Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del Bilag 111
Offentligt
1584744_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. december 2015
Sikkerhedskontoret
Casper Skibdal Vistrup
2014-1924-0141
1833909
Forslag
til
Lov om knive og blankvåben mv.
§ 1.
Knive og dolke må ikke besiddes på offentligt tilgængelige steder,
uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende,
medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt,
lystfiskeri, sportsudøvelse eller et andet lignende anerkendelsesværdigt
formål.
§ 2.
Det kræver tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller
anvende:
1) Skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm,
2) knive med tværstillet greb beregnet til stød (push daggers),
3) springknive og springstiletter,
4) faldknive og faldstiletter,
5) foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af
én hånd (butterflyknive),
6) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som
fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd,
7) kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lignende, og
8) kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en
anden genstand.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Stk. 2.
Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1,
nr. 1, uden tilladelse anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller til brug
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
ved
jagt,
lystfiskeri,
sportsudøvelse
eller
andet
lignende
anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 3.
De våben mv., der er nævnt i stk. 1, må kun overdrages til
andre eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser
fornøden tilladelse fra politiet. Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12
cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, overdrages eller overlades til andre, hvis det
må antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem til brug
ved
jagt,
lystfiskeri,
sportsudøvelse
eller
andet
lignende
anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod bl.a. ved
overdragelse at erhverve, besidde, bære eller anvende andre skarpe eller
spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt
formål.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring og
transport mv. af våben omfattet af § 2 eller efter bestemmelser, der er
udfærdiget i medfør heraf.
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte regler om antalsmæssig
begrænsning på tilladelser til våben omfattet § 2 eller efter bestemmelser,
der er udfærdiget i medfør heraf.
§ 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om erhvervsmæssig handel
med knive og blankvåben mv. omfattet af denne lov, herunder regler om
godkendelse af erhvervsdrivende og deres ansatte i relation til
erhvervsmæssig handel, samt om annoncering med salg af knive og
blankvåben mv.
§ 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om indførsel og udførsel af
knive og blankvåben mv. omfattet af denne lov.
§ 5.
Tilladelser og samtykker efter denne lov eller efter bestemmelser,
der er udfærdiget i medfør heraf, kan til enhver tid tilbagekaldes.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelser og
ansøgninger, som efter denne lov eller bestemmelser udfærdiget i medfør
heraf indgives til politiet, skal indgives ved anvendelse af den digitale
løsning, som politiet anviser (digital selvbetjening).
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales
afgift for indgivelse af ansøgning om visse tilladelser efter denne lov eller
bestemmelser udfærdiget i medfør heraf.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold af
tilladelser, som udstedes efter denne lov eller bestemmelser udfærdiget i
medfør heraf.
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
§ 6.
§§ 1-2 gælder ikke for militære myndigheder, politiet og civile
statsmyndigheder.
§ 7.
Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder §§ 1-2.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 1 skal det særlig
anses for skærpende, at gerningspersonen flere gange tidligere er straffet
for overtrædelse af § 1. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor overtrædelsen
af § 1 begås under skærpende omstændigheder af en person, der tidligere
er idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og 2,
§ 123, § 237, §§ 244-246, § 266 eller § 288.
Stk. 3.
I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf
af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8.
Loven træder i kraft den […].
§ 9.
[Konsekvensændringer i våbenloven].
§ 10.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Gældende ret
2.1. Besiddelse af knive mv. på offentligt tilgængelige steder mv.
2.2. Forbud mod særligt farlige knive og stikvåben mv.
2.3. Sanktionsniveauet for overtrædelse af knivforbuddet
2.4. Erhvervsmæssig handel med knive og blankvåben mv.
2.5. Annoncering med salg af knive og blankvåben mv.
2.6. Ind- og udførsel af knive og blankvåben mv.
2.7. Regler om ansøgninger, tilladelser og samtykker mv.
2.8. Undtagelse for militære myndigheder og politi mv.
3. Fremmed ret
3.1. Norge
3.2. Sverige
3.3. Finland
4. Lovforslagets udformning
4.1. Ny og forenklet lov
4.2. Ophævelse af forbud mod enhåndsbetjente foldeknive
4.3. Kravet om anerkendelsesværdigt formål ved besiddelse af alle
knive på offentligt tilgængelige steder mv.
4.4. Strafskærpelse for voldsdømte mv., der besidder kniv under
skærpende omstændigheder
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
4
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
1. Indledning
Der har igennem længere tid været kritik af, at de nuværende regler på
nogle punkter kriminaliserer besiddelsen af fornuftige knive, som er
egnede til brug ved bl.a. jagt og fiskeri, mens andre farlige knive er tilladte
at bære alle steder, også i nattelivet. Samtidig er reglerne blevet kritiseret
for, at det i praksis kan være svært at fastslå, om en kniv er ulovlig.
Med forslaget foreslås der indført en ny knivlov, som på den ene side
lemper reglerne for brug af knive til fornuftige dagligdags formål og på
den anden side skærper kursen mod knive i bl.a. nattelivet og kriminelle
miljøer.
Regeringen ønsker dermed at forenkle og præcisere lovgivningen om
knive, så reglerne fremstår sammenhængende og klare og ikke skaber
unødig tvivl om, hvorvidt besiddelse af en given kniv er lovlig eller ej.
Samtidig ønsker regeringen at øge trygheden i befolkningen og forebygge
alvorlig voldskriminalitet og anden kriminalitet, der indebærer fare for liv
og helbred.
Regeringen ønsker derfor en stærk og konsekvent indsats mod knive på
offentligt tilgængelige steder mv., som kan bidrage til at forhindre nye
voldsepisoder og knivoverfald. Det er vigtigt bl.a. at forebygge, at unge
tager kniv med, når de bevæger sig ud i aften- og nattelivet. Desuden er det
afgørende, at myndighederne har de nødvendige redskaber til effektivt at
bekæmpe de knive, der optræder i nattelivet og kriminelle miljøer.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringsgrundlaget ”Sammen
om fremtiden” og målsætningen om at værne om Danmark som et trygt og
sikkert samfund, herunder ved at sætte hårdt og resolut ind de steder, hvor
trygheden er truet.
2. Gældende ret
2.1. Besiddelse af knive på offentligt tilgængelige steder mv.
2.1.1. Generelt
Efter våbenlovens § 4, stk. 1, er det forbudt på offentligt tilgængelige
steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende
at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i
5
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller
har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Det er dog i alle
tilfælde lovligt efter våbenloven at bære en foldekniv med en klinge på
højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
Bestemmelsen i § 4, stk. 1, blev oprindelig indsat i våbenloven ved lov nr.
861 af 23. december 1987. Bestemmelsen indførte forbud mod at bære
kniv eller dolk på steder, hvortil der var almindelig adgang, medmindre
dette skete som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller
sportsudøvelse eller havde et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.
2.1.2 Undtagelse for visse mindre foldeknive
Undtagelsen i § 4, stk. 1, 2. pkt., om besiddelse af mindre foldeknive på
offentligt tilgængelige steder mv. omfattede oprindeligt alle foldeknive
med en klinge på højst 7 cm. Begrundelsen for at undtage disse knive var
ifølge forarbejderne til lov nr. 861 af 23. december 1987, at de bruges af et
stort antal mennesker til helt dagligdags og fredelige, praktiske gøremål,
og at et forbud ville udgøre et indgreb i mange borgeres almindelige vaner.
Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev undtagelsen indskrænket til at
omfatte foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i
udfoldet position. Baggrunden for ændringen var bl.a., at politiets
våbeneksperter over for Justitsministeriet havde udtalt, at et krav om, at
klingen ikke kunne låses i udfoldet position, ville begrænse muligheden
for at anvende foldeknive som stikvåben.
2.1.3. Det stedlige anvendelsesområde
Forbuddet i våbenlovens § 4, stk. 1, omfattede oprindeligt ved sin
indførelse i 1987 kun ”steder, hvortil der var almindelig adgang”.
Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev det stedlige anvendelsesområde for
§ 4, stk. 1, udvidet til også at gælde uddannelsessteder, ungdomsklubber,
fritidsordninger og lignende, ligesom udtrykket ”steder, hvortil der er
almindelig adgang” blev ændret til ”offentligt tilgængelige steder”.
Formålet hermed var at udvide knivforbuddet til også at omfatte besiddelse
af knive i biler, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted.
I det oprindelige forslag til ændring af våbenloven i 2004 var det i
overensstemmelse hermed foreslået, at formuleringen om at ”bære” kniv
blev udvidet til også at omfatte ”besiddelse” af kniv. Begrundelsen herfor
var, at ordet ”bære” efter en naturlig sproglig forståelse omfatter tilfælde,
6
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
hvor kniven medbringes på personen eller i en taske eller anden
håndbagage. Da det blev foreslået at lade bestemmelsens
anvendelsesområde omfatte køretøjer, fandtes det – rent sprogligt – mest
naturligt at ændre bestemmelsen, så forbuddet kom til at omfatte
”besiddelse” af kniv.
På baggrund af den mellemliggende debat om lovforslaget blev der stillet
et ændringsforslag til formuleringen af § 4, stk. 1, som havde til formål at
ændre afgrænsningen af de omfattede knive mv. I den forbindelse udgik
formuleringen vedrørende at ”besidde” kniv ved en beklagelig fejl. Det
fremgik imidlertid af bemærkningerne til ændringsforslaget, som blev
vedtaget af Folketinget, at det fortsat var hensigten, at besiddelse af kniv i
biler på offentligt tilgængelige steder skulle være omfattet af forbuddet.
Selv om ordlyden af bestemmelsen på dette tidspunkt alene indeholdt
udtrykket ”bære”, kom bestemmelsen dermed ved ændringen af
våbenloven i 2004 til også at omfatte ”besiddelse” af kniv. Ved lov nr. 555
af 24. juni 2005 blev bestemmelsens ordlyd imidlertid ændret, så det
udtrykkeligt kom til at fremgå af våbenlovens § 4, stk. 1, at forbuddet også
omfatter ”besiddelse” af knive.
2.1.4. Anerkendelsesværdigt formål
Forbuddet i våbenlovens § 4, stk. 1, omfatter ikke besiddelse af knive eller
dolke til erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller
sportsudøvelse eller anden besiddelse, som har et lignende
anerkendelsesværdigt formål.
Udtrykket ”anerkendelsesværdigt formål” stammer fra lov nr. 861 af 23.
december 1987, hvor § 4, stk. 1, blev indsat i loven. Om baggrunden for
denne ændring er der bl.a. anført følgende i lovforslaget, jf.
Folketingstidende 1987-88, Tillæg A, side 1775-1808:
”Det foreslås derfor at gøre forbuddet mere generelt, således at
det for alle personer bliver forbudt at bære kniv eller dolk
(bortset fra visse lommeknive) på offentligt sted, medmindre
besiddelsen har et nærmere angivet konkret formål, der i
lovteksten foreslås afgrænset således, at det sker som led i
erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller
sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt
formål.
Bag denne afgrænsning ligger, at det kun skal være tilladt at
bære kniv på offentligt sted, såfremt der er en særlig, acceptabel
7
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
grund til det. Efter bestemmelsen er det således forbudt at gå
med kniv, hvis den bæres blot til pynt eller lignende, eller den
ikke skal bruges til noget bestemt. Det vil heller ikke være tilladt
at bære kniv f.eks. med henblik på at skulle forsvare sig eller
andre, hvis der eventuelt skulle opstå en truende situation. Efter
Justitsministeriets opfattelse er det ud fra de hidtidige erfaringer
navnlig i de her nævnte tilfælde, hvor kniven ikke bæres med et
forud fastlagt bestemt formål, at der kan opstå farlige situationer
med risiko for, at der tilføjes andre personer legemsskade.
Skal kniven derimod anvendes som værktøj i (lovligt) erhverv
eller bruges i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse,
er det tilladt at bære den på offentligt sted. Det gælder også, når
kniven bæres, mens den pågældende person er på vej direkte til
eller fra den pågældende aktivitet. Opregningen i lovteksten er
ikke udtømmende, jf. ordene ”eller andet lignende
anerkendelsesværdigt formål”. Således vil kniv også kunne
bæres som led i anden lovlig fritidsaktivitet. Dette gælder f.eks.
for spejdere og andre, der dyrker friluftsvirksomhed og i den
forbindelse anvender kniv.
Herudover vil der være en række andre tilfælde, hvor det ud fra
formålet med bestemmelsen er tilladt at bære kniv på offentligt
sted. Her tænkes navnlig på situationer, hvor det i forbindelse
med transport af kniv fra ét sted til et andet ikke kan undgås, at
kniven medbringes på (passerer) offentligt område. Kniven er
f.eks. købt i en forretning og skal bringes hjem til bopælen.
Med hensyn til beviset for, om bestemmelsen er overtrådt, må
udgangspunktet tages i den almindelige processuelle
grundsætning, at anklagemyndigheden har bevisbyrden. Det er
således ikke tiltalte, der selv skal bevise, at kniven bæres som
led i erhverv mv. Noget andet er, at sigtede/tiltalte for at kunne
unddrage sig strafansvar i praksis i almindelighed ikke vil kunne
nøjes med at hævde, at kniven skal bruges til et af de formål, der
fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger
omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted,
måden kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne
påstand. Denne samlede bedømmelse vil medføre, at der
forekommer en række situationer, hvor personer normalt aldrig
lovligt vil kunne bære en kniv. Det vil f.eks. gælde tilskuere til
sportskampe, gæster på værtshuse og personer, der går ”i byen
for at more sig”.
Reglen indebærer således, at knive, der anvendes som værktøj i lovligt
erhverv eller i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, lovligt
kan besiddes på offentligt tilgængelige steder mv.
Opregningen i lovteksten er ikke udtømmende, jf. ordene ”eller andet
lignende anerkendelsesværdigt formål”. Således vil en kniv også kunne
8
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
bæres som led i anden lovlig fritidsaktivitet. Dette gælder f.eks. for
spejdere og andre, der dyrker friluftsvirksomhed (vandreture, skovture
mv.) og i den forbindelse anvender kniv. Herudover er der en række andre
tilfælde, hvor det ud fra formålet med bestemmelsen er tilladt at bære kniv
på offentligt sted. Her tænkes navnlig på situationer, hvor det i forbindelse
med transport af kniv fra ét sted til et andet ikke kan undgås, at kniven
medbringes på offentligt tilgængelige steder mv. Kniven kan f.eks. være
købt i en forretning og skal derefter bringes hjem til bopælen. Der kan
også være tale om situationer, hvor kniven medbringes til et lovligt
praktisk gøremål, hvortil anvendelse af kniven er nødvendig.
Som det fremgår af de ovenfor gengivne forarbejder til lov nr. 861 af 23.
december 1987, vil en person i almindelighed ikke kunne unddrage sig
strafansvar ved blot at hævde, at kniven skal bruges til et af de formål, der
fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstændigheder f.eks.
med hensyn til påklædning, tid og sted, måden kniven bæres på, knivens
art mv., der underbygger denne påstand.
Det er lovligt at besidde en kniv direkte på vej til eller fra den aktivitet,
hvor kniven skal anvendes, f.eks. i forbindelse med en fisketur eller en
spejderlejr. Der kan endvidere foretages ophold eller ærinder undervejs,
når dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for
rimeligt.
For en gennemgang af domme, hvor domstolene direkte eller indirekte har
taget stilling til, om der foreligger et ”anerkendelsesværdigt formål” med
besiddelse af knive omfattet af våbenlovens § 4, stk. 1, henvises til
Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2005 om sanktionspåstande i våbenlovssager
(rettet i juli 2014), s. 5 ff.
2.2. Forbud mod særligt farlige knive og stikvåben mv.
2.2.1. Generelt
Ved § 1, nr. 5, i lov nr. 217 af 31. maj 1963 om ændringer i lov om handel
med samt tilvirkning og besiddelse af våben m.v. blev springknive og
springstiletter inddraget under våbenlovens kontrolordning. Den
dagældende våbenlovs § 4, stk. 1, blev affattet således, at justitsministeren
blev bemyndiget til at indføre forbud mod besiddelse mv. af ”springknive
og springstiletter”.
9
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 217 af 31. maj 1963, jf.
Folketingstidende 1962-63, tillæg A, side 784, at begrundelsen for at
indføre dette forbud var, at ”disse våben, der ikke synes at tjene noget
nyttigt formål, er af farlig karakter”.
Ved lov nr. 861 af 23. december 1987 om ændring af våbenloven blev
formuleringen ”og lignende” tilføjet i § 4, stk. 1, nr. 1, i våbenloven.
Denne formulering var ikke indeholdt i betænkning nr. 1082 fra 1986
(Afsluttende beretning om ændringer i våbenlovgivningen).
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 861 af 23. december 1987, jf.
Folketingstidende 1987-88, tillæg A, side 1787, at baggrunden for
ændringen var, at der i den seneste tid var dukket en ny type knive op, de
såkaldte
butterfly-knive,
Batanga-knive eller Balisong knive. Disse knive
er kendetegnet ved, at klingen er anbragt i et todelt skæfte, der ved at blive
foldet til hver side – eventuelt ved en hurtig håndbevægelse – bringer
klingen frem. Disse knive findes derfor at have en sådan lighed med
springknive, faldknive m.v., at de tillige bør forbydes – således som det i
øvrigt er sket i Norge i juli 1987.
