Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. januar 2016
EU-retskontoret
Marie Louise S. Birkedal
Als
2015-6134-0004
1835704
Notat om status for forhandlinger på Justitsministeriets område om
indgåelse af internationale aftaler uden for EU-området
Det fremgår af Udenrigsministeriets reviderede retningslinjer af 15.
oktober 2008 for inddragelse af Folketingets fagudvalg ved indgåelse af
internationale aftaler, at den enkelte minister er forpligtet til efter aftale
med det relevante fagudvalg at orientere udvalget om det internationale
arbejde.
Det indebærer, at det enkelte ministerium én gang om året giver udvalget
en generel orientering om det internationale arbejde og kommende
internationale aftaler uden for EU-området.
På den baggrund skal Justitsministeriet oplyse, at der inden for
Justitsministeriets sagsområde på nuværende tidspunkt foregår eller i 2015
er afsluttet følgende forhandlinger, der kan føre til multilaterale aftaler (og
som ikke er omfattet af EU-proceduren):
Forhandlinger i Europarådets Ekspertkomité for terrorisme og en
arbejdsgruppe herunder (COD-CTE) om en tillægsprotokol til
Europarådets konvention af 16. maj 2005 om bekæmpelse af
terrorisme (CETS No. 196). Forhandlingerne blev indledt i
arbejdsgruppen i februar 2015, færdigforhandlet i CODEXTER i
april 2015 og godkendt af ministerkomitéen den 19. maj 2015.
Tillægsprotokollen, der bl.a. indeholder strafbestemmelser
vedrørende aktiv deltagelse i en terrororganisation og rejse med
henblik på at begå terrorisme og finansiering heraf, blev åbnet for
undertegnelse den 22. oktober 2015.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk