Tony Paulsen
Solsortevej 15
6400 Sønderborg
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Sønderborg, d 8.10.15
Revision af paragrafer om udvisning hvor anden ret midlertidigt forhindrer dette.
I denne uge har en dom vakt opsigt og man kan vist godt sige harme i vide kredse af befolkningen.
Det har også medført, at der er opstået diskussioner om, hvornår er udvisning er fair i forhold til en
anden og politikere i medierne går ind for stramninger af regler (lidt tankevækkende da uanset hvor
meget man strammer, så vil hensynet til tiltrådte konventioner stadig skulle indgå i domsafsigelsen).
Jeg skal indledningsvis sige, at jeg ikke er jurist. Jeg har en baggrund, hvor man ikke dækker et
behov/ønske ved at se, om man kan få behovet til at passe i en kasse men sammensætter en kasse,
så behovet/ønsket kan dækkes.
Den aktuelle sag i korthed:
1. Første instans idømmer anklagede for kriminel aktivitet fængselsstraf samt udvisning af
Danmark.
2. Anden instans idømmer anklagede for kriminel aktivitet fængselsstraf (og hvis jeg ikke tager
fejl højere end i første instans) men ændrer præmissen om udvisning som følge af de
europæiske menneskeretskonventioner. Dommen afsiges med dommerstemmerne 3-3 og
afgøres som følge heraf til anklagedes gunst.
En dom skulle gerne udmønte i dækning af følgende behov/ønsker: Retshåndhævelse af dansk lov,
bevaring af retsfølelsen og respekt af konventioner. I den aktuelle sag kan man vist godt sige, at de
2 førstnævnte ikke blev dækket. Dette vil med det nuværende lovgrundlag givet forekomme igen.
Efter dansk lov skulle anklagede nok have været udvist for bestandigt. Altså nu og her og i
fremtiden. Konventioner gør så, at anklagede åbenbart ikke kan udvises nu og her. Ok, det må vi så
tage besyv af. Men dommen lukker også for muligheden for udvisning senere, hvor det ikke kan
godtgøres at der foreligger 3. mands interesser, som skal respekteres, eksempelvis hvor
forsørgerrollen ved børns myndighed bortfalder. Afstedkommet af den aktuelle sag optræder hos
mig så begreber som strafudsættelse (findes i straffuldbyrdelsesloven) og tålt ophold (er
opmærksom på at konventionsgrundlaget kan være forskelligt for dem, som har tålt ophold p.t..
Ønsket om udvisning når konventionsbeskyttelsen ophører er dog det samme). I sager dom den
aktuelle sag, ville man måske endog kunne sætte en dato for hvornår anklagedes
konventionsbeskyttelse ophører, nemlig der, hvor børnene er myndige og forsørgerrollen bortfaldet.
Mit spørgsmål til retsudvalget er således. Er det ikke på tide, at det vurderes om straffemuligheder
allerede er givet og der måske skal ske en revision af lovenes vejledning om straffuldbyrdelsen?
Yderligere spørger jeg retsudvalget, om der juridisk er barrierer for, at lovgivning kan udformes