen, har disse panthavere ikke nogen beskyttelsesværdig interesse
i at kunne modsætte sig en ordning mellem skyldneren og de øvrige
panthavere. Det bemærkes herved, at såfremt der ikke opnås en ordning,
vil alternativet typisk være, at ejendommen sælges på tvangsauktion
(eventuelt under en konkursbehandling), hvorved panterettigheder, der
ikke opnår dækning, vil bortfalde.
Konkursrådet foreslår på denne baggrund, at det under en
rekonstruktionsbehandling kan bestemmes, at panteretten for krav, som
åbenbart ikke vil opnå nogen dækning ved et salg af ejendommen,
bortfalder, således at panthaverens krav efter en rekonstruktion er usikret
(og dermed omfattes af en eventuel tvangsakkord).
9
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
Konkursrådet foreslår som anført ovenfor ikke, at reglerne om bindende
vurdering udstrækkes til at omfatte fast ejendom. Konkursrådet foreslår
således alene, at en panteret kan bortfalde, hvis denne åbenbart ikke kan
forvente at opnå nogen dækning ved et salg af ejendommen. Ved
skifterettens afgørelse af, om en panteret åbenbart ikke vil opnå dækning,
må skifteretten foretage et skøn over ejendommens værdi. Kravet om, at
panteretten åbenbart ikke kan forvente nogen dækning, medfører, at en
panteret ikke bortfalder, alene fordi den ligger uden for den af skifteretten
skønnede værdi. Panteretten skal åbenbart ligge uden for denne værdi.
Baggrunden herfor er, at der altid vil være en vis usikkerhed om værdien
af en fast ejendom, og at det henset til den oftest meget store værdi af en
fast ejendom følgelig vil være temmelig indgribende at lade en panteret
bortfalde, alene fordi den ligger uden for den skønnede værdi. Hvor langt
udover ejendommens værdi en panteret skal være prioriteret for, at det må
antages, at panteretten åbenbart ikke kan forvente dækning, afhænger af et
konkret skøn. I almindelighed vil dette kræve, at panteretten i sin helhed
ikke ville opnå dækning, selv om ejendommen blev solgt for en pris, som
ligger 20 pct. over den skønnede værdi af ejendommen. Denne procentsats
kan dog fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis skifteretten
vurderer, at skønnet over ejendommens værdi er mere usikkert hhv. sikkert
end for markedet for landbrugsejendomme generelt. Skifteretten må ved sit
skøn over et aktivs værdi i almindelighed forventes at tillægge
tillidsmandens vurdering af aktivet afgørende betydning. Dette gælder
også i tilfælde, hvor tillidsmanden har antaget en fagkyndig til at bistå ved
vurderingen, eksempelvis i tilfælde hvor tillidsmanden har antaget en
ejendomsmægler eller en valuar til at vurdere en fast ejendom.
Konkursrådet er opmærksom på, at såfremt en fordring, som er sikret ved
en panteret, der bortfalder efter den foreslåede regel, udgør en stor andel af
skyldnerens samlede simple gæld, vil panthaveren have stor indflydelse
på, om der er et flertal imod en tvangsakkord. Selv om panthaverens
panteret bortfalder, bortfalder panthaverens adgang til at stemme på sin
fordring således ikke. Efter Konkursrådets opfattelse er dette dog ikke en
afgørende indvending mod rådets forslag. Selv om panteretten blev
opretholdt, ville panthaveren således allerede efter de gældende regler
have stemmeret på den del af pantefordringen, som ikke ligger inden for
ejendommens skønnede værdi. Som anført i afsnit 3.1 finder Konkursrådet
det for vidtgående at indføre regler om, at skifteretten kan stadfæste en
tvangsakkord, som er forkastet af et flertal af kreditorerne.
10
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
Konkursrådet er endvidere opmærksom på, at en panthaver efter
omstændighederne kan have supplerende pant i fordringer på afregning af
leverancer af mælk, afgrøder mv., og at dette kan være til hinder for
opnåelse af en rekonstruktion. En sådan supplerende panteret vil i sagens
natur ikke bortfalde efter den foreslåede regel, medmindre der rent
undtagelsesvis er tale om en panteret, som har sekundær panteret i de
nævnte fordringer, og som åbenbart ikke kan forventes at opnå nogen
dækning via de pantsatte fordringer.
Konkursrådet har overvejet, om skifterettens afgørelse om, at panteretten
for et krav bortfalder efter ovennævnte regel, skal kunne træffes under
rekonstruktionsbehandlingen eller først som led i en stadfæstelse af et
vedtaget rekonstruktionsforslag om tvangsakkord. Konkursrådet anser det
for mest hensigtsmæssigt, at afgørelsen kan træffes under
rekonstruktionsbehandlingen. Dette harmonerer med, at afgørelsen om
bindende vurdering efter konkurslovens § 12 e træffes under
rekonstruktionsbehandlingen, ligesom reglerne om ekstinktion og
omstødelse i konkurslovens §§ 12 h-12 i finder anvendelse under
rekonstruktionsbehandlingen. Hertil kommer, at det vil være
uhensigtsmæssigt, hvis skyldneren ikke inden det tidspunkt, hvor der
fremsættes forslag om tvangsakkord, vil kunne få afklaret, om skifteretten
vil imødekomme en begæring om bortfald af en panteret, da dette vil have
afgørende betydning for rekonstruktionsforslagets indhold. Konkursrådet
er opmærksom på, at en rekonstruktionsbehandling ikke altid resulterer i
en tvangsakkord. Konkursrådet finder imidlertid ikke, at dette afgørende
taler imod, at en afgørelse om bortfald af panteret kan træffes under
rekonstruktionsbehandling. Som anført i afsnit 3.5 vil bortfald af
panterettigheder, som åbenbart ikke har udsigt til at opnå dækning, også
være fremmende for rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse (af
landbrugsejendommen). Selv om rekonstruktionsbehandlingen skulle
munde ud i en konkurs, uden at der forinden er gennemført en
rekonstruktion, vil landbrugsejendommen under alle omstændigheder
skulle afhændes under konkursbehandlingen, hvorved panterettigheder,
som ikke opnår dækning, alligevel vil bortfalde. Det har været drøftet i
Konkursrådet, om en afgørelse om, at en panteret bortfalder, skal
opretholdes i en eventuel efterfølgende konkursbehandling. Et flertal af
rådets medlemmer finder, at dette bør være tilfældet. I de fleste situationer
vil ejendommen blive afhændet 6-12 måneder efter afsigelse af et
konkursdekret, og der er derfor ikke grund til at antage, at en panteret, som
under rekonstruktionsbehandlingen åbenbart ikke vil have udsigt til at
11
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
opnå dækning, skulle have nogen udsigt til at opnå nogen dækning ved
konkursboets afhændelse.
Konkursrådet har overvejet, om der i konkurslovens regler om
konkursbehandling på tilsvarende vis bør indsættes en regel om, at
skifteretten på begæring af kurator kan træffe afgørelse om, at en panteret,
der åbenbart ikke vil opnå dækning ved et salg, skal bortfalde. En sådan
regel kunne i visse tilfælde virke fremmende for konkursboets muligheder
for at sælge pantsatte aktiver i fri handel. Under en konkursbehandling
beskikker skifteretten ikke en tillidsmand, hvorfor en sådan regel ville
nødvendiggøre et system, hvor skifteretten på begæring kunne beskikke en
ad hoc vurderingsmand til at vurdere det pantsatte aktiv. Hertil kommer, at
en regel om bortfald af panterettigheder under en konkursbehandling i
sagens natur ikke kan støttes på samfundsmæssige hensyn til at opnå
rekonstruktion af insolvente virksomheder. Konkursrådet finder under
disse omstændigheder ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at foreslå
en regel om bortfald af panterettigheder under en konkursbehandling.
3.4. Tvangsakkordering af usikret gæld
En insolvent landmand vil udover pantegæld ofte kunne have usikret gæld
til SKAT og en række mindre kreditorer. En forudsætning for, at
landmanden på ny kan blive solvent, vil typisk være, at der sker en
akkordering af den usikrede gæld kombineret med en aftale med
panthaverne som beskrevet i afsnit 3.3.
