REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 146
Offentligt

TOLKNING I

RETSVÆSENET

TOLKNING I

RETSVÆSENET

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

TOLKNING I RETSVÆSENET

Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder

Ansvarlig: Afdelingsleder Maria Ventegodt Liisberg

Redaktion: Nanna Margrethe Krusaa og Line Vikkelsø Slot

Forfatter: Line Vikkelsø Slot

Med undtagelse af kapitel 4 der er skrevet af Tine Birkelund Thomsen

Redaktionen er afsluttet i november 2015

Dataindsamlingen er gennemført i samarbejde med lektor, ph.d.

Tina Paulsen Christensen, Aarhus Universitet

ISBN: 978-87-93241-38-1

EAN: 9788793241381

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Colourbox

Tryk: Rosendahls a/s

Oplag: 350

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K

DK-1403 København K

Tlf. 32 69 88 88

www.menneskeret.dk

Vores publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store typer,

korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængelighed på

www. menneskeret.dk

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

INDHOLD

RESUME

SUMMARY

KAPITEL 1 – INDLEDNING

KAPITEL 2 – TOLKEOMRÅDET I DAG

2.1 UDDANNELSE AF TOLKE PÅ FLYGTNINGE OG INDVANDRERSPROGENE

2.2 RIGSPOLITIETS TOLKEOVERSIGT

2.2.1 Optagelse på Rigspolitiets tolkeoversigt

2.3 EU-DIREKTIV OM RET TIL TOLKEBISTAND I STRAFFESAGER

2.4 MYNDIGHEDERNES OPMÆRKSOMHED PÅ TOLKEPROBLEMATIKKEN

2.4.1 Justitsministeriets tolkeudvalg

2.4.2 Domstolsstyrelsens arbejdsgruppe om tolkebistand i retssager

2.5 UDGIFTER NÅR STRAFFESAGER OMBERAMMES

KAPITEL 3 – METODE

3.1 DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING

3.1.1 Interviewpersonernes erfaringsgrundlag

3.1.2 Rekruttering af interviewpersoner

3.1.3 Fremgangsmåde

3.1.4 Fortrolighed

3.1.5 Samspillet mellem interviewer og interviewpersoner

KAPITEL 4 – MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

4.1 INDLEDNING

4.2 MENNESKERETTEN

4.2.1 Sprogbeherskelsens niveau

4.2.2 Vederlagsfri tolkebistand

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

4.2.3 Rækkevidden af retten til tolkning af henholdsvis mundtlig kommunikation

og oversættelse af skriftlige dokumenter

4.2.4 Tolkningens kvalitet

4.3 EU-RETTEN

4.3.1 Indledning

4.3.2 Direktivet om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager

4.3.3 Tolkedirektivets anvendelsesområde mv.

4.3.4 Foranstaltninger til sikring af tolkningens kvalitet

4.3.5 Ret til at gøre indsigelse og klage over tolkningen

4.3.6 Protokollering af oplysninger vedrørende tolkning, registre over tolke mv.

4.4 DANSK RET

4.4.1 Retsplejelovens regler om tolke

4.4.2 Afholdelsen af udgifter til tolkning i straffesager

4.4.3 Hvem kan fungere som tolk i retten

4.4.4 Rigspolitiets tolkeoversigt

4.4.5 Klage over tolkning og protokollering af oplysninger vedrørende tolkning

4.5 FORHOLDET MELLEM DANSK RET OG MENNESKERETTEN

4.6 FORHOLDET MELLEM DANSK RET OG EU-RETTEN

KAPITEL 5 – ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

5.1 FORVENTNINGER TIL DEN GODE TOLKEPRÆSTATION

5.1.1 Den ideelle tolk er den tolk, man ikke lægger mærke til

5.1.2 De sproglige kompetencer skal være gode

5.1.3 Kender forretningsgangen og rettens begreber

5.1.4 Tolken skal turde give udtryk for tvivl

5.2 PROBLEMER I FORBINDELSE MED RETSTOLKNING

5.2.1 Sprogligt ikke dygtige nok

5.2.2 100 kilo vs. 100 gram

5.2.3 Tiltalt for terrorfinansiering

5.2.4 Undlader at gribe ind

5.2.5 At være med vs. at være til stede

5.2.6 Samtaler mellem tolken og den tiltalte

5.2.7 Uvidenhed om forretningsgangen og rettens begreber

5.2.8 Sagen overskrider tolkens personlige grænser og begrebsunivsers (blufærdighed)

5.2.9 Tolken optræder uprofessionelt/mangler viden om, hvad rollen som tolk indebærer

5.3 TOLKNINGENS BETYDNING FOR TROVÆRDIGHED

5.3.1 Det handler om troværdighed

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

5.3.2 Agerer uprofessionelt – viser sin sympati eller antipati i forhold til den

fremmedsprogede

5.3.3 Tolken som politiets forlængede arm

5.3.4 Brug af forskellige tolke kan lede til, at tiltalte fremstår utroværdig

5.3.5 Manglen på tolke kan resultere i længere varetægtsfængsling

5.4 TOLKENES GENERELLE NIVEAU

5.4.1 Vanskeligt at generalisere

5.4.2 Flygtningenævnet vs. retssystemet i øvrigt

5.4.3 Geografiske udfordringer

5.5 REAKTIONER PÅ PROBLEMATISK TOLKNING

5.5.1 Advokaten må bryde ind

5.5.2 Anklageren overtager tolkens rolle

5.5.3 Vanskeligt at vurdere tolkning på et fremmedsprog, man ikke har kendskab til

5.5.4 Udsættelse af sagen

5.5.5 Klienten affinder sig med en dårlig tolk

5.5.6 Indberetning af dårlige tolke

5.6 SAMMENFATNING

KAPITEL 6 – KONKLUSION OG ANBEFALINGER

6.1 TOLKEUDDANNELSE

6.2 CERTIFICERINGSORDNING OG OFFENTLIGT TILGÆNGELIGT REGISTER OVER

CERTIFICEREDE TOLKE

6.3 TOLKNING I RETSVÆSENET

BILAG

NOTER

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

RESUME

RINGE TOLKNING ANFÆGTER

RETSSIKKERHEDEN

Det danske retsvæsen anvender af og til tolke,

der ikke er uddannet i hverken sprog eller

tolkning. Det sker for eksempel i straffesager,

hvor der er behov for tolkebistand på et af

flygtninge- og indvandrersprogene. Disse tolke

savner ofte sproglige kompetencer og/eller

tolkekompetencer og professionalisme.

Flere advokater og dommere har i løbet af de

seneste år givet udtryk for, at de har oplevet

problemer med tolkebistanden i retsvæsenet.

Enkelte har påpeget, at fejlbehæftet

eller mangelfuld tolkebistand anfægter

retssikkerheden.

Ifølge den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) har enhver, der er anklaget

for en forbrydelse, ret til tolkebistand, hvis

vedkommende ikke forstår eller taler det

sprog, der bliver brugt i retten. Formålet

med rettigheden er, at alle involverede i en

straffesag kan forstå retshandlingen og selv

have mulighed for at deltage. Korrekt og

præcis tolkning er en vigtig forudsætning for,

at dommeren kan dømme sagen på et oplyst

grundlag.

RETFÆRDIG RETTERGANG TIL ALLE MED

TOLKEBEHOV?

Det centrale spørgsmål, som vi forsøger at

belyse i denne rapport, er, om de rammer, det

danske retsvæsen tilbyder en tiltalt med behov

for tolkebistand, reelt sikrer, at vedkommende

opnår en retfærdig behandling.

Vi har i foråret 2015 gennemført en række

fokusgruppeinterviews med dommere,

anklagere og advokater. Med udgangspunkt i

dette datamateriale fremstiller og diskuterer

vi, hvilke problemer der i følge juridiske tolke-

brugere forekommer i forbindelse med tolkning

i retsvæsenet – herunder om tolkningen udgør

et retssikkerhedsmæssigt problem.

Rapporten indeholder desuden en gennem-

gang af reglerne for tolkebistand inden for

menneskeretten, EU-retten og dansk ret i

tilknytning til straffesager, og en vurdering af,

om dansk ret er i overensstemmelse med EU-

retten og menneskerettighederne.

SVÆRT AT GENNEMSKUE NIVEAUET I

TOLKNINGEN

Analysen af datamaterialet viser, at tolken i

praksis kan være den eneste i retslokalet, der

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

RESUME

ved, hvilket niveau tolkningen reelt befinder

sig på, da det som udgangspunkt er vanskeligt

for de juridiske tolkebrugere at vurdere et

fremmedsprog, de ikke har kendskab til og ikke

behersker.

Det vil ofte være tilfældigheder, der afgør, om

en juridisk tolkebruger under en sag opdager,

at der er fejl og mangler forbundet med

tolkningen, og vælger at gøre opmærksom

på det. Hvis tolken ikke påkalder sig

opmærksomhed, og afhøringen tilsyneladende

forløber problemfrit, er der reelt intet, der kan

hindre, at straffesager ved de danske domstole

bliver afviklet på et usikkert grundlag.

Der kan altså i forbindelse med tolkede

straffesager være retssikkerhedsmæssige

problemer i et omfang, man ikke kender.

Ifølge oplysninger fra Domstolsstyrelsen

medvirkede der i 2014 tolke i 6.562

straffesager.

ANBEFALINGER: TOLKENE SKAL VÆRE

CERTIFICEREDE

For at styrke retssikkerheden for personer med

behov for tolkebistand anbefaler Institut for

Menneskerettigheder, at:

• Uddannelses- og Forskningsministeriet

fremmer, at der oprettes en tolkeuddannelse

rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge-

og indvandrersprog. Formålet med

uddannelsen er at sikre et højt sprogligt

niveau, kendskab til relevante fagudtryk samt

færdigheder i tolkning, herunder tolketeknik

og tolkeetiske regler.

• Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

etablerer en certificeringsordning, så tolke

certificeres efter endt uddannelse eller på

baggrund af en prøve i tolkning og sprog.

• Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

opretter et nationalt og offentligt tilgængeligt

benytte – for eksempel advokater.

• Institutioner under Justitsministeriet og dom-

stolene efter en overgangsperiode er forpligtet

til udelukkende at benytte certificerede tolke.

(Dog bør der være mulighed for dispensation

ved meget små sprog).

• Rigspolitiet efter to år evaluerer den netop

iværksatte indberetningsordning i forhold til,

om ordningen bliver anvendt og er effektiv.

• Rigspolitiet optimerer informationerne på

tolkeoversigten, så brugerne får et bedre

indblik i hvilke tolke, der er de bedst egnede

(fx kan tolkenes uddannelsesretning og –

niveau fremgå af oversigten).

• Folketinget sikrer formel overensstemmelse

mellem retsplejelovens § 149, stk. 1, og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), artikel 6, stk. 3, litra a og e, ved

at præcisere i retsplejeloven, at adgang til

tolkebistand gælder under hele straffesagens

behandling.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

SUMMARY

POOR INTERPRETATION CHALLENGES

DUE PROCESS

Now and then, the Danish legal system

uses interpreters who do not have linguistic

or interpretation qualifications. This could

be for criminal cases involving interpreter

assistance for refugee or migrant languages.

These interpreters often lack linguistic and/or

interpretation skills and professionalism.

In recent years, several lawyers and judges

have described the problems they have

encountered with interpreter assistance in

the legal system. Some have indicated that

incorrect or inadequate interpreter assistance

has challenged due process.

According to the European Convention

on Human Rights, everyone charged with

a criminal offence has a right to the free

assistance of an interpreter if he cannot

understand or speak the language used in

court. The objective of the right is that everyone

involved in a criminal case can understand

the legal procedures and can participate

themselves. Correct and accurate interpretation

is an important precondition for judges to be

able to decide cases on an informed basis.

A FAIR TRIAL FOR EVERYONE NEEDING

AN INTERPRETER?

The core issue we are attempting to address in

this report is whether the framework offered to

a defendant by the Danish legal system actually

ensures that the person in question is treated

fairly.

In spring 2015, we completed a number of

focus group interviews with judges, prosecutors

and lawyers. On the basis of this data, we

present and discuss the problems which,

according to users of interpreters, arise in

connection with interpreter assistance in the

legal system, including whether interpretation

presents a problem for due process.

The report also includes a review of the rules

for interpreter assistance in connection with

criminal procedures within human rights,

EU law and Danish law, and it includes an

assessment of whether Danish law is in

conformity with EU law and human rights.

HARD TO DETERMINE THE QUALITY OF

INTERPRETATION

The analysis of the data material shows that, in

practice, the interpreter can be the only person

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

SUMMARY

in the court room who knows the actual quality

of the interpretation offered, as it is generally

difficult for users of interpreters to assess a

foreign language about which they have no

knowledge and do not speak or understand.

Often, only circumstance determines whether

a user of an interpreter discovers during a

case that there are errors or omissions in the

interpretation and makes the court aware of

this. If the interpreter does not draw attention

to him/herself and the case proceeds without

problem, in fact there is nothing to prevent

criminal procedures in Danish courts from

being heard on an uncertain basis.

In other words, criminal procedures using

interpreters could entail issues of due process,

the scope of which is entirely unknown.

According to information from the Court

Administration, in 2014 there was interpreter

assistance in 6,562 criminal procedures.

RECOMMENDATIONS: INTERPRETERS

SHOULD BE CERTIFIED

In order to strengthen due process for people

requiring assistance from an interpreter, the

Danish Institute for Human Rights recommends

that:

• The Ministry of Higher Education and

Science encourage the establishment of an

education programme for interpreters, aimed

specifically at the most important refugee

and migrant languages. The objective of the

programme is to ensure a high linguistic

level, knowledge about the relevant specialist

terminology and interpretation competences,

including interpretation techniques/

equipment and ethical rules for interpreters.

• The Ministry of Immigration, Integration and

Housing establish a certification scheme

so that interpreters can be certified on

completion of the education programme, or

on the basis of an interpretation and language

test.

• The Ministry of Immigration, Integration and

Housing establish a national, public register

of certified interpreters, which is available to

everyone, e.g. lawyers.

• After a transitionary period, institutions under

the Ministry of Justice and the courts should

be obliged only to use certified interpreters.

(However, it should be possible to exempt

very small languages.)

• The Danish National Police evaluate the

recently launched reporting scheme after

two years with regard to establishing whether

the scheme is being used and whether it is

effective.

• The Danish National Police optimise the

information on the official list of interpreters

to give users a better insight into which

interpreters have the relevant qualifications

(e.g. the list could state the educational

background and level of the interpreters).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

SUMMARY

• The Danish Parliament (Folketing) ensure

formal reconciliation between section

149(1) of the Administration of Justice Act

and Article 6(3)a and e of the European

Convention on Human Rights, that access

to interpretation assistance applies for the

entire course of proceedings in a criminal

procedure.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 1

INDLEDNING

I det danske retsvæsen anvendes i et vist

omfang tolke, der ikke er uddannet i hverken

sprog eller tolkning, når der i straffesager er

behov for tolkebistand på et af flygtninge-

og indvandrersprogene.

Det kan betyde, at

tolkene savner sproglige kompetencer og/eller

tolkekompetencer og professionalisme.

Det er ikke givet, at en ikke-uddannet tolk

er en dårlig tolk, fordi vedkommende

ikke har modtaget uddannelse i hverken

sprog eller tolkning, og i en del tilfælde vil

manglende uddannelse måske ikke have

betydning. Imidlertid har både advokater

og dommere i løbet af de seneste år i

forskellige sammenhænge givet udtryk for,

at der i varierende grad er problemer med

den tolkebistand, der leveres i det danske

retsvæsen.

Nogle har endda været inde på, at

fejlbehæftet eller mangelfuld tolkebistand kan

have betydning for retssikkerheden.

Ifølge den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) har enhver, der er anklaget

for en forbrydelse, ret til tolkebistand, hvis

vedkommende ikke forstår eller taler det

sprog, der anvendes i retten.

Formålet med

rettigheden er, at enhver, der bliver involveret i

en straffesag, skal kunne forstå retshandlingen

og selv have mulighed for at deltage. At der

tilbydes tolkebistand, og at tolkningen er

korrekt, er samtidig en vigtig forudsætning for,

at dommeren kan dømme sagen på et oplyst

grundlag. Af retsplejeloven fremgår det, at

afhøring af personer, som ikke behersker det

danske sprog, så vidt muligt skal ske ved hjælp

af en translatør.

Det centrale spørgsmål, der diskuteres i denne

rapport, er således, om de rammer, det danske

retsvæsen tilbyder en tiltalt med behov for

tolkebistand, reelt sikrer, at vedkommende

opnår en retfærdig behandling.

Der er i foråret 2015 gennemført en række

fokusgruppeinterviews med dommere,

anklagere og advokater. Med udgangspunkt i

dette datamateriale fremstiller og diskuterer

rapporten, hvilke problemer der ifølge juridiske

tolkebrugere forekommer i forbindelse

med tolkning i retsvæsenet – herunder om

tolkningen udgør et retssikkerhedsmæssigt

problem.

Rapporten indeholder desuden en nærmere

gennemgang af reglerne for tolkebistand

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 1 | INDLEDNING

inden for menneskeretten, EU-retten og

dansk ret i tilknytning til straffesager. I det

pågældende kapitel sammenholdes reglerne

med henblik på en vurdering af, om dansk

ret er i overensstemmelse med EU-retten og

menneskerettighederne.

Ifølge oplysninger fra Domstolsstyrelsen

medvirkede der i 2014 tolke i 6.562

straffesager.

Rapporten fokuserer særligt på tolkning

på flygtninge- og indvandrersprogene i

forbindelse med straffesager.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 2

TOLKEOMRÅDET I DAG

2.1 UDDANNELSE AF TOLKE PÅ

FLYGTNINGE OG INDVANDRER-

SPROGENE

Mulighederne for at uddanne sig til

tolk i Danmark på et af flygtninge- og

indvandrersprogene har været begrænsede,

og der findes ikke i øjeblikket noget offentligt

uddannelsestilbud på disse sprog.

Ifølge Virk.dk’s nationale register over

translatører/tolke findes der 2 translatører i

arabisk, hvoraf den ene er bosat i Sverige, 6 i

tyrkisk og 8 i polsk, hvoraf den ene er bosat i

Frankrig, men ingen i de øvrige efterspurgte

flygtninge- og indvandrersprog.

Det anslås, at der findes et mindre antal

statsprøvede tolke i arabisk, farsi, polsk,

serbokroatisk og tyrkisk, men ingen uddannede

tolke i bosnisk, dari, kinesisk, kurmanji, pashto,

somali og thai.

Ifølge rapporten ’Tolkning i den offentlige

sektor’ udgivet af Translatørforeningens

Tolkeudvalg i 2015 er der en væsentlig kontrast

mellem behovet for tolke, der er kompetente til

at tolke, og antallet af uddannede tolke på de

mest efterspurgte tolkesprog.

2.2 RIGSPOLITIETS TOLKEOVERSIGT

Rigspolitiet administrerer en tolkeoversigt,

der alene er tilgængelig for institutioner under

Justitsministeriet og domstolene. Oversigten

benyttes i vidt omfang af domstolene, når

der skal anvendes tolk under en straffesag.

Rigspolitiets tolkeoversigt er det eneste danske

tolkeregister.

Af tolkeoversigten fremgår bl.a. oplysninger om

tolkens uddannelsesmæssige baggrund som

tolk, oprindelsesland og modersmål.

Tolkene

er inddelt i fire niveauer:

• Translatører – ca. 240

• Statsprøvede tolke – ca. 60

• Anden videregående uddannelse – ca. 400

• Øvrige tolke – ca. 2.270.

Der er optaget næsten 3.000 tolke på

tolkeoversigten, som dækker ca. 145 sprog

og dialekter – herunder de europæiske

hovedsprog. En del af tolkene optræder flere

gange på listen, da de tilbyder tolkning inden

for flere forskellige sprog. Således modsvarer

antallet ”næsten 3.000 tolke”, ikke 3.000

forskellige personer.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 2 | TOLKEOMRÅDET I DAG

Fordelingen af de ca. 145 sprog og dialekter

på de fire kategorier, samt i hvilket omfang der

anvendes tolke fra kategorien ’øvrige tolke,

har vi desværre ikke kunnet få oplyst. Og det

fremgår ikke af Domstolsstyrelsens opgørelser

over anvendelsen af tolke, hvilke sprog der

tolkes til og fra, når de enkelte domstole

rekvirerer en tolk.

Kun

antallet

af rekvirerede

tolke registreres. Ifølge en kilde i Københavns

Politi er der hos dem oftest behov for tolke i

arabisk, farsi, pashto, tyrkisk og urdu.

Ifølge rapporten ’Tolkning i den offentlige

sektor’ har langt de fleste tolke, anslået 85-90

procent, der leverer tolkning til den offentlige

sektor, ingen tolke- og/eller sproguddannelse.

Rapporten konkluderer dette på baggrund

af en analyse, hvori en række parametre

holdes op mod hinanden. Således tager

analysen højde for, hvilke tolkesprog der oftest

anvendes, uddannelsesinstitutionernes udbud

af bachelor- og kandidatuddannelser i sprog

(typisk kun udbud i de europæiske hovedsprog)

og det anslåede antal statsautoriserede

translatører og tolke og statsprøvede tolke,

herunder tolke, som har bestået første år af

uddannelsen til statsprøvet tolk.

Hvis vi fokuserer specifikt på Rigspolitiets tolke-

oversigt, er det, ifølge Translatørforeningens

Tolkeudvalgs faktaark ’Tolkning i Danmark

kræver certificering’ sandsynligt, at omkring 80

procent af tolkene på denne oversigt ikke er i

besiddelse af dokumenterede kompetencer

(ingen uddannelse eller eksamen) i tolkning

og/eller sprog.

Dette bekræftes af tallene

ovenfor, hvoraf det fremgår, at ca. 2.270 tolke

befinder sig i kategorien ’øvrige tolke’. Samtidig

dækkes, ifølge faktaarket, de fleste af de

sprog, der er behov for i retten, hos politiet, i

Udlændingestyrelsen etc., af ovennævnte 80

procent tolke.

2.2.1 OPTAGELSE PÅ RIGSPOLITIETS

TOLKEOVERSIGT

Personer med en uddannelse som

statsautoriseret translatør og andre med

en længerevarende videregående sproglig

uddannelse i et fremmedsprog kan blive

optaget på listen som tolk i dette sprog.

Endvidere kan ansøgere, der har gennemført

uddannelsen som statsprøvet tolk og bestået

prøven, blive optaget på tolkelisten.

Hvis det i et bestemt sprog ikke er muligt i

tilstrækkeligt omfang at optage ansøgere

efter ovenstående kriterier, er forudsætningen

for optagelse, ifølge Bekendtgørelse om

Rigspolitiets tolkeoversigt, at ansøgeren

behersker dansk i skrift og tale, og at

vedkommende har det pågældende fremmed-

sprog som sit modersmål. Som modersmål

anses det eller de sprog, der er blevet talt i

ansøgerens hjem, skole mv. og i det område,

hvor ansøgeren er opvokset. Rigspolitiet

vurderer ud fra en personlig samtale med

ansøgeren, om vedkommende besidder de

fornødne sproglige kvalifikationer i dansk.

Hvis der ikke kan skaffes tolke efter disse

kriterier, vil ansøgere med det pågældende

fremmedsprog som modersmål, men

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 2 | TOLKEOMRÅDET I DAG

som ikke fuldt ud behersker dansk ”efter

omstændighederne [kunne] optages på

Rigspolitiets tolkeoversigt, indtil en tolk kan

optages efter bestemmelserne i stk. 1 eller 2”.

Det vil sige, indtil der kommer en ansøger, som

opfylder betingelserne beskrevet ovenfor.

Ansøgere, der ikke har en translatør- eller

tolkeuddannelse bag sig eller en videregående

uddannelse i et fremmedsprog, skal godkendes

af Rigspolitiet ud fra en samlet vurdering af

ansøgerens personlige egenskaber og forhold.

Vurderingen tager højde for:

1) ansøgerens fremtræden

2) ansøgerens forståelse for tolkens

virksomhed

3) ansøgerens viden om det danske samfund

4) længden af ansøgerens ophold i Danmark

5) hvordan ansøgeren har vedligeholdt sine

sproglige kundskaber i fremmedsproget

Disse ansøgere skal desuden – forinden

optagelse på tolkeoversigten – som hovedregel

have deltaget i Rigspolitiets introduktions-

kursus for tolke. Introduktionskurset – der er

et kursus af en dags varighed – sigter navnlig

på at introducere ansøgerne til tolkerollen, til

tolkeetik og til de forskelligartede opgaver hos

de institutioner inden for Justitsministeriets

område, som får stillet tolkeoversigten til

rådighed.

For alle ansøgere gælder, at afgørelse

vedrørende optagelse på tolkeoversigten

træffes af Rigspolitiet.

Der indhentes

i den forbindelse oplysninger om

ansøgeren i politiets registre og fra Politiets

Efterretningstjeneste.

Ifølge rapporten ’Tolkning i den offentlige

sektor’ er et af de store problemer med

tolkeoversigten, at Rigspolitiets godkendelse

af en tolk ikke er ensbetydende med, at tolken

er kvalificeret til at tolke i det/de pågældende

sprog, idet tolke uden tolke- og/eller

sproguddannelse ikke afkræves dokumentation

for deres kompetencer. Deres kundskaber i

dansk og fremmedsproget, herunder i den

anvendte terminologi, testes, ifølge rapporten,

heller ikke i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at

tolkene rent faktisk kan håndtere de påkrævede

tolkeopgaver.

2.3 EU-DIREKTIV OM RET TIL

TOLKEBISTAND I STRAFFESAGER

Som en konsekvens af retsforbeholdet er

Danmark ej bundet af Europaparlamentets

og -rådets direktiv 2010/64/EU om ret til

tolkebistand i straffesager.

Hensigten med

tolkedirektivet er at fastslå mistænktes og

tiltaltes rettigheder til tolkning og oversættelse

i straffesager med henblik på at sikre retten

til retfærdig rettergang. Tolkedirektivet går på

visse områder videre i sin sikring af retten til

en retfærdig rettergang, end hvad der følger af

danske regler og internationale konventioner.

Med direktivet lægges der for eksempel

op til i videre omfang at sikre kvaliteten af

tolkebistanden. For en nærmere analyse heraf

se kapitel 4 ’Menneskeretten, EU-retten og

dansk ret’. Med aftalen om Danmark i Europol

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 2 | TOLKEOMRÅDET I DAG

besluttede Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti i december 2014, at

der skal afholdes en folkeafstemning om at

omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Af aftalen fremgår det, at aftaleparterne ikke

ønsker at tilvælge tolkedirektivet.

Direktivet

indgår således ikke umiddelbart som en del af

tilvalgsordningen. Følgelig forpligtes Danmark

ikke foreløbig af direktivet.

2.4 MYNDIGHEDERNES

OPMÆRKSOMHED PÅ

TOLKEPROBLEMATIKKEN

2.4.1 JUSTITSMINISTERIETS TOLKEUDVALG

underliggende institutioner og domstolene,

der anvender tolkebistand, til fællesmøde i

januar 2013. På mødet var der enighed om,

at der er behov for en nærmere analyse af

tolkeområdet, hvorefter ’Udvalget for analyser

af tolkeområdet’ blev nedsat.

Ifølge kommissoriet

skal udvalget komme

med forslag til løsningsmodeller med

henblik på ”at sikre landsdækkende adgang

til tolkeydelser af bedre kvalitet samt en mere

effektiv administration af området, herunder

udnytte mulighederne for implementering af

it-baserede løsninger”.

To overordnede fokusområder er identificeret:

· høj kvalitet i tolkebistand

· effektiv administration af tolkebistand

Hvad angår høj kvalitet i tolkebistand, fremgår

det af kommissoriet, at der er behov for at

gennemføre en analyse af det nuværende

kvalitetsniveau samt at undersøge behovet for

nye tiltag i forbindelse med uddannelse og

vejledning af tolkebrugere og tolke. Hvad angår

effektiv administration af tolkebistand, fremgår

det, at der er behov for at analysere nuværende

praksis samt potentialer for en mere effektiv

administration i forbindelse med anvendelsen

af tolkebistand i Justitsministeriets koncern og

ved domstolene.

Justitsministeriet har gjort os opmærksom

på, at Rigspolitiet i samarbejde med

Justitsministeriet departement, Domstols-

styrelsen, Kriminalforsorgen, Udlændinge,

Justitsministeriet nedsatte i 2013 ’Udvalget

for analyser af tolkeområdet’. Forud for

nedsættelsen af udvalget havde Tina Paulsen

Christensen og Bodil Martinsen fra Aarhus

Universitet med rapporten ’Retstolkens rolle’

fra 2012 sat fokus på tolkeområdet.