Det blev derfor foreslået at indsætte ordene ”og lignende” i våbenlovens
regel om adgangen til at forbyde bl.a. springknive, jf. lovforslagets § 1, nr.
13.
Lov nr. 861 af 23. december 1987 trådte i kraft den 1. februar 1988.
Samtidig blev plakat af 24. december 1823 angående forbud mod at bære
kårdestokke og andre deslige skjulte våben ophævet.
Ved § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 8 af 13. januar 1988 om ændring af
bekendtgørelse om våben forbød justitsministeren herefter erhvervelse mv.
af butterflyknive uden tilladelse fra politimesteren (politidirektøren).
Efter våbenlovens § 4, stk. 2, kan justitsministeren udstede regler om et
(generelt) forbud mod bl.a. at besidde eller bære visse knive og stikvåben
mv. Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 217 af 31.
marts 2004.
I henhold til bestemmelsen er der i § 16 i våbenbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 som ændret ved
bekendtgørelse nr. 13 af 06. januar 2014, bekendtgørelse nr. 1068 af 30.
september 2014 og bekendtgørelse nr. 245 af 13. marts 2015) fastsat et
10
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
forbud mod bl.a. at besidde eller bære en række særligt farlige knive uden
tilladelse fra politiet. Forbuddet gælder generelt og er således ikke
begrænset til offentligt tilgængelige steder mv., men gælder besiddelse af
knive alle steder, herunder på egen bopæl mv.
Forbuddet omfatter knive med tværstillet greb beregnet til stød,
springknive, faldknive, enhåndsbetjente foldeknive og butterflyknive,
halsknive, kasteknive, kasteøkser og lignende, som derfor ikke kan
besiddes lovligt uden våbentilladelse, jf. våbenbekendtgørelsens § 16, stk.
1, nr. 2-8. Det samme gælder for dolke og knive med en klinge over 12
cm, medmindre de alene anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved
jagt, lystfiskeri eller sportsdykning, og kniven er udformet hertil, jf.
våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1.
I praksis meddeles der kun tilladelse til sådanne knive undtagelsesvist, og
kun hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, jf. herved
våbencirkulærets § 12, stk. 3.
2.2.2. Enhåndsbetjente foldeknive
Forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive blev indført ved
bekendtgørelse nr. 712 af 29. august 1995. Bemyndigelsen i våbenlovens §
4, stk. 2, til administrativt at forbyde bl.a. enhåndsbetjente foldeknive fik,
som anført ovenfor under pkt. 2.2.1., sin nuværende affattelse ved lov nr.
217 af 31. marts 2004.
Formålet med lovændringen i 2004 var at præcisere det tidligere gældende
forbud mod ”enhåndsbetjente foldeknive (hurtigtræksknive)”, således at
det afgørende for bedømmelsen af, hvornår en foldekniv er
enhåndsbetjent, ikke eksempelvis skulle være brugerens fingerfærdighed
eller fingerkræfter, men at kniven er konstrueret sådan, at klingen i normal
stand kan foldes ud ved brug af én hånd.
Af forarbejderne til lovforslaget fremgår, at indførelsen af forbuddet mod
enhåndsbetjente foldeknive bl.a. blev begrundet med, at disse knive på
visse punkter kunne sidestilles med andre knive, der kan trækkes med en
hånd, herunder springknive, faldknive og butterflyknive. Sådan knive må
betegnes som særlig farlige, da knivklingen meget hurtigt kan fås frem,
sådan at en modstander overraskes af knivangrebet, og at kniven kan
foldes ud med én hånd i lommen eller bag ryggen, mens den anden arm
bruges til f.eks. at fastholde modstanderen.
11
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
2.3. Sanktionsniveauet for overtrædelse af knivforbuddet
2.3.1. Generelt
Overtrædelse af forbuddet mod besiddelse af knive på offentligt
tilgængelige steder mv., jf. våbenlovens § 4, stk. 1, straffes efter
våbenlovens § 10, stk. 2.
Bestemmelsen (tidligere § 10, stk. 3) blev oprindelig indsat i våbenloven
ved lov nr. 350 af 23. maj 1997, jf. Folketingstidende 1996-1997, Tillæg
A, side 3197-3222, og er efterfølgende ændret flere gange. Senest er
våbenlovens § 10, stk. 2, ændret med indsættelse af 2. pkt. ved lov nr. 733
af 25. juni 2014.
Det følger af bestemmelsen, at overtrædelse af § 4, stk. 1, straffes med
bøde, under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det særligt anses for skærpende, at
gerningsmanden flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af § 4,
stk. 1.
2.3.2. Sanktionsniveau for overtrædelse af knivforbuddet
De nærmere retningslinjer for strafniveauet ved overtrædelse af
våbenlovens § 4, stk. 1, fremgår af forarbejderne til lov nr. 274 af 27.
marts 2012, og lov nr. 733 af 25. juni 2014.
Det forudsættes, at der i førstegangstilfælde af overtrædelse af
våbenlovens
§ 4,
stk. 1,
uden
samtidig
overtrædelse
af
våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1 (ulovlig besiddelse af ”almindelige”
knive på offentligt tilgængelige steder mv.), som udgangspunkt fastsættes
en bøde på 3.000 kr.
I sager, hvor der foreligger en overtrædelse af både våbenlovens § 4,
stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1 (ulovlig besiddelse af særligt
farlige knive på offentligt tilgængelige steder mv.), forudsættes der fastsat
en bøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde.
De nævnte bødestørrelser svarer til de aktuelle bødetakster.
Hvis der foreligger
skærpende omstændigheder,
forudsættes der – både for
lovovertrædere over og under 18 år – i førstegangstilfælde idømt en
ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel. Hvis betingelserne herfor er
opfyldt, kan straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.
12
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Det vil bero på domstolenes vurdering af de konkrete forhold i den enkelte
sag, om der foreligger sådanne skærpende omstændigheder, at der skal
udmåles en frihedsstraf i stedet for en bøde.
Der vil dog som hovedregel kun foreligge skærpende omstændigheder,
hvis en person bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der
er en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af
potentielt voldelig karakter.
Dette vil i praksis først og fremmest omfatte tilfælde, hvor en person bærer
kniv i aften- og nattetimerne i restaurationsmiljøet mv. Der vil dog også i
andre tilfælde – f.eks. ved visse fodboldkampe, byfester og koncerter –
kunne være en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede
situationer af potentielt voldelig karakter. Der må i den forbindelse lægges
vægt på, om medbragte knive ved den pågældende type af begivenhed
erfaringsmæssigt bidrager til at skabe farlige situationer.
Folketinget har i vedtagelsen af V 35 fra folketingssamlingen 2012-2013
lagt til grund, at der kan foreligge en risiko for, at der kan opstå tilspidsede
situationer af potentiel voldelig karakter som følge af f.eks. en
bandekonflikt.
Det ligger i det anførte – jf. udtrykket ”bærer” – at der ikke vil foreligge
skærpende omstændigheder, hvis overtrædelsen af knivforbuddet består i,
at en person blot ”besidder” kniven, f.eks. fordi den pågældende kniv
ligger i en bils bagagerum.
Straffen for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, forudsættes
i
andengangstilfælde
som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 7
dage. Hvis betingelserne herfor er opfyldt, kan straffen gøres betinget med
vilkår om samfundstjeneste.
Der kan endvidere forekomme tilfælde, hvor ubetinget frihedsstraf i
andengangstilfælde vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder,
hvorunder kniven mv. har været medbragt, og i sådanne tilfælde er der
mulighed for at idømme en bøde.
Er der imidlertid tidligere idømt en frihedsstraf på 7 dages fængsel for en
førstegangsovertrædelse, forudsættes straffen i andengangstilfælde som
udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 14 dage.
13
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
I
tredjegangstilfælde
(det vil sige tilfælde, hvor gerningsmanden to gange
tidligere er straffet) fastsættes både for lovovertrædere over og under 18 år
som udgangspunkt en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage, jf.
våbenlovens § 10, stk. 2, 2. pkt.
Straffen kan dog gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis
betingelserne herfor er opfyldt. Den nævnte straf forudsættes anvendt, når
der er idømt frihedsstraf i andengangstilfældet uanset længden heraf.
