Gribskov Kommune
Rådhusvej 3
3200 Helsinge
Gammeltorv 22
DK-1457 København K
Tlf. +45 33 13 25 12
Fax +45 33 13 07 17
www.ombudsmanden.dk
Personlig henvendelse: 10-14
Telefonisk henvendelse:
Man.-tors. 9-16, fre. 9-15
Gribskov Kommunes sag 2015/38346 001 – ansattes ytringsfrihed
Jeg har modtaget Gribskov Kommunes udtalelse af 9. december 2015 i sagen
om den e-mail, som kommunens HR-afdeling sendte til lederne af børne- og
ungeinstitutionerne den 14. oktober 2015.
Efter min opfattelse giver e-mailen samlet set det indtryk, at kommunen ikke
ønskede, at lederne og de øvrige ansatte i børne- og ungeinstitutionerne –
som privatpersoner – ytrede sig kritisk om deres arbejdsområde i den offentli-
ge debat.
Jeg mener samtidig, at e-mailen giver indtryk af, at sådanne ytringer – uanset
at de ansatte har ret til at ytre sig – let ville kunne anses for et brud på loyali-
tetspligten over for kommunen med deraf følgende alvorlige personaleretlige
konsekvenser. Dette er misvisende i forhold til de regler, der gælder for offent-
ligt ansattes ytringsfrihed.
E-mailen var derfor egnet til at skabe usikkerhed blandt lederne og de ansatte
om deres ret til at ytre sig – også kritisk – om forhold inden for deres arbejds-
område.
Det mener jeg er meget beklageligt.
I lyset af sagens karakter har jeg orienteret Folketingets Retsudvalg og Grib-
skov Kommunes kommunalbestyrelse om min udtalelse i sagen.
På baggrund af de tiltag, som Gribskov Kommune oplyser at have iværksat
for at rette op på den omtalte usikkerhed, foretager jeg mig herefter ikke vide-
re vedrørende kommunens e-mail af 14. oktober 2015.
Jeg beder om, at kommunen underretter mig om resultatet af de påtænkte
drøftelser i kommunens koncernledelse og om spørgsmålet om revision af
kommunens retningslinjer om god adfærd, jf. nærmere nedenfor under afsnit-
tet ”Min vurdering”.
21-01-2016
Dok.nr. 15/04922-12/CBA
Bedes oplyst ved henvendelse