Rapporten konkluderede bl.a., at der var

problemer med tolkenes forståelse af

deres rolle i en tolkesituation, ligesom de

institutioner, der rekvirerer tolke, havde

et manglende kendskab til tolkningens

præmisser. Endvidere viste rapporten, at

nogle tolke ikke kunne levere professionel

tolkebistand og stillede på den baggrund

spørgsmålstegn ved, om Rigspolitiets

tolkeoversigt er garant for god tolkekvalitet.

Med udgangspunkt i rapportens konklusioner

indkaldte Justitsministeriets departement de

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 2 | TOLKEOMRÅDET I DAG

Integrations- og Boligministeriet samt

Udlændingestyrelsen har udarbejdet en

tolkehåndbog og en vejledning til tolkebrugere.

Håndbogen og vejledningen samler en række

praktiske oplysninger og retningslinjer for,

hvorledes tolke og tolkebrugere udfører

tolkearbejdet mest hensigtsmæssigt.

Materialerne er klar til distribution i december

2015.

Udvalgsarbejdet forventes endeligt afsluttet

medio 2016.

2.4.2 DOMSTOLSSTYRELSENS

ARBEJDSGRUPPE OM TOLKEBISTAND I

RETSSAGER

i retssager, ”eksempelvis vedrørende tolkenes

kvalifikationer, rekruttering og indkaldelse

af tolke, tolkenes forberedelsestid, tolkenes

adgang til oplysninger af relevans for

tolkningen, tolkenes muligheder for at øve

indflydelse under sagen, tempoet og kvaliteten

af tolkningen m.m.”.

Arbejdsgruppen afgav i april 2003 ’Rapport

om tolkebistand i retssager’. I bilag 1 er

arbejdsgruppens anbefalinger optrykt.

2.5 UDGIFTER NÅR STRAFFESAGER

OMBERAMMES

Ud over de mulige retssikkerhedsmæssige

konsekvenser ved mangelfuld eller dårlig

tolkning i retssager, vil det gælde, at rettens

professionelle aktører (dommere, anklagere

og advokater) formentlig ikke kan udføre deres

arbejde optimalt, hvor kvaliteten af tolkningen

er utilstrækkelig. Hertil kommer konsekvenser

af økonomisk karakter, såfremt retten ser sig

nødsaget til at udskifte tolken og omberamme

retsmødet.

Der findes ikke præcise tal for, hvad det

koster at omberamme, fordi en ny tolk skal

indkaldes. Domstolsstyrelsen har imidlertid

foretaget en beregning af udgifterne, når en

tiltalt udebliver fra en straffesag. Det anslås,

at koste domstolene i gennemsnit ca. 10.500

kr. per retsmøde at skulle omberamme en

straffesag, når en tiltalt udebliver.

Beløbet

er typisk højere for sager ved landsretterne

end ved byretterne. Ud over domstolenes

udgifter til retsmøderne, er der udgifter i form

Også forud for nedsættelsen af ’Udvalget

for analyser af tolkeområdet’ har man fra

myndighedsside været opmærksom på, at der

knytter sig visse problemer til tolkeområdet.

I 2002 nedsatte Domstolsstyrelsen således en

arbejdsgruppe bestående af repræsentanter

for dommerstanden, Domstolsstyrelsen,

Advokatsamfundet og translatørfaget, som

havde til opgave at vurdere, hvorvidt der

var ”væsentlige problemer forbundet med

tolkebistanden i retssager”. Arbejdsgruppen

skulle gennemgå reglerne i lovgivningen

vedrørende tolkebistand samt regler i

internationale konventioner. Endvidere skulle

den redegøre for, hvilke kvalifikationer tolke

skal besidde for at blive anvendt i retssager.

Gruppen skulle på den baggrund vurdere,

om der var retssikkerhedsmæssige eller

praktiske problemer forbundet med tolkningen

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 2 | TOLKEOMRÅDET I DAG

af forsvarsadvokatens salær. Udgifterne til en

beskikket advokat er fastsat efter takster og

vil normalt løbe op i 7.500 kr. for en halv dags

hovedforhandling (3 timer) og 15.000 kr. for en

hel dags (6 timer).

Hertil kommer udgifterne

til anklagerens løn.

Der findes ikke et samlet overblik over,

hvor mange gange en straffesag er blevet

omberammet på grund af utilstrækkelig

tolkning (eller fordi tolken ikke mødte op).

Formentlig er der tale om relativt få sager,

da det som udgangspunkt er vanskeligt

for de juridiske tolkebrugere at vurdere et

fremmedsprog, de ikke har kendskab til og ikke

behersker, og følgelig nå til den konklusion, at

tolken bør skiftes ud.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 3

METODE

Rapporten bygger på kvalitative interviews

blandt juridiske tolkebrugere indsamlet i

foråret 2015. På baggrund af disse fremstiller

og diskuterer rapporten i kapitel 5, hvilke

relaterede problemer der ifølge juridiske

tolkebrugere forekommer i forbindelse

med tolkning i retsvæsenet – herunder om

tolkningen udgør et retssikkerhedsmæssigt

problem. I dette kapitel beskrives

datagrundlaget, interviewpersonernes

erfaringsgrundlag, rekrutteringsprocessen mv.

3.1 DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING

Det kvalitative materiale, som rapporten bygger

på, udgøres af tre fokusgruppeinterviews af

hver to timers varighed med deltagelse af

dommere, anklagere og advokater. 13 personer

har deltaget i fokusgruppeinterviewene

– alle erfarne tolkebrugere.

Fokusgruppeinterviewene er suppleret med

spørgeskemadata fra yderligere 13 dommere,

anklagere og advokater, som gerne ville deltage

i undersøgelsen, men ikke havde mulighed for

at medvirke i interviewene de dage, hvor disse

blev afholdt. De i alt 26 medvirkende fordeler

sig således: 9 domstolsjurister, 8 anklagere

og 9 advokater. Fokusgruppeinterviewene

er gennemført i et mødelokale på Institut

for Menneskerettigheder i maj 2015.

supplerende spørgeskemaer er sendt ud pr.

e-mail. Dataindsamlingen er gennemført i

samarbejde med lektor, ph.d. Tina Paulsen

Christensen, Aarhus Universitet.

Ambitionen har været at få konkretiseret

nogle af de problemer, der synes at være

forbundet med den tolkebistand, der leveres

på flygtninge- og indvandrersprogene,

for derved at opnå en bedre forståelse

af, hvilke udfordringer der kendetegner

området. Analysen gør således ikke krav på

at være repræsentativ for, hvad tolkebrugere i

retsvæsenet generelt måtte mene om tolkning.

Der er ikke gennemført interviews blandt tolke

eller tiltalte.

3.1.1 INTERVIEWPERSONERNES

ERFARINGSGRUNDLAG

I forbindelse med dataindsamlingen er

deltagerne blevet bedt om at angive en række

baggrundsinformationer, herunder information

om deres erfaringsgrundlag som tolkebrugere i

retlige sammenhænge.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 3 | METODE

FIGUR 1. ERFARINGSGRUNDLAG SOM TOLKEBRUGER

Hvor ofte har interviewpersonen i løbet af sin karriere medvirket i sager, hvor der har medvirket tolk?

Antal interviewpersoner

Antal sager interviewpersonen har medvirket i, hvor der har medvirket tolk

< 25

25-50

51-100

101-200

201-300

301-400

401-500

> 500

Det fremgår af figuren, at alle interviewpersoner

er erfarne tolkebrugere, og at halvdelen har

medvirket i mindst 301 sager, hvor der har været

brugt tolk. Heraf har seks medvirket i mere end

500 sager med tolk.

Tilsvarende er interviewpersonerne blevet bedt

om at anslå,

hvor ofte de

i 2014

har medvirket

i sager, hvor der har været brugt tolk:

FIGUR 2. ERFARING MED TOLKEDE SAGER I 2014

Hvor ofte har interviewpersonen i 2014 medvirket i sager, hvor der har medvirket tolk?

Antal interviewpersoner

Antal sager interviewpersonen har medvirket i, hvor der har medvirket tolk

< 10

10-20

20-40

40-60

60-80

80-100

100-200

> 200

Det fremgår af figuren, at svarene især

grupperer sig i kategorierne 10-20, 20-40 og

100-200. Således har 11 medvirket i 10-40

sager med tolk, mens 8 har medvirket i 100-

200, mens resten fordeler sig under de øvrige

kategorier.

3.1.2 REKRUTTERING AF

INTERVIEWPERSONER

I foråret 2015 kontaktede vi (via domstolenes

officielle e-mailadresser) retspræsidenterne

ved de 24 byretter samt de to landsretter

med henblik på at videresende en invitation

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 3 | METODE

til samtlige domstolsjurister ved deres

domstol om at deltage i undersøgelsen.

Endvidere kontaktede vi Landsforeningen

for Forsvarsadvokater, som indvilligede i at

bringe invitationen i foreningens medlemsblad

af 14. april 2015, som udsendes som link

til samtlige medlemmer af foreningen.

Ligeledes kontaktede vi advokat- og dommer-

medlemmerne af Flygtningenævnet,

da asylsager som hovedregel inkluderer

tolkning. Endelig kontaktede vi (via politi-

kredsenes officielle e-mailadresser) den

ansvarlige for politikredsens anklagere i hver

af de 12 politikredse med en anmodning om

at videresende en lignende forespørgsel til

anklagerne i deres kreds.

Tilsvarende blev

statsadvokaten i København og Viborg kontaktet.

Da vi desværre havde begrænset held med at

skabe interesse for undersøgelsen via denne

åbne, systematiske fremgang, valgte vi at

kontakte en håndfuld dommere og advokater,

der igennem de seneste år har udtalt sig til

medierne om tolkning i retsvæsenet.

Som allerede nævnt er datamaterialet fra

fokusgruppeinterviewene suppleret med

spørgeskemadata fra en række dommere,

anklagere og advokater, som gerne ville

deltage i undersøgelsen, men for hvem det

ikke kunne lade sig gøre på de datoer, hvor

fokusgruppeinterviewene blev afviklet.

3.1.3 FREMGANGSMÅDE

for at sikre, at de mest relevante spørgsmål

er blevet berørt. Den interesserede læser

henvises til bilag 2, hvor der findes et optryk af

interviewguiden.

Fokusgruppeinterviewene er blevet optaget

og siden transskriberet dels med henblik

på at opnå overblik over materialet (seks

timers lydoptagelser). Dels med henblik

på at kategorisere materialet for derefter at

identificere og anvende de mest relevante

udsagn i analysen.

I kapitel 5 ’Analyse af tolkerelaterede

problemer’ anvendes citater fra interview-

materialet for at illustrere og uddybe de

problemstillinger, vi har valgt at fremstille i

rapporten.

3.1.4 FORTROLIGHED

I overensstemmelse med almindelige

principper for indsamling og anvendelse af

kvalitative interviews til brug for undersøgelser

som denne er data behandlet fortroligt – såvel i

analysefasen som i rapporten. Således fremgår

det ikke ved anvendelsen af citater, hvem der

står bag en given udtalelse. Formålet med

dataindsamlingen har været at identificere

relevante problemstillinger – ikke at fremhæve

eller udstille konkrete personer.

I tilfælde, hvor professionelle aktører i

og omkring retsvæsenet nemt kan koble

et udsagn til en bestemt person, er

anvendelsen af udsagnet blevet clearet

med interviewpersonen. Såfremt interview-

I forbindelse med fokusgruppeinterviewene er

der anvendt en semistruktureret interviewguide

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 3 | METODE

personerne har anvendt stednavne, fortalt

om deres erfaringer fra en bestemt rets- eller

politikreds eller nævnt navne på kolleger eller

lignende, er disse oplysninger camoufleret

i rapporten. Hvis en interviewperson for

eksempel har fortalt om en oplevelse, som har

fundet sted i Aarhus, vil det af citatet fremgå, at

oplevelsen har fundet sted i [xxx-by].

3.1.5 SAMSPILLET MELLEM INTERVIEWER OG

INTERVIEWPERSONER

kan medvirke til at pege på nogle forhold, som

myndighederne bag retsvæsenet med fordel

kan tage op til overvejelse.

Interviewpersoner er under et interview

bevidste om, hvem de taler med, og indretter

samtalen der på. Således er interviewet ikke

en neutral teknik til at opnå upåvirkede svar

fra informanter. Hvilken indflydelse man som

interviewer har på de interviewede, kan være

svært at vurdere, men at intervieweren spiller

en rolle for samtalens forløb, og for hvilke

problemstillinger der berøres og hvordan, er

vanskeligt at se bort fra.

I forbindelse med dataindsamlingen

bag denne rapport må det formodes, at

interviewpersonerne har oplevet interviewet

som et forum, hvor det var oplagt at sætte ord

på de problemer og udfordringer, de oplever

med tolkebistand i retsvæsenet. I andre fora

ville de samme personer måske være mindre

tilbøjelige til at udtrykke ’kritik’.

Det kan i sammenhængen nævnes, at flere af

de interviewede efterfølgende har givet udtryk

for, at en undersøgelse som nærværende – set

med deres øjne – er vigtig at gennemføre. På

den baggrund må det formodes, at rapporten

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4

MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

4.1 INDLEDNING

Ligebehandling er et grundlæggende princip

inden for menneskerettighederne, hvilket

illustreres ved, at Verdenserklæringen

om menneskerettighederne indledes

med ordene: ”Alle mennesker er født frie

og lige i værdighed og rettigheder.” Alle

centrale menneskeretlige konventioner

indeholder et diskriminationsforbud,

herunder FN’s konvention om borgerlige

og politiske rettigheder, Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og EU’s charter

om grundlæggende rettigheder.

Retten til retfærdig rettergang er ligeledes

en grundlæggende rettighed i alle retsstater

og en klassisk menneskerettighed, som

med nuanceforskelle går igen i alle centrale

menneskeretskonventioner om borgerlige og

politiske rettigheder.

Retten til retfærdig rettergang indebærer bl.a.,

at grundlæggende retssikkerhedsgarantier

skal overholdes, når straffesager prøves ved

domstolene. Rettigheden indebærer også en

ret til tolkebistand for personer, der anklages

for en forbrydelse, og som ikke forstår eller

taler det sprog, der anvendes i retten.

I det følgende gennemgås reglerne for

tolkebistand inden for menneskeretten,

EU-retten og dansk ret. Afslutningsvis

sammenholdes reglerne med henblik

på en vurdering af, om dansk ret er i

overensstemmelse med EU-retten og

menneskerettighederne. Kapitlet beskriver

alene reglerne for tolkebistand i straffesager.

4.2 MENNESKERETTEN

FN’s konvention om civile og politiske

rettigheder fastslår i artikel 26, at alle

mennesker er lige for loven og berettigede

til lovens ligelige beskyttelse uden nogen

forskelsbehandling. I denne henseende skal

loven forbyde enhver forskelsbehandling og

sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod

forskelsbehandling af nogen grund, herunder

race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller

anden anskuelse, national eller social herkomst,

formueforhold, fødsel eller anden stilling.

Konventionen indeholder i artikel 14 endvidere

en ret til vederlagsfri bistand af en tolk, hvis den

anklagede ikke forstår eller taler det sprog, der

anvendes i en straffesag mod ham.

I Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) er det i artikel 14 fastslået,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

at nydelsen af de i konventionen anerkendte

rettigheder og friheder skal sikres uden forskel

på grund af køn, race, farve, sprog, religion,

politisk eller anden overbevisning, national

eller social oprindelse, tilhørighed til et andet

mindretal, formueforhold, fødsel eller andet

forhold.

I EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, er det bestemt, at

enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse,

skal have ret til at blive underrettet snarest

muligt, udførligt på et sprog, som han forstår,

om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der

er rejst mod ham.

I EMRK artikel 6, stk. 1, litra e, er det endvidere

bestemt, at enhver, der er anklaget for en

forbrydelse, har ret til tolkebistand, hvis

vedkommende ikke forstår eller taler det sprog,

der anvendes i retten. Formålet med artikel 6,

stk. 1, litra e, er dels at sikre, at den anklagede

har en forståelse af, hvad der foregår under

straffesagen, dels at den anklagede kan gøre

sig forståelig for retten. Bestemmelsen giver

ikke ret til tolkning til modersmålet eller et

andet sprog, hvis den anklagede i tilstrækkelig

grad forstår og taler retssproget.

Selv om

den anklagede ikke forstår retssproget, har han

ikke ret til tolkning til modersmålet, hvis han

forstår og taler et eller flere andre anvendte

sprog. Det må dog kræves, at der er tale om

et sprog, som den anklagede behersker på

en sådan måde, at pågældende er i stand til

forsvarligt at varetage sine interesser under

sagen. Valgmuligheden tilkommer i så tilfælde

de nationale myndigheder.

4.2.1 SPROGBEHERSKELSENS NIVEAU

Det er ikke muligt præcist at angive, hvilken

grad af mangel på sprogbeherskelse der

udløser retten til tolkebistand. Det generelle

kriterium må dog antages at være, at den

anklagede skal kunne deltage i sagen på en

måde, der sikrer en retfærdig rettergang. I en

straffesag fra 1997 blev en dom ophævet, idet

en tolk burde have medvirket. Anklagede, der

var født i Iran og kommet til Danmark i 1989,

var i byretten dømt for overtrædelse af bl.a.

straffelovens § 191 om overdragelse af narkotika

og straffet med fængsel i 3 år 11 måneder og

udvist for bestandig. Der havde ikke medvirket

tolk ved byrettens behandling af sagen. Under

anken forlangte anklagede dommen ophævet.

Landsretten udtalte, at bestemmelsen i Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 6, stk. 3, litra e, om ret til tolkebistand, er

en væsentlig straffeprocessuel retssikkerheds-

garanti og et centralt element i beskyttelsen

efter artikel 6, stk. 1. Efter det indtryk,

anklagede havde givet under landsretssagens

behandling og den forklaring, han havde

afgivet – til dels under medvirken af tolk –

sammenholdt med sagens karakter fandt

landsretten, at der burde have medvirket

tolk, også ved byrettens behandling af sagen.

Dommen blev derfor ophævet og hjemvist til

byretten til fornyet behandling.

4.2.2 VEDERLAGSFRI TOLKEBISTAND

Tolkebistanden skal være vederlagsfri, hvilket

betyder, at den anklagede ikke kan pålægges

at betale vederlag som betingelse for at få

stillet tolkebistand til rådighed, ligesom den

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

anklagede ikke efterfølgende kan pålægges

at afholde udgifterne hertil, uanset om den

anklagede findes skyldig. Kravet om, at

tolkebistanden skal være vederlagsfri, omfatter

ikke kun tolkebistanden i forbindelse med

hovedforhandlingen, men tolkebistand generelt

i forbindelse med straffesagens behandling,

herunder i forbindelse med underretning om

sigtelsen, grundlovsforhør mv.

4.2.3 RÆKKEVIDDEN AF RETTEN TIL

TOLKNING AF HENHOLDSVIS MUNDTLIG

KOMMUNIKATION OG OVERSÆTTELSE AF

SKRIFTLIGE DOKUMENTER

6 og er med til at sikre rettigheder, der er

effektive og har praktisk betydning.

I Kamasinski mod Østrig

fastslog EMD, at

retten til tolk ikke indebærer, at myndighederne

er forpligtede til at sørge for, at alle skriftlige

dokumenter, der indgår i straffesagen,

oversættes, men at den anklagede forud

for hovedforhandlingen skal have oversat

tilstrækkeligt mange dokumenter til, at han kan

forstå indholdet af og årsagen til sigtelsen mod

ham, og dermed kan forsvare sig.

EMD udtalte i den forbindelse, at anklage-

skriftet indtager en central rolle i straffesager,

og en manglende skriftlig oversættelse heraf

vil derfor kunne hindre den anklagede i på

tilstrækkelig vis at forsvare sig. I den konkrete

sag fandt domstolen dog ikke, at en undladelse

heraf indebar en krænkelse af artikel 6, stk. 1,

litra a, idet anklagede på grund af de mundlige

forklaringer, som han havde fået på engelsk,

var blevet tilstrækkeligt oplyst om ”the nature

and cause of the accusation against him”.

Den manglende skriftlige oversættelse af

anklageskriftet havde derfor hverken forhindret

anklagede i at forsvare sig selv eller nægtet

ham en retfærdig rettergang.

4.2.4 TOLKNINGENS KVALITET

Retten til tolkning omfatter ud over

mundtlige udtalelser, der fremkommer under

hovedforhandlingen, også perioden forud

for hovedforhandlingen samt straffesagens

dokumenter.

Anklagede har ret til at få oversat

alle de dokumenter og udtalelser, som er

nødvendige for, at den pågældende kan forstå,

hvad der foregår under straffesagen, og gøre

sig forståelig for retten. Den anklagede har ikke

et ubetinget krav på at få oversat alle sagens

dokumenter, ligesom han ikke har et krav på

at få en skriftlig oversættelse af disse. Dette

gælder også anklageskrift og dom, hvis den

anklagede har tilstrækkelig forståelse af disse.

Det er ikke endelig afklaret, hvorvidt retten

til tolkning også omfatter den anklagedes

kommunikation med sin forsvarer.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

(EMD) har afsagt mange domme om EMRK’s

artikel 6. Dommene bidrager til at fastlægge

rækkevidden og anvendelsen af EMRK’s artikel

Myndighedernes pligt er ikke begrænset til at

udpege en tolk. Myndighederne har også, hvis

der er konkret anledning hertil, en pligt til at

sikre sig, at den tolkebistand, den anklagede

får, er tilstrækkelig, og myndighederne må

om nødvendigt skaffe anden tolkning. Den

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

nationale dommer har endvidere en pligt

til at føre kontrol med, at tolkebistanden er

tilstrækkelig, hvis omstændighederne giver

anledning til mistanke om problemer. I Cuscani

mod England

statuerede EMD krænkelse

i et tilfælde, hvor en dommer i et tidligere

retsmøde havde fået et klart indtryk af, at

den anklagede havde forståelsesproblemer

og derfor havde besluttet, at en tolk skulle

være til stede. I et efterfølgende retsmøde,

hvor der ikke var tolk til stede, lod dommeren

sig overbevise om, at forsvareren var i stand

til at oversætte i nødvendigt omfang, og

at den anklagede om nødvendigt kunne

få bistand fra sin bror. Domstolen udtalte,

at det var dommerens ansvar i samråd

med den anklagede at vurdere dennes

behov for tolkebistand. Der var tale om en

alvorlig anklage med risiko for en langvarig

fængselsstraf, og dommeren burde derfor

have foranlediget, at en tolk var til stede.

Krænkelse blev ligeledes statueret i Amer mod

Tyrkiet,

fordi dommeren ikke nærmere havde

undersøgt den anklagedes påstand om, at han

ikke i tilstrækkelig grad forstod tyrkisk.

EMRK stiller ikke krav om, hvordan tolkningen

skal finde sted, for eksempel om der skal

ske simultantolkning eller efterfølgende

oversættelse i summarisk form, når blot det

kan lægges til grund, at tolkebistanden har

været tilstrækkelig, ligesom konventionen ikke

opstiller egentlige krav til tolkens uddannelse.

Det afgørende er, om den konkrete tolkning

har en sådan kvalitet, at det må antages, at

den anklagedes retssikkerhed ikke er blevet

forringet som følge af, at han ikke behersker

retssproget.

4.3 EU-RETTEN

4.3.1 INDLEDNING

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder

beskytter også retten til en retfærdig retter-

gang. Beskyttelsen i charteret svarer i det

væsentlige til beskyttelsen i FN’s konvention

om borgerlige og politiske rettigheder

og EMRK, men charteret gælder kun for

medlemslandene, når de gennemfører EU-

retten.

I artikel 47 er det således bestemt,

at enhver, hvis rettigheder og friheder, som er

sikret af EU-retten, er blevet krænket, har ret

til en retfærdig og offentlig rettergang inden

en rimelig frist for en uafhængig og upartisk

domstol, der forudgående er oprettet ved lov,

ligesom enhver skal have mulighed for at blive

rådgivet, forsvaret og repræsenteret.

4.3.2 DIREKTIVET OM RETTEN TIL TOLKE- OG

OVERSÆTTERBISTAND I STRAFFESAGER

EU har endvidere vedtaget en række direktiver

om individets rettigheder i straffesager,

herunder direktiv 2010/64/EU om retten til

tolke- og oversætterbistand i straffesager (i

det følgende tolkedirektivet). Tolkedirektivet er

omfattet af Danmarks retsforbehold, og det er

derfor ikke bindende for eller finder anvendelse

i Danmark.

Med aftalen om Danmark i Europol besluttede

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

Konservative Folkeparti i december 2014, at

der skal afholdes en folkeafstemning om at

omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Af aftalen fremgår, at aftaleparterne ikke ønsker

at tilvælge tolkedirektivet.

Det fremgår af tolkedirektivets præambel-

betragtning 14, at retten til tolke- og

oversætterbistand for de personer, der ikke

taler eller forstår det sprog, der anvendes i

retssagen, er fastlagt i artikel 6 i EMRK som

fortolket i EMD’s praksis, og at tolkedirektivet

fremmer anvendelsen af denne ret i praksis.

Hensigten med tolkedirektivet er ifølge

præambelbetragtningen således at sikre

mistænktes og tiltaltes rettigheder til tolkning

og oversættelse i straffesager med henblik på

at sikre retten til retfærdig rettergang.

4.3.3 TOLKEDIREKTIVETS

ANVENDELSESOMRÅDE MV.

Medlemsstaterne skal sikre, at der stilles

tolkebistand til rådighed for kommunikation

mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes

advokat i direkte forbindelse med afhøringer eller

andre høringer under sagen eller i forbindelse

med indgivelse af en klage eller andre

proceduremæssige anmodninger, når det er

nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang.

Tiltalte har endvidere ret til inden for en rimelig

tid at få en skriftlig oversættelse af samtlige

dokumenter, der er væsentlige, for at sikre

vedkommendes ret til en retfærdig rettergang.

Væsentlige dokumenter omfatter enhver

afgørelse om frihedsberøvelse, anklageskrift

og dom. Oversættelse kan dog ske mundtligt,

hvis en sådan mundtlig oversættelse ikke

vanskeliggør en retfærdig rettergang, og den

tiltalte utvetydigt og frivilligt har givet afkald på

retten til skriftlig oversættelse.

Tolkebistanden bør ydes på den tiltaltes

modersmål eller et andet sprog, som den

pågældende taler eller forstår, med henblik

på at give vedkommende mulighed for fuldt

ud at udøve sin ret til et forsvar og sikre sig en

retfærdig rettergang.

Tolkebistanden skal være vederlagsfri for den

tiltalte, uanset udfaldet af straffesagen.

Der kan ifølge direktivet anvendes

kommunikationsteknologi såsom

videokonference, telefon mv., medmindre

tolkens fysiske tilstedeværelse er nødvendig for

at sikre en retfærdig rettergang.

Tolkedirektivet finder anvendelse i straffesager

og i sager vedrørende fuldbyrdelse af en

europæisk arrestordre (sidstnævnte er ikke

behandlet i dette kapitel).

Mistænkte eller

tiltalte, som ikke taler eller forstår det sprog,

der anvendes i straffesagen, skal straks

tilbydes tolkning i kontakten med straffesagens

myndigheder, herunder under politiafhøringer,

retsmøder og andre mellemliggende høringer.

I dansk ret benyttes begrebet mistænkt ikke,

men det må formentlig kunne sidestilles med

begrebet sigtet, der anvendes inden for den

danske strafferetspleje.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

4.3.4 FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF

TOLKNINGENS KVALITET

tolkningen ikke er tilstrækkelig god til at sikre

en retfærdig rettergang.

Retten til at gøre indsigelse medfører ikke

en forpligtelse for medlemsstaterne til at

tilvejebringe en separat mekanisme eller

klageprocedure, hvorved en sådan afgørelse

kan anfægtes.

De kompetente myndigheder

bør, såfremt tolkningens kvalitet anses for

utilstrækkelig til at sikre retten til en retfærdig

rettergang, have mulighed for at udskifte den

udpegede tolk.

4.3.6 PROTOKOLLERING AF OPLYSNINGER

VEDRØRENDE TOLKNING, REGISTRE OVER

TOLKE MV.

Medlemsstaterne skal sikre, at der er fastlagt

procedurer til at klarlægge, om den tiltalte har

behov for tolkebistand. En sådan procedure

indebærer, at de relevante myndigheder på

en passende måde, herunder ved at høre

den mistænkte eller tiltalte, kontrollerer,

om vedkommende forstår og taler det

sprog, der anvendes i straffesagen, eller om

vedkommende har behov for tolkebistand.

Tolkningen skal være af en tilstrækkelig

god kvalitet til at sikre tiltalte en retfærdig

rettergang, navnlig ved at sikre, at den

mistænkte eller tiltalte har kendskab til sagen

mod den pågældende og er i stand til at udøve

retten til forsvar.

Medlemsstaterne skal

træffe konkrete foranstaltninger for at sikre,

at den tolkning og oversættelse, der ydes,

opfylder disse kvalitetskrav, ligesom det skal

kunne kontrolleres, at den ydede tolke- og

oversætterbistand er fyldestgørende, hvis de

kompetente myndigheder i et givet tilfælde er

blevet gjort opmærksomme herpå.

4.3.5 RET TIL AT GØRE INDSIGELSE OG KLAGE

OVER TOLKNINGEN

Medlemsstaterne skal sikre, at den

mistænkte eller tiltalte i overensstemmelse

med procedurerne i den nationale

lovgivning har ret til at gøre indsigelse

mod en afgørelse om afslag på tolke- eller

oversætterbistand, og hvis der er stillet tolke-

eller oversættelsesbistand til rådighed, har

mulighed for at klage over, at kvaliteten af

I tolkedirektivet er der fastsat bestemmelser

om protokollering af visse oplysninger

vedrørende retten til tolkning og oversættelse.

I tilfælde af, at en mistænkt eller tiltalt har

været i afhøring eller høring af efterforsknings-

eller retsmyndigheder med bistand fra en

tolk, at der er blevet stillet en mundtlig

oversættelse eller et mundtligt sammendrag

af væsentlige dokumenter til rådighed i en

sådan myndigheds nærvær, eller at en person

har givet afkald på retten til oversættelse,

skal medlemsstaterne sikre, at dette føres

til protokols i overensstemmelse med den

pågældende medlemsstats lovgivning.

Medlemsstaterne skal med henblik på

at fremme en fyldestgørende tolke- og

oversætterbistand og effektiv adgang dertil

bestræbe sig på at oprette et eller flere registre

over uafhængige tolke og oversættere med

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

passende kvalifikationer. Når dette eller disse

registre er oprettet, stilles de, hvor det er

hensigtsmæssigt, til rådighed for advokater og

relevante myndigheder.

Endelig skal medlemsstaterne sikre, at

tolke og oversættere overholder deres

tavshedspligt i forbindelse med den tolke-

og oversætterbistand, der ydes i henhold til

direktivet.

4.4 DANSK RET

4.4.1 RETSPLEJELOVENS REGLER OM TOLKE

Stk. 2. Dokumenter, der er affattede i

fremmede sprog, skal ledsages af en

oversættelse, der, når retten eller modparten

forlanger det, skal bekræftes af en translatør.

Oversættelse kan dog frafaldes, når begge

parter er enige derom, og retten tiltror sig

fornødent kendskab til det fremmede sprog.

Stk. 3. En statsborger i et andet nordisk

land kan uanset reglerne i stk. 1-2 indlevere

dokumenter, der er affattet på den

pågældendes eget sprog. Retten foranlediger

dog dokumentet oversat til dansk, såfremt

modparten forlanger det, eller retten finder

det nødvendigt. På begæring af en statsborger

i et andet nordisk land skal retten foranledige

dokumenter, der indleveres af modparten,

oversat til det pågældende fremmede

nordiske sprog.

Stk. 4. Udgifter til tolkning i sager, hvori en

statsborger i et andet nordisk land er part,

afholdes af statskassen. Det samme gælder

udgifter til oversættelse efter reglerne i stk.

3. Retten kan bestemme, at udgifterne skal

godtgøres af parterne i overensstemmelse

med lovens almindelige regler om

sagsomkostninger.

Stk. 5. Forhandling med og afhøring af

døve og svært hørehæmmede skal så vidt

muligt foregå ved hjælp af en uddannet

tolk. Forhandling med og afhøring af øvrige

hørehæmmede og døvblevne skal efter

begæring fra vedkommende så vidt muligt

foregå ved hjælp af en uddannet tolk. For

I dansk ret er spørgsmålet om tolkning

og oversættelse bl.a. reguleret af regler

i retsplejelovens § 149, der fastslår, at

retssproget er dansk, og at afhøring af personer,

der ikke behersker dansk, så vidt muligt skal ske

ved hjælp af en translatør.

§ 149

Retssproget er dansk. Afhøring af personer,

der ikke er det danske sprog mægtig, skal

så vidt muligt ske ved hjælp af en translatør.

Dog kan i borgerlige sager tilkaldelse af tolk

undlades, når ingen af parterne gør fordring

herpå, og retten tiltror sig fornødent kendskab

til det fremmede sprog. Det samme kan

under sidstnævnte forudsætning finde sted

i straffesager uden for hovedforhandling for

landsret.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

så vidt angår stumme, kan afhøring eller

forhandling foregå ved skriftlige spørgsmål

og svar eller efter begæring så vidt muligt ved

hjælp af en tolk. Den døve, hørehæmmede,

døvblevne eller stumme har endvidere adgang

til at lade sig bistå af en døvekonsulent,

tunghørekonsulent eller lignende under

retsmøder.

Stk. 6. Til at bistå som tolk eller tegnsprog-

kyndig må ingen tilkaldes, der ifølge § 60 og

§ 61 ville være udelukket fra at handle som

dommer i sagen. I øvrigt bliver de om vidner

gældende regler at anvende på de nævnte

personer med de lempelser, der følger af

forholdets natur, og for så vidt ikke andet

særlig er foreskrevet.

Stk. 7. Tolkning kan ske ved anvendelse af

telekommunikation med billede, hvis det

vil være forbundet med uforholdsmæssige

vanskeligheder, at tolken møder samme sted

som parten, vidnet eller skønsmanden, og

tolkning ved anvendelse af telekommunikation

med billede findes forsvarlig. Når der

tolkes for en part, et vidne eller en

skønsmand, der deltager ved anvendelse af

telekommunikation, skal tolken så vidt muligt

befinde sig samme sted som parten, vidnet

eller skønsmanden.

En rapport fra en arbejdsgruppe nedsat

under Domstolsstyrelsen fandt i 2003, at

retsplejelovens bestemmelser om tolkebistand

var utidssvarende og formelt set i strid

med EMRK artikel 6, stk. 3, litra a og e, da

konventionen forudsætter ret til tolkebistand

under hele sagen og ikke kun under egen

afhøring, som er retsplejelovens udgangspunkt.

Rapporten konkluderede dog, at forholdene i

praksis levede op til konventionens krav, da en

part antagelig ville være bistået af en tolk under

hele sagsforløbet. Rapporten anbefalede,

at retsplejeloven blev præciseret i forhold til

tolkebistand, herunder med hensyn til sikring

af tolkningens kvalitet, regler om indkaldelse

af tolk, tolkens tilstedeværelse, forberedelse,

fremgangsmåde, straf, tavshedspligt og

tvister.

Retsplejeloven blev efterfølgende ændret i

2006, så bl.a. adgang til videotolkning blev

tilladt, ligesom ændringsloven formaliserede

administrationen af tolkebistanden, hvorimod

der ikke blev foretaget ændringer af

retsplejeloven i forhold til arbejdsgruppens

mere principielle overvejelser om reglernes

overensstemmelse med EMRK. Det fremgår

af bemærkningerne til ændringsloven, at

”disse mere principielle spørgsmål om

anvendelsen af tolkebistand i retssager bør

indgå i Retsplejerådets igangværende arbejde

med en generel reform af den civile retspleje”.

Retsplejerådet er endnu ikke fremkommet

med sine eventuelle betragtninger om denne

problemstilling.

Retsplejelovens § 149 blev indsat i 1919 og

gælder i både civile og straffesager.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

I 2008 blev der vedtaget en revideret

bekendtgørelse om Rigspolitiets tolkeoversigt,

som fastsætter de nærmere regler for

optagelse på Rigspolitiets tolkeoversigt,

hvorved optagelse bl.a. blev gjort betinget af

deltagelse i et tolkekursus,

jf. nærmere herom

nedenfor i afsnittet om, hvem der kan fungere

som tolk i retten.

Som det fremgår af kapitel 2 har

Justitsministeriet nedsat et internt udvalg

’Udvalget for analyser på tolkeområdet’, som

efter sit kommissorium inden udgangen af

2014 skal foretage en nærmere analyse af

tolkeydelser inden for Justitsministeriets

område og domstolene. Hovedopgaven er at

identificere forslag, som landsdækkende kan

sikre høj kvalitet og effektiv administration

af tolkeydelser.

Udvalget er endnu ikke

fremkommet med sine betragtninger på

baggrund af analysen.

4.4.2 AFHOLDELSEN AF UDGIFTER TIL

TOLKNING I STRAFFESAGER

Retsplejeloven indeholder ikke regler om

tolkning og oversættelse i forbindelse med

politiets efterforskning af straffesager.

4.4.3 HVEM KAN FUNGERE SOM TOLK I

RETTEN

4.4.3.1 Translatører

Det følger af retsplejelovens § 149, stk. 1, at

tolkning så vidt muligt skal ske ved hjælp af

en translatør. Translatører er personer med

en sproglig eksamen på kandidatniveau,

som Erhvervsstyrelsen har beskikket.

Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register

over beskikkede translatører.

Beskikkelsen

sker i dansk og et fremmesprog i henhold til

lov om translatører og tolke. Der er tale om

én samlet beskikkelse. Den beskikkede har

eneret til at benytte betegnelsen ’translatør’.

Det er således ikke muligt at blive beskikket

som ’tolk’.

Betingelserne for beskikkelse som

translatør fremgår af lov om translatører og

tolke.

Ret til at blive beskikket som translatør

har enhver, der er myndig og ikke er under

værgemål, konkurs eller rekonstruktions-

behandling og har bestået en særlig eksamen.

Beskikkelse kræver som udgangspunkt en

eksamen som cand.ling.merc. med translatør

og tolkeprofil fra en handelshøjskole. Cand.

ling.merc.-uddannelsen med denne profil

udbydes i sprogene engelsk, tysk, fransk og

spansk. Copenhagen Business School (CBS)

udbyder linjen i engelsk, mens Business and

Social Sciences (BSS), Aarhus Universitet

Udgifterne til tolkning i retsmøder i straffesager

afholdes endeligt af statskassen, jf. § 2, stk.

1, i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr.

104 af 7. juli 1989 om afholdelse af udgifter til

tolkning. Landsretten har i en dom fra 1999

fastslået, at der i sager, hvor der benyttes tolk,

i almindelighed ikke er behov for særskilt

forberedelse for tolken. Kun i særlige tilfælde

kan der ske betaling herfor, og det kan i så

fald alene ske efter forudgående tilladelse fra

retten.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

(tidligere Handelshøjskolen i Århus), udbyder

linjen i engelsk, fransk, spansk og tysk.

I alle andre sprog kræves en translatør-

eksamen. Det er Copenhagen Business

School, der forestår translatøreksamen. Man

kan indstille sig til translatøreksamen, hvis

man har bestået en egnethedsprøve i det

pågældende sprog. En forudsætning for, at der

kan aflægges eksamen i et sprog, er dog, at

CBS råder over opgavestillere og censorer i det

pågældende sprog. Hvis det ikke er muligt at

afholde translatøreksamen i det pågældende

sprog, og ansøgeren på anden fyldestgørende

måde kan godtgøre sine kundskaber i sproget,

kan Erhvervsstyrelsen efter forhandlinger

med Uddannelses- og Forskningsministeriet

undtage den pågældende fra eksamenskrav.

Translatøreksamen er delvist brugerbetalt.

Endelig kan man blive beskikket translatør,

hvis man har en udenlandsk uddannelse,

som svarer til den danske cand.ling.

merc.-uddannelse. Uddannelsen skal som

udgangspunkt indeholde oversættelse til og

fra dansk og det pågældende fremmedsprog

i juridisk, teknisk og økonomisk sprog. Det er

Styrelsen for International Uddannelse, der

foretager vurderingen af den udenlandske

uddannelse. Erhvervsstyrelsen sender

derfor efter ansøgning om beskikkelse som

translatør og tolk uddannelsespapirerne

til ækvivalensvurdering hos Styrelsen

for International Uddannelse, hvorefter

Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om

beskikkelse.

Som det fremgår af rapportens afsnit 2.1

findes der, ifølge Virk.dk’s nationale register

over translatører/tolke 2 translatører i arabisk,

hvoraf den ene er bosat i Sverige, 6 i tyrkisk og

8 i polsk, hvoraf den ene er bosat i Frankrig,

men ingen i øvrige efterspurgte flygtninge- og

indvandrersprog.

I henhold til retsplejeloven skal tolkning ”så

vidt muligt” ske ved hjælp af en translatør. Det

er således forudsat, at retten ikke altid vil have

mulighed for at anvende en translatør.

Højesteret har i to straffesager haft lejlighed

til at tage stilling til, hvilke krav retsplejeloven

stiller til tolkenes uddannelse

. Højesteret

har i disse sager udtalt, at der så vidt muligt

skal anvendes en translatør frem for en tolk,

der ikke er translatør. Hvis det konkret kan

lægges til grund, at den tolk, der benyttes, er

fuldt kvalificeret til at foretage tolkning, er der

imidlertid ikke grundlag for at antage, at den

tiltalte som følge af mangelfuld tolkning ikke

har fået en retfærdig rettergang.

4.4.3.2 Afskaffelse af beskikkelsesordningerne

for translatører

Den 1. januar 2016 ændres reglen i retspleje-

lovens § 149, stk. 1, således at der så vidt muligt

skal anvendes ”uddannede translatører el.lign.”

som tolkebistand under retssager, ligesom

lov om tolke og translatører ophæves. Denne

ændring medfører, at der ikke længere kræves

en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at

kunne kalde sig translatør, men at det fortsat vil

være muligt at uddanne sig til translatør.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

Det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget,

at en afskaffelse af beskikkelses-

ordningerne vil betyde, at markedet for at

levere de pågældende ydelser ikke begrænses

til personer med en beskikkelse, men at andre

aktører med en relevant uddannelsesmæssig

baggrund og erhvervsmæssige kvalifikationer

vil kunne udføre de samme opgaver. Dette

antages at kunne medføre større konkurrence

på områderne til gavn for vækst i samfundet

generelt.

For så vidt angår translatørordningen, er det

vurderingen, at selve beskikkelsen ikke i sig

selv indebærer en kvalitetssikring af indholdet

af de ydelser, som translatører og tolke leverer.

Det afgørende for, om den pågældende

translatør og tolk har de rette kompetencer,

er den pågældendes uddannelse og

eventuelle erhvervsmæssige erfaringer. Selve

beskikkelsen er i dag blot et tjek af restance- og

straffeattest. En beskikkelse, hvor merværdien

i forhold til uddannelsen alene er et tjek af

straffe- og restanceattest, vurderes ikke at

være relevant i forhold til at sikre kvalitet af de

pågældendes ydelser.

Med ændringen af retsplejelovens § 149, stk.

1, forudsættes, at der tages udgangspunkt

i de eksamenskrav, som i dag gælder for, at

en person kan blive beskikket translatør, når

det skal vurderes, om en person er uddannet

translatør eller lignende. For at en person

kan anses for at være uddannet translatør,

skal vedkommende således – som i dag –

enten have gennemført en erhvervssproglig

kandidateksamen (2 sprog – cand.ling.

merc.) aflagt ved et universitet, for så vidt

angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen

som hovedsprog, eller en translatøreksamen

aflagt ved et universitet efter de herom af

Uddannelses- og Forskningsministeriet

fastsatte regler eller uddannelser, som kan

ligestilles hermed, herunder for eksempel

personer, som i udlandet har fået en

uddannelse, der findes at kunne ligestilles med

en af de nævnte uddannelser.

Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold

til domstolenes anvendelse af tolke og

translatører i praksis. Det forudsættes, at

domstolene også i fremtiden så vidt muligt

anvender translatører, ligesom domstolene må

antages i praksis i vidt omfang at anvende tolke

fra Rigspolitiets tolkeoversigt.

Det fremgår af høringsnotat fra erhvervs-

og vækstministeren, at størstedelen af de

modtagne høringssvar vedrørende ophævelse

af lov om translatører og tolke var meget

kritiske og en lang række interessenter

opfordrede til, at forslaget blev trukket

tilbage.

Translatørforeningen anførte eksempelvis, at en

ophævelse af loven ville føre til ophævelse af

en funktion, der sikrer erhvervsliv og retsvæsen

oversættelser af høj kvalitet på en enkel og

billig måde. Translatørloven er med til at

sikre retssikkerheden, dansk samhandel med

udlandet, opfylde udenlandske og danske krav

og fastholde arbejde i Danmark.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

Danske Advokater anførte videre, at lovforslaget

rejste en række spørgsmål, herunder af

retssikkerhedsmæssig karakter, ligesom det

ville kunne have nogle uhensigtsmæssige og

utilsigtede konsekvenser for virksomheder og

borgere. Danske Advokater opfordrede derfor

til, at forslaget genovervejedes.

Institut for Menneskerettigheder pegede i

sit høringssvar på, at det burde sikres, at lov-

forslaget ikke i praksis medførte en forringelse

af kvaliteten af tolkeydelser, ligesom det burde

undersøges, om niveauet for tolkeydelser i

retssystemet mv. er tilfredsstillende.

Lovforslaget blev vedtaget den 26. maj 2015

uden ændringer, for så vidt angår spørgsmålet

om afskaffelse af beskikkelsesordningerne for

translatører.

4.4.4 RIGSPOLITIETS TOLKEOVERSIGT

herunder spørgsmål om lovligheden af

at foretage en afhøring uden brug af en

tolk. Afgørelsen træffes på begæring ved

kendelse.

Under behandlingen af en straffesag kan

tiltalte over for retten fremsætte indsigelse

eller klage vedrørende tolkning. Rettens

eventuelle afgørelse herom kan prøves

af en højere retsinstans i forbindelse med

anke eller eventuelt kære. Anke eller kære

kan dog i visse tilfælde alene ske med

Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Retsplejeloven indeholder regler om retsbøger.

I retsbogen, der føres af retten, anføres alle

retshandlinger. Navne på de personer, der er

til stede som parter eller på disses vegne eller

til deres bistand, eller bemærkning om de

forholdsregler, som måtte være trufne med

hensyn til deres tilkaldelse eller udelukkelse,

indføres i retsbogen.

Ifølge Justitsministeriet anføres det i praksis

i retsbogen eller i politirapporten, hvis der

anvendes tolk i retten, eller i forbindelse

med en politiafhøring eller et andet

efterforskningsskridt. En egentlig pligt hertil

består dog, alene for så vidt angår retsbøger.

4.5 FORHOLDET MELLEM DANSK RET OG

MENNESKERETTEN

Efter ordlyden af retsplejelovens § 149, stk. 1, 2.

pkt., består der alene et krav om, at afhøringen

oversættes, men derimod ikke, at andre

aktørers udtalelser, herunder anklagerens og

Rigspolitiet fører en fortegnelse over tolke, der

kan anvendes til tolkning og oversættelse inden

for Justitsministeriets område og domstolene.

Oversigten benyttes i vidt omfang af

domstolene.

Da Rigspolitiets tolkeoversigt

– herunder bestemmelserne for optagelse på

oversigten – er nærmere beskrevet i rapportens

kapitel 2, henvises til dette kapitel.

4.4.5 KLAGE OVER TOLKNING OG

PROTOKOLLERING AF OPLYSNINGER

VEDRØRENDE TOLKNING

Efter retsplejeloven afgør retten tvister om

lovligheden af politiets efterforskningsskridt

samt om sigtedes og forsvarerens beføjelser,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

forsvarerens, udtalelser mv. skal oversættes.

Dette strider formelt set mod EMRK, der

generelt fastslår, at den anklagede har krav på

tolkebistand, hvis han ikke forstår eller taler det

sprog, der anvendes i retten. Den anklagede

må således efter konventionens regler antages

ud over afhøringen at have krav på, at alle

yderligere oplysninger, der fremkommer under

retsmødet, og som er nødvendige for, at han

kan varetage sit forsvar, oversættes.

Det vil således formentlig udgøre en krænkelse

af artikel 6, stk. 1, litra e, hvis tiltalte alene får

tolkebistand under sin egen afhøring, men ikke

under øvrige vidner og aktørers udtalelser i

retten. Problemstillingen er formentlig ikke så

stor i praksis, idet tiltalte i danske straffesager

antages at være bistået af en tolk under hele

sagsforløbet, og derfor i hvert fald summarisk

vil få oversat alle parters indlæg under sagen.

Efter ordlyden af retsplejelovens § 149, stk. 1,

4. pkt., kan tolkning i straffesager, bortset fra

hovedforhandlinger i landsretten, undlades,

såfremt retten mener at have fornødent

kendskab til det fremmede sprog. Også

denne del af bestemmelsen må formelt set

antages at være i strid med EMRK. I praksis

udgør denne uoverensstemmelse mellem

reglerne formentlig ikke et stort problem, idet

retten næppe tiltror sig fornødent kendskab til

andre sprog end engelsk, norsk og svensk og

måske tysk, ligesom det formentlig vil være

nødvendigt at sikre sig, at de øvrige aktører

ligeledes behersker det sprog, som retten

mener at have det fornødne kendskab til.

Formelt må det dog antages, at der på disse to

punkter er uoverensstemmelse mellem EMRK

og retsplejelovens § 149.

For så vidt angår tolkningens kvalitet er

der ikke regler i dansk ret, der fastlægger

specifikke kvalitetskrav til den tolkning, der

ydes i retten. Det følger af retsplejelovens

§ 149, stk. 1, at afhørte så vidt muligt skal

bistås af en translatør, men der består ikke et

ubetinget krav herom. Praksis tyder på, at en

overvejende del af de tolke, der anvendes ved

retterne, ikke er beskikkede translatører eller

har gennemgået nogen tolkeuddannelse.

Det rejser spørgsmålet, om der af artikel 6,

stk. 1, litra e, kan udledes et generelt krav om

tolkningens kvalitet eller specifikke krav til

for eksempel tolkens uddannelsesmæssige

baggrund. Dette spørgsmål må formentlig

besvares benægtende. I Kamasinski mod

Østrig

100

udtalte EMD således, at myndigheden,

der antager tolken, har en pligt til at sørge

for, at kvaliteten er tilfredsstillende, herunder

i benægtende fald at skifte tolken ud.

Domstolen afviste imidlertid at tage stilling

til, om det østrigske system vedrørende

antagelse af tolke var i overensstemmelse

med menneskerettighederne, og begrænsede

sin prøvelse til, om tolkningen i det konkrete

tilfælde havde været effektiv.

For så vidt angår egentlige krav til tolkens

uddannelsesmæssige baggrund, er der i

retsplejelovens § 149, stk. 1, fastsat et mere

restriktivt udgangspunkt end i EMRK, idet

tolkebistanden som udgangspunkt skal ydes af

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

en translatør. I de føromtalte højesteretssager

under afsnittet om translatører er det i

overensstemmelse hermed slået fast, at der så

vidt muligt skal anvendes en translatør frem for

en tolk, der ikke er translatør. Hvis det konkret

kan lægges til grund, at den tolk, der anvendes,

er fuldt kvalificeret til at foretage tolkningen,

er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at

tiltalte ikke har fået en retfærdig rettergang.

Sammenfattende kan det forhold, at der ikke

er fastsat krav om tolkningens kvalitet eller

absolutte krav til tolkens uddannelsesmæssige

baggrund ikke anses for at være i strid med

de internationale menneskerettigheder. Set

i forhold til disse regler er det afgørende

kriterium, om den konkrete tolkning har været

tilstrækkelig, således at tiltaltes retssikkerhed

ikke er blevet forringet som følge af, at han ikke

behersker retssproget. Mere specifikke krav til

tolkens uddannelsesmæssige baggrund, når

det for eksempel ikke er muligt at anvende

en translatør, må dog antages at bidrage til at

sikre kvaliteten af tolkebistanden og dermed

adgangen til en retfærdig rettergang.

4.6 FORHOLDET MELLEM DANSK RET OG

EU-RETTEN

Tolkedirektivet må på visse områder antages at

gå videre i sin sikring af retten til en retfærdig

rettergang, end hvad der følger af danske regler

og internationale konventioner.

101

Tolkedirektivets artikel 2, stk. 2, hvorefter

medlemsstaterne skal sikre, at der stilles

tolkebistand til rådighed for kommunikation

mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes

advokat i direkte forbindelse med afhøringer

eller andre høringer under sagen eller i

forbindelse med indgivelse af en klage eller

andre proceduremæssige anmodninger, når

det er nødvendigt for at sikre en retfærdig

rettergang, må således antages at gå videre,

end hvad der følger af den gældende

retstilstand i Danmark.

Også tolkedirektivets artikel 3 må antages

at give en videre ret til skriftlig oversættelse

af straffesagens dokumenter end, hvad der

følger af gældende dansk ret, herunder EMRK.

Efter gældende dansk ret er det ikke et krav, at

dommen i en straffesag mod en person, der

ikke forstår dansk, oversættes skriftligt, idet

det som udgangspunkt er tilstrækkeligt, at den

pågældende er gjort bekendt med dommens

begrundelse og resultat. Efter tolkedirektivets

artikel 3 er udgangspunktet derimod,

at dommen skal oversættes skriftligt af

myndighederne, dog ikke passager, der ikke er

relevante for, at den tiltalte kan få kendskab til

sagen mod vedkommende. Det gælder, uanset

om den pågældende bor i Danmark eller i et

andet land. Der er kun mulighed for at fravige

dette udgangspunkt ved at give en mundtlig

oversættelse eller et mundtligt sammendrag,

hvis dette ikke vanskeliggør en retfærdig

rettergang. Dog kan tiltalte give afkald på retten

til oversættelse efter at have modtaget juridisk

rådgivning eller på anden måde at have opnået

fuldt kendskab til konsekvenserne af at give

afkald på retten.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 4 | MENNESKERETTEN, EU-RETTEN OG DANSK RET

Herudover består der efter direktivet formentlig

en videre pligt for medlemsstaterne til i

politirapporter at protokollere oplysninger

vedrørende retten til tolkning og oversættelse.

For så vidt angår rettens pligt til at protokollere

sådanne oplysninger, er den allerede sikret

ved reglerne i retsplejeloven herom, men der

er ikke fastsat egentlige regler herom, for så

vidt angår politirapporter. Endvidere kan man

stille spørgsmålstegn ved, om adgangen til

efter dansk ret at gøre indsigelse og klage

over tolke- eller oversætterbistanden er i

overensstemmelse med reglerne i direktivet,

idet kære og anke i en lang række tilfælde

kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Tolkedirektivet synes endelig at kræve en

stillingtagen til, om Rigspolitiets tolkeoversigt

bør stilles til rådighed for advokater.

På baggrund heraf må det antages, at direktivet

på visse områder går videre i sin sikring af

kvaliteten af tolkebistanden og dermed

adgangen til en retfærdig rettergang ved de

danske domstole end retsplejeloven.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

KAPITEL 5

ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

Som det fremgår af indledningen, er

omdrejningspunktet for denne rapport

at diskutere, om de rammer, det danske

retsvæsen tilbyder en tiltalt med behov for

tolkebistand, reelt sikrer, at vedkommende

opnår en retfærdig behandling.

Der er i foråret 2015 gennemført en række

fokusgruppeinterviews med dommere,

anklagere og advokater. Med udgangspunkt i

dette datamateriale fremstiller og diskuterer vi i

dette kapitel, hvilke tolkerelaterede problemer

der ifølge juridiske tolkebrugere forekommer i

retsvæsenet – herunder om tolkningen udgør

et retssikkerhedsmæssigt problem.

Kapitlet er struktureret med udgangspunkt

i fem overordnede temaer: 1) Forventninger

til den gode tolkepræstation, 2) Problemer i

forbindelse med retstolkning, 3) Tolkningens

betydning for troværdighed, 4) Tolkenes

generelle niveau og 5) Reaktioner på

problematisk tolkning.

Som det vil fremgå, fokuserer analysen

hovedsageligt på de problemer, der knytter sig

til tolkning i det danske retsvæsen i dag. Det er

imidlertid vigtigt at understrege, at langtfra alle

tolkninger er problematiske, og at langtfra alle

tolke er dårlige tolke. Således findes der uden

tvivl gode tolke, herunder tolke, der udtrykt

med en af interviewpersonernes ordvalg er

”vanvittigt dygtige”.

Som nævnt i kapitel 3 ’Metode’ er data fra de

kvalitative interviews behandlet fortroligt – i

såvel analysefasen som i rapporten. Således

fremgår det ikke ved anvendelsen af citater,

hvem der står bag en given udtalelse. Det

fremgår imidlertid, om interviewpersonen er

dommer, anklager eller advokat.

Betegnelsen ’IP’ står for interviewperson.

’IP1’, ’IP2’, ’IP3’ anvendes med henblik på at

give læseren mulighed for at skelne mellem

forskellige interviewpersoner, når flere er citeret

i samme afsnit. Nummereringen følger ikke en

bestemt interviewperson. Således kan ’IP1’ det

ene sted i analysen være en dommer og det

andet sted være en anklager eller en advokat.

Det skal nævnes, at citaterne har været

udsat for en let omskrivning for at sikre

læsevenlighed, men at betydningen af det

sagte ikke er ændret.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

5.1 FORVENTNINGER TIL DEN GODE

TOLKEPRÆSTATION

I det følgende præsenteres en række af de

svar, de interviewede tolkebrugere gav os,

når vi bad dem beskrive deres forventninger

til den gode tolkepræstation. Det fremgår af

afsnittet, at den optimale tolkning er opnået,

når kommunikationen under et retsmøde kan

afvikles, næsten som om der ikke var tolk på.

Det indebærer, at tolken behersker både dansk

og det fremmedsprog, der tolkes til og fra,

at tolken er bekendt med forretningsgangen

ved retsmødet og den terminologi, der

anvendes, og at tolken i det hele taget

agerer professionelt. Endvidere fremhæver

interviewpersonerne, at tolken skal turde give

udtryk for tvivl.

5.1.1 DEN IDEELLE TOLK ER DEN TOLK, MAN

IKKE LÆGGER MÆRKE TIL

der kommer ind fra den ene side, og det, der

kommer ud fra den anden side, men tolken,

han eller hun, må ikke selvstændigt foretage

vurderinger af, hvad der bliver sagt

(anklager).

IP2: Eller blande sig i hvad der foregår

(anklager).

At der lægges vægt på, at tolken ikke må

foretage selvstændige vurderinger eller

blande sig, kunne være et udtryk for, at

interviewpersonerne har oplevet tolke,

der ’medvirker’ under retsmøderne i en

udstrækning, der langt overskrider, hvad en

professionel tolkeadfærd tillader. (Se afsnit

5.2.6 ’Samtaler mellem tolken og den tiltalte’).

5.1.2 DE SPROGLIGE KOMPETENCER SKAL

VÆRE GODE

Adspurgt hvad der beskriver den ideelle tolk,

svarer en advokat således:

IP: Hvis jeg skal sige det helt kort, så er det

den tolk, man ikke lægger mærke til. (…) Det

kører bare derudad, tolken kan hele tiden følge

med og forstår hele tiden spørgsmålene og

kan tolke helt, så man faktisk slet ikke lægger

mærke til, at vedkommende er til stede

(advokat).

Ved et andet fokusgruppeinterview bekræfter en

anklager denne forståelse af den ideelle tolk:

IP1: Det er én, der kan være til stede uden

at være der. Tolken skal, ja, oversætte det,

Ideel tolkning indebærer – ikke overraskende

– at tolken har gode sproglige kompetencer,

herunder forstår forskelle mellem beslægtede

ord og begreber. En advokat, der selv mestrer

et af de store indvandrersprog

102

, forklarer, hvad

problemet er set med hans øjne:

IP1: En god tolk er efter min opfattelse én,

som mestrer begge sprog rigtig, rigtig godt.

Min oplevelse er desværre, at enten så er de

gode til dansk, men dårlige til det såkaldte

modersmål, og det er specielt de unge,

jeg tænker på her, altså som typisk er født i

Danmark. Og dem der ikke er født i Danmark,

men er kommet senere til, de har det problem,

at de er gode til deres såkaldte modersmål,

men mestrer ikke helt nuancerne i det danske

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

sprog. Så uanset om det er det ene eller det

andet, så kommer den dårlige tolk til udtryk.

Det er først, når de mestrer begge sprog rigtig

godt, behersker sprogene, kan jonglere med

ordene og forstår nuancen mellem ’kan’ og

’skal’ og ’må’ og ’bør’ osv., at de er gode i

rollen som tolke

(advokat).

IP2: Det er fuldstændig rigtigt, som [min

kollega] siger, de skal være gode til begge

sprog, fordi der er en masse nuancer, som

virkelig kan betyde meget

(advokat).

Som det fremgår af det lange citat ovenfor,

synes oplevelsen at være, at en ikke-uddannet

tolk med minoritetsrødder ofte vil være

kompetent som tolk alene på det ene sprog,

da vedkommende – typisk – ikke mestrer

nuancerne på begge. Netop fordi sproglige

nuancer kan have afgørende betydning ved et

retsmøde, er en tolk, der ikke for alvor mestrer

disse, ikke en god tolk/ikke egnet som tolk.

Ved et andet fokusgruppeinterview skelnes

der ikke mellem, om en ikke-uddannet tolk

med minoritetsrødder er født og opvokset

i Danmark, eller om vedkommende er

indvandret. Snarere skelnes der mellem tolke

med minoritetsrødder og etnisk danske tolke,

der har lært sig et minoritetssprog. Vurderingen

er, at tolke med minoritetsrødder er at

foretrække:

IP: Jeg synes ofte, også i forhold til at forstå

kulturer og udtryk og sådan noget, at det

er bedre at have én, der kommer fra, hvad

det nu end er for et land, og så har lært sig

dansk rigtig godt, end hvis det er den anden

vej rundt. For jeg synes, det kan blive meget

sådan studeret

(anklager).

Interviewer: Mm.

IP: Ikke fordi det andet ikke kan lade sig gøre.

Der er bl.a. nogle fantastisk dygtige franske

translatører, som vi brugte i forbindelse med

[xxx], som er super dygtige, men helt generelt

så synes jeg, det er en fordel at have en, der

kommer fra samme land som den tiltalte.

5.1.3 KENDER FORRETNINGSGANGEN OG

RETTENS BEGREBER

Et tredje forhold, der gør sig gældende, når

interviewpersonerne skal beskrive, hvad der

kendetegner ideel tolkning, er, at tolken skal

kende forretningsgangen og de faste begreber

og vendinger, der anvendes i retten. En

dommer forklarer:

IP: Den gode tolk er selvfølgelig én, der er

trænet i at møde i retten, og som kender

rollerne og forholder sig fuldstændig neutralt

til, kan man sige, opgaven. Én, som sørger

for at tolke det, der bliver sagt, får det tolket

direkte og ikke i tredjeperson, og som formår

at holde afstand til den, der tolkes for, således,

at vedkommende ikke optræder som en

pseudoadvokat for den pågældende. Det

er måske nok der, hvor man af og til oplever

en forvirring, også hos den, der tolkes for.

Altså der opstår en eller anden form for

forvirring, hvis tolken, om man så må sige,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

bliver for indlevende i situationen. Så den

gode tolk er kort fortalt en, der er trænet i

den professionelle rolle, man som tolk har i

retten, og den scenografi, der foregår i retten,

hvis man kan sige det på den måde. Og det er

en, som, om man så må sige, tolker direkte i

situationen uden at gøre sig til et mellemled

andet end på sproget

(dommer).

En anden interviewperson siger senere under

samme fokusgruppemøde:

IP: Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at tolkene

kender de almindelige begreber, for nogle

gange kan det gå rigtig hurtigt, og så flyver

det om ørerne på os med ’kendelser’ og

’kæremål’ og alle de der ting, og her synes

jeg, det er rigtig, rigtig vigtigt, at de faktisk

grundlæggende har lært, hvad de der ting er,

og en af de ting, jeg gør, for eksempel når jeg

underviser, det er netop også at prøve at gå

det igennem med dem: ”Hvad hedder det på

jeres eget system? Har I overhovedet noget,

der ligner det?”, sådan at de har en forståelse

af det. For hvis de slet ikke har noget, der

ligner det hjemme i deres eget land, hvordan i

alverden skal vi så forvente, at den mand, der

sidder der, overhovedet forstår, hvad det er der

foregår?

(advokat).

Som det fremgår af ovenstående bliver der –

udover, at tolken skal kende forretningsgangen

og rettens begreber – lagt vægt på, at tolken

kender sin rolle, hvilket vi kommer nærmere

ind på i afsnit 5.3 ’Tolkningens betydning for

troværdighed’. Ifølge flere interviewpersoner

kan forskellige typer af ikke-professionel

adfærd fra tolkens side eksempelvis påvirke

rettens vurdering af den tiltaltes troværdig.

5.1.4 TOLKEN SKAL TURDE GIVE UDTRYK FOR

TVIVL

Et fjerde gennemgående forhold er, at den

ideelle tolk skal turde give udtryk for tvivl.

IP1: Der kan tit være en nuance, hvor det er

vigtigt, at tolken siger: “Jamen det kan være

sådan, men det kan også forstås på denne her

måde.” [Tolken skal have] nok selvværd til at

erkende det og sige: “Jeg har lavet en fejl, det

misforstod jeg før, det kan jeg godt se nu ud af

den sammenhæng, der kommer nu.” Men der

skal ret meget til, det er der ikke ret mange,

der gør

(advokat).

Interviewer: Du efterlyser professionalisme?

IP1: Ja, det der med, at man er så meget

ovenpå, så man giver udtryk for tvivl.

En anden interviewperson giver udtryk for

samme holdning:

IP2: Jeg synes også jeg har bemærket, hvis

det er nogen af de der super dygtige, nærmest

professionelt uddannede tolke, så er de jo hele

tiden på mærkerne med: “Stop, jeg skal lige”

og “Jeg er ikke med” og “Jeg er ikke sådan

og sådan ... “ Og så har man andre, hvor det

hele sejler, man får et frit foredrag. Selvom

man siger til tolken: “Du skal bare tage det,

du kan kapere, og så skal du oversætte det”,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

så kører de bare afsted, de har ikke den der

professionalisme til at kunne gå ind og sige ...

Så enten får man et frit foredrag, eller også har

klienten talt i fem minutter, og så får man en

30 sekunders oversættelse: “Nå okay, var det

dét, der blev sagt?”

(advokat).

IP1: Tolkene vil jo helst ikke tabe ansigt, og det

er sjældent, at en tolk siger: “Det går ikke, det

her”, desværre. Der synes jeg faktisk, det er,

det er for sjældent.

Samme interviewperson uddyber:

IP1: De skal jo være professionelle nok til at

sige: Jeg kan ikke forstå ham her, eller han kan

ikke forstå mig, eller vi taler forbi hinanden.”

Men så tænker de måske: “Hold da op, nu

bliver jeg ikke hyret næste gang, jeg må hellere

bare hoste mig igennem.” Men det er jo super

irriterende, at tolken ikke er professionel nok

til at sige fra ... Det har faktisk den modsatte

effekt, kan man sige. Hvis folk siger: “Det her,

det kan jeg ikke, og det vil jeg ikke være med

til, fordi der er for stor usikkerhed”, så synes

man jo i realiteten som aktør bedre om dem.

Som det fremgår, efterlyser interview-

personerne, at tolkene i højere grad erkender

egne begrænsninger, standser op og gør

opmærksom på, når der er begreber eller

sammenhænge, som skal på plads. Samtidig

er der fra interviewpersonernes side en

forståelse for, at ikke alle tolke tør blotte egne

begrænsninger, da det måske kan lede til, at

tolken ikke bliver hyret igen.

At denne frygt kan være reel, fremgår af

følgende udsagn:

IP1: Jeg har en rigtig god tolk, ham der

hedder [xxx], i Flygtningenævnet, som er en

af de få, der erkender sine fejl. Men jeg var

ude for en ny formand engang, som stillede

spørgsmålstegn ved, om han kunne tolke:

”Kan han tolke, ham der, altså nu har han

igen lavet fejl.” Næste gang sidder der en

eller anden selvsikker tolk, som måske ikke

er særligt dygtig, som aldrig kunne drømme

om at nævne det, hvor man siger: ’Fantastisk

tolk, vi har her.’ Vi kan jo bare ikke vide, om

det er rigtigt, vel? Vi kan ikke vide det, vi kan

fornemme alt muligt, men vi kan sgu ikke vide

det

(advokat).

Således udtrykker interviewpersonen

forståelse for, at tolkene ikke erkender deres

fejl, fordi det ikke altid bliver vel modtaget,

heller ikke når der er tale om dygtige tolke.

Endvidere berører interviewpersonen det

forhold, at tolkebrugerne sjældent kan vurdere

tolkens faktiske sproglige kompetencer på

det fremmedsprog, der tolkes til og fra, da

tolkebrugerne sjældent er i besiddelse af de

sproglige kompetencer, det forudsætter.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

5.2 PROBLEMER I FORBINDELSE MED

RETSTOLKNING

Tolkningen i dansk retsvæsen lever desværre

ikke altid op til forventningerne – hverken

tolkebrugernes eller de forventninger, der er

udtrykt i Domstolsstyrelsens ’Vejledning om

tolkning i retten’ fra 2008. I dette afsnit skal

vi se en række eksempler fra datamaterialet

på tolkerelaterede problemer, set fra tolke-

brugernes perspektiv. Således fremgår det

af afsnittet, at det opleves som et problem,

at mange tolke rent sprogligt ikke er dygtige

nok, at mange tolke taler med den tiltalte

uden at informere retten om formålet med

samtalen, at mange tolke er uvidende om

forretningsgangen og rettens begreber, at

nogle tolke grundet blufærdighed nærer

modstand imod at tolke i visse typer af sager

– for eksempel voldtægtssager – og i det hele

taget, at nogle tolke optræder uprofessionelt.

5.2.1 SPROGLIGT IKKE DYGTIGE NOK

I et andet interview forklarer en dommer, at de

svar, der gives via tolken, ikke altid giver mening

i forhold til de spørgsmål, der er stillet, hvilket

betyder, at man som tolkebruger bliver usikker

på, om vedkommende, der tolkes for, ikke

ønsker at svare på spørgsmålet/tale udenom,

eller der er sket et eller andet i oversættelsen.

Dette er selvsagt et dårligt udgangspunkt

for dommeren og de øvrige tolkebrugere i

retten i forhold til at varetage deres job på

en professionel måde, da der ikke må herske

tvivl om, hvorvidt det er oversættelsen eller

vedkommende, der tolkes for, der foranlediger,

at spørgsmål og svar ikke stemmer overens.

Såfremt ’fejlen’ ligger hos tolken, er situationen

ubetryggende for den tiltaltes retssikkerhed.

I et af fokusgruppeinterviewene er der blandt

deltagerne udbredt enighed om, at tolke-

bistand af for ringe kvalitet udgør netop et

retssikkerhedsmæssigt problem, da det kan

betyde, at grundlaget for at dømme en person

ikke er i orden:

IP1: Hvis man ikke er sikker på, at det, der er

blevet oversat, er det, der er foregået, og hvis

ikke dommeren har fået den rigtige forståelse

af sagen, ja, så kan han jo ikke komme til det

rigtige resultat, og det er et problem

(anklager).

IP2: Nogle gange er det jo detaljerne, der

betyder noget

(anklager).

IP1: Det er det. Detaljerne kan være helt

afgørende, så det er et problem, hvis ikke man

er sikker på, at dommeren har fået fortalt den

rigtige historie.

Interviewer: Hvilke manglende kompetencer

hos tolkene støder I oftest på?

IP1: Dårlige sproglige kompetencer

(anklager).

IP2: Ja

(anklager).

IP1: Ja, altså enten er tolken dårlig til at tale

dansk eller dårlig til at tale fremmedsproget,

så det ikke flyder, eller så man simpelthen

har svært ved … Altså de sidder og leder

efter ordene eller hakker i det. Ja, sproglige

mangler [er det problem hos tolkene, som vi

oftest støder på].

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

IP3: Eller om man selv har …

(anklager).

Under interviewene står det klart, at en

væsentlig del af problemerne relateret til

tolkning i retsvæsenet handler om, at langt

fra alle tolke i tilstrækkeligt omfang mestrer

de sprog, de er sat til at oversætte imellem.

Der berettes om flere konkrete sager, hvor

fraværet af sproglige kompetencer blandt de

tolke, man har anvendt, kunne have haft store

konsekvenser, havde man ikke opdaget fejlene:

5.2.2 100 KILO VS. 100 GRAM

blevet opdaget, ville klienten antagelig have

fået en længere fængselsstraf, end forbrydelsen

lagde op til. Det er således den aflyttede telefon,

der sikrer, at klienten ikke ender med at blive

straffet for noget, han ikke har gjort.

5.2.3 TILTALT FOR TERRORFINANSIERING

En anden advokat kan fortælle om en sag om

terrorfinansiering, hvor man undervejs måtte

udskifte flere tolke.

IP1: Jeg har skrevet nogle ord ned fra

vores sag, hvor ti kurdere var tiltalt for

terrorfinansiering… Jeg sad og kiggede

retsbogen igennem. Nogle af ordene har fået

en drejning. For eksempel er noget blevet

oversat ”indsamlingskampagne”, men der

skulle have stået ”underskriftindsamling”.

Og det er altså en drejning, når vi snakker om

terrorfinansiering, om man er i gang med at

indsamle, eller om man samler underskrifter

ind til et eller andet

(advokat).

IP2: Ja, det gør en forskel

(advokat).

IP1: Og der var også ordet ”egitim”, der

betyder enten ”undervisning” eller ”træning”,

og det var oversat med ”træning”. (…) Flere

gange fik de skriftlige oversættelser en

drejning, (…) det fik den der duft af: ”Ja, det er

nok noget kedeligt noget, de skal deltage i.”

Endvidere refererer interviewpersonen til

et tyrkisk ord, som var blevet oversat til

”kampfælle”, som også kunne have været

oversat ”kammerat”, hvilket tolken ikke havde

gjort opmærksom på.

Således fortæller en advokat om en sag,

hvor en klient blev sigtet for at planlægge at

indsmugle 100 kilo amfetamin. Det viste sig

imidlertid at bygge på en tolkningsfejl. Der var

tale om 100 gram – ikke 100 kilo.

IP: Det viser sig så, at der bliver sagt 100

gram, og jeg kan ikke give forskellen, men det

hedder vel 16 år kontra tre-fire måneder, måske

fem måneder, så … Efter nogle måneder fik

tolken så foreholdt det her, og han måtte så

indrømme, at der var tolket forkert

(advokat).

IP2: Og vel kun på grund af, at der lå en

optagelse var det muligt at kontrollere det?

(advokat).

IP1: Lige præcis.

Det ’heldige’ i forbindelse med sagen var

således, at samtalen om de 100 gram amfetamin

var blevet optaget (aflyttet telefon), hvilket gav

mulighed for at gå tilbage og kontrollere, hvad

der egentlig var blevet sagt. Hvis fejlen ikke var

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

Det fremgår af interviewet, at hvis ikke der

havde været en tyrkisktalende advokat til stede,

som løbende greb ind, havde ingen opdaget, at

der var problemer med oversættelsen.

Under interviewet drøftes det forhold, at ved

andre minoritetssprog end tyrkisk vil der ikke

på samme måde være mulighed for at vurdere,

om der sker fejltolkninger, da der sjældent,

som i sagen her, er en tolkebruger til stede ved

et retsmøde med kompetencer inden for det

minoritetssprog, der tolkes til og fra.

En af de tilstedeværende interviewpersoner

tilføjer i den forbindelse:

IP3: [Hertil kan vi så lægge], at tyrkisk er et

af [de største indvandrersprog]. Jeg gruer for,

hvordan det [ser ud inden for nogle af de andre

sprog]. Alt andet lige så er mulighederne lidt

større for at finde nogen, der kan tolke på

tyrkisk, og hvis det står så sløjt til inden for en

af de største sproggrupper, så gruer jeg for,

hvordan det [i øvrigt] ser ud…

(advokat).

Under interviewet spørger vi til, hvilke

konsekvenser det fik, da man opdagede, at

oversættelserne var forkerte.

IP1: Jamen så blev tolken smidt ud. Vi fik

smidt to tolke ud undervejs, takket være

[min tyrkisktalende kollega], fordi han fik

ondt i hovedet. Og det var generelt, det var

forfærdeligt, det var ikke kun nogle enkelte

ord, vi kunne slå ned på altså.

IP3: Nej, det var hele tiden. (…) Jamen jeg

slog ned så mange gange, at selv dommeren

begyndte at sige: “Altså det…”

IP1: Han begyndte at lære tyrkisk faktisk.

IP3: Han kunne bedre tolke end tolken, så

altså dommeren var helt med på at… også

fordi de erkendte jo deres fejl, når jeg slog

ned: ”Nå ja, det er rigtig nok”, så på den måde

fik vi faktisk udskiftet to tolke i den sag.

5.2.4 UNDLADER AT GRIBE IND

I forbindelse med samme sag, hvor der var

flere tolke til stede ved retsmøderne, var

oplevelsen endvidere, at tolkene ikke greb

ind over for de fejl, de sad og overhørte,

hvilket af interviewpersonerne udlægges som

misforstået loyalitet.

IP1: De havde, synes jeg, på samme tid det

problem, at de ikke greb ind, når der sidder en

eller anden tolk og siger et eller andet, der er

forkert, af hensyn til loyalitet, ikke.

IP3: Ja, det var misforstået loyalitet.

IP1: (…) Den sag, den løber mig lidt koldt

ned ad ryggen, fordi den viser, sådan tilbage-

virkende, hvordan det kan have været i andre

sager, hvor man har været afhængig af tolke.

Med denne sag går det op for interview-

personen, at vedkommende kan have deltaget

i mange sager forud for denne, hvor tolkningen

har været lige så problematisk. Og netop det

forhold, at det ofte vil være sådan, at ingen

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

andre end tolken har overblik over kvaliteten

af tolkningen, da ingen andre mestrer begge

sprog, er helt centralt.

5.2.5 AT VÆRE MED VS. AT VÆRE TIL STEDE

indbyrdes uden at informere retten om

formålet med samtalen, til stor frustration

blandt tolkebrugere.

Der kan være tale om lange drøftelser mellem

tolken og den tiltalte, hvorefter tolken til slut

vender sig mod tolkebrugerne med et ”ja”.

En dommer udtrykker det således i en af de

skriftlige besvarelser:

IP: Det værste, man kan opleve som dommer i

en sag med tolk, er, at der stillet et spørgsmål,

og at der kommer et meget langt svar fra

udlændingen, hvorefter tolken oversætter

med et ”ja”. Det giver dommeren en følelse af,

at der er en nuance eller to, man er gået glip af

(dommer).

Og en advokat således:

IP: Det, der gør en usikker, er, at man får en

fornemmelse af, at tolken sidder og diskuterer

med den, han skal tolke eller hun skal tolke

for. Det kan være reelt nok at afdække et

problem, men det kan også dække over noget

… Vi ved ikke, hvad der foregår, og det gør

mig utryg, når der udspiller sig en længere

diskussion …

(advokat).

Samtaler mellem tolken og den tiltalte, hvis

formål ikke åbenbares for tolkebrugerne, kan

medføre, at der hos tolkebrugerne opstår en

følelse af, at de går glip af vigtig information, og

at der foregår noget, de ikke har kontrol over.

Endelig kan en dommer fortælle om en sag,

hvor en tolk – tilsvarende – grundet manglende

sproglige kompetencer blev skiftet ud.

IP1: En af mine kolleger havde en sag for

ikke så voldsomt længe siden, hvor man

havde været nødt til at få en anden tolk til

at komme. Der var nogle tilhørere og nogle

familiemedlemmer, som havde opponeret ret

kraftigt mod en oversættelse, det var ... Jeg

kan ikke mere huske, hvad sagen handlede

om, men der var blevet spurgt: “Var du med?”,

og det blev oversat som “Var du til stede?”

Og der er jo relativt stor forskel på, om man er

med til en eller anden handling, eller om man

bare er til stede

(dommer).

IP2: Det er der

(advokat).

IP3: Jep

(dommer).

IP1: Men tolken forstod ikke, at der var en

forskel. Og i sådan en situation, hvis ikke man

kan få tolken til at forstå den forskel, der er,

så er man nødt til at stoppe. (…) Så fejlagtige

oversættelser, det må være det største problem.

5.2.6 SAMTALER MELLEM TOLKEN OG DEN

TILTALTE

At dømme ud fra interviewmaterialet er det en

klassisk oplevelse i det danske retsvæsen, at

tolken og den tiltalte sidder og taler sammen

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

For både dommere, advokater og anklagere

udgør dette et problem. Af en af de skriftlige

besvarelser fra en anklager fremgår det

således, at en god tolk er ”en tolk, der (…)

forstår, at hans/hendes rolle

alene

er at

oversætte,

ikke

at forklare”. En anden anklager

er inde på, at der kan være problemer med, at

tolken bliver den tiltaltes ’gode ven’, fordi de

har et sprogfællesskab, samt at tolken afkorter

eller fortolker det, der bliver sagt, så det bliver

vanskeligt at vurdere troværdigheden af vidnet/

den tiltalte.

Rapporten ’Retstolkens rolle’ fra Aarhus

Universitet fra 2012

103

finder tilsvarende,

at det blandt tolkebrugere opleves som et

problem, at tolkene går i dialog med den

fremmedsprogede, og at der enten slet ikke

informeres om indholdet af disse samtaler,

eller at disse alene sammenfattes i form af en

slags konklusion. Tolkebrugerne kan få indtryk

af, at tolken og den fremmedsprogede drøfter,

hvordan den fremmedsprogede bedst besvarer

et spørgsmål. Således opstår der blandt

tolkebrugerne tvivl om, hvorvidt tolken agerer

neutralt. Rapporten peger på, at drøftelserne

mellem tolken og den fremmedsprogede

kan

være af rent afklarende karakter og en

forudsætning for, at tolken kan gengive det

sagte adækvat, men at det ikke kan udelukkes,

at ikke alle tolke agerer neutralt. Det fremgår

endvidere, at tolkebrugerne alene anfører

problemet i relation til ikke-uddannede

tolke, hvilket kan skyldes, at udannede tolke

ved, at de ikke kan føre samtaler med den

fremmedsprogede under retsmøderne uden at

oplyse de institutionelle brugere om indholdet.

Af ’Vejledning om tolkning i retten’ fra 2008

fremgår det under overskriften ’Tolkningen’, at

retsformanden ”bør indlede retsmødet med at

præsentere tolken for den ikke-dansktalende

person, som kort oplyses om tolkens funktion

og de mest grundlæggende regler for

kommunikation via tolk”. Retsformanden skal,

ifølge vejledningen, desuden sikre sig, at tolken

og den ikke-dansktalende forstår hinanden.

Det fremgår af samme vejledning under

overskriften ’Tolkeetiske regler’, at tolken

skal være uafhængig og alene loyal over for

tolkeopgaven, som han skal udføre uden at

tage parti for nogen af parterne.

Endvidere fremgår det, at det er tolkens opgave

at formidle indholdet i det sagte:

• neutralt, det vil sige uden at lade sin egen

holdning påvirke tolkningen

• præcist, det vil sige uden at ændre, tilføje

eller udelade noget

• så vidt muligt med den talendes egne ord.

Og bliver der sagt noget, som tolken ikke

helt hører eller ikke helt forstår, skal tolken

anmode om at få det gentaget eller forklaret.

Hvis tolken vurderer, at en af parterne har

misforstået noget, eller hvis han ønsker at

informere om kulturspecifikke forhold, der

synes at påvirke kommunikationen, er det

samtidig tolkens forpligtelse at gøre retten

opmærksom på det. Endelig fremgår det af

vejledningen, at tolken ikke må udspørges om

sin personlige mening.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

5.2.7 UVIDENHED OM FORRETNINGSGANGEN

OG RETTENS BEGREBER

Flere af interviewpersonerne er inde på, at

manglende viden om det juridiske system –

herunder uvidenhed om forretningsgangen og

rettens begreber – også er et stort problem.

Her skal blot refereres et par eksempler,

da emnet også er behandlet i afsnit 5.1

’Forventninger til den gode tolkepræstation’.

IP: Der er simpelthen en række tolke, der

ikke kender sådan helt basale udtryk som

’grundlovsforhør’ […]. Men det skal tolken

vide, han skal vide, at det er første gang, man

bliver præsenteret for en dommer, og der har

man afgivet en forklaring, og den er rigtig svær

at løbe fra, den forklaring. Sådan nogle ting

skal tolken vide

(advokat).

En anden interviewperson supplerer med, at

det for eksempel også er vigtigt, at tolken har

styr på, hvad begreber som ’god tro’ og ’ond

tro’ betyder. Og en dommer kan berette om

problemer, der følger af, at tolken ikke kender

sine forpligtelser:

IP: Jeg havde en tolk … Det er så bare endnu

en dårlig tolkeoplevelse. Der var tale om en

fristforlængelse, hvor forsvareren gerne lige

ville have tolken med ud, så de kunne snakke

sammen, inden vi fortsatte sagen, men så

kommer forsvareren ind: ”Jeg bliver altså

nødt til at havde dommeren til at hjælpe mig,

for tolken vil ikke oversætte for mig. Jeg vil

fortælle ham, hvad det er, der står i de her

fristforlængelsesrapporter, og det vil han ikke.

Han siger, han kun skal tolke inde i retten.” Og

her var jeg ligesom nødt til at tage fat i ham og

forsøge at forklare ham lidt om, hvad tolkens

rolle går ud på. Det tror man jo, de ved, når

de bliver indkaldt. Det starter jeg jo ikke med

at fortælle (...). Det er derfor, at undervisning

i, hvad det er for en rolle retstolken har, er så

vigtig, ikke?

(dommer).

Rapporten ’Retstolkens rolle’

104

finder

tilsvarende, at der anvendes tolke, der savner

viden om, hvordan retssager afvikles, samt

mangler kendskab til almindelige juridiske

begreber og terminologi.

5.2.8 SAGEN OVERSKRIDER TOLKENS

PERSONLIGE GRÆNSER OG

BEGREBSUNIVSERS (BLUFÆRDIGHED)

En anden type af problem er, at tolken

forventes at kunne tolke i enhver sagstype.

Dette er imidlertid ikke altid tilfældet.

I nedenstående eksempel har man fået fat

i en tolk, der ikke kan udføre opgaven, fordi

det overskrider hendes personlige grænser

at tolke i en sådan sag, og/eller fordi hun

ikke har det ordforråd, der er påkrævet i

sammenhængen. Som det fremgår, er der tale

om en voldtægtssag.

IP: Jeg havde en oplevelse i forbindelse med

en voldtægtssag, og så, da jeg så kommer der

om morgenen til dommervagten, så havde

de altså indkaldt en meget stærkt tilsløret

somalisk kvinde, der var meget, meget ung,

og hun skulle så oversætte det her, og man

kunne bare se på hende [at det ikke ville

komme til at ske]. Og hun sagde: “Det kan jeg

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

da ikke oversætte” om det, der blev sagt om

kønsorganer og sådan noget, og jeg tænkte

bare “shit”. (…) Hun kunne altså absolut

ikke oversætte noget så forfærdeligt, men

gjorde det så, men jeg havde bare sådan en

fornemmelse af… og ingen kunne kontrollere

det, jeg havde bare den der fornemmelse, det

bliver ikke oversat fuldt ud, det her, for det ville

hun simpelthen ikke

(advokat).

Således kan det grundlag, tolkebrugerne

skal vurdere sagen på, være usikkert, grundet

tolkens blufærdighed eller begrænsede

ordforråd som følge af afgrænsede erfaringer.

Under et andet fokusgruppeinterview er en

anden interviewperson tilsvarende inde på, at

tolkens blufærdighed kan udgøre et problem i

forhold til at få en sag fremstillet korrekt:

IP1: Jeg havde sådan en meget blufærdig

nydelig ung arabisk kvinde med tørklæde på,

som skulle ind og tolke, og så handlede det

om noget med hans dertil indrettede, og hun

kunne ikke få sig selv til at snakke om hans

penis, og det skal hun jo

(anklager).

IP2: Ja

(anklager).

IP3: Ja, det skal hun

(anklager).

IP1: Og det var faktisk ret problematisk, at hun

var meget sådan flov, og nu er der ikke ... Der

er ikke så mange kvindelige arabiske tolke,

i hvert fald har jeg ikke mødt dem i retten ...

Men altså det må de jo ligesom [kunne klare],

ligesom man ikke kan være anklager, hvis man

ikke kan klare at sige grimme ord. (…) De skal

kunne håndtere alle de der grimme ting uden

at lade sig påvirke emotionelt, heller ikke hvis

det er noget meget grimt eller noget meget

ubehageligt eller ...

Endelig kan der være tale om tolke, som

føler ubehag ved at være midtpunkt, i det

omfang en tolk i sagens natur

vil

være det,

når vedkommende tolker ved et retsmøde. En

interviewperson uddyber:

IP: Der er nogle tolke, der simpelthen føler

sig utilpas ved at være hovedpersonen.

[Men sagen er jo, at] tolken til dels bliver

hovedpersonen eller i hvert fald en

semihovedperson, og det er der nogle, der

simpelthen er utilpas med. Altså du skal jo

ligesom være vant til, at folk kigger på dig og

stiller kritiske spørgsmål og sådan noget, og

det bliver man ikke bare lige fra day one vant

til i den situation, og hvis man så har en lidt,

hvad skal jeg sige, introvert tilgang til livet,

så kan det være ekstra hårdt, det der, ikke

(advokat).

5.2.9 TOLKEN OPTRÆDER UPROFESSIONELT/

MANGLER VIDEN OM, HVAD ROLLEN SOM

TOLK INDEBÆRER

Endvidere oplever interviewpersonerne, at

uprofessionel optræden fra tolkens side/

manglende viden om, hvad rollen som tolk

indebærer, kan være et stort problem. Da

denne dimension er grundigt beskrevet i det

følgende afsnit, ’Tolkningens betydning for

troværdighed’, vil vi ikke komme nærmere ind

på det her.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

5.3 TOLKNINGENS BETYDNING FOR

TROVÆRDIGHED

Troværdighed er en vigtig parameter i

forbindelse med rettens bedømmelse af

en sag. Den tiltaltes troværdighed vurderes

på grundlag af personens forklaringer, men

også vedkommendes måde at forklare sig

på og øvrige fremtræden. I tolkede retssager

vil vurderingen af den fremmedsprogedes

troværdighed være tæt forbundet med tolkens

ageren, hvorfor det spiller en vigtig rolle, at

tolken ’formidler’ den fremmedsprogede

korrekt. Tolken skal hverken involvere sig for

meget eller for lidt, men forholde sig neutralt

og professionelt til opgaven.

I de foregående afsnit har vi set, at de

interviewede dommere, anklagere og advokater

opregner en række problemer knyttet til

tolkning i retsvæsenet. Mange af disse ville

tilsvarende kunne kobles til spørgsmålet

om retssikkerhed. I nærværende afsnit har vi

valgt alene at fokusere på konsekvenserne af

forskellige former for uprofessionel adfærd

fra tolkens side – herunder tolkens udtrykte

sympati eller antipati med den tiltalte.

5.3.1 DET HANDLER OM TROVÆRDIGHED

IP1: Absolut

(advokat).

IP2: Ja

(advokat).

IP3: Der er jo ekstremt meget, der handler om

troværdighed, ikke, både i straffesager og i

udlændingesager

(advokat).

Et andet sted spørger vi mere konkret:

Interviewer: Har I personligt haft sager, hvor I

har tænkt, at personen enten er blevet dømt

eller frifundet på grund af tolkningen, altså

at det er tolkningen, der har skubbet den ene

eller den anden vej?

IP1: [Hvis tiltalte af dommeren opfattes som

utroværdig, betyder det måske] ikke i sig

selv, at manden bliver dømt, men det er jo et

aspekt, der spiller ind blandt mange andre

aspekter. Hvis man er lidt i tvivl om hvordan

og hvorledes, jamen så har det betydning,

hvordan personen fremstår. Det er jo sjældent,

du lige har kamera klar i det øjeblik et

eller andet sker, det er sjældent, man har

optagelser fra gerningstidspunktet. Så det

handler meget om, hvordan man fremstår. (…)

(advokat).

IP2: (…) Jeg er ikke i tvivl om, at der har været

nogle sager, hvor nogen er blevet dømt på

grund af tolkningen, og jeg tror, at [IP1]’s

eksempel med, at de kommer til at fremstå

utroværdige på grund af en dårlig tolkning, det

tror jeg, er et rigtig fint eksempel, for det er

jo et lille lod, der lige får vægten til at gå den

forkerte vej

(advokat).

I datamaterialet fremgår det flere steder, at

interviewpersonerne skaber en forbindelse

mellem retssikkerhedsmæssige problemer og

udfordret troværdighed. Herunder præsenteres

et par eksempler på dette:

Interviewer: Tænker I på tolkning som et

retssikkerhedsmæssigt problem?

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

Interviewer: I er enige, I nikkede alle sammen?

5.3.2 AGERER UPROFESSIONELT – VISER SIN

SYMPATI ELLER ANTIPATI I FORHOLD TIL DEN

FREMMEDSPROGEDE

Et forhold, der kan have betydning for

rettens indtryk af den tiltalte, er, hvis tolken

udtrykker sympati eller antipati i forhold

til vedkommende. I datamaterialet giver

interviewpersonerne en række eksempler

herpå. Således forklarer en advokat:

IP1: Nogle gange oplever jeg, eller mange

gange oplever jeg, at [tolkens] holdning til

klienten smitter af på den måde, hvorpå

de enten oversætter… Det kunne være en

voldtægtssag for eksempel eller en drabssag,

hvor tolken synes, at [den tiltalte] er totalt

usympatisk osv., og tolken har allerede dømt

vedkommende, alene fordi han er i sådan en

sag, ikke? Nogle gange hører jeg klienten svare

på en helt, sådan fredelig og rolig og meget

balanceret måde, og derefter oversætter tolken

på en meget, du ved, aggressiv måde. Tolkens

måde at oversætte på og snakke på smitter

af på klienten, altså holdningen til klienten,

hvordan fremstår han, er han troværdig,

er han ikke troværdig, hvordan virker han,

virker han aggressiv osv. Det har utrolig stor

betydning for rettens bedømmelse af sagen,

hvordan personen virker, er han troværdig eller

utroværdig, og der kommer tolken jo meget

hurtigt i centrum, fordi han skal oversætte hele

tiden. Det er jo hele tiden ham, der er på. Han

får en meget, meget central rolle i processen,

og rent psykologisk smitter det af

(advokat).

En anden advokat supplerer:

IP2: Jeg vil sige i forlængelse af det, som [IP1]

siger, sådan hele deres appearance … Ikke

fordi det skal være fuldstændig ens, men man

skal som tolk meget tænke over, hvordan man

agerer, og man skal ikke lige sidde og kigge

diskret på, om der kommer beskeder ind på

telefonen eller noget, nu er man altså på, og

så må man gøre det i en pause. (…) Jeg synes,

at jeg hen over de sidste par år har oplevet, at

der er sådan kommet en lidt mere, jeg ved ikke,

om man siger, loose holdning til det, men eller

sådan lidt, en lidt lad holdning

(advokat).

Som det fremgår af ovenstående citat, vurderes

ikke alene tolkens anti- eller sympatier, men

også tolkens ’indstilling’ til opgaven at have

betydning.

Et andet eksempel stammer fra

Flygtningenævnet:

IP1: Vi har også et eksempel: Dén der

[xxx]-tolk, der bliver brugt meget i

Flygtningenævnet, hun kan godt nogle gange,

så kan hun ligesom, altså hvis folk siger noget

fjollet …

(advokat).

IP2: Nå ja…

(advokat).

IP1: … Altså ikke fjollet, sjovt-fjollet, men noget

dumt-fjollet, så griner hun sådan helt sådan,

hvor man tænker: ”Det er fandeme upassende”,

altså så upassende griner hun, ikke?

IP3: Har I virkelig oplevet det?

(advokat).

IP1: Og man tænker: ”Ej, du behøver sgu da

ikke lige fælde en, der i forvejen ligger ned”,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

kan man sige, ja, sådan ligesom: ”Ha ha”, og

hun griner sådan lidt rundt i lokalet, hvor man

tænker: ”Ej for fanden, det skal du sgu da ikke

sidde og gøre, du skal bare sidde og sige, hvad

der bliver sagt”, ikke også? Så skal de andre nok

vurdere det, ikke også? For det [dumme] bliver

jo understreget [gennem tolkens adfærd], ikke?

Fraværet af neutral tilgang til sagen og

personen, der tolkes for, kan selvsagt også

handle om, at tolken via sin tolkning udviser

sympati for personen, der tolkes for:

IP: Jeg har været ude for nogen, der sådan

hjælper, hjælper lidt på vej, altså i stedet for

kun at være en slags menneskelig maskine,

hvor det hele kommer ind på ét sprog og ud

på et andet, så lægger de ting indover eller

får det til at lyde lidt pænere eller, altså de er

ikke helt objektive i deres, i deres tolkning. Og

det er ret problematisk, for det er jo ikke altid

man opdager det, hvis man ikke kan sproget

(anklager).

(Se også afsnit 5.2.6 ’Samtaler mellem tolken

og den tiltalte’).

Der er dog også nogle blandt

interviewpersonerne, der giver udtryk for, at de

sjældent oplever, at tolkning er problematisk:

IP: Det er ikke godt, hvis en tolk lader

sin personlighed komme frem, altså hvis

tolken viser mishag eller på anden måde et

personligt engagement i den sag, der foregår.

Det er meget uheldigt. Men jeg synes, det er

sjældent, det synes jeg

(advokat).

5.3.3 TOLKEN SOM POLITIETS FORLÆNGEDE

ARM

Et andet eksempel på partiskhed, som nogle

advokater fremhæver, er, at tolken ’vælger’ den

oversættelse, der passer bedst, set gennem

politiets optik. Der kan således være problemer

i forhold til det tolkearbejde, der på et tidligt

tidspunkt i en sag udføres for politiet.

IP1: Jeg ser problemer i forhold til tolke, der

kommer ind på et tidligt tidspunkt og tolker

for politiet. De skal oversætte alle mulige ting

for ligesom at danne et grundlag for en sag

selvfølgelig. Og der har jeg somme tider en

oplevelse af, at de tolke, der tolker for politiet,

kan være lidt for venlige over for politiets

ønsker med hensyn til “Hvad kan han mene

med det?”, ikke, hvis et ord kan tydes på flere

måder. (…) Jeg synes somme tider, man ser,

at de vælger den tendentiøse tolkning og

tager dét, som politiet synes, passer bedst

ind i sammenhængen. Jeg ved ikke … Det er

en fornemmelse, jeg har, og den blev styrket

[i en bestemt] sag, [hvor et bestemt ord var

blevet oversat til ’kampfælle’]. (…) Men vi fik

så at vide, at det også kunne betyde kammerat,

ikke? Det var altså en terrorsag, så derfor var

det sådan set vigtigt, hvad der stod, og vigtigt,

at det også bare kunne betyde kammerat. Men

det havde tolken jo ikke i oversættelsen givet

udtryk for, så det var ligesom dét, der lå, og det

var dét, vi havde forholdt os til, ikke, og jeg har

jo ikke betvivlet, at det er oversat korrekt, når

jeg gennemgår sagen med min klient. (…) Det

synes jeg, er et problem, man skal være obs

på, ikke, om der er tolket udelukkende for den

ene part. Og det gælder såmænd også, hvis de

tolker for en forsvarer

(advokat).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

Et potentielt problem i forbindelse med

tolkning synes således at være, at tolke, der på

et tidligt tidspunkt tolker for politiet og dermed

lægger ’grunden’ for en sag, ikke nødvendigvis

oplyser om, at vigtige ord og begreber i sagen

kan oversættes på andre måder end dem,

der passer bedst ind i politiets umiddelbare

forståelse af sagen.

Nærværende undersøgelse kommer ikke

nærmere ind på denne problematik, men det

synes vigtigt at være opmærksom på, om tolke

arbejder under vilkår, der muliggør, at de agerer

100 procent neutralt.

En dommer er inde på, at tolkene og politiet

i nogle tilfælde simpelthen kender hinanden

for godt, og at parternes roller ikke altid er klart

adskilte:

IP: Når vi indimellem har de der Sandholm-

sager, der kommer de [politiet] med hele

deres pakke af tolke, som næsten er politiets

forlængede arme, ikke?

(dommer).

Interviewer: Mmh.

IP: [Man får det indtryk], at tolken næsten

kan klare den der afhøring lige så godt, som

anklageren kan. De ved nøjagtig, hvad der skal

siges, de ved også, hvad der skal svares, så de

kører det hele nærmest. (…) Og man er nødt til

at sige: ”Stop lige lidt op”, vi vil godt lige være

sikre på, hvem er det egentlig, der har svaret

nu, og det synes jeg, er et problem. For de må

jo ikke overtage den rolle.

Interviewer: Men er det så, fordi det er tolken,

der selv tager den rolle, eller er det, fordi

politiet, eller hvem det nu er, forventer det et

eller andet sted?

IP: Jeg tror, det er et spørgsmål om, at de

kender hinanden for godt.

5.3.4 BRUG AF FORSKELLIGE TOLKE KAN LEDE

TIL, AT TILTALTE FREMSTÅR UTROVÆRDIG

Endelig kan brugen af forskellige tolke i en sag

lede til, at den tiltaltes troværdighed sættes på

en prøve.

Under et fokusgruppeinterview siger en

dommer følgende:

IP: Vi kan jo ikke undgå at bedømme deres

troværdighed på, hvordan de forklarer sig, og

hvor ens de lyder, og jeg ved, at man nogle

gange forsøger at få det til at være den samme

tolk … Og det kan være en fordel, og det kan

også være en ulempe. Men hvis der er alt

for stor forskel på den måde, der er blevet

tolket på, så kan det altså være et problem

(dommer).

Citatet ovenfor behandler det forhold, at

rettens vurdering af den tiltaltes troværdighed

kan lide under, at den fremmedsprogedes

forklaring kan fremstå forskellig fra en tidligere

afgivet forklaring grundet anvendelsen af

forskellige tolke.

Det kan i sammenhængen nævnes,

at ”Arbejdsgruppen om tolkebistand i

retssager nedsat under Domstolsstyrelsen”

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

i deres rapport

105

fra 2003 gør sig en række

overvejelser over, om en tolk, der er blevet

anvendt af politiet i forbindelse med en

afhøring af en sigtet, efterfølgende kan

anvendes af retten. Arbejdsgruppen når

frem til, at en tolk som udgangspunkt ikke er

inhabil, fordi han tidligere har medvirket under

retssagen. Arbejdsgruppen anbefaler ligefrem,

at det som udgangspunkt tilstræbes, at den

samme tolk anvendes igennem hele forløbet.

Af ’Vejledning om tolkning i retten’ fra 2008

(som arbejdsgruppen står bag) fremgår det

under overskriften ’Gentagen brug af tolk’,

at såfremt der i samme sag medvirker tolk i

flere forskellige møder, forskellige faser eller

ved forskellige instanser, bør det tilstræbes at

anvende den samme tolk, da dette vil bidrage

til at sikre kontinuiteten – og smidiggøre

tolkeprocessen.

Ifølge vejledningen er der således fordele

forbundet med at anvende den samme tolk

igennem hele forløbet. Forudsætningen må

imidlertid være, at tolken, der anvendes, er

kompetent til opgaven. Såfremt der anvendes

forskellige tolke under en sag, synes chancen

måske større for at opdage, at der tidligere i

forløbet er blevet tolket forkert, hvis det skulle

være tilfældet. Hvis der anvendes forskellige

tolke, og den sidst anvendte er den ringeste,

vil man derimod kunne stå i den situation, der

beskrives af dommeren ovenfor, hvor den tiltaltes

troværdighed kommer på prøve, fordi hans/

hendes forklaring pludselig har ændret sig.

5.3.5 MANGLEN PÅ TOLKE KAN RESULTERE I

LÆNGERE VARETÆGTSFÆNGSLING

Endelig kan det nævnes, at manglen på tolke

inden for meget små sprog kan medføre, at

det kan være næsten umuligt at skaffe en

tolk, og at den tiltalte som følge heraf sidder

varetægtsfængslet i uforholdsmæssig lang tid.

IP1: Jeg havde en kineser, jeg tror, han sad i to

måneder og ventede på, at vi fandt en tolk, der

kunne tale med ham

(anklager).

IP2: Og det er i hvert fald ikke okay

(anklager).

IP1: Nej, det er ikke okay.

IP2: Når vi snakker retssikkerhed og ...

IP1: Når vi taler retssikkerhed … Det er da et

retssikkerhedsmæssigt problem, at folk sidder

varetægtsfængslet bare med henblik på vi skal

finde nogen, der kan snakke med dem. (…)

IP2: Jeg havde et problem engang, hvor jeg

skulle bruge en swahilitolk, hvor den eneste,

der var sådan brugelig i København, havde

siddet i spjældet.

Det er nok vanskeligt at forestille sig, at der ikke

vil være sprog eller dialekter, som simpelthen

er vanskelige at tolkedække, fordi kun et meget

lille antal mennesker i Danmark behersker

det pågældende sprog eller den pågældende

dialekt. Spørgsmålet er, om ikke der i nær

fremtid i kraft af anvendelsen af videotolkning

eller andre teknologier kan findes løsninger,

som til dels kan rette op på det problem.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

5.4 TOLKENES GENERELLE NIVEAU

Som nævnt i kapitlets begyndelse er langt

fra alle tolkninger problematiske og langtfra

alle tolke dårlige. Adspurgt hvilket niveau

tolkene generelt befinder sig på, placerer

interviewpersonerne da også flere af de

tolke, de har været i berøring med, relativt

godt. Indtrykket er, at der anvendes mange

udmærkede – og i visse tilfælde endda

meget dygtige – tolke, men at der samtidig

er en del tolke i spil, som ikke lever op til

de forventninger, en tolk bør kunne indfri,

hvilket udløser den type af problemer, der er

behandlet i de foregående afsnit.

Som det fremgår nedenfor, er interview-

personerne blevet sat på en næsten umulig

opgave, når vi har bedt dem vurdere tolkenes

generelle niveau, da spændvidden er

betragtelig fremmedsprogene imellem. Inden

for de enkelte fremmedsprog er der ligeledes

stor forskel på tolkenes niveau. Dertil kommer,

at der kan være forskel på, i hvilken juridisk

sammenhæng tolkningen finder sted. Endelig

kan der være varierende muligheder for at

skaffe en kvalificeret tolk, alt efter om man

befinder sig i København, en anden større by

eller andre steder i Danmark.

Endvidere kan tolkebrugerne have svært ved

at vurdere/afgøre niveauet af den tolkning,

de møder, såfremt de ikke behersker det

fremmedsprog, der tolkes til og fra, hvilket

flere reflekterer over undervejs: ”Det er skide

svært [at sige, hvor niveauet ligger], for det

kan jo virke, som om det flyder, men jeg ved jo

ikke, om de har oversat rigtigt, jeg har jo ingen

anelse” (anklager).

5.4.1 VANSKELIGT AT GENERALISERE

Med de forbehold, som lige er nævnt, bringes

herunder et eksempel på interviewpersonernes

vurderinger:

IP1: Jeg tænker egentlig, at der er sådan en

kerne af nogen, der er vældig dygtige … Altså,

jeg synes, der er sådan tre kategorier. Der er

dem, hvor det bare kører, som har masser af

erfaring – deres erfaring betyder jo også noget

– hvor det bare er ”perfekt tolkning”, og så er

der de andre, hvor man siger: “Det var fint, det

var ikke [fantastisk], men”, og så er der dem,

hvor det bare ikke går. Jeg synes, det er svært

at skulle sige, hvordan det er generelt, altså

hvor lægger man sig? Den der generalisering

er svær

(anklager).

106

(…)

IP2: Problemet er jo også, at det er dem [de

dårlige tolke], man husker

(anklager).

IP1: Ja, det er dem, der sidder fast.

IP2: Ja, dem, hvor det bare har været sådan

en grim oplevelse, og man går derfra med lidt

halvondt i maven og tænker…

Under fokusgruppeinterviewene bad vi

interviewpersonerne om at vurdere kvaliteten

af den tolkning, de har oplevet, ud fra en

5-punktsskala, som de fik udleveret under

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

mødet (se bilag 3)

107

. Opgaven gik på, at de

skulle diskutere sig frem til, hvor flertallet af

deres tolkeoplevelser befinder sig.

Reelt bad vi interviewpersonerne om noget,

der vanskeligt kan lade sig gøre, nemlig at

kondensere deres erfaringer med retstolkning,

så den kunne udtrykkes ved en talværdi. Der

blev da også ytret modstand imod opgaven fra

flere af interviewpersonerne.

At det kan være vanskeligt at foretage en

generel vurdering af tolkene, bekræftes

således i et andet fokusgruppeinterview, hvor

en af interviewpersonerne siger følgende:

IP1: Jamen jeg synes det, det er svært ... Der

anvendes flere forskellige tolke, og nogle af

dem er jo fremragende, ikke, altså i øjeblikket

har vi jo ekstremt mange rumænere med et

deraf følgende behov for rumænske tolke,

og der har vi et par enkelte, der enten er

translatører, eller (...) hvor jeg føler mig ret

tryg ved, at de rent faktisk tolker godt. Så det

kommer også an på hvilket sprog … Det er

svært at sidde her og sige, hvad er det for [et

niveau], for det kommer an på sproget, og hvad

det er for et udbud, ikke? I rumænsk og i fransk

er der gode tolke. (…) Man kan have en periode,

hvor det er ganske udmærket, fordi det vælter

ind med rumænersager (…) Og

så pludselig så

sidder man med alle mulige mærkelige sprog,

[for eksempel] somali (…)

(advokat).

Denne vurdering understøttes af en af de øvrige

tilstedeværende:

IP2: Jamen der er jo en pointe i det, [IP1] siger

med sprogene. Jeg kan lige se for mig, hvilke

to rumænske tolke du mener. (…) Og de er

super gode. De er måske nogle ettere, vil jeg

tro, selv om vi ikke kan kontrollere deres sprog

(advokat).

En af de øvrige interviewpersoner påpeger det

tankevækkende i, at de tilstedeværende, som

alle har deltaget i et betragteligt antal tolkede

rets- og/eller asylsager, ikke kan nævne mere

end et par stykker, der er dygtige, selv inden for

de store flygtninge- og indvandrersprog.

IP3: Det, der er påfaldende, det er, at nu på

rumænsk, som også er et af hovedsprogene,

må man sige, i forhold til klientellet, så kan

vi faktisk kun udpege to måske tre. Mens

resten, de ligger i hvert fald ikke deroppe.

På tyrkisk kan jeg nævne to [der er dygtige],

og resten ligger langt nede [på skalaen], så

det er bare for at sige, at det er en lille bitte

gruppe i virkeligheden, ikke? (…) Uanset

hvilke sproggrupper vi taler om, så kan man

fremhæve en, to, måske tre, ikke?

(advokat).

De andre tilstedeværende bakker op om denne

betragtning og vender i øvrigt tilbage til, at det

er en vanskelig opgave, de er sat på.

IP2: Jeg synes, det er svært at sætte et tal på

… Det er svært at sige, hvor flertallet egentlig

[befinder sig] ...

IP1: Ja, jeg kan ikke.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

Som det fremgår, er det vanskeligt at vurdere

tolkenes generelle niveau, fordi feltet spænder

vidt. Indtrykket er, at der på nogle sprog findes

flere gode tolke end på andre, men at det

inden for alle sprog gælder, at spændvidden

er betragtelig. Som det fremgår, synes en

vigtig pointe i sammenhængen at være, at selv

ganske erfarne tolkebrugere alene er i stand

til at nævne to-tre tolke, der er rigtig dygtige

inden for de flygtninge- og indvandrersprog,

de oftest er i berøring med. Siden vi ikke har

spurgt et repræsentativt udsnit af tolkebrugere,

hvor mange rigtig dygtige tolke de kender til,

kan vi ikke ud fra materialet konkludere, at der

ikke findes mere end to-tre på hvert sprog.

Men vi kan konstatere, at en gruppe meget

erfarne tolkebrugere kunne nå til enighed

om dette under en diskussion, hvilket er

bemærkelsesværdigt.

5.4.2 FLYGTNINGENÆVNET VS.

RETSSYSTEMET I ØVRIGT

nævnet, ikke …”(advokat). Under et andet

fokusgruppeinterview forklarer en af

interviewpersonerne, at Flygtningenævnets

udgangspunkt for at identificere de bedste

tolke er særligt godt, fordi der anvendes tolk i

forbindelse med

alle

sager:

Der er hundredvis af sager fra Afghanistan,

fra Irak osv., så de har altså ret god mulighed

for at vurdere, hvem der er de bedste, og

dem bruger de så, hvis de kan … Hvis de kan

komme til det

(advokat).

Interviewpersonen er i den forbindelse

inde på, at nogle af de tolke, der anvendes

i Flygtningenævnet, formentlig sjældent

kommer i retten, fordi de tolkejobs, nævnet kan

tilbyde, er mere attraktive:

IP1: Jeg tror, at der er en mulighed for, at de

nærmest aldrig kommer i retten, de tolke,

altså Flygtningenævnet sætter sig på dem.

IP2: Det kan godt være.

IP1: Jamen det gør de, de vælger ud, ikke?

(...) Udlændingestyrelsen forsøger så også

at bruge mange af de samme, og det er jo

hele dage for folk, så det vil de jo gerne, ikke?

Sidde der hele dage fra morgen til aften. Et

retsmøde på en time her og der og så skal de

et andet sted hen … [Det er ikke så attraktivt].

5.4.3 GEOGRAFISKE UDFORDRINGER

Datamaterialet peger i retning af, at der kan

være forskel på, i hvilken juridisk sammenhæng

tolkningen finder sted. Således kommer flere

interviewpersoner – uafhængigt af hinanden

– ind på, at deres oplevelse er, at de tolke, der

anvendes i Flygtningenævnet, oftere er dygtige,

og at man er mere sikker på at møde en dygtig

tolk i Flygtningenævnet end i retssystemet i

øvrigt.

108

Som en af interviewpersonerne siger:

”Jeg tror, der kan være forskel, om det

bare, i anførselstegn, er en almindelig

straffesag eller en sag inde i Flygtninge-

Endelig kan der være forskel på mulighederne

for at skaffe en kvalificeret tolk, alt efter om

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

man befinder sig i en stor by eller en lille, og

dette er måske en medvirkende årsag til, at

tolkebrugerne har forskellige opfattelser af,

hvor det generelle niveau blandt tolkene ligger.