I
fjerdegangstilfælde
og derover vil det være op til domstolene på
baggrund af de konkrete forhold i den enkelte sag at beslutte, hvorledes
straffen bør fastsættes. Det forudsættes dog, at der som udgangspunkt
fastsættes en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte
strafpositioner. Der vil i tredjegangstilfælde og derover kun i helt sjældne
tilfælde kunne tænkes at foreligge sådanne særligt formildende
omstændigheder, at udgangspunktet om frihedsstraf kan fraviges. Det
bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i
sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Fastsættelse af straffen vil i alle tilfælde bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og de
angivne strafpositioner vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
Straffelovens øvrige almindelige regler om straffens fastsættelse finder i
den forbindelse anvendelse, herunder straffelovens § 81 om skærpende
omstændigheder, § 82 om formildende omstændigheder og § 83 om
fastsættelse af straffen under den angivne strafferamme og strafbortfald i
særlige tilfælde.
2.3.3. Betydningen af formildende omstændigheder
Det følger af den almindelige bestemmelse i straffelovens § 83, at straffen
kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme eller under i øvrigt
formildende omstændigheder bortfalde, når oplysninger om gerningen,
gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor.
14
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Ved straffens fastsættelse kan det endvidere indgå som en formildende
omstændighed, at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed
om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder en handling,
jf. straffelovens § 82, nr. 4.
2.3.4. Særligt skærpende omstændigheder
Hvis overtrædelsen begås under særligt skærpende omstændigheder, kan
der eventuelt være grundlag for at anse overtrædelsen for omfattet af
straffelovens § 192 a, stk. 2, hvorefter den, der overtræder
våbenlovgivningen under særligt skærpende omstændigheder, uden at
forholdet falder ind under stk. 1 om besiddelse mv. af skydevåben og
andre særligt farlige våben og eksplosivstoffer, straffes med fængsel indtil
6 år.
2.4. Erhvervsmæssig handel med knive og blankvåben mv.
Erhvervsmæssig handel med bl.a. blankvåben er reguleret i våbenlovens §
4 b, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af
erhvervsdrivende og disses ansatte i relation til erhvervsmæssig handel
med våben, ammunition mv.
Bestemmelsen er senest ændret ved lov nr. 733 af 25. juni 2014 med
henblik på at skabe en mere klar hjemmel til de eksisterende bestemmelser
i våbenbekendtgørelsens §§ 40-43.
Med ændringen blev justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, udtrykkeligt bemyndiget til at meddele erhvervsdrivende generel
tilladelse til med henblik på erhvervsmæssig handel eller anden
erhvervsmæssig virksomhed at erhverve og besidde de i våbenlovens § 1,
stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og § 4, stk. 2, nævnte genstande.
Endvidere blev justitsministeren udtrykkeligt bemyndiget til mere generelt
at fastsætte bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og
anvendelse af tilladelser efter stk. 1.
Dermed kom våbenloven til at indeholde en mere klar hjemmel til de
eksisterende bestemmelser i våbenbekendtgørelsens §§ 40-43 end tilfældet
var tidligere.
15
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Endvidere vil § 4 b med den nye affattelse give mulighed for, når
forudsætningerne herfor er opfyldt, ved bekendtgørelse at stille krav om, at
våbenhandlere mv. med generelle tilladelser som omhandlet i
våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre våbenbøger elektronisk på en
sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres med et eventuelt kommende
nyt Politiets Våbenregister.
Det er fastsat i våbenbekendtgørelsens § 40, at politiet kan meddele
erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik på videresalg at
erhverve og besidde våben omfattet af bl.a. våbenbekendtgørelsens § 16,
stk. 1, nr. 1. Politiet kan også i medfør af våbenbekendtgørelsens § 41
meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til, med henblik på reparation,
service og anden erhvervsmæssig virksomhed, at besidde våben omfattet
af våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af våbencirkulærets § 24, stk. 1 og 2, at sådanne tilladelser
kan gives til våbenhandlere, våbengrossister, auktionsledere, bøssemagere,
våbenmekanikere og personer, der i øvrigt har brug for våben i deres
erhvervsmæssige virksomhed.
2.5. Annoncering med salg af knive og blankvåben mv.
Forbuddet mod annoncering med salg af våben, som ikke må besiddes
uden tilladelse, blev indført ved lov nr. 861 af 23. december 1987.
Det følger således af våbenlovens § 4 a, at Justitsministeren kan fastsætte
regler om forbud mod annoncering med salg af våben, som ikke må
besiddes uden tilladelse.
Det følger af våbenbekendtgørelsens § 45, stk. 1 og 2, at der ikke må
annonceres med salg af våben mv., som er omfattet af
våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1.
Dette forbud finder dog ikke anvendelse på dolke og knive, som er
omfattet af våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 3.
2.6. Ind- og udførsel af knive og blankvåben mv.
2.6.1. Indførsel
Det følger af våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 1, at justitsministeren kan udstede
regler om forbud mod bl.a. at indføre skarpe eller spidse våben, hvis klinge
16
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
overstiger 12 cm, knive med tværstillet greb beregnet til stød, springknive,
springstiletter, faldknive, faldstiletter, enhåndsbetjente foldeknive, der er
konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd,
foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én
hånd, knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som
fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, kastestjerner,
kasteknive samt kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder
som en anden genstand.
Det følger af våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 2, at justitsministeren kan udstede
regler om forbud mod bl.a. at indføre andre skarpe eller spidse våben, som
ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.
Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §
28, stk. 3, hvoraf følger, at de våben, der er nævnt i våbenbekendtgørelsens
§ 16, stk. 1, kun må indføres med tilladelse fra politiet.
Derudover fremgår det af våbenbekendtgørelsens § 28, stk. 4, at dolke og
knive, der er nævnt i våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 3, dog kan indføres
uden tilladelse fra politiet.
2.6.1. Udførsel
Det er i medfør af våbenlovens § 6, stk. 1, som udgangspunkt forbudt uden
tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i
hvert enkelt tilfælde at udføre våben af enhver art med undtagelse af visse
jagtvåben (skydevåben).
Det følger af våbenlovens § 6, stk. 8, at justitsministeren kan bestemme, at
dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, uden tilladelse kan udføres,
hvis de er udformet til erhverv, husholdningsbrug, jagt, lystfiskeri eller
sportsdykning. Denne adgang er benyttet i våbenbekendtgørelsens § 29,
stk. 4, hvoraf det fremgår, at dolke og knive, der er nævnt i
våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 3, kan udføres uden tilladelse.
I medfør af våbenbekendtgørelsens § 29, stk. 2, meddeler politiet tilladelse
til udførsel til Færøerne og Grønland og EU- og EØS-medlemslandene af
blankvåben.
2.7. Regler om ansøgninger, tilladelser og samtykker mv.
17
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Våbenlovens § 2 b fastsætter nærmere regler for indgivelse af ansøgninger
i medfør af våbenloven.
Det følger derudover af våbenlovens § 2 f, at tilladelser og samtykker efter
våbenloven eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af
våbenloven, til enhver tid kan tilbagekaldes.
Det følger af våbenbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelser samt
andre
tilladelser
eller
godkendelser
efter
våbenloven
og
våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis personlige
forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det
betænkeligt
at
imødekomme
ansøgningen.
Det
følger
af
våbenbekendtgørelsens § 46, stk. 2, at de i stk. 1 nævnte tilladelser mv.
endvidere kun kan gives til juridiske personer, herunder selskaber,
foreninger, private museer og lignende, hvis den eller de ansvarlige
opfylder kravet i stk. 1.
Det følger af våbenbekendtgørelsens § 47, stk. 1, at tilladelser i henhold til
bl.a. våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på
5 år.
Våbencirkulærets § 1, § 13, § 28 og § 30 fastsætter nærmere regler for
tilladelsens form og indhold.
2.8. Undtagelse for militære myndigheder og politi mv.
Det følger af våbenlovens §§ 8, stk. 1, og 9, stk. 1, at reglerne om knive og
blankvåben mv. i våbenlovens § 4 ikke gælder for militære myndigheder
og civile statsmyndigheder.
Det følger også af våbenlovens § 8, stk. 2, at § 6, stk. 1, om udførsel ikke
gælder for militære styrker og militært personel som led i den militære
tjenesteudøvelse. § 6, stk. 1, om udførsel af våben gælder endelig ikke
militære myndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel
med henblik på reparation og vedligeholdelse.
Ligeledes følger det af våbenlovens § 9, stk. 1, at reglerne om knive og
blankvåben mv. i våbenlovens § 4 ikke gælder for politiet og civile
statsmyndigheder. Det følger af samme bestemmelse, at reglerne om
udførsel endvidere ikke gælder for politiet.