Konkursloven giver allerede mulighed for rekonstruktion indeholdende
bestemmelse om tvangsakkord af usikret gæld, jf. nærmere konkurslovens
§ 10 a. Ved en afstemning om et sådant rekonstruktionsforslag har
panthaverne stemmeret på den del af deres fordring, som reelt må anses for
usikret, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 2, jf. § 120, stk. 2. Hvis panthaverne
er positivt indstillet over for en ordning med landmanden, vil panthaverne
dermed typisk udgøre den nødvendige majoritet til vedtagelse af
rekonstruktionsforslaget.
I relation til krav fra SKAT består der imidlertid det særlige problem, at en
tvangsakkord alene omfatter aktuelle skattekrav, men ikke latente
skattekrav, som senere kan blive udløst typisk i forbindelse med salg af
landbrugsejendommen eller andre væsentlige aktiver. Det drejer sig
eksempelvis om avanceskat, beskatning af genvundne afskrivninger og
momsreguleringsforpligtelser. Der kan være tale om meget betydelige
12
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
skattekrav, eksempelvis hvis landmanden har ejet landbrugsejendommen i
mange år og dermed har anskaffet den til en lav skattemæssig
anskaffelsessum. Hvis landmanden har sådanne latente skatteforpligtelser,
kan en tvangsakkord således vise sig kun at være en midlertidig løsning af
landmandens solvensproblemer. Ud over de nævnte problemer med latente
skattekrav, kan det skatteretlige princip om indkomstårets udelelighed
være en barriere for, at der opnås en tvangsakkord. Konkursrådet gjorde i
Betænkning om rekonstruktion mv. (s. 252 f.) opmærksom på de nævnte
problemer, som generelt er rekonstruktionshæmmende, dvs. også for andre
skyldnere end landmænd. Konkursrådet opfordrede til, at der i samarbejde
med Skatteministeriet blev fundet en løsning på disse problemer.
Konkursrådet gentager hermed denne opfordring og indgår gerne i en
dialog med Skatteministeriet om mulige tekniske løsninger. Særligt i
relation til insolvente landmænd bemærker Konkursrådet, at en adgang til
at få en tvangsakkord til at omfatte samtlige usikrede krav, herunder
latente skattekrav, vil kunne virke motiverende for, at panthavere vil indgå
i en ordning med landmanden. Det kan således være vanskeligt at
overbevise en panthaver om at indgå i en ordning, hvor der ydes henstand
med eller ligefrem sker en nedskrivning af pantegælden, hvis panthaveren
ved, at landmanden på ny må forventes at blive insolvent, når de latente
skatteforpligtelser udløses. Endvidere bemærker Konkursrådet, at den
manglende adgang til at få gjort op med latente skattekrav i forbindelse
med en tvangsakkord, har den uheldige konsekvens i forhold til den
insolvente landmand, at det giver en tilskyndelse til, at en rekonstruktion
af landbrugsejendommen i stedet sker ved, at landbruget sælges til
tredjemand.
I relation til landmandens mindre kreditorer er der som udgangspunkt ikke
særlige problemer, idet en tvangsakkord som udgangspunkt omfatter alle
usikrede krav, herunder fra mindre kreditorer. En landmand kan efter
omstændighederne have en interesse i at friholde mindre kreditorer fra en
tvangsakkord, navnlig hvis der er tale om mindre kreditorer i landmandens
nærområde. Rekonstruktionsreglerne giver mulighed for at undtage mindre
krav fra et forslag om tvangsakkord, hvis det er rimeligt begrundet under
hensyn til skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder, jf.
konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 4. En vedtagelse af et sådant forslag
kræver selvsagt, at et flertal af de øvrige (dvs. de store) kreditorer ikke er
imod. Selv om der ikke er et flertal imod et forslag om friholdelse af
mindre krav, er der næppe hjemmel til at friholde krav, der overstiger 20-
25.000 kr. pr. kreditor efter reglen i konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 4.