IP: De gode tolke er kræsne i forhold til,

hvilke sager de tager. Det er klart, at de kan få

mere ud af at tage, kan man sige, [retssager]

i en stor by, end de kan ved at skulle rejse

land og rige rundt og tolke en enkeltsag

hist og en enkeltsag pist, og det gør jo så,

at når de udviser den kræsenhed, jamen så

går man så til næste niveau på listen, næste

kundskabsniveau på listen. (…) Så jeg, jeg

oplever måske nok, at der er … givetvis også,

fordi jeg kommer fra provinsen af, at man oftere

støder på problemer eller udfordringer. (…)

Dels er man udfordret af kræsenheden, dels er

man måske udfordret på minoritetssprogene i

forhold til adgangen til tolke

(dommer).

I sammenhængen kunne man anføre, at

hvis man i Danmark faktisk uddannede tolke

på flygtninge- og indvandrersprogene, ville

kræsenhed blandt de bedste tolke ikke være så

stort et problem, da de næstbedste også ville

være gode/velegnede.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

5.5 REAKTIONER PÅ PROBLEMATISK

TOLKNING

I det følgende skal vi se på, hvordan de juridiske

tolkebrugere agerer, når de i praksis oplever

tolkninger, som de mener, er problematiske.

Eksemplerne i afsnittet illustrerer, at såvel

advokater, anklagere og dommere har fundet

anledning til at gribe ind. Det fremgår af

afsnittet, at indgrebene har været motiveret

af de individuelle tolkebrugeres konkrete

konstateringer – eller fornemmelser – af, at

tingene ikke lever op til den standard, de burde.

Det vil sige, at indgrebene har været betinget

af den enkelte tolkebrugers muligheder for

at gennemskue fejl og mangler forbundet

med tolkningen. At forlade sig på, at der i

en retssag er en tolkebruger til stede med

såvel indsigt som mod til at reagere på en

problematisk tolkesituation, peger i retning af,

at retssystemet accepterer en ganske stor grad

af usikkerhed i forhold til, om den tolkning, der

tilbydes en tiltalt i en straffesag, rent faktisk

sikrer vedkommende en retfærdig rettergang.

5.5.1 ADVOKATEN MÅ BRYDE IND

IP: Jeg har altid ondt i hovedet, når jeg har

været i retten, hvor der er blevet tolket [på det

pågældende fremmedsprog], altid, og det

har jeg også nu, [IP har forud for interviewet

været i retten med en klient], fordi der er så

mange gange, hvor jeg må tolke, altså hvor jeg

siger: ”Jamen det er jo ikke det, der er blevet

sagt”, og tolken efterfølgende siger: ”Nå, okay,

undskyld, undskyld”. Det sker igen og igen,

der er et hav af eksempler … Jeg må virkelig

koncentrere mig, for man kan ikke regne med,

at der bliver oversat korrekt

(advokat).

Og IP fortsætter:

[Jeg oplevede for nylig en tolk,] der blev

forlegen, fordi hun blev afsløret i, at hun

simpelthen ikke magtede opgaven. Jeg sagde:

“Jeg undskylder mange gange, men du kan

simpelthen ikke det her, så vi bliver simpelthen

nødt til at stoppe.” Så inden vi overhovedet

kom i gang, afsluttede vi afhøringen hos

politiet. (…) Og der tænker jeg bare, hvis jeg

ikke havde været der …

Langt hovedparten af advokaterne og de øvrige

professionelle aktører i retten må imidlertid

formodes ikke at være klædt på til systematisk

at gribe ind, ganske enkelt fordi de ikke

opdager, at tolken ikke i tilstrækkeligt omfang

mestrer det fremmedsprog, der tolkes fra.

Det forekommer imidlertid, at tolkebrugere,

der ikke mestrer det fremmedsprog, der tolkes

til og fra, har afbrudt et retsmøde, fordi de

har siddet med en fornemmelse af, at noget

var galt. Af interviewmaterialet fremgår det,

Som det fremgår tidligere i analysen,

deltog ved et af fokusgruppeinterviewene

en advokat, som selv mestrer et af de store

indvandrersprog, hvormed vedkommende

adskiller sig fra langt hovedparten af

tolkebrugerne i retsvæsenet. Denne

kompetence sætter selvsagt personen i en

særlig situation, når der tolkes til og fra det

pågældende fremmedsprog, da vedkommende

er i stand til at gennemskue fejl og mangler,

mens tolkningen pågår.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

at denne fornemmelse typisk vil udspringe

af, at en klient – der ellers virker fornuftig –

pludselig fremstår ufornuftig. Utilstrækkelige

dansksproglige kompetencer hos tolken vil

selvsagt også kunne give tolkebrugerne et hint

om, at tolken ikke er kvalificeret til opgaven.

Interviewer: Hvad skal der til, for at I som

tolkebrugere for eksempel ved et retsmøde

gør opmærksom på, at I mener, at tolkningen

er problematisk?

IP1: Altså der kan være situationer, hvor du

har på fornemmelsen, at her er der et eller

andet galt. Og her er det bedst, hvis det er

klienten, der siger: “Det forstår jeg ikke”, eller

“Der er et eller andet galt”, men det kræver jo,

at klienten selv kan lidt dansk. Så det er ofte

på fornemmelsen, at man spørger: “Forstår

I hinanden?”, eller “Forstår I det, der bliver

sagt?”

(advokat).

En af de øvrige tilstedeværende advokater

supplerer:

IP2: Ja, det vil jeg også sige, det er ikke

ualmindeligt, at man er nødt til at sige: “Det

kan vi ikke, det går ikke”.

Endnu en advokat supplerer:

IP3: Mange gange er det dårligt dansk eller …

Man ved, at en klient er rimelig fornuftig, og så

lyder det helt skævt, det, der kommer, ikke?

IP2: Så det er ikke, absolut ikke, usædvanligt,

at man beder om at få sagen udsat …

Interviewer: Det har I allesammen gjort?

IP3: Ja.

Ved et andet fokusgruppeinterview spørger vi

direkte, om interviewpersonerne har været i

situationer, hvor de har måtte stoppe det, der

foregik.

Interviewer: Ja? Der bliver nikket, flere? [Rundt

om hele bordet nikkes der].

At hovedparten af fokusgruppedeltagerne

enten selv har afbrudt en sag på grund af dårlig

tolkning eller medvirket i sager, som er blevet

afbrudt af nogle af de øvrige tilstedeværende

i retten, siger noget om, at der bruges en del

tolke, som ikke er kvalificeret til opgaven.

I artiklen ’Oversættelse uden kvalitetskontrol’

fra Advokatsamfundets blad ’Advokaten’

fra maj 2015 udtaler forsvarsadvokat Henrik

Stagetorn, at det ubehagelige er, at man som

advokat ikke har mulighed for at tjekke, om

tolkningen er korrekt, og at det fra dommerens

side meget nemt kan opfattes som indblanding

i afhøringen, hvis den tiltalte eller advokaten

gør opmærksom på, at der er et problem, om

end indsigelsen er særdeles relevant.

5.5.2 ANKLAGEREN OVERTAGER TOLKENS

ROLLE

Af interviewmaterialet fremgår det, at også

anklagere kan se sig nødsaget til at reagere,

hvis tolkningen er på vildspor, men at det kan

indebære en reaktion fra retsformanden.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

IP: Der kan være tale om et sprog, som man

i lille udstrækning mestrer. Altså jeg har

prøvet en situation, hvor det var et sprog, som

jeg kendte meget lidt til, men det var meget

vigtigt [det, der blev talt om], det var sådan

noget med et persongalleri. Det var russisk,

og jeg har været i Rusland nogle gange, så

det er meget, meget basalt, hvad jeg kan af

russisk, men jeg vidste dog, at en kollega, altså

han oversatte ordet forkert, at kollega også

kan betyde ven. Og det var ret afgørende, det

der med, hvad deres relation var, og så siger

jeg til tolken: “Når jeg siger sådan, så vil jeg

gerne have, du oversætter det præcist”, og

så ender det jo med, at retsformanden siger:

“Anklager, hvad har De af forudsætninger for

russisk?”. Og jeg kunne jo ikke sige: “Jeg har

været på ferie”, så jeg sagde: “Jamen, jeg har

ikke specielle forudsætninger, men jeg ved

tilfældigvis, at …”, og så så det jo mærkeligt

ud. Men det var jo problematisk for alle, at det

ikke blev oversat rigtigt

(anklager).

Samme anklager fortsætter:

IP: Jeg har også været ude for at skulle tage

over. Det var en arrestantsag, og det var en

fransk tolk, og hun var altså rystende ringe, og

så endte det med, at jeg først talte som mig

selv, og så tolkede jeg mig selv, fordi jeg kan

tale fransk.

Interviewer: Okay.

IP: Og det må man ikke, men hvad skulle vi

gøre, ikke? Vi sad til en frist, og så blev tolken

ved med at sige: “Ja, du skal jo dømmes for ...”,

og der var tale om én, der allerede var blevet

dømt og sad og ventede på noget … Vi kunne

ikke identificere, om han skulle udsendes,

og han blev mere og mere bange, fordi han

troede jo: “Er der nye sigtelser, hvad er det for

noget?”. Manden gik mere og mere i panik, og

så stoppede jeg det ligesom og sagde: “Okay,

nu, nu tager jeg over”, og så endte det med,

at han sagde, hvor han kom fra, altså fordi

han blev så panikken over hele det der, og så

fortalte han faktisk (…). Det var ikke så godt.

Og så da vi gik, sagde tolken til mig: “Nej, hvor

er du dygtig til fransk”, og jeg fik sådan lyst til

at svare: “Ja, det er du ikke.” Ikke, altså? Men

det gør én bekymret, for det lød jo fint [når hun

tolkede].

5.5.3 VANSKELIGT AT VURDERE TOLKNING

PÅ ET FREMMEDSPROG, MAN IKKE HAR

KENDSKAB TIL

Og netop det, at det umiddelbart kan lyde fint,

når der tolkes, kan være en vigtig hindring for,

at tolkebrugerne bliver opmærksomme på, at

det tolkearbejde, der leveres, måske langt fra

har en standard, der sikrer, at den tiltalte opnår

en retfærdig behandling. I praksis kan tolken

meget vel være den eneste i lokalet, som kan

vide, hvilket niveau tolkningen reelt befinder

sig på. Hvis tolken optræder pænt og ordentligt

og agerer som forventet, opstår der måske

ikke nogen anledning til undren/bekymring fra

tolkebrugernes/rettens side.

Virkeligheden er således, at det kan være

tilfældigt, hvorvidt der er nogen, der opdager,

hvis tolkningen ikke har det niveau, der er

forudsætningen for, at en tiltalt med behov for

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

tolkebistand ikke stilles ringere end en tiltalt

uden.

En dommer siger:

IP: Jeg synes, at tolkning er en stor udfordring,

og at netop tolkning ved retterne er en stor

udfordring, fordi vi kun nogle gange kan finde

ud af, at der er problemer. Det er ikke så svært,

hvis vi kan mærke, at der er problemer, men

der er situationer, hvor vi måske ikke opdager

det

(dommer).

En anden dommer supplerer:

IP: Vi har jo et lønligt håb om, at vi trods alt har

fanget de situationer, hvor man kunne tro, der

var, hvad kan man sige … eller hvor der kunne

opstå et retssikkerhedsmæssigt problem, men

vi har jo ingen garanti for det

(dommer).

5.5.4 UDSÆTTELSE AF SAGEN

Såfremt tolkebrugerne, herunder advokaten,

faktisk

bliver opmærksom på, at tolkningen

giver anledning til bekymring, kan der –

paradoksalt nok – opstå den situation, at

advokaten af hensyn til klienten

ikke

beder om

udsættelse i en sag, da det kan medføre, at

klienten skal vente yderligere to-tre måneder i

varetægt.

IP: Jamen du har det problem, specielt hvis

det er arrestanter, og der er afsat en dag

for eksempel, så er der også et hensyn, der

hedder, den her mand, han har ventet i fire-

fem måneder på sin dom, og hvis den ikke

bliver afgjort i dag… Altså man finder måske

først ud af, at tolkningen er utilstrækkelig

efter to timer, oftest er det jo ikke noget,

man ved, straks tolken åbner munden, den

første sætning, så er det slut, så der går

måske en time eller to. Og så kan du måske

ikke finde en anden tolk på det tidspunkt.

Og så står man der. For skal man afbryde af

retssikkerhedsmæssige årsager, som man

i virkeligheden burde gøre, eller skal man

varetage … Han vil jo gerne, for han står til at

få sin dom og komme ud i dag, uanset hvad

han får. Hvis man afbryder, skal han vente

to-tre måneder yderligere i varetægt, ikke?

Den situation kan du reelt stå i. Man står i et

kæmpe dilemma. Det har jeg oplevet i en

pistolsag, våbenbesiddelse, hvor tolken var

helt, altså det var helt hen i vejret, det var så

grelt, at, ja, hans [tiltaltes] kone, som talte

perfekt dansk, og som var tilhører, tog sig til

hovedet flere gange, og efter dommen gik

hun op til dommeren og sagde: “Det dér, det

er under al kritik, ham må I ikke bruge en gang

til.” Det sagde hun til dommeren

(advokat).

Under et andet fokusgruppeinterview giver en

anklager udtryk for lignende overvejelser:

IP1: Er det altid det rigtige at afbryde? Du har

en mand, der har siddet varetægtsfængslet i

seks måneder, og langt om længe har han sin

sag for, og vidnerne er indkaldt, retten er sat.

Så møder tolken ikke op, eller også kommer

der måske en halvgod tolk. Hvis du siger nej

til tolken, så risikerer du, han skal sidde to

måneder ekstra i spjældet

(anklager).

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

Interviewer: Hmm …

IP1: Er det tilfredsstillende?

Blandt de medvirkende er der dog ikke helt

enighed om, hvad man skal stille op i en

sådan situation. Således siger en af de øvrige

tilstedeværende anklagere:

IP2: Det er ikke tilfredsstillende, men det er

nødvendigt [at udsætte]

(anklager).

At der er tale om en vanskeligt dilemma,

fremgår af drøftelserne:

IP1: Altså hun [tolken], det var helt forrykt,

ikke. Altså, hun kunne slet ikke. Men hvad

gør man dér? Det er jo også hensynet til den

tiltalte, til at få sagen afgjort, til de forurettede.

Det var noget sædelighed, og vi var nede i

[xxx], og der var jo ikke udsigt til at få en anden

tolk til at komme, og så må man jo sige: “Er

den anden bedre?” Det er ikke til at vide,

men, ja, hovedparten er dygtigere end det

(anklager).

5.5.5 KLIENTEN AFFINDER SIG MED EN

DÅRLIG TOLK

med tolkningen. Hvad værre er, kan man sige,

det er, at klienterne, som jo godt kan forstå

modersmålet, nogle gange fornemmer, at der

er et eller andet helt galt i den måde, der bliver

tolket på, uden at reagere på det. Problemet er,

at de kommer fra nogle meget … De kommer

fra nogle kulturer, som er meget høflige. De

kommer fra en høflighedskultur og fra en

kultur med autoritet … Man er autoritetstro,

så når der kommer en tolk hos politiet eller i

retten, så siger man ikke bare: “Det dér, det kan

han ikke finde ud af.” Så affinder man sig med

det. Den sag, jeg havde i dag i retten i [xxx], der

kommer sønnen og siger til sin far, mens vi står

der, vi er udenfor i forbindelse med voteringen,

så siger han: “Den tolk … Han duede jo ikke

til noget som helst, han kunne slet ikke

oversætte. Hvorfor sagde du ikke noget?” Så

siger han: “Jamen, min søn, det er jo retten, der

har indkaldt mig, det kan jeg jo ikke sige, altså

det må vi jo affinde os med”, som om det er det

mest naturlige i hele verden. […] Det er den der

autoritetstro, ikke?

(advokat).

En af de øvrige advokater supplerer:

IP2: Ja, og netop det, du er inde på med

høflighed, andre høflighedskulturer … Nogle

gange er man nærmest nødt til at tage sin

klient med udenfor og sige: “Hør nu her, det

er okay at sige, at du ikke forstår den tolk,

for jeg forstår ikke, hvorfor du i dag snakker

fuldstændig mærkeligt”, ikke? “Nå ja, men

der er da også … og ja.” Folk har svært ved

selv at få det sagt, fordi de er høflige og gerne

tænker: “Uha, jeg må hellere være med til at få

Flere af advokaterne i denne undersøgelse

nævner, at de har haft klienter, der med åbne

øjne affinder sig med en dårlig tolk, fordi de

tror, at det vil skade sagen at sige fra over for

tolken.

IP1: Én ting er, at vi som advokater ikke

nødvendigvis opfanger, at der er noget galt

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

det til at glide, når nu dommeren sidder der og

…”

(advokat).

En tredje svarer:

IP3: Men de vil jo ikke gøre sig uvenner

(advokat).

En fjerde bekræfter:

IP1: Ja, men det er igen det der med, at der er

mange ting, man skal gøre, som man ikke altid

får gjort. Vi skal jo også tidsregistrere hver dag,

men det er ikke altid, at man får gjort det.

IP3: Nå, gør du ikke det?

(anklager)

(Alle griner).

Anklageren forklarer:

IP4: Nej, de vil jo ikke gøre sig uvenner, de tror

de gør sig uvenner med dommeren

(advokat).

5.5.6 INDBERETNING AF DÅRLIGE TOLKE

Har det konsekvenser for de tolke, der sættes

fra opgaven, eller dukker de blot op ved en

anden byret den efterfølgende dag? Disse

spørgsmål kan ikke endeligt besvares med

afsæt i datamaterialet, da det ikke er et emne,

vi for alvor har berørt. Følgende dialog mellem

anklagere ansat ved forskellige politikredse

efterlader imidlertid det indtryk, at der ikke er

nogen fast praksis for, hvordan man undgår, at

en tolk, der ikke er egnet som tolk og derfor

bliver sat af opgaven, tilbydes nye tolkeopgaver,

uden at vedkommende i mellemtiden har

flyttet sig kvalitativt.

IP1: Hvis du oplever noget dårligt, så gælder

det jo om, at du indberetter det, men det er jo

også det der med en travl hverdag

(anklager).

IP2: Det skal man jo gøre, det er klart

(anklager).

IP1: Det er jo sådan en ekstra opgave, og hvem

skal man skrive til, og hvordan skal man få det

formuleret? Hvordan skal det være? Og så

skal der ske partshøring, og så skal der ditten

og datten, og det skal også være nogenlunde

formuleret.

IP3: Lige præcis, det tager tid at skrive sådan

en.

IP1: Det er noget med at hive sig selv op for

alles skyld, ikke?

IP2: Men en ting er det der med at luge ud,

altså jeg synes, det er sværere der det med,

hvordan sikrer du, at der er nogen tilbage på

listen, der er dygtige nok? (…)

IP1: Hvis man luger det hele væk, ja.

IP2: Så er det svært.

Det fremgår af kapitel 4 i ’Bekendtgørelse om

Rigspolitiets tolkeoversigt’

109

om indberetning

og sletning af tolke fra oversigten, at

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

Rigspolitiet kan slette en tolk efter anmodning

fra tolken, eller hvis betingelserne for at være

optaget på oversigten ikke længere er til stede.

Tolken er forpligtet til straks at give besked

til Rigspolitiet, hvis der kan være begrundet

tvivl om, hvorvidt betingelserne for at være

optaget på oversigten fortsat er til stede. Også

tolkebrugerne har et ansvar. Det fremgår

således, at såfremt en forvaltningsmyndighed

i forbindelse med anvendelse af en tolk

vurderer, at der kan være begrundet tvivl

om, hvorvidt betingelserne for at være

optaget på oversigten fortsat er til stede, skal

forvaltningsmyndigheden indberette det.

Ifølge Rigspolitiet er tolkeoversigten en

oversigt, der stilles til rådighed for brugerne –

den er med andre ord et tilbud, som brugerne

kan vælge at gøre brug af

110

. Der føres fra

Rigspolitiets side ikke kontrol med, hvordan

tolkene fungerer, når først de er optaget på

listen. Således er det op til brugerne at afgøre,

hvor godt tolkene fungerer. Indberetninger om

tolke, der ikke fungerer, modtager Rigspolitiet

relativt få af.

Rigspolitiet har i november 2015 (få dage

inden redaktionens afslutning) introduceret

en revideret indberetningsblanket rettet mod

juridiske tolkebrugere, der ønsker at klage

over en tolk. På baggrund af indberetningen

foretages en partshøring af tolken.

Herefter foretages en samlet vurdering af

indberetningen, herunder om indberetningen

skal føre til en advarsel eller en sletning af

tolken. Se evt. bilag 4.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

5.6 SAMMENFATNING

Med udgangspunkt i en række fokusgruppe-

interviews med dommere, anklagere og

advokater gennemført i foråret 2015 fremstiller

og diskuterer kapitlet, hvilke tolkerelaterede

problemer der forekommer i forbindelse

med tolkning i retsvæsenet – herunder om

tolkningen udgør et retssikkerhedsmæssigt

problem. Kapitlet er struktureret med

udgangspunkt i fem overordnede temaer: 1)

Forventninger til den gode tolkepræstation,

2) Problemer i forbindelse med retstolkning,

3) Tolkningens betydning for troværdighed, 4)

Tolkenes generelle niveau og 5) Reaktioner på

problematisk tolkning.

Som det fremgår af kapitlet, er den optimale

tolkning, ifølge tolkebrugerne, opnået, når

kommunikationen under et retsmøde kan

afvikles, næsten som om der ikke var tolk på.

Det indebærer, at tolken behersker både dansk

og det fremmedsprog, der tolkes til og fra,

at tolken er bekendt med forretningsgangen

ved retsmødet, og den terminologi der

anvendes, og at tolken i det hele taget agerer

professionelt. Det fremgår endvidere, at det,

ifølge tolkebrugerne, er væsentligt, at tolken

skal turde give udtryk for tvivl.

Desværre lever tolkningen i det danske

retsvæsen ikke altid op til forventningerne –

hverken tolkebrugernes eller de forventninger,

der er udtrykt i Domstolsstyrelsens ’Vejledning

om tolkning i retten’ fra 2008. Således

behandler kapitlet en række eksempler på

tolkerelaterede problemer, som de fremstår fra

tolkebrugernes perspektiv. De problemer, som

nævnes, er:

• manglende sproglige forudsætninger for at

agere tolk

• manglende viden om forretningsgangen og

rettens begreber

• manglende professionalisme.

Eksempler på manglende professionalisme er,

at tolken fører samtaler med den tiltalte uden

at informere retten om formål og indhold, at

tolken tager parti for eller imod den tiltalte,

eller at tolken (grundet blufærdighed) nærer

modstand imod at tolke visse dele af en sag.

Af kapitlet fremgår det, at troværdighed

er en vigtig parameter i forbindelse med

rettens bedømmelse af en sag. Den

tiltaltes troværdighed vurderes på grundlag

af personens forklaringer, men også

vedkommendes måde at forklare sig på

og øvrige fremtræden. I tolkede retssager

vil vurderingen af den fremmedsprogedes

troværdighed, ifølge de interviewede

tolkebrugere, være tæt forbundet med tolkens

ageren, hvorfor det spiller en vigtig rolle,

at tolken formidler den fremmedsprogede

korrekt. Tolken skal hverken involvere sig for

meget eller for lidt, men forholde sig neutralt

og professionelt til opgaven. Hvis tolken,

gennem sin adfærd eller sit begrebsvalg,

udtrykker sympati eller antipati med den

tiltalte, vil det i yderste konsekvens kunne

påvirke sagens afgørelse. Tolken udgør et

centrum i en tolket retssag, da vedkommende

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 5 | ANALYSE AF TOLKERELATEREDE PROBLEMER

hele tiden er ’på’, og det indebærer en risiko for,

at tolkens tilgang har en afsmittende virkning

på opfattelsen af den tiltalte.

Som nævnt flere steder ved vi ikke, i hvilket

omfang de nævnte problemer med retstolkning

forekommer. Indtrykket er, at spændvidden

blandt tolke inden for de forskellige flygtninge-

og indvandrersprog er betydelig. Som det

fremgår af kapitlet, synes en vigtig pointe at

være, at meget erfarne tolkebrugere alene er

i stand til at nævne to-tre tolke, der er rigtig

dygtige inden for de sprog, de oftest er i

berøring med.

Endelig behandler kapitlet tolkebrugernes

reaktion, når de i praksis oplever tolkninger,

som de mener, er problematiske. Eksemplerne

i kapitlet illustrerer, at såvel advokater,

anklagere og dommere har fundet anledning

til at gribe ind, og det fremgår, at indgrebene

har været betinget af den enkelte tolkebrugers

muligheder for at gennemskue fejl og

mangler forbundet med tolkningen. Der bliver

i kapitlet gjort opmærksom på det forhold,

at man forlader sig på, at der i en retssag er

en tolkebruger til stede med såvel indsigt

som mod til at reagere på en problematisk

tolkesituation, hvilket peger i retning af, at

retssystemet accepterer en ganske stor grad af

usikkerhed i forhold til, om den tolkning, der

tilbydes en tiltalt i en straffesag, faktisk sikrer

vedkommende en retfærdig rettergang.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 6 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER

KAPITEL 6

KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Denne rapport diskuterer, om de rammer, det

danske retsvæsen tilbyder en tiltalt med behov

for tolkebistand, reelt sikrer, at vedkommende

opnår en retfærdig behandling.

Rapporten fokuserer særligt på tolkning

på flygtninge- og indvandrersprogene i

forbindelse med straffesager.

Det danske retsvæsen anvender i et vist

omfang tolke, der ikke er uddannet i hverken

sprog eller tolkning, når der i straffesager er

behov for tolkebistand, og det kan betyde,

at tolkene savner sproglige kompetencer,

tolkekompetencer og professionalisme.

Rapporten viser, at tolken i praksis kan være

den eneste i retslokalet med et overblik over,

hvilket niveau tolkningen faktisk befinder sig

på, da det som udgangspunkt er vanskeligt

for de juridiske tolkebrugere at vurdere et

fremmedsprog, de ikke har kendskab til og ikke

behersker.

Hvorvidt der under afviklingen af en sag

er en juridisk tolkebruger til stede, der er

i stand til at gennemskue fejl og mangler

forbundet med tolkningen og vælger at gøre

opmærksom på det, hviler i et vist omfang på

tilfældigheder. Såfremt tolken ikke påkalder sig

opmærksomhed, og afhøringen tilsyneladende

forløber problemfrit, er der reelt intet, der kan

hindre, at straffesager ved de danske domstole

afvikles på et usikkert grundlag.

Rapporten peger således på, at der i

forbindelse med tolkede straffesager

kan

være retssikkerhedsmæssige problemer, hvis

omfang man ikke kender.

6.1 TOLKEUDDANNELSE

Juridiske tolkebrugere oplever, at

sprogkompetencerne hos de tolke, der

anvendes i retsvæsenet, ikke altid er

tilstrækkelige til, at de reelt kan tolke

mellem to sprog. Endvidere kan det opleves

som problematisk, når tolkene ikke kender

forretningsgangen og rettens begreber eller

agerer uprofessionelt – fører samtaler med den

tiltalte uden at informere retten om formål og

indhold, tager parti for eller imod den tiltalte,

ikke ser sig i stand til at tolke alle dele af en sag

etc.

I tolkede retssager vil vurderingen af den

tiltaltes troværdighed være tæt forbundet

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 6 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER

med tolkens ageren, hvorfor det spiller en

vigtig rolle, at tolken formidler den tiltalte

korrekt. Hvis tolken gennem sin adfærd

eller sit begrebsvalg udtrykker sympati eller

antipati med den tiltalte, vil det kunne påvirke

rettens opfattelse af den tiltalte og i yderste

konsekvens sagens afgørelse.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler:

• At Uddannelses- og Forskningsministeriet

fremmer, at der oprettes en tolkeuddannelse

uden egenbetaling rettet specifikt mod de

vigtigste flygtninge- og indvandrersprog.

Formålet med uddannelsen skulle være

at sikre et højt sprogligt niveau, kendskab

til relevante fagudtryk samt færdigheder i

tolkning, herunder tolketeknik og tolkeetiske

regler.

111

Institut for Menneskerettigheder anbefaler:

• At Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet etablerer en

certificeringsordning, så tolke certificeres

efter endt uddannelse eller på baggrund af

en prøve i tolkning og sprog.

112

• At Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet opretter et nationalt

og offentligt tilgængeligt register over

certificerede tolke, som alle kan benytte – for

eksempel advokater.

113

6.2 CERTIFICERINGSORDNING OG

OFFENTLIGT TILGÆNGELIGT REGISTER

OVER CERTIFICEREDE TOLKE

Dokumenterede kompetencer inden for sprog

og/eller tolkning er

ikke

p.t. en forudsætning

for, at en person kan fungere som tolk i en

straffesag. Tolkning er et af de ganske få erhverv

i Danmark, hvor der ikke kræves dokumenterede

kompetencer i form af en bestået eksamen,

et diplom, en certificering, et bevis eller

lignende. Rapporten viser, at utilstrækkelige

sprogkompetencer og en uprofessionel tilgang

til opgaven, hos nogle af de tolke der anvendes i

retsvæsenet, kan udfordre retssikkerheden.