18
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
3. Fremmed ret
3.1. Norge
Ifølge den norske straffelovs § 352 a er det strafbart forsætligt eller groft
uagtsomt på offentligt sted at bære kniv eller lignende skarpt redskab, som
er egnet til brug ved legemskrænkelser. Forbuddet omfatter ikke kniv eller
andet redskab, som bruges til arbejde, friluftsliv eller andet
anerkendelsesværdigt formål.
Efter den norske våbenforskrifts § 9 er det endvidere forbudt at erhverve,
eje eller besidde blandt andet springknive, batangaknive [butterflyknive],
stiletter og andre tilsvarende særligt farlige genstande, der ikke kan anses
at have et anerkendelsesværdigt formål og som fremstår som et
voldsprodukt.
Den norske våbenlovgivning indeholder ikke et eksplicit forbud mod
enhåndsbetjente foldeknive.
3.2. Sverige
I Sverige er besiddelse af kniv mv. reguleret ved lov om forbud
vedrørende knive og andre farlige genstande. Ifølge lovens § 1, stk. 1, må
knive, andre stik- og skærevåben og andre genstande, som er egnede til at
anvendes som våben ved forbrydelser mod liv eller helbred, ikke besiddes
på almen plads, indenfor skoleområder, hvor der gives grundskole- eller
gymnasieundervisning, eller i køretøj på almen plads.
Forbuddet gælder ikke, hvis genstanden i henhold til særlige forskrifter
indgår i udrustningen for særlig tjeneste eller opgave, eller hvis
besiddelsen i øvrigt med hensyn til genstandens art, besiddernes behov og
øvrige omstændigheder må anses for at være beføjet, jf. stk. 2.
Ifølge § 1, stk. 3, må stikvåben og knive, som er konstruerede således, at
klingen eller bladet hurtigt kan foldes eller skydes ud af skaftet, ikke
besiddes af personer under 21 år.
Forbuddet brydes imidlertid af reglen i stk. 2, hvorefter besiddelsen kan
være lovlig som følge af knivens eller genstandens art, besidderens behov
og omstændighederne. Som eksempel nævnes i forarbejderne bl.a., at
besiddelse af en forskærerkniv eller lignende kan være berettiget i
19
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
forbindelse med en picnic, mens besiddelse af en overlevelseskniv ikke er
berettiget i en sådan situation. Besiddelse af kniv under en koncert eller
teaterforestilling eller en politisk demonstration anses ikke for beføjet, idet
dette er fremmed for formålet med deltagelsen i sådanne arrangementer.
Den svenske våbenlovgivning indeholder ikke et eksplicit forbud mod
enhåndsbetjente foldeknive.
3.3. Finland
I Finland er besiddelse af kniv mv. reguleret ved ”lov om eggvapen”.
Loven omfatter ”farlige eggvapan”, som er dolk, stilet og bajonet. Sådanne
våben må i henhold til lovens § 3 ikke besiddes på offentlig plads, ved
offentlig forsamling eller ved andet offentligt arrangement, såfremt
besiddelsen ikke er velbegrundet.
4. Lovforslagets udformning
4.1. Ny og forenklet lov
Justitsministeriet foreslår, at lovgivningen vedrørende knive forenkles og
præciseres, og at reglerne samles i en ny selvstændig lov med tilhørende
administrative forskrifter. Derved gøres reglerne mere overskuelige og
gennemsigtige til gavn for borgere, foreninger mv.
Som led i revisionen af knivreglerne foreslås det,
at
enhåndsbetjente
foldeknive ikke længere kategoriseres som særligt farlige knive, som det er
forbudt at besidde, herunder på egen bopæl, uden tilladelse fra politiet,
at
princippet om, at knive kun må medbringes på offentlige steder mv., når
der er et anerkendelsesværdigt formål, udvides til at omfatte alle knive og
dolke, og
at
straffen skærpes markant for tidligere voldsdømte mv., der
besidder kniv under skærpende omstændigheder.
Der henvises til afsnit 4.2-4.4 nedenfor.
I øvrigt foreslås lovgivningen videreført.
Forslaget er bygget op således, at § 1 indeholder reglerne om besiddelse af
kniv på offentligt tilgængelige steder.
20
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Forslagets § 2 indeholder reglerne om særligt farlige knive og stikvåben
mv., som det er forbudt at bl.a. bære og besidde uden tilladelse fra politiet
og overdrage til andre uden fornøden tilladelse.
Forslagets § 3 giver hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler
for erhvervsdrivende og disses ansatte i relation til erhvervsmæssig handel
med knive og blankvåben mv. samt om annoncering.
Forslagets § 4 fastslår justitsministerens adgang til at fastsætte regler om
ind- og udførsel.
Forslagets § 5 omhandler tilladelser udstedt i medfør af loven.
Forslagets § 6 fastslår, at bestemmelserne ikke gælder for militære
myndigheder, politiet og civile statsmyndigheder.
§ 7 i forslaget indeholder lovens strafbestemmelser.
Forslagets §§ 8-10 omhandler konsekvensændringer i våbenlovgivningen,
lovens ikrafttrædelse og territoriale gyldighedsområde.
4.2. Ophævelse af forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive
Som et led i forenklingen af knivlovgivningen foreslås det, at forbuddet
mod enhåndsbetjente foldeknive ophæves, således at disse knive ikke
længere kategoriseres som særligt farlige knive, som det er forbudt at
besidde, herunder på egen bopæl.
Som begrundelse herfor lægger Justitsministeriet vægt på, at det
nugældende forbud mod enhåndsbetjente foldeknive også omfatter helt
almindelige knive, som er egnede til praktiske gøremål, bl.a. i forbindelse
med jagt og fiskeri, og som der ikke ses at være rimelig grund til generelt
at forbyde.
Samtidig har det nuværende forbud vist sig at skabe uklarhed for borgerne,
fordi det i praksis er vanskeligt at vurdere, hvilke knive der må
kategoriseres som enhåndsbetjente og dermed forbudte.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet er i en fælles udtalelse af 23. september
2015 til Justitsministeriet fremkommet med bemærkninger til muligheden
for at præcisere det nugældende forbud mod enhåndsbetjente foldeknive.
21
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Rigsadvokaten og Rigspolitiet har i den forbindelse peget på, at reglerne
på området bør være så klare og enkle som muligt, så det muligt for
borgerne at vurdere, om en kniv er omfattet af et forbud eller ej, samtidig
med at reglerne skal udformes sådan, at de kan administreres og
håndhæves af myndighederne. Rigsadvokaten og Rigspolitiet har i den
forbindelse overvejet forskellige modeller. Det fremgår af udtalelsen, at
Rigsadvokaten og Rigspolitiet ikke kan pege på en oplagt måde, hvorpå
reglerne om enhåndsbetjente foldeknive kan justeres eller præciseres. Det
fremgår endvidere af udtalelsen, at en præcisering af forbuddet vil
resultere i en sondring mellem forskellige typer af enhåndsbetjente
foldeknive, som ikke umiddelbart er sikkerhedsmæssigt velbegrundet.
Tilsvarende fremgår det, at en objektiv beskrivelse af visse typer af
enhåndsbetjente foldeknive, som ikke er forbudte, næppe vil medvirke til
at gøre reglerne klarere, end de er i dag.
Der ses ikke at være noget entydigt grundlag for at fastslå, at alle
enhåndsbetjente foldeknive generelt er farligere end andre almindeligt
forekommende knive, herunder køkkenknive, der findes i de fleste danske
hjem.
Ophævelsen af forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive vil betyde, at
disse knive fremadrettet vil kunne besiddes på bopælen og medbringes på
offentligt tilgængelige steder mv., når der foreligger et
anerkendelsesværdigt formål hermed, f.eks. i forbindelse med jagt, fiskeri
eller andre friluftsaktiviteter.
Om begrebet anerkendelsesværdigt formål henvises til pkt. 2.1.4. og
de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1.
Det vil som hidtil ved vurderingen af, om der foreligger et
anerkendelsesværdigt bl.a. indgå, hvordan kniven er udformet. Det
forhold, at kniven er enhåndsbetjent vil i den forbindelse efter
omstændighederne kunne tillægges betydning. Kan det lægges til grund, at
der er tale om enhåndsbetjent foldekniv særlig udformet med henblik på
brug som et hurtigtrækkende angrebs- og stikvåben, og som generelt ikke
ses at have fornuftigt formål, vil der kun sjældent kunne foreligge et
anerkendelsesværdigt formål med at bære en sådan kniv på offentligt
tilgængelige områder mv.
22
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Det generelle forbud mod særligt farlige knive og blankvåben mv. (f.eks.
springknive, butterflyknive og kastestjerner) foreslås i øvrigt videreført
som hidtil, jf. forslagets § 2.