Hvis landmanden skulle ønske at friholde krav, som overstiger denne
13
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
beløbsgrænse (eksempelvis et større krav fra en maskinstation), vil det
således kræve tilslutning fra samtlige øvrige kreditorer, jf. konkurslovens §
10 c, og det vil i sagens natur ikke altid være muligt at opnå en sådan
enighed blandt de øvrige kreditorer. Konkursrådet har derfor overvejet, om
bestemmelsen i konkurslovens § 10 a bør ændres, således at der i
bestemmelsen fastsættes en beløbsgrænse, som er højere end 25.000 kr.
Eksempelvis kunne beløbsgrænsen fastsættes til 100.000 kr. Konkursrådet
finder imidlertid, at det vil være for vidtgående at foretage en sådan
væsentlig beløbsforøgelse af det krav, som kan friholdes i medfør af
konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 4. Konsekvensen af en sådan ændring vil
være, at et mindretal af de store kreditorer (eksempelvis med krav over
100.000 kr. pr. kreditor) kan påtvinges en tvangsakkord af deres krav
samtidig med, at kreditorer med krav op til den forhøjede beløbsgrænse
(eksempelvis 100.000 kr.) betales fuldt ud. Det vil efter Konkursrådets
opfattelse indebære en for stor afvigelse fra det insolvensretlige
lighedsprincip.
3.5. Rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse
En virksomhedsoverdragelse af landbrugsejendommen vil – uanset om den
sker som led i en rekonstruktion eller ikke – typisk kræve samtykke fra
samtlige panthavere i ejendommen. Da ejendommen typisk vil være belånt
ud over dens reelle værdi, vil det ofte tillige være påkrævet, at panthaverne
giver afkald på panteretten for den del af deres krav, som ligger uden for
den foreslåede afståelsessum for ejendommen. Såfremt panthaverne har
sammenfaldende interesser, vil det øge muligheden for at opnå
panthaversamtykke, da panthaverne ofte vil have en interesse i, at
ejendommen overdrages til en solvent erhverver, som panthaverne har
tillid til kan drive ejendommen på en hensigtsmæssig måde. Hvis
panthaverne i ejendommen er indstillede på at give afkald på panteretten
for en del af deres krav, vil panthaverne som nævnt i afsnit 3.3 i
almindelighed udgøre en fornøden majoritet til at vedtage et
rekonstruktionsforslag,
herunder
et
rekonstruktionsforslag
om
virksomhedsoverdragelse af ejendommen.
Som anført i afsnit 3.3 kan der efter omstændighederne være indbyrdes
modstrid mellem panthaverne. Eksempelvis kan en panthaver, som har
udsigt til at opnå delvis dækning af sit krav som led i en overdragelse,
tænkes at være positivt indstillet, mens en panthaver, der som følge af
dårlig prioritet ikke har udsigt til nogen dækning, kan tænkes at være
imod. Efter Konkursrådets opfattelse bør en panthaver, som åbenbart ikke
14
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
har udsigt til nogen dækning, ikke kunne blokere for en overdragelse af
ejendommen. En panthaver, der åbenbart ikke har udsigt til nogen
dækning, bør således ikke i kraft af sin panteret kunne forhindre en
rekonstruktion af landbrugsvirksomheden, uanset om denne rekonstruktion
består i en tvangsakkord, jf. afsnit 3.3, eller i en virksomhedsoverdragelse
af landbrugsejendommen.
Som anført i afsnit 3.3 foreslår Konkursrådet således, at skifteretten under
rekonstruktionsbehandlingen kan træffe afgørelse om, at en panteret, der i
sin helhed åbenbart ikke kan forvente nogen dækning, bortfalder. Dermed
vil denne (tidligere) panthaver ikke i kraft af sin panteret kunne modsætte
sig en rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse.
3.6. Regeringen og den finansielle sektors fælles udtalelse af maj 2015
om udvikling af dansk landbrug
Sideløbende med Konkursrådets overvejelser om insolvente landbrug
udsendte den daværende regering og den finansielle sektor i maj 2015 en
fælles udtalelse om udviklingen af dansk landbrug. Udtalelsen tager
særligt sigte på nødlidende landbrug. I udtalelsen opregnes en række
initiativer, som har til formål at nedbringe antallet af landbrug med høj
gæld og svag likviditet gennem rekonstruktioner og ejerskifter. Disse
initiativer omfatter bl.a. oprettelse af en særlig investeringsfond samt en
midlertidig udvidelse af Vækstfondens adgang til at yde vækstlån til
landbruget.