6.3 TOLKNING I RETSVÆSENET

Rigspolitiet administrerer en tolkeoversigt,

der i vidt omfang benyttes af domstolene.

Oversigten er alene tilgængelig for institutioner

under Justitsministeriet og domstolene. Da

der stilles særlige krav til tolke, der optræder

på Rigspolitiets tolkeoversigt (ren straffeattest

og fravær af relationer, der kan rejse tvivl om

tolkens muligheder for at agere upartisk),

114

vil der formentlig fortsat være behov for, at

Rigspolitiet – eller en anden instans under

Justitsministeriet – administrerer en særskilt

oversigt over tolke, der opfylder særlige

krav. Tolke på en sådan oversigt bør – på linje

med tolkene i det nationale og offentligt

tilgængelige register – være certificerede.

Hvad angår de tolke, der i dag optræder på

Rigspolitiets tolkeoversigt, forholder det

sig med overvejende sandsynlighed sådan,

at omkring 80 procent ikke er i besiddelse

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 6 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER

af dokumenterede kompetencer (ingen

uddannelse eller eksamen) i tolkning og/

eller sprog.

115

Samtidig dækkes, ifølge

Translatørforeningens Tolkeudvalg, de fleste af

de sprog, der er behov for i retten, hos politiet,

i Udlændingestyrelsen etc., af ovennævnte 80

procent tolke.

Indberetningsordning

Da der både nu og fremover vil være behov

for at sikre, at de tolke, der er optaget på

Rigspolitiets tolkeoversigt, kan levere tolkning

af tilstrækkelig kvalitet, er det vigtigt, at

juridiske tolkebrugere er opmærksomme

på den tolkebistand, de er i berøring med,

og sørger for at indberette tolke, der

leverer fejlbehæftet og/eller mangelfuld

tolkning. Formålet er at undgå, at tolke,

der savner sproglige kompetencer og/eller

tolkekompetencer og professionalisme, fortsat

bliver tilkaldt til tolkeopgaver. Rigspolitiet har

i november 2015 introduceret en revideret

indberetningsblanket, som kan anvendes af

juridiske tolkebrugere, der ønsker at klage over

en tolk.

116

En sådan indberetningsordning er et vigtigt

led i at optimere tolkeoversigten. På andre

parametre vil oversigten tilsvarende kunne

optimeres. Således fremgår tolkenes

uddannelsesretning og -niveau ikke af

oversigten i dag (for så vidt angår anden

uddannelse end uddannelse til tolk).

117

Formel overensstemmelse mellem

retsplejelovens § 149 og Den Europæiske

menneskerettighedskonvention (EMRK)

Arbejdsgruppen om tolkebistand i retssager

nedsat under Domstolsstyrelsen i 2002 gjorde

i ’Rapport om tolkebistand i retssager’ fra 2003

opmærksom på, at danske domstole i praksis

lever op til forpligtelserne, men at ordlyden i

retsplejelovens § 149, stk. 1, formelt set ikke er

i overensstemmelse med EMRK. Af § 149, stk.

1, fremgår, at der kun stilles krav om tolkning

af afhøringen – og ikke af andre aktørers

udtalelser, bemærkninger eller lignende – og

at retten kan undlade at anvende tolk, hvis

den selv finder at have de fornødne sproglige

kvalifikationer.

Den juridiske analyse af forholdet mellem

dansk ret og menneskeretten i denne

rapport påpeger tilsvarende denne

uoverensstemmelse.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler:

• At institutioner under Justitsministeriet og

domstolene efter en overgangsperiode

forpligtes til udelukkende at benytte

certificerede tolke. (Dog bør der være

mulighed for dispensation ved meget små

sprog).

• At Rigspolitiet efter to år evaluerer den netop

iværksatte indberetningsordning i forhold til,

om ordningen bliver anvendt og er effektiv.

• At Rigspolitiet optimerer informationerne

på tolkeoversigten, så brugerne får et

bedre indblik i hvilke tolke, der er de

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

KAPITEL 6 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER

bedst egnede (for eksempel kan tolkenes

uddannelsesretning og -niveau fremgå af

oversigten)

• At Folketinget sikrer formel

overensstemmelse mellem retsplejelovens

§ 149, stk. 1, og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK)

artikel 6, stk. 3, litra a og e, ved at præcisere

i retsplejeloven, at adgang til tolkebistand

gælder under hele straffesagens behandling.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

BILAGSOVERSIGT

BILAG 1:

Resumé af afsnit 3 – 6 i ’Rapport om

tolkebistand i retssager’ fra 2003 afgivet af

Arbejdsgruppen om tolkebistand i retssager

nedsat under Domstolsstyrelsen

BILAG 2:

Interviewguide anvendt under

fokusgruppeinterviewene

BILAG 3:

Skala til vurdering af tolkningens kvalitet

anvendt under fokusgruppeinterviewene

BILAG 4:

Vejledning og blanket til indberetning af tolke

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

BILAG 1 – UDDRAG AF ’RAPPORT OM

TOLKEBISTAND I RETSSAGER’ FRA 2003

(afgivet af Arbejdsgruppen om tolkebistand i

retssager nedsat under Domstolsstyrelsen)

2. RESUMÉ AF RAPPORTENS AFSNIT 3 – 6

I retssager, hvor der optræder en part eller et

vidne, som ikke kan dansk, indtager tolke en

nøgleposition i bestræbelserne på at sikre en

retfærdig rettergang

Bestemmelsen i retsplejelovens § 149 om

tolkning stammer fra 1919, hvor spørgsmålet

om tolkning i retssager ikke var aktuelt i

samme omfang som i dag. Der befinder sig

således i Danmark i dag en meget større

gruppe personer end tidligere, der ikke eller

kun delvist behersker dansk. Denne ændring

i befolkningssammensætningen medfører,

at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om

retsplejelovens § 149 tager højde for nutidens

behov og krav.

Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) artikel 6, stk. 3, litra

a og e,

indebærer nogle forpligtelser for

danske myndigheder vedrørende tolkning

i straffesager. Arbejdsgruppen vurderer, at

danske domstole i praksis lever op til disse

forpligtelser. Det forhold, at der efter ordlyden i

retsplejelovens § 149, stk. 1, kun stilles krav om

tolkning af afhøring – og ikke af andre aktørers

udtalelser, bemærkninger og lignende – og

at retten kan undlade at anvende tolk, hvis

den selv finder at have de fornødne sproglige

kvalifikationer, er dog formelt set ikke i

overensstemmelse med EMRK.

Efter Den Nordiske Sprogkonvention og

retsplejelovens § 149, stk. 4, afholdes

udgifter

til tolkning

i sager, herunder i civile sager,

hvori en statsborger i et andet nordisk land

er part, som udgangspunkt af statskassen.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det bør

overvejes, om der skal ske en harmonisering af

reglerne, så der gælder ens regler for nordiske

statsborgere og andre personer bosiddende i

Danmark, som (heller) ikke behersker dansk.

Det forhold, at en person er blevet anvendt som

tolk i forbindelse med politiets efterforskning,

indebærer ikke i sig selv, at den pågældende

efter EMRK eller retsplejeloven vil være

inhabil

i forbindelse med tolkning under en retssag

vedrørende den samme sag. Det er i øvrigt

arbejdsgruppens opfattelse, at pligten til at

afklare, om der (af andre grunde) foreligger

inhabilitet, bør reguleres udtrykkeligt, jf.

princippet i retsplejelovens § 66, stk. 2.

Efter retsplejelovens § 149, stk. 6, 2. pkt., finder

vidnereglerne

i retsplejeloven anvendelse

på tolke med de lempelser, der følger af

forholdets natur. Det er sammenfattende

arbejdsgruppens opfattelse, at der er så

store forskelle mellem et vidnes og en tolks

rolle under en retssag, at vidnereglerne

ikke udgør hverken den nødvendige eller

en hensigtsmæssig regulering af tolkning i

retssager.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

Det bør derfor efter arbejdsgruppens opfattelse

overvejes at foretage en

nærmere regulering

i retsplejeloven af anvendelse tolkebistand

i retssager.

En sådan regulering bør blandt

andet indeholde bestemmelser om rettens

forpligtelse til at sikre, at tolkningen har

den fornødne kvalitet, indkaldelse, tolkens

tilstedeværelse, forberedelse, fremgangsmåde

under retssagen, straf, tavshedspligt og tvister.

Der er en række

praktiske spørgsmål

vedrørende tolkebistand i retssager, som

har betydning for at opnå tolkning af den

nødvendige høje kvalitet, bl.a. fordi mange

af de tolke, der anvendes i retssager, ikke har

gennemgået en egentlig tolkeuddannelse.

Med hensyn til

indkaldelse

er det i sidste ende

altid rettens ansvar, at tolkebistanden har den

fornødne kvalitet. Politi og anklagemyndighed

bør dog på rettens vegne kunne indkalde

en person til at tolke i en retssag, idet disse

instanser typisk vil have indsigt i blandt andet

tiltaltes forhold, sprog/dialekt, antal vidner

m.v., som er af betydning for planlægningen

af, i hvilket omfang og hvilket sprog der skal

tolkes.

Arbejdsgruppen finder endvidere, at

forberedelse

i form af kopi af anklageskrift/

retsmødebegæring, oplysning om emne/

særlig terminolog m.v. kan have betydning for

tolkningens kvalitet og effektivitet. Med hensyn

til

rammerne for tolkningen

skal retten være

opmærksom på tolkens behov for pauser, at

der tales langsomt og i korte sekvenser, at

kommunikationen foregår som om tolken ikke

er til stede m.v.

Vedrørende

teknik og form

er det arbejds-

gruppens opfattelse, at tolkning ved afhøring

af en ikkedansktalende skal være konsekutiv

(efterfølgende) og fuldstændig, og at anden

tolkning fra dansk til den ikke-dansktalendes

sprog bør ske simultant i form af hvisketolkning,

bortset fra oversættelse af proceduren,

der kan ske summarisk. En række af de her

nævnte praktiske spørgsmål egner sig ikke til

nærmere lovregulering. Arbejdsgruppen har

derfor udarbejdet en

vejledning

med nærmere

anvisninger vedrørende tolkeopgavens

tilrettelæggelse, generelle instruktioner om

fremgangsmåde, rettens forventninger til

tolkens indsats m.v.

Vedrørende

uddannelse af tolke

er udgangs-

punktet efter retsplejelovens § 149, stk. 1, at der

så vidt muligt skal anvendes en translatør. Dette

er utvivlsomt begrundet i et ønske om at sikre, at

tolkningen har en god kvalitet såvel med hensyn

til det sproglige som kulturelle forudsætninger,

tolketeknik/etik m.v. Det er arbejdsgruppens

opfattelse, at domstolene er forpligtede til at

sikre, at tolke i retssager har de bedst mulige

kvalifikationer. Det m å imidlertid lægges til

grund, at langt hovedparten af de tolke i asiatiske

eller afrikanske sprog, der anvendes i retssager,

ikke har nogen tolkeuddannelse, jf. herved at

Rigspolitiets tolkeoversigt, som i meget vidt

omfang anvendes af domstolene, alene har

1% uddannede tolke i asiatiske eller afrikanske

sprog.

Det er på baggrund af en gennemgang

af de forskellige regelsæt vedrørende

tolkeuddannelser arbejdsgruppens opfattelse,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

at der foreligger nogle hindringer for, at flere

personer får en tolkeuddannelse. For så vidt

angår translatører stilles der efter lov om

translatører og tolke krav om dansk indfødsret,

et krav som indvandrere og flygtninge,

hvis modersmål stammer fra de afrikanske

og asiatiske områder, ofte ikke vil kunne

opfylde. Endvidere er der ikke et egentligt

uddannelsesforløb, der giver mulighed

for translatøreksamen i andre sprog end

hovedsprogene. For så vidt angår uddannelsen

til statsprøvet tolk, er den belagt med et gebyr

på 22.400 kr., en udgift der kan antages at

afholde personer fra at tage uddannelsen.

Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at det bør

overvejes at oprette generelle kurser om god

tolkeetik, tolketeknik, det danske retssystem

og juridisk terminologi, navnlig for så vidt angår

personer, der virker som tolke i sprog, der er så

sjældne, at der ikke er grundlag for at oprette

et egentligt uddannelsesforløb. Endelig har

arbejdsgruppen anbefalet Domstolsstyrelsen,

at der som led i domstolsansattes

uddannelsesforløb gives mulighed for

undervisning i brug af tolke ved domstolene.

Domstolene benytter i vidt omfang

Rigspolitiets tolkeoversigt.

Indholdet af

tolkeoversigten har derfor væsentlig betydning

for, hvilke tolke der anvendes i retssager. Pr. 31.

marts 2003 er der optaget cirka 2.500 tolke på

oversigten, som dækker ca. 140 sprog/dialekter.

Det fremgår af oversigten, om de pågældende

er translatører, har en anden videregående

sproglig uddannelse, er statsprøvede tolke

eller ikke-uddannede. Tolkeoversigten

indeholder ikke oplysninger om andre

uddannelser end de nævnte, for eksempel

private kurser eller lignende eller om specialer/

erfaring i for eksempel retstolkning.

Personer, som ansøger om optagelse på

oversigten, og som ikke har gennemgået

en længerevarende sproglig uddannelse,

indkaldes til en samtale hos en sagsbehandler

hos Rigspolitiet/den lokale politimester.

I forbindelse med interviewet forsøger

sagsbehandleren at danne sig et indtryk af den

pågældendes mundtlige sprogkundskaber

på dansk og fremmedsproget, samt viden om

danske forhold, specielt om love, retssystem

og politi. Endvidere anvendes der – når disse

eksisterer på det pågældende fremmedsprog

og med dansk oversættelse – blandt andet

udvalgte tekststykker med indhold af såvel faglig

som juridisk karakter. Arbejdsgruppen anbefaler,

at domstolene generelt er opmærksomme på

at vælge den tolk, der ifølge tolkeoversigten

har de bedste kvalifikationer. I tilknytning hertil

anbefaler arbejdsgruppen, at tolkeoversigten

navnlig for så vidt angår de ikkeuddannede

tolke udbygges med oplysninger om eventuelle

andre tolkekurser, hvilke specialer en tolk

eventuelt måtte have, erfaring i retstolkning

m.v. Arbejdsgruppen finder endvidere, at den

samtale, der finder sted hos en sagsbehandler

hos Rigspolitiet/den lokale politimester må

suppleres af en vurdering foretaget af en

sprog- og tolkekyndig person. Endelig bør det

efter arbejdsgruppens opfattelse overvejes,

om adgangskravet til tolkeoversigten som

hovedregel skal være en forudgående

gennemførelse af en sproguddannelse.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

BILAG 2 - INTERVIEWGUIDE

INTRO

Inden vi starter selve interviewet, er det vigtigt

for os at pointere, at vores formål med denne

undersøgelse ikke er at stille tolkene i et godt

eller dårligt lys. Kvaliteten af den tolkning,

der foregår fx inden for det juridiske område

i Danmark, afhænger jo ikke kun af tolkens

kompetencer eller mangel på samme, men

også af de rammebetingelser og krav om fx

uddannelse, vi i Danmark stiller til tolkene.

Formålet med vores undersøgelse er primært

at opnå detaljeret viden om den tolkning, der

foregår inden for det juridiske område. Det

gør vi ved at stille skarpt på jeres holdninger,

vurderinger og oplevelser.

DEN GODE TOLK

Vi vil nu gerne have jer til at diskutere,

hvilke problemer (eller hvilke manglende

kompetencer hos tolkene) I oftest oplever

(altså hvilke problemer er typiske, noget I

oplever ofte).

Og hvad er det største retssikkerhedsmæssige

problem? I skal forsøge at finde et fælles

ståsted.

KVALITETEN AF TOLKNING – 5 PKT. SKALA

I får nu udleveret en 5 pkt. skala og får lige tid

til at skimme den igennem. Hvis I skal give en

samlet vurdering af kvaliteten af den tolkning, I

har oplevet, hvor placerer den sig da på denne

skala? Der er som sagt både gode og dårlige

tolke. Så vi spørger her til

flertallet

af de

tolkninger, I har oplevet.

Skalaen integrerer de færdigheder og

kompetencer, som man ideelt set siger, at en

god retstolk skal besidde. Så vi spørger jer

altså ikke, om I mener flertallet af tolke er gode

nok. Vi beder jer vurdere kvaliteten af flertallet

af oplevede tolkninger med udgangspunkt i

en beskrivelse af den teoretisk set optimale

tolkning. I skal altså ikke vurdere, om tolkene

gør deres bedste. I skal forsøge at finde et

fælles ståsted/blive enige.

Hvordan bedømmer I kvaliteten af den tolkning,

I deltager i – dvs. hvilke kvalitetskriterier lægger

I egentlig til grund, når I deltager i et tolket

møde?

Vi vil gerne have jer til hver især at beskrive,

hvad I forstår ved en god tolk, altså hvad

forventer I af den gode tolk?

PROBLEMER IFT. TOLKNING ELLER TOLKE

Kom gerne med nogle stikord (helt kort), som

beskriver, hvad I har oplevet som problematisk,

når der medvirker tolk. Det kan både være i

relation til tolkens handlinger, færdigheder og

kompetencer, men det kan også være i relation

til rammebetingelserne og krav til tolkene.

Altså typer af problemer eller manglende

kompetencer.

Kan I komme med nogle autentiske eksempler

på tolkninger, som I har oplevet som

problematiske?

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

Hvad skal der til for, at I som tolkebrugere i

et tolket retsmøde fx gør opmærksom på, at

tolkningen er problematisk?

Tror I, at der bliver afsagt domme, hvor

tolkningen har påvirket udfaldet af sagen i

enten den ene eller anden retning?

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

BILAG 3 - SKALA TIL VURDERING AF

TOLKNINGENS KVALITET

SPØRGSMÅL 1:

Vi vil bede jer diskutere kvaliteten af den

tolkning, som I har oplevet, og se, om I kan nå

frem til et fælles ståsted. Vi ved godt, at der

findes både gode og dårlige tolke. Vi vil derfor

med udgangspunkt i en 5-point-skala bede jer

diskutere, hvilken af de fem værdier i skalaen,

der passer bedst

på flertallet

af de tolkninger, I

har oplevet.

VÆRDI

PRÆDIKAT

”Tolkningen er

perfekt”

BESKRIVELSE AF VÆRDIEN

• Tolken formidler

konsekvent

indholdet af det sagte

fuldstændigt

og korrekt.

• Tolken besidder

fuldt ud tilstrækkelige sprogfærdigheder og

relevant juridisk viden.

• Tolken behersker på alle måder

den nødvendige tolketeknik

(fx

simultan- og dialogtolkning)

og de nødvendige tolkestrategier

(informerer tolken fx retten, hvis tolken vurderer, at det er

nødvendigt at stille opklarende spørgsmål, eller hvis dialog med

den fremmedsprogede er påkrævet).

• Tolken udviser

på alle måder en neutral og upåklagelig tolkeetisk

adfærd.

• Tolken er

i høj grad

i stand til at formidle indholdet af det sagte

fuldstændigt og korrekt.

• Tolkens

sprogfærdigheder og juridiske viden er stort set

tilstrækkelige.

• Tolkens

tolketekniske færdigheder

(fx simultan- og

dialogtolkning) og tolkestrategier (informerer tolken fx retten,

hvis tolken vurderer, at det er nødvendigt at stille opklarende

spørgsmål, eller hvis dialog med den fremmedsprogede er

påkrævet) er

stort set tilstrækkelige.

• Tolken udviser

i høj grad tilstrækkelig neutral og tolkeetisk

upåklagelig tolkeadfærd.

”Tolkningen er af

god kvalitet”

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

”Tolkningen er af

tilstrækkelig god

kvalitet”

• Tolkens formidling af indholdet af det sagte

er tilstrækkeligt

fuldstændig og korrekt.

• Tolken har

tilstrækkelige sprogfærdigheder og juridisk viden.

• Tolkens

tolketekniske færdigheder

(fx simultan- og

dialogtolkning)

og tolkestrategier

(informerer tolken fx retten,

hvis tolken vurderer, at det er nødvendigt at stille opklarende

spørgsmål, eller hvis dialog med den fremmedsprogede er

påkrævet)

er tilstrækkelige.

• Tolken udviser

en tilstrækkelig neutral og tolkeetisk adfærd.

• Tolken er i

mindre grad

i stand til at formidle indholdet af det

sagte

fuldstændigt og korrekt.

• Tolkens

sprogfærdigheder og juridiske viden er i mindre grad

tilstrækkelige.

• Tolkens

tolketekniske færdigheder

(fx simultan- og

dialogtolkning)

og tolkestrategier

(informerer tolken fx retten,

hvis tolken vurderer, at det er nødvendigt at stille opklarende

spørgsmål, eller hvis dialog med den fremmedsprogede er

påkrævet) er i

mindre grad tilstrækkelige.

• Tolken udviser

i mindre grad tilstrækkelig neutral og tolkeetisk

upåklagelig tolkeadfærd.

• Tolken kan ikke

levere en fuldstændig og korrekt tolkning

af det

sagte.

• Tolkens

sprogfærdigheder og juridiske viden er utilstrækkelige.

• Tolken

behersker ikke den nødvendige tolketeknik

(fx simultan-

og dialogtolkning)

og de nødvendige tolkestrategier

(informerer

tolken fx retten, hvis tolken vurderer, at det er nødvendigt

at stille opklarende spørgsmål, eller hvis dialog med den

fremmedsprogede er påkrævet).

• Tolken agerer

ikke neutralt

og udviser

ikke en upåklagelig

tolkeetisk adfærd.

”Tolkningen er af

dårlig kvalitet”

”Tolkningen er

uacceptabel”

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

SPØRGSMÅL 2:

Vi vil nu bede jer diskutere, hvor stor en andel

af de tolkninger, som I har oplevet, der som

minimum lever op til kravsspecifikationen

nævnt under beskrivelsen af

værdi 3,

altså er af

mindst tilstrækkelig god kvalitet.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

BILAG 4 - VEJLEDNING OG BLANKET TIL

INDBERETNING AF TOLKE

HVAD ER EN INDBERETNING?

Ved indberetning forstås en klage over en

tolk, som har udført en konkret tolkeopgave

for en tolkebruger i en myndighed under

Justitsministeriet. Indberetningen danner

grundlag for Rigspolitiets vurdering af, om

tolken opfylder betingelserne for at stå på

Rigspolitiets tolkeliste eller skal slettes.

Indberetning af tolke er reguleret i Bekendt-

gørelse om Rigspolitiets tolkeoversigt.

Myndigheden skal foretage en indberetning,

hvis myndigheden mener, at der kan være tvivl

om, hvorvidt tolken opfylder betingelserne

for at stå på tolkelisten. Indberetning bør

derfor ske, hvis tolken ikke opfylder kravene

til sproglige kundskaber på dansk eller på

fremmedsproget, til tolkeetiske regelsæt, eller

hvis tolken i øvrigt ikke udviser forståelse for

tolkesituationen.

HVORNÅR KAN DER FORETAGES EN

INDBERETNING?

I praksis betyder det, at en indberetning kan

finde sted, såfremt tolken ikke indfrier krav

til sproglige kundskaber (fx manglende

danskkundskaber eller på sit modersmål),

tolkeetik (fx hvis tolken udviser manglende

forståelse for tolkesituationen) eller

manglende adfærdsmæssig forståelse for

situationen.

HVAD SKER DER, NÅR DER FORETAGES EN

INDBERETNING?

Indberetningsblanketten skal sendes til Center

for Almen Jura i Rigspolitiet. På baggrund af

indberetningen foretager Center for Almen

Jura en partshøring af tolken. Herefter

foretager sagsbehandleren i Centeret en

samlet vurdering af indberetningen og af, om

indberetningen eventuelt skal føre til enten en

advarsel eller en sletning af tolken.

For at give sagsbehandleren det bedst mulige

grundlag for at vurdere indberetningen, er det

vigtigt, at alle felterne i blanketten er korrekt

udfyldt, og at den situation, der har ført til

indberetningen, er nøje beskrevet, herunder

med angivelse af, hvilke krav tolken ikke har

levet op til. Eventuel dokumentation kan

medsendes.

INDSENDELSE AF INDBERETNING

Indberetning og sletning af tolke er reguleret i

Bekendtgørelse om Rigspolitiets tolkeoversigt.

Generelt skal myndigheden foretage en

indberetning, såfremt at denne bliver bekendt

med forhold, hvor der kan være begrundet tvivl

om, hvorvidt tolken opfylder betingelserne

for fortsat at være optaget på Rigspolitiets

tolkeoversigt.

Nedenstående skema skal udfyldes og

indsendes til Center for Almen Jura i

Rigspolitiet. Det kan enten sendes pr. post eller

e-mail. Adressen til Rigspolitiet er følgende:

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

Rigspolitiet

Tolkeadministration

Polititorvet 14

1780 København V

Telefonnr.: 4515 25 21

Mailadresse: [email protected]

Når Center for Almen Jura i Rigspolitiet har

modtaget indberetningen, vil kontaktpersonen

i myndigheden blive kontaktet af en

sagsbehandler fra Rigspolitiet.

Denne vejledning og blanket er blevet til

i samarbejde mellem Justitsministeriet,

Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen,

Civilstyrelsen/Flygtningenævnet,

Kriminalforsorgen og Domstolsstyrelsen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

BILAG

BLANKET TIL INDBERETNING AF TOLKE PÅ RIGSPOLITIETS TOLKEOVERSIGT

OPLYSNINGER PÅ KONTAKTPERSON HOS MYNDIGHEDEN

Navn på myndighed

Fornavn på kontaktperson hos

myndigheden

Efternavn på kontaktperson hos

myndigheden

Telefonnr. til kontaktperson i

myndigheden

E-mail til kontaktperson i

myndigheden

[Indsæt navn på myndighed]

[Indsæt fornavn på kontaktperson]

[Indsæt efternavn på kontaktperson]

[Indsæt telefonnr. til kontaktperson]

[Indsæt e-mail på kontaktperson]

OPLYSNINGER PÅ TOLKEN

Tolkenummer:

Tolkens fornavn:

Tolkens efternavn:

Kontakttelefon:

Sprog:

Tolkeform (mundtlig, skriftlig eller

telefonisk)

[Indsæt tolkens tolkenummer]

[Indsæt fornavn på tolken]

[Indsæt efternavn på tolken]

[Indsæt telefonnr. til tolken]

[Indsæt det sprog, der blev tolket på fra til dansk]

[Indsæt tolkeform]

BESKRIVELSE AF SITUATIONEN, DER DANNER UDGANGSPUNKT FOR INDBERETNINGEN

Beskriv den situation, der fører til indberetningen med angivelse af:

1. Tid og sted for tolkesituationen

2. Hvilke krav har tolken ikke levet op til?

3. Beskriv situationen

4. Hvem overværede situationen?

5. Eventuel yderligere dokumentation

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

1 Ifølge Translatørforeningens Tolkeudvalgs

faktaark ’Tolkning i Danmark kræver

certificering’ er det sandsynligt, at omkring

80 procent af tolkene på Rigspolitiets

tolkeoversigt ikke er i besiddelse af

dokumenterede kompetencer (ingen

uddannelse eller eksamen) i tolkning

og/eller sprog. http://tolkelisten.dk/

onewebmedia/Faktaark%202014.pdf.

Dette bekræftes i afsnit 2.2 i nærværende

rapport, hvor det fremgår, at ca. 2.270 tolke

ud af i alt ca. 2.970 tolke på Rigspolitiets

Tolkeoversigt befinder sig i kategorien

”øvrige tolke”. Samtidig dækkes, ifølge

Translatørforeningens Tolkeudvalgs faktaark,

de fleste af de sprog, der er behov for i retten,

hos politiet, i Udlændingestyrelsen etc., af

ovennævnte 80 procent tolke.

2 Se for eksempel:

”Tolkning i retssystemet er pillet ud af

afstemning”, Politiken, 09.11.2015, ”Dommere

vil have bedre tolke ind i retssalene”,

Politiken, 30.10.2015, ”Fagfolk: Dårlig

tolkning kan få store konsekvenser”,

Berlingske Nyhedsbureau, 27.10.2015,

”Fagfolk: Vores tolke er for dårlige”, Politiken,

27.10.2015, Rapporten ‘Tolkning i den

offentlige sektor’, Translatørforeningens

Tolkeudvalg, Graversen, Jacobsen og Jappe,

2015, ”Advokater undrer sig over fravalg ved

forbeholdsafstemning”, Altinget, Justits,

20.10.2015, ”Truer tolke retssikkerheden?”,

Rule of Law, blogger: Sysette Vinding

Kruse, 18.05.2015, ”Oversættelse uden

kvalitetskontrol”, ”Min klient kunne

være blevet dømt skyldig på grund af

fejl i tolkningen” og flere andre artikler i

Advokatsamfundets blad Advokaten nr. 4,

maj 2015, ”Sprog og retssikkerhed. Tolke

kan afgøre retssager”, Kristeligt-Dagblad.

dk, 14.02.2015, ”Dårlige tolke kan skævvride

sager i retten”, Politiken, 08.12.2014,

”Dårlige tolke truer retssikkerhed”, Politiken,

11.05.2014, Rapporten ‘Retstolkens rolle’,

Tina Paulsen Christensen og Bodil Martinsen,

Aarhus Universitet, 2012, ”Hvordan får

Danmark kvalificerede tolke?” Sammendrag

v/ Harder og Graversen af høring afholdt på

Rigshospitalet d. 15. marts 2012.