Der lægges herved vægt på, at der er tale om knive og blankvåben mv., der
er farlige og som generelt savner lovlige og fornuftige formål, og at der
generelt ikke er problemer med at afgrænse denne kategori af særligt
farlige knive fra lovlige knive. Opregningen af særligt farlige knive mv.,
som er generelt forbudte, vil fremover fremgå direkte af loven, hvilket skal
sikre en bedre overskuelighed for borgeren.
4.3. Krav om anerkendelsesværdigt formål ved besiddelse af alle knive
på offentligt tilgængelige steder mv.
Justitsministeriet foreslår, at det fremover i alle tilfælde skal være et krav
for at besidde en kniv på offentligt tilgængeligt sted, at der er et
anerkendelsesværdigt formål
hermed.
Forslaget skal ses i lyset af, at den nugældende undtagelse for foldeknive
med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position, fra
forbuddet i våbenlovens § 4, stk. l, har vist sig ikke at virke efter hensigten
i en række tilfælde.
Således udgør det ifølge politiet et væsentligt problem, at der bl.a. i
nattelivet og kriminelle miljøer florerer en række farlige knive, som
bevidst er udformet med henblik på at omgå særreglen om visse mindre
foldeknive. Knivene, der bl.a. går under betegnelsen ”gadelovlige taktiske
foldeknive”, er ofte udformet med inspiration fra kampsport og har en
klinge på typisk lige under 7 cm, som ikke kan fastlåses i udfoldet
position. Disse knive kan – som konsekvens af undtagelsesreglen om visse
mindre foldeknive – i dag lovligt bæres i nattelivet og f.eks. af rockere og
bandemedlemmer på gaden.
Det bemærkes herudover, at besiddelse af mindre foldeknive på offentligt
tilgængelige steder – uanset deres udformning – potentielt indebærer risiko
for, at kniven kan anvendes ved voldskriminalitet, og der ses ikke at være
væsentlige hensyn, der taler for, at visse knive generelt skal kunne
medbringes alle steder, f.eks. til større sportskampe eller i nattelivet. Det
bemærkes i den forbindelse, at også foldeknive med en klingelængde på
under 7 cm erfaringsmæssigt kan volde meget væsentlige skader eller
dødsfald.
23
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være muligt at indføre
en anden teknisk afgrænsning, end den som findes i dag i våbenlovens § 4,
stk. 1, 2. pkt., som effektivt begrænser muligheden for, at farlige
foldeknive medbringes i bl.a. nattelivet og anvendes som angrebs- og
stikvåben.
Samlet set finder Justitsministeriet på den baggrund, at den rigtigste
løsning vil være at kravet om, at der skal være et
anerkendelsesværdigt
formål
med at besidde knive på offentligt tilgængelige steder, udvides til
også at omfatte foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan
fastlåses i udfoldet position.
Forslaget indebærer, at der fremover i hvert enkelt tilfælde skal foretages
en konkret vurdering af, om besiddelsen af en sådan kniv har et
anerkendelsesværdigt formål
i den givne situation.
Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.1.2. var begrundelsen for at undtage
visse mindre foldeknive fra forbuddet i våbenlovens § 4, stk. l, ved
indførelsen af denne bestemmelse i 1987 ifølge forarbejderne, at små
lommeknive mv. bruges af mange mennesker til dagligdags og fredelige,
praktiske gøremål.
Det er
ikke
med forslaget hensigten at forbyde anvendelsen af almindelige,
små foldeknive – f.eks. lommeknive, multiværktøjer eller proptrækkere –
til sådanne gøremål, og det vil derfor også fremover være muligt at
medbringe en lommekniv til konkrete formål, f.eks. på en tur i skoven, til
at skære frugt eller lignende.
Forslaget vil betyde, at det fremover som altovervejende udgangspunkt vil
være ulovligt at medbringe alle knive i nattelivet og til f.eks. større
fodboldkampe,
idet der normalt
aldrig
vil foreligge
et
anerkendelsesværdigt formål med at medbringe en kniv disse steder.
Om begrebet af anerkendelsesværdige formål henvises til pkt. 2.1.4. og
4.2. ovenfor samt de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1.
4.4. Strafskærpelse for voldsdømte mv., der besidder kniv under
skærpende omstændigheder.
24
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Som et led i en øget indsats for at bekæmpe knivvold – særligt i nattelivet
og kriminelle miljøer – foreslås det, at der skal kunne sættes endnu hårdere
ind over for personer, som tidligere er dømt for vold mv., og som bærer
kniv på steder, hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold, f.eks. i
nattelivet eller kriminelle miljøer.
Derfor foreslås det, at straffen i tilfælde, hvor en person, der tidligere er
idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 216, §
237, §§ 244-246, § 266 eller § 288, bærer kniv under skærpende
omstændigheder, hæves fra de nuværende 7 dages fængsel i
førstegangstilfælde til 40 dages fængsel.
Om begrebet skærpende omstændigheder henvises til afsnit 2.3.1. ovenfor.
Som det fremgår heraf, drejer det sig om situationer, hvor en person bærer
kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er nærliggende risiko
for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentielt voldelig karakter.
Dette vil f.eks. omfatte tilfælde, hvor en person bærer kniv i aften- og
nattetimerne i restaurationsmiljøet mv. Der vil dog også i andre tilfælde –
f.eks. ved visse fodboldkampe, byfester og koncerter – kunne være en
nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentielt
voldelig karakter. Risikoen for tilspidsede situationer af potentielt voldelig
karakter kan f.eks. også følge af uoverensstemmelser eller konflikt mellem
bander, rockergrupper eller lignende, hvor to eller flere grupper af
personer, der har en indbyrdes konflikt, mødes.
Forslaget skal ses i lyset af, at det er Justitsministeriets vurdering, at det vil
kunne have en præventiv effekt at gennemføre en strafskærpelse for en
persongruppe, der tidligere har vist sig voldsparate. Derfor foreslås det, at
straffen for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder
under skærpende omstændigheder for denne persongruppe forhøjes
markant allerede i førstegangstilfælde.
I
anden- og tredjegangstilfælde
og derover vil personer, der tidligere er
dømt for overtrædelse af de ovenfor nævnte straffelovsbestemmelser,
kunne straffes tilsvarende hårdere, hvis de igen besidder en kniv under
skærpende omstændigheder.
I tilknytning til de foreslåede strafpositioner skal det generelt bemærkes, at
fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde på baggrund af samtlige sagens omstændigheder, og at
25
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
de angivne strafpositioner vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
I øvrigt foreslås strafniveauet for overtrædelse af lovgivningen om knive
fastholdt, jf. afsnit 2.3. ovenfor.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
[…]
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og
Ungdomsorganisationernes Samråd, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps, KFUM-
Spejderne, Dansk Våbenhandlerforening, Danske Advokater, Danske
26
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
1584744_0027.png
Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk
Fængselsforbund, Dansk Knivforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Militaria Forening, Retspolitisk Forening, Dansk Skytte Union, De Danske
Skytteforeninger, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Industri, Fagligt
Fælles Forbund 3F, Foreningen af Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK
Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder,
Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Brancheforeningen for Danske Våbenhandlere, Nordisk Våbenforum,
Retssikkerhedsfonden samt Vaabenhistorisk Selskab.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Ingen af betydning
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser
for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
27
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1
Bestemmelsen i forslagets § 1 omfatter knive og blankvåben mv. ikke
omfattet af § 2.
Ved offentligt tilgængelige steder forstås steder, hvortil der er almindelig
adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer
(herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i
åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Området svarer til
det område, der er omfattet af ordensbekendtgørelsens § 2.
Besiddelsen af kniv i køretøjer, som befinder sig på et offentligt
tilgængeligt sted, er også omfattet af forbuddet.
Udover offentligt tilgængelige steder finder bestemmelsen også
anvendelse på uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og
lignende, uanset om der er offentlig adgang til det pågældende sted eller ej.
Ved uddannelsessteder forstås steder, hvor der foregår undervisning,
såsom folkeskoler, gymnasier, universiteter, tekniske skoler,
produktionsskoler mv., uanset om der er tale om private
uddannelsessteder. Uddannelsessteder dækker såvel undervisningslokaler
som andre områder på disse steder (f.eks. et sportsområde eller en
fællessal). Ved ungdomsklubber forstås klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. lov om social
service, men også andre klubordninger og lignede fritidstilbud til større
børn og unge er omfattet af bestemmelsen, uanset om ordningerne drives i
kommunalt, regionalt eller privat regi eller som selvejende institutioner.
Ved fritidsordninger forstås dagtilbud til større børn og unge, jf. lov om
social service.