Konkursrådet anser det for meget positivt, at der tages initiativer, som kan
styrke kapitaltilførslen til landbruget. En tilførsel af ny kapital vil
utvivlsomt forbedre mulighederne for rekonstruktion, herunder ejerskifter.
Chancerne for, at en rekonstruktion bliver succesfuld, øges markant, hvis
rekonstruktion ikke alene omfatter en sanering af virksomhedens gæld,
men tillige en tilførsel af ny kapital, som kan sikre likviditet til driften og
til nye investeringer.
Konkursrådet opfordrer til, at der ved den nærmere fastlæggelse af
rammerne for at opnå kapitaltilførsel i forbindelse med en rekonstruktion
af et landbrug så vidt muligt sker en ligebehandling af landbrug, der
rekonstrueres via en akkord, og landbrug, der rekonstrueres via et
ejerskifte. Efter Konkursrådets opfattelse bør adgang til at opnå
kapitaltilførsel således ikke være nemmere, alene fordi rekonstruktionen
sker via et ejerskifte, da dette vil have den uhensigtsmæssige konsekvens,
15
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
at en landmands kreditorer vil få et incitament til at gennemtvinge et
ejerskifte fremfor en akkord, selv om landmanden landbrugsfagligt må
anses for at have de fornødne kompetencer til fortsat selv at drive
ejendommen videre. Efter Konkursrådets opfattelse bør adgangen til at få
kapitaltilførsel således principielt være uafhængig af, om rekonstruktionen
sker ved akkord eller ejerskifte, således at det er andre faktorer, såsom
landmandens landbrugsfaglige evner, der bliver afgørende for valget af
rekonstruktionsmodel.
3.7. Regeringens aftale af 22. december 2015 om en fødevare- og
landbrugspakke
Regeringen indgik den 22. december 2015 sammen med Konservative,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om at gennemføre en række
konkrete initiativer for at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre
rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten samt medvirke til at skabe
vækst og beskæftigelse i hele Danmark i samspil med natur og miljø.
Fødevare- og landbrugspakken indeholder en række initiativer med
henblik på væsentlige strukturelle ændringer. Hensigten er at skabe bedre
mulighed for, at landbruget kan arbejde sig ud af krisen og dermed danne
grundlag for en sund og mere bæredygtig finansieringssituation. Der
tilsigtes også et forbedret grundlag for, at erhvervet kan foretage de
nødvendige
investeringer
i
vedligehold
og
udvikling
af
produktionsapparatet.
Konkursrådet anser det for meget positivt, at der tages initiativer, som kan
skabe bedre rammebetingelser for landbruget. En forbedring af
vækstbetingelserne vil kunne forbedre mulighederne for rekonstruktion
såvel ved en akkord som via et ejerskifte.
3.8. Konkursrådets forslag
Konkursrådet foreslår følgende lovudkast:
Forslag
til
Lov om ændring af konkursloven
(Bortfald af visse panterettigheder)
§1
16
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, som ændret
ved § 3 i lov nr. 84 af 28. januar 2014, § 3 i lov nr. 737 af 25. juni 2014 og
§ 15 i lov nr. 573 af 4. maj 2015, fortages følgende ændringer:
1.
I
§ 12 e,
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk.
4.
Skifteretten kan under rekonstruktionsbehandlingen efter begæring
af skyldneren lade en panteret, der åbenbart ikke vil kunne opnå dækning
ved salg af det pantsatte aktiv, bortfalde.”
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2.
I
§ 12 e, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres ”3” til: ”4”.
§2
Loven træder i kraft den….
§3
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at skifteretten under rekonstruktionsbehandlingen efter
begæring af en skyldner kan træffe afgørelse om, at panterettigheder, der i
sin helhed åbenbart ikke kan forvente nogen dækning, bortfalder.
Skifteretten vil således under en rekonstruktionsbehandling kunne
bestemme, at panteretten for krav, som åbenbart ikke vil opnå nogen
dækning ved et salg af ejendommen, bortfalder, således at panthaverens
krav efter en rekonstruktion er usikret (og dermed omfattes af en eventuel
tvangsakkord).