3 Jf. EMRK artikel 6, stk. 1, litra e.

4 Jf. Bekendtgørelse af lov om rettens pleje nr.

1008 af 24. oktober, § 149, stk. 1.

Se i øvrigt kapitel 4 for en nærmere

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

gennemgang af menneskeretten, EU-retten

og dansk ret.

5 Antal straffesager med tolke i perioden

2010 – 2014, jf. mailkorrespondance

mellem Institut for Menneskerettigheder og

Domstolsstyrelsen d. 18. august 2015.

Antal straffesager med tolke i 2010 - 2014

2010

2011

2012

2013

2014

4.774

5.376

6.630

7.012

6.562

kun udbudt i arabisk, farsi, polsk, tyrkisk og

serbokroatisk, jf. ’Tolkning i den offentlige

sektor’ af Graversen, Jacobsen og Jappe.

Translatørforeningens Tolkeudvalg, 2015, s.

11 og 12.

Ovenstående liste er ikke udtømmende

i forhold til hvilke tolkeuddannelser, der

gennem årene måtte have været udbudt i

offentligt regi. Ej heller tager den højde for

eventuelle private udbud.

7 ’Tolkning i den offentlige sektor’

af Graversen, Jacobsen og Jappe.

Translatørforeningens Tolkeudvalg, 2015, s.

11.

På samme side fremgår det, at der er

registreret ca. 3.050 aktive translatører i

registeret over translatører/tolke, men at

hovedparten af disse er autoriseret i et af

de europæiske hovedsprog - eksempelvis

engelsk, fransk, italiensk, spansk og tysk.

8 ’Tolkning i den offentlige sektor’

af Graversen, Jacobsen og Jappe.

Translatørforeningens Tolkeudvalg, 2015. s.

11-12.

9 ’Tolkning i den offentlige sektor’

af Graversen, Jacobsen og Jappe.

Translatørforeningens Tolkeudvalg, 2015. s.

11-14.

10 Retsplejeloven, Lovbekendtgørelse nr.

1308 af 12. september 2014, § 59 og

bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om

Rigspolitiets tolkeoversigt

6 Professionshøjskolen Metropol udbød

tidligere en uddannelse til akademitolk, men

den er nu lukket. http://www.phmetropol.dk/

Videreuddannelser/Akademiuddannelser/

Akademiuddannelsen+til+tolk.

I årene 1997 til 2002 var det muligt

at uddanne sig til ’statsprøvet

tolk’. Uddannelsen var en 2-årig

deltidsuddannelse under Åben Uddannelse

på Handelshøjskolen i København (nu

Copenhagen Business School, CBS) eller

på Handelshøjskolen i Aarhus (nu Aarhus

Universitet). http://www.information.

dk/43431 og

http://pure.au.dk/portal-asb-student/

files/45651111/Afhandling.pdf. Se også

’Vejledende retningslinjer for honorering af

tolke inden for Justitsministeriets område’,

Justitsministeriet, Administrationsafdelingen,

Økonomistyringskontoret, 27. juni 2014.

Uddannelsen til statsprøvet tolk blev dog

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

11 Justitsministeriet notat om tilvalg

af direktivet om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager, s. 28,

http://justitsministeriet.dk/sites/default/

files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/

Bilag%209%20-%20Direktivet%20

om%20ret%20til%20tolke-%20og%20

overs%C3%A6tterbistand.pdf

12 Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om

Rigspolitiets tolkeoversigt, § 2, stk. 1.

13 De konkrete oplysninger om tolkeoversigten

stammer fra en telefonsamtale d. 5.

oktober 2015 med Anders Jørgensen,

Centerchef i Rigspolitiet.

14 Oplysningerne stammer fra en

mailkorrespondance mellem Institut for

Menneskerettigheder og Domstolsstyrelsen

d. 23. oktober 2015.

15 ’Tolkning i den offentlige sektor’

af Graversen, Jacobsen og Jappe.

Translatørforeningens Tolkeudvalg, 2015. s.

15.

16 ’Tolkning i den offentlige sektor’

af Graversen, Jacobsen og Jappe.

Translatørforeningens Tolkeudvalg, 2015. s.

9 og 12.

17 http://tolkelisten.dk/onewebmedia/

Faktaark%202014.pdf

18 Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om

Rigspolitiets tolkeoversigt, § 6, stk. 2 og §

11, stk. 3.

19 Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om

Rigspolitiets tolkeoversigt, § 6, stk. 3.

20 Med ’tolkens virksomhed’ forstås følgende:

”En tolk, der er optaget på Rigspolitiets

tolkeoversigt, skal i sin adfærd og sit

arbejde som tolk optræde som uvildig

og neutral formidler af kommunikation

mellem personer, der ikke taler samme

sprog, og skal herunder søge at oversætte

alle sproglige ordvalg, nuancer og

vendinger, således at kommunikationen

formidles bedst muligt.

Stk. 2. Tolken skal optræde upartisk og må

ikke føre privat samtale med eller modtage

ydelser fra personer,

som tolken skal formidle kommunikation

imellem.”

Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om

Rigspolitiets tolkeoversigt, § 13.

21 Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om

Rigspolitiets tolkeoversigt, § 11.

22 ’Tolkning i den offentlige sektor’

af Graversen, Jacobsen og Jappe.

Translatørforeningens Tolkeudvalg, 2015. s.

14.

Af rapporten fremgår i øvrigt følgende, s.

14-15:

”I 2012 blev Justitsministeren bedt

om at redegøre for status på en mulig

certificering af de tolke, der anvendes på

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

Justitsministeriets område. Ministeren

besvarede spørgsmålet med en henvisning

til Rigspolitiets tolkeoversigt og proceduren

for optagelse på oversigten: “Rigspolitiet

afgør ved en konkret og individuel vurdering

på baggrund af ansøgningen (på dansk) og

en personlig samtale, hvorvidt en tolk kan

optages på tolkeoversigten. Rigspolitiet

lægger ved afgørelsen vægt på tolkens

sproglige kundskaber. En tolk skal således

beherske dansk og sit modersmål i både

skrift (læse og skrive) og tale. […] Ansøgere,

der ikke har fremlagt dokumentation for en

højere videregående sproglig uddannelse,

indkaldes til en personlig samtale. Under

samtalen danner sagsbehandleren sig

et indtryk af ansøgerens egnethed med

særlig vægt på, om ansøgeren viser

forståelse for rollen som neutral og upartisk

sprogformidler. Ansøgerens mundtlige og

skriftlige færdigheder på henholdsvis dansk

og det sprog, som ansøgeren ønsker at

tolke i, gøres til genstand for en skriftlig og

mundtlig prøve, hvis der findes tilgængeligt

materiale på det pågældende sprog. For

så vidt angår tolkning på asylområdet, blev

justitsministeren i 2012 bedt om at oplyse,

om han mener, at kvaliteten af de tolke,

der anvendes af Udlændingestyrelsen

og Flygtningenævnet, er af en så høj

kvalitet, at den fornødne retssikkerhed i

praksis er til stede. Ministeren svarede,

at Udlændingestyrelsen havde oplyst, at

styrelsen som udgangspunkt kun anvendte

tolke, som var på Rigspolitiets tolkeoversigt,

og at styrelsen i relation til alle samtaler

med asylansøgere konkret sikrede sig,

”at tolk og ansøger forstår hinanden”. Det

fremgår videre af svaret: ”Såfremt der måtte

opstå tolkeproblemer under samtalen,

afbrydes samtalen, og der rekvireres en ny

tolk.” Der henvises i rapporten til: REU Alm.

del. Endeligt svar på spørgsmål 377, 15.

januar 2013 og Besvarelse af spørgsmål nr.

S 2783, 13. april 2012.

23 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280.

24 Justitsministeriet notat om tilvalg

af direktivet om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager, s. 34,

http://justitsministeriet.dk/sites/default/

files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/

Bilag%209%20-%20Direktivet%20

om%20ret%20til%20tolke-%20og%20

overs%C3%A6tterbistand.pdf

25 Statsministeriet, Aftale om Danmark i

Europol, http://stm.dk/_p_14120.html

26 Kommissorium for Udvalget for analyser af

tolkeområdet, 2014.

27 Kommissorium for Udvalget for analyser af

tolkeområdet, 2014.

28 Udlændinge-, Integrations- og Bolig-

udvalget 2014-15 (2. samling), UUI Alm. del

endeligt svar på spørgsmål 18. Offentligt.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

29 ”Rapport om tolkebistand i retssager”,

Afgivet af Arbejdsgruppen om tolkebistand

i retssager nedsat under Domstolsstyrelsen,

2003, s. 3.

30 Forud for nedsættelsen af arbejdsgruppen,

havde dommer Otto Bisgaard og lektor

Bodil R. Martinsen i artiklen ”Tolkebistand

i retssager” offentliggjort i U 2000

B.577 redegjort for en række retlige og

praktiske problemstillinger forbundet

med tolkebistanden i retssager, herunder

retssikkerhedsmæssige aspekter (Rapport

om tolkebistand i retssager”, Afgivet af

Arbejdsgruppen om tolkebistand i retssager

nedsat under Domstolsstyrelsen, 2003, s. 3).

31 Retsudvalget 2011-12, REU alm. del,

endeligt svar på spørgsmål 792, Offentligt.

http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/

reu/spm/792/svar/932510/1200777.pdf

32 https://www.domstol.dk/oestrelandsret/

Taksterogsalaeer/Documents/

Vejledende%20takster%20forsvarere%20

mfl%20%20straffesager%20okt%202014.

pdf

33 Jf. mailkorrespondance mellem Institut for

Menneskerettigheder og Domstolsstyrelsen

d. 21. oktober 2015.

34 Der var lagt op til at afholde et af

fokusgruppeinterviewene i Kolding.

Desværre var tilslutningen til dette interview

ikke tilstrækkelig.

35 Interviewpersonerne har frit kunnet notere,

hvor mange gange de i 2014 har medvirket

i sager, hvor der har medvirket tolk. For

overskuelighedens skyld er der her lavet

kategorier, hvori svarene er indplaceret.

36 Et mindre antal henvendelser blev fulgt op

af et telefonopkald (stikprøvebaseret).

37 To politikredse rettede henvendelse til

os og foreslog, at vi aflagde kredsen et

besøg med henblik på afvikling af et

fokusgruppeinterview kun med deltagere af

anklagere fra den pågældende politikreds

og i umiddelbar tilknytning til kredsens

geografiske placering, hvilket vi indvilligede

i. Desværre viste det sig, at kredsene ikke

kunne stille med nok anklagere til at

gennemførelse af et fokusgruppeinterview

gav mening, hvorfor møderne ikke blev

gennemført.

38 FN’s konvention om borgerlige og politiske

rettigheder (særligt artikel 14), Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention

(særligt artiklerne 6, 7 og 13), det afrikanske

charter om menneskers og folks rettigheder

(særligt artiklerne 3, 7 og 26) og den

amerikanske konvention om menneske-

rettigheder (særligt artiklerne 8,9 og 25).

39 I EMRK og ICCPR anvendes udtrykket

”anklage”, der i dansk sammenhæng

i straffesager vil omfatte i hvert fald

sigtelse og tiltale, jf. Peer Lorenzen, Jonas

Christoffersen, Nina Holst-Christensen,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

Peter Vedel Kessing, Sten Schaumburg-

Müller og Jens Vedsted-Hansen, Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention

med kommentarer, 3. udgave, 2011, s. 549.

40 Zana mod Tyrkiet, dom af 25. november

1997, app. nr. 18954/91.

41 Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen,

Nina Holst-Christensen, Peter Vedel

Kessing, Sten Schaumburg-Müller og

Jens Vedsted-Hansen, Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention med

kommentarer, 3. udgave, 2011, s. 624.

42 U.1997.1422 V.

43 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske

menneskerettighedskonvention for

praktikere, 3. udgave, 2010, s. 547.

44 Diallo mod Sverige, afgørelse af 5. januar

2010, app. nr. 13205/07.

45 Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen,

Nina Holst-Christensen, Peter Vedel

Kessing, Sten Schaumburg-Müller og

Jens Vedsted-Hansen, Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention med

kommentarer, 3. udgave, 2011, s. 624.

46 Se for eksempel følgende sager fra EMD:

Cuscani mod Storbritannien, dom af 24.

september 2002, app. nr. 32771/96 og

Amer mod Tyrkiet, dom af 13. januar 2009,

app. nr. 25720/02.

47 Kamasinski mod Østrig, dom af 19.

december 1989, app. nr. 9783/82.

48 Kamasinski mod Østrig, dom af 19.

december 1989, app. nr. 9783/82, præmis

81.

49 Cuscani mod Storbritannien, dom af 24.

september 2002, app. nr. 32771/96.

50 Amer mod Tyrkiet, dom af 13. januar 2009,

app. nr. 25720/02.

51 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske

menneskerettighedskonvention for

praktikere, 3. udgave, 2010, s. 549.

52 EU’s charter om grundlæggende

rettigheder, artikel 51.

53 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og over-

sættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr. L

280.

54 Statsministeriet, Aftale om Danmark i

Europol, http://stm.dk/_p_14120.html

55 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, præamblens punkt 14.

56 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 1, stk. 1.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

57 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 2, stk. 1.

58 Justitsministeriet notat om tilvalg

af direktivet om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager, s. 5, http://

justitsministeriet.dk/sites/default/files/

media/Pressemeddelelser/pdf/2015/

Bilag%209%20-%20Direktivet%20

om%20ret%20til%20tolke-%20og%20

overs%C3%A6tterbistand.pdf

59 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 2, stk. 2.

60 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 3.

61 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, præamblens punkt 24.

62 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 4.

63 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 2, stk. 6.

64 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, præamblens punkt 21.

65 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 2, stk. 8.

66 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, præamblens punkt 24.

67 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 2, stk. 5, og artikel 3, stk. 5.

68 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, præamblens punkt 25.

69 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, præamblens punkt 26.

70 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

nr. L 280, artikel 7, jf. artikel 2 og 3, stk. 7, og

stk. 8.

71 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 5, stk. 2.

72 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/64/EU om retten til tolke- og

oversættelsesbistand, EU-Tidende 2010, nr.

L 280, artikel 5, stk. 3.

73 Domstolsstyrelsen, Rapport om

tolkebistand i retssager, http://www.

domstol.dk/om/publikationer/

HtmlPublikationer/Rapporter/Rapport%20

om%20tolkebistand%20i%20retssager/

index.htm

74 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

og forskellige andre love (Politi- og

domstolsreform), L168 som fremsat

(2005/1), alm. bem. pkt. 6.2.5.3.

75 Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om

Rigspolitiets tolkeoversigt.

76 Besvarelse af 27. juni 2014 af spørgsmål

nr. 1216 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg).

77 U.1999.347/2Ø.

78 Erhvervsstyrelsen, Liberale Erhverv, https://

erhvervsstyrelsen.dk/translatoerer-og-tolke

79 Erhvervsstyrelsen, Liberale Erhverv, https://

erhvervsstyrelsen.dk/translatoerer-og-tolke

80 Lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts

1988 om translatører og tolke med senere

ændringer, § 1, stk. 2, og § 3.

81 CBS, Uddannelse, http://www.cbs.dk/

uddannelse/enkeltfag-valgfag-supplering/

translatoereksamen

82 Erhvervsstyrelsen, Liberale Erhverv, https://

erhvervsstyrelsen.dk/translatoerer-og-tolke

83 ’Tolkning i den offentlige sektor’

af Graversen, Jacobsen og Jappe.

Translatørforeningens Tolkeudvalg, 2015. s.

11.

Af rapporten fremgår i øvrigt følgende, s. 11:

”Det bemærkes, at der er registreret ca.

3.050 aktive translatører i registeret over

translatører/tolke, hvoraf hovedparten

er autoriseret i et af de europæiske

hovedsprog. Når det således fremgår af

afsnit 2.1.1, at kun ca. 85 medlemmer har

oplyst, at de tolker, er det derfor relevant at

have i erindring, at hovedparten af dem er

uddannet til at tolke i eksempelvis engelsk,

fransk, italiensk, spansk og tysk, som ikke

ifølge bureauerne er blandt de hyppigst

anvendte tolkesprog.”

84 U.1985.1052H og U.1999.881H.

85 Lovforslag, nr. L 153, FT 2014-2015,

almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

86 Lovforslag, nr. L 153, FT 2014-2015,

almindelige bemærkninger, pkt. 1.

87 Lovforslag, nr. L 153, FT 2014-2015,

almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2.

88 Lovforslag, nr. L 153, FT 2014-2015,

almindelige bemærkninger pkt. 2.7.2.

89 Lovforslag, nr. L 153, FT 2014-2015, pkt. 2.7.2.

90 Lovforslag, nr. L 153, FT 2014-2015, bilag 1,

høring – notat, s. 10-11.

91 Retsplejeloven, Lovbekendtgørelse nr.

1308 af 12. september 2014, § 59 og

bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om

Rigspolitiets tolkeoversigt.

92 Justitsministeriet notat om tilvalg

af direktivet om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager, s. 28,

http://justitsministeriet.dk/sites/default/

files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/

Bilag%209%20-%20Direktivet%20

om%20ret%20til%20tolke-%20og%20

overs%C3%A6tterbistand.pdf

93 Retsplejeloven, Lovbekendtgørelse nr. 1308

af 12. september 2014, § 101, stk. 1, og § 746,

stk. 1.

94 Retsplejeloven, Lovbekendtgørelse nr. 1308

af 12. september 2014, § 901, § 902, stk. 2, §

912, stk. 1, § 932, stk. 1, § 933, stk. 2, § 968,

stk. 1, og stk. 4, § 968a, stk. 1, og § 973.

95 Retsplejeloven, Lovbekendtgørelse nr. 1308

af 12. september 2014, § 34.

96 Justitsministeriet notat om tilvalg

af direktivet om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager, s. 25,

http://justitsministeriet.dk/sites/default/

files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/

Bilag%209%20-%20Direktivet%20

om%20ret%20til%20tolke-%20og%20

overs%C3%A6tterbistand.pdf

97 Domstolsstyrelsen, Rapport om

tolkebistand i retssager, http://www.

domstol.dk/om/publikationer/

HtmlPublikationer/Rapporter/Rapport%20

om%20tolkebistand%20i%20retssager/

index.htm

98 Domstolsstyrelsen, Rapport om

tolkebistand i retssager, s. 9, http://

www.domstol.dk/om/publikationer/

HtmlPublikationer/Rapporter/Rapport%20

om%20tolkebistand%20i%20retssager/

index.htm

99 ’Retstolkens rolle’, Tina Paulsen

Christensen og Bodil Martinsen, Aarhus

Universitet, s. 8.

100 Kamasinski mod Østrig, dom af 19.

december 1989, app. nr. 9783/82.

101 Justitsministeriet notat om tilvalg

af direktivet om retten til tolke- og

oversætterbistand i straffesager, s. 34,

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

http://justitsministeriet.dk/sites/default/

files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/

Bilag%209%20-%20Direktivet%20

om%20ret%20til%20tolke-%20og%20

overs%C3%A6tterbistand.pdf

102 Interviewpersonen er indforstået med,

at de udsagn, han er fremkommet med

under fokusgruppeinterviewet, som

anvendes i rapporten, gør det muligt for

kolleger at genkende ham.

103 ‘Retstolkens rolle’, Tina Paulsen

Christensen og Bodil Martinsen, Aarhus

Universitet, 2012. s. 33, 74 og 75.

104 ‘Retstolkens rolle’, Tina Paulsen

Christensen og Bodil Martinsen, Aarhus

Universitet, 2012 s. 37.

105 Rapport om tolkebistand i retssager,

Domstolsstyrelsen, 2003.

106 Denne anklager knytter faktisk

en interessant kommentar til

5-punktsskalaen: ”Det kan jo også være, at

tolken ikke lever op til alle parametrene i

den inddeling der er foretaget, altså man

kan jo godt have en meget høj neutral og

tolkeetisk upåklagelig tolkeadfærd og så

bare ikke være så dygtig. Eller man kan

være vældig dygtig og så ikke kunne finde

ud af at agere” (anklager). Kommentaren

bekræfter, at skalaen ikke nødvendigvis

udgør den bedste metode til at fastlægge

interviewpersonernes oplevelse af, hvilket

niveau tolkning i retsvæsenet befinder sig

på.

107 Spørgeskemainformanterne blev

tilsvarende bedt om at tage stilling til det

generelle niveau blandt tolke.

108 Det kan nævnes at 12 ud af de i

undersøgelsen 26 medvirkende har (eller

har haft) berøring med Flygtningenævnet.

109 Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008

om Rigspolitiets tolkeoversigt.

110 Oplysningerne stammer fra en

telefonsamtale d. 5. oktober 2015

med Anders Jørgensen, Centerchef i

Rigspolitiet.

111 For inspiration til, hvordan denne

anbefaling konkret lader sig gennemføre,

henvises til rapporten ‘Tolkning i den

offentlige sektor’ fra Translatørforeningens

Tolkeudvalg, 2015, s. 55 - 56 + 59 - 60.

112 Det er i sammenhængen relevant at

henvise til den norske certificeringsordning.

”Implementeringen af det norske system

har medført opstartsudgifter for ca. 3,3 mio.

kr. (DKK) til udviklingen af et tolkeregister

og en tolkeportal, samt herefter løbende

udgifter på ca. 0,2 mio. kr. (DKK) per år til

den videre drift og vedligeholdelse heraf.

(…) Det er usikkert, i hvilket omfang en

lignende ordning i Danmark vil medføre

tilsvarende udgifter, idet udgifterne vil være

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

afhængig af den konkrete udformning

heraf og de konkrete behov, fx i forhold til

antal sprog og tolke. Implementeringen i

Danmark vil tillige være betinget af bl.a. de

eksisterende rammeforhold for ordningen,

fx uddannelsesinstitutionernes rammer for

at kunne udbyde en (…) tolkeuddannelse.”

Socialudvalget, Alm. del spm. 500, 2013-14.

113 For inspiration til, hvordan disse

anbefalinger konkret lader sig gennemføre,

henvises til rapporten ‘Tolkning i den

offentlige sektor’ fra Translatørforeningens

Tolkeudvalg, 2015, s. 55 - 56 + 59 - 60.

114 Af Bekendtgørelse om Rigspolitiets

tolkeoversigt (BEK nr. 571 af 28/05/2008)

fremgår det, at der stilles følgende særlige

krav til tolke, der optages på Rigspolitiets

tolkeoversigt:

§ 9. Ansøgere, der er registreret i Det

Centrale Kriminalregister med en

strafferetlig afgørelse, der medtages i en

straffeattest til offentlig brug, kan ikke

optages på Rigspolitiets tolkeoversigt, jf.

dog stk. 3.

Stk. 2. Ansøgere, der er sigtet for et

strafbart forhold, kan ikke optages på

tolkeoversigten, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skønner Rigspolitiet, at et strafbart

forhold, der er omfattet af stk. 1 eller 2, er af

mindre strafværdig eller af enkeltstående

karakter, eller er forholdet f.eks. begået i

en ung alder, og taler omstændighederne

ikke i øvrigt imod det, kan Rigspolitiet

træffe afgørelse om at optage ansøgeren på

Rigspolitiets tolkeoversigt.

Stk. 4. Er en ansøger registreret i Det

Centrale Kriminalregister for andre

strafbare forhold end de i stk. 1 anførte, kan

ansøgeren ikke optages på Rigspolitiets

tolkeoversigt, hvis Rigspolitiet skønner,

at det eller de strafbare forhold efter

omstændighederne må anses for

uforeneligt med arbejdet som tolk.

§ 10. Ansøgere med forbindelse til

myndigheder, organisationer eller

udenlandske repræsentationer mv., der kan

give anledning til at rejse tvivl om, hvorvidt

ansøgeren vil kunne varetage arbejdet

som tolk upartisk, kan ikke optages på

Rigspolitiets tolkeoversigt. Dette gælder

blandt andet ansøgere med

1) ansættelsesmæssig tilknytning til politiet,

anklagemyndigheden eller domstolene,

2) ansættelsesmæssig tilknytning til

udenlandske repræsentationer eller

3) ansættelsesmæssig tilknytning til

udenlandske myndigheder og institutioner

mv., hvis opgave omfatter tilvejebringelse af

efterretningsmæssige oplysninger.

Stk. 2. Skønner Rigspolitiet, at en ansøgers

forbindelse til bestemte institutioner

mv. som omhandlet i stk. 1 er af mindre

betydende karakter, og at ansøgeren

derfor kun i enkeltstående tilfælde vil

være afskåret fra at kunne varetage

arbejde som tolk som følge heraf, kan

Rigspolitiet efter omstændighederne

træffe afgørelse om at optage ansøgeren på

Rigspolitiets tolkeoversigt. Der kan samtidig

i Rigspolitiets tolkeoversigt optages

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

NOTER

oplysning om ansøgerens forbindelse

til vedkommende institution mv. og om

eventuelle andre relevante forhold i

tilknytning hertil, jf. § 2, stk. 2.

115 Se Translatørforeningens Tolkeudvalgs

faktaark ’Tolkning i Danmark kræver

certificering’

http://tolkelisten.dk/onewebmedia/

Faktaark%202014.pdf. At omkring 80

procent af tolkene på Rigspolitiets oversigt

ikke er i besiddelse af dokumenterede

kompetencer bekræftes i øvrigt i

nærværende rapport (se kapitel 2).

116 Indberetningsblanketten skal udfyldes og

sendes til [email protected]. På baggrund af

indberetningen foretages en partshøring

af tolken. Herefter foretages en samlet

vurdering af indberetningen, herunder om

indberetningen skal føre til en advarsel

eller en sletning af tolken. Se i øvrigt bilag

117 Af Bekendtgørelse om Rigspolitiets

tolkeoversigt (BEK nr. 571 af 28/05/2008)

fremgår det, at der optages følgende

oplysninger om en tolk på tolkeoversigten:

§ 2. I Rigspolitiets tolkeoversigt optages

følgende oplysninger om en tolk:

1) Navn.

2) Tolkenummer.

3) Personnummer.

4) Adresse og politikreds.

5) Telefonnummer, telefaxnummer,

e-postadresse og lignende

kontaktoplysninger.

6) Tolkesprog.

7) Uddannelsesmæssig baggrund som tolk.

8) Oprindelsesland og modersmål.

9) Tolkens honorering efter de vejledende

retningslinjer for honorering af tolke inden

for Justitsministeriets område.

Stk. 2. Andre end de i stk. 1 anførte

oplysninger om en tolk kan optages i

Rigspolitiets tolkeoversigt, hvis Rigspolitiet

skønner, at oplysningerne er nødvendige

for, at oversigten på betryggende og

hensigtsmæssig måde kan anvendes til

rekvirering af tolkning eller oversættelse

inden for Justitsministeriets område.

Stk. 3. Tolkens personnummer optrykkes

ikke i den tolkeoversigt, der stilles til

rådighed. Tolkens fødselsår og køn vil dog

fremgå af oversigten.

REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 146: Publikationen: Tolkning i Retsvæsenet, fra Institut for Menneskerettigheder

I det danske retsvæsen anvendes i et vist omfang tolke, der ikke er uddannet i

hverken sprog eller tolkning, når der i straffesager er behov for tolkebistand på et

af flygtninge- og indvandrersprogene. Det kan betyde, at tolkene savner sproglige

kompetencer og/eller tolkekompetencer og professionalisme.

Både advokater og dommere har i løbet af de seneste år givet udtryk for, at de har

oplevet problemer med tolkebistanden i retsvæsenet, og at fejlbehæftet eller

mangelfuld tolkebistand kan have betydning for retssikkerheden.

Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har enhver, der

er anklaget for en forbrydelse, ret til tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår

eller taler det sprog, der anvendes i retten. Formålet med rettigheden er, at enhver,

der bliver involveret i en straffesag, skal kunne forstå retshandlingen og selv have

mulighed for at deltage.

Det centrale spørgsmål, som vi forsøger at belyse i denne rapport, er, om de

rammer, det danske retsvæsen tilbyder en tiltalt med behov for tolkebistand, reelt

sikrer, at vedkommende opnår en retfærdig behandling.

Rapporten afsluttes med en række anbefalinger.

Institut for Menneskerettigheder fremmer og beskytter menneskerettigheder og

ligebehandling i Danmark og internationalt. Vi ønsker at sætte standarder og skabe

forandring.

9 788793 241381