Det er tilladt at bære kniv eller dolk disse steder, hvis besiddelsen sker som
led i undervisningen eller øvrige aktiviteter, der naturligt hører hjemme i
disse sammenhænge.
For så vidt angår afgrænsningen af anerkendelsesværdige formål svarer det
til den retstilstand, der hidtil har været gældende, jf. våbenlovens § 4, stk.
1.
28
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Efter bestemmelsen er det forbudt at bære kniv, hvis den bæres blot til
pynt eller lignende, eller den ikke skal bruges til noget bestemt. Det er
heller ikke tilladt at bære kniv f.eks. med henblik på at skulle forsvare sig
selv eller andre, hvis der eventuelt skulle opstå en truende situation.
Skal kniven derimod anvendes som værktøj i (lovligt) erhverv eller bruges
i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, er det tilladt at bære
den på offentligt sted mv.
Det gælder også, når kniven bæres, mens den pågældende person er på vej
direkte til eller fra den pågældende aktivitet. Der kan endvidere foretages
ophold eller ærinder undervejs, når dette ud fra en samlet vurdering af
omstændighederne må anses for rimeligt. I denne vurdering vil bl.a. indgå
formålet med og stedet for opholdet og ærindet, varigheden heraf, knivens
placering og troværdigheden af besidderens forklaring om
omstændighederne omkring besiddelsen af kniven. F.eks. vil et ophold
med henblik på at tanke benzin eller foretage indkøb på vej i sin bil til eller
fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, normalt ikke udgøre en
overtrædelse af våbenloven, hvis kniven forbliver i bilen. Det samme gør
sig gældende, hvis en netop indkøbt husholdningskniv medbringes på den
videre indkøbstur i en taske eller lignende eller ligger i bilen, mens der
foretages andre ærinder. Derimod vil det som udgangspunkt være en
overtrædelse af § 1, hvis en kniv, der opbevares på en lettilgængelig måde,
f.eks. i en lomme, medbringes på en restaurant.
Opregningen i lovteksten er ikke udtømmende, jf. ordene ”eller andet
lignende anerkendelsesværdigt formål”. Således vil en kniv også kunne
bæres som led i anden lovlig fritidsaktivitet. Dette gælder f.eks. for
personer, der dyrker friluftsvirksomhed (vandreture, skovture mv.) og i
den forbindelse anvender kniv. Herudover er der en række andre tilfælde,
hvor det ud fra formålet med bestemmelsen er tilladt at bære kniv på
offentligt sted.
Her tænkes navnlig på situationer, hvor det i forbindelse med transport af
kniv fra ét sted til et andet ikke kan undgås, at kniven medbringes på
(passerer) offentligt område. Kniven kan f.eks. være købt i en forretning,
hvorefter den skal bringes hjem til bopælen. Der kan også være tale om
situationer, hvor kniven medbringes til et lovligt praktisk gøremål, hvortil
anvendelse af en kniv er nødvendig.
29
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Er der tale om en kniv, der indgår i et værktøj, og som bruges af mange
mennesker til dagligdags og fredelige, praktiske gøremål – f.eks. en lille
lommekniv, et multiværktøj eller en proptrækker – vil der i mange tilfælde
kunne være et konkret anerkendelsesværdigt formål med at medbringe en
sådan kniv på offentligt tilgængelige steder mv. Anderledes vil det
forholde sig med f.eks. en kniv, der er udformet som et angrebs- eller
stikvåben, idet besiddelsen af en sådan kniv på offentligt tilgængeligt sted
– uanset knivens størrelse – kun sjældent vil tjene et anerkendelsesværdigt
formål.
Med hensyn til beviset for, om bestemmelsen er overtrådt, tages
udgangspunkt i den almindelige processuelle grundsætning, at
anklagemyndigheden har bevisbyrden. Det er således ikke tiltalte, der selv
skal bevise, at kniven bæres som led i erhverv mv. Noget andet er, at
sigtede eller tiltalte for at kunne unddrage sig strafansvar i praksis i
almindelighed ikke vil kunne nøjes med at hævde, at kniven skal bruges til
et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger
omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden
kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne påstand.
Som eksempel vil det typisk kunne forekomme troværdigt, at en person,
som er på tur i skoven, har medbragt en mindre foldekniv med henblik på
at bruge den til et konkret anerkendelsesværdigt formål. Det kunne f.eks.
være at skære grene, skrælle et æble eller lignende. Derimod vil det typisk
ikke fremstå troværdigt, hvis f.eks. en rocker eller anden person med
tilknytning til et kriminelt miljø, der findes i besiddelse af en kniv i et
sådant miljø uden nærmere at kunne understøtte det, forklarer, at kniven
skal bruges til et sådant gøremål. Ved vurderingen af troværdigheden vil
bl.a. også kunne indgå om personen tidligere er straffet for overtrædelse af
våbenlovgivningen eller vold mv.
Oplyses det, at en kniv besiddes med henblik på f.eks. fiskeri eller jagt, vil
det efter omstændighederne kunne være relevant at undersøge, om den
pågældende har fisketegn eller jagttegn, og om vedkommende har
medbragt andet fiskegrej eller jagtudstyr osv.
Denne samlede bedømmelse vil som altovervejende udgangspunkt
medføre, at der forekommer en række situationer, hvor personer – uanset
knivens art og størrelse – normalt aldrig lovligt vil kunne bære en kniv.
Det vil f.eks. gælde tilskuere til sportskampe, gæster på værtshuse og
personer, der går i byen for at more sig.
30
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
§2
Bestemmelsen i forslagets § 2, stk. 1, indebærer, at det uden tilladelse bl.a.
er forbudt at erhverve, besidde, bære eller anvende skarpe våben eller
spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm, knive med tværstillet greb
beregnet til stød (push daggers), springknive og springstiletter, faldknive
og faldstiletter, foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud
ved brug af én hånd (butterflyknive), knive konstrueret til at hænge om
hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én
hånd, kastestjerne, kasteknive, kasteøkser og lignende, samt kårdestokke
og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand.
Enhåndsbetjente foldeknive er ikke længere er omfattet af forbuddet mod
særligt farlige knive mv. Bortset herfra omfatter bestemmelsen de knive og
blankvåben mv., som det hidtil har været forbudt at besidde uden tilladelse
efter våbenbekendtgørelsens § 16.
Forbuddet gælder generelt og er således ikke begrænset til offentligt
tilgængelige steder mv., men gælder besiddelse af knive alle steder,
herunder på egen bopæl mv.
Tilladelse til særligt farlige knive mv., jf. stk. 1, nr. 2-8 vil kun kunne
meddeles undtagelsesvist, og hvis der foreligger ganske særlige
omstændigheder.
Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, vil som hidtil, uanset
bestemmelsen i stk. 1, uden tilladelse kunne anvendes i erhverv, til
husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller andet
lignende anerkendelsesværdigt formål, jf. bestemmelsen i forslagets § 2,
stk. 2.
Som hidtil kan de knive og blankvåben, der er omfattet af forbuddet i stk.
1, kun overdrages til andre eller overlades til andre, hvis erhververen eller
modtageren foreviser fornøden tilladelse fra politiet. Dog kan dolke og
knive, hvis klinge overstiger 12 cm, fortsat overdrages eller overlades til
andre, hvis det må antages, at erhververen eller modtageren kun vil
31
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
anvende dem til jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller andet lignende
anerkendelsesværdigt formål, jf. forslagets § 2, stk. 3.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2. og 2.6.
Med henblik på at kunne sikre udstedelsen af et hurtigt forbud, hvis der
skulle opstå nye farlige knivtyper, som ikke er omfattet af de gældende
regler, foreslås det i § 2, stk. 3, at justitsministeren fortsat har
bemyndigelse til administrativt at fastsætte regler om forbud mod at
indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at
overdrage eller at overlade andre besiddelsen af andre skarpe eller spidse
våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.
Efter forslagets § 2, stk. 4, vil justitsministeren endvidere kunne fastsætte
regler om opbevaring, transport mv. af knive og blankvåben omfattet af
stk. 1 og 4. Bestemmelsen forudsættes anvendt til at udstede administrative
regler herom svarende til de regler, der i dag findes i
våbenbekendtgørelsens §§ 9-10.
§3
Bestemmelsen i lovforslagets § 3 giver hjemmel til, at justitsministeren
kan fastsætte regler for erhvervsdrivende og disses ansatte i relation til
erhvervsmæssig handel med knive og blankvåben mv. samt om
annoncering. Bestemmelsen forudsættes anvendt til at udstede
administrative regler herom i lighed med de nugældende regler i
våbenbekendtgørelsen mv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger.