17
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
Virkningen af bestemmelsen bliver også, at den (tidligere) panthaver ikke i
kraft af sin panteret vil kunne modsætte sig en rekonstruktion i form af
virksomhedsoverdragelse.
Ved skifterettens afgørelse af, om en panteret åbenbart ikke vil opnå
dækning, må skifteretten foretage et skøn over ejendommens værdi.
Tillidsmandens (eller en af denne antaget vurderingsmands) vurdering af
ejendommen vil i sagens natur indgå som et centralt element i dette skøn.
Kravet om, at panteretten åbenbart ikke kan forvente nogen dækning,
medfører, at en panteret ikke bortfalder, alene fordi den ligger uden for den
af skifteretten skønnede værdi. Panteretten skal åbenbart ligge uden for
denne værdi. Baggrunden herfor er, at der altid vil være en vis usikkerhed
om værdien af en fast ejendom, og at det henset til den oftest meget store
værdi af en fast ejendom følgelig vil være temmelig indgribende at lade en
panteret bortfalde, alene fordi den ligger uden for den skønnede værdi.
Hvor langt udover ejendommens værdi en panteret skal være prioriteret
for, at det må antages, at panteretten åbenbart ikke kan forvente dækning,
afhænger af et konkret skøn. I almindelighed vil dette kræve, at panteretten
i sin helhed ikke ville opnå dækning, selv om ejendommen blev solgt for
en pris, som ligger 20 pct. over den skønnede værdi af ejendommen.
Denne procentsats kan dog fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis
skifteretten vurderer, at skønnet over ejendommens værdi er mere usikkert
hhv. sikkert, end det er for markedet for ejendomme af den pågældende
type generelt.
Selv om panthaverens panteret bortfalder, bortfalder panthaverens adgang
til at stemme på sin fordring ikke.
Det foreslås, at afgørelsen træffes under rekonstruktionsbehandlingen.
Dette harmonerer med, at afgørelsen om bindende vurdering efter
konkurslovens § 12 e træffes under rekonstruktionsbehandlingen, ligesom
reglerne om ekstinktion og omstødelse i konkurslovens §§ 12 h-12 i finder
anvendelse under rekonstruktionsbehandlingen (og således ikke er betinget
af en stadfæstelse af en rekonstruktion). Hertil kommer, at det vil være
uhensigtsmæssigt, hvis skyldneren ikke inden det tidspunkt, hvor der
fremsættes forslag om tvangsakkord, vil kunne få afklaret, om skifteretten
vil imødekomme en begæring om bortfald af en panteret, da dette vil have
afgørende betydning for rekonstruktionsforslagets indhold. Selv om
rekonstruktionsbehandlingen skulle munde ud i en konkurs, uden at der
forinden er gennemført en rekonstruktion, vil ejendommen under alle
18
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Konkursrådets udtalelse af 7. januar 2016 om rekonstruktion af landbrug, herunder undtagelsesbestemmelserne i konkurslovens § 12 e mv., fra justitsministeren
omstændigheder skulle afhændes under konkursbehandlingen, hvorved
panterettigheder, som ikke opnår dækning, alligevel vil bortfalde.
Bestemmelsen i konkurslovens § 12 e finder alene anvendelse under
rekonstruktionsbehandling og ikke under konkursbehandling. Hvis der
under en rekonstruktionsbehandling er truffet afgørelse om bortfald af en
panteret, bevarer denne afgørelse dog sin virkning, uanset at skyldneren
senere tages under konkursbehandling.
Til nr. 2
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, skal
finde tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettigheder stiftet ved
retsforfølgning.
Dette betyder, at skifteretten under en rekonstruktionsbehandling efter
begæring af skyldneren kan lade et udlæg, der åbenbart ikke vil kunne
opnå dækning ved salg af det aktiv, der er gjort udlæg i, bortfalde.
Til § 2
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås, at loven træder i kraft den….
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Ændringen af konkursloven vil imidlertid i medfør af
stk. 2
kunne sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
19