§4
Forslagets § 4 giver hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler
om ind- og udførsel af knive og blankvåben mv. Bestemmelsen
forudsættes anvendt til at udstede administrative regler herom i lighed med
de nugældende regler i våbenbekendtgørelsen mv.
Der henvises til pkt. 2.7. i de almindelige bemærkninger.
§5
32
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Bestemmelsen i forslagets § 5, stk. 1, svarer til den nugældende
bestemmelse i § 2 f i våbenloven, hvorefter våbentilladelser og -samtykker
til enhver tid kan tilbagekaldes.
Det vil i lighed med den nuværende regel i våbenbekendtgørelsens § 46
blive fastsat administrativt, at tilladelser og samtykker efter denne lov eller
bestemmelser, der er udfærdiget i medfør a loven, kun kan gives til
personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke
foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme
ansøgningen.
Med de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 2-4, får justitsministeren bl.a.
hjemmel til administrativt at fastsætte bestemmelser om, at anmeldelse og
ansøgning vedrørende knive, dolke mv., skal indgives ved anvendelse af
den digitale løsning, at der skal betales en afgift til den relevante
tilladelsesmyndighed, ligesom der kan fastsættes regler om form og
indhold af tilladelser, som udstedes efter denne lov eller bestemmelser
udfærdiget i medfør heraf. Bestemmelserne forudsættes anvendt til at
udstede administrative regler herom i lighed med de nugældende regler i
våbenbekendtgørelsen mv.
Der henvises til pkt. 2.7. i de almindelige bemærkninger.
§6
Bestemmelsen i forslagets § 6 indebærer, at §§ 1-2 ikke gælder for
militære myndigheder, politiet og civile statsmyndigheder.
Der henvises til pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger.
§7
Forslagets § 7 indeholder lovens straffebestemmelser.
Som udgangspunkt forudsættes sanktionsniveauet for overtrædelse af
knivforbuddet fastholdt, jf. dog nedenfor om den foreslåede strafskærpelse
i § 7, stk. 2, 2. pkt.
Det forudsættes således, at
førstegangstilfælde
af overtrædelse af
knivforbuddet i lovforslagets § 1, dvs. ulovlig besiddelse af kniv på
offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber,
33
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
1584744_0034.png
fritidsordninger og lignende uden samtidig overtrædelse af lovforslagets §
2, stk. 1, fortsat som udgangspunkt straffes med en bøde på 3.000 kr.
Hvis overtrædelse af lovforslagets § 1 sker med en kniv, der ikke lovligt
kan besiddes efter lovforslagets § 2 uden politiets tilladelse, skal der
straffes i sammenstød for begge overtrædelser, og der forventes i disse
tilfælde fastsat en bøde på 5.000 kr.
I
andengangstilfælde
forudsættes straffen – både for lovovertrædere over
og under 18 år – som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 7 dage.
Der kan forekomme tilfælde, hvor ubetinget frihedsstraf i
andengangstilfælde vil være urimeligt henset til de omstændigheder,
hvorunder kniven mv. har været medbragt. Det er forudsat, at der i
sådanne tilfælde er mulighed for at idømme en bøde.
I
tredjegangstilfælde
(det vil sige tilfælde, hvor gerningsmanden to gange
tidligere er straffet) forudsættes det, at der ved strafudmålingen for ulovlig
besiddelse af knive efter lovforslagets § 1 både for lovovertrædere over og
under 18 år – som udgangspunkt fastsættes en ubetinget frihedsstraf på
fængsel i 40 dage. Straffen kan dog gøres betinget med vilkår om
samfundstjeneste, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det bemærkes, at
den nævnte straf forudsættes anvendt, når der er idømt frihedsstraf i
andengangstilfældet uanset længden heraf.
Der vil i tredjegangstilfælde og derover kun i helt sjældne tilfælde kunne
tænkes at foreligge sådanne særlig formildende omstændigheder, at
udgangspunktet om frihedsstraf kan fraviges.
I
fjerdegangstilfælde
og derover vil det være op til domstolene på
baggrund af de konkrete forhold i den enkelte sag at beslutte, hvorledes
straffen bør fastsættes. Det forudsættes dog, at der som udgangspunkt
fastsættes en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte
strafpositioner.
Det følger af den almindelige bestemmelse i straffelovens § 83, at straffen
kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme eller under i øvrigt
formildende omstændigheder bortfalde, når oplysninger om gerningen,
gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor.
34
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Hvis der foreligger
skærpende omstændigheder,
forudsættes der – både for
lovovertrædere over og under 18 år – idømt en ubetinget frihedsstraf på 7
dages fængsel for overtrædelse af lovforslagets § 1
i førstegangstilfælde.
I almindelighed vil der kun foreligge skærpende omstændigheder, hvis en
person bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er
nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel
voldelig karakter, herunder tilfælde, hvor en person bærer kniv i aften- og
nattetimerne i restaurationsmiljøet mv. eller ved visse fodboldkampe,
byfester og koncerter. Risikoen for tilspidsede situationer af potentielt
voldelig karakter kan f.eks. også følge af uoverensstemmelser eller
konflikt mellem bander, rockergrupper eller lignende, hvor to eller flere
grupper af personer, der har en indbyrdes konflikt, mødes, f.eks. i
forbindelse med retsmøde eller lignende.
Endvidere foreslås i § 7, stk. 2, 2. pkt., en yderligere skærpelse i forhold til
personer, der tidligere er dømt for visse former for personfarlig
kriminalitet, og som bærer kniv under skærpende omstændigheder.
I førstegangstilfælde, hvor en person, der tidligere er idømt fængselsstraf
for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 123, § 237, §§ 244-
246, § 266 og § 288, bærer kniv under skærpende omstændigheder,
forudsættes det, at der ved strafudmålingen i førstegangstilfælde fastsættes
en ubetinget fængselsstraf på 40 dage.
Princippet om, at gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf
er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet, jf. straffelovens § 84, stk. 3,
finder i den forbindelse anvendelse.
Hvis der tidligere er idømt en frihedsstraf på 7 dages fængsel for en
førstegangsovertrædelse,
jf.
ovenfor,
forudsættes
straffen
i
andengangstilfælde som udgangspunkt fastsat til ubetinget fængsel i 14
dage.
Hvis der tidligere er idømt en frihedsstraf på 40 dages fængsel for en
førstegangsovertrædelse, jf. ovenfor, vil det være op til domstolene på
baggrund af de konkrete forhold i den enkelte sag at beslutte, hvorledes
straffen bør fastsættes. Det forudsættes dog, at der som udgangspunkt
fastsættes en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte
strafpositioner
35
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
Straffen vil i alle situationer kunne gøres betinget med vilkår om
samfundstjeneste, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Ved straffens fastsættelse kan det endvidere eksempelvis indgå som en
formildende omstændighed, at gerningsmanden har handlet i undskyldelig
uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder
en handling, jf. straffelovens § 82, nr. 4.
Et eksempel herpå kan ligesom efter de gældende regler være tilfælde,
hvor en person, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som uden
kendskab til dansk lovgivning rejser ind i Danmark i besiddelse af en kniv,
der ikke er lovlig efter dansk ret.
Et andet eksempel kan være, hvor ulovlig besiddelse af kniv konstateres
ved en sådan persons udrejse af Danmark efter et kortere ophold her f.eks.
som turist.
Der henvises i øvrigt vedrørende formildende omstændigheder til pkt.
2.3.3. i de almindelige bemærkninger.
Hvis overtrædelsen af lovforslagets § 1 og § 2 består i samtidig besiddelse
af flere ulovlige våben, eller hvis flere tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse
er til samtidig pådømmelse, finder straffelovens § 88 anvendelse, og der
skal således fastsættes en samlet straf for samtlige forhold.
Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der måtte blive idømt bødestraf, vil det
således bero på en konkret vurdering, om bøden skal fastsættes ved en
sammenlægning af normalbøderne for de enkelte overtrædelser (absolut
kumulation) eller til et mindre beløb (modereret kumulation). Det
forudsættes i den forbindelse, at der som udgangspunkt skal anvendes
modereret kumulation.
§8
Det foreslås, at lovændringen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Strafudmåling efter de nye bestemmelser skal ske for
lovovertrædelser, der er begået efter lovens ikrafttræden, jf. herved
straffelovens § 3, stk. 1. Der tillægges i den forbindelse
36
 REU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 111: Lovudkast til lov om knive og blankvåben mv., fra justitsministeren
gentagelsesvirkning i forhold til tidligere overtrædelse af våbenlovens § 4,
stk. 1 og 2, begået før ikrafttrædelsen af de nye regler, når blot den nye
lovovertrædelse er begået efter ikrafttrædelsen.
§ 9-10
[…